Lotte Salling FAGTER GRIMASSER

Transkript

1 Lotte Salling FAGTER OG GRIMASSER 50 nye remser, der styrker sproget 1

2 Lotte Salling Fagter og grimasser 50 nye remser, der styrker sproget 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Fotos: Lotte Salling Illustrationer: Tom Kristensen Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard Soneff Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket, kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax mi@dafolo.dk Varenr ISBN

3 Indhold Forord af børnesprogsforsker Pia Thomsen Leg, sanser og sproglig motivation Sådan bruges aktiviteterne Hvem kan bruge bogen? Kapitel 1: Fagtelege, der kan laves siddende, enten på gulvet eller ved et bord Kapitel 2: Fagtelege, der laves stående og med lidt større bevægelser, men uden store pladskrav Kapitel 3: Fagtelege, der kræver lidt mere bevægelse og plads Om forfatteren Alfabetisk oversigt

4 Tusind tak til børn og voksne i Flyveren, Højbjerg. 4

5 Forord Af børnesprogsforsker Pia Thomsen. Et forord til en bog om bevægelse og fagter for børn burde starte med et hop, et spjæt et lystigt fløjt. Men jeg er sprogmenneske, så derfor begynder jeg med et par historier. Om Lottes finurlige rim, rytmer, fagter og fantasifulde lege. Ser du, en dag kom min da fire-årige datter hjem fra børnehave med en ordentlig skramme, ja faktisk et sår på næsen. Da jeg spurgte til det, svarede hun: jamen, mor det er den sjoveste skramme, jeg nogensinde har fået! Den bog, du har givet børnehaven, var fuld af nye sjove rytemik oplevelser (hendes selvvalgte udtale af rytmik) og det var supersjovt, så jeg ville lige se, om jeg kunne stå på hænder. Det ku jeg næsten, men så var min næse i vejen! Gæt selv, hvilken bog jeg havde givet. Ja, rigtigt! En bog af Lotte Salling. På samme måde oplevede jeg her til morgen at min søn på 11 måneder ved mors ihærdige forsøg med Lille Peter Edderkop i puslesituationen, tog sine små hænder op foran ansigtet og forsøgte at illustrere Peter Edderkop på vej af sted på nettet. Hvorfor? Jo, fordi netop denne klassiske børnesang med fagter synges hver dag i vuggestuen. En evig kilde til beundring fra små mennesker, der ser på voksne hænders fascinerende fagter. Og gør fagterne til deres egne. Så sådan kan det gå, når man begiver sig ud på Lottes fantastiske eventyr med kroppen som ledsager og musikken som ledetråd: Man får måske lidt skrammer undervejs, men vejen er sprængfyldt med oplevelser, der kildrer så sjovt i maven, sprutter i munden og får lattermusklerne helt i top. De sjoveste skrammer i verden simpelthen. H jernen elsker sanseindtryk, lyd, bevaegelse og sprog Tilbage til sproget. Sprog har fokus i disse år. Og med rette. Sproget er vores vigtigste måde at kommunikere på, vores fornemmeste måde at lære hinanden at kende 5

6 på og drage omsorg for hinanden. Opgaven for forældre, pædagoger og andre omsorgspersoner er at give børn alle børn og alle slags børn de bedste betingelser for at udvikle sprog. Men hvordan? Mange børn er tydeligt nysgerrige på sproget. De har lyst til at lære ord, sætninger og fortælle små historier. Eller blot lytte til dem. Men nogle børn er knap så draget af dette særegne symbolske system, vi voksne kalder for sprog. Nogle har sprogvanskeligheder, er tosprogede eller har dansk som andetsprog, og de opgiver ofte at følge med de sprogstærke. Uden selv at ville, men af mange forskellige årsager, formår de bare ikke at indstille sindet, koncentrationen og kroppen på sproget. Sprog er lyd lydbølger på linje med al anden lyd. Derfor kan sprog måles, vejes og analyseres akkurat på samme måde som andre former for lyd. Men sprog er også en ganske særlig form for lyd, som drager selv det helt nyfødte barn så meget, at det umiddelbart efter fødslen foretrækker at lytte til netop sproglyde. Det genkender sproget, ikke fordi en nyfødt har en medfødt viden om sprog, men fordi sprog er en særlig form for systematisk, artikuleret og mønsterbåret lydkilde. Den nyfødte foretrækker at lytte til sprog frem for al anden lyd i verden. Præcis hvorfor det forholder sig sådan, ved vi ikke, men et godt bud er, at den nyfødte lynhurtigt erfarer, at sproglydene er brobygger mellem det selv og andre mennesker. At sproget er vejen til at blive medlem af et fællesskab. At fællesskabet går fra sansninger over lyd og fagter til sprog. Men ak, sproget kommer ikke dumpende fra himlen. Det læres på samme måde som at klappe, hinke, stå på et ben eller cykle. Ved træning, øvelse og gentagelser. Og her er det, at fagter, bevægelse og rytmisk lyd bidrager så afgørende til barnets grundlæggende læringsproces, fordi for eksempel sanglege spejler og tydeliggør de systematiske mønstre, sproget består af. Et godt eksempel er, at fortællinger folkeeventyr, klassiske eventyr, hverdagshistorier grundlæggende består af en begyndelse, en midte og en afslutning. Noget tager fart, der sker udvikling af plottet og afslutningsvis finder begivenhederne deres leje, og alt falder på plads. Denne 6

7 kanoniske struktur genfindes i sanglegens mikrounivers, tænk blot på Tornerose var et vakkert barn, og det fremhæver betydningen af rækkefølge, sekvenser og bestemte kombinationer for barnet. Akkurat som når barnet lærer at tale. Ord kan ikke kombineres hulter til bulter ej heller kan en sangleg synges bagfra eller fra midten, vel? For at kunne udføre bestemte handlinger, for eksempel at cykle, kaste eller sparke til en bold, skal barnet lære at beherske de muskelgrupper, der i et kompliceret samspil udfører de hensigtsmæssige bevægelser. Når barnet gør dette automatisk, uden at tænke over det, siger vi, at barnet har lært et bevægelsesmønster. Tidspunktet for, hvornår et barn kan bestemte bevægelsesmønstre, er i høj grad defineret ud fra, om barnet har haft mulighed for at øve og lære de pågældende færdigheder. På samme måde med ordene, sætninger og fortællinger. Børn lærer det, som omgivelserne præsenterer dem for. Allerede omkring to år har barnet udviklet en adfærd, der matcher omgivelsernes. Barnet efterligner voksnes handlinger såvel kropslig som sproglig aktivitet og inaktivitet. At laere at laere med krop og sprog Engang mente man, at børns motoriske og sproglige udvikling ofte udelukker hinanden. Hvem af os kender ikke udsagnet: Han er ikke så god til sprog, men han er rigtig god til at bruge kroppen. Helt så unuanceret er det næppe, viser ny forskning. Tværtimod er der en sammenhæng mellem barnets kropslige og sproglige udvikling og den går over hjernen. De senere års hjerneforskning illustrerer, at børn (og voksne) lærer hurtigere, mere præcist og fleksibelt, når flere indlæringskilder påvirkes samtidigt. Mindre teknisk betyder det, at når barnet får lov at sutte på, undersøge og pille ved den genstand, den voksne benævner, så tilegnes ordbetegnelsen, for eksempel ko, hurtigere og mere præcist end hvis koen blot præsenteres todimensionelt på en tegning. Det skyldes, at hjernen i sin iver på at etab- 7

8 lere nye neurale forbindelser, tænk på en motorvejsinfrastruktur, elsker at få stilladseret sine indtryk. Hjernen forlanger simpelthen at få hjælp til at putte det nye ord ko hen i det rigtige hjørne af vejnettet. Ordet skal jo ikke grupperes sammen med papir, honning eller pasta eller sammen med cykle, hoppe og løbe nej, det skal grupperes i sin egen kategori med for eksempel bondegård, grise og græsmarker. Alt det som på forskelligartede måder hænger lidt eller meget sammen med betydningen ko. Sproget er til overflod fyldt med disse komplekse systematikker og finurlige mønstre. Og dem skal barnet lære. Her træder fagter, musiske rytmer og bevægelse til som en hjælpende GPS og hjælper hjernen til flow og neurale integrationsprocesser: Rytme, fagter og grimasser fungerer med andre ord som den dirigerende politimand, der forhindrer trafikprop i et konstant belastet motorvejs-hjerne-vejnet. Undersøgelser viser samtidig, at fysisk udfoldelse ikke blot har en gavnlig effekt på barnets kropslige udvikling, men også har stor indflydelse på barnets selvopfattelse. Børn, som ikke kender deres egne kroppe, har mindre selvtillid, og føler sig generelt mere trætte og ensomme, end børn, som får masser af fysiske udfordringer. Især påvirker den kropslige udfoldelse børns stresstærskler positivt, så de får lettere ved at give sig i kast med nye udfordringer. Der ses også en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet, koncentrationsevne og hukommelse: helt centrale mekanismer for den gradvise sproglige opbygning. Det betyder, at kropslige erfaringer er medskabere af de mentale skabeloner, som er væsentlige for, at barnet kan bruge sit sprog fleksibelt. Rytmer og kropslige udtryk er således med til at give de børn, der ikke automatisk drages af ord og sprog i vuggestue og børnehave, ressourcer og sejrsfølelse i stedet for nederlag. Dermed er de optimale betingelser for læring etableret, og motivationen for sprogtilegnelsen styrket. 8

9 Denne bog bidrager til at forstå de komplekse sammenhænge, der eksisterer mellem kroppen, hjernen og sproget. Den gør det på en helt vidunderlig uteoretisk måde, fordi bogen på bedste Lotte Sallingsk måde viser frem for belærer os om vigtigheden af kroppens fokus i barnets læringsproces i dagligdagen. Lotte Sallings grundtanke er, at alle børn skal kunne være med, være en del af fællesskabet og dermed få en oplevelse af selvværd og sikkerhed i læringsprocessen. Ingen er udelukket, fordi kroppen er ethvert barns naturlige afsæt. Det motoriske, kropslige udtryk hos børn udgør således en af grundpillerne i børns sociale, kognitive, sproglige og emotionelle udvikling. Fokus på denne integrerede læringsproces er en vigtig bestanddel af det pædagogiske arbejde, og jeg ser i den sammenhæng bogen som en kærkommen og nyttig håndsrækning, når der skal planlægges aktiviteter, der hjælper små drenge og piger til bedre at få styr på kroppen og ikke mindst på sproget. Bogen henvender sig først og fremmest til ansatte i vuggestuer og børnehaver. Men den vil også være en livlig inspirationskilde til masser af hyggeligt samvær i familierne, hen over aftenbordet, på stuegulvet og i de timer på dagen, hvor kroppen fuld af lopper bare skriger på at få energien omsat til fagter og grimasser. Pia Thomsen er børnesprogsforsker, adjunkt og studieleder for de audiologiske og logopædiske uddannelser, Institut for sprog og kommunikation, Syddansk Universitet 9

10 10