Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Direkte telefon: Initialer: jml

Transkript

1 Notat Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Direkte telefon: Initialer: jml Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks Nørresundby Varmeplan Aalborg Specifikke forudsætninger for scenarieanalyser Sydøst-korridoren - Storvorde-Kongerslev Nærværende forudsætningsnotat danner grundlag for de konkrete analyser og vurderinger af mulighederne for afgrænsning og udvidelse af det centrale kraftvarmeområde i retningen af sydøst mod Mou og Kongerslev. Notatet er baseret på principperne beskrevet i det generelle forudsætningsnotat for Varmeplan Aalborg 2030, fase 1. Nærværende specifikke forudsætningsnotat består af en beskrivelse af det nuværende og kommende varmebehov i korridoren (prognose), en kort beskrivelse af de nuværende varmeforsyningsløsninger, herunder varmeproduktionsanlæg (kapacitet, virkningsgrader mv.), relevante forsyningsalternativer samt øvrige forudsætninger relevante for scenarieanalyserne. Forudsætningerne, der fremgår af det generelle forudsætningsnotat, vil som udgangspunkt ikke blive gentaget i de specifikke forudsætninger. Nuværende varmeforsyning Sydøst-korridoren Udvidelsen af det centrale fjernvarmeområde i retningen mod sydøst giver mulighed for forsyning af ind til flere byområder med varme fra det centrale kraftvarmesystem ved Aalborg. 1

2 Byerne er illustreret på nedenstående kort og uddybet efterfølgende. Figur 1 Byer beliggende i sydøst-korridoren med nuværende forsyningsform (rød=fjernvarme, blå=individuel naturgasforsyning). I nedenstående oversigt er den nuværende primære forsyningsform i byerne skitseret. By Mou Kongerslev Vaarst-Fjellerad Storvorde/Sejlflod Gudumholm Lillevorde Gudum Gudumlund Nr. Kongerslev Forsyningsform Fjernvarme (Naturgas KV) Fjernvarme (Naturgas KV, fliskedel) Fjernvarme (naturgas/biogas KV) Individuel forsyning naturgas Individuel forsyning naturgas Individuel forsyning naturgas Individuel forsyning naturgas Individuel forsyning naturgas Individuel forsyning naturgas De skitserede byer er beliggende med relativ stor afstand, og det vil ikke være muligt at forsyne dem fra én fælles varmetransmissionsledning. Det vil således med byernes placering og afstand være mest naturligt at lave 3 forgreninger af ledningerne til hhv. Vaarst-Fjellerad, Kongerslev samt Mou. Forslag til placering af ledningsanlæg mv. er yderligere behandlet i afsnittet om ledningsnet. 2

3 Varmebehov Nuværende I det følgende er nettovarmebehovene 1 for de udvalgte byer/bebyggelser anført. Nettovarmebehovene i de fjernvarmeforsynede områder i Mou, Kongerslev og Vaarst- Fjellerad er baseret på faktiske opgørelser fra fjernvarmeværkerne. For ejendomme, hvor det ikke har været muligt at få forbrugsdata, er opgørelsen baseret på erfaringstal kombineret med oplysninger om bygningernes alder, type, størrelse og forsyning fra BBR 2. MWh/år Fjernvarme Oliefyr Naturgasfyr Elvarme Varmepumpe Fastbrændselsfyr Omr.total Storvorde/Sejlflod Lillevorde Gudum Gudumholm Gudumlund Nr. Kongerslev Mou Kongerslev Vaarst-Fjellerad Total Tabel 1: Opgørelse af nuværende nettovarmebehov 2011 i forsyningsområder i Sydøst-korridoren (klimakorrigeret). Nettovarmebehovene er opgjort som klima-/graddøgnskorrigerede årsvarmebehov for et normalår. En oversigt over de anførte områder kan ses i bilag 4. Det bemærkes, at byområderne i de fjernvarmeforsynede byer ikke nødvendigvis er 100 % sammenfaldende med de kollektive varmeforsyningsselskabers forsyningsområder, men omfatter hele den bymæssige bebyggelse ved byerne, hvilket kan omfatte bygninger, der ikke er tilsluttet systemerne. 1 Behovet for varmeenergi til opfyldelse af en bygnings komfortbehov til rumopvarmning og varmt brugsvand. 2 Metoden kendes også som varmeatlasmetoden og er udviklet af SBI hhv. Aalborg Universitet. 3

4 Fordelingen af antallet af registrerede opvarmede huse på de enkelte forsyningsformer i de pågældende byområder i 2011 fremgår af nedenstående tabel. Antal bygninger Fjernvarme Oliefyr Naturgasfyr Elvarme Varmepumpe Fastbrændselsfyr Omr.total Storvorde/Sejlflod Lillevorde Gudum Gudumholm Gudumlund Nr. Kongerslev Mou Kongerslev Vaarst-Fjellerad Total En del af husene beliggende i/ved byerne består af store bygninger. I bilag 5 findes en oversigt over bygninger på mere end 500 m 2, opgjort på hvert forsyningsområde. Prognose Grundlag Udviklingen af varmebehovet i byerne har stor betydning ved analyserne af konsekvenserne ved alternative forsyningsscenarier. Der er opstillet en prognose for udviklingen af varmebehovet over de kommende 20 år (analyseperioden) i ovenstående områder. Fremskrivningen er foretaget på grundlag af principperne beskrevet i det generelle forudsætningsnotat for scenarieanalyser, herunder: - En udvidelse af bygningsmassen, jf. boligprognosen for Aalborg Kommune - Besparelser i nettoenergibehovet svarende til 1,43 % p.a. Selve prognosen for udviklingen af varmebehovet, jf. ovenstående principper, kan findes i bilag 1. I bilag 2 findes en oversigt over antallet af nye boliger og størrelser af erhverv, der forventes etableret over prognoseperioden i de enkelte byområder. Ifølge boligprognosen for Aalborg Kommune forventes mere end 200 nye bygninger til bolig hhv. bolig/erhverv etableret i sydøst-korridoren over de kommende ti år. Resultatet af varmebehovets udvikling som følge af boligprognosen fremgår ligeledes af bilag 2. Omstilling af forsyning Ved vurderingerne af omstillingen fra de individuelle anlæg til fjernvarme hhv. individuel varmepumper forudsættes følgende principper, som beskrevet i det generelle forudsætningsnotat, anvendt: 3 Kongerslev Fjernvarme har primo 2012 i deres forsyningsområde registreret 595 kunder, et restpotentiale på 12 elvarmekunder samt 3 olie/fastbrændselsfyr. Derudover 1 ejendom med varmepumpe. 4

5 - I fjernvarmebyerne konverteres individuelt forsynede ejendomme (restpotentialet og tilgrænsende områder) til fjernvarme efter følgende model: Oliefyrede og naturgasforsynede ejendomme tilsluttes over en 10 års periode. Elvarmeforsynede ejendomme tilsluttes over en 15 års periode. Øvrigt forsynede ejendomme (varmepumper og fastbrændselsfyr) fastholdes med oprindelig forsyning. - I naturgasbyerne forudsættes individuelt forsynede ejendomme konverteret til varmepumper eller fjernvarme i de respektive analyser efter følgende model: Naturgas- og olieforsynede ejendomme tilsluttes over en periode på 10 år, for fjernvarme med en starttilslutning på 60 %. Ejendomme opvarmet med elvarme konverteres over en periode på 15 år, for fjernvarme med en starttilslutning på 60 %. Øvrige individuelt forsynede ejendomme forudsættes ikke konverteret. Prognoserne for udviklingen af varmebehovet efter ovenstående konverteringsmodel er angivet i bilag 3. Analyser I scenarieanalyserne gennemføres analyser for hvert af byområderne i korridoren. I analyserne af mulige omstillinger af varmeforsyningen i de skitserede byer regnes på scenarierne oplistet i følgende tabeller. Resultaterne af analyserne vil fremgå særskilt for hvert område. For hvert område vil der i øvrigt fremgå flere resultater, da omfanget af et ledningsanlæg vil variere betydeligt afhængigt af hvor mange og hvilke byer, der kobles på ledningsnettet. Omfanget og dermed prisen for den del, Storvorde og Sejlflod skal betale, vil f.eks. afhænge af, om ledningen også skal benyttes til forsyning af Mou, Kongerslev, Vaarst-Fjellerad mv. En opstilling af de mulige ledningsscenarier findes i afsnittet om ledningsnettet. 5

6 Mou, Kongerslev og Vaarst-Fjellerad Mulighederne for at omlægge varmeproduktionen på varmeværkerne i de eksisterende fjernvarmebyer belyses. En oversigt over de scenarier, der analyseres i projektet, er angivet i nedenstående tabel. Alternativ Produktionsenhed Brændsel/energikilde 1 Reference (Motor) Kedel 1b Reference + sol (Motor) Kedel Solfanger 2 Central fjernvarme Aalborg Portland Nordjyllandsværket (NJV) 3 Central fjernvarme - NJV med 40 % biomasse Aalborg Portland NJV 4 Decentral biomassekraftvarme Kraftvarmeanlæg Naturgaskedel 5 Decentral biomassekedel 6 Biomassekedel Naturgaskedel 6 Decentral biogas 7 Biogasmotor Kedel Naturgas Biogas 4 Flis 5 Naturgas Biogas Flis Sol Overskudsvarme Kul Overskudvarme Biomasse Kul Flis Naturgas Flis Naturgas Biogas naturgas Som det fremgår af tabellen, vil referencen ikke være den samme for alle værkerne, da der benyttes forskellige teknologier og brændsler til varmeproduktionen i dag. Referencen vil for alle værkerne være en fortsættelse af driften på nuværende anlæg. På værkerne i Kongerslev og Vaarst-Fjellerad, hvor en del af varmen produceres på naturgas, vil der ikke blive regnet på omstilling til 100 % naturgas, da det ikke vurderes at være i overensstemmelse med energipolitikken, hverken i kommunen eller på landsplan. Erfaringerne fra tidligere gennemførte beregninger i varmeplanrevisionens fase 1 viste, at storskalavarmepumper er markant dyrere at producere varmen på såvel samfundsøkonomisk som selskabsøkonomisk, selv under forudsætning af, at afgifterne på el til fremstilling af varme reduceres som led i et nyt energiforlig. Storskala-varmepumpeanlæg medtages således ikke i analyserne. 4 I Vaarst-Fjellerad regnes i referencesituationen med kombineret anvendelse af biogas og naturgas iht. eksisterende drift. 5 I Kongerslev produceres størstedelen af fjernvarmen på en fliskedel, og resten på en naturgasmotorog kedel. 6 Alternativ 5 belyses ikke for Kongerslev Fjernvarme, da de i forvejen benytter en fliskedel til primær varmeproduktion. 7 Alternativ 6 belyses ikke for Vaarst Fjellerad Kraftvarmeværk, da de i forvejen benytter biogas. 6

7 De individuelt forsynede byer For de individuelt forsynede områder regnes på følgende scenarier: Type Produktionsenhed Brændsel/energikilde 0a Individuel forsyning reference Oliefyr, naturgasfyr, elvarme Olie, naturgas, el 0b Individuel forsyning varmepumpe Varmepumpe El 2 Central fjernvarme standard Aalborg Portland NJV 3 Central fjernvarme VE-alternativ Aalborg Portland NJV Overskudsvarme Kul Overskudvarme Biomasse Kul I referencesituationen tages der udgangspunkt i den nuværende varmeproduktion altså den fordeling, der findes i byerne mellem de forskellige individuelle opvarmningstyper i dag. Der regnes i analyserne ikke på mulighederne for at tilslutte de individuelt forsynede byer til de decentrale fjernvarmeværker i korridoren. Beskrivelse af teknologier De enkelte teknologier/scenarier er uddybet i det følgende. 0a - Individuel forsyning reference Den nuværende forsyning i de individuelt forsynede byer forventes bibeholdt. Fordelingen varierer fra by til by afhængigt af hvor mange, der eksempelvis er koblet på naturgasnettet. Alle individuelt forsynede byer er udlagt til naturgasforsyningen, men andelen af forbrugere tilsluttet nettet varierer mellem byerne. 0b Individuel forsyning varmepumper De nuværende individuelt forsynede ejendomme forudsættes konverteret til individuel forsyning baseret på varmepumper efter konverteringstakten beskrevet i afsnit om Prognose. Der regnes på vand/vand-baserede løsninger, der forudsætter, at der bl.a. etableres rørledninger i jorden umiddelbart ved bygningerne. 1a - Nuværende produktionsanlæg på varmeværker (reference) Mou Mou Kraftvarmeværk er et decentralt naturgasfyret værk etableret i Kraftvarmeværket råder over 2 naturgasfyrede gasmotorer (af fabrikat Caterpillar) med en samlet eleffekt på ca. 2 MW og en varmeeffekt på ca. 3,2 MW. Hertil kommer en naturgasfyret spids- og reservelastkedel med en varmeeffekt på ca. 4,2 MW. Den tilhørende akkumuleringstank er på ca. 900 m 3. I beregningerne tages der udgangspunkt i en fordeling mellem produktionsenhederne på 90 % på motoranlægget og 10 % på kedlerne. Mou Kraftvarmeværk har siden påbegyndelsen af varmeplanrevisionen fået projektgodkendt etableringen af m 2 solfangeranlæg til at supplere varmeproduktionen på værkets eksisterende motorer og kedelanlæg. Solfangeranlægget forventes at kunne dække op til 20 % af varmeproduktionen på værket årligt. 7

8 I referencen forudsættes det eksisterende motoranlæg renoveret i 2012, mens naturgaskedlerne forudsættes udskiftet medio projektperioden. Der regnes på baggrund af erfaringspriser med reinvesteringer på 10 mio. kr., ekskl. moms, til motoranlæg (2 MW varme ) samt 2,25 mio. kr., ekskl. moms, til kedelanlæg (3 MW varme ). I forbindelse med reinvesteringer samt investeringer i nye anlæg regnes fremadrettet med et effektbehov i Mou på maks. 2,8 MW i prognoseperioden. Kongerslev Kongerslev Fjernvarme er et lidt ældre fjernvarmeværk. Sidst i 80'erne og i begyndelsen af 90'erne blev der installeret 3 stk. gasmotorer (af fabrikat Deutz) i varmecentralen placeret midt i byen. Den samlede installerede eleffekt udgør ca. 1,9 MW. Motorerne har forholdsvis lave elvirkningsgrader og formodes at være udslidte i løbet af nogle få år. Motorernes samlede varmeeffekt er på ca. 3,2 MW. Hertil kommer naturgasfyrede spids- og reservelastkedler med en samlet varmeeffekt på 5 MW. Den tilhørende akkumuleringstank er på ca. 600 m 3. Primo 2007 blev en ny flisfyret kedel med en varmeeffekt på ca. 2,5 MW sat i drift ved Kongerslev Fjernvarme. I 2010 blev 80 % af fjernvarmen fra værket produceret på fliskedlen, mens motor- og kedelanlægget stod for 8 % hhv. 12 %. Gasmotoranlægget opererer primært på regulerkraftmarkedet, hvor man leverer serviceydelser til elmarkedet. I referencen forudsættes motoranlægget og naturgaskedlerne udskiftet halvvejs i projektperioden. Som følge af installeringen af den nye fliskedel antages de nye motorer kun etableret i halvdelen af den nuværende størrelse. Der regnes konkret med reinvesteringer på 5,4 mio. kr., ekskl. moms, til naturgasmotor (1 MW el ) samt 1,88 mio. kr., ekskl. moms, til naturgaskedlen (2,5 MW varme ). Fliskedlen fra 2007 forudsættes i referencen at kunne operere i hele analyseperioden. Der regnes fremadrettet med et varmeeffektbehov på 3,6 MW i prognoseperioden. Kongerslev Fjernvarme har siden opstarten af varmeplanrevisionen påbegyndt analyser af mulighederne for udvidelsen af forsyningsområdet med konvertering af det individuelt naturgasforsynede område i den nordlige del af byen til fjernvarme (Blomsterkvarteret). Vaarst-Fjellerad Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk leverer fjernvarme i de to byer. Kraftvarmeværket er oprindeligt et naturgasfyret barmarksværk stiftet i 1993 og idriftsat i I 1994 blev der nedsat en arbejdsgruppe omkring mulig leverance af biogas til fjernvarmeanlægget. Ultimo 1997 påbegyndtes leverance af biogas til den eksisterende gasmotor. Kraftvarmeværket består af 1 gasmotor (af fabrikat Bergen-Ulstein) med en eleffekt på ca. 2 MW og en varmeeffekt på ca. 2,4 MW. Spids- og reservelastkedelen har en varmeeffekt på ca. 2,5 MW. Den tilhørende akkumuleringstank er på ca. 560 m 3. Motoranlægget er hovedrenoveret i 2006/7. Da biogasleverancen normalt er rimelig konstant, er der tilsluttet en køler til bortkøling af overskudsvarme fra motoranlægget, når varmen ikke 8

9 kan nyttiggøres i fjernvarmesystemet. Motoranlægget startes på naturgas, men drives normalt på biogas. I varmeåret 2010/2011 blev 44 % af fjernvarmen på anlægget produceret vha. biogas på kraftvarmeenheden, 32 % blev produceret vha. naturgas på kraftvarmeenheden, hvilket således tilsammen giver en kraftvarmedækningsgrad på 76 %. Den resterende varme blev produceret på kedelanlægget, herunder 11 % på biogas og 12 % på naturgas 8. I varmeåret 2010/2011 blev der endvidere bortkølet GJ varme fra motoranlægget (biogasbaseret). Da der er store udsving mellem de enkelte år, regnes i analyserne af biogasalternativet med 80 % kraftvarmedækningsgrad, herunder 55 % på biogas og 25 % på naturgas. Den resterende varmeproduktion på kedelanlægget forudsættes ligeledes fordelt mellem biogas (15 %) og naturgas (5 %). Der regnes i referencesituationen med reinvestering i kedelanlægget (2 MW varme ) halvvejs gennem projektperioden på 1,25 mio. kr., ekskl. moms Der regnes fremadrettet med et varmeeffektbehov på 1,9 MW i prognoseperioden. 1b - Reference og solvarme Der regnes på konsekvenserne ved etablering af storskala-solfangere til medproduktion af varmen på varmeværket. Teknisk set vurderes solvarme uden yderligere varmelagringsmuligheder at kunne dække i størrelsesordenen 20 % af varmeleverancen i et eksisterende system. Solvarme indregnes i scenarie 1b som supplement til de nuværende øvrige varmeproduktionsanlæg, hvorfor der samtidigt benyttes samme behov for reinvesteringer i eksisterende anlæg som i referencen. Solvarme vurderes ikke at være attraktivt i tilfældet med etablering af et nyt og omkostningstungt biomassekraftvarmeanlæg, da økonomien i denne type anlæg afhænger af, at anlæggene kan få mange driftstimer. Ligeledes vurderes solvarmen ikke at være attraktiv ved etablering af nye biogasanlæg, da de nuværende afregnings- og tilskudsordninger for biogas fordrer så mange fuldlasttimer på anlægget som muligt, herunder også i sommermånederne. Det vil i øvrigt kun være muligt at foretage mindre nedregulering af varmeproduktionen på biogasmotoren, med mindre varmen bortkøles, eller biogassen sælges til naturgasnettet. I opgørelsen af nødvendige anlægsinvesteringer tages der højde for såvel tekniske anlæg, grundkøb, rådgivningsydelser osv. Der regnes med følgende størrelser solvarmeanlæg i byerne: Mou: m 29 Kongerslev: m 2 Vaarst-/Fjellerad: m 2 I Mou forudsættes solvarmen at fortrænge varmen produceret på motoranlægget, mens den i Vaarst-Fjellerad og Kongerslev vil fortrænge varmen produceret på biogas- 8 Biogasdrift på kedlen er udtryk for manglende tryk eller lavt metanindhold på biogasleverancen. 9 Svarende til størrelsen af detgodkendte anlæg, jf. ansøgning fra Mou Kraftvarmeværk af 2. november

10 Storvorde/ Sejlflod Gudumholm Lillevorde Gudumlund Gudum Vaarst-Fjellerad Kongerslev Nr. Kongerslev Mou motoren hhv. fliskedlen. Produktionen på spids- og reservekedlerne i Vaarst-Fjellerad forudsættes ændret marginalt, da en forholdsvis stor andel af varmen produceres på gaskedler (20 %). 2 og 3 - Central fjernvarme For varme leveret fra Aalborg Forsyning, Varmes net regnes overordnet på to forsyningsalternativer. Et hvor varmen marginalt set produceres efter nuværende principper (samme anlæg og brændsler, jf. Aalborg Forsyning, Varmes langtidsbudget) og et VEalternativ, hvor produktionen af varme på Nordjyllandsværket omstilles med op til 40 % biomasse. En uddybning af produktionsforholdene findes i det generelle forudsætningsnotat. Derudover regnes, som tidligere beskrevet, på flere udbygningsscenarier for transmissionsledningen, hvor nogle af byerne indgår i alle scenarierne, mens f.eks. Mou kun indgår ved fuld udbygning af systemet. En oversigt over hvilke byer, der indgår i de enkelte scenarier, fremgår af følgende tabel. Fordeling A. Fuld udbygning X X X X X X X X X B - minus Mou X X X X X X X X - C - minus Mou, Kongerslev X X X - X X D - minus Mou, Kongerslev, Vaarst-Fjellerad X X X Nøgletal for etableringen af transmissionsledningen fra det centrale kraftvarmesystem i Aalborg er nærmere beskrevet i efterfølgende afsnit samt bilag 6. Ved beregningerne af konsekvenserne ved omstilling til 40 % biomasse på Nordjyllandsværket regnes udelukkende på worst case for byerne, hvilket i praksis vil sige de transmissionsprojekter, der er forbundet med de dyreste alternativer for byerne. For Sejlflod/Storvorde vil der f.eks. kun blive regnet på det centrale VE-scenarie (40 % biomasse på Nordjyllandsværket) ved transmissionsprojekt D altså ved etablering af en ledning fra Klarup til Gudumholm, idet den vil udgøre det dyreste transmissionsalternativ for Storvorde/Sejlflod. For Mou regnes desuden på en kombination af varme fra det centrale system kombineret med etableringen af et storskala-solvarmeanlæg. 4 Biomassebaseret kraftvarme på varmeværkerne Der regnes på konsekvenserne ved omstilling af den nuværende decentrale fjernvarmeproduktion til kraftvarme baseret på biomasse. Etablering af ny varmeproduktionskapacitet baseret på afgiftsfrie brændsler til et anlæg, der i forvejen forsynes med na- 10

11 turgaskraftvarme, kan udelukkende ske, såfremt anlægget etableres som et kraftvarmeanlæg. Anlægget forudsættes dimensioneret til en kraftvarmedækningsgrad på 90 %, jf. projektbekendtgørelsen. Estimerede nøgletal for etablering af dampbaserede kraftvarmeenheder fyret med træflis på varmeværkerne fremgår af det følgende (priser ekskl. moms): Etablering af fliskraftvarmeenhed Kongerslev (2,2 MW varme ): 22,0 mio. kr. 10 Etablering af fliskraftvarmeenhed Mou (3,2 MW varme ): 33,0 mio. kr. 11 Etablering af fliskraftvarmeenhed Vaarst/Fjellerad (1,1 MW varme ): 11,0 mio. kr. 12 Prisoverslagene er baseret på tal fra Energistyrelsens Teknologikatalog 2010 for medium hhv. små dampbaserede kv-anlæg. Etableringen af et biomassefyret ORC-anlæg, hvor dampsystemet er udskiftet med et hedt-olie-system, vil være forbundet med en mindre investering for værket. ORC-anlæggene vil dog i henhold til Energiklagenævnets hidtidige prasksis ikke altid kunne klassificeres som kraftvarmeanlæg grundet de lave elvirkningsgrader samt ringe sammenhæng mellem el- og varmekredsløbene. De eksisterende naturgaskedler på varmeværkerne forudsættes at kunne fungere som spidslast-/reserveproduktion og dermed at kunne dække de sidste 10 % af varmebehovet på årsplan. Kedlerne forudsættes reinvesteret/udskiftet i analyseperioden (som i referencen). 5 - Biomassekedler på varmeværkerne Omstilling af varmeproduktionen på varmeværkerne til biomasse kan efter gældende regler ikke ske, såfremt brændslet anvendes i kedler. I forbindelse med forhandlinger om den nye energiaftale blev muligheden for et friere brændselsvalg på varmeproduktionsenheder under en vis størrelse drøftet. I den endelige energiaftale fra marts 2012 er det dog endt med, at kun de 35 værker med den højeste varmepris, der får mulighed for at etablere en biomassefyret kedel på maksimalt 1 MW. Da nærværende scenarieanalyser er lavet inden den nye Energiaftale, er der dog regnet på konsekvenserne ved etablering af fliskedler på varmeværkerne. Fliskedler vurderes at være én af de billigste og mest stabile varmeproduktionsteknologier pt. ikke mindst i landområder, hvor adgangen til biomassen er god. Der regnes ikke på omstilling til en fliskedel på Kongerslev Fjernvarme, da værket i forvejen producerer ca. 80 % af varmen på en sådan kedel. Overslag over størrelser og investeringspriser for etablering af nye biomassekedler, der dimensioneres til at kunne dække det totale varmebehov på fjernvarmeværkerne, fremgår af det følgende (priser ekskl. moms): 10 Energistyrelsens Teknologikatalog, small steam turbine, wood chips, 0,6-4,3 MW, el-virkningsgrad 25 %, total virkningsgrad 100 %. 11 Energistyrelsens Teknologikatalog, small steam turbine, wood chips, 0,6-4,3 MW, el-virkningsgrad 25 %, total virkningsgrad 100 %. 12 Energistyrelsens Teknologikatalog, small steam turbine, wood chips, 0,6-4,3 MW, el-virkningsgrad 25 %, total virkningsgrad 100 %. 11

12 Etablering af fliskedelanlæg Mou (4,2 MW varme ): Etablering af fliskedelanlæg Vaarst/Fjellerad (1,9 MW varme ): 22,9 mio. kr. 10,4 mio. kr. Investeringsoverslagene er baseret på erfaringstal i Energistyrelsens Teknologikatalog 2010 og omfatter udgifter til totalanlægget, inkl. projektering. Størrelsen af anlæggene er estimeret på baggrund af den forventede udvikling af varmebehovene på værkerne i prognoseperioden. 6 - Biogasbaseret kraftvarme Der regnes på konsekvenserne ved omstilling af kraftvarmeenhederne til biogas. Udnyttelse af biogas til kraftvarmeproduktion forudsætter, at der kan sikres den fornødne levering af biogas fra et biogasanlæg i området. Beregninger af biogasressourcen viser, at der ud fra en ressourcemæssig betragtning er potentiale for etablering af minimum 2 mellemstore biogasanlæg i Aalborg Kommune syd for fjorden. Biogas bør ud fra et overordnet forsyningsmæssigt og totaløkonomisk synspunkt prioriteres til kraftvarmeproduktion eller alternativt opgraderes og benyttes i naturgasdistributionssystemet. På længere sigt kan biogassen måske med fordel lagres og benyttes til regulering af et energisystem med mere vindenergi. Såfremt biogas udgør en fornuftig løsning på lokalt plan, kan et alternativ på kort sigt være fortsat anvendelse af naturgas til varmeproduktion, hvorfra en forholdsvis simpel omstilling til biogas kan gennemføres, når anlæg til fremstilling og fremføring af biogas er etableret. Usikkerheden omkring biogasleveringen betyder dog, at scenariet kan være svært at gennemføre i praksis især inden for en kortere tidshorisont. I forbindelse med energiforliget 2012 er det besluttet at forhøje elproduktionstilskuddet til kraftvarmeanlæg med biogas, hvorved interessen for etablering af anlæg til fremstilling af biogas forventes øget. Samtidigt forventes anlægstilskuddet til etablering af nye biogasanlæg øget. Da produktionen af biogas sker kontinuert over året, mens varmebehovet omvendt varierer meget, vil et stort biogasanlæg f.eks. give en god dækning af varmeproduktionen i vinterhalvåret, mens en del af varmen må bortkøles i sommerhalvåret. Der regnes med en kraftvarmedækningsgrad baseret på biogas på 90 %, hvilket dog må forventes at indebære et behov for køling af overskudsvarme fra kraftvarmeanlægget eller alternativt rensning og indfødning af biogas i naturgasnettet i visse perioder over året. I Kongerslev kræves investering i et nyt motoranlæg, såfremt varmeproduktionen omstilles til biogas. Der regnes i dette alternativ med følgende investering (pris ekskl. moms): Kongerslev, etablering af gasmotor (2,2 MWvarme): 6,75 mio. kr. Der regnes ikke på yderligere biogasalternativ i Vaarst-Fjellerad, da referencen er baseret på biogas. 12

13 Ledningsnet Tilslutningen af et øget antal forbrugere til fjernvarme forudsætter, at der sker en udvidelse af fjernvarmenettet. Tilslutningen af restpotentialet inden for de nuværende fjernvarmeforsynede områder forudsættes at kunne ske gennem almindelig tilslutning med en stikledning, mens de individuelt varmeforsynede byer kræver større investeringer i form af 1) en transmissionsledning og 2) varmedistributionssystem. I sydøstkorridoren skal der etableres et flerstrenget transmissionssystem, såfremt alle byerne skal forsynes med varme fra det centrale system. Transmissionsledninger I analyserne belyses konsekvenserne ved etablering af transmissionsledninger til fjernvarmesystemerne i Mou, Kongerslev og Vaarst-Fjellerad samt en række byer med individuel naturgasforsyning fra det centrale fjernvarmeområde i Aalborg. I analyserne medtages udgifter til investeringer og drift (nettab og pumpeudgifter) forbundet med transmissionsledningen. En skitse over det samlede system fremgår af nedenstående figur. Analyserne tager til dels udgangspunkt i informationer fra Aalborg Forsyning, Varmes Masterplan fra 2010, hvor mulighederne for levering af varme til byerne i sydøstkorridoren ligeledes blev behandlet. Der er i forhold til Masterplanen foreslået en ændret rørføring via det gamle jernbanespor mellem Gudumholm og Vaarst, hvorved den samlede længde af transmissionsledningen kan forkortes. I analyserne belyses konsekvenserne ved at omstille produktionen på de pågældende varmeværker og desuden at konvertere byer med individuel naturgasforsyning til fjernvarme. 13

14 Ved opgørelsen af de økonomiske konsekvenser forbundet med omstillingen af de anførte byområder til fjernvarme medtages for hvert byområde en andel af de samlede omkostninger til transmissionsledningen. Andelen og dermed størrelsen af investeringerne afhænger dels af prisen for transmissionsledningen, og dels af hvor mange byer/forbrugere omkostningerne skal deles med. Transmissionsnettet i sydøst-korridoren kan opdeles i 3 del-traceer til Mou, Kongerslev og Vaarst-Fjellerad. Ved fuld udbygning og tilslutning til transmissionsnettet skal omkostningerne til ledningstrækningen fra det centrale fjernvarmesystem i Aalborg ved Klarup til Storvorde og Sejlflod f.eks. deles af alle byerne/forbrugerne i korridoren. Såfremt ledningerne til Mou, Kongerslev og Vaarst-Fjellerad ikke etableres, skal samme ledningstrækning udelukkende afholdes af forbrugerne i Storvorde, Sejlflod og Gudumholm. Til gengæld kan dimensionerne af transmissionsledningen reduceres, såfremt færre byer skal tilkobles. Fordelingen af omkostningerne til transmissionsnettet i varmeplananalyserne sker med udgangspunkt i nettovarmebehovet i de pågældende byer (pro rata). Såfremt de skitserede scenarier efterfølgende realiseres, skal der tages endelig stilling til, om fordelingsnøglerne skal bero på varmebehov, opvarmede arealer eller andet. I forbindelse med udbygningen af et nyt transmissionssystem mod sydøst vil det endvidere blive nødvendigt med en forstærkning af det eksisterende ledningsnet (transmissionssystem) fra Reno-Nord til Klarup. Forstærkningen kan dog udelades, såfremt det kun er Storvorde og Sejlflod der kobles på systemet. Oversigt over traceer, anlægsoverslag samt fordelingsnøgler for de foreslåede transmissionsnet fremgår af bilag 6. Distributions- og stikledninger For tilslutning af nye forbrugere til fjernvarme regnes der med enhedspriser (gennemsnitlige) for distributions- samt stikledninger de enkelte ejendomme. Priserne fremgår af de generelle forudsætninger. Ved etablering af ledningsnet til forsyning af Lillevorde vil det være muligt at forsyne en yderligere række boliger beliggende langs med Dybdalvej (fra hovedtransmissionsledningen ved Gudumholm til Lillevorde). Ledningen fra Gudumholm bør således udformes som en distributionsledning med mulighed for direkte forsyning i stedet for som en transmissionsledning. I opgørelsen af de økonomiske konsekvenser forbundet med konverteringer af bygninger større end 500 m 2 regnes med specifikke tilslutningspriser. En liste over bygninger større end 500 m 2 og estimeret pris for tilslutning af disse opdelt på de enkelte områder fremgår af bilag 5. Tilslutningsprisen er opdelt i omkostninger til ledningsnet (stikledning) samt brugeranlæg (fjernvarmeunit). 14

15 Brugerinstallationer I opgørelsen af de økonomiske konsekvenser forbundet med omstillingen af varmeforsyningen medtages ligeledes omkostninger knyttet til varmeinstallationerne i de enkelte huse. I opgørelsen af de samfundsøkonomiske konsekvenser og den balancerede varmeproduktionspris benyttes udelukkende faktiske anlægs- og driftsomkostninger, og der tages således ikke højde for tariffer, tilskud, rabatter mv. Ved afkoblingen af bygninger fra naturgasnettet regnes dog med et afkoblingsgebyr pr. ejendom på kr., ekskl. moms (konvertering til individuel forsyning) hhv kr., ekskl. moms (ved konvertering til kollektiv forsyning). Afkoblingsgebyret dækker udgifter til nedtagning af installationer og selve frakoblingen af naturgasnettet og benyttes ved såvel konverteringer til fjernvarme som varmepumper. For huse, der i forvejen forsynes med fjernvarme, vil der i praksis ske løbende reinvesteringer i nye komponenter til brugerinstallationerne, men da levetiden og etableringstidspunktet for eksisterende anlæg ikke kendes, regnes der med løbende drift og vedligeholdelsesudgifter i disse tilfælde. For bygninger mindre end 500 m 2 regnes med standardpriser for brugerinstallationer, mens omkostninger knyttet til bygninger større end 500 m 2 fremgår af bilag 5. I nye huse regnes med direkte kobling til fjernvarmen uden veksler og anvendelse af gennemstrømningsvandvarmere til varmt brugsvand, da det anses for normal praksis i dag. Ved konverteringer til fjernvarme i de individuelt naturgasforsynede byer regnes med en starttilslutning på 60 % i alle byer og efterfølgende konvertering over år afhængigt af den eksisterende forsyningstype. I referencescenariet for de individuelt forsynede ejendomme regnes med reinvesteringer i de respektive installationer (naturgasfyr mv.) over hele konverteringsperioden - altså op til 15 år. Øvrige forudsætninger Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger benyttes. Der gennemføres dog beregninger af resultaternes følsomhed for ændringer af forudsætningerne, jf. bl.a. Varmeplan Danmark forudsætningskatalog for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Følgende forudsætninger belyses i følsomhedsberegningerne: - En reduktion af kalkulationsrenten til 3 %. - Den nuværende naturgaspris for forbrugerne hhv. varmeværket. 15

16 Bilag 1 Prognose for udviklingen af nettovarmebehov korrigeret for udbygning/konverteringer og energibesparelser Varmebehovprognose Referencen-FJERNVARME Mou Fjernvarme MWh Oliefyr MWh Naturgas MWh Elvarme MWh Varmepumpe MWh Kongerslev Fastbrændsel MWh Fjernvarme MWh Oliefyr MWh Naturgas MWh Elvarme MWh Varmepumpe MWh Vaarst-Fjellerad Fastbrændsel MWh Fjernvarme MWh Oliefyr MWh Naturgas MWh Elvarme MWh Varmepumpe MWh Fastbrændsel MWh

17 Varmebehovprognose Referencen INDIVIDUELT Storvorde/Sejlflod Fjernvarme MWh Oliefyr MWh Naturgas MWh Elvarme MWh Varmepumpe MWh Fastbrændsel MWh Lillevorde Fjernvarme MWh Oliefyr MWh Naturgas MWh Elvarme MWh Varmepumpe MWh Fastbrændsel MWh Gudum Fjernvarme MWh Oliefyr MWh Naturgas MWh Elvarme MWh Varmepumpe MWh Fastbrændsel MWh Gudumholm Fjernvarme MWh Oliefyr MWh Naturgas MWh Elvarme MWh Varmepumpe MWh Fastbrændsel MWh Gudumlund Fjernvarme MWh Oliefyr MWh Naturgas MWh Elvarme MWh Varmepumpe MWh Fastbrændsel MWh Nr. Kongerslev Fjernvarme MWh Oliefyr MWh Naturgas MWh Elvarme MWh Varmepumpe MWh Fastbrændsel MWh

18 Bilag 2 Prognose for nybyggeri opgjort på byområder Byområde Bygninger i alt Enhed Storvorde/Sejlflod 72 stk. MWh Lillevorde 0 stk. MWh Gudum 0 stk. MWh Gudumholm 24 stk. MWh Gudumlund 0 stk. MWh Nr. Kongerslev 0 stk. MWh Mou 73 stk. MWh Kongerslev 24 stk. MWh Vaarst-Fjellerad 26 stk. MWh

19 Bilag 3 Prognose for nettovarmebehov korrigeret efter konverteringer til varmepumper hhv. fjernvarme Varmebehovprognose Konvertering til FJERNVARME Storvorde/Sejlflod Fjernvarme MWh Oliefyr MWh Naturgas MWh Elvarme MWh Varmepumpe MWh Fastbrændsel MWh Lillevorde Fjernvarme MWh Oliefyr MWh Naturgas MWh Elvarme MWh Varmepumpe MWh Fastbrændsel MWh Gudum Fjernvarme MWh Oliefyr MWh Naturgas MWh Elvarme MWh Varmepumpe MWh Fastbrændsel MWh Gudumholm Fjernvarme MWh Oliefyr MWh Naturgas MWh Elvarme MWh Varmepumpe MWh Fastbrændsel MWh Gudumlund Fjernvarme MWh Oliefyr MWh Naturgas MWh Elvarme MWh Varmepumpe MWh Fastbrændsel MWh Nr. Kongerslev Fjernvarme MWh Oliefyr MWh Naturgas MWh Elvarme MWh Varmepumpe MWh Fastbrændsel MWh

20 Varmebehovprognose Konvertering til VARMEPUMPER Storvorde/sejflod Fjernvarme MWh Oliefyr MWh Naturgas MWh Elvarme MWh Varmepumpe MWh Fastbrændsel MWh Lillevorde Fjernvarme MWh Oliefyr MWh Naturgas MWh Elvarme MWh Varmepumpe MWh Fastbrændsel MWh Gudum Fjernvarme MWh Oliefyr MWh Naturgas MWh Elvarme MWh Varmepumpe MWh Fastbrændsel MWh Gudumholm Fjernvarme MWh Oliefyr MWh Naturgas MWh Elvarme MWh Varmepumpe MWh Fastbrændsel MWh Gudumlund Fjernvarme MWh Oliefyr MWh Naturgas MWh Elvarme MWh Varmepumpe MWh Fastbrændsel MWh Nr. Kongerslev Fjernvarme MWh Oliefyr MWh Naturgas MWh Elvarme MWh Varmepumpe MWh Fastbrændsel MWh

21 Bilag 4 Oversigtskort over områder omfattet af notatet på områderne er eksisterende områdegrænser med kollektiv forsyning markeret. Storvorde (behandles i varmeplananalyserne samlet med Sejlflod) 21

22 Sejlflod (behandles i varmeplananalyserne samlet med Storvorde) 22

23 Gudumholm og Lillevorde 23

24 Gudumlund 24

25 Gudum 25

26 Nr. Kongerslev 26

27 Mou 27

28 Kongerslev 28

29 Vaarst 29

30 Fjellerad 30

31 Bilag 5 oversigt over bygninger >500 m 2 Oplysninger om bygninger større end 500 m 2 i de analyserede forsyningsområder. Nummereringer og klassificeringer henfører til BBR registret. Årstal refererer til opførelsesår eller år for seneste renovering. Kode Anvendelse 130 Række-, kæde- og dobbelthuse 140 Etageboligbebyggelse 160 Døgninstitutioner 220 Fabrikker, værksteder o.l. 320 Kontor, handel, lager, off. adm. 330 Hotel, restauration, frisør o 410 Bibliotek, kirke, museum o.l. 420 Undervisning, forskning o.l. 440 Daginstitutioner 490 Uspecificeret institution 530 Idrætshaller, klubhuse Varmeinstallation 1 Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer eller varmluftanlæg). 2 Centralvarme fra eget anlæg, et-kammer fyr (radiatorsystemer eller varmluftanlæg). Opvarmningsmiddel 3 Ovne (kakkelovne, kamin, brændeovn og lignende). 5 Varmepumpe. 6 Centralvarme med to fyringsenheder (fast brændsel og olie eller gas). 7 Elovne, elpaneler (kræver ikke indberetning af felt 230). 8 Gasradiatorer. 9 Ingen varmeinstallationer. Arten af det opvarmningsmiddel, der anvendes i eget anlæg og skal derfor kun indberettes hvis kode for varmeinstallation i felt 229 er 2, 3, 5, 6 eller 8. 1 Elektricitet. 2 Gasværksgas. 3 Flydende brændsel (olie, petroleum, flaskegas). 4 Fast brændsel (kul, koks,brænde m.m.). 6 Halm. 7 Naturgas. 9 Andet. Hvis der benyttes flere opvarmningsmidler, indberettes det opvarmningsmiddel, der anvendes mest. 31

32 Gudumlund Anvendelse År Bygningsareal Varmeinstallation Opvarmningsmiddel Specifikt varmebehov (kwh/m2/år) Nettovarmebehov (MWh/år) Centralvarme Naturgas ,08 Gudumholm Anvendelse År Bygningsareal Varmeinstallation Opvarmningsmiddel Specifikt varmebehov (kwh/m2/år) Nettovarmebehov (MWh/år) Centralvarme Gasolie , Centralvarme Gasolie , Centralvarme Gasolie , Centralvarme Naturgas , Centralvarme Naturgas 65 35, Centralvarme Gasolie 77 39,963 32

33 Kongerslev Anvendelse År Bygningsareal Varmeinstallation Opvarmningsmiddel Specifikt varmebehov (kwh/m2/år) Nettovarmebehov (MWh/år) , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,08 33

34 Mou Anvendelse År Bygningsareal Varmeinstallation Opvarmningsmiddel Specifikt varmebehov (kwh/m2/år) Nettovarmebehov (MWh/år) , , , , , , , , , , , , , ,172 Sejlflod Anvendelse År Bygningsareal Varmeinstallation Opvarmningsmiddel Specifikt varmebehov (kwh/m2/år) Nettovarmebehov (MWh/år) ,556 34

35 Storvorde Anvendelse År Bygningsareal Varmeinstallation Opvarmningsmiddel Specifikt varmebehov (kwh/m2/år) Nettovarmebehov (MWh/år) , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,12 35

36 Vaarst Anvendelse År Bygningsareal Varmeinstallation Opvarmningsmiddel Specifikt varmebehov (kwh/m2/år) Nettovarmebehov (MWh/år) , , , ,6 Fjellerad Anvendelse År Bygningsareal Varmeinstallation Opvarmningsmiddel Specifikt varmebehov (kwh/m2/år) Nettovarmebehov (MWh/år) ,958 36

37 Bilag 6 - Etablering af transmissionsledning sydøst-korridor Etableringen af en transmissionsledning fra det centrale kraftvarmesystem til byerne i sydøst-korridoren er behandlet i Aalborg Forsyning, Varmes Masterplan fra Ledningstraceet anvendt i Masterplanen er dog på baggrund af dialogen med varmeværkerne i varmeplanprocessen justeret en smule. Der er således bl.a. regnet på en kobling mellem Gudumholm og Gudum via det tidligere jernbanespor, hvorved afstanden mellem de to byer kan forkortes med ca. 1,5 km i forhold til det oprindelige ledningstrace. I nedenstående figur er mulig placering af ledningstrace samt nøgletal for transmissionsledningerne angivet. Figur 2 Forslag til placering af transmissionsledning fra det centrale kraftvarmeområde til sydøst-korridoren. Varme- og effektbehovene i de enkelte byer varierer over tiden som følge af bl.a. udbygninger med nye huse og energieffektiviseringer i den eksisterende bygningsmasse. I nedenstående tabel findes de forventede varme- og effektbehov for 2020 i byerne, idet forbruget forventes at toppe her, jf. prognosen. 37

38 Varmebehov TJ 2020 Effektbehov MJ/s 2020 Storvorde/Sejlflod 82,71 5,80 Gudumholm 23,67 1,66 Gudum 3,14 0,22 Mou 40,23 2,79 Kongerslev 51,92 3,59 Nr. Kongerslev 9,41 0,66 Vaarst-Fjellerad 26,60 1,86 Lillevorde 8,19 0,57 Gudumlund 4,28 0,30 I varmeplananalyserne belyses konsekvenserne ved forskellige udbygninger af transmissionsnettet. Analyserne ses i forhold til omfanget af ledningsnettet, idet det på forhånd ikke vides, om det eksempelvis vil være hensigtsmæssigt at koble fjernvarmenettene i Kongerslev eller Mou på det centrale system. I analyserne regnes med 4 scenarier for udbygningen af ledningsnettet: A. Fuld udbygning B. Fuld udbygning minus Mou-streng C. Fuld udbygning minus Mou og Kongerslev-streng D. Fuld udbygning minus Mou-, Kongerslev- og Vaarst-Fjellerad-streng. På de følgende sider angives for hvert af scenarierne prisen for etableringen af ledningsnettet samt fordelingsnøglerne for transmissionsledningerne. Herefter er de forventede samlede udgifter til transmissionsnettet for hvert af byområderne i de enkelte scenarier beregnet. Scenarie A - Fuld udbygning Som illustreret på oversigtskort ovenfor (priser ekskl. moms). FULD UDBYGNING Strækning nr. Længde (m) Dimension Prisoverslag mio. kr. Klarup-Storvorde/Sejflod ,9 21,0 Storvorde/Sejlflod-Mou ,7 17,8 Storvorde/Sejlflod-Gudumholm ,1 11,7 Gudumholm-X ,1 11,7 X-Gudum ,7 4,7 Gudum-Vaarst ,3 2,1 X-Gudumlund ,3 2,1 Gudumlund-Y ,3 11,3 Y- Nr. Kongerslev ,1 1,7 Y- Kongerslev ,7 4,3 I tillæg til ovenstående skal indregnes en opdimensionering af transmissionssystemet fra Reno-Nord til Klarup på 8,6 mio. kr., ekskl. moms. 38

39 Fordeling Storvorde/ Sejlflod Gudumholm Lillevorde Gudumlund Gudum Vaarst- Fjellerad Kongerslev Nr. Kongerslev 1-2 0,334 0,095 0,033 0,017 0,013 0,107 0,204 0,038 0, ,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 1, ,000 0,188 0,065 0,034 0,025 0,210 0,403 0,075 0, ,000 0,000 0,000 0,046 0,034 0,282 0,539 0,100 0, ,000 0,000 0,000 0,000 0,106 0,894 0,000 0,000 0, ,000 0,000 0,000 0,000 0,000 1,000 0,000 0,000 0, ,000 0,000 0,000 0,067 0,000 0,000 0,787 0,146 0, ,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,843 0,157 0, ,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 1,000 0, ,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 1,000 0,000 0,000 Mou Scenarie B - Fuld udbygning-minus Mou-streng 39

40 Som illustreret på oversigtskort ovenfor (priser ekskl. moms). FULD UDBYGNING Minus MOU Strækning nr. Længde (m) Dimension Prisoverslag mio. kr. Klarup-Storvorde/Sejflod ,2 Storvorde/Sejlflod-Gudumholm ,1 11,7 Gudumholm-X ,1 11,7 X-Gudum ,7 4,7 Gudum-Vaarst ,3 2,1 X-Gudumlund ,3 2,1 Gudumlund-Y ,3 11,3 Y- Nr. Kongerslev ,1 1,7 Y- Kongerslev ,7 4,3 I tillæg til ovenstående skal indregnes en opdimensionering af transmissionssystemet fra Reno-Nord til Klarup på 8,6 mio. kr., ekskl. moms. Fordeling Storvorde/ Sejlflod Gudumholm Lillevorde Gudumlund Gudum Vaarst- Fjellerad Kongerslev Nr. Kongerslev 1-2 0,397 0,113 0,039 0,021 0,015 0,127 0,243 0, ,000 0,188 0,065 0,034 0,025 0,210 0,403 0, ,000 0,000 0,000 0,046 0,034 0,282 0,539 0, ,000 0,000 0,000 0,000 0,106 0,894 0,000 0, ,000 0,000 0,000 0,000 0,000 1,000 0,000 0, ,000 0,000 0,000 0,067 0,000 0,000 0,787 0, ,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,843 0, ,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 1, ,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 1,000 0,000 40

41 Scenarie C - Fuld udbygning-minus Mou og Kongerslev-streng Som illustreret på oversigtskort ovenfor (priser ekskl. moms). FULD UDBYGNING Minus MOU, KONGERSLEV Strækning nr. Længde (m) Dimension Prisoverslag mio. kr. Klarup-Storvorde/Sejflod ,1 14,0 Storvorde/Sejlflod-Gudumholm ,3 9,1 Gudumholm-X ,7 7,7 X-Gudum ,7 4,7 Gudum-Vaarst ,3 2,1 I tillæg til ovenstående skal indregnes en opdimensionering af transmissionssystemet fra Reno-Nord til Klarup på 6,0 mio. kr., ekskl. moms. Fordeling Storvorde/ Sejlflod Gudumholm Lillevorde Gudum Vaarst- Fjellerad 1-2 0,574 0,164 0,057 0,022 0, ,000 0,385 0,133 0,051 0, ,000 0,000 0,000 0,106 0, ,000 0,000 0,000 0,106 0, ,000 0,000 0,000 0,000 1,000 41

42 Scenarie D - Fuld udbygning-minus Mou-, Kongerslev- og Vaarst-Fjellerad-streng. Som illustreret på oversigtskort ovenfor (priser ekskl. moms). FULD UDBYGNING Minus MOU, KONGERSLEV, V/F Strækning nr. Længde (m) Dimension Prisoverslag mio. kr. Klarup-Storvorde/Sejflod ,1 13,5 Storvorde/Sejlflod-Gudumholm ,7 7,5 Ved scenarie 4, vil der ikke umiddelbart være behov for en opdimensionering af det eksisterende ledningsnet fra Reno-Nord, da der vurderes at være tilstrækkelig kapacitet. Fordeling Storvorde/ Sejlflod Gudumholm Lillevorde 1-2 0,7219 0,2066 0, ,0000 0,7429 0,