Danske Vandløbs høringssvar på Faglig udredning om grødeskæring i vandløb Videnskabelig rapport fra DCE, AU 2016
|
|
- Frans Gregersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø J. nr Axeltorv 3 DK 1609 København V T E dv@danskevandloeb.dk W CVR DK maj 2016 Danske Vandløbs høringssvar på Faglig udredning om grødeskæring i vandløb Videnskabelig rapport fra DCE, AU 2016 For det første er det en meget kort høringsfrist. Godt nok fremgår det af høringsbrevet, at det er dateret 28. april, men det kommer først i landbrugsmedierne den 4. maj. Når man så googler efter den faglige udredning, er det ikke muligt at google den i weekenden 7.-8.maj. Kun via relationer i bestyrelsen lykkes det at få mailet udredningen sent søndag aften den 8. maj. Dermed er der reelt kun 8 dage (heraf tre feriedage) til at få læst 104 sider og skrevet høringssvar inden deadline i pinseferien. Det er simpelthen alt for kort tid! På trods af disse tekniske udfordringer kvitterer Danske Vandløb for muligheden til at kommentere Faglig udredning om grødeskæring i vandløb udarbejdet efter kommissorium stillet 20. november 2015 af Miljøog Fødevareministeriet, Naturstyrelsen. Det er åbenlyst, at Miljø- og Fødevareministeriets hensigt med udredningen har været, at der udarbejdes anbefalinger til, hvordan grødeskæring skal praktiseres, således at effektiv og velfungerende afvanding i høj grad tilgodeses, jf. opdraget fra Miljø- og Fødevareministeriet, hvor det af ministeriets kommissorium for arbejdet fremgår (citat): Effektiv og velfungerende afvanding med sikring af vandspejlsforhold under drænniveau er helt essentiel for plantedyrkning og dermed for landbrugets konkurrenceevne samt Regeringen lægger vægt på at sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor i vækst samt Miljø- og Fødevareministeriet har besluttet, at der på baggrund af gældende lovgivning udarbejdes en vejledning om grødeskæring, hvor formålet er at sikre en effektiv og velfungerende afvanding samt Forskergruppens opgave bliver at udarbejde en faglig rapport om grødeskæring med anbefalinger til, hvordan vandløb inden for gældende lovgivning kan vedligeholdes på en måde, så effektiv og velfungerende afvanding så vidt muligt sikres. I det lys forekommer det helt forkert, at udredningen i sammenfatning og konklusion helt forbigår at svare på opdraget, og derimod stort set udelukkende drejer sig om, hvordan hensyn til miljøet kan tilgodeses, med anbefalinger om, dels (citat): at undlade at slå grøde, dels (citat): at begrænse både antallet af grødeskæringer og omfanget af grødeskæringen. Dette fokus er så meget mere besynderligt, al den stund grødeskæring jo ikke foretages for at udvise hensyn til miljøet. Grødeskæring har alene et formål om at sikre afvandingsforholdene. I følge udredningen medfører reduktion af omfanget af grødeskæring eller ændring af grødeskæringsmetode fra skæring i fuld bredde til f.eks. skæring af grøde i en strømrende som hovedregel, at vandføringsevnen reduceres, dels fordi ændringen på sigt medfører en indsnævring af vandløbsprofilet, [1]
2 dels på grund af øget ruhed (lavere Manningtal) som følge af tilstedeværelsen af mere grøde. Det fremgår i overensstemmelse hermed af udredningen, at (citat): der er dokumenteret en nedgang i vandføringsevne for en del vandløb fra 1976 og frem. I følge vandløbslovens 27 skal vandløb vedligeholdes således at vandløbets skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. Dermed er den reduktion af vandføringsevnen, som følger af den ændrede vedligeholdelse, og som dokumenteret har fundet sted, ulovlig. Følgelig er ændringen af vedligeholdelse, herunder udredningens anbefalinger citeret herover, også ulovlig. Da det fremgår af kommissoriet for udredningen, at udredningen skal give anbefalinger inden for lovgivningens rammer, må udredningen revideres med henblik på at holde sig inden for lovgivningens rammer, herunder 27. Den ulovlige reduktion af vandføringsevnen via ændret vedligeholdelse kan dokumenteres på mange åer. Som eksempel kan nævnes Åmose Å ved Ugerløse bro, hvor det af nedenstående Q/h plot ses ved de sorte pile, at ved vandspejlshøjden 25,6 m er vandføringsevnen gået fra 1650 l/s til 550 l/s fra 1981 til Over denne periode er den lovpligtige vandføringsevne reduceret til en 1/3 (Kilde for dokumentation: Jan Hjeds). En grødeskæring, der sikrer vandføringsevnen i forhold regulativets bestemmelser, vil i princippet kræve en til flere grødeskæringer i fuld bredde. Ønsket om samtidigt at tilgodese flora og fauna, så vandløbet opnår en god miljømæssig tilstand, vil i de fleste tilfælde kræve udvidelse af vandløbets skikkelse, at såvel den ved regulativ fastlagte vandafledning kan fastholdes, som at udforme vandløbsskikkelsen således, at der skabes plads og vedligeholdelsesanvisninger i regulativet, til at god økologisk tilstand samtidigt med vandafledning kan fastholdes. Langt de fleste vandløbsregulativer lever ikke op til både vandafledning og god økologisk tilstand, da regulativerne ikke er opdateret til nutidig og fremtidige samfunds- og klimaforhold. Dette indebærer et [2]
3 behov for, at ministeriet iværksætter en opjustering af vandløbslov og regulativer for at fastlægge skikkelse, drift og vedligeholdelse af fremtidens vandløb. Det skal understreges, at såvel ældre som ny forskning viser, at utilstrækkelig eller periodevis utilstrækkelig afdræning af dyrkningsjorder forårsager nedsat udbytte af afgrøde, og dermed manglende indbygning af såvel N som P, da rødder i vand rådner. Denne manglende planteproduktion kunne på landsbasis fastholde mange tons N og P, der derved ikke efterfølgende udvaskes til vore søer og kystfarvande. Udredningen har ikke bestræbt sig på at finde nye eller bedre metoder til at tilgodese afvandingen via grødeskæringen, men har alene fokuseret på forskellige varianter af den relativt virkningsløse grødeskæring, der vidt udbredt praktiseres, hvor toppen af grøden blot kappes under vandspejlet, mens stubbe, vækstpunkter og jordstængler efterlades intakte, og hvorved grøderesterne fortsat giver modstand for vandets strømning, og hvorved der ofte kommer en relativt hurtig genvækst af grøde, og hvorfor der ofte ses dårlig effekt af grødeskæringen Det havde været ønskeligt, hvis udredningen havde koncentreret sig om at finde metoder til at sikre størst mulig og længst varende effekt af grødeskæringen i forhold til aktuel vandløbsflora og vandløbstype, Af konklusionen fremgår, at (citat): Det anbefales, at der i forvaltningen i højere grad skelnes mellem vandløb med primært natur- og miljøinteresse og vandløb med primært afvandingsmæssig interesse. Vandløb med primært afvandingsinteresser kan afgrænses til små (type 1) vandløb Dette er et helt forkert synspunkt. Der er primær afvandingsinteresse i stort set alle vandløb i Danmark. Fig. 8.1, beslutningsstøtte- diagrammet lever ikke op til vandløbslovens 27. Forældet Vandløbslov samt klima- og samfundsændringer vanskeliggør, at udredning og implementering af en Faglig udredning om grødeskæring i vandløb alene vil kunne løse den ubalance, der eksisterer mellem vore vandløbs nødvendige vandafledning og en samtidig opnåelse af god økologisk tilstand. Det kræver rettidig politisk handling i form af opdatering af vandløbsloven samt udvikling af de værktøjer, der kan sikre national ensartet forvaltning af danske vandløb under fremtidens klima- og samfundsforhold. Tekstnære og faglige bemærkninger til de enkelte afsnit i rapporten I denne del af høringssvaret angives bemærkninger til de enkelte tekstafsnit i udredningen samtidig med, at der foreslås forbedringer og ændringer i forhold til udredningen. Introduktionen På side 9 i 3. afsnit: Gennem de seneste århundreder, og særligt i perioden er noget nær alle vandløb i større eller mindre grad blevet ændret af menneskelig aktivitet. Dette burde være skrevet med fed og store bogstaver, da det er noget, der bør huskes ved gennemlæsningen af hele rapporten. Vores afvandingskanaler er kritisk infrastruktur på samme måde som vores veje og rent faktisk en grad mere væsentlige, da de samtidig er fundamentet for vores vejes afvanding. Kan vandet ikke komme af vejen, bliver vejens fundament hurtigt blødgjort med det resultat, at der hurtigere kommer huller i vejen. At fylde vores afvandingskanaler med grøde svarer til at plante træer midt på motorvejen. Det ødelægger vores infrastruktur! [3]
4 På side 13 nederst: Dokumentationen af grødeskæringens effekt og særligt effekten af forskellige grødeskæringsmetoder og strategier for vandføringsevnen og på vandløbskvaliteten er kun i meget begrænset omfang dokumenteret. Var det så ikke en ide at få sat de målestationer op, så man kan dokumentere effekten? Grødeskæring i vandløb På side 16 nederst: Den tåler bedre end andre arter grødeskæring, hvorunder bladene klippes eller skæres af, men vækstpunktet efterlades i bunden, så nye blade hurtigt kommer op på samme måde, som man kender det fra plænegræs. Her er løsningen at få renset åen op, så rødderne kommer med op. Det er for nemt for planten at skyde igen, når rødderne forbliver intakte. Side 21 nederst: Grødeskæringen frigør en puls af iltforbrugende organisk stof.,. Her glemmes det totalt, at den afklippede grøde lægges op på land og at grødeskæring medfører en højere vandhastighed. En højere vandhastighed ilter vandet bedre til glæde for fisk og andre iltforbrugende organismer i vandet. Side 26 sidst i øverste afsnit: Det afspejler at i ingen andre lande er grødeskæring så udbredt et fænomen som i Danmark. Kan det virkelig passe? I lande som Holland, der fra naturens side ligger lavt og har inddæmmet store arealer, er der ikke tvivl om at der er meget stort fokus på grødeskæring. Der er måske ikke lavet så mange studier af det, fordi man ud fra erfaringen ved, at det virker. I Danmark er det vores store hensyn til miljøet (og det er fint nok) der gør, at vi grødeskærer i stedet for blot at grave det væk, der er i vejen for vandføringsevnen, som man gør i mange andre lande (som f.eks. Litauen). Side 26 sidste sætning: I bredere vandløb kræves buske og træer for at opnå skygning, fx elletræer. Her glemmes det, at elletræer er kvælstoffikserende og at de sagtens kan tåle at have rødderne ude i vandløbet. Det betyder, at kvælstoffet fikseres direkte ude i vandløbet med større kvælstofudvaskning til følge. Se f.eks. om rødel her: Side 31 under fuldskæring: Det kan være vanskeligt at opnå god økologisk tilstand ved fuldskæring, idet planterne fjernes næsten komplet og dermed reduceres levestederne for smådyr og fisk drastisk. Hvorfor ikke sørge for at fuldskære den ene brink, hvor man så har vandafledning og lade den anden brink stå til natur? Effekter på vandstand og vandføringsevne Side 34 første sætning: Jo mindre fald vandløbet har, des længere strækning vil være påvirket af en lokal opstuvning. Det understreger jo, at grødeskæringen særligt skal fokuseres på flade vandløb. Hvorfor skriver man ikke det direkte i rapporten? Side 34 linje 6: Eksempelvis vil det betyde at et vandløb på 1 meters dybde og med fald på 1 promille vil kunne påvirke vandstanden ca. 1 km opstrøms. På Lolland findes flere afvandingskanaler med kun 0,1 promilles fald, hvilket så i samme situation betyder opstuvning ca. 10 km ind i landet! Det gælder især for de vandløb, der afvander ud til Nakskov Fjord og Rødby Fjord. Tilsvarende situationer kan også findes andre steder i landet. [4]
5 Side 35 første linje: Der ses en tendens til at grødeskæringernes direkte effekt på vandstanden er størst i visse af de nord- og vestjyske vandløb, især der hvor faldet er ringe. Igen her bliver Lolland glemt, da der er meget ringe fald på lollandske vandløb. Tilmed er det Danmarks dyreste og mest frugtbare landbrugsjord som oversvømmes, hvis grødeskæringen droppes. Side 35 andet afsnit 4. linje: I undersøgelsens samtlige 3026 vurderede grødeskæringbegivenheder reduceres vandstanden med mellem 1 og 73 cm ved en grødeskæring. Hvorfor har man ikke her plottet vandstandsfaldet som funktion af faldet på vandløbet? Man ville her ganske sikkert kunne påvise en direkte sammenhæng mellem fald på vandløb og vandstandsfald. Dermed ville man meget bedre kunne identificere hvilken størrelsesorden faldet på vandløbet skal være for at grødeskæring er relevant. Side 37 nederst: Online data for vandstand og nedbør kan nyttiggøres som beslutningsstøtte til, hvornår grødeskæringer skal gennemføres. Det kræver enorm kapacitet hos vandløbsmyndigheden, hvis den skal kunne nå at grødeskære vandløb i sidste øjeblik. Side 40 næstsidste linje: Praksis for grødeskæring vil derved have stor betydning for aflejring og erosion og dermed hvordan vandløbsprofilet udvikler sig på længere sigt. Her ville det være en god ide med Hjulstrøms diagram som vist herunder: Af det diagram ses det, at i vandløb med lav vandhastighed -som især findes i flade oplande - er udfordringen sedimentation. Hvis grøden får lov at stå, nedsættes vandhastigheden og sedimentationen øges, hvilket medfører bundhævning. Grødeskæring er derfor nødvendig og vigtig i flade vandløb! Natur og fauna har også glæde af en god vandhastighed, så vandet kan blive iltet, så der ikke forekommer iltsvind! [5]
6 Side sidste linje: Grødevæksten og skæringerne har stor betydning for vandstanden i Årup Å Årup Å er også et vandløb med meget ringe fald (0,1 promille på strækningen ved målestationen). Dette understreger endnu engang at grødeskæring hjælper på vandstanden i flade vandløb, og at der derfor vil være meget stor effekt af at koncentrere grødeskæringen på strækninger med ringe fald. Effekter på økologisk tilstand I dette kapitel tales meget om Dansk Vandløbsfauna Indeks og man glemmer fuldstændig, at det er et dansk opfundet indeks, der ikke bruges i andre lande og derfor ikke har mulighed for at blive sammenlignet med andre lande. Ligeledes lever Dansk Vandløbsfauna Indeks ikke op til de krav, som EU har stillet i Fiskevandsdirektivet, som beskrevet i følgende link: Ligeledes fokuseres der utrolig meget i smådyr og planternes velfærd i og ved vandløbet. Hvad med regnormenes og de andre organismers velfærd i den jord, der bliver afvandet. Ved oversvømmelse pga. af manglende grødeskæring drukner disse! Side 44 sidste afsnit linje 2: Reguleringen af flertallet af danske vandløb (flere 90 %) kombineret med tidvise opgravninger af vandløbsbunden fastholder vandløbene i en tilstand, hvor ensartede fysiske forhold dominerer. Ja selvfølgelig for det er kritisk infrastruktur ligesom vejene. Vejene bliver også fastholdt i ensartede fysiske forhold, fordi vi som mennesker har brug for det! Vi lader jo ikke vejene gro til i træer og buske, for så ødelægges vores infrastruktur. Rent faktisk burde vandløbene måske ligge i Transportministeriet sammen med vejene, da de primært er infrastruktur og kun sekundært miljø. Side 45 første linje: Ligeledes spiller spærringer en væsentlig negativ rolle for vandrefisk som ørred og laks, men reelt også for adskillige andre fiskearter (og smådyr som fx.stormusling). Her er en fælles interesse både fra et afvandings- og miljøsynspunkt om at få dem fjernet. Side 45 andet afsnit 5. linje: Forhøjede næringsstof niveauer påvirker især planternes sammensætning og fordeling. I den situation skal slam og sand i vandløbet da bare renses op, så næringsstofferne kommer op på marken i stedet for at påvirke vandmiljøet. Side 56 andet afsnit 3. linje: Derfor vurderes effekten af brinkskæring som den eneste skæringsmetode at have positiv indvirkning på plantesamfundene i sådanne små vandløb og derfor at foretrække frem for andre metoder. Det er da godt. Så skal vi bare have indført fuld brinkskæring på begge sider af vandløbene, da glatte skråninger på vandløbene i den grad forbedrer afvandingsevnen! Afledte effekter af grødeskæring Side 61 andet afsnit første linje: Det finkornede sediment som er i transport i vandløbet stammer fra fire hovedkilder: 1) Erosion af vandløbets bund og brinker. Her kan man også bruge Hjulstrøms diagram, der er beskrevet i kommentaren til side 40. Det gælder ganske enkelt om at have en vandhastighed, der ikke er for langsom således at sediment bundfælder og heller ikke en vandhastighed der er for hurtig, hvis erosion skal undgås. Side 61 sidste afsnit linje 3: Planternes tilstedeværelse i vandløbet sænker middelstrømhastigheden, fordi der i og omkring planterne opstår områder med lav strømhastighed. Her glemmer man så at nævne, at [6]
7 ved den lavere strømhastighed får man langt mere sedimentation, der giver bundhævning og dykkede dræn. Side afsnit første linje: Over strækninger opmagasineres store mængder sediment, organisk stof og bundet til dette kvælstof og ikke mindst fosfor i løbet af sommeren i grødeøerne. Hvis man sørger for at oprense åen i starten af efteråret kan man få disse næringsstoffer op på marken, så de ikke ender ude i vandløbsrecipienten! Side 65 første linje: Kvælstof tilføres vandløbene som opløst kvælstof, enten som ammonium eller nitrat. Oprensning af kanalerne kan fjerne disse næringsstoffer fra vandmiljøet og få dem op marken, så de bliver udnyttet på fornuftig vis i stedet for at ende ude i vandløbsrecipienten. Side 65 sidste afsnit linje 1: Skæring af grøde reducerer muligheden for at få fjernet kvælstof ved denitrifikation i vandløbet dog afhængig af hvor omfattende grødeskæringen er. Hvis manglende grødeskæring giver oversvømmelser af landbrugsjorden, kan afgrøderne ikke optage kvælstoffet, som derfor risikerer at ende i vandløbet. Derfor skal der grødeskæres, så drænene ikke er dykkede, for at afgrøderne kan komme i dybden og trække kvælstof op af jorden i stedet for. Side 67 andet afsnit første linje: Partikeltilbageholdelse er meget vigtigere for fosfor end for kvælstof, fordi fosfor i langt højere grad transporteres på partikelform. Hvorfor foreslår man ikke her oprensning af vandløbene, så næringsstofferne kan komme op på marken i stedet for at genere i vandløbet? Side 68 næstsidste afsnit linje 3: En hurtig transport af vand fra mere kuperede opstrømsarealer til fladere arealer kan betyde opstuvning nedstrøms med oversvømmelse til følge. Brug Hjulstrøms diagram! Flyt evt. grødeskæringsressourcer fra det kuperede terræn og ned på det flade terræn. Den øgede grødeskæring på det flade terræn vil hjælpe med at få vandet hurtigt væk og den mindre grødeskæring på det kuperede terræn vil sænke vandhastigheden der, så vandet ikke løber lige så hurtigt til det flade terræn og samtidig undgås sedimentation. Sediment som ellers vil have tendens til at sedimentere nedstrøms på det flade terræn. Side afsnit linje 7: De største stigninger forventes på det sydlige Sjælland og Lolland Falster, hvor en 10-årshændelse i sommerperioden er estimeret til hhv. 1,5 og 2 gange over det nuværende niveau. Dette understreger, vi skal have ændret vandløbsloven så der bliver taget bedre hensyn til afvandingen i fremtiden. Danmarks bedste og dyreste landbrugsjord risikerer at drukne sammen med de store eksportindtægter til Danmark, hvis vi ikke får jorden ordentligt afvandet! Side 70 sidste afsnit linje 2: Jo tættere vandstanden i vandløbet ligger på det omliggende lands terrænkote dvs. jo fladere landskabet er, jo større risiko er der for at vandstanden i vandløbet begrænser afdræningen. Det er lige netop situationen for Danmarks bedste og dyreste landbrugsjord. Den oversvømmes, hvis man ikke får intensiveret indsatsen med at få vandet væk, hvor værktøjer som oprensning af vandløb og intensiveret grødeskæring på flade strækninger skal tages i brug. Side 74 fjerde afsnit første linje: I sommerperioden vil drænede områder herunder drænede lavbundsarealer derfor kunne påvirkes af grøde, hvis vandstanden som følge af grødevækst og en eventuel bundændring som følge af sedimentation i grøden overstiger drænudløbenes kote. I 2011 blev der på Lolland set mange eksempler på store økonomiske tab pga. manglende grødeskæring. I Danske Vandløb har vi set eksempler på tab i størrelsesordenen kr. pr. ha pga. manglende grødeskæring! Tabet var så stort i hele Lolland Kommune, at man indførte et tillægsregulativ efterfølgende med intensiveret [7]
8 grødeskæring på langt størstedelen af vandløbene i kommunen. Et eksempel på tillægsregulativet ses på de sidste to sider fra følgende link: Ligeledes fik man igangsat et klimatilpasningsprojekt på denne baggrund som der kan læses om herunder: Side 75 tabel 6.1 er en meget væsentlig tabel, der viser, at blot 20 cm neddykket hovedledning betyder oversvømmelse af 200 m af ledningen. Her mangler et estimat på, hvor mange ha en sådan oversvømmet hovedledning har ansvaret for at afvande, og hvor store økonomiske konsekvenser det har. Det kan hurtigt blive til rigtig mange hektar og rigtig mange penge! Side 75 sidste afsnit 3. sidste linje: Høsten af majs og sukkerroer i oktober udgør en særlig pakningsrisiko, da vandindholdet i jorden på dette tidspunkt normalt er steget pga. øget nettonedbør og dræningssæsonen er startet. Roer høstes i dag til og med december måned, og at afvandingen derfor også skal være perfekt på det tidspunkt. Side afsnit 7. linje: En begrænset roddybde betyder dog et mindre jordvolumen at optage næringsstoffer fra og støre vandstress. Dermed øges risikoen for udvaskning og netop derfor skal vandafledningen være perfekt, så rødderne kan komme ned i dybden og optage de næringsstoffer, der ellers vil ende i vandmiljøet. Side 78 andet afsnit 2. linje: Risikoen for udvaskning af især sorberende pesticider og fosfor stiger væsentligt, når makroporrer over dræn aktiveres, og det forekommer hyppigere under dårligt drænede forhold. Det understreger at også af hensyn til pesticid belastningen, skal afvandingen fungere! Side afsnit sidste sætning: Hyppigere ekstremhændelser i sommerperioden kan vanskeliggøre alle typer af markoperationer i sommerperioden, ikke mindst høst og etablering af efterafgrøder. Her glemmes størrelsen på de økonomiske tabsværdier, hvis man ikke kan høste afgrøderne i tide. Vurdering af grødeskæring og grødeskæringsmetoder Side afsnit første linje: Vandløb med primært afvandingsinteresser kan afgrænses til små (type 1) vandløb, som ikke er omfattet af hverken Naturbeskyttelsesloven, Lov om Vandplanlægning eller er beliggende i Natura 2000 områder. Nej på Lolland er der flere afvandingskanaler med pumpestation ude i enden, der ligger i kategori 2. De må, kan og skal kun have primært afvandingsinteresser, da der jo ligger en pumpestation ude i enden og forhindrer f.eks. fisk i at interessere sig for afvandingskanalen. At det er afvandingskanaler med primært afvandings interesser illustreres i øvrigt med nedenstående billede af Ryde Å ude ved pumpestationen fra Højreby Lokalhistoriske Arkiv: [8]
9 Ryde Å blev altså ikke gravet med håndkraft, skovl og spade for sjov. Dette gælder tilsvarende for mange af vores andre afvandingskanaler. Ryde Å ligger for øvrigt i kategori to da oplandet er 74,6 km 2 som det fremgår på side 31 i pdf-filen som fremkommer vha. af nedenstående link: Samtidig glemmer man, at på side 9 i 3. afsnit i udredningen står skrevet : Gennem de seneste århundreder, og særligt i perioden er noget nær alle vandløb i større eller mindre grad blevet ændret af menneskelig aktivitet. Derfor har noget nær alle vandløb afvandingsinteresser, ellers ville man jo ikke have ændret ved dem. Side 80 andet afsnit linje 1: En undersøgelse af 3026 grødeskæringer, viser et gennemsnitligt fald i vandstanden på 16 cm med en variation på mellem 1 og 73 cm. Her glemmer man fuldstændig at opgøre tallene i forhold til faldet på vandløbet. Ligeledes betyder 16 cm rigtig meget på en hovedledning med kun 1 promilles fald, da de 16 cm svarer til 160 meter af hovedledningen. Side 80 andet afsnit linje 5: De største grødeskæringseffekter på vandføringsevnen findes i vandløb med ringe fald, en vis vanddybde (0,5-1,5 m) og en relativ stor vandføring året rundt. Dette understreger jo at man især skal grødeskære de flade vandløb. Side 80 tredje afsnit linje 1: Genvækst af grøden er afgørende for, hvor længe effekten af en grødeskæring varer. Ved oprensning kan man få fjernet rodnettet på vandplanterne og dermed har de langt sværere ved at skyde igen! Side 82 andet afsnit: Dræn er traditionelt designet til at have frit udløb i forhold til vandstanden. Der er dokumenteret stigende afstrømning i Danmark og ligeledes er der dokumenteret nedgang i [9]
10 vandføringsevnen i mange vandløb fra 1976 og frem. Dette kan være stærkt medvirkende til, at de oprindelige designkriterier for drænudløbene var overholdt den gang, men ikke overholdes længere! Side 82 tredje afsnit linje 5: Der er imidlertid ingen forskning, der belyser udbyttetab som følge af høj vandstand i rodzonen om sommer. Jo der findes få nye resultater se: Samtidig er der dog behov for at iværksætte ny forskning der kan estimere det nationale årlige tab af udbytte og næringsstoffer på grund af temporer eller utilstrækkelig dræning. Side afsnit 6. linje: En 5-20 cm neddykning af dræn vil oversvømme hoveddrænledningen i størrelsesordenen fra m fra vandløbet, såfremt hældningen er 1 promille. Her mangler så et estimat på, hvor mange hektar det berører og ligeledes hvor store økonomiske værdier, det drejer sig om for den enkelte lodsejer og for samfundet. I situationen med de 200 m hovedledning på begge sider af vandløbet svarer det til m 2 = 40 ha pr km vandløb blot ved en vandspejlshævning på 20 cm! Og i eksemplet med Åmose Å - nævnt tidligere -fremgår det af grafen, at vandspejlet er blevet hævet med 40 cm. Side 87 sidste afsnit 3. sidste linje: Her kan skæring af brinkplanterne være relevant, fordi det langt overvejende er dem, som udøver modstand mod vandets strømning og dermed vandafledningen under høje vandføringer og vandstande. Fint, så lad os skåret begge brinker så de bliver kortklippede og glatte så vandet kan komme hurtigere væk. Side linje: Der er dokumenteret stigende afstrømning i store dele af Danmark, ligesom der er dokumenteret en nedgang i vandføringsevne for en del vandløb fra 1976 og frem. Dette er direkte ulovligt i forhold til vandløbsloven $27. Side 93. sidste afsnit 1. linje: Det er vanskeligt at anbefale særlige grødeskæringsmetoder for på samme tid at sikre vandafledningsevnen og den økologiske tilstand. Det skyldes at vandløbene oprindeligt - med nugældende regulativer - kun var tænkt til afledning af vand under klimaforhold, der krævede mindre vandafledning end nu. Fremtidens vandløb skal designes til både vandafledning og god økologisk tilstand tilgodeses. Det kræver, at vandløbet fra udspring til udløb sammentænkes, således at vandløbets forskelle i geologi /topografi/klima og natur tilgodeses på vandløbets delstrækninger. Afvanding og naturindhold skal tilpasses oplandets årsbestemte behov for afdræning for at tilgodese såvel dyrkningskrav som imødegå tab af samfundsværdier på grund af oversvømmelser. Det er her vigtigt at inddrage krav til vandafledningsevnen og derved udnytte oplandets bufferkapacitet i den fremtidige dimensionering. For nuværende mangler opdateret lov- og bekendtgørelsesgrundlag, der kan danne basis for dimensionering af fremtidens vandløbsregulativer. Nye regulativer bør dimensioneres efter det enkelte vandløbs behov for vandafledning hen over året. Hertil kan så komme en meddimensionering af plads til en flora og fauna der muliggør, at der opnås en god økologisk tilstand i det enkelte vandløb. Diagram på side 94: Diagrammet medfører begrænsninger i grødeskæringen ligeså snart vandløbet er omfattet af VRD, HD eller Naturbeskyttelsesloven. Det er decideret uacceptabelt, især med de klimaudfordringer vi går i møde! [10]
11 Øvrige kommentarer til udredningen For mange af kapitlerne handler alt for meget om natur- og miljø og alt for lidt om afvanding, der netop er en del af grundlaget for vores velfærdssamfund! Hvorfor er der ikke bare et kapitel om de økonomiske konsekvenser af manglende grødeskæring? Udredningen er jo fuldstændig blottet for de økonomiske konsekvenser, det vil få generelt at formindske grødeskæringen kombineret med de klimaforandringer, vi går i møde. Oversvømmelserne på Lolland og Falster og Sydsjælland i 2011 pga. manglende grødeskæring har været meget dyrt for de enkelte berørte grundejere og samfundet generelt. På Lolland blev der set skader i størrelsesordenen kr. pr. oversvømmet ha. Da stort set alle afgrøder går til eksport (direkte eller indirekte gennem dyr) ud af landet er det således 750 kr. pr. ha, der tabes i momsindtægter til staten ved en sådan oversvømmelse. Det bliver til mange millioner kr. på landsplan, som samfundet kunne få velfærd eller skattelettelser for bare fra landbruget. Dertil kommer sommerhusområderne. Sommerhusområdet i Marielyst på Falster blev jo f.eks. oversvømmet, således at mange sommerhusejere måtte få erstatning fra forsikringen. At det var dyrt for forsikringerne fremgår af nedenstående graf fra Forsikring- og Pension: atninger_for_vandskader.aspx I 2011 var erstatningerne på 5 mia. kr. hvor en væsentlig del af erstatningerne ville kunne være undgået, hvis man havde sørget for at skære grøde og oprense især de flade vandløb. Har vi virkelig råd til at [11]
12 mindske grødeskæringen for derefter at påtage os så store økonomiske skader, som for øvrigt kan blive endnu større i fremtiden pga. klimaforandringerne? Danske Vandløb anbefaler politisk handling i form af opdatering af Vandløbsloven samt udvikling af de værktøjer, der kan sikre national ensartet forvaltning af danske vandløb under fremtidens klima- og samfundsforhold - ændringer, der kan implementeres i forbindelse med 3. generation vandplaner Med venlig hilsen Danske Vandløb Helge Danneskiold-Samsøe Formand [12]
Udredning om grødeskæring
Udredning om grødeskæring fra et agronomisk perspektiv Merete Styczen, PLEN, KU Dato: 18. jan 2017 23/01/2017 2 Kommissorium og involverede på opfordring af Miljø- og Fødevareministeriet ved Naturstyrelsen,
Læs mereFAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB
FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB Arbejdsgruppens medlemmer: Københavns Universitet: Kaj Sand Jensen, Merete Styczen, Peter Engelund Holm; Aalborg Universitet: Morten Lauge Pedersen, Torben Larsen;
Læs mereGenerelt om vandløbsregulativer
Bilag til dagsordenspunkt den 12. august 2013. Generelt om vandløbsregulativer Ifølge vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Regulativet skal blandt
Læs mereMere om vedligeholdelse
Mere om vedligeholdelse Vedligeholdelsen af de offentlige vandløb har været i EU udbud over en 4 årig periode 2012 2016. Vedligeholdelsen forestås af 4 private entreprenører og opgaven er inddelt i 10
Læs mereAdministration af vandløb i praksis
Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Randers 31.08.2016 Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede planer
Læs mereAdministration af vandløb i praksis
Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Lars Sloth larsksloth@gmail.com Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede
Læs mereNOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H
NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 H www.lejre.dk Anne-Marie Kristensen Natur & Miljø D 4646 4952 E ankr@lejre.dk Dato: 13. marts 2018 FORSLAG Ændret grødeskæring i
Læs mereLAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER
LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER Søren Munch Kristiansen - Med hjælp fra Brian Kronvang, Institut for Bioscience, OPGAVEN Fortæl om lavbundsområder og jords fysiske rammer før, nu og fremover
Læs mereTransportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K
Transportudvalget 2014-15 L 141 Bilag 3 Offentligt Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om anlæg af en fast forbindelse
Læs mereForslag: Ændret grødeskæring i Elverdamsåen, st
VIRKSOMHED OG MILJØ Dato: 13. marts 2018 Sagsb.: Frej Faurschou Hastrup Sagsnr.: 18/11261 Dir.tlf.: 72365359 E-mail: freha@holb.dk Forslag: Ændret grødeskæring i Elverdamsåen, st. 0-7.046 Forslag til ændret
Læs mereFor meget regnvand i dit sommerhusområde?
For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når
Læs mereHøringssvar til udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter - journal nr.: SVANA
Styrelsen Naturstyrelsen for Vand- og Naturforvaltning Haraldsgade 53 2100 København Ø svana@svana.dk Axeltorv 3 DK 1609 København V T +45 33 39 49 90 E dv@danskevandloeb.dk W www.danskevandloeb.dk CVR
Læs mereTILLÆGSREGULATIV FOR TISTED-TERNDRUP BÆK MED TILLØB
Natur og Miljø Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 06.02.00-P24-3-16 Ref.: Jens Peter Neergaard Direkte tlf. 97113623
Læs mereVedligeholdelse af offentlige vandløb
Vedligeholdelse af offentlige vandløb Lidt baggrund om vandløb Vandløbsloven omfatter alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Bredejer: Ejer af
Læs mereHvidbog. Gribskov Kommunes vandløbsrestaureringsforslag, vandplan 1.
Hvidbog. Gribskov Kommunes vandløbsrestaureringsforslag, vandplan 1. Dette notat er en gennemgang af høringssvar til vandløbsrestaureringsforslag i forbindelse med vandplan 1 - indsatserne i Gribskov Kommune
Læs mereRespekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt.
Respekter fortiden NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Citat Weekend-avisen 20/7-12 : Han (BLM) er hovedarkitekten i den ændring i vandløbsloven, som reelt er hovedårsagen til, at hundredvis
Læs mereFoto af Kastbjerg å ved Falslev bro: Bjarne Moeslund, Orbicon. Tillægsregulativ for udvalgte vandløb i Mariagerfjord Kommune. Ændring af grødeskæring
Foto af Kastbjerg å ved Falslev bro: Bjarne Moeslund, Orbicon Tillægsregulativ for udvalgte vandløb i Mariagerfjord Kommune Ændring af grødeskæring Juli 2012 Udarbejdet den 12.07.2012 af: Jens Peter Neergaard
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereBestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb
Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb Indledning Bestemmelserne fastlægger, hvordan private vandløb i Silkeborg Kommune skal vedligeholdes på en miljømæssigt forsvarlig måde samtidig med
Læs mereTillæg til regulativet for amtsvandløbet Sønderup Å. Amtsvandløb 113
Tillæg til regulativet for amtsvandløbet Sønderup Å Amtsvandløb 113 Teknik og Miljø Naturkontoret juli 2005 Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 3 2. Betegnelse af vandløbet...
Læs mereProjektforslag. Anlæggelse af 3 gydeområder for laks i Grindsted Å ved Mølby FEBRUAR Høringsmateriale
Projektforslag Høringsmateriale Anlæggelse af 3 gydeområder for laks i Grindsted Å ved Mølby FEBRUAR 2018 Etablering af 3 gydeområder i Grindsted Å Baggrund Varde kommune har i samarbejde med Varde Å Sammenslutningen
Læs mereNOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H
NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 H www.lejre.dk Anne-Marie Kristensen Natur & Miljø D 4646 4952 E ankr@lejre.dk Dato: 13. marts 2018 FORSLAG Restaurering af Elverdamsåen,
Læs mereIndsigelser og bemærkninger til forslag til vandløbsregulativ for Røjenkær Bæk st
Herning d. 18-4-2018. Herning Kommune, Natur og Grønne Områder, Enghavevej 10, 7400 Herning E-mail: vandlob@herning.dk Indsigelser og bemærkninger til forslag til vandløbsregulativ for Røjenkær Bæk st.
Læs mereFaglig udredning om grødeskæring i vandløb
Projektbeskrivelse Faglig udredning om grødeskæring i vandløb Formål Formålet er at udarbejde en faglig udredning om grødeskæring med anbefalinger til, hvordan vandløb inden for gældende lovgivning kan
Læs mereINDLEDNING OVERSIGT OVER VANDLØBET... 3 TOPOGRAFISK OPLANDSKORT GRUNDLAGET FOR REGULATIVET... 3 VANDOMRÅDEPLAN...
Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 INDLEDNING... 2 1. OVERSIGT OVER VANDLØBET... 3 TOPOGRAFISK OPLANDSKORT... 3 2. GRUNDLAGET FOR REGULATIVET... 3 VANDOMRÅDEPLAN... 3 VANDLØBETS TILSTAND... 3 NATURBESKYTTELSE...
Læs mereKommuner og KL. Høringsnotat til Grødeskæringsvejledning. Vejledning om grødeskæring i danske vandløb. NOTAT
NOTAT Vandplanlægning Ref. KENKN J.nr. 001-18935 Den 5. december 2017 Høringsnotat til Grødeskæringsvejledning. Vejledning om grødeskæring i danske vandløb. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (nu
Læs mereVandplanprojekt Røde Møllebæk o8036 Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune
Forundersøgelse VP2 Vandplanprojekt Røde Møllebæk o8036 Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Indsats Projektet omfatter vandløbsforekomst o8036, der er 8,106
Læs mereSådan skal vi klare 50 pct. større afledning end i dag Helge Danneskiold-Samsøe Formand Danske Vandløb
Sådan skal vi klare 50 pct. større afledning end i dag Helge Danneskiold-Samsøe Formand Danske Vandløb www.danskevandloeb.dk Plantekongres i Herning 18.01.2017 Klimasikring af vandløbenes vandafledningsevne
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB AAGEBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB AAGEBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mere1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B)
1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B) Sagsnr.: 330-2010-108384 Dok.nr.: 330-2015-187176 Åbent Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget Beslutningstema Udvalget skal tage stilling til
Læs mereRegulativrevision Donnerbæk
Regulativrevision Donnerbæk Lodsejermøde d. 9. marts 2016 Sektionsleder: Jesper Madsen 10. marts 2016 1 Regulativrevision af Donnerbæk - indhold Hvad er et regulativ Hvad er formålet med regulativrevision
Læs mereUDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET VANDLØB 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE
UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET VANDLØB 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET, KOMMUNEVANDLØB NUM- MER 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE GRUNDLAG Tillægget til regulativet
Læs mereForslag: Restaurering af Elverdamsåen, st
VIRKSOMHED OG MILJØ Dato: 13. marts 2018 Sagsb.: Frej Faurschou Hastrup Sagsnr.: 18/11258 Dir.tlf.: 72365359 E-mail: freha@holb.dk Forslag: Restaurering af Elverdamsåen, st. 3.934-5.540 Forslag til restaurering
Læs mereTillægsregulativ for. Ringsted Kommune og Holbæk Kommune
Tillægsregulativ for Damrenden, 8 Egerupvandløbet, 5c Fjællebroløbet, 2f Frøsmose Å, 4a Grønbæksløbet, 5a Høm Lilleå, 1a Skee Å, 14 Vigersdal Å - Kværkeby Bæk, 2d Vigersdal Å - Bedsted Bæk, 2a Ågårdsløbet,
Læs mereGodkendelse efter vandløbsloven af projektforslag til forbedring af gyde- og opvæksområder i Skallebæk (HØRINGSUDGAVE supplerende høring)
Ribe Sportsfiskerforening Niels. L. Michaelsen Email: nlm@lodberg.org Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Dato 9. juni 2015 Sags id 13/12576 Login tojen Sagsbehandler Tomas Jensen Godkendelse efter vandløbsloven
Læs mereBemærkninger til mail fra Carsten Søborg vedrørende vandføringsevnen
NOTAT Projekt Vandløbsrådgivning 2016, Jammerbugt Kommune Projektnummer 1321600035 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Jammerbugt Kommune Bemærkninger til mail fra Carsten Søborg vedrørende
Læs mereJohansson & Kalstrup p/s rådgivende ingeniører FRI
Johansson & Kalstrup p/s rådgivende ingeniører FRI Varde Kommune Team Miljø og Team Natur og Park Email: vardekommune@varde.dk Sag nr.: 135109 Dato: 06.10.2014 E-mail: ojp@j-k-as.dk Telefon: 40 95 85 07
Læs mereTEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune
Vandmiljø og Landbrug Grøndalsvej 1C, 8260 Viby J Se udsendelsesliste side 6 Høring af projekt til regulering af Fiskbæk på matrikel nr. 4ae, Malling by, Malling Hermed sendes projekt til regulering af
Læs mereUDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN VANDLØB 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE
UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN VANDLØB 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN, KOMMUNEVANDLØB NUMMER 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE GRUNDLAG Tillægget
Læs mereVandløbsrestaurering Sejerslev bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )
Vandløbsrestaurering Sejerslev bæk Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021) 0 Baggrund Den udpegede indsats, AAL-508, åbning af rørlægning i Sejerslev Bæk, er omfattet af Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021).
Læs mereDerfor skal vedligeholdelsen ske på en måde, der sikrer begge formål - benyttelse og beskyttelse.
1 Vedligehold af offentlige vandløb, Randers Kommunes håndtering af forpligtigelser og opgaver. Vandløb Forvaltningen af overfladevand sker i henhold til bestemmelserne i vandløbsloven. Oprindeligt indeholdt
Læs mereBilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk
Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB-00913 Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Fjernelse af spærring RIB-00913 Formål Omlægning af den spærrende rørbro skal sikre fiskepassage til de opstrøms dele af Ralm
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mere20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.
Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været
Læs mereProjektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden
Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Vandløb: Tudserenden Projekt: Etablering af sandfang, udlægning af gydegrus og sten i Tudserenden. Sted: Tudserenden st. 1906-4045 m, Langeland
Læs mereVandplanprojekt Gøggårds Bæk aal Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune
Forundersøgelse VP2 Vandplanprojekt Gøggårds Bæk aal1.1.0493 Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Indsats Projektet omfatter vandløbsforekomst aal1.1.0493,
Læs merePåvirkningsområder omkring Gudenåen
Silkeborg Kommune, Favrskov Kommune, Viborg Kommune & Randers Kommune ANALYSE AF DE VANDSTANDS- OG AREALMÆSSIGE KONSEKVENSER AF DEN ØGEDE GRØDEMÆNGDE SIDEN 2006-2007 OG NUVÆRENDE HEN- HOLDSVIS ÆNDRET GRØDESKÆRINGSPRAKSIS
Læs merePå vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015.
Vejen kommune JYSK MARK OG MILJØ Center: Esbjerg e-mail: ah1@jlbr.dk Direkte tlf: 76602193 Mobil: Esbjerg, den 9. juni 2015 Høringssvar til Vandhandleplan 2009-2015 for Vejen Kommune På vegne af Jørn Petersen,
Læs mereVandplanprojekt Hejselbæk o8031_b Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune
Forundersøgelse VP2 Vandplanprojekt Hejselbæk o8031_b Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Indsats Projektet omfatter vandløbsforekomst o8031_b, der er 4,322
Læs mereVandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer
Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Hvad er vandløb? Vandløbsloven omfatter vandløb, åer, bække, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme
Læs mereHøringssvar. Forslag til Fællesregulativ. For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune. Vandløbslauget GST. 24. november 2015
Vandløbslauget GST 24. november 2015 Høringssvar Forslag til Fællesregulativ For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune Vandløbslaug for Gudenå-systemet Silkeborg Tange sø CVR-nr. 32498701 Klostergårdsvej
Læs mereSkive Kommune Teknisk Forvaltning. Rådhuspladsen Skive. 16. oktober Høring af forslag til regulering i Dølbyvad Bæk
Skive Kommune Teknisk Forvaltning Rådhuspladsen 2 16. oktober 2017 Høring af forslag til regulering i Dølbyvad Bæk Skive Kommune ønsker at lovliggøre en regulering på en delstrækning af det private vandløb
Læs mereHøring vedr. reguleringsprojekt ifm. grødeskæringsforsøg i offentlige vandløb i Assens Kommune
Til de høringsberettigede 17. april 2019 Sags id: 19/7991 Høring vedr. reguleringsprojekt ifm. grødeskæringsforsøg i offentlige vandløb i Assens Kommune Assens Kommune ønsker med indeværende projekt at
Læs mereTerminer for grødeskæring. Lovmæssige rammer for grødeskæring i Gudenåen
Bilag 1. Notat - Nyt regulativ for Gudenåen, forslag til den fremtidige grødeskæring i Gudenåen. Fælles oplæg for de 4 kommuner til den fremtidige grødeskæring i Gudenåen. Baggrund Det gældende regulativ
Læs mereAfvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom
1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne
Læs mereVandløbsregulativer version 2. Sten W. Laursen
Vandløbsregulativer version 2 Sten W. Laursen Lidt præsentation DLBR et branchesamarbejde bestående af 31 rådgivningsvirksomheder Knap 2.500 medarbejdere Flere konsulenthuse end vist på kortet Knap 20
Læs mereTillægsregulativ for Ry Å. Jammerbugt Kommune
Tillægsregulativ for Ry Å Jammerbugt Kommune December 2017 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for regulativet... 3 Betegnelse af vandløbet... 4 Vedligeholdelse... 5 4.1. Grødeskæring... 5
Læs mereHøring af forslag til reguleringsprojekt i vandløbet Maglemoserenden
Høring Teknik, Erhverv, Beskæftigelse og Kultur Infrastruktur Fredensvej 1 59 Rudkøbing Tlf. 63 51 6 Tlf. 63 51 6 42 direkte Fax 63 51 6 1 E-mail: annjen@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk Dato
Læs mereGodkendelse af regulering af Mosevangen (kvl 54).
udsendt til lodsejere og øvrige parter i sagen Godkendelse af regulering af Mosevangen (kvl 54). Der meddeles hermed godkendelse til omlægningen af regulering af udløbet fra vandløbet Mosevangen (kvl 54)
Læs mereLejre og Holbæk Kommuner Forslag til regulering. Elverdamsåen ÆNDRET VEDLIGEHOLDELSE AF ELVERDAMSÅEN - ST
Lejre og Holbæk Kommuner Forslag til regulering Elverdamsåen ÆNDRET VEDLIGEHOLDELSE AF ELVERDAMSÅEN - ST. 1456-2327 Lejre og Holbæk Kommuner Forslag til regulering Elverdamsåen ÆNDRET VEDLIGEHOLDELSE AF
Læs mereSkovsø Å ved Sorøvej projekt 2014
Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere end 50 km vandløb de sidste ti år. Det har medført en klar forbedring af vandløbstilstanden generelt
Læs mereVandløbsregulativer mv.
Vandløbsregulativer Kontrol af regulativer Vandløbsregulativer mv. LMO/Viborg Kommune 16. januar 2017 Grødeskæring Kristian Vestergaard Civilingeniør, Ph.D. KV MiljøFormidling (Ingeniørhøjskolen, Aarhus
Læs mereSkovsø Å øvre del projekt 2014
Skovsø Å øvre del projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere end 50 km vandløb de sidste ti år. Det har medført en klar forbedring af vandløbstilstanden generelt
Læs mereVærd at vide om omklassificering af vandløb
Værd at vide om omklassificering af vandløb Forklaring på begreber samt svar på nogle af de spørgsmål, som kommunerne ofte får stillet, når vandløb omklassificeres Begreber Vandløb Ved et vandløb forstås
Læs mereRestaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk
Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer
Læs mereGudenå og Gjern Bakker
Vandløbslauget GST 6.april 2011 Høringssvar Natura 2000 plan Gudenå og Gjern Bakker Vandløbslaug for Gudenå-systemet Silkeborg Tange sø CVR-nr. 32498701 Klostergårdsvej 25, Truust 8882 Fårvang Indledning
Læs mereSAG OM INFØRSEL AF GRØDESKÆRING I FORSOMMEREN
UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR HANEMOSELØBET VANDLØB 20 I GULDBORGSUND KOMMUNE SAG OM INFØRSEL AF GRØDESKÆRING I FORSOMMEREN GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 TILLÆGSREGULATIV FOR HANEMOSELØBET, KOMMUNEVANDLØB
Læs mereTil. Vejdirektoratet. Dokumenttype. Notat. Dato. Maj Skitseprojekt for forlægning af Lindved Å SKITSEPROJEKT FORLÆGNING AF LIND- VED Å
Til Vejdirektoratet Dokumenttype Notat Dato Maj 14 Skitseprojekt for forlægning af SKITSEPROJEKT FORLÆGNING AF LIND- VED Å SKITSEPROJEKT FORLÆGNING AF LINDVED Å Revision 1 Dato 14-05-08 Udarbejdet af Mads
Læs mereGuldborgsund Kommune Parkvej Nykøbing F
Guldborgsund Kommune Parkvej 37 4800 Nykøbing F 2015-30562 Dato: 30-05-2016 Henvendelse vedrørende Guldborgsund Kommune om vedligeholdelse af Tingsted Å (jeres sagsnr.: 11/43378) Statsforvaltningen har
Læs mereDagsorden. Velkomst v. Knud Erich Thonke Generalforsamling dagsorden ifølge vedtægter:
Dagsorden Velkomst v. Knud Erich Thonke Generalforsamling dagsorden ifølge vedtægter: Valg af dirigent og referent. Valg af stemmetællere. Bestyrelsens beretning. Indkomne forslag samt vedtægtsændringer.
Læs mereKvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven
Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven 25.august 2017 Kontorchef Peter Kaarup Opgave 2: Kvalificering af udpegning af vandløb som stærkt
Læs mereVedligeholdelse og miljømål
Vedligeholdelse og miljømål Hvordan sikrer vi, at vandløbsvedligeholdelse og gentagne oprensninger ikke hindrer opfyldelse af vandløbets målsætning? Hvad gør man, når regulativ og målsætning modarbejder
Læs mereTinghuse Å med angivelse af restaureringsstrækningerne indsats-220, 227 og 229(markeret med ring).
Restaureringsforslag til Tinghuse Å, Indsats-220, 227 og 229 Vandplan 1 Tinghuse Å er et tilløb til Pøle Å og dermed en del af Arresø Systemet. Tinghuse Å udspringer i Harager Hegn, tæt ved byen Mårum
Læs mereForslag til projekt vedr. udlægning af gydegrus og forbedring af de fysiske forhold i Rønbæk
Hadsten Lystfiskerforening Søndergade 61 8370 Hadsten c/o John Eistrøm Favrskov Kommune Natur og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Hadsten, den 10. juni 2016 Forslag til projekt vedr. udlægning af gydegrus
Læs mereVandplanprojekt Hejselbæk o8031_c Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune
Forundersøgelse VP2 Vandplanprojekt Hejselbæk o8031_c Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Indsats Projektet omfatter vandløbsforekomst o8031_c, der er 5,594
Læs mereKerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand
Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand FORSLAG TIL REGULERINGSPROJEKT, HOVEDKANALEN, TAARUP INDDÆMMEDE STRAND Rekvirent Rådgiver Kerteminde Kommune att. Jacob Hansen Rye Hans Schacks
Læs mereNotat FALDFORHOLD OG SKIKKELSE FOR OMLØB VED MØLLEDAMMEN, USSERØD Å 1 INDLEDNING 2 PRINCIP OG FORUDSÆTNINGER
Notat FALDFORHOLD OG SKIKKELSE FOR OMLØB VED MØLLEDAMMEN, USSERØD Å 19. august 2016 Projekt nr. 224960 Udarbejdet af CMR Kontrolleret af ERI/HPE Godkendt af HPE 1 INDLEDNING Der er projekteret et omløb
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereUndersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand
HydroInform Undersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand 16. september 2014 Udarbejdet af civilingeniør Jan Gregersen Version 4.0 side 1 af 21 Indholdsfortegnelse 1Baggrund...3 2Konsekvens af
Læs mereHøringssvar, Nordfyns Kommunes reviderede forslag til nyt fællesregulativ for offentlige vandløb.
Høringssvar, Nordfyns Kommunes reviderede forslag til nyt fællesregulativ for offentlige vandløb. Nordfyns Vandløbslaug takker hermed for muligheden for endnu en gang at fremsende høringssvar vedr. kommunens
Læs mereVandløbshældningens betydning for målopfyldelsen herunder kort om Q-h- og skikkelsesregulativer
Vandløbskonference for medlemmer af Vandråd og undergrupper Sørup Herregård, Ringsted, 24. april 2014 Arrangeret af Østlige Øers Landboforeninger Også fremlagt ved: Konference om Vandløb og Vandråd Comwell,
Læs mereAnsøgning om tilskud til restaurering af Bjerge Å
Ansøgning om tilskud til restaurering af Bjerge Å Indledning Slagelse Kommune er gennem Regionplanen forpligtet til at forbedre vandløbskvaliteten i kommunens vandløb med henblik på at leve op til de fastlagte
Læs mereSpærringen er ligger i Hellerup Å på matriklerne 1a og 1t Hellerup Hgd. Hellerup.
HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Fjernelse af spærring ODE-708 i Hellerup Å. Faaborg-Midtfyn Kommune har 1. marts 2017 søgt om godkendelse til, at regulere Hellerup Å i st. 5.711
Læs mereOpmålingsrapport Værebro Å Egedal Kommune januar Egedal Kommune. Værebro Å - opmålingsrapport
Egedal Kommune Værebro Å - opmålingsrapport Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OPMÅLING... 5 2.1 Generelt... 5 2.2 Arbejdsbeskrivelse... 5 2.3 Bemærkninger til opmålingen... 6 3. FELTOBSERVATIONER...
Læs mereRegulering af vandløb i Dyrhave (Løjt 11) med henblik på etablering af sandfang og udlægning af gydegrus
Regulering af vandløb i Dyrhave (Løjt 11) med henblik på etablering af sandfang og udlægning af gydegrus Aabenraa Kommune 2017 Kultur, Miljø og Erhverv Juli 2017 Byg, Natur & Miljø Journal nr.: 17/19610
Læs mereVandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )
Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021) 0 Baggrund I Thorup-Skallerup bæk er der i udpeget tre vandløbsindsatser (kort 1). de udpegede indsatser, omhandler restaurering
Læs mereAFGØRELSE i sagen om Esbjerg Kommunes vedligeholdelse af Gels Å ved Gelsbro Dambrug
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 31. oktober 2012 J.nr.: NMK-43-00226 (tidl. NKN-281-00044) Ref.: kenkn/jch AFGØRELSE i sagen om Esbjerg Kommunes vedligeholdelse
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mere14. juli Høring af eventuel godkendelse til omlægning af dræn og regulering af bundkoten i Mogenstrup Østre Vandløb
14. juli 2016 Høring af eventuel godkendelse til omlægning af dræn og regulering af bundkoten i Mogenstrup Østre Vandløb Projektet omfatter omlægning af eksisterende drænledning med udløb i Mogenstrup
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereDagsorden. Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer
Dagsorden Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer v. Knud Erich Thonke Danske Vandløb; v. Lars Palle Kaffepause Ret og pligt som bredejer; v. Erik Blegmand, Gefion Dok. og indberetning af
Læs mereRegulativ for Langstrup Mosevandløb
April 2014 Regulativ for Langstrup Mosevandløb INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Regulativ for Langstrup Mosevandløb 3 1.1 Vandløbet 3 1.2 Klassifikation 3 1.3 Lovgrundlag 3 1.4 Grundlaget for regulativet 4 1.5 Regulativet
Læs mereGodkendelse efter vandløbsloven af frilægning af en strækning af Kærgrøft - Sdr. Farup. Ribe
Esbjerg Kommune Vej & Park Frodesgade 30 6700 Esbjerg Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 22. august 2012 Sagsbehandler Tomas Jensen Telefon direkte 7616 1529 Sags id.
Læs mereVegetativ vandløbsrestaurering
Vegetativ vandløbsrestaurering Forord. Dette er ikke videnskabeligt materiale. Dette er felt-iagttagelser fra en Åmand. Alle teorier er efterprøvet i praksis. Teorier er dannet på basis af implementering
Læs mereANBEFALINGER TIL ARBEJDET MED OPGAVE 2. Flemming Gertz Centrovice 13. sep. 2017
ANBEFALINGER TIL ARBEJDET MED OPGAVE 2 Flemming Gertz Centrovice 13. sep. 2017 UDFORDRING - Sikre realisme i vandområdeplaner - I første omgang statens problem at betale for opnå miljømål (restaureringer
Læs mereMiljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune. Møde tirsdag den 8. marts 2016
Miljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune Møde tirsdag den 8. marts 2016 Introduktion https://vimeo.com/153414171 http://kort.skanderborg.dk/spat ialmap?&profile=klima Klimaforandringer og oversvømmelser
Læs mereSvendborg Kommune Miljø og Teknik Jeres sagsid. 12/8119. Vores j.nr.: NMK
From:Alenkær-Jørgensen, Marianne To:Miljø Teknik;Svendborg Fælles Mail Subject:NMK-43-00354 - AFGØRELSE i sag om Svendborg Kommunes vedligeholdelse af Hundstrup Å - Jeres sagsid. 12/8119 Svendborg Kommune
Læs mereNaturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643
Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.
Læs mereBilag 1. Redegørelse for. vandløbsregulativ for. Fuglebæks Å og Sideløbet
Bilag 1 Redegørelse for vandløbsregulativ for Fuglebæks Å og Sideløbet Odsherred Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Planmateriale... 3 2.1 Vandplan... 3 2.2 Anden regionplanlægning m.m....
Læs mereForslag til regulering af Spang Å
Morsø Kommune Forslag til regulering af Spang Å REGULERING AF SPANG Å, ST. 5.626 5.682 M Rekvirent Morsø Kommune Teknik og Miljø By og Landskab Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej
Læs mere