Trygs generalforsamling

Transkript

1 Trygs generalforsamling 16. marts 2016 Referat Formand Jørgen Huno Rasmussen Kære aktionærer og øvrige gæster velkommen til Trygs generalforsamling. For de aktionærer og andre interessenter, der ikke har mulighed for at deltage i dag, vil der blive udarbejdet et fyldestgørende referat. Det vil blive tilgængeligt både på Trygs hjemmeside, tryg.com, og både på dansk og engelsk. Efter generalforsamlingen byder vi traditionen tro på kaffe, te og kage. I henhold til vedtægternes 15 udpeger bestyrelsen dirigenten. Bestyrelsen har, som i de foregående år, valgt advokat Klaus Søgaard som dirigent, og jeg giver trygt ordet til Klaus Søgaard, som vil føre os gennem dagsordenen. Værsgo Dirigent Klaus Søgaard Mange tak. Jeg skal gøre mit bedste. Min første opgave er at sikre, at mødet er lovligt indvarslet og beslutningsdygtigt og jeg kan berolige alle med, at det har jeg konstateret på forhånd. Men jeg vil nævne ganske kort, der er nogle regler, der skal være opfyldt både i lovgivningen, i børsreglerne samt i selskabets vedtægter. De letteste ting at konstatere det er, at mødet skal afholdes i Region Hovedstaden, hvilket jo klart er opfyldt her. Det står i 11. I 12 står der, at det skal afholdes inden udgangen af april. Derudover i 12 så indkalder man med 3-5 ugers varsel og det gør man primært på hjemmesiden og derudover selvfølgelig med en selskabsmeddelelse, der går ud over Børsen og endelig separat til dem, der har bedt om det. Og hele denne her indkaldelse har fundet sted på de forskellige måder den 11. februar, så det overholder også de tidsmæssige krav, der er, og indholdet til indkaldelsen er også opfyldt. For så vidt angår vedtagelseskravene, ja så kan langt det meste på dagsordenen i dag vedtages ved simpel majoritet. Der er to punkter, der 1

2 vedrører vedtægtsændringer. Det er dagsordenens pkt. 6a og 6b, henholdsvis om nedsættelse af kapitalen og om bemyndigelse til en senere eventuel forhøjelse af kapitalen. Det kræver 2/3-flertal. Hvis vi taler om repræsentationen her i dag, så kan man sige, at der var 327, der har løst adgangskort, heraf 221 aktionærer, og for 3-4 minutter siden, da jeg fik det foreløbige optællingsresultater, da var der 161 til stede, heraf 111 aktionærer, så det gode ved at have holdt ca. halvdelen af de tilmeldte hjemme sådan ret præcist. Ud over at komme til stede for at give sin indflydelse til kende, så er der jo også mulighed for at stemme på forhånd og det kan man gøre enten ved at bruge menufuldmagterne, hvor man kan krydse af eller give en generel fuldmagt til bestyrelsen eller til andre og der kan jeg sige, at der er 28, der har givet fuldmagt til bestyrelsen og der er 457, der rent faktisk har stemt på forhånd ved brug af brevstemmerne eller menufuldmagterne. Det tilmeldte og også ca. det fremmødte udgør i underkanten af 70 % af det samlede antal stemmer og dermed også af den samlede kapital, så det er jo et ret flot fremmøde. Vi vil herefter overgå til selve dagsordenen og som det er praksis, så vil de første punkter blive forelagt samlet, så kan man bagefter stille spørgsmål, komme med kommentarer til de første punkter under et og de første punkter ja det er de første fem. Det er bestyrelsens beretning, det er årsrapporten, det er overskudsdisponeringen, de er decharge til ledelsen og det er bestyrelsens honorarer og det vil alt sammen blive præsenteret af bestyrelsens formand, Jørgen Huno Rasmussen, i samarbejde med den administrerende direktør, Morten Hübbe. Jeg giver ordet tilbage til formanden. Værsgo. Formand Jørgen Huno Rasmussen Tak Klaus var et markant år med forbedrede kundemålinger, og et år hvor Tryg opfyldte målsætningerne om en combined ratio under 90 og en omkostningsprocent under 15. 2

3 Året 2015 var dog også præget af et turbulent finansielt marked, som sammen med engangsomkostninger på 120 mio. DKK medførte, at forrentningen af egenkapitalen blev 18,9 % og derfor lidt lavere end målsætningen på 20 %. Resultatet af forsikringsforretningen blev på mio. DKK og var påvirket af de nævnte engangsomkostninger på 120 mio. DKK samt et højere niveau af vejr- og storskader. Det nye interne effektiviseringsprogram med et mål på 750 mio. DKK frem mod 2017 bidrog med 165 mio. DKK mod et mål på 150 mio. DKK. Også i 2015 blev der udviklet nye produkter og med yderligere 9 nye produkter i 2015 så er der i alt lanceret 33 nye prisdifferentierede produkter siden Markedssituationen i Danmark og Norge var ret forskellige i løbet af I Danmark var der en fortsat stigende optimisme hos forbrugerne gennem året, hvilket blandt andet afspejlede sig i stigende huspriser og stigende beskæftigelse. Den økonomiske situation i Norge var negativt påvirket af det markante fald i olieprisen, som også medvirkede til et fortsat fald i værdien af den norske krone. Tryg har i mindre omfang været påvirket af denne udvikling, hvilket er kommet til udtryk ved, at virksomheder med tilknytning til oliesektoren har reduceret aktivitetsniveauet, og herudover har den lavere værdi af den norske krone bevirket, at resultatet fra den norske forretning alene af denne grund er blevet reduceret. Påvirkningen på Trygs resultat er dog ikke af en størrelsesorden, som ændrer på vores økonomiske mål. Omfanget af vejrskader var betydeligt højere i 2015 end i året før. Vejrskaderne udgjorde 614 mio. DKK, hvilket var 167 mio. DKK højere end i Det højere niveau kan især henføres til stormen Gorm i Danmark, hvor Tryg hjalp mange kunder med at få håndteret deres skader. Storskaderne udgjorde 613 mio. DKK mod 574 mio. DKK i 2014 og var således på et lidt højere niveau. Resultatet af forsikringsforretningen blev som sagt mod mio. DKK i Som nævnt var 2015 påvirket af 120 mio. DKK vedrørende ekstraordinære 3

4 omkostninger relateret til effektiviseringsprogrammet på 750 mio. DKK samt vejr- og storskader som var mere end 200 mio. DKK højere end i Samtidig skal det også erindres, at resultatet for 2014 var påvirket af en ekstraordinær indtægt på 135 mio. DKK vedrørende den norske pensionsordning. Effektiviseringsprogrammet påvirkede som i foregående år resultatet positivt, men på et planlagt lavere niveau end i de to foregående år. Herudover var resultatet påvirket af en negativ erstatningsudvikling inden for især bygningsforsikringer og rejseskader. Morten Hübbe vil i sin gennemgang komme nærmere ind på denne udvikling. Investeringsresultatet var negativt med 5 mio. DKK, hvilket var markant lavere end resultatet i 2014 på 360 mio. DKK. Det lavere investeringsafkast havde alene baggrund i udviklingen på markedet. Resultatet efter skat udgjorde mio. DKK, og combined ratio blev 86,8. Bruttopræmieindtægten udgjorde 17,977 mia. DKK, hvilket svarede til en reduktion på 0,8 % i lokal valuta. Dette var positivt i forhold til året før, hvor der var en reduktion i præmieindtægten på 1,1 %. Den lidt forbedrede udvikling skal blandt andet ses i sammenhæng med de kundeinitiativer, som Tryg har gennemført i Udviklingen for det klart største område, Privat, var positiv med 0,3 %, hvorimod udviklingen for særlig erhvervsforretningen var utilfredsstillende med en reduktion i forretningsomfanget på 2,9 %. Tryg præsenterede både finansielle mål og kundemål på kapitalmarkedsdagen i november 2014, og bestyrelsen har haft stor fokus på disse mål. Det er derfor meget tilfredsstillende, at målet om at fordoble anbefalingsgraden, den såkaldte Net Promotor Score (NPS), fra 11 i efteråret 2014 til 22 frem mod 2017 allerede blev opnået her i Det er ligeledes positivt, at der er også er forbedring inden for målene om at forøge antallet af kunder med 3 eller flere produkter og at forøge fastholdelsesprocenten. Det er meget vigtigt for Tryg at levere et stabilt og stigende udbytte til aktionærerne og herudover at have et solidt kapitalgrundlag. Det skaber sikkerhed for kunderne. Tryg fik i 2015 godkendt den interne kapitalmodel, som skal anvendes til brug for de 4

5 nye Solvens II-kapitalregler. Under de nye kapitalregler har Tryg et kapitalgrundlag der er 76 % højere end kapitalkravet. Tryg gennemførte i 2015 flere forskellige initiativer, som underbygger Trygs fokus på aktionærerne. Der blev gennemført et aktiesplit, således at hver aktie blev ombyttet til 5 aktier, hvilket forventes at have en positiv effekt på omsætningen af vores aktie. I 2015 påbegyndte Tryg også at udbetale halvårligt udbytte, og der blev således i forbindelse med halvårsregnskabet for 2015 udbetalt et udbytte på 2,5 kroner pr. aktie. På baggrund af årsresultatet for 2015 foreslår bestyrelsen, at der udbetales et yderligere udbytte på 3,5 DKK pr. aktie, således at der i alt vil blive udbetalt 6,0 DKK pr. aktie svarende til mio. DKK, hvilket udgør 89 % af årets resultat. Med baggrund i den solide kapitalsituation samt forventningerne til den fremtidige indtjening har Tryg besluttet at iværksætte et nyt ekstraordinært aktietilbagekøb på 1 mia. DKK her i Dette afventer Finanstilsynets godkendelse og vil blive iværksat, når godkendelsen foreligger. Trygs overordnede mål frem mod 2017 er at opnå en egenkapitalforrentning på eller over 21 % efter skat, en combined ratio på eller under 87 og en omkostningsprocent på eller under 14. Tryg ønsker uændret frem mod 2017, at kundernes anbefalingsgrad, udtrykt ved NPS, skal fordobles, at fastholdelsesprocenten skal forbedres med 1 procentpoint, og at andelen af kunder med 3 eller flere produkter skal forøges med 5 procentpoint for Privat i Danmark og i Norge. I 2016 vil Trygs kunder for første gang modtage bonus fra Tryghedsgruppen. Det vil understøtte Trygs arbejde med kundeloyalitet. TryghedsGruppens repræsentantskab besluttede på et møde i mandags at udbetale 8 % af de danske kunders årlige periodiserede præmie, hvilket vil ske 1. juni i år. 5

6 Vores aktie havde store udsving i Der var en pæn stigning efter offentliggørelsen af årsregnskabet for 2014, men efter offentliggørelse af 1. kvartals regnskabet var der et generelt fald i aktien, hvilken i høj grad afspejlede den generelle markedsudvikling. Trygs regnskab for 2015 blev positivt modtaget af markedet, hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng med den solide kapitalposition efter overgangen til Solvens II og beslutningen om at iværksætte et aktietilbagekøb på 1 mia. DKK. Det er bestyrelsens målsætning, at Tryg-aktien skal være en attraktiv investering for både danske og udenlandske investorer samt for såvel private som professionelle. Det er forudsætningen for, at vi altid kan tiltrække kapital efter behov til selskabets fortsatte udvikling. Trygs aktie er en stabil og langsigtet investering, der skal give et godt afkast med en lav risiko. Ser man på aktionærfordelingen og den geografiske fordeling af aktier i fri omsætning, understøtter sammensætningen målet om en god fordeling mellem de forskellige aktionærgrupper. Vi værdsætter naturligvis den opbakning og tillid til selskabet, som vi fortsat har blandt både de danske og de mange udenlandske aktionærer. Jeg vil så nu give ordet til vores koncernchef Morten Hübbe for en uddybning af Trygs resultat og udvikling i Efter Mortens præsentation vil jeg komme ind på bestyrelsens forslag om anvendelse af overskud og gennemgå honorarer og aflønningsforhold. Tak Koncernchef Morten Hübbe Tak Jørgen og tak fordi så mange af jer er mødt op her i dag, selv om det dejlige solskinsvejr må have gjort det fristende at blive hjemme. Da Tryg offentliggjorde regnskabet for 2015, steg vores aktiekurs med 14 % på to dage og det gjorde den, fordi der var ganske meget at glæde sig over i Men som jeg skal prøve at vise undervejs, så er der også en række områder, hvor udviklingen er gået den forkerte 6

7 vej og har givet os nye udfordringer, som vi skal tackle i de kommende år. Med et resultat efter skat på lige knap 2 milliarder DKK har vi været i stand til at øge vores udbytte for 2015, at indstille et nyt aktietilbagekøbsprogram på 1 milliard DKK og forrente egenkapitalen med lige knap 19 % efter skat på trods af et år, hvor investeringsafkastet er faldet næsten 400 mio. DKK og nu ligger på omkring 0 og et år hvor vejr- og storskader steg med næsten 200 mio. DKK. Jeg synes det siger en del om, hvor god og robust en forretningsmodel vi er nået til, når vi, også når der er lidt modvind på cykelstierne, kan levere et solidt finansielt resultat. Men som vi viser, så ligger resultatet jo lidt lavere end året før og I skal ikke være i tvivl om, at vi vil knokle alt hvad vi kan for at sikre, at vi også i de kommende år får igen en samlet resultatudvikling til at gå opad. Hvis vi træder et enkelt skridt tilbage, så stod vi jo i 2012 og satte nogle ambitiøse mål for Målet om at vores combined ratio 2015 skulle være under 90 % blev så rigeligt nået med en combined ratio på under 87. En omkostningsprocent på under 15 blev også nået, og så kan man jo sige, hvad betyder det her med omkostningsprocenten egentlig? Jo, når vi bruger 15 % af de indbetalinger vi får fra kunderne til administration, så bruger de største selskaber rundt omkring i Europa omkring 28 % til administration. Det svarer egentlig til, at enten alle Trygs kunder skulle betale en 13 % højere pris eller at hele vores resultat ville forsvinde, hvis vi var lige så lidt effektive som de store europæiske selskaber. Så omkostninger er måske lidt usexet, men utroligt vigtigt for det samlede resultat. Som formanden var inde på, målet om egenkapitalforrentning på 20 % nåede vi lige knapt med omkring 19 % og man må også sige, at med et renteniveau utroligt tæt på 0 skal vi stå tidligt op om morgenen for at sikre, at forsikringsforretningen leverer de 20 %, der er målsat i 2016 og 21 %, der er målsat i Et af de absolut vigtigste aktiver i en virksomhed som Tryg, det er vores medarbejdere og derfor er det utroligt vigtigt, at vi hele tiden arbejder på at udvikle og udnytte medarbejdernes kompetencer bedst muligt og det er nok ikke nogen hemmelighed, at i en stor organisation kan der være rigtig meget bureaukrati og der kan være langt til beslutningerne. Det tror jeg mange kender. Og derfor har vi her 7

8 hen over vinteren arbejdet på, hvordan vi kunne lave en fladere organisation, som kom tættere på kunderne og gav mulighed for at træffe beslutningerne så langt ude i forretningen som muligt. Vi har skåret de nordiske forretningsområder væk. Vi har i stedet for lavet nationale forretningsområder, hvor man har mandat til at træffe beslutningerne så tæt på kunden som overhovedet muligt. Og så har vi brugt meget tid på at tale med medarbejderne om, hvorfor er det, at forandringerne rundt om os går hurtigere og hurtigere og stiller større og større krav til os? Hvordan tackler vi det, når internettet stiller nye dagsordener, når der kommer nye konkurrenter og hvordan tackler vi at blive mere effektive og samtidig prøve at levere verdens bedste kundeoplevelser? Som I kan se til højre på denne her graf, så havde vi i oktober 2015 den højeste arbejdsglæde blandt medarbejderne, vi har haft i mere end 10 år. 74 en klar fremgang i forhold til året før og klart højere, som I kan se til højre, end vores konkurrenter i Norden, og jeg synes, det er rigtig, rigtig glædeligt at se, at det er lykkedes på trods af, hvor store krav vi stiller til vores medarbejdere. En af de allervigtigste ting, vi gerne ville forbedre i 2015, var kundeoplevelsen og salget og kundetilfredsheden. Og som formanden var inde på, så viser vi oppe til venstre, at vi havde et mål om, at vi inden for 3 år skulle fordoble vores kundetilfredshed. I kan nok godt se, at når man sætter et mål om at fordoble, så er det ikke den store regnemaskine, der har været fremme. Det var et godt, saftigt mål om at fordoble noget, der var vigtigt. Og at vi inden for 12 måneder faktisk er lykkedes med at fordoble kundetilfredsheden, når vi har sat os et mål om 3 år, det er vi utroligt godt tilfredse med. Og samtidig kan vi se, at vores kundeloyalitet er steget og det er den især i Danmark og lidt mere udfordret i vores Erhvervsforretning i Norge og så kan vi se, at vores salg er steget % på tværs af Privat og Erhverv i Danmark og Privat i Norge. Og så har også her arbejdet med, hvordan er det, vi får beslutningerne så tæt på kunden som muligt? Vi har jo set, at nogle gange i en stor organisation så kan det tage 30 dage at lave et nyt tilbud. Nogle gange kan man vente for lang tid på telefonen. Nogle gange har vi store back office-miljøer, der skal godkende og kontrollere det, som vores kundefront har lavet. Det har vi gjort alt, hvad vi kunne for at begynde at skære væk. Nedlægge kontrolfunktionerne, få mandatet så tæt på kunden som muligt, træne vores medarbejdere i at tale et sprog som kunderne forstår og tage telefonen og hjælpe så hurtigt, som man overhovedet kan. Og så har vi, som 8

9 vi viser hernede til venstre, begyndt hver eneste gang, der har været en kundekontakt at sende en sms ud til kunden og spørge: På en skala fra 1 til 10 hvor tilfreds var du med den service, du fik? Og det er der faktisk 40 % af kunderne, der svarer på, og der er ikke nogen tvivl om, at når man ved, at det svar kommer umiddelbart efter, man har talt med kunden, så gør man sig lige det ekstra opmærksom og ihærdig for at sikre, at man kan løse kundens opgave på en god måde. Og som vi viser hernede til venstre vi har sendt sms'er ud og vi er oppe på nu, at i gennemsnit scorer kunderne os til 9 på en skala fra 1 til 10. Det synes jeg fortæller en historie om, at medarbejderne virkelig gør hvad de kan. Og som vi viser her i midten, så begynder vi nogle gange at få breve fra kunderne, der roser den proces og den oplevelse, de har fået, her med en scoring på 10. Og jeg vil sige, når vi i ledelsen ringer ud til kunder og man får lov til at tale med en kunde, der har scoret en medarbejder på 10 på en skala fra 1 til 10, så bliver man utroligt stolt over, hvad de har ydet. Når man så taler med en kunde, der har scoret til 1 på en skala fra 1 til 10, så er det en noget anden oplevelse og man sidder med håret blæst godt tilbage efter samtalen, men man lærer utroligt meget af, hvad vi stadigvæk kan forbedre i forretningen. Og så viser vi nede til højre det nye, som blev besluttet i TryghedsGruppen i mandags, nemlig medlemsbonus. Og det er sådan, at fra her til sommer for første gang, vil man forventeligt hvert år fra TryghedsGruppens side betale en bonus til Trygs danske kunder, som dermed er medlemmer i TryghedsGruppen. Og beslutningen blev at betale 8 % af sidste års forsikringspræmie tilbage igen. Vi har lavet en undersøgelse, der viser, at mere end 80 % af Trygs kunder faktisk ikke ved, at denne her bonus er på vej. Men jeg tænker med det glædelige budskab om at 8 % af præmien kommer tilbage igen, så er forhåbentlig en af de gode ting, vi kan bringe ind til Som formanden nævnte så har vejrskader fundet en tendens til at blive voldsommere og mere ofte. Her viser vi et stillads, der flyver rundt, men som I kan se, så har vi faktisk i 2 af de foregående 4 år haft rigtigt høje niveauer af vejrskader. Alene i 2015 havde vi en stigning på vejrskader i forhold til året før. Det positive er jo, at det er derfor vi er her. Vi kan se, at vi får en høj kundetilfredshed, fordi vi er hurtigt ude og hjælpe kunderne og vi kan også se, at det er lykkedes at få Tryg i medierne ganske ofte, når de her vejrskader er her, men der er ikke nogen tvivl om, at også DMI har lavet rapporter, der viser, at i de 9

10 kommende år forventer man faktisk yderligere en fordobling af, hvor ofte vi ser voldsomme vejrbegivenheder. Så arbejdet med at hjælpe kunderne, arbejdet med at forebygge at det her sker kommer til at betyde utroligt meget. Og så har vi her vist to af de områder, som giver os lidt grå hår i hovedet her i 2015 og som vi kommer til at kæmpe med i den kommende tid, nemlig villaforsikringer og rejseskader. Det, vi kalder rørskader på villaforsikringer, er faktisk alene i 2015 steget med 40 %, så vi har udbetalt 40 % mere til kunderne. Og nede i bunden viser vi, at for rejseforsikringer er udgifterne over 2 år steget med over 60 %. Og man kan sige, 40 % og 60 % det er jo nogle tilpas saftige størrelser og der er vel heller ikke nogen tvivl om, at hvis vi bad vores kunder om at betale en 40 eller 60 % højere pris, så tror jeg ikke, at det ville blive voldsomt godt modtaget. Så det bliver en af vores vigtige opgaver i det kommende år, hvordan vi sikrer, at vi styrer, at når f.eks. 60'er-husene begynder at få flere og flere rørskader eller der bliver mangel på VVS'ere, fordi der er kommet mere i gang i hjulene i byggeriet, hvordan kan vi massere de skader og de udgifter ned og hjælpe med at forebygge, at det sker. Og når danskerne er et af de folkefærd i Europa, der rejser suverænt mest, hvordan kan vi så alligevel prøve at massere hospitalsudgifterne ned, sådan så det ikke bliver for store prisstigninger og det ikke kommer til at præge vores resultat negativt. Og netop forebyggelse er et område, som vi tror har et kæmpe potentiale, som vi slet ikke har gjort nok ved endnu, men som vi skal gøre rigtig meget mere ved. Forebyggelse har jo den fordel, at det kan måske hjælpe kunderne til at undgå, at skaderne overhovedet sker, for naturligvis vil kunderne gerne have en erstatning, når skaden sker, men de fleste kunder vil jo endnu hellere undgå, at skaden sker i første omgang. Og samtidig kan vi spare penge ved at gøre det. Her viser vi to initiativer. Det ene er, vi har været ude og teste dna-mærkning af private ejendele af høj værdi for at sikre, at vi på den måde får antallet af tyverier bragt ned. Det har vi testet både i Danmark og i Norge med rigtig gode resultater og det vil vi gerne bringe yderligere ud. Og så viser vi her i bunden, at vi har testet at gå ud og advare kunder pr. sms, når der var skybrud på vej for at sikre, at de kunne tage deres forholdsregler, og det er også lykkedes så godt, at det vil vi gerne 10

11 brede yderligere ud. Så forebyggelse er forhåbentligt noget, I kommer til at høre meget mere til både til fordel for kunderne og aktionærerne. Og så tilbage til omkostningerne som det lidt usexede. Der er ikke nogen tvivl om, at en af de ting, der har drevet meget af værdien i Tryg-aktien de senere år, det er, at vi har kørt et effektiviseringsprogram på 1 milliard DKK og som vi viser med de grønne søjler, så er vi nu i gang med et nyt effektiviseringsprogram på 750 mio. DKK og som et resultat kan I se, at antallet af medarbejdere stille og roligt går nedad og at vi i virkeligheden hele tiden arbejder på, hvordan kan vi gøre tingene enkle og automatiske og samtidig, når kunden har haft en alvorlig skade, sikre, at der er mennesker nok til at give den menneskelige opmærksomhed og behandling. Det her kommer til at drive rigtig meget også i de kommende år, og vi har et mål om en omkostningsprocent på 14. Der findes mig bekendt ingen forsikringsselskaber i verden, der har en omkostningsprocent på 14 og det vil bringe os i en liga, hvor vi er de absolut mest effektive. Og det skal jo gerne drive, at vi bliver mere konkurrencedygtige og samtidig kan skabe bedre økonomiske resultater. Et andet område, vi har brugt rigtigt mange kræfter på, det er produktudvikling. Det er ikke så mange år siden, at et produkt i Tryg kunne leve i 10 år, og når vi skulle ændre et produkt, så tog det måske 2 år at ændre det. Og det er vel ikke nogen hemmelighed, at hastighederne i samfundet ikke rigtigt tillader det længere. Vi har heroppe til højre vist, kan I se de høje søjler ude i siden, og det viser i virkeligheden, hvor meget vi har øget hastigheden på at forandre vores produkter. Og hernede til højre har vi vist, at for bare 2 år siden vurderede vi, at for to tredjedele af vores produkter er vi dårligere kørende i prissætning end vores konkurrenter. Vores vurdering er nu, at vi har indhentet konkurrenterne og at vi i virkeligheden for de kommende to år har en målsætning om, at vi for en stor andels vedkommende skal være bedre kørende end vores konkurrenter. Og hvorfor er det så vigtigt? Jo, vi har vist et par eksempler herovre. Vi kan nemlig se, at når vi kommer med nye produkter, så stiger vores salg, så stiger vores kundetilfredshed og så stiger vores lønsomhed. Og vi kan f.eks. se her, illustreret med vores nye bilforsikring og vores nye villaindboforsikring, at der har vi fået det, man kalder bedst i test, altså 11

12 Forbrugerrådet Tænk har kåret Trygs nye produkt som bedst i test, og lige nøjagtigt bil er en af grundene til, at det her område bliver endnu vigtigere i de kommende år, for bilerne bliver sikrere og sikrere, laver færre og færre skader og det er jo rigtig dejligt for samfundet, men biler er også vores største produkt, og når vi kommer til at lave færre skader, så kommer prisen på bilforsikring til at falde yderligere og så skal vi finde nye produkter, som træder i stedet for bil. Så det at innovere og komme med nye produkter og nye løsninger til vores kunder bliver ekstremt vigtigt i de kommende år. Et andet område, hvor vi kan se, at udviklingen går utroligt stærkt det er på digitalisering. Vi kan f.eks. se, at antallet af kunder, der bruger deres mobiltelefon til at gå på Trygs hjemmeside, er steget med 60 % bare det seneste år. Og rigtigt mange af kunderne vil f.eks. gerne anmelde deres simple skader selv og når det så er mere komplicerede skader, så vil de gerne tale med en venlig person, der kan give tryghed og hjælp. I teorien har man kunnet anmelde sin egen skade på internettet i mange år, men 80 % af de kunder, der har forsøgt at gøre det, de er faldet fra undervejs i processen, fordi det ganske enkelt var for kompliceret. Nu er vi her i foråret kommet med helt nye løsninger, hvor man på rejse og indbo for eksempel kan anmelde sine skader elektronisk. Og nu kan vi faktisk se, at det næsten er 80 % af dem, der starter, der kommer i mål og er utroligt glade for, hvor enkelt det er. Og i løbet af foråret kommer vi med resten af privatprodukterne, der gør kunderne i stand til at betjene sig selv, når det er enkelt, og ringe og tale med en venlig sjæl, når det er mere kompliceret. Og målet er, at som sagt 80 % af skaderne skal kunne anlægges elektronisk, hvis kunden ønsker det. Når vi kigger på de kommende år, så har vi sat os ambitiøse mål. Vi har sat os ambitiøse kundemål, som gerne skal sikre, at det er i Tryg man får verdens bedste kundeoplevelse. Der bliver heldigvis flere og flere af dem. Der er stadigvæk masser af områder, vi kan forbedre, men en positiv udvikling i kundetilfredshed, kundeloyalitet og antallet af produkter er det, vi stræber efter i de kommende år. Og så har vi sat os ambitiøse finansielle mål om en egenkapitalforrentning på over 21 %, en combined ratio på under 87 og en omkostningsprocent på under 14. Så vi vil kunne måle os med de allerbedste og det er det, vi gerne vil kunne både i kundens og i aktionærens øjne. Og det kommer til at 12

13 kræve kontinuitet, at vi bygger videre på det, vi gør rigtig godt, og fornyelse og vi forbedrer de områder, hvor vi kan se, at vi har udfordringer. Og det sidste, jeg vil nævne i dag, det er, at kontinuitet og fornyelse kunne også være overskrifterne på den meddelelse, vi sendte ud i formiddags om ny CFO. Som flere af jer har set, så skal vores nuværende CFO, Tor Lønnum, holde op 1. maj og starte et nyt job i Canada og alle, der har haft glæden af at arbejde sammen med Tor, ved, at han har haft en stor del af æren for den økonomiske udvikling, vi har haft de senere år og det har været en fornøjelse at have ham med på holdet og heldigvis har han oplært en af sine disciple godt, så Christian Baltzer starter som ny CFO 1. maj. Christian er aktuar af uddannelse og har været hovedarkitekten bag bl.a. de initiativer, jeg har talt om i dag, med at forny vores produkter, reducere vores timeto-market og sikre, at vi har den rigtige prisdifferentiering i vores produkter. Så velkommen også til dig, Christian. Tak skal I have. Formand Jørgen Huno Rasmussen Tak til Morten for denne gennemgang af vores vigtigste aktiviteter sidste år. Også herfra tillykke til vores nye CFO. I bestyrelsen værdsætter vi den stærke ledelse og de tusindvis af dedikerede og professionelle medarbejdere, der skaber Trygs resultater hvert år. Jeg vil nu gennemgå de øvrige punkter i beretningen. Næste punkt er dagsordenens pkt. 3 Bestyrelsens forslag om anvendelse af overskuddet. Bestyrelsen vedtog i 2012 en ny udbyttepolitik, der sigter mod at udlodde et nominelt stabilt stigende udbytte på et niveau svarende til mellem 60 % og 90 % af årets resultat efter skat. Eventuel overskydende kapital kan udloddes som ekstraordinært udbytte i form af aktietilbagekøb. Bestyrelsen foreslår i overensstemmelse hermed, at der for 2. halvår af 2015 udloddes 3,50 DKK pr. aktie. I juli 2015 blev der som nævnt udbetalt 2,50 DKK pr. aktie, hvilket svarer til et samlet udbytte på 6,00 DKK for 2015 svarende til

14 mio. DKK. Det er et kontant ordinært udbytte til aktionærerne. Dette svarer til 89 % af koncernens resultat. Til sammenligning blev der udbetalt 5,8 DKK pr. aktie sidste år, baseret på 2014-resultatet. Bestyrelsen iværksatte i 2015 et ekstraordinært tilbagekøbsprogram til en værdi af 1 mia. DKK. Aktietilbagekøbet sker under hensyntagen til at fastholde en solid kapitalposition. På baggrund af den forventede indtjening og den kapitalmæssige position besluttede bestyrelsen i januar at iværksætte et tilsvarende ekstraordinært aktietilbagekøbsprogram på 1 mia. DKK. Vi afventer endelig godkendelse fra Finanstilsynet, inden aktietilbagekøbsprogrammet kan iværksættes. Programmet vil løbe frem til udgangen af indeværende år. Jeg vil nu gennemgå bestyrelsens honorar. Bestyrelsens medlemmer aflønnes med et fast årligt basishonorar. Hertil kommer et særligt honorar for formandsposten, næstformandsposten og for medlemmer af revisionsudvalget, risikoudvalget og aflønningsudvalget. Honoreringen er ureguleret siden Ud fra et benchmark baseret på øvrige C-20 selskaber og for at sikre løbende tilpasninger af bestyrelsens honorarer til markedet, indstiller bestyrelsen til de reguleringer, jeg vil gennemgå i det følgende. For 2016 foreslår bestyrelsen, at det faste årlige basishonorar reguleres med kr. svarende til 9,1%, så det stiger til kr. årligt. Tilsvarende stiger honorar for næst- og formandsposten med samme %-sats til kr. henholdsvis kr. Jeg kan bemærke, at bestyrelsesmedlemmerne ikke deltager i nogen fratrædelsesordninger, bonusprogrammer eller pensionsordninger. På planchen her ses udviklingen i bestyrelseshonoraret gennem de sidste seks år. 14

15 Det foreslås, at honoreringen af bestyrelsens revisionsudvalg fortsætter uændret i Revisionsudvalget bestod i 2015 af Torben Nielsen som formand og derudover Lene Skole, Mari Thjømøe og Jesper Hjulmand. Revisionsudvalget beskæftiger sig med revisionsforhold, herunder intern revision, intern kontrolprocedure, årsregnskabet samt overvågning af den uafhængige revision. Grundet det store og stigende arbejde i bestyrelsens risikoudvalg foreslås det for at være markedskonform, at honoreringen i dette udvalg stiger til kr. til medlemmerne og som hidtil 1,5 x basishonorar til formanden. Risikoudvalget bestod i 2015 af Torben Nielsen som formand og Lene Skole, Mari Thjømøe, Jesper Hjulmand og Tina Snejbjerg. Risikoudvalget beskæftiger sig med risikoforhold, herunder overvågning af risikostyringssystemer og de nye Solvens IIregler i Tryg. Endelig foreslås det, at honoreringen for bestyrelsens aflønningsudvalg stiger til kr. til medlemmerne og som hidtil 1,5 x basishonorar til formanden. Aflønningsudvalget bestod i 2015 af Anya Eskildsen, Vigdis Fossehagen og mig selv som formand samt af Paul Bergqvist indtil han udtrådte i marts 2015, hvorefter Carl Viggo Östlund indtrådte i udvalget fra marts Udvalget beskæftiger sig hovedsageligt med aflønningspolitik og retningslinjer for incitamentsaflønning til bestyrelse og direktion. Bestyrelsens nomineringsudvalg bestod i 2015 af formandskabet, dvs. Torben Nielsen og mig selv som formand. Udvalget beskæftiger sig med at sikre den rette sammensætning og størrelse af direktionen og bestyrelsen og nomineringsudvalget honoreres ikke separat. 15

16 Bestyrelsen fastlægger direktionens aflønning efter indstilling fra aflønningsudvalget. Som hidtil er det vores politik at være åbne om direktionens gager, som man kan se. Den faste løn, med pension og værdien af matching shares på tildelingstidspunktet, kan ses her på planchen. Tryg ønsker at give en konkurrencedygtig og markedstilpasset samlet løn, hvor der sikres et passende forhold mellem direktionens aflønning, påregnelige risici og værdiskabelsen for Trygs aktionærer på kort og langt sigt. Reguleringen af direktionslønningerne for 2016 er baseret på direktørens organisatoriske ansvar, selskabets overordnede resultat, benchmark op mod markedet og en vurdering af den enkelte direktør set i forhold til resultatopnåelse, potentiale, samarbejde og helhedssyn. Direktionen kan endvidere, som det eneste variable lønelement i deres aflønning, modtage de såkaldte matching shares. På baggrund af bestyrelsens vurdering af den enkelte direktørs resultater og præstationer for 2015, kan direktøren for egne midler og til markedskurs købe aktier for det beløb, som bestyrelsen tildeler. Efter den nugældende lønpolitik kan det beløb maksimalt være 12,5 % af grundlønnen plus pension. Efter fire år tildeler Tryg vederlagsfrit det samme antal aktier, som direktøren har købt. Jeg vender i øvrigt tilbage til rammen på 12,5 %, når jeg gennemgår forslag om ændring af lønpolitikken. Hermed har jeg afsluttet min beretning og gennemgang af regnskabet for 2015 med overskudsdisponering samt den foreslåede aflønning og honorarstruktur for Jeg vil nu give ordet til dirigenten. Dirigent Klaus Søgaard Tak og det var så præsentationen af de første fem punkter på dagsordenen og der er nu lejlighed til at stille spørgsmål og komme med kommentarer til indlæggene her og 16

17 jeg vil bede jer om, at det sker heroppe fra talerstolen. Den første, der har bedt om ordet, det er Dansk Aktionærforening. Det er Niels Aage Larsen. Værsgo og jeg vil gerne se, mens du kommer herop, om der er andre, der ønsker ordet bagefter. Ellers skal jeg nok spørge igen. Niels Aage Larsen, Dansk Aktionærforening Tak for det. Ja, goddag. Mit navn er Niels Aage Larsen. Jeg kommer fra Dansk Aktionærforening, som arbejder for private aktionærers interesser, bl.a. oplysning og uddannelse gennem afholdelse af kurser og ved at udgive et medlemsblad og nyhedsbrevet via elektronisk post. Endvidere har vi et generalforsamlingsudvalg, som har ca. 30 personer, der gennemgår årsrapporter fra forskellige børsnoterede selskaber og deltager i disses generalforsamlinger med spørgsmål og kommentarer og det er i den egenskab jeg er her. Først en tak til formanden og direktøren for en god beretning. Og tak for en overskuelig årsrapport. Mange af aktionærerne sætter også pris på en kortere udgave, som er på dansk og på tryk. Er der planer om at indsamle aktionærernes adresser? vil jeg gerne spørge om. Sådan at man kunne gøre opmærksom på datoen for generalforsamlingen og derved fremme det aktive aktionærdemokrati. Og så vil jeg også gerne spørge, om det vil være muligt for interesserede aktionærer at tilmelde sig årsrapporten tilsendt som PDF-fil ved udgivelsen. Nu har formanden og direktøren jo allerede besvaret delvist nogle af de spørgsmål, jeg havde planlagt at berøre her, men jeg kan godt se, at også regnskaber viser et lidt svagere resultat end sidste år. Men der er dog grund til at glæde sig over, at der er fremgang i Sverige og i industrisegmentet. Investeringsresultatet er ikke dårligt, men heller ikke særlig godt. Det kunne have været bedre, hvis man havde investeret en større del af pengene i danske C20-aktier, som har klaret sig utroligt godt i Nu er det altid spændende at se på fremtiden og som det allerede har været nævnt, så er det jo sådan, at der teknikere, der siger, at vi har de førerløse de første førerløse biler i brug om 4 år. 17

18 Og så var det min plan at spørge om, hvordan det vil påvirke forsikringsbranchen, når vi får de her biler, der ikke kører galt. Nu ved jeg godt, at der er lige sket det, at en af dem er kørt galt, og det er man meget intenst interesseret i at finde ud af, hvorfor den gjorde det. Ellers så sker det kun, at der sker ulykker, når andre kører ind i dem. Så har man i Norge og Danmark forsøgt at give kunderne mulighed for at mærke ejendele med dna, sådan at tyveri bliver mindre attraktivt. Og foreløbige resultater viser en brat nedgang i antallet af indbrud og så er mit spørgsmål: Hvordan påvirker det tyveriforsikringer fremover? Det voldsomme uvejr eller frekvensen af voldsomt vejr, som det hedder, vil næppe ændre sig. Måske kun til det værre. Kan man forebygge skaderne yderligere end ved de her nævnte sms-tekstbeskeder, som man allerede nu sender til udsatte kunder? Til sidst så vil jeg lige fremhæve, at vi finder det meget positivt for aktionærerne, at man udbetaler bonus via TryghedsGruppen og på den måde i praksis reducerer præmien og dermed gør selskabet mere konkurrencedygtigt til gavn for aktionærerne. Det bliver en spændende fremtid for Tryg og vi noterer med tilfredshed, at kvinder har opnået stor repræsentation i bestyrelsen og at man tilstræber mindst 38 % kvinder i ledende stillingen. Ligeså er CSR-Rapporten, som beskriver mange gode tiltag, en interessant læsning. Jeg slutter med tak til ledelse og medarbejdere for en stor indsats og siger tak for ordet. Dirigent Klaus Søgaard Og der var en række spørgsmål. Jeg giver ordet først til formanden og derefter til den administrerende direktør. I mellemtiden vil jeg gerne høre, om der er andre, der ønsker ordet bagefter? 18

19 Formand Jørgen Huno Rasmussen Tak til Niels Aage Larsen for de pæne ord. Jeg kan sige, at vi vil gerne have så tæt kontakt som muligt til vores aktionærer og med hensyn til at registrere e- mailadresser, så findes der på vores hjemmeside på Investorportalen mulighed for at man kan lade sig registrere med og få tilsendt indkaldelsen til generalforsamlingen, så man er advaret på forhånd. Samme sted kan man også abonnere på meddelelser og nyheder fra vores selskab, herunder vores årsrapport. Det er et spændende spørgsmål, hvordan vejret udvikler sig, hvordan indbrudsmønstret ser ud, som jo er alt for højt i Danmark, om dna-mærkning kan bidrage til at nedbringe det. Og hvad der sker på bilområdet. Jeg kan sige, at det er alle tre forhold, som vi har drøftet indgående i bestyrelsen sammen med direktionen og forholdt os til og prøvet at forberede os på den virkelig og tage skridt, således at vi er foran. Det er jo spændende. Jeg kan sige, det seneste jeg har læst det er fra en professor hos Danfoss i Californien, som skrev, at i 2025 bliver den sidste bil med forbrændingsmotor produceret og så skrev han i en fodnote, at under trykningen var udviklingen gået videre, så nu blev det 2023, at den bliver produceret, og at inden 2030 findes der kun førerløse biler. De nærmere konsekvenser af den slags udvikling for forsikringsmarkedet, det tror jeg, at Morten er bedre til at fortælle. Koncernchef Morten Hübbe Ja, tak til Niels Aage Larsen for rigtig gode spørgsmål og også roser undervejs. Du spurgte til, om vi kunne have fået et højere investeringsafkast, hvis vi havde investeret mere i C20-aktier og det har du ganske ret i, at det kunne vi have gjort. Det, der er vigtigt at være opmærksom på, er jo, at tre fjerdedele af de investeringsaktiver, vi har i Tryg, er jo i virkeligheden ikke vores penge, men pengene skal tilbagebetales til kunderne i form af skader inden for 1-2 år. Og derfor er der ganske snævre begrænsninger for, hvor mange af vores investeringer, der f.eks. må være i aktier og derfor er størstedelen næsten nødt til, med de nye solvensregler, at være i obligationer, som giver et deprimerende lavt afkast, men lad os glæde os over dem, der har puttet flere penge i C20-aktier. 19

20 Så spørger du til det her med bilerne og det er jo i virkeligheden et godt spørgsmål, som vi hele tiden forsøger at blive klogere på. Det, vi ved faktuelt, er, at de seneste 4 år er priserne på bilforsikringer i vores portefølje faldet 6,4 %. Og vi forventer, at den udvikling kommer til at fortsætte og den har faktisk eskaleret de seneste 2 år. Vi kan jo glæde os over, at den danske bilpark er en af de ældste bilparker i Europa, så vi er ikke dem, der får flest førerløse biler først, men man kan sige, når det sker, så tror jeg bl.a. der vil opstå spørgsmålet om, vil man forsikre dem lokalt eller vil det blive producenten af bilen, der i højere grad ansvarsforsikrer bilen, og skal vi som et stort lokalt selskab få aftaler med de store internationale bilfabrikanter, men før det sker tror jeg, at vi primært vil se, at prisen falder og dermed at vi vil være nødt til at komme med nye produkter og nye dækninger, der gradvist tager over, når bilforsikringerne kommer til at fylde mindre og mindre i vores portefølje, men det er en proces, vi følger meget aktivt og senest i efteråret har vi haft Volvo ude og demonstrere deres førerløse biler og en god snak med dem om, hvordan de ser på hastigheden. Omkring dna-mærkning, vi er meget enige i, at det er rigtig gode resultater vi har fået med det. Det er jo sådan, at i Danmark er antallet af indbrud faktisk op til tre gange så stort som det er i vores nabolande, så behovet for at gøre noget for at gøre antallet af tyverier mindre, både for at hjælpe kunderne og give en mindre belastning på skaderne og dermed priserne, det er noget, vi skal bruge rigtig mange kræfter på og jeg synes, dna-mærkning er et godt skridt i den retning. Og med hensyn til vejrskaderne, som du også spørger til, sms-tjenesterne er forhåbentlig kun et første skridt. Det er jo meget ofte noget med vand, der trænger ind i huse, eller blæst, der gør, at noget bliver ødelagt og vi kan jo se, at der er bestemte områder, hvor risikoen for indtrængning af vand er større end andre. De kunder kan vi rådgive meget mere. Det har vi allerede gjort for en masse erhvervskunder, men vi kan gøre endnu mere for privatkunderne og med blæst der er der vel en masse, tror jeg, lidt ubetænksom adfærd, når man har trampoliner eller bygninger stående ude i haven, som ikke helt kan holde til vinden og der kan vi blive bedre til at komme ud og rådgive kunderne og det tror jeg, at vi skal bruge endnu 20

21 flere kræfter på og jeg kan se, at flere af vores folk fra forebyggelsesafdelingen sidder i salen og nikker. Så der er gode folk på opgaven. Tak. Dirigent Klaus Søgaard Og den næste, der har bedt om ordet, er Torben Lausten. Torben Lausten Nu er der allerede svaret en del på det her spørgsmål, jeg vil stille, men jeg vil lige komme med nogle enkelte facts omkring autoforsikringer. Nu har vi de selvkørende biler. De er allerede på gaderne nu og de vil blive udbredt i løbet af de næste 10 år ganske hurtigt. I øjeblikket dræbes der ca mennesker på de europæiske veje og tifold flere kommer til skade. I det øjeblik de selvkørende biler kommer på markedet, så er der jo slet ingen grund til at have en forsikring længere, fordi bilerne vil ikke støde ind i hinanden, når det rigtigt er implementeret. Man har også prøvet at regne på, at i det øjeblik vi har selvkørende biler, så er der ingen grund til, at vi ejer en bil længere. Vi kan bare abonnere på en bil, der kommer til vores gadedør, når vi har brug for det, i hvert fald for temmelig mange menneskers vedkommende. Man har prøvet at regne på, at i det øjeblik vi har de her selvkørende biler, så kan vi nedbringe eller en bil kører kun ca. 4 % af hele dens totale levetid. I det øjeblik vi nu kan abonnere på en bil, så kan vi nedbringe bilflåden med ca. 40 %. Det vil sige bilfabrikkerne får markant mindre at se til. Autoværkstederne får mindre at se til. Hele komponentindustrien til bilmotorer får mindre at se til. En benzinmotor indeholder ca bevægelige dele. En elmotor i en Tesla-bil indeholder kun ca. 20 dele og der kommer ingen skader på den. De skal aldrig på noget serviceværksted længere eller noget, så hele jeres idegrundlag med at drive forsikringer på biler det vil simpelthen forsvinde i løbet af ganske få år. Det kan komme til at gå meget, meget hurtigere end man umiddelbart lige forestiller sig. Som eksempel på det kan man se billeder fra Manhattan i år Der er der på en af hovedgaderne, 5th Avenue, hestevogne over det hele. Man kan lige få øje på en enkelt lille hestevogn. 13 år efter er der benzinbiler over det hele og en enkelt hestevogn tilbage. Og det var altså for over 100 år siden. I dag går den teknologiske udvikling markant hurtigere end det, vi har set tidligere. Så det er virkelig en stor, stor udfordring, forsikringsbranchen står over for 21

22 bare på det ene teknologiske område. Og det er jo flere teknologier. Det er både det, at vi får elektriske biler, aktiviteten bliver større og større. En Tesla-bil kan køre ca. 400 km på en opladning og Tesla er i gang med at bygge en kæmpe batterifabrik i USA i øjeblikket, hvor vi kan regne med, at effektiviteten ved de her batterier bliver markant bedre. Det er deleøkonomi, så man kan sige, hvor man abonnerer på en bil frem for at eje denne her bil og endelig ser vi nu, at priserne på strøm produceret fra solceller falder ganske markant. Sætter man solceller op i solbæltet, så kan vi altså i dag producere energi markant billigere end den energi, der er baseret på fossile brændstoffer. Så man kunne forestille sig i løbet af en år, så er det næsten gratis energi på hele transportområdet og ingen skader. Det er nogle markante udfordringer, forsikringsbranchen står over for. Dirigent Klaus Søgaard Tak og det var måske mere kommentar end det var egentligt spørgsmål, men er det Morten Hübbe, der vil svare, kommentere? Koncernchef Morten Hübbe Tak til Torben Lausten for synes jeg et helt rigtigt indlæg omkring en rivende udvikling, som jo går utroligt hurtigt. Omkring delebilerne, som du peger på, der har vi her i løbet af efteråret lavet en aftale med Arriva og BMW om, at der kører en portefølje af delebiler rundt i København primært, som vi forsikrer. Det har vi bl.a. gjort simpelthen for at få noget mere erfaring med, hvordan deleøkonomien bliver, når der er flere brugere af den samme bil. Så er det måske klassisk noget, hvor forsikringsbranchen vil sige: Uh nej, det bliver farligt og man ved jo ikke hvem der bruger den, men der er ikke nogen tvivl om særligt i de større byer der vil delebiler komme til at fylde mere og vi har sagt, det er vi simpelthen nødt til at få noget erfaring med, så vi kan spille en god og stor rolle også med delebiler og deleøkonomi i øvrigt, fordi mange mener jo, at det ikke kun bliver bilerne, der kommer til at blive delt. Omkring bilerne i øvrigt, så har vi lavet et antal scenarier for, hvor hurtigt kommer bilforsikringerne til at blive mindre. Jeg tror, sandheden er, at der ikke rigtig er nogen, der kender svaret, men det, vi egentlig har sagt, det er: Hvilke områder kunne vokse i stedet? Og hvis jeg skal give et par eksempler, så købte vi i 2015 en 22

23 portefølje af børneforsikringer i Sverige. I Sverige er det sådan, at 70 % af alle børn, der bliver født, har en forsikring, der gør, at hvis de har en skavank eller andet, der gør, at de har behov for behandling inden de fylder 18, så er det dækket af denne her forsikring. 70 % er som sagt dækket. I Danmark er det kun 4 %, der er dækket. Det er jo et eksempel på et område, som vi tror vi vil kunne vokse og udbyde både i Danmark og i Norge og derfor har vi købt denne her portefølje for at arbejde videre på det. Et andet eksempel er forsikring af dyr. Man kan jo sige, er det ikke et underligt lille nicheområde og når man forsøger at sælge en katteforsikring i Nordjylland, så går det heller ikke så godt med det, men at gøre det i de store byer, det går faktisk rigtig fint. Og den største aktør på dyreforsikring i Sverige har en forsikringspræmie på 2 milliarder kroner og markedet vokser med % om året. Der har vi købt en mindre portefølje også for at bygge videre på det og få erfaringer med det. Og et tredje eksempel er elektronikforsikring. Der er vel ikke nogen tvivl om, at både danske og alle andre hjem efterhånden har utrolige mængder af elektronik i hjemmet og at det bare stiger og stiger og det er jo et eksempel på et område, hvor det at forsikre det også er i meget stor vækst, mere end 10 % om året. Der har vi også gjort et opkøb det seneste år og bruger mange kræfter på at sikre, at vi er langt inde i det forretningsområde, så det her er egentlig ment som tre eksempler på, at vi tager det meget seriøst, når vi arbejder med, hvad er det for nye produkter, nye løsninger, der gradvist tager over i takt med at bilforsikring bliver mindre. Dirigent Klaus Søgaard Spændende udvikling at høre om. Er der andre, der ønsker ordet til de første 5 punkter til beretningen, regnskabet? Det er der ikke. Så det vil sige, så er debatten udtømt og beretningen er jo ikke noget, man stemmer om. Det er noget man debatterer og når der ikke er flere, der vil have ordet, så er den taget til efterretning. Så det var punkt 1 på dagsordenen. Det næste punkt, vi også har fået forelagt, det var årsrapporten, altså regnskabet for Er der flere kommentarer til det? Det er noget, der skal godkendes ellers vil jeg også hurtigt betragte det som godkendt. Det tredje det er beslutning om anvendelse af overskud, hvor det jo i beretningen blev beskrevet, hvorledes man er gået over til halvårlige udbytter. Er der bemærkninger til forslaget fra bestyrelsen. Man kan nedsætte det i forhold til det, bestyrelsen foreslår, 23

24 men ikke sætte det op. Og det er der ingen, der ønsker, så det betragter jeg som godkendt. Det næste det er meddelelse af decharge. Det er pkt. 4. Decharge betyder blot, at man ikke vil sagsøge ledelsen for de forhold, man kan se af det regnskab, som man netop har godkendt, hvorimod det, de ikke har taget med i regnskabet, men som de har skjult, det kan man stadigvæk sagsøge dem for, hvis man ønsker det. Bemærkninger? Ellers vil jeg også betragte det som meddelt. Så var der bestyrelsens honorarer og udvalgshonorarerne, som blev detaljeret gennemgået. Er der kommentarer til det? Ellers vil jeg også hurtigt sige, at det er blevet godkendt, så det var de første 5 punkter på dagsordenen. Så kommer vi til punkt på dagsordenen, som er forslag fra bestyrelsen og hvor de første 3 forslag vil jeg kort gennemgå. Det er tekniske forslag, som næppe møder på den store opposition. Det første det er nedsættelse af aktiekapitalen, som det blev beskrevet i formandens beretning, så har man haft et tilbagekøbsprogram. Det der hedder, på nydansk, et safe harbour program, hvor man har tilbagekøbt aktier, og der ønsker man så at annullere de aktier, som man har købt tilbage. Er der bemærkninger til det? Det vil være en vedtagelse med 2/3-flertal. Der er ingen markeringer, så vil jeg betragte det som godkendt. Det næste punkt det er 6b. Forslag til ændring af vedtægternes 8 og 9 om bemyndigelse til udvidelse af aktiekapitalen. Det hvis man på et tidspunkt i fremtiden ønsker at udstede nye aktier, så har de fleste selskaber en bemyndigelse til at kunne gøre det. Altså, bestyrelsen kan gøre det. Og der har selskabet her to bemyndigelser og den ene er på ca. 10 % og den anden på ca. 1 % og i takt med at aktiekapitalen reduceres, fordi man tilbagekøber aktier og nedsætter aktiekapitalen, så vil man have det nedsat, så man beder faktisk ikke om en ny bemyndigelse, men om at få begrænset den, man har i forvejen men til gengæld forlænget for endnu et år. Er der bemærkninger til det? Ellers vil jeg også betragte det som godkendt. 24