Planer och budget 2008

Transkript

1

2

3 Nordiska ministerrådet Planer och budget ANP 2007:747

4 Nordiska ministerrådet Planer och budget ANP 2007:747 Nordiska ministerrådet, Köpenhamn 2007 ISBN Tryck: Scanprint as, Århus 2007 Omslag: Par No 1 Upplaga: 765 Tryckt på miljövänligt papper som uppfyller kraven i den nordiska miljösvanemärkningen. Publikationen kan beställas på Fler publikationer på Printed in Denmark Nordiska ministerrådet Nordiska rådet Store Strandstræde 18 Store Strandstræde 18 DK-1255 Köpenhamn K DK-1255 Köpenhamn K Telefon (+45) Telefon (+45) Fax (+45) Fax (+45) Det nordiska samarbetet Det nordiska samarbetet är ett av världens mest omfattande regionala samarbeten. Det omfattar Danmark, Finland, Island, Norge och Sverige samt de självstyrande områdena Färöarna, Grönland och Åland. Det nordiska samarbetet är politiskt, ekonomiskt och kulturellt förankrat och är en viktig partner i europeiskt och internationellt samarbete. Den nordiska gemenskapen arbetar för ett starkt Norden i ett starkt Europa. Det nordiska samarbetet vill styrka nordiska och regionala intressen och värderingar i en global omvärld. Gemensamma värderingar länderna emellan bidrar till att stärka Nordens ställning som en av världens mest innovativa och konkurrenskraftiga regioner.

5 Planer og budget for virksomhedsåret NSK/MR-SAM BESLUTNING Nordisk Ministerråd godkender, med forbehold for de nationale parlamenters godkendelse, vedlagte budget for år på totalt 893,6 TDKK (2007 -prisniveau). Ministerrådet finansieres for langt størstedelens vedkommende gennem bidrag fra de nordiske landene efter en fordelingsnøgle, som årlig fastsættes af Ministerrådet som de respektive landes andel af den samlede nordiske bruttonationalindkomst. Derudover har Ministerrådet indtægter fra øvrige aktiviteter, der udgør ca. 2 % af budgettet. Fordelingsnøglen for landenes indbetalinger for år er: Danmark 22,7 % Finland 17,9 % Island 1,3 % Norge 26,6 % Sverige 31,5 % Aftalen om overenskomst om tilgang til højere uddannelse påvirker landenes indbetalinger til det nordiske budget ved at selve betalingsordningen håndteres via Ministerrådets budget. Betalingsordningen gælder Danmark, Finland, Norge og Sverige. Island, Grønland, Færøerne og Åland deltager ikke i betalingsordningen. Det er taget hensyn til de berørte landes gensidige betalinger jf. overenskomsten i de involverede landes endelige bidrag til Ministerrådets budget. Ved fastsættelsen av budgettet anvender Ministerrådet det aritmetiske gennemsnit af Danmarks Nationalbanks månedsgennemsnitskurser i perioden 1. september august 2007: 100 EUR = 745 DKK 100 ISK = 8 DKK 100 NOK = 91 DKK 100 SEK = 81 DKK Til prisopregning af institutionernes tilskud og projektmidler benyttes følgende opregningsfaktorer: 1. Omregningsfaktorerne for bidrag til institutionere for år er: Danmark 2,5 % Finland 2,4 % Island 3,3 % Norge 2,6 % Sverige 2,8 % 2. Omregningsfaktoren for projektmidler er 2,7 % for år. Landenes indbetalinger til budgettet for år sker i henhold til fastlagt rutine (Økonomireglementet, 7). 5

6 Planer og budget for virksomhedsåret Ministerrådet har bemyndiget generalsekretæren til - at tage beslutning om institutionernes budget, når det gælder omregning til anden valuta - at tage beslutning om omdisponeringer op til DKK indenfor totalrammen. Samarbejdsministrene fastsætter rammen for kultur/uddannelse/forskning til TDKK (2007- prisniveau). De ansvarlige ministerråd skal inden for denne ramme fastsætte detailfordelingen for deres respektive områder i henhold til Aftalen om kulturelt samarbejde artikel 15. 6

7 Planer og budget for virksomhedsåret Forord Hermed præsenteres budgettet for Nordisk Ministerråd for. Efter de nordiske statsministres sommermøde i Punkaharju i Finland i sommeren 2007 er globaliseringen sat højt på den nordiske dagsorden. Til arbejdet med at forfølge statsministrenes ønsker og målsætninger er der i budget afsat 60 MDKK, som disponeres af samarbejdsministre. De konkrete initiativer forankres i fagministerrådene. For at udnytte fagministerrådenes komparative vidensfordele har statsministrene lagt vægt på, at arbejdet sker i tæt samarbejde med ministerrådene. Globaliseringen vil på mange måder sætte en ny dagsorden for Nordisk Ministerråds arbejde, og vil i de kommende år være en prioriteret opgave for det nordiske samarbejde. Globaliseringsinitiativerne er i bl.a. finansieret ved et engangsløft af den totale ramme på 35 MDKK. I 2009 udestår således en stor udfordring for Nordisk Ministerråd, når der skal findes midler til de fortsatte globaliseringstiltag ved hjælp af omprioriteringer inden for budgetrammen. Et andet vigtigt tema er samarbejdet med nabolandene i Nordeuropa og omkring Østersøen. Dette arbejde, sammen med globaliseringsarbejdet er de to centrale internationale drivaksler, hvorom det nordiske samarbejde i kommer til at dreje. Tendensen med internationaliseringens udfordringer og muligheder, som i de senere år har præget det nordiske budget er i budget forstærket yderligere, og gennem samarbejde om nordiske værdier og med nordiske kernekompetencer arbejder Ministerrådet kontinuerligt for at Nordens konkurrenceevne og attraktionskraft styrkes. Der har siden marts 2006 været et arbejde i gang med modernisering af Nordisk Ministerråds budget og økonomistyring. Et af de konkrete resultater er et anderledes lay-out af visse afsnit af budget. Væsentligt er nok, at de dele der vedrører historisk rapportering, og som tidligere var en del af budgettet nu placeres i årsberetningen, som udkommer i efteråret, samt at der er udarbejdet et register over alle de forkortelser, der benyttes i budgetforslaget. Det sidste er bl.a. et forslag fra Nordisk Råd, som hilses velkomment af Nordisk Ministerråd. København, den 23 november 2007 Halldór Ásgrimsson Generalsekretær 7

8 Planer og budget for virksomhedsåret Indholdsfortegnelse Planer og budget for virksomhedsåret Politiske prioriteringer Budgetprocessen indtil fremlæggelsen af generalsekretærens budgetforslag Resultatet af statsministrenes sommermøde i Punkaharju Finansiering af globalieringsinitiativerne Udmøntning af prioriteringspuljen og resultatet af drøftelserne med Nordisk Råd Øvrige ændringer på budgetpostniveau Budgettets totale ramme Budgettets indtægter og landenes indbetalinger Betalingsordningen for højere uddannelser Indbetalinger fra landene Landenes prognosticerede indbetalinger i national valuta Budgetmodernisering Status på budgetmoderniseringsarbejdet Økonomiske og politiske frihedsgrader i Nordisk Ministerråds budget Nordisk Ministerråds budget på budgetpostniveau Kulturpolitik Generel indledning Generelle Kultursatsninger Dispostionsmidler Kultur Nordisk Kulturforum Nordisk kulturfond Børn og unge Nordiskt idrottssamarbete Nordisk Børne- og Ungdomskomité (NORDBUK) Film og medier Nordisk computerspilprogram Nordisk Film- och TV-fond Nordisk Journalistisk Efteruddannelse NORDICOM Kunstområdet Kunst- og kulturprogrammet Mobilitets- og residensprogrammet Kulturkontakt Nord Nordiske Kulturhus Nordens hus i Reykjavik Nordens hus på Färöarna Nordens institut på Åland Nordens institut på Grönland (NAPA) Vedlikehold Kulturhusene Nordens institut i Finland (NIFIN) Andre kultursatsninger Samisk samarbeid

9 Planer og budget for virksomhedsåret Jämställdhet Generell Inledning Projektmedel - Jämställdhet Nordiskt institutt for kvinde og kønsforskning (NIKK) Lagstiftning Generell inledning Projektmedel - Lagstiftning Uddannelse og forskning Generel Indledning Generelle forsknings- og uddannelsesindsatser Dispositionsmedel-Utbildning och forskning Politikudvikling m.v Nordiskt skolsamarbete (NSS) Rådgivningsgruppen for Nordisk samarbejde om Voksnes Læring (SVL) Rådgivningsgruppen for høgre utdanning (HÖGUT) Nordens Sprogråd Politikudvikling, Videnssamfund og IT-infrastruktur Politikudvikling voksnes læring Mobilitets- og Netværksprogrammer Nordplus rammeprogram Nordplus Junior Nordplus Voksen Nordplus højere uddannelse Bidrag till Nordisk Sommaruniversitet (NSU) Nordplus Sprog og Kultur Norden-undervisning i utlandet NordForsk NordForsk Nordisk videnskabelig information (Nordbib) Nordisk komitè for Bioetikk Forskning i øvrigt Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Nordiska Institutet for Sjörett (NIfS) Nordisk Institutt for Asiastudier (NIAS) Nordisk vulkanologisk institut (NORDVULK) Nordisk Samisk Institutt (NSI) Arbejdsliv Generel Indledning Prosjektmedel Arbejdsliv Nordjobb Informationsprojektet Institut för vidareutb.inom arbetsmiljö (NIVA) Närings-, Energi- og Regionalpolitik Generel indledning Projektmidler - Næring, energi og regionalpolitik NORA Nordisk InnovationsCenter (NICe) Nordregio Nordisk Energiforskning (NEF)

10 Planer og budget for virksomhedsåret Social- og Helsepolitik Generel Indledning Projekmedel - Social- och hälsovårdspolitik Nordiska Handikappolitiska Rådet (NHR) Nomesko og Nososko Nordiska Hälsovårdshögskolan (NHV) * Nordisk Institutt for Odontologiske Materialer (NIOM) Nordiskt center för alkohol- och drogforskning (NAD) Nordiska samarbetsorgan för handikappfrågor (NSH) Uddannelsescenter for døvblindepersonale (NUD) Nordiska utbild.program för social service (NOPUS) Ekonomi og Finanspolitik Generell Inledning Projektmedel- Ekonomi och finanspolitik Miljö Generel Indledning Projektmedel Miljö NEFCOS Miljøudviklingsfond SVANEN Nordisk miljömärkning Fiskeri, Jordbrug og Skovbrug, Levnedsmidler Generel indledning Ny nordisk Mad Fiskeri Projektmedel - Fiskeri Jordbrug Projektmidler Jordbrug Nordiskt kontaktorgan för jordbruksforskning (NKJ) Nordisk genbank för husdjur (NGH) Nordisk Genressource Center Nordisk Genbank (NGB) Skovbrug Projektmidler Skovbrug Samnordisk skogsforskning (SNS) Levnedsmidler Projektmedel - Levnedsmidler Forskning - levnedsmidler Nordisk handlingsplan for bedre helse og livskvalitet Grannlandspolitik Generell inledning Kunskapsuppbyggning och nätverk Partnerskab og grænseregionalt samarbejde NGO-virksomhed i Østersøregionen Nordiska Projektexportfonden (NOPEF) Ministerrådets kontorer i Nord-Vest Rusland Ministerrådets kontorer i Estland, Letland og Litauen Politiske initiativer Arktisk samarbeidsprogram EHU/Hviderusland

11 Planer og budget for virksomhedsåret Samarbejdsministrene Generel Indledning Sekretariatet Ministerrådets sekretariat (NMRS) Nordisk Ministerråds Fællesaktiviteter Föreningarna Nordens Förbund Bidrag til Västnorden Generalsekreterarens disponeringsreserv Formandsskabspuljen Holdbart Norden Informationsaktiviteter Internationale aktiviteter Grænsehindringer/Hallo Norden Tjänstemannautbyte Publikationsverksamheten Globaliseringsinititativer Globaliseringspulje Globaliseringsforum Strukturpuljen Strukturpulje Historisk udvikling i Nordisk Ministerråds budget og likviditet Udviklingen i udisponerede midler Budgettets udvikling i perioden Likviditetens udvikling Budgettets fordeling på budgetpostkategorier Ligestilling Bilag 1 Budgettet konverteret til EURO Bilag 2 - Udgifter som ikke er direkte aktivitets- og projektrelaterede Bilag 3 Forklaringer til budgetstruktur og budgetpostkategorier Bilag 4 Tidsplan for budgetprocessen Bilag 5 - Förteckning över förkortningar

12 Planer og budget for virksomhedsåret Planer og budget for virksomhedsåret Politiske prioriteringer Nordisk Ministerråd er de nordiske regeringers samarbejdsorganisation. Ministerrådets arbejde er overordnet reguleret af Helsingforsaftalen, som senest blev ændret i Samarbejdet udføres i 10 fagministerråd. Statsministrene har det overordnede ansvar for arbejdet. I praksis er ansvaret delegeret til de nordiske samarbejdsministre, som koordinerer ministerrådenes arbejde og selv har ansvaret for en række tværgående og overordnede spørgsmål. Det er samarbejdsministrene, som fastlægger de overordnede prioriteringer for Nordisk Ministerråds arbejde. Formandskabet i Nordisk Ministerråd skifter hvert år og roterer mellem landene. Sverige afløser i Finland som formandskab for Nordisk Ministerråd. Årets formandskab fastlægger i sit formandskabsprogram, hvad man særligt vil fokusere på. Hvert fagministerråd beskriver sine fokusområder i flerårige planer. Planerne baserer sig på de overordnede prioriteringer, som fastlægges af samarbejdsministrene. Budgettet for afspejler først og fremmest de prioriteringer for det nordiske samarbejde, som gælder for flere år. Inden for budgettet kan formandskabskabets aktuelle prioriteringer virkeliggøres inden for bl.a. den såkaldte formandskabspulje og gennem disponible projektmidler inden for hvert fagministerråd. Det er generalsekretærens ansvar at fremlægge et budgetforslag for samarbejdsministrene i Nordisk Ministerråd. Budgetforslaget udarbejdes i tæt samarbejde med fagministerrådene. Samarbejdsministrenes forslag til budget fastlægges i september, og det endelige budget vedtages af samarbejdsministrene efter, at Nordisk Råd er blevet hørt i november. Det nordiske samarbejde med sin base i de i stor udstrækning fælles værdier i de nordiske lande, har stadig mere udviklet sig til en støtte til Norden i verden. Den brede interesse for idéen om Norden i en global verden og for et udvidet samarbejde med Nabolandene er et tegn på dette. Nordens udfordringer og muligheder i en stadig mere globaliseret verden samt et udvidet samarbejde med Nabolandene er de to fyrtårne, som på overordnet plan styrer prioriteringerne i budget. Hovedlinier i budget Nordens udfordringer og muligheder i globaliseringen Mange af de udfordringer, som globaliseringen skaber, kræver at de nordiske lande og regioner agerer samtidigt og koordineret. En fortsat opretholdelse af konkurrenceevnen kan kun ske ved at videreudvikle fælles styrkepositioner. Indsatsen i Nordisk Ministerråd for at møde globaliseringens udfordringer vil derfor blive udviklet yderligere i og kommer til at drives tværsektorielt med et højt ambitionsniveau. Opgaven vil blive håndteret af flere ministerråd og vil berøre flere af ministerrådets traditionelle arbejdsområder: Forsknings-og innovationssatsningerne vil blive videreført for at styrke den nordiske konkurrence- og attraktionskraft. De vellykkede samfinansierede forskningsindsatser på bl.a. mad og helse, velfærdssamfundet, miljø og klima skal følges op på nye områder, hvor der er sammenfald mellem nationale prioriteringer, og hvor Norden har styrkepositioner. Attraktive netværk skal skabes mellem universiteterne bl.a. gennem Nordisk Masterprogram og Nordic Centres of Excellence, og samspillet mellem universiteterne og næringslivet skal fremmes, særligt med sigte på kundskabsdrevne næringsklynger.

13 Planer og budget for virksomhedsåret Den nordiske velfærdsmodel står overfor betydelige udfordringer. En vigtig opgave bliver at løse den udfordring, at et stigende antal ældre i befolkningen øger udgifterne til sundhedsservice, ældreomsorg og pensionsydelser. Samtidigt med at en reduceret arbejdsstyrke gør det sværere at sikre de nødvendige ressourcer til at opfylde den stigende efterspørgsel efter velfærdsydelser, herunder sikre kvalificeret arbejdskraft og et finansieringsgrundlag. På miljø, klima og energiområdet er det en prioritet, at anvendelsen af vedvarende energi øges, og udslip fra fossile energikilder reduceres. Samarbejdet skal medvirke til, at der udvikles miljøvenlige, energieffektive og bæredygtige energiløsninger, som kan bidrage til at løse den globale klimaudfordring. Kultursamarbejdet som er ministerrådets næststørste indsats, har som overordnet mål at fremme og værne om mangfoldigheden af kulturudtryk i Norden, at formidle kunstnere og deres værker samt at styrke nordisk kunst- og kulturliv i en globaliseret verden. Kultursamarbejdet har fået ny struktur, som vil gøre det lettere at svare på de nationale og internationale udfordringer, som kulturlivet i Norden i dag står over for. Nordisk Kulturfond har en central rolle i den videre udvikling af kultursamarbejdet. Det nordiske ligestillingsarbejde står over for nye problemstillinger, som afspejler den øgede globalisering. Menneskerne i Norden er forskellige med hensyn til etnisk tilhørsforhold, social og regional baggrund, seksuel orientering mv, og en aktuel udfordring for ligestillingspolitikken er hvordan den kan opfange mangfoldigheden og inkludere alle grupper i beslutningsprocesser og i den offentlige debat. Grænsehindringsarbejdet fortsættes som værktøj til at fremme Norden som ét marked. De nordiske samarbejdsministre har vedtaget en ny og mere effektiv organisering af det nordiske grænsehindringsarbejde. Det indebærer, at der oprettes et særligt grænsehindringsforum, der har som formål at sætte pres på de nationale aktører, der arbejder med fjernelse af grænsehindringer. Der vil blive igangsat og gennemført indsatser for en mere samordnet indsats i grænsehindringsarbejdet, såvel på informations- som regelområdet samt både inden for Norden og i samarbejde med EU. Der vil blive fokuseret tydeligere på et antal få konkrete problemer. Ny nordisk mad er et af de nyere innovative og værdiskabende satsningsområder, som falder godt i tråd med Nordisk Ministerråds vision om at fokusere på Nordens udfordringer og styrker i den globale verden. Programmet er med til at brande og synliggøre vores nordiske værdier ved at koble Nordens styrker inden for bla. regionale værdier, gastronomi, erhvervsudvikling, råvarer og turisme. Et udvidet samarbejde med nabolandene i Nordeuropa og omkring Østersøen Samarbejdet med nabolandene i Nordeuropa og omkring Østersøen er sammen med det europæiske perspektiv en integreret del af Ministerrådets arbejde. Det nordiske samarbejde kan udnyttes til, at de nordiske lande står stærkere i Europa. Dette gælder inden for bl.a. uddannelse og forskning, innovation og klyngesamarbejde. På disse områder kan Norden i samarbejde med nabolandene fremstå som én stor attraktiv region, som Europas top. Samarbejdet omkring Østersøregionen og i Barentsregionen baserer sig på den Nordlige Dimension. Ministerrådets tætte samarbejde med de øvrige regionale råd i regionen og med EU udvikles og styrkes. Samarbejdet fokuserer på bl.a. grænseregionalt samarbejde, forsknings- og uddannelsessamarbejde og NGO-samarbejde. Det centrale instrument for samarbejde i Nordvestrusland er programmet for kundskabsopbygning og netværk. Ministerrådet vil fortsætte udviklingen og implementeringen af programmet. Samtidigt udvikles nye fælles nordisk-baltiske mobilitetsprogrammer som et instrument til styrkelse af et ligeværdigt og regulært samarbejde mellem Norden og de baltiske lande. Nordisk ministerråds kontorer i regionen er 13

14 Planer og budget for virksomhedsåret vigtige brobyggere i udviklingen og gennemførelsen af det fælles nordiske samarbejde i Nordens naboområder. I fokuseres særligt på den Nordlige Dimensions arktiske vindue, herunder på prioriteterne klima, miljø og den oprindelige befolknings levevilkår. Indsatsen understøttes af Ministerrådets eget Arktiske Samarbejdsprogram. Hviderusland er et eksempel på et område, hvor en fælles nordisk indsats i kombination med et samarbejde med EU er vigtig. Ministerrådet arbejder sammen med EU om støtte til hviderussiske studerende på European Humanities University (EHU) i Vilnius og i andre af Hvideruslands nabolande, særligt Ukraine. Budgetprocessen indtil fremlæggelsen af generalsekretærens budgetforslag Udarbejdelsen af Nordisk Ministerråds budget påbegyndes i praksis når samarbejdsministrene ultimo februar vedtager budgetanvisninger for Nordisk Ministerråd. I budgetanvisninger vedtages de overordnede politiske målsætninger for samarbejdet (se overnfor) samt de økonomiske rammer for fagministerrrådene, Nabopolitiksamarbejdet og samarbejdsministrenes ramme (også benævnt budgetsektorerne). Tidsplanen for budgetprocesen kan findes i bilag 4. I tabellen på næste side vises i kolonnen Budget rammerne for budgetsektorerne. Til sammenligning vises også rammerne i Den totale ramme der blev vedtaget i februar, var uændret i forhold til budget 2007 (afrundet til hele hundredetusind). Som det er praksis i budgetarbejdet i Ministerrådet, så arbejdes der hen over året på baggrund af de rammer for budgetsektorne, som fastlægges i budgetanvisningerne. Disse er i det foudgående års prisniveau. Det nordiske budget pris- og valutaopregnes først efter at MR-SAM på sessionen ultimo oktober/primo november vedtager det endelige budget. Budgetrammen bestod således i budgetarbejdet i budgetsektorerne i foråret 2007 af to dele: en del som blev lagt til grund for budgetarbejdet i budgetsektoerne samt en dispositionspulje, som MR-SAM disponerede over i budgetarbejdet. Provenuet til dispositionspuljen blev genereret igennem en pro rata reduktion 1 af alle budgetsektorernes rammer fra budget 2007, som derefter er lagt sammen med puljen for holdbar udvikling, strukturpuljen og formandskabspuljen. Af de 33 MDKK i dispositionspuljen blev foreløbigt 10 MDKK disponeret til formandskabspuljen, 3 MDKK til Holdbart Norden og 3 MDKK til modernisering og opgradering af Nordisk Ministerråds hjemmeside 1 Puljen for holdbar udvikling, strukturpuljen og formandskabsinitiativer er friholdt for reduktion, da der ellers bare er tale om en reduktion af puljerne initialt, som derefter føres tilbage igen i dispositionspuljen. 14

15 Planer og budget for virksomhedsåret Rammer (2007 priser) Ministerråd Budget Δ 2 % 1) Budget 2) Kultur Jämställdhet Lagstiftning Uddannelse og forsk Arbetsmark. o. miljø NER Social- och hälsovårdspol Ekonomi och finanspol Miljø MR-FJLS Nabopolitik Samarbejdsministrene Strukturpulje Dispositionspulje I alt ) Kolonnen (markeret - x %) viser provenuet fra budgetsektorerne til dispositionspuljen, og er ikke den samlede reduktion i rammerne (f.eks. er rammen for samarbejdsministrene udover pro rata reduktionen også fratrukket puljen for holdbar udvikling og formandskabspuljen.) 2) Forskellen i totalrammen skyldes afrunding. Der har også i 2006 og 2007 været generet en pulje til omdisponering, men budgetforslaget adskilte sig i år fra de tidligere år ved at ikke hele puljen blev udmøntet. Årsagen til, at ikke hele puljen blev udmøntet i budgetforslaget, var fordi ministerrådet afventede resultatet af statsministrenes sommermøde i juni. I generalsekretærens budgetforslag for tilbagestod således en pulje på 17 MDKK til udmøntning senere i budgetprocessen. Resultatet af statsministrenes sommermøde i Punkaharju Statsministrene besluttede på deres sommermøde, at der skulle afsættes 60 MDKK i det nordiske budget til globalieringsinitiativer. Globaliseringen giver stadig nye udfordringer, og ikke mindst til små lande som de nordiske. Mange af de udfordringer som globaliseringen skaber, kan ikke løses af et enkelt land, men kræver at lande og regioner optræder sammen og koordineret. Med de ligheder de nordiske lande har, er det naturligt at forsøge at finde fælles løsninger. I budget fordeler midlerne til globaliseringsinitiativerne sig med 4 MDKK (2007 priser) til globaliseringsforummet og 56 MDKK (2007 priser) til øvrige initativer. Der er blevet valgt følgende overordnede temaer for globaliseringsinitativerne: Et mere vidensbaseret Norden Et synligere Norden Et velstående Norden Prioriteringerne i de årlige formandskabsprogrammer skal være en af flere faktorer i bedømmelsen af hvilke initiativer, som skal støttes under de tre temaer, og det er et krav fra statsministrene, at der skal sker en tværsektoriel.koordination.. 15

16 Planer og budget for virksomhedsåret I første omgang er der blevet arbejdet med konkrete initiativer fra statsministrenes udtalelse, der har haft tidsangivelser. Der redegøres for disse, såvel som finansieringen heraf, i det følgende. Derudover er der øvrige initiativer i statsministrenes udtalelse uden tidsangivelser. Disse arbejdes der videre med i skrivende stund. Det overordnede fokus for disse inititativer er intensiverede udvikling af det nordiske forsknings- og innvovationsområde, Noria, Uddannelse, Profilering af Norden, herunder af kreative industrier, det nordamerikanske marked og syneliggørelse af ny nordisk mad, Harmonisering af det nordiske elmarked, Konsekvenser af klimaforandringer 2. Tema: Et mere vidensbaseret Norden Nordisk topforskning: For at sikre et stærkt nordisk kundskabs- og innovationssamarbejde inden for den europæiske ramme igangsættes et projekt med dette formål. Første skridt er at udarbejde et programforslag til statsministrenes sommermøde i med faglige fokusområder, instrumenter inklusiv beskrivelse af finansiering med nordiske og nationale midler samt midler fra næringslivet. Projektet fokuserer på de temaer, som statsministrene har foreslået, der er 1. klima, energi og miljø og 2. sundhed og velfærd. Område 1 påbegyndes med det samme, mens område 2 igangsættes efterfølgende. Programindholdet og finansieringen forankres med relevante nordiske forsknings- og innovationsmiljøer i tæt samarbejde med næringslivet, således at der særligt lægges vægt på topforskning, der vil kunne lede til innovationer. Innovationsrepræsentationer i Asien: De nordiske lande er i større eller mindre grad i gang med etablering af samarbejde og innovationsrepræsentationer i globalt førende videnscentre rundt omkring i verden. Der forudses en stor grad af synergi ved at forene disse indsatser. De nordiske samarbejdsministre har besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra de nationale myndigheder, der varetager lignende opgaver nationalt. Til arbejdsgruppen knyttes en referencegruppe, som repræsenterer berørte interessenter (InvestIn, Eksportråd, innovationsstyrelser, næringsdepartement og relevante embedsmandskomitéer under Nordisk Ministerråd). Arbejdsgruppen udarbejder endvidere et forslag om mulighederne til etablering af en eller flere innovationsrepræsentationer i lyset af undersøgelse af behov og ønsker. Forslaget fremlægges for de nordiske statsministre på deres sommermøde i. Ny nordisk innovationspris for nordisk kvalitet: Der skal forelægges for Nordisk Råd et initiativ til indstiftelse af en innovationspris for nordisk kvalitet, som skal markedsføre Norden som en innovativ region og kommunikere nordiske værdier udadtil. Man må sikre sig en klar profil og høj kvalitet. Prisen uddeles årligt, første gang i Der nedsættes en arbejdsgruppe til at forberede prisen. I dette arbejde skal gruppen konsultere Nordisk Råd. Tema: Et synligere Norden Fælles nordisk EnergiExpo: For at profilere Norden som foregangsregion og sætte fokus på de stærke forskningsmiljøer og eksportpotentialer, der eksisterer i Norden, arrangeres en nordisk EnergiExpo. EnergiExpoen skal præsentere nye energiteknologier og bæredygtige energisystemer, samt løsninger på energieffektivisering, hvor Norden er langt fremme i forbindelse med klimatopmødet i København Expoen skal give industrien en eksportplatform. Der skal lægges vægt på områder, hvor Norden allerede er langt fremme, eksempelvis vind- og vandkraft, geotermisk energi, men også på områder, der stadig er på udviklingsstadiet eksempelvis CO2-lagring (Carbon Capture Storage), brændselsceller og 2. generations bioethanol. 2 Mere information om disse initiativer kan findes på og derefter vælge punktet program og dagordning i menuen. 16

17 Planer og budget for virksomhedsåret Verdensudstillingen i Shanghai: Fælles nordiske initiativer i forbindelse med verdensudstillingen i Shanghai kan både bidrage til branding af Norden på et af de mest interessante markeder i verden, og vise nordiske løsninger på verdensudstilligens tema: Better city better life Det nordiske institut for Asien studier (NIAS) har afholdt en workshop om verdensudstillingen. Eventuelle fælles nordiske aktiviteter på verdensudstillingen kan blive tydeligere, såfremt der fokuseres på nogle få emner. De nationale myndigheder, der forbereder Shanghai 2010, kontaktes for at udrede de nordiske landes interesse for en fælles indsats. En fælles pavillon er ikke aktuel. Energi- og miljøspørgsmål knyttet til EnergiExpo 2009 i København kunne være en af flere muligheder for en fælles nordisk indsats. Dette skulle lette forberedelserne og give færre omkostninger. Mulighederne for en samnordisk aktivitet i forbindelse med expotemaet Better City Better Life overvejes. Norden kan i den sammenhæng profileres som foregangsregion for bæredygtig udvikling og markedsføre nordisk viden på dette felt. Industrien og forsknings- og udviklingssektorerne skal kunne få mulighed for at rette opmærksomheden på de nordiske forslag om fremtidens energiløsninger. Et af flere forslag er at fokusere på fremtidens energiløsninger og bæredygtig energi i større byer. Men omfang og tema drøftes og besluttes i løbet af Et eventuelt projektsekretariat må være operativt i. Sagen bearbejdes yderligere af en arbejdsgruppe under den Nordiske Samarbejdskomité. Globaliseringsforum: Det nordiske globaliseringsforum arrangeres af Sverige i tæt samarbejde med Nordisk Ministerrådssekretariat og forventes afholdt i april i Sverige. Forumet skal fungere som en platform for generering af ideer til udformning af fælles nordiske globaliseringsinitiativer. Forumet skal inspirere og være rådgivende for de nordiske statsministre og det nordiske samarbejde i sin helhed. Forumet forventes arrangeret årligt i foråret af formandskabet i Nordisk Ministerråd. Målsætningen er at indbyde et begrænset antal deltagere fra erhvervslivet, forskningslivet, indenfor højere uddannelse og innovationsaktører, politikere og medborgerorganisationer for at drøfte globaliseringsspørgsmål. Emnet for globaliseringsforummet i er endnu ikke fastlagt. En overvejelse er, at forumet i vil tage udgangspunkt i temaet Et konkurrencekraftigt Norden i en globaliseret verden med fokus på job og tilvækst, klima og energi. Planlægning og gennemførelse af forummet sker i løbende dialog med Nordisk Råd. Tema: Et velstående Norden Nordisk engagement som indspil til klimaforhandlingerne: Der igangsættes et projekt med henblik på at understøtte til et godt resultat ved forhandlingerne om en ny global klimaaftale i København I projektet skal de vigtigste spørgsmål i klimaforhandlingerne analyseres med henblik på at støtte de nationale forberedelser i de nordiske lande. Fjernelse af grænsehindringer i Norden: I opfølgning af statsministrenes ønske om med alle midler at fjerne de vanskeligheder, som borgere og virksomheder oplever, når de lever og operer på tværs af de nordiske grænser, har samarbejdsministrene vedtaget en ny og mere effektiv organisering af det nordiske grænsehindringsarbejdet. Der oprettes et særligt grænsehindringsforum, som har til formål at sætte pres på de nationale aktører, der arbejder med grænsehindringer og samtidig koordinere dette arbejde. Formanden for grænsehindringsforum og Nordisk Ministerråds generalsekretær vil årligt redegøre for fremdriften i arbejdet til statsministrene. Endvidere har samarbejdsministrene besluttet at gøre mobilitetsfremmende information lettere tilgængeligt. Finansieringen af initiativerne skal fra og med 2009 ske gennem omprioriteringer inden for Nordisk Ministerråds budget. Endvidere arbejdes der i forlængelse af statsministrenes udtalelse på at finde former for ekstern medfinansiering af de fælles nordiske initiativer. 17

18 Planer og budget for virksomhedsåret Finansiering af globalieringsinitiativerne Statsministrenes beslutning om at afsætte 60 MDKK til nordiske globaliseringsinitiativer satte dagsordenen for vedtagelsen af samarbejdsministrenes budgetforslag, som blev vedtaget i september måned. Her tog samarbejdsminstrene beslutning om udmøntning af den resterende del af prioriteringspuljen og finansieringen af de 60 MDKK til globalieringsinitiativerne. Som følge af det fremskredne tidspunkt var det ikke politisk muligt at finde omprioriteringer inden for det nordiske budget for det samlede beløb til globaliseringsinitiativer på i alt 60 MDKK. Samarbejdsministrene besluttede derfor at finansiere dele af globaliseringsinitativerne med et engangsløft på 35 MDKK af den totale ramme ved at trække på Ministerådets likviditet samt 13 MDKK fra prioriteringspuljen. De resterende 12 MDKK blev fundet ved en pro rata fordeling baseret på fordelingen af projektmidler på følgende ministerråd: MR-U, MR-FJLS, MR-M, MR-NER og MR-SAM. I nedenstående tabel vises finansieringen af globaliseringsinitiativerne, og hvordan den fordeler sig på budgetposter. Budgetkonsekvenser af Nordisk Ministerråds globaliseringsinitiativer Budget forslag Budgetpostændring Budgetposter (TDKK) (GS) Globaliseringspulje Globaliseringsforum Stigning totalt Dispositionsmidler uddannelse og forskning Projektmidler Regionalpolitik NORA Projektmidler Miljø Projektmidler Fiskeri Projektmidler Jordbrug Samnordisk skovforskning Projektmidler - Levnedsmidler Informationsaktiviteter Internationale aktiviteter Formandskabspuljen Prioriteringspuljen Reduktion totalt Ændringer

19 Planer og budget for virksomhedsåret Udmøntning af prioriteringspuljen og resultatet af drøftelserne med Nordisk Råd I udmøntningen af prioriteringspuljen besluttede samarbejdsministrene at anvende i alt TDKK til at imødekomme Nordisk Råds ønsker til omprioriteringer indenfor budgettet i. I nedenstående tabel ses fordelingen af de TDKK på budgetposter. Budgetposter (TDKK) Budget forslag (GS) Budgetpostændring NGO-virksomhed i Østersøregionen Partnerskab og grænseregionalt samarbejde Kulturfonden Stigning totalt Prioriteringspuljen Reduktion totalt Ændringer 0 De resterende MDKK (efter 13 MDKK er allokeret til globalisering og MDKK til styrkelse af demokratiudvikling og den nordlige dimension i Østersøregionen samt Kulturfonden) blev givet til udvikling af Nordisk Ministerråds støtte til EHU i Vilnius (budgetpost ) med TDKK og TDKK til påbegyndelse af tiltag, der kan forbedre sekretariatets rekrutteringsmuligheder fra de øvrige nordiske lande. Derudover blev det besluttet ved den endelige vedtagelse af budgettet yderligere at imødekomme Rådets ønske om ekstra midler til budgetpost Nordjobb, som i bliver styrket med 300 TDKK i forhold til Generalsekretærens budgetforslag. Finansieringen fordeler sig med hver 100 TDKK fra budgetpost Projektmidler-arbejdsliv, budgetpost Ministerrådets sekretariat og budgetpost Internationale aktiviteter. Derudover øremærkets 3 MDKK til bekæmpelse af trafficking, som fordeles sig med 2,0 MDKK på budgetpost Projektmidler social og helse og 1,0 MDKK på budgetpost Partnerskab og grænseregionalt samarbejde Øvrige ændringer på budgetpostniveau Budgetteknisk er NORA i budgettet flyttet ud af budgetposten Projektmidler NER, og har fået en selvstændig budgetpost Som en del af NERs projektmidler er NORA, som led i finansieringen af globaliseringsinitiativerne, reduceret med 325 TDKK. Budgettets totale ramme Aktivitetsrammen i budget er i alt MDKK i priser. Aktivitetsrammen er i reale priser (2007 priser) forøget med engangsløftet til globalieringsinitiativerne på 35 MDKK. Tabellen nedenfor viser efter finansiering af globaliseringsinitiativer, drøftelserne med Nordisk Råd og udmøntningen af prioriteringspuljen budgettet fordelt på Nordisk Ministerråds ti fagministerråd samt samarbejdsministrenes rammer. I budgettet er ministerrådene inddelt i grupper efter hvor de er placeret organisatorisk i Ministerrådssekretariat. På side 5 vises de inflationssatser og valutakurser, der er besluttet af samarbejdsministrene, og som ligger til grund for pris- og valutaregulering af ministerrådets budget i. 19

20 Planer og budget for virksomhedsåret SAMMENSTILLING AV BUDGET OG 2007 (løbende priser, TDKK) LØBENDE PRISER BUDGET Andel BUDGET Andel Difference /- % MR-K, MR-Jäm, MR-Lag ,1% ,2% 513 0,3% Kultur ,0% ,0% 667 0,4% Ligestilling ,9% ,0% ,9% Lov ,1% ,2% 6 0,5% MR-U, MR-A ,7% ,6% ,3% Uddannelse og forskning ,2% ,1% ,5% Arbetsmarked og -miljø ,5% ,5% 277 2,1% MR-NER, MR-S, MR-Finans ,1% ,6% ,6% Näring, energi og regional ,5% ,8% ,6% Sociapolitik ,4% ,6% 38 0,1% Finanspolitik ,2% ,2% 9 0,5% MR-M og MR-FJLS ,9% ,0% ,5% Miljø ,7% ,3% ,1% Fiskeri, Jord- och skovbrug og levnedsmidler ,2% ,7% ,9% Samarbejdsministrene ,2% ,6% ,3% Nabopolitik ,6% ,0% ,6% Ministerrådets sekretariat ,0% ,9% ,2% Nordisk Ministerråds fællesaktiviteter ,8% ,4% ,7% Globaliseringsinitiativer ,8% 0 0,0% Strukturpuljen 0 0,0% ,4% TOTALT ,0% ,0% ,0% 20

21 Planer og budget for virksomhedsåret Budgettets indtægter og landenes indbetalinger Ministerrådets virksomhed finansieres i første række af direkte bidrag fra landene. Som udgangspunkt indbetaler landene et beløb svarende til aktivitetsrammen fratrukket afgift på løn, nettorenteindtægter og øvrige indtægter, som det er vist i nedenstående tabel. Landenes indbetalinger indbetales i henhold til en særskilt fordelingsnøgle, som er beregnet på basis af det respektive lands andel af den samlede bruttonationalindtægt i faktorpriser i Norden for de to seneste kendte år, dvs og INDTÆGTER Regnskab Fordelningsnøgle Budget Fordelningsnøgle Reduktion i grundkapital Budget Fordelnings- nøgle- TDKK, (løbende priser) Reduktion i grundkapital Afgift på løn Renteindtægter Øvrige indtægter/ev. tab Landenes bidrag Danmark 22,5% ,9% 22,7% - Finland ,0% ,1 % ,9% - Island ,1% ,1% ,3% - Norge ,0% ,2% ,6% - Sverige ,4% ,7% ,5% Sum : ,0% ,0% ,0% Overskud Kommentarer: Afgift på løn Beregnes ud fra den afgiftspligtige lønsum for de ansatte ved sekretariatet Renteindtægter Det er budgetteret med en nettorenteindtægt på 6,9 MDKK, som er beregnet ud fra en forventet gennemsnitlig placeringsrente på 3,0 % i og en gennemsnitslikviditet under året på 230 MDKK. Øvrige indtægter Denne post inkluderer morarenter, valutakursændringer og tilbagebetalinger af forældede midler Det ses, at som følge af samarbejdsministrenes beslutning om at reducere likviditeten med 70 MDKK, sker der et tilsvarende fald i Ministerrådets indtægter fra landene. Betalingsordningen for højere uddannelser Det er besluttet i Overenskomsten om adgang till videregående uddannelse, at konsekvenserne af betalingsordningen for de nordiske lande skal reguleres over Ministerrrådets budget, og påvirker derved landenes bidrag til det nordiske budget. Betalingsordningen gælder Danmark, Finland, Norge og Sverige. Island, Grønland, Færøerne og Åland står udenfor betalingsordningen. Der tages hensyn til landenes gensidige betalinger i landenes bidrag og aftalen påvirker alene den interne fordeling af bidragene mellem landene (Danmark, Finland, Norge og Sverige). Det er i 2006 besluttet af forlænge overrenskomsten om højere uddannelse til udgangen af Aftalen skal fornys inden 6 måneder før udløb. Af overenskomsten fremgår det, at der skal ske betaling for 75 % af det antal studerende, som modtager studiestøtte fra det land hvor den studerende er bosat efter gældende regler i det land, og som er indskrevet på en højere uddannelse i et andet land, som falder ind under Artikel 1 i overenskomsten. Forskningsuddannelser samt studerende på uspecificerede højere uddannelse medregnes ikke i beregningsgrundlaget. Den årlige erstatning pr. studerende er DKK. 21

22 Planer og budget for virksomhedsåret Ministerrådet modtager statistik fra de nordiske studiestøttemyndigheder, som er den der ligger til grund for beregning af antal studerende mellem de nordiske lande, der indgår i ordningen. Betalingsordning, højere uddannelse, TDKK Regnskab Budget Budget Danmark Finland Island Norge Sverige Sum: Indbetalinger fra landene Landenes indbetalinger til Nordisk Ministerråd er følgende efter korrektion for betalingsordningen for højere uddannelse samt en nedskrivning af Ministerrådets negative grundkapital. Indbetalinger, inkl. betalingsordning og reduktion i grundkapitalen, løbende priser TDKK 1) Regnskab 2006 Budget 2007 Budget Danmark Finland Island Norge Sverige Sum: ) Landenes indbetalinger i 2006 er korrigeret med overskuddet Landenes prognosticerede indbetalinger i national valuta Nedenfor vises med udgangspunkt i budgetvalutakursen landenes prognosticerede indbetalinger til Nordisk Ministerråd i tusinder af det enkelte lands valuta. Budget Danmark DKK Finland EUR Island ISK Norge NOK Sverige SEK 22

23 Planer og budget for virksomhedsåret Budgetmodernisering Siden marts 2006 har der været arbejdet med modernisering af Nordisk Ministerråds budget og økonomistyring. Konkret har følgende områder været belyst i arbejdet: 1) Ministerrådets likviditet, 2) Prisopregning af budgetrammen, 3) Projektadministration og 3 års dispositionsreglen, 4) budgettets opstilling og layout og 5) Ministerrådets budget og øget politisk styring,. Arbejdet, som har været et samarbejde mellem sekretariatet og budgetekspertgruppen 3 mundede i februar 2007 ud i et forslagskatalog (NSK/MR-SAM dok. 16/2007), som Generalsekretæren forelagde for MR-SAM og som nu er godkendt, dog undtaget forslaget om likviditetsnedsættelsen. Før forslagskataloget blev forelagt MR-SAM blev det præsenteret for Nordisk Råd, som har haft mulighed for at komme med bidrag og synspunkter. Status på budgetmoderniseringsarbejdet Med hensyn til arbejdet med projektadminsitrationen og 3 års dispositionsreglen implementeres ændrede regler for videreførelsesadgang allerede i forbindelse med regnskab For så vidt angår projektadministrationen for sekretariatets projekter, er der nedsat en arbejdsgruppe i sekretariatet med henblik på en styrkelse af projektadministrationen. Arbejdet omfatter bl.a.: Implementering af de nye retningslinier fra budgetmoderniseringen således, at der sikres en sammenhængende model for sekretariatets projektadministration. Dette vil ske ved en revision og gennembearbejdning af de relevante afsnit af sekretariatets Administrationshåndbog og relevante blanketter og skemaer, samt fornyelse af sekretariatets interne uddannelse vedrørende projektadministration, Revision af IT-værktøjer til projektadministration. Det er her målet, at implementere de nye retningslinier, samt gøre værktøjerne mere brugervenlige, Udvikling af en projektportal, hvor offentligheden skal have mulighed for at søge oplysninger om igangværende eller afsluttede projekter Arbejdet vedrørende implementering og revision af retningslinierne forventes afsluttet inden udgangen af 2007, mens ændringerne og opbygningen af IT og projektportal vil være færdige i 1. halvår. Vedrørende Strukturpuljen er den i budget indkorporeret i Formandskabspuljen, og der er herigennem stadigvæk mulighed for støtte til uformelt samarbejde. De nye krav til sektorernes budgetforslag i Budgetanvisningerne vil blive indarbejdet i de først kommende, som er Budgetanvisninger for budget Disse besluttes af MR-SAM i vinteren/foråret. Generalsekretærens forslag vedr. budgettets layout og opstilling er allerede indarbejdet i nærværende budget. Tabellerne med flerårige planlægningsrammer er i årets budgetforslag erstattet af en oversigt over budgettets økonomiske råderum (se nærmere herom nedenfor). MR-SAM har besluttet at der i skal foretages en reduktion af ministerådets likviditet med 70 MDKK, hvoraf de 35 MDKK går til et engangsløft i den totale ramme i til finansiering af globaliseringsinitiativerne. For så vidt angår prisopregning har MR-SAM tilsluttet sig forslaget om, at den eksisterende metode til at pris- og valutajustere budgettet fortsætter. 3 Budgetekspertgruppen er en gruppe, som er nedsat af NSK til at rådgive NSK og samarbejdsministrene i budgetspørgsmål 23

24 Planer og budget for virksomhedsåret Økonomiske og politiske frihedsgrader i Nordisk Ministerråds budget Et af Budgetekspertgruppens forslag har været at erstatte den tidligere opgørelse over Ministerrådets planlægningsramme med en prognosticeret opgørelse over de økonomiske frihedsgrader i budgettet i de kommende år. Det er valgt at bibeholde den tidligere tidshorisont på 2 år, da en prognose udover denne tidshorisont vurderes at være meget spekulativ set i relation til de strukturelle ændringer, der i de seneste år er sket i Ministerrådet. Det må understreges, at skønnet i 2009 og 2010 er lavet på baggrund af den totale ramme i og samme rammefordeling på ministerråd som i og ikke mindst på grundlag af det institutionelle set-up og organisationsstrukturen i de enkelte sektorer. Det må også understreges, at der er tale om en prognose foretaget i Ministerrådssekretariatet og ikke en politisk prioritering. Det skal også særligt bemærkes, at engangsløftet på 35 MDKK til globaliseringsinitiativerne ikke er medregnet i opgørelsen. Der er i prognosen også forsøgt at tage den politiske virkelighed i betragtning, som betyder, at sekretariatet har vurderet de politiske omkostninger ved at omprioritere og reducere eller helt nedlægge aktiviteter. I nedenstående tabel ses prognosen for de enkelte ministerråd, nabopolitikken samt samarbejdsministrene. Som det ses, er det valgt at inddele graden af frihed i budgettet i 5 kategorier. Kategori 1 Midler der benyttes til korte, enkeltstående og tidsbegrænsede projekter. Det er midler, der tildeles ad hoc. I denne kategori ligger udover projektmidlerne også de midler, der i institutioner har projektlignende karakter. Kategori 2 Kategori 2 er midler, hvor Nordisk Ministerråd har givet signal om eller hvor der i forbindelse med uddeling af midler klart fra Ministerrådet ligger en hensigtserklæring om finansiering over flere år. I denne kategori medtages midler, hvor Nordisk Ministerråd er den eneste finansieringskilde. I denne kategori ligger f. eks. arbjdsgrupper, støtteordninger og større programmer, der opfylder kriterierne. Kategori 3 Kategori 3 er midler, der tiltrækker eksterne midler. Kriterierne er de samme som i kategori 2, men Nordisk Ministerråd er ikke den eneste finansieringskilde. Der er altså tale om midler, hvor Nordiske midler er katalysator for nationale midler og midler af anden ekstern karakter. Kategori 4 Dette er midler, der er allokeret til Nordiske kerneopgaver Nordiske kerneopgaver er aktiviteter, som er synlige og medvirker i stor grad til at profilere det nordiske samarbejde. Det er f. eks. Hallo Norden, de nordiske kulturhuse, Svanen og de nordiske priser, men også enkelte støtteordninger ligger i denne kategori. 24

25 Planer og budget for virksomhedsåret Kategori 5 Den sidste kategori er midler, der er juridisk kontraktsbundne. Der er altså ikke tale om frie midler. Det drejer sig om leasing- og huslejeaftaler samt institutionernes personale. 25