Beskæftigelsesplan 2014 status på årsmål for unge ledige under 25 år

Transkript

1 SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Notat Beskæftigelsesplan 2014 status på årsmål for unge ledige under 25 år I beskæftigelsesplanen for 2014 er der under temaet Unge under 25 år skal være i arbejde eller uddannelse formuleret 3 årsmål. De 3 mål sammen med deres status pr. august 2014 er: a. 90 % af alle unge uddannelsesparate under 25 år skal være i gang med uddannelsesrettede aktiviteter. Der skal ved valg af disse aktiviteter være et særligt fokus på uddannelser inden for industri og produktion. Status august 2014: 46,8% b. 75 % af alle jobparate unge under 25 år skal til enhver tid være i gang i virksomhedsrettede tilbud / aktiviteter. Status august 2014: 14,7% c. Ingen unge aktivitetsparate må være passive. Status august 2014: 67,2% aktive Som det ses af den aktuelle status, så er målene aktuelt ikke nået, og nærværende notat prøver at belyse årsagerne hertil. I det følgende gennemgås de 3 årsmål enkeltvist med henblik på at forklare, hvordan status på årsmålet opgøres, og herefter forsøges det belyst, hvorvidt årsmålet er realistisk, herunder hvilke årsager, der kan begrunde, at årsmålet ikke er indfriet. 90% af alle unge uddannelsesparate under 25 år skal være i gang med uddannelsesrettede aktiviteter. Der skal ved valg af disse aktiviteter være et særligt fokus på uddannelser inden for industri og produktion Hvordan opgøres status på årsmålet? Pr. august 2014 var status for dette årsmål 46,8%. Status for dette årsmål såvel som de 2 øvrige årsmål vedrørende unge opgøres udelukkende pba. oplysninger fra jobindsats.dk. Status frembringes ved at dividere antallet af unge aktiverede uddannelsesparate (såvel åbenlyst som øvrige uddannelsesparate) uddannelseshjælpsmodtagere under 25 år i august 2014 med antallet af uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere under 25 år i august Målingen er opgjort som antal unikke uddannelseshjælpsmodtagere, der har været aktiveret i den valgte periode. Uddannelseshjælpsmodtagere, der har været aktiveret flere gange inden for den valgte periode, tæller således kun med én gang i opgørelsen. På samme måde tæller uddannelseshjælpsmodtagere, der har modtaget uddannelseshjælp i flere omgange i samme periode kun som én uddannelseshjælpsmodtager i målingen. For august 2014 har der aktuelt været 88 unikke uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere under 25 år, som har været aktiveret i et tilbud, en virksomhedspraktik eller et løntilskudsjob, og i samme periode har der været 188 unikke uddannelseshjælpsmodtagere under 25 år i Herning Kommune, hvilket i alt giver en aktiveringsgrad på 46,8%. I opgørelsen skelnes der altså ikke mellem, hvorvidt de unge uddannelseshjælpsmodtagere er uddannelsesparate eller åbenlyst uddannelsesparate. Der skelnes i målingen heller ikke mellem, hvorvidt uddannelseshjælpsmodtageren har modtaget uddannelseshjælp blot én - 1

2 dag i måneden eller hele måneden. På samme måde skelnes der heller ikke mellem, om uddannelseshjælpsmodtageren blot har været aktiv én dag i måneden eller hele måneden. I målingen skelnes der heller ikke mellem langvarige uddannelseshjælpssager og helt nye sager af kort varighed. Øvrig status for målgruppen Jobindsats.dk giver ikke mulighed for at identificere/frasortere borgere, der er af den ene eller anden grund er friholdte (fritaget for rådighed) i perioden. Borgere, der er sygemeldte, på barsel, holder ferie eller opfylder en af de øvrige betingelser, der giver ret til fritagelse for aktivering, tæller på jobindsats.dk pr. definition som passive. Det mest rigtige ville være, at de friholdte borgere hverken talte som aktive eller passive, når man udregner graden af aktive i en periode, men dette er altså ikke muligt via jobindsats.dk. Ifølge tal fra fagsystemet Workbase er der pr i alt 17 uddannelses- og åbenlyst uddannelsesparate unge under 25 år, der er friholdt svarende til knap 7,5% af hele målgruppen på i alt 227 personer på datoen. I opgørelsen skelnes der som nævnt heller ikke mellem de uddannelsesparate og de åbenlyst uddannelsesparate, selvom disse 2 grupper rent opfølgnings- og lovgivningsmæssigt er forskellige. De åbenlyst uddannelsesparate er ifølge Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats tilmeldt som arbejdssøgende og skal stå til rådighed for arbejde, mens de uddannelsesparate skal stå til rådighed for uddannelse. Hvis man for august 2014 kigger alene på aktiveringsgraden for de åbenlyst uddannelsesparate, så var der i alt 30 aktiverede åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere under 25 år, mens der var i alt 44 åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere under 25 år. Det giver en aktiveringsgrad på 68% for denne målgruppe. For de øvrige uddannelsesparate gælder det, at der i august 2014 var 58 aktiverede under 25 år, mens der i alt var 144 øvrige uddannelsesparate under 25 år. Det giver en aktiveringsgrad på 40% for de øvrige uddannelsesparate. Der er således væsentlig forskel på aktiveringsgraden alt efter, om man ser på de åbenlyse eller de øvrige uddannelsesparate. En anden faktor, der heller ikke tages højde for i målingen, er sagernes varighed. Nedenstående tabel viser et gennemsnit for månederne april-juni 2014 over unge uddannelsesparates (åbenlyst uddannelsesparate og øvrige uddannelsesparate) varighed på uddannelseshjælp, og som det ses er en stor andel af sagerne med en varighed på 3 måneder eller derunder, heraf de 30% med en varighed på 8 eller derunder. Det bør bemærkes, at der ikke var uddannelseshjælpsmodtagere før den 1. januar 2014, og for den viste periode, vil der derfor ikke være sager med en varighed på over 26. Varighed Procent 16% 14% 12% 58% Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Af nedenstående graf, der viser antal påbegyndte og afsluttede forløb med uddannelseshjælpsmodtagere under 25 år, ses det desuden, at der i perioden april-juni 2014 er påbegyndt lidt flere sager med uddannelsesparate end der er afsluttet, men samtidig ses det, at der er et stort ind- og udflow af sager med såvel åbenlyst som øvrige uddannelsesparate. Det bør dog bemærkes, at der, ifølge jobindsats.dk, i juli måned blev afsluttet væsentlig flere - 2 -

3 sager for målgruppen, end der blev påbegyndt (henholdsvis 38 påbegyndte og 64 afsluttede forløb). 50 Uddannelseshjælpsmodtagere under 25 år - påbegyndte og afsluttede forløb 45 Åbenlys uddannelsesparat 40 Uddannelsesparat påbegyndt apr-14 afsluttet apr-14 påbegyndt maj- 14 afsluttet maj-14 påbegyndt jun-14 afsluttet jun-14 Kilde: jobindsats.dk Ungeenheden har med opmærksomhed fulgt udviklingen i målopfyldelsen og løbende igangsat korrigerende handlinger. Aktiveringsgraden er ikke høj nok i forhold til, hvad der ville kunne forventes af en ny målrettet enhed. En af forudsætningerne ved etablering af ungeenheden var beslutningen om ikke at etablere en stor ny intern projektvifte. Det har betydet, at der har været fokus på en individuelt tilpasset løsning for den unge frem for en hurtig og automatisk placering i aktivitet. Udsøgningen af individuelle løsninger har en tendens til at udskyde opstart i aktivering. Kendskabet til den unge er central i udsøgningen, som har været påvirket af personaleudskiftninger i rådgivergruppen. To af de seks udpegede medarbejdere, der i etableringen blev overført til Ungeenheden, valgte at søge tilbage til den oprindelige afdeling inden for de første 4 måneder, mens to andre søgte nye udfordringer uden for kommunen. Oplæringen af nye medarbejdere har dermed været en stadig belastning for den lille medarbejdergruppe. Opgaven omkring modtagelsen i Ungeenheden blev mere ressourcekrævende end forventet. Opgaven med at bemande modtagelsen har været opprioriteret, hvilket kan have påvirket rådgivers mulighed for at arbejde i dybden med sagsstammen, og dermed er aktiveringsgraden også blevet påvirket negativt. Til gengæld har signalet om at vende den unge i døren med vejledning om selvforsørgelse via job eller produktions-skolestart været positivt, og det har medført øget søgning til produktionsskolen

4 Siden marts 2014 er der registreret i alt 678 henvendelser i modtagelsen i Ungeenheden fordelt på i alt 449 personer (unikke cprnumre), af disse har 282 efterfølgende modtaget uddannelseshjælp, mens de resterende 167 er blevet vendt i døren. Den politiske beslutning omkring brugen af Produktionsskolen som et alternativ til uddannelseshjælp implementeret og fungerer godt. I 2014 er der således til og med oktober startet 176 unge over 18 år på Produktionsskolen (målgruppevurderet af UU). Disse unge undgik dermed i første omgang at blive uddannelseshjælpsmodtagere i kommunalt regi, og indgår hermed heller ikke i opgørelsen af status på årsmålet. En stor andel af disse unge, må forventes at være en del af de 167, der blev vendt i døren, men det kan ikke afgøres med sikkerhed, da de unge jo godt kan have afbrudt deres produktionsskoleophold for efterfølgende at søge uddannelseshjælp. Ungeenheden har desuden suppleret Produktionsskolens tilbud med motivationsaktiviteten Klart jeg kan med opstart af nye hold ca. hver 6. uge, som alle er fyldt op. Ungeenheden har netop intensiveret jobkonsulentfunktionen ved at samle denne på en medarbejder med spidskompetencer inden for feltet med fokus på at skabe mere flow i udplaceringen i virksomhedspraktikker. I erkendelse af at aktiveringsgraden fortsat er for lav, iværksættes nu ledelsesmæssig sparring af den enkelte rådgiver omkring dennes passive unge med henblik på at finde nye konkrete aktive veje i uddannelsesforberedelsen. Ungeenheden har i regi af Serviceontologien arbejdet med bevidstheden om kerneopgaven og den professionelle tilgang med fokus på intentionerne i Kontanthjælpsreformen om at stille krav til unge, der kan stilles krav til. Der er således fuld opbakning til en indsats med mere aktivering, men angiveligt et behov for at dyrke og eventuelt udvide tilbudsviften. Der er indledt samarbejde med ekstern aktør med opstart i december måned omkring målgruppen der har været svære at udplacere og som har behov for afprøvning. Det kan være unge der har særlige udfordringer, som kræver praktikpladser med en særlig profil, f.eks. unge der lider at lette depressioner eller angstproblematikker. Tilbudsviften nuanceres yderligere med denne aktivitet. Det overvejes om tilbudsviften udvides yderligere til at omfatte gruppen af unge med f.eks. endnu tungere angtsproblematikker. Der et behov for et mere dybdegående tilbud til denne gruppe. Der er dog et dilemma i, hvorvidt denne gruppe er uddannelsesparat eller bør omvurderes til aktivitetsparat. Den ledelsesmæssige sparring på disse sager vil bidrage til svaret på den endelige placering af den unge. Gruppen er pt. på ca unge. Den forventede udnyttelse af synergien mellem UU og beskæftigelsesområdet,er under positiv udvikling og bygger videre på de gode erfaringer fra samarbejdet gennem en årrække med Projektenheden og Jobcentret. Konkret er modtagelsen i Ungeenheden siden oktober bemandet af UU vejledere, med det sigte at den unge skal rammes af vejledning før økonomi. Det har medført et endnu større fokus på at vende den unge i døren og givet rådgiver mulighed for at fokusere på uddannelsesplaner, herunder uddannelsesrettet aktivering for de øvrige unge. Dette forventes at afspejle sig i aktiveringsgrad såvel som antallet uddannelseshjælpsmodtagere

5 Vurdering af årsmålet Det er således Ungeenhedens vurdering, at årsmålet ikke er urealistisk i sig selv, men at flere forhold har gjort det vanskeligt at indfrie årsmålet, herunder udskiftning i personalegruppen og ressourceforbruget på modtagelsen i Ungeenheden. Samtidig har læringen været, at der fremadrettet skal laves separate årsmål for målgrupperne åbenlyst uddannelsesparate og øvrige uddannelsesparate, da det er 2 forskellige målgrupper med forskellige behov for indsatser. Denne viden havde man ikke, da årsmålet for 2014 blev udfærdiget, idet kontanthjælpsreformen på daværende tidspunkt ikke var endeligt vedtaget. Med årsmålene for 2015 er der til gengæld udfærdiget separate årsmål for de 2 målgrupper: 75% af de åbenlyst uddannelsesparate skal til hver en tid være i virksomhedsrettet indsats (virksomhedspraktik eller nytteindsats) og 60% af de øvrige uddannelsesparate skal til hver en tid være i gang med en uddannelsesrettet aktivitet (virksomhedspraktik, forberedende voksenundervisning, almen voksenuddannelse, motivationstilbud mv.). 75 % af alle jobparate unge under 25 år skal til enhver tid være i gang i virksomhedsrettede tilbud / aktiviteter Hvordan opgøres status på årsmålet? Pr. august 2014 var status for dette årsmål 14,7%. Status for dette årsmål opgøres ligeledes pba. oplysninger fra jobindsats.dk. Status frembringes ved at dividere antallet af unge jobparate kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige under 25 år, der har deltaget i virksomhedspraktik eller løntilskud i august 2014 med antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige under 25 år i august Målingen er opgjort som antal unikke personer, der har modtaget kontanthjælp og været jobparat eller som har modtaget a-dagpenge inden for den valgte periode. Personer, der har modtaget kontanthjælp eller a-dagpenge flere gange inden for den valgte periode, tæller således kun med én gang i opgørelsen. På samme måde vil en person, der har deltaget i flere praktikker i perioden, også kun tælle for én aktiveret. For august 2014 har der aktuelt været 3 unikke jobparate kontanthjælpsmodtagere og 31 unikke forsikrede ledige under 25 år, som har været aktiveret i et tilbud, en virksomhedspraktik eller et løntilskudsjob, og i samme periode har der været 8 unikke jobparate kontanthjælpsmodtagere og 223 forsikrede ledige under 25 år i Herning Kommune. Det giver en aktiveringsgrad på i alt 14,7%. I opgørelsen er der altså ikke medregnet de borgere, der har været aktiveret i øvrige tilbud fx jobsøgnings- eller cv-kurser. Øvrig status for målgruppen Opgørelsen tager heller ikke højde for de borgere, der har været friholdte i perioden, da disse, som nævnt tidligere, per definition tæller som passive på jobindsats. Ifølge tal fra fagsystemet, var der pr i alt 16 friholdte ud af 198 aktive sager med forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere under 25 år, svarende til 8% af målgruppen. Opgørelsen af aktiveringsgraden tager heller ikke højde for sagernes varighed. Nedenstående tabel viser antal afsluttede forløb for forsikrede ledige under 25 år i perioden juni til august 2014 fordelt på varighed. Det ses af tabellen, at der i løbet af juni til august 2014 blev lukket mange sager med forsikrede ledige under 25 år, og at mange af disse sager også var af kort varighed: - 5 -

6 Varighed under over 52 Antal Procent 12% 31% 30% 17% 6% 3% 1% 100% Kilde: jobindsats.dk Som det ses var 43% af de sager med forsikrede ledige under 25 år, der blev afsluttet i juniaugust 2014 af en varighed på 4 eller derunder, mens 73% af de sager, der blev afsluttet, havde en varighed på 13 eller derunder. Det ses altså, at rigtig mange jobparate ledige under 25 år meget hurtigt kommer videre i arbejde eller uddannelse. En lignende opgørelse kan ikke laves for de jobparate kontanthjælpsmodtagere under 25 år via jobindsats.dk, da målgruppen er for lille, og jobindsats.dk ikke viser målinger med 3 personer eller derunder. I alt 140 Forsikrede ledige under 25 år. Påbegyndte og afsluttede forløb jun-aug påbegyndt jun-14 afsluttet jun-14 påbegyndt jul-14 afsluttet jul-14 påbegyndt aug- 14 afsluttet aug-14 Kilde: jobindsats.dk Ovenstående diagram viser antal stoppede og påbegyndte forløb med forsikrede ledige under 25 år i perioden juni til august Som det ses af diagrammet, har der i perioden været et stort flow med mange påbegyndte og mange stoppede forløb. Som vist ovenfor, så bliver over 70% af forløb med de jobparate unge under 25 år afsluttet inden for 3 måneder. Denne gruppe af ledige består fortrinsvist af unge, som er forholdsvist ressourcestærke og med et minimum af indsats er ude af ledighed igen, enten rettet mod uddannelse eller i ordinær beskæftigelse. Disse unge ledige indgår i også i årsmålet 2014 for jobparate ledige under 25 år, hvilket Jobcentret vurderer er uhensigtsmæssigt, da sigtet alt - 6 -

7 andet lige bør være beskæftigelse, dog med aktivering som middel efter behov. I beregningen af målopfyldelsen vil disse unge trække aktiveringsgraden ned, da de aldrig har nået at komme i et virksomhedsrettet tilbud. Alligevel er de jo allerede videre i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. For perioden januar til september 2014 har den gennemsnitlige varighed for forsikrede ledige under 25 år ifølge jobindsats.dk været på 10,8. Dette tal indikerer også, at der er tale om unge, hvor sigtet om hurtigst muligt i beskæftigelse bør prioriteres. For så vidt angår målgruppen af unge ledige med en ledighed på mellem 4 og 6 måneder er der, ifølge fagsystemet Workbase, pr registreret 39 borgere. Af disse 39 borgere er der 4 unge, som faktisk ikke er ledige, men figurerer i systemet pga. en systemmæssig forskydning i forbindelse med, at de unge afmeldes som ledige. Det vil sige, at der reelt er 35 unge jobparate ledige med en ledighed mellem 4-6 måneder. Af disse er 4 friholdte, hvilket vil sige at jobcentret ikke kan kræve disse unge aktiveret, da de er deltidsarbejde eller på vej i arbejde. Friholdte borgere indgår i beregningen af målopfyldelsen, hvilket er problematisk, fordi virksomhedsrettet aktivering ikke kan iværksættes på grund af friholdelsen. På trods af det begrænsede omfang af friholdte borgere påvirker det trods alt måltallet. Blandt de resterende 31 unge jobparate ledige er 9 unge i virksomhedsrettede tilbud og 8 unge i aktive tilbud fx sprogskole og grundforløb. Dette svarer til, at ca. 55 % af de unge her er i en eller anden form for relevant aktivering. For så vidt angår de unge med over 6 måneders ledighed er der 15 borgere, heraf 1 friholdt borger grundet deltidsarbejde. Af de resterende 14 borgere er 6 unge i virksomhedsrettede tilbud, hvilket svarer til knap 43 %. Der er pr. 1. januar 2014 etableret en ungeenhed i Jobcentret - team som med en målrettet og individuelt tilrettelagt indsats, hvor tæt kontakt og opfølgning over for den unge er i fokus, har sikret, at størstedelen af de unge hurtigt kommer i uddannelse eller beskæftigelse. Jobcentret oplever her, at de unge selv tilkendegiver ønske om den målrettede, hurtige og forebyggende indsats. Samtidig giver de unge udtryk for, at indsatsen og samarbejdet med team har stor betydning for den enkeltes motivation til egen indsats mod beskæftigelse. For de unge, som har behovet og ikke umiddelbart har forudsætninger for en hurtig og målrettet indsats mod beskæftigelse, er den virksomhedsrettede aktivering den indsats, der skaber de bedst mulige forudsætninger for den enkelte. Hertil kommer, at der for enkelte af de unge er behov for en yderligere opprioriteret og målrettet indsats. Team vil derfor i samarbejde med Bent Larsen, som har gode erfaringer med den målrettede og håndholdte indsats over for unge, se nærmere på hvilke unge, der bedst muligt kan profitere af en sådan indsats fremadrettet. Vurdering af årsmålet I det samlede billede er der således overvejende tale om unge som er forholdsvis ressourcestærke og hurtigt inde og uden af vores system uden behov for virksomhedsrettede tilbud

8 Det er derfor jobcentrets vurdering, at årsmålet med 75 % af alle de unge jobparate i virksomhedsrettede tilbud ikke er hensigtsmæssigt fastsat, idet sagsvarigheden og dermed borgerens ledighedsvarighed har stor betydning for, hvilken indsats der er relevant i forhold til borgernes muligheder for hurtigst muligt at komme i ordinær beskæftigelse. Det giver dermed ikke mening at fastlægge ét samlet årsmål for alle jobparate, ledige unge, som alt efter ledighedens varighed har forskellige ressourcer, udfordringer og støttebehov, og dette tages der derfor højde for i fremtidig udarbejdelse af årsmål, ligesom årsmålene for 2015 også afspejler dette. I 2015 hedder årsmålene vedrørende unge jobparate ledige således: I Herning Kommune skal udviklingen i ledigheden blandt unge under 25 år være bedre end den tilsvarende udvikling på landsplan og I 2015 skal antallet af unge ledige under 25 år være faldet med 10% i forhold til 2014 Jobcentret vil derfor fremadrettet være mere opmærksom på fastlæggelse af realistiske årsmål og sikre, at disse er i tråd med behovet for indsatsen over for borgerne og udviklingen af organisationen. Ingen unge aktivitetsparate må være passive Hvordan opgøres status på årsmålet? Pr. august 2014 var status for dette årsmål 67,2% aktive. Status for dette årsmål opgøres ligeledes pba. oplysninger fra jobindsats.dk. Aktiveringsgraden frembringes ved at dividere antallet af aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere under 25 år, der har deltaget i en aktivitet i august 2014 med antallet af aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere under 25 år i august Målingen er opgjort som antal unikke personer, der har modtaget kontant- eller uddannelseshjælp og været aktivitetsparat inden for den valgte periode. Personer, der har modtaget kontant- eller uddannelseshjælp flere gange inden for den valgte periode, tæller således kun med én gang i opgørelsen. På samme måde vil en person, der har deltaget i flere tilbud i perioden, også kun tælle for én aktiveret. For august 2014 har der, ifølge jobindsats.dk, været 25 aktiverede aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 25 år og 182 aktiverede aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere under 25 år, mens der i samme periode har været i alt 37 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og 271 aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere under 25 år. Dette giver en aktiveringsgrad på i alt 67,2%. Øvrig status for målgruppen I lighed med de andre målinger kan der heller ikke her tages højde for den andel af målgruppen, som er friholdt, da disse, som tidligere omtalt, tæller som passive på jobindsats.dk. I gruppen af unge aktivitetsparate er der en høj andel friholdte primært pga. sygdom og barsel. Ifølge fagsystemet Workbase var der pr friholdte aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere under 25 år ud af i alt 280, hvilket svarer til, at ca. 19% af målgruppen var friholdte. Antallet af friholdte kan dog ikke opgøres præcist, hvilket skyldes, at mange i målgruppen har mere end en friholdelse. Rent teknisk skal der nemlig indberettes en friholdelse med friholdelsesårsagen Uddannelsespålæg til Det Fælles Datagrundlag på alle sager, hvor trin 2 i uddannelsespålægget er påbegyndt. Fra fagsystemet kan der kun udtrækkes én friholdelsesårsag pr. borger, hvilket umuliggør en præcis opgørelse af, hvor mange der er egentlig friholdt. Den umiddelbare vurdering er dog, at ca. 20% af målgruppen er egentlig friholdt. Ifølge tal fra fagsystemet er det desuden kun 16% af målgruppen, der pr reelt er passive altså hverken friholdte eller aktiverede

9 En anden forklaring på, at aktiveringsgraden ikke er højere, er, at mange borgere i målgruppen står på venteliste til et tilbud, og disse borgere figurerer jo som passive, selvom de er visiteret til et tilbud. Derudover er flere af de borgere i målgruppen, der figurerer som passive, reelt i gang med et tilbud, der dog ikke er et tilbud under Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats. Det drejer sig om borgere, der er i et tilbud under Serviceloven. En stor del af disse borgere er indskrevet i et botilbud under Serviceloven, der samtidig også omfatter fuldtids dagtilbud, og borgeren er derfor ikke i stand til at deltage i et beskæftigelsesrettet tilbud ved siden af. En sådan borger vil altså figurere som passiv ifølge jobindsats, og derfor også være med til at sænke aktiveringsgraden. For at sikre, at borgerne er registreret korrekt i forhold til, om de er passive, friholdte eller deltager i tilbud uden for Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, gennemgås alle de passive uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere under 25 år i Specialindsats for Unge. Dette med henblik på at sikre, at der ikke er borgere, der er unødigt passive og samtidig for at understøtte en korrekt registreringspraksis i forhold til friholdelser. Ved samme lejlighed bliver der taget stilling til, om der er den rette tilbudsvifte til målgruppen, herunder om der er behov for nye tilbud fx til de borgere, der er passive, fordi de står på venteliste til et andet tilbud. Vurdering af årsmålet Det er Special Indsats for Unges vurdering, at det er urealistisk at opnå en aktiveringsgrad på 100% for de aktivitetsparate unge ledige, da der altid vil være en forholdsvis stor andel af målgruppen som er friholdt eller af andre årsager ikke har mulighed for at deltage i en aktivitet under Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats. Det giver dog selvsagt god mening, at alle de aktivitetsparate unge, der kan deltage i en aktivitet under Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, også gør det, og at ingen i målgruppen altså er unødigt passive. I årsmålet for 2015 for de aktivitetsparate unge, er der taget højde for dette, da målet her i stedet hedder 10% af alle unge aktivitetsparate skal via en aktiv indsats enten gå i job eller uddannelse eller blive uddannelsesparate eller jobparate