Miljøvurdering af fremskyndelse. på person- og varebiler. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Arbejdsrapport fra DMU nr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøvurdering af fremskyndelse. på person- og varebiler. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Arbejdsrapport fra DMU nr."

Transkript

1 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Arbejdsrapport fra DMU nr. 232, 2006 Miljøvurdering af fremskyndelse af partikelfiltre på person- og varebiler Luftkvalitet og befolkningseksponering for PM2.5

2 (Tom side)

3 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Arbejdsrapport fra DMU nr. 232, 2006 Miljøvurdering af fremskyndelse af partikelfiltre på person- og varebiler Luftkvalitet og befolkningseksponering for PM2.5 Steen Solvang Jensen Matthias Ketzel

4 'DWDEODG Serietitel og nummer: Arbejdsrapport fra DMU nr. 232 Titel: Miljøvurdering af fremskyndelse af partikelfiltre på person- og varebiler Undertitel Luftkvalitet og befolkningseksponering for PM 2.5 Forfattere: Afdeling: Udgiver: URL: Steen Solvang Jensen og Matthias Ketzel Afdeling for Atmosfærisk Miljø Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Udgivelsesår: November 2006 Faglig kommentering: Ruwim Berkowicz, Finn Palmgren Finansiel støtte: Bedes citeret: Finansieret af Institut for Miljøvurdering som rådgivningsrapport. Jensen, S.S., Ketzel, M. 2006: Miljøvurdering af fremskyndelse af partikelfiltre på person- og varebiler. Luftkvalitet og befolkningseksponering for PM 2.5. Danmarks Miljøundersøgelser. 43s.- Arbejdsrapport fra DMU, nr. 232 http//www.dmu.dk/pub/ar232.pdf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout: Denne rapport vurderer konsekvenserne for emissionen og luftkvaliteten af PM 2.5 (partikler under 2,5 mikrometer) ved en fremskyndelse af krav om partikelfiltre på person- og varebiler. Fremskyndelses- scenariet består i at forudsætte, at alle nyregistrerede person- og varebiler fra 1/ til 31/ har partikelfiltre. Den samlede reduktion for både direkte udstødning og ikke-udstødning er 9% som følge af fremskyndelse af partikelfiltre på lette køretøjer. PM 2.5 koncentrationen i bybaggrund på H.C. Ørsted Instituttet i København er beregnet til 20,7 µg/m 3 i referencesituationen i 2010, hvoraf trafikkens samlede bidrag er 0,7 µg/m 3 dvs. at det regionale bidrag er 20 µg/m 3. Beregninger for H.C. Ørsted Instituttet i København viser en reduktion på 0,047 µg/m 3 svarende til 6% i forhold til trafikkens bidrag som følge af fremskyndelse af partikelfiltre, men kun 0,2% i forhold til koncentrationen i bybaggrund. Den største reduktion er 0,075 µg/m 3 svarende til 10% af trafikbidraget, og omkring 0,4% i forhold til koncentrationen i bybaggrund. Reduktionerne er endnu mindre uden for København. Luftkvalitet, PM 2.5, luftkvalitetsmodel, emission, trafik, trafikmodel, scenarier, konsekvensvurdering. Majbritt Ulrich ISSN (elektronisk): Sideantal: 43 Internetversion: Kan købes hos: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU s hjemmeside http//www.dmu.dk/pub/ar232.pdf Miljøministeriet Frontlinien Rentemestervej København NV Tlf.:

5 Indhold Indledning 5 Sammenfatning 7 Summary 13 1 Generelt om partikler Begreber og definitioner Kilderne til partikelforurening Emissionsnormer og grænseværdier for luftkvalitet 20 2 Forudsætninger Fremskyndelse af partikelfiltre på person- og varebiler Bilparkens sammensætning i Trafikkens emissionsfaktorer i Metode UBM beregninger for HT-området Ekstrapolation af resultater fra HT til resten af landet 28 4 Validering af PM 2.5 beregninger Validering af UBM beregninger Validering af PM 2.5 emissionsfaktorer 31 5 Resultater Effekten for emissionen i HT-området 33 Effekten for PM 2.5 koncentrationen 34 Effekten på befolkningseksponeringen Sammenligning med tidligere undersøgelser 37 Referencer 41 'DQPDUNV0LOM XQGHUV JHOVHU

6

7 Indledning Der forventes nye skærpede EU krav til nyregistrerede bilers partikelemission for person- og varebiler i 2010, således at alle nye diesel personog varebiler forventes at skulle have partikelfilter monteret. På denne baggrund har Institut for Miljøvurdering ønsket at foretage en samfundsøkonomisk vurdering af, hvad konsekvenserne ville være, hvis man fremskyndede disse emissionskrav til starten af 2007 i stedet for Projektets formål er således at vurdere konsekvenserne for emissionen og luftkvaliteten af PM 2.5 (partikler under 2,5 mikrometer) ved en fremskyndelse af krav om partikelfiltre på person- og varebiler. Der skal således vurderes et scenarie, hvor der indføres partikelfiltre på alle nyregistrerede person- og varebiler fra 1/ til 31/ Danmarks Miljøundersøgelser har udført opgaven som rådgiver for Institut for Miljøvurdering mht. miljøvurderingen, mens Institut for Miljøvurdering har foretaget den samfundsøkonomiske analyse. Nærværende rapport beskriver alene miljøvurdering, mens den samfundsøkonomiske analyse er beskrevet i Institut for Miljøvurderings rapport Partikelfiltre på lette dieselkøretøjer en samfundsøkonomisk analyse af fremskyndelse af partikelfiltre. Miljøvurderingen er afgrænset til kun at vurdere konsekvenserne for PM 2.5 i bybaggrund, idet der foreligger metoder til at foretage samfundsøkonomiske analyser på baggrund af denne indikator. Det vil sige at der ikke foretages en vurdering af andre partikelfraktioner f.eks. ultrafine partikler (partikler under 0,1 mikrometer) eller PM 10 (partikler under 10 mikrometer). Bybaggrund svarer til den luftkvalitet som er repræsentativ for situationer, hvor man ikke er tæt på trafikkilder f.eks. lige over tagniveau i en by, i en park eller baggård. Konsekvenserne på gadeniveau er således ikke søgt kvantificeret selvom om effekten her vil være større end for bybaggrund. I kapitel 1 gives en kort generel beskrivelse af partikler, som baggrund for at kunne forstå de efterfølgende konsekvenser som følge af partikelfiltre. Kapitel 2 beskriver forudsætningerne vedr. partikelfiltre scenariet. Bilparkens sammensætning mht. til partikelfiltre og dens emissionsforhold beskrives i 2010 i situationen, hvor alle nyregistrerede person- og varebiler siden 2007 har partikelfiltre. Kapital 3 beskriver de anvendte metoder. Luftkvalitetsmodellen Urban Background Model (UBM) er anvendt til at beregne konsekvenserne af partikelfilterscenariet for HTområdet og en metode til ekstrapolation til det øvrige Danmark er beskrevet. I kapitel 4 er der en beskrivelse af resultaterne mht. emission, luftkvalitet og befolkningseksponering. Resultaterne sammenlignes med målinger. Endvidere sammenlignes hovedresultaterne med lignende undersøgelser, hvor partikelfiltre på tunge køretøjer er vurderet. 5

8 6

9 Sammenfatning %DJJUXQGRJIRUPnO Der forventes nye skærpede EU krav til partikelemissionen for nyregistrerede person- og varebiler i 2010, således at alle nye diesel person- og varebiler forventes at skulle have partikelfilter monteret. På denne baggrund har Institut for Miljøvurdering ønsket at foretage en samfundsøkonomisk vurdering af, hvad konsekvenserne ville være, hvis man fremskyndte disse emissionskrav til starten af 2007 i stedet for Projektets formål er således at vurdere konsekvenserne for emissionen og luftkvaliteten af PM 2.5 (partikler under 2,5 mikrometer) ved en fremskyndelse af krav om partikelfiltre på person- og varebiler. Der skal således vurderes et scenarie, hvor der indføres partikelfiltre på alle nyregistrerede person- og varebiler fra 1/ til 31/ )RUXGV WQLQJHU I referencesituationen og fremskyndelsesscenariet i 2010 er andelen af partikelfiltre og dieselandel væsentlige forudsætninger. Disse forudsætninger er opstillet af Institut for Miljøvurdering. I forbindelse med referencescenariet er der taget hensyn til at nogle person- og varebiler vil have partikelfilter selv uden fremskyndelse af emissionsnormer, som kræver partikelfilter. Det skyldes, at nogle biler allerede i dag sælges med partikelfilter f.eks. dyrere Peugeot biler, og at den nye afgiftslempelse på partikelfiltre forventes at give flere køretøjer med partikelfilter. Det forudsættes således, at andelen af diesel personbiler med partikelfiltre vil stige fra omkring 11% til 33% fra reference til partikelscenarie og tilsvarende fra omkring 7% til 37% for varebiler. Udviklingen i andelen af dieselkøretøjer er ligeledes vigtig, idet det kun er dieselkøretøjer, hvor det vil være påkrævet at montere partikelfilter. Her er det vurderet at dieselandelen af personbiler er stigende frem til 2010, og at den vil være omkring 16% i 2010, for varebiler er dieselandelen vurderet til 84%. 0HWRGH Effekten af at fremskynde krav om partikelfiltre på lette køretøjer er vurderet for bybaggrundskoncentrationer for PM 2.5 i 2010, idet der foreligger metoder til at foretage samfundsøkonomiske analyser på baggrund af denne indikator. Bybaggrund svarer til den luftkvalitet som er repræsentativ for situationer, hvor man ikke er tæt på trafikkilder f.eks. lige over tagniveau i en by, i en park eller baggård. Konsekvenserne på gadeniveau er således ikke søgt kvantificeret selvom om effekten her vil være større end for bybaggrund. Beregninger af PM 2.5 i reference og scenariet er gennemført med luftkvalitetsmodellen Urban Background Model (UBM), som er udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser. UBM beregninger er gennemført for Hovedstadsområdet (HT området), som omfatter Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, og Københavns Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg Amt. Resultaterne fra HT-området er ekstrapoleret til resten af landet baseret på sammenhængen mellem ændringen i PM 2.5 som følge af 7

10 partikelscenariet og trafikarbejdet i HT-området, samt oplysninger om trafikarbejdet uden for HT-området. Et partikelfilter vil alene reducere antallet og massen af partikler fra udstødningen, men vil ikke reducere de partikler som er relateret til mekaniske processer som bremsestøv, dækslid, ophvirvling af vejstøv mv. Den mekaniske del kaldes oftest ikke-udstødningsdelen. Ved montering af filtre kan 80-90% af partiklerne i udstødningen fjernes i praksis, når der tages hensyn til at filtre kan gå i stykker eller have reduceret effektivitet. Et optimalt fungerende filter fjerner næsten 100% af partiklerne, det gælder både masse og antal. For at vurdere kvaliteten af UBM modellen og det anvendte input data er der foretaget koncentrationsberegninger for bybaggrund på H.C. Ørsted Instituttet i København, og disse resultater er sammenlignet med koncentrationsmålinger foretaget på taget af H.C. Ørsted Instituttet. UBM modellen viste god overensstemmelse med målingerne for NOx, NO 2, men overestimerer O 3 med omkring 13%. Der er derfor grund til at antage, at modellen også vil kunne give gode resultater for spredningen af partikelemissionen. Målte PM 2.5 og PM 10 niveauerne er næsten ens for regional baggrund og bybaggrund. Der måles omkring 24 µg/m 3 for PM 10 og omkring 20 µg/m 3 for PM 2.5 både i bybaggrund (H.C. Ørsteds Instituttet) og i regionalbaggrund (Ll. Valby, Keldsnor). Det vil sige, at trafikkens bidrag til PM 2.5 må være meget lille. Modelberegningerne med UBM modellen viser således, at bybaggrundsbidraget er meget lille, omkring 0,7 µg/m 3. Dvs. at emissionen af partikler fra trafikken i København øger PM 2.5 koncentrationen med omkring 5% ved H.C. Ørsted Instituttet. Det regionale bidrag er derfor dominerende i forhold til bybaggrundsbidraget. For yderligere at vurdere de anvendte emissionsfaktorer er der også gennemført beregninger af gadekoncentrationer på H.C. Andersens Boulevard i København med OSPM modellen, som også er udviklet på Danmarks Miljøundersøgelser. Det beregnede gadebidrag er sammenlignet med målt data. Gadebidraget er gadekoncentrationer på H.C. Andersens Boulevard fratrukket bybaggrund på H.C. Ørsted Instituttet. Med denne metode får man et direkte check af de anvendte emissionsfaktorer, idet bybaggrund så at sige er renset fra. Den modellerede gennemsnitlige døgnvariation for NOx passede fint med målinger, mens modellen overestimerede PM 2.5 med 10-15%. 5HVXOWDWHU Den direkte PM 2.5 emission reduceres med 18% for personbiler og med 35% for varebilerne i gennemsnit for hele HT-området. Den samlede reduktion i direkte emission er imidlertid kun omkring 12% i forhold til hele trafikken, da direkte partikelemission ikke ændres for de tunge køretøjer. Da ikke-udstødningsdelen er uændret, er den samlede reduktion i PM 2.5 emissionen 8% for personbiler og 30% for varebiler. Grunden til at den procentvise reduktion er større for varebiler er, at varebiler har større direkte emission end personbiler, da dieselandelen er væsentlig højere. 8

11 Den samlede reduktion for både direkte udstødning og ikke-udstødning for alle køretøjer er 9% som følge af fremskyndelse af partikelfiltre på lette køretøjer. Den geografiske fordeling af PM 2.5 koncentrationerne er beregnet med UBM modellen for HT-området for et gitternet med 1x1 km 2 gitterceller. Trafikken bidrager maksimalt med 1,14 µg/m 3 dvs. med op til 6% set i forhold til det regionale niveau på 20 µg/m 3. Trafikkens bidrag er størst langs de store transportkorridorer og i tætbefolkede byområder. PM 2.5 koncentrationen i bybaggrund på H.C. Ørsted Instituttet i København er beregnet til 20,7 µg/m 3 i referencesituationen i 2010, hvoraf trafikkens samlede bidrag er 0,7 µg/m 3, idet det regionale bidrag er 20 µg/m 3. Beregninger for H.C. Ørsted Instituttet i København viser en reduktion på 0,047 µg/m 3 svarende til 6% i forhold til trafikkens bidrag som følge af fremskyndelse af partikelfiltre, men kun 0,2% i forhold til koncentrationen i bybaggrund. Den største reduktion er 0,075 µg/m 3 svarende til 10% af trafikbidraget, og omkring 0,4% i forhold til koncentrationen i bybaggrund. De størst reduktioner forekommer i Københavnsområdet, langs store transportkorridorer, og reduktionerne er endnu mindre uden for København. Reduktionerne i PM 2.5 koncentrationen i bybaggrund er således marginale som følge af partikelscenariet. Ændringerne er så små, at det ikke vil være muligt at måle forskellen i bybaggrund, idet målingerne ikke vil kunne gennemføres med en tilstrækkelig præcision til at detekterer forskellen, samt indflydelse fra andre ændringer f.eks. trafikken. Ændringen i befolkningseksponeringen som følge af fremskyndelse af partikelfiltre på lette køretøjer afhænger af ændringen i PM 2.5 koncentrationen og befolkningstætheden. Da der er sammenfald mellem høj befolkningstæthed og høj PM 2.5 koncentration i de tætte byområder er det også her, at de største ændringer i befolkningseksponeringen forekommer. 6DPPHQOLJQLQJPHGDQGUHXQGHUV JHOVHU Tidligere undersøgelser har ikke vurderet effekten af partikelfiltre på lette køretøjer, men har kun set på effekten af partikelfiltre på tung trafik. Det gælder dels en undersøgelse af effekten af partikelfiltre på alle lastbiler for den foreslåede miljøzone i København, samt et generelt krav om partikelfiltre på lastbiler og busser i hele Danmark. Resultatet af fremskyndelse af filtre på lette køretøjer er derfor relateret til resultaterne fra disse undersøgelser. Miljøzonescenariet forudsatte, at de 3,9% af trafikken, som var lastbiler, i fremtiden skulle have partikelfiltre. For busser blev det forudsat, at disse var gasbusser eller allerede havde partikelfiltre. Reduktionen i den direkte PM 2.5 emission blev estimeret til 27%, hvilket er væsentligt højere end de 12%, som er en følge af fremskyndelse af filtre på lette køretøjer. Den samlede reduktion for både udstødning og ikke-udstødning var 22% for miljøzonescenariet mod 9% ved fremskyndelse af filtre på lette køretøjer. Grunden til at der opnås en større reduktion i miljøzonescenariet skyldes, at lastbiler har meget høje emissionsfaktorer i forhold til lette køretøjer, at alle lastbiler var omfattet af 9

12 partikelfilterkrav, og at scenariet med partikelfiltre på lette køretøjer kun omfatter en mindre del af de lette køretøjer. Miljøzonescenariet ville inden for selve zonen give en reduktion i koncentrationen på op til 0,35 µg/m 3 svarende til op til 1,9% reduktion af PM 2.5 koncentrationen i bybaggrund. Den største ændring i scenariet med fremskyndelse af filtre på lette køretøjer er 0,075 µg/m 3 svarende til op til 0,4% reduktion af PM 2.5 koncentrationen i bybaggrund. Miljøzonescenariet er beregnet for 2003 og fremskyndelsesscenariet for 2010, og potentialet for reduktion af partikelemissionen er derfor forskelligt, da trafikkens emission er faldende. Endvidere er forudsætningerne for det regionale niveau heller ikke helt ens i de to scenarier, hvilket påvirker de procentvise ændringer, når disse relateres til forskellige niveauer. Samlet set opnås en væsentlig større effekt af miljøzonescenariet med partikelfiltre på alle lastbiler i forhold til fremskyndelsesscenariet med partikelfiltre på nogle person- og varebiler. Færdselsstyrelsen har tidligere gennemført en vurdering af luftkvaliteten i et scenarium, hvor alle tunge køretøjer i Danmark fik montering partikelfiltre. Denne konsekvensvurdering omfattede kun PM 10, og er derfor ikke direkte sammenlignelig med PM 2.5, idet ikke-udstødningsdelen er større for PM 10 end for PM 2.5. Beregningerne blev gennemført for en emissionssituation, som svarer til I det centrale København blev det beregnet at trafikkens bidrag til PM 10 i bybaggrunden var omkring 1 µg/m 3. I nærværende rapport er bidraget beregnet til 0,74 µg/m 3 for PM 2.5. Det er forventeligt, at bidraget skal være mindre for PM 2.5 end for PM 10, da der er en mindre del af ikkeudstødning med i PM 2.5 end i PM 10. For det andet, er beregningsåret 2010, hvilket også vil betyde, at den direkte emission er mindre end for situationen i Reduktionen i PM 10 koncentrationen blev beregnet til 0,37 µg/m 3 i det centrale København, som følge af at montere partikelfiltre på samtlige tunge køretøjer. Dette svarer til en reduktion på knap 2% i forhold til bybaggrundsforureningen. Den største ændring i scenariet med fremskyndelse af filtre på lette køretøjer er 0,075 µg/m 3 svarende til op til 0,4% reduktion af PM 2.5 koncentrationen i bybaggrund i København. Grunden til at reduktionen er væsentlig mindre i forhold til et scenarium med filtre på den samtlige tunge trafik er, at fremskyndelsesscenariet kun omfatter filtre på en mindre del af de lette køretøjer. Endvidere er fremskyndelsesscenariet beregnet for 2010, hvor potentialet for reduktion af partikelemissionen er mindre, da trafikkens emission er faldende. Endvidere er forudsætningerne for det regionale niveau heller ikke helt ens, hvilket påvirker de procentvise sammenligninger. 'LVNXVVLRQ Miljøvurderingen er afgrænset til kun at vurdere konsekvenserne for PM 2.5 i bybaggrund, idet der foreligger metoder til at foretage samfundsøkonomiske analyser på baggrund af denne indikator. Dette skyldes, at der eksisterer dosis-respons sammenhænge relateret til PM 2.5 for sammenhængen mellem eksponering og sundhedseffekter. Det er imidlertid problematisk, at der kun eksisterer operationelle sammenhænge for ganske få parametre, da andre indikatorer også kunne være relevante. 10

13 Man ved ikke med sikkerhed, hvad der gør partikler sundhedsskadelige. Der mangler i den forbindelse viden om hvor farlige de forskellige størrelsesfraktioner er, og hvilken betydning den kemiske sammensætning har. Der mangler ligeledes viden om hvor farlige partikler fra forskellige kilder er f.eks. trafik, brændefyring, sekundært dannede partikler i atmosfæren mv. PM 2.5 er derfor en meget sammensat indikator. I forbindelse med partikelfiltre reduceres trafikkens sodpartikler. Metoden forudsætter derfor, at de dosis-respons sammenhænge, som er fundet for PM 2.5 også gælder for sodpartikler. Det har ikke været muligt inden for projektets rammer at foretage en bredere miljøvurdering, som omfattede flere relevante parametre f.eks. ultrafine partikler (partikler under 0,1 mikrometer) eller PM 10 (partikler under 10 mikrometer). Tidligere undersøgelser viser, at man kan forvente en langt større reduktion i antallet af partikler som følge af partikelfiltre, idet den regionale baggrund ikke er dominerende for antal partikler, som det er tilfældet med PM 2.5 og PM 10. Dette er bl.a. vist i forbindelse med vurdering af partikelfiltre på lastbiler i miljøzoner (Palmgren et al. 2005). Reduktionerne i PM 2.5 koncentrationen i bybaggrund er marginale som følge af partikelscenariet, og vil ikke være målbare i bybaggrund. De marginale ændringer ganges herefter med befolkningstætheden for at få et udtryk for befolkningseksponeringen. Ud fra ændringer i befolkningseksponeringen beregnes ændringen i sundhedseffekter på baggrund af sundhedsdata og dosis-respons sammenhænge. Herefter ganges enhedsomkostninger på for at bestemme benefits i den samfundsøkonomiske cost-benefit analyse. Benefits er således de sparede samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere sundhedseffekterne. I denne analyse adderes en masse små bidrag, som godt kan ende med at benefits er større en omkostningerne ved partikelfiltrene. Problemet er om disse marginale ændringer også i den fysiske verden vil føre til reduktion i sundhedseffekter. Forudsætningen er, at relationerne er lineære selv for små ændringer, hvilket ikke er sikkert. Bybaggrund svarer til den luftkvalitet som er repræsentativ for situationer, hvor man ikke er tæt på trafikkilder f.eks. lige over tagniveau i en by, i en park eller baggård. Konsekvenserne på gadeniveau er således ikke søgt kvantificeret selvom om effekten her vil være større end for bybaggrund, fordi gadebidraget er væsentligt større end bybaggrundsbidraget. Der er en vis usikkerhed på den samlede PM 2.5 emissionen fra trafikken. Der er imidlertid større usikkerhed på fordelingen mellem de enkelte køretøjskategorier og fordelingen mellem bidragene for udstødning og ikke-udstødning. Dette betyder selvfølgelig også noget for usikkerheden, når effekten af partikelfiltre skal vurderes, som kun retter sig mod lette køretøjers udstødning. Partikelfiltre skaber et lille modtryk, som teoretisk bør resultere i et lidt større brændstofsforbrug og dermed CO 2 udledning, alt andet lige. Færdselsstyrelsen har tidligere vurderet dette til at være fra 0-2%, men i praksis kan man ikke måle mellem køretøjer med og uden partikelfiltre, 11

14 fordi der også er forskelle i motorstyringsstrategi mv. Dette bidrag vurderes derfor at være marginalt. Afhængig af valget af teknologi for partikelfiltrene kunne man forestille sig at den direkte emission af NO 2 ville øges. Dette er konstateret i forbindelse med visse typer af partikelfiltre på tunge køretøjer. En øget direkte emission af NO 2 vil skabe større problemer med at overholde grænseværdier for NO 2 i udeluften. Der forventes problemer med at overholde NO 2 grænseværdierne på stærkt trafikerede gader i København i 2010 (Jensen et al. 2005). Den teknologi som i dag anvendes ved fabriksmonterede partikelfilter på person- og varebiler er imidlertid anderledes, og medfører ikke en øget direkte NO 2 emission, som det kendes fra visse filterteknologier for tunge køretøjer. Som det fremgår af ovenstående er der fortsat et stort behov for øget viden, som kan reducere usikkerheden i forbindelse med vurdering af effekten af forskellige tiltag overfor partikelforurening. 12

15 Summary %DFNJURXQGDQGREMHFWLYH New stringent European Union emission standards for particles are expected to be implemented around 2010 for diesel-powered passenger cars and vans. Provided that such standards are agreed upon dieselpowered passenger cars and vans are expected to be equipped with particle filters that effectively will remove particle emissions. Against this background, the Danish Environmental Assessment Institute wanted to carry out a cost-benefit analysis of a scenario where the emission standards came into force in 2007 instead of The objective of the project is to assess the effects on particle emissions and air quality of PM 2.5 (particles less than 2.5 micrometer) of moving forward the emission standards for passenger cars and vans. An assessment of a scenario is carried out that assumes that all new dieselpowered passenger cars and vans entering the vehicle fleet during January 1 st, 2007 and December 31 st, 2009 will be equipped with particle filters. The National Environmental Research Institute has carried out this assessment. $VVXPSWLRQV In the business-as-usual scenario and the particle filter scenario in 2010 the share of passenger cars and vans that are diesel-powered and the share of passenger cars and vans that are equipped with particle filters are important assumptions for assessment of emissions. Data for these assumptions has been provided by the Danish Environmental Assessment Institute. In the business-as-usual scenario some passenger cars and vans will be equipped with particle filters even if the emission standards are not brought forward. Some expensive cars already have particle filters and the newly introduced tax reduction on particle filters is also expected to lead to more cars with particle filters. It is assumed that the share of diesel-powered passenger cars will increase from 11% to 33% and from 7% to 37% for vans between the business-as-usual scenario and the particle filter scenario. It is assumed the share of diesel-powered passenger cars will increase to 15% by 2010, and to 84% for vans. 0HWKRGRORJ\ The air quality of PM 2.5 in urban background has been selected as an indicator for the environmental assessment since it is one of the few indicators for which it is possible to carry out a cost-benefit analysis. Calculations of PM 2.5 in the business-as-usual and the particle filter scenario have been carried out the Urban Background Model (UBM) developed by the National Environmental Research Institute. Calculations are carried out on a 1x1 km 2 grid for the Greater Copenhagen Area. This region encompasses the Municipality of Copenhagen, the Municipality of Frederiksberg, the County of Copenhagen, the County of Roskilde and 13

16 the County of Frederiksborg. The population in this region is about 1.8 million people. Results from this region has been extrapolated to the rest of the country to provide for an assessment of Denmark (5.3 million people). A particle filter will only reduce the number and mass of particle exhaust and not the non-exhaust part. The non-exhaust part includes particle emissions related to mechanical processes (wear of brakes, tires, and road surface, and re-suspension of dust). To assess the uncertainty of the model results a comparison of modeled and measured data was carried out for an urban background monitor station at the roof of the H.C. Ørsted Institute in Copenhagen. The UBM model estimated the urban background contribution from vehicle particulate emissions to be 0.7 µg/m 3 for PM 2.5 in Copenhagen. Measurements between a regional background monitor station and the monitor station at H.C. Ørsted Institute showed similar levels (20 µg/m 3 ) suggesting that the urban background contribution is small. For PM 2.5 the regional background contribution is dominant. Model results showed good correlation with measurements of NOx, NO 2, and O 3 indicating that the model describes the dispersion well. For further testing of the applied emission factors calculations were performed for street concentrations at a busy street in Copenhagen (H.C. Andersen s Boulevard) using the Operational Street Pollution Model (OSPM) developed by the National Environmental Research Institute. The street contribution was modeled with the OSPM model and compared with measurements. The street contribution is the concentration monitored in the street minus the urban background concentration at the H.C. Ørsted Institute. The comparison showed that modeled average diurnal profile of NOx correlated well with measurements but were overestimated by 10-15% for PM HVXOWV The exhaust emission of PM 2.5 will be reduced by 18% for passenger cars and 35% for vans as an average in the Greater Copenhagen Area. However, the total reduction in PM 2.5 exhaust emissions is on by 12% for all vehicle categories since the emissions from heavy duty vehicles are unchanged. Since the non-exhaust part is unchanged the total reduction in PM 2.5 emissions are 8% for passenger cars and 30% for vans. The relative reduction is larger for vans compared to passenger cars. This is because the exhaust emission is higher for vans since the share of diesel-powered vehicles is higher for vans. The total reduction for exhaust and non-exhaust for all vehicle categories is 9% as a consequence of bringing forward the particle emission standards for passenger cars and vans. The geographic distribution of PM 2.5 concentrations was modeled with the UBM model for the Greater Copenhagen Area on a 1x1 km 2 grid. The maximum model contribution to the urban background from traffic was 1.14 µg/m 3 or 6% in relation to the regional background level of 20 14

17 µg/m 3. As expected, the contribution from traffic was highest in the major transport corridors and in highly populated areas. Annual mean of urban background concentrations of PM 2.5 at the H.C. Ørsted Institute in Copenhagen was modeled to 20.7 µg/m 3 in the business-as-usual scenario in The contribution from traffic was 0.7 µg/m 3 as the regional background level is 20 µg/m 3. The effect of the particle scenario was a reduction of µg/m 3 in the urban background at the H.C. Ørsted Institute in Copenhagen. This corresponds to a reduction of 6% of the contribution from traffic to PM 2.5 urban background concentrations. However, in relation to the urban background levels the reduction is only 0.2% since it is dominated by the regional background level. The largest modeled reduction was µg/m 3. This corresponds to 10% of the contribution from traffic to urban background PM 2.5 concentrations or 0.4% in relation to the urban background levels. The largest concentration reductions were in Copenhagen and along the major transport corridors in the Greater Copenhagen Area whereas reductions were less in smaller cities and in rural areas. Hence, the reductions of PM 2.5 concentrations in the urban background were marginal due to the particle filter scenario. The reductions were so small that it is not possible to measure the difference in urban background concentrations since the uncertainty on measurements are much higher than the modelled reductions. The reduction in population exposure due to the particle filter scenario depends on the reduction in PM 2.5 concentrations and the population density. The largest reduction in population exposure was found in the most densely populated urban areas. &RPSDULVRQZLWKSUHYLRXVVWXGLHV Previous Danish studies have not assessed the effect of particle filters on passenger cars and vans but have focused on heavy duty vehicles. One study assessed the impacts of a requirement for all trucks and buses to be equipped with particle filters as part of a proposed environmental zone in the central part of Copenhagen. Another study has assessed the impact of equipping all heavy duty vehicles in Denmark with particle filters. The overall findings of the present study are consistent with the previous studies. 'LVFXVVLRQ The environmental assessment has been limited to assess PM 2.5 in urban background as this is the indicator used for the subsequent cost-benefit analysis. Dose-response relations exist for this indicator for the relation between exposure and health effects. However, other particle fractions or other air pollution indicators could also be relevant. PM 2.5 is a complex indicator and the methodology assumes that dose-response relations established for PM 2.5 also is applicable for reduction of soot particles that are targeted by particle filters. 15

18 The modelled reductions of PM 2.5 concentrations in the urban background are marginal due to the particle filter scenario. These marginal reductions are the basic input to a series of subsequent multiplications involving population density to get exposure, dose-response relations to get health effects and finally unit costs to get benefits. In this process it is assumed that all relations are linear and even marginal reductions will lead to benefits. The impact of the particle filter scenario on street concentrations have not been quantified as the assessment has focused on urban background. However, the relative reduction in street concentrations will be higher than for urban background. The total PM 2.5 emission from traffic is uncertain but the distribution between vehicle categories and between exhaust and non-exhaust is even more uncertain. These uncertainties obviously influence the assessment of a particle filter scenario focused on the exhaust of passenger cars and vans. Particle filters should theoretically increase fuel consumption and hence CO 2 emissions but this effect is marginal and not measurable in practice. The share of directly emitted NO 2 has been seen to increase for certain filter technologies for heavy duty vehicles. However, the filter technology applied for factory equipped particle filters for passenger cars and vans is different and does not exhibit this problem. As described above, there is still a need for more knowledge to reduce the uncertainty in relation to assessment of the effects of control measures against particulate air pollution. 16

19 1 Generelt om partikler For at kunne forstå hvordan effekten af partikelfiltre på person- og varebiler påvirker emissionen og luftkvaliteten for PM 2.5 er det vigtigt at have en forståelse for hvad der menes med partikler, og hvilke kilder, der er til partikler. For yderligere detaljer se rapporten Luftforurening med partikler i Danmark (Palmgren et al. 2005). Luftforurening er et resultat af emissioner (udledning), spredning i luften og evt. kemiske og fysiske omdannelser. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvor og hvordan forureningerne udsendes. Lave kilder f.eks. trafik giver anledning til høj lokal luftforurening og sådanne kilder i byområder vil derfor medføre stor eksponering af befolkningen. Forureningen fra høje punktkilder f.eks. kraftværker fortyndes kraftigt, før den når jordoverfladen og giver derfor ikke med de danske regler for godkendelse af kraftværker og lign. anledning til væsentlig eksponering af befolkningen. Luftforurening kan transporteres over endog store afstande. Man kan derfor ikke slutte direkte fra emissioner til luftkvalitet. Endelig findes naturlige kilder til partikler i luften, f.eks. jordstøv, salt fra havet og skovbrande. 1.1 Begreber og definitioner Partikulær luftforurening er et relativt komplekst luftforureningsproblem, dels fordi partiklerne dannes ved en række forskellige processer under forbrænding, mekaniske påvirkninger og processer i atmosfæren, og dels fordi partiklerne karakteriseres ved forskellige størrelser og forskellige kemiske og fysiske egenskaber. Nogle partikler dannes ved kilden og udsendes som partikler. De kaldes primære partikler. Dette gælder f.eks. partikler fra bilernes udstødning, som typisk vil være under 2,5 mikrometer, men også mekanisk dannede partikler fra bremser og dæk samt ophvirvling af partikler fra vejbanen, som typisk vil være større partikler. Andre partikler dannes i atmosfæren ved kemiske/fysiske processer, de kaldes sekundære partikler. Typiske sekundære partikler er dannet ud fra SO 2 eller NO/NO 2 fra forbrændingsprocesser (kraftværker, industri, fyringsanlæg eller motorer). Gasserne oxideres og danner sulfater og nitrater og forekommer oftest som ammoniumsulfat og ammoniumnitrat partikler. Desuden kan de optage vand eller der kan kondenseres flygtige stoffer på disse partikler. Disse partikler er typisk under 2,5 mikrometer, og udgør en meget stor del af PM 2.5 målt i den regionale baggrund dvs. ude på landet. Partiklerne opdeles typisk efter deres størrelse. Tabel 1.1 og figur 1.1 giver en skematisk oversigt. 17

20 Tabel 1.1 Partikelbetegnelse Betegnelse Størrelse (diameter) i µm Nanopartikler under 0,02 Ultrafine partikler under 0,1 Fine partikler under 2,5 Grove partikler under 10 Almindeligvis anvendes begreberne PM 10, der er massen af alle partikelstørrelser op til 10 µm, PM 2.5, der er massen af alle partikelstørrelser op til 2,5 µm osv. Ofte ses også betegnelsen TSP (Total Suspended Particulates), som omfatter alle partikler under ca. 40 µm. Grove og fine partikler opgøres primært efter vægt, mens især ultrafine partikler opgøres efter deres antal, da de vægtmæssigt udgør forsvindende lidt i forhold til de grovere partikler. For grove partikler anvendes ofte fraktionen PM 10 -PM Kilderne til partikelforurening I danske byer er TSP typisk pct. større end PM 10 og PM 10 typisk dobbelt så stor som PM 2.5. Det skal dog understreges, at forskellene afhænger meget af kilderne på stedet, således er forskellene mellem disse størrelseskategorier små på landet og uden for byernes mest trafikerede områder, hvor baggrundsforureningen er dominerende, men store på gader med stærk og tung trafik. De grove partikler er således mere dominerende i et trafikeret bymiljø, mens de fine partikler relativt set dominerer i trafiksvage områder. Figur 1.1 Skematisk tegning af størrelsesfordelingen af partikler i byluft. Den vandrette akse er partikeldiameteren i µm. Den fuldt optrukne kurve opgjort som masse og den stiplede kurve er den samme fordeling af partiklerne opgjort i antal. Det kan illustreres ved, at en partikel på 10 µm vejer lige så meget som 1 milliard partikler på 0,01 µm. $QWDO Kondensater (trafik) Sod (trafik) Sekundære partikler (fjerntransport) Bremsestøv (trafik) µm Nanopartikler Ultrafine partikler PM 2.5 (fine partikler) PM 10 0DVVH Grove partikler (vej- og dækslid, byggearbejde, naturlige kilder) De ultrafine partikler og nanopartiklerne, dannes ved høj temperatur, f.eks. i forbrændingsmotorer, kraftværkskedler eller industrielle processer. Disse partikler kan være væskedråber af brændstof eller olie eller faste sodpartikler. Den væsentligste kilde til ultrafine partikler er trafik, især dieselmotorer, og er derfor dominerende i byer. De ultrafine partikler vokser ved optagelse af gasser eller sammensmeltning med andre partikler eller fordamper efter en vis tid afhængigt af deres egenskaber. En del af de ultrafine partikler er sodpartikler, som primært stammer fra dieseldrevne biler og brændeovne. Disse partikler har typiske størrelsen 18

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN

LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 16 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

hvad er effekten af miljøzoner for luftkvaliteten? Vurdering for København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg. Slutrapport

hvad er effekten af miljøzoner for luftkvaliteten? Vurdering for København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg. Slutrapport hvad er effekten af miljøzoner for luftkvaliteten? Vurdering for København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg. Slutrapport Faglig rapport fra DMU nr. 830 2011 Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS

Læs mere

2.3 Lokale effekter af luftforurening

2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3.1 Udvikling i luftkvaliteten lokalt Indledning Det er velkendt at menneskelig aktivitet har en betydelig indflydelse på luftkvaliteten i byområder og har skadelige

Læs mere

Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1903-1092 Fagfællebedømt 1

Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1903-1092 Fagfællebedømt 1 NO 2 virkemiddelkatalog - virkemidler til begrænsning af overskridelser af NO 2 grænseværdien for luftkvalitet i større danske byer Seniorforsker Steen Solvang Jensen og Seniorforsker Matthias Ketzel Danmarks

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Luftforurening med partikler i Danmark

Luftforurening med partikler i Danmark Luftforurening med partikler i Danmark Finn Palmgren, Marianne Glasius, Peter Wåhlin, Matthias Ketzel, Ruwim Berkowicz, Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Jytte Boll Illerup, Mikael Skou Andersen og

Læs mere

af miljøzoner i Danmark Midtvejsrapport Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport fra DMU nr. 748 2010

af miljøzoner i Danmark Midtvejsrapport Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport fra DMU nr. 748 2010 LuFTkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Midtvejsrapport Faglig rapport fra DMU nr. 748 2010 Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] LuFTkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark

Læs mere

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

SAMMENLIGNING AF NO 2 -MÅLINGER OG OSPM-BEREGNINGER FOR 10 GADESTRÆKNINGER I KØBENHAVN

SAMMENLIGNING AF NO 2 -MÅLINGER OG OSPM-BEREGNINGER FOR 10 GADESTRÆKNINGER I KØBENHAVN SAMMENLIGNING AF NO 2 -MÅLINGER OG OSPM-BEREGNINGER FOR 10 GADESTRÆKNINGER I KØBENHAVN Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 9 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg - Renere luft i byerne Miljøstyrelsen Februar 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Sammenfatning... 4 3.

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

LUFTFORURENING FRA MOBILE IKKE-VEJGÅENDE MASKINER I BYOMRÅDER

LUFTFORURENING FRA MOBILE IKKE-VEJGÅENDE MASKINER I BYOMRÅDER LUFTFORURENING FRA MOBILE IKKE-VEJGÅENDE MASKINER I BYOMRÅDER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 65 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Læs mere

Road pricing, luftforurening og eksternalitetsomkostninger. Faglig rapport fra DMU nr. 770 2010. Danmarks Miljøundersøgelser

Road pricing, luftforurening og eksternalitetsomkostninger. Faglig rapport fra DMU nr. 770 2010. Danmarks Miljøundersøgelser Road pricing, luftforurening og eksternalitetsomkostninger Faglig rapport fra DMU nr. 770 2010 Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] Road pricing, luftforurening og eksternalitetsomkostninger

Læs mere

Reduktion af partikelemissioner fra varebiler og taxier. Johan Nielsen, Michael Henriques og Tim Gustav Weibel TetraPlan A/S

Reduktion af partikelemissioner fra varebiler og taxier. Johan Nielsen, Michael Henriques og Tim Gustav Weibel TetraPlan A/S Reduktion af partikelemissioner fra varebiler og taxier Johan Nielsen, Michael Henriques og Tim Gustav Weibel TetraPlan A/S Miljøprojekt Nr. 939 2006 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre

Læs mere

Luftforurening med partikler i København

Luftforurening med partikler i København Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftforurening med partikler i København Rapport udarbejdet for Københavns Kommune, Miljøkontrollen Faglig rapport fra DMU, nr. 433 23 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO2) i København. Miljøprojekt nr. 1601, 2014

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO2) i København. Miljøprojekt nr. 1601, 2014 Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO2) i København Miljøprojekt nr. 1601, 2014 Titel: Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO2) i København Forfattere: Katja Asmussen Christian Lange Fogh Udgiver:

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

Arbejdsrapport fra DMU, nr. 160

Arbejdsrapport fra DMU, nr. 160 Partikelforurening fra industri og trafik i Esbjerg Arbejdsrapport fra DMU, nr. 160 Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Partikelforurening fra industri og trafik i Esbjerg Arbejdsrapport fra DMU,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

LUFTFORURENINGEN PÅ NØRREBRO. - med fokus på partikler og kvælstofoxider. Fremtidens miljø skabes i dag

LUFTFORURENINGEN PÅ NØRREBRO. - med fokus på partikler og kvælstofoxider. Fremtidens miljø skabes i dag LUFTFORURENINGEN PÅ NØRREBRO - med fokus på partikler og kvælstofoxider Fremtidens miljø skabes i dag INDHOLD Trafikkens største dræber 3 Partikler og kvælstofoxider 5 Luftforurening på Nørrebro 10 Borgermøde

Læs mere

Emission og teknologi 27. maj 2015

Emission og teknologi 27. maj 2015 Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere

Læs mere

Prognose for vejtrafikkens emissionsfaktorer og den samlede luftforurening i perioden 1980-2010

Prognose for vejtrafikkens emissionsfaktorer og den samlede luftforurening i perioden 1980-2010 Prognose for vejtrafikkens emissionsfaktorer og den samlede luftforurening i perioden 198-1 Morten inther, Systemanalyseafdelingen, anmarks Miljøundersøgelser Bo Ekman, Plansekretariatet, ejdirektoratet

Læs mere

TRAFIKKENS FORURENING. - med fokus på partikler, kvælstofoxider og CO2. Fremtidens miljø skabes i dag

TRAFIKKENS FORURENING. - med fokus på partikler, kvælstofoxider og CO2. Fremtidens miljø skabes i dag TRAFIKKENS FORURENING - med fokus på partikler, kvælstofoxider og CO2 Fremtidens miljø skabes i dag INDHOLD Trafikkens største dræber 3 Partikler og kvælstofoxider 5 Tekniske løsninger 10 EU-lovgivning

Læs mere

NERI Technical Report no. 818 NATIONAL ENVIRONMENTAL RESEARCH INSTITUTE AARHUS UNIVERSITY

NERI Technical Report no. 818 NATIONAL ENVIRONMENTAL RESEARCH INSTITUTE AARHUS UNIVERSITY Assessment of the impact of alternative regulations of the sulphur content in maritime fuel NERI Technical Report no. 818 AU 2011 NATIONAL ENVIRONMENTAL RESEARCH INSTITUTE AARHUS UNIVERSITY [Blank page]

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Luftforurening i byen hvad er det og hvor meget udsættes vi?

Luftforurening i byen hvad er det og hvor meget udsættes vi? Luftforurening i byen hvad er det og hvor meget udsættes vi? Ole Hertel 1,2 Martin Hvidberg 1, Steen Solvang Jensen 1 og Michael E. Goodsite 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet, P.O. Box

Læs mere

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem?

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Keld Alstrup Jensen, Seniorforsker (kaj@nrcwe.dk) Et NANOMATERIALE i EU s administrative definition

Læs mere

Danish Technology Center Denmark

Danish Technology Center Denmark Danish Technology Center Denmark INDUSTRIAL Wastewater Treatment Systems A B C FiltraCon Filtration Systems FiltraSep Separation Filtration Systems FiltraFlo Filtration Flotation Systems APPLICATION

Læs mere

Miljøzone i København

Miljøzone i København Miljøzone i København Af Civilingeniør Annette Kayser & Cand. Techn. Soc. Vibeke Forsting Københavns Kommune, Vej & Park Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 Baggrund Partikelforureningen fra trafikken

Læs mere

Luftkvalitet i EU. OVERBLIK OVER EU s REGULERING AF LUFTFORURENING

Luftkvalitet i EU. OVERBLIK OVER EU s REGULERING AF LUFTFORURENING Luftkvalitet i EU OVERBLIK OVER EU s REGULERING AF LUFTFORURENING Luftkvalitet i EU Overblik over EU s regulering af luftforurening Indhold ISBN: 78-87-92044-62-4 Tekst: Kåre Press-Kristensen, Ulla Skovsbøl

Læs mere

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Ingen skal blive syge af at gå på arbejde i Københavns Lufthavn. Vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere den luftforurening, der er forbundet med at arbejde

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

VM i partikelmålinger. Indledning Baggrund Undersøgelsens målinger. Undersøgelsens målesteder

VM i partikelmålinger. Indledning Baggrund Undersøgelsens målinger. Undersøgelsens målesteder M I LJ Ø P U N K T INDRE BY CHRISTIANSHAVN Indledning Baggrund Undersøgelsens målinger Undersøgelsens målesteder Forudsætninger 30% lavere niveau H.C. Andersens Boulevard Kystbane-perronen Bremerholm En

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

Hydrogen for transport

Hydrogen for transport Hydrogen for transport April 2011, Jacob Krogsgaard, Managing director, H2 Logic A/S H2 98 D LPG About H2 Logic A/S Established 2003 35 employees + 4 PhD students Annual growth & accumulated positive profit

Læs mere

Demonstrationsprojekt med partikelfiltre i Odense

Demonstrationsprojekt med partikelfiltre i Odense Demonstrationsprojekt med partikelfiltre i Odense Centerchef Ken Friis Hansen, Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Projektleder Niels-Anders Nielsen, Færdselsstyrelsen Baggrund Odense Kommunes og

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Partikeludslip fra nye tunge køretøjer (Euronorm IV og V)

Partikeludslip fra nye tunge køretøjer (Euronorm IV og V) Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 186 Offentligt Partikeludslip fra nye tunge køretøjer (Euronorm IV og V) Jørgen Jordal-Jørgensen, Anne Ohm og Eva Willumsen COWI A/S Arbejdsrapport

Læs mere

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Konsekvenser for folkesundheden ved skift fra diesel til biodiesel i Danmark

Konsekvenser for folkesundheden ved skift fra diesel til biodiesel i Danmark Konsekvenser for folkesundheden ved skift fra diesel til biodiesel i Danmark Effects on public health by the exchange of diesel with biodiesel in Denmark Gruppe: 10, hus: 13.1 Gruppemedlemmer: Emil Tikander,

Læs mere

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk Aarhus, Regional Miljøkonference 2012.10.31 Klimatilpasning og Skybrudsplan Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 The basic assumptions Development in

Læs mere

4. Oktober 2011 EWIS

4. Oktober 2011 EWIS 4. Oktober 2011 EWIS EWIS 1.Hvad betyder EWIS 2.Historien bag bestemmelserne 3.Implementering i Part M / 145 4.Konklusion Hvad er EWIS Electrical Wiring Interconnection System Men i denne sammenhæng: Særlig

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 Grønt regnskab for busdriften i Hovedstadsregionen 2003 I ndholdsfortegnelse 1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 2.1 Brændstofforbrug og kørselsomfang...4 2.2 Emissioner fra busser...5 2.3 Havnebusser...9

Læs mere

Renere luft i vore lunger

Renere luft i vore lunger Nordisk Ministerråd Den nordiske Hav- og luftgruppe Renere luft i vore lunger Research and Development Activities 2003-2006 Nordic Energy Research Indhold 3 Forord Det nordiske samarbejde Det nordiske

Læs mere

GPS tracking af personer i byen en del af et luftkvalitetssystem

GPS tracking af personer i byen en del af et luftkvalitetssystem GPS tracking af personer i byen en del af et luftkvalitetssystem Martin Hvidberg, Steen Solvang Jensen, Ruwim Berkowicz, Aalborg Universitet Danmarks Miljøundersøgelser - Afdeling for Atmosfærisk Miljø

Læs mere

The New Line Copenhagen-Ringsted. Bentleyusers.dk 14 November 2011

The New Line Copenhagen-Ringsted. Bentleyusers.dk 14 November 2011 The New Line Copenhagen-Ringsted Bentleyusers.dk 14 November 2011 Rail transport in Denmark The history of rail transport in Denmark began in 1847 with the opening of a railway line between Copenhagen

Læs mere

UNDERSØGELSE AF LUFTFORURENINGEN PÅ FORPLADSEN I KØBENHAVNS LUFTHAVN KASTRUP I RELATION TIL ARBEJDSMILJØ

UNDERSØGELSE AF LUFTFORURENINGEN PÅ FORPLADSEN I KØBENHAVNS LUFTHAVN KASTRUP I RELATION TIL ARBEJDSMILJØ UNDERSØGELSE AF LUFTFORURENINGEN PÅ FORPLADSEN I KØBENHAVNS LUFTHAVN KASTRUP I RELATION TIL ARBEJDSMILJØ Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 5 2011 AU AARHUS UNIVERSITET DCE

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler Anbefalinger Indkøb af personog varebiler August 2012 +++ A Indhold Anbefalinger indkøb af person- og varebiler.... side 3 Trin for trin før du køber biler............................. side 4 Anbefalinger

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Borgeren i centrum. Input flyttes fra myndighed til borger. Borger. Myndighed. 5. feb. 2012 FlexDanmark 1

Borgeren i centrum. Input flyttes fra myndighed til borger. Borger. Myndighed. 5. feb. 2012 FlexDanmark 1 Borgeren i centrum Myndighed Borger Input flyttes fra myndighed til borger 5. feb. 2012 FlexDanmark 1 Handicapkørsel Flextur/Teletaxa Patient befordring Kommunalkørsel Flexdanmark PLANLÆGNING Skolekørsel

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Bæredygtig kørsel af genanvendeligt affald

Bæredygtig kørsel af genanvendeligt affald Rødovre Kommune Bæredygtig kørsel af genanvendeligt affald Slutrapport om projekt for anskaffelse og drift af en ellastbil Juli 2015 Indholdsfortegnelse Abstract... 2 Sammenfatning... 3 Problemstilling...

Læs mere

MiljøBiblioteket. Luftforurening med. Partikler. et sundhedsproblem. Hovedland. Red. Finn Palmgren

MiljøBiblioteket. Luftforurening med. Partikler. et sundhedsproblem. Hovedland. Red. Finn Palmgren 14 MiljøBiblioteket Luftforurening med Partikler et sundhedsproblem Red. Finn Palmgren Hovedland Jesper Christensen er seniorforsker i afdeling for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser under

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Teknisk rapport 06-02 Dansk vejr siden 1874 - måned for måned med temperatur, nedbør og soltimer samt beskrivelser af vejret with English translations

Teknisk rapport 06-02 Dansk vejr siden 1874 - måned for måned med temperatur, nedbør og soltimer samt beskrivelser af vejret with English translations Dansk vejr siden 1874 - måned for måned med temperatur, nedbør og soltimer samt beskrivelser af vejret with English translations John Cappelen og Bent Vraae Jørgensen København 2006 www.dmi.dk/dmi/tr06-02

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Opgørelse af emission af partikler og black carbon fra skibsfart

Opgørelse af emission af partikler og black carbon fra skibsfart DCE DANISH CENTRE for ENVIRONMENT and ENERGY UNI VERSITET Disposition Lidt om miljø- og helbredseffekter af partikler (PM) og black carbon (BC) Emissionsdata for partikler og BC PM emissioner fra skibsfart

Læs mere

TGP 15 H. Betjeningsvejledning. Texas Power Line Pumper 2003 / 2

TGP 15 H. Betjeningsvejledning. Texas Power Line Pumper 2003 / 2 2003 / 2 Betjeningsvejledning Texas Power Line Pumper TGP 15 H Texas Andreas Petersen A/S Knullen 2 DK-5260 Odense S Tlf. 6395 5555 Fax 6395 5558 post@texas.dk - www.texas.dk ADVARSEL - Læs altid betjeningsvejledningen

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Concito Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Mulighed for at øge Danmarks selvforsyning på energiområdet Permanente danske grønne arbejdspladser Danske virksomheder har ekspertise og

Læs mere

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 1 2 TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 Fritidsordningspladser 200 Skolefaciliteter 250 Fig. 4.8 Š Basisscenarium,

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Dansk SymbioseCenter Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Torsdag den 12. marts 2015 Søren Birksø Sørensen Soren.Sorensen@kalundborg.dk Dansk SymbioseCenter Fra rest til ressource A short introduction

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Department meeting, 31 October 2012

Department meeting, 31 October 2012 Department meeting, 31 October 2012 Introduction and presentation of programme (by CT) Presentation and discussion of budget/fc 3 2012 and budget 2013 (by Martha Berdiin, Head of Finance, BSS) Presentation

Læs mere

miljø og sundhed Helbredseffekter af luftforurening Temanummer om partikulær luftforurening i udemiljø partikulær luftforurening i indemiljø

miljø og sundhed Helbredseffekter af luftforurening Temanummer om partikulær luftforurening i udemiljø partikulær luftforurening i indemiljø miljø og sundhed Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter Supplement nr. 2, maj 2003 Helbredseffekter af luftforurening Temanummer om partikulær luftforurening i udemiljø partikulær

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere