Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Gladsaxe 25. februar 2016 Nye flygtningebørn og -familier

Transkript

1 Side 1 Gladsaxe 25. februar 2016 Nye flygtningebørn og -familier

2 Side 2 DFH Integration

3 Side 3 Program 1. Flygtningesituationen i verden og i Danmark 2. Reaktioner på vold, krig og flugt traumer og PTSD 3. Arbejdet med flygtningebørn- og familier i praksis 4. Yderligere viden og henvisningsmuligheder

4 Syrien Side 4 Tyrkiet Flygtninge registreret af UNHCR Tyrkiet: Libanon: Jordan: Irak: Egypten: Syrien Libanon Jordan Irak Plus mange ikke-registrerede Egypten I regionen Ca. 4,7 mill. syriske flygtninge i feb Ca. 3,8 mill. i feb I Europa Ca. 10% af syriske flygtninge kommet til Europa syriske flygtninge søgte asyl i 2014 Ca syriske flygtninge til Europa Flest i Serbien og Tyskland Internt fordrevne i Syrien: Godt 7,5 mill. Yderligere 4 mill. har brug for hjælp

5 Side 5 Syriens børn 5,7 millioner syriske børn er på flugt 3,7 millioner børn er på flugt i Syrien mens næsten 1,9 millioner er i nabolandene. 2,3 millioner børn inde i Syrien går ikke i skole Undervisningsområdet i Syrien har mistet lærere ¼ af skolerne i Syrien er ødelagt Under halvdelen af børnene i nabolandene går i skole

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9 Flygtninges opholdsstatus i Danmark Konventionsflygtninge forfølgelse pga. race, nationalitet, religion, politisk overbevisning eller tilhørsforhold til særlig social gruppe. Opholdstilladelse: 2 år, derefter kan der søges om forlængelse. Flygtninge med beskyttelsesstatus risiko for dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Opholdstilladelse: 1 år, derefter kan der søges om forlængelse. Midlertidige beskyttelsesstatus kommer fra krig og konflikt og kan ikke sikkert vende hjem. Opholdstilladelse: 1 år, derefter kan der søges om forlængelse. Først efter 3 år kan der gives tilladelse til familiesammenføring. Rejseform til DK: Spontane flygtninge (søger asyl i DK) Kvoteflygtninge (FN udvalgte 500 personer til DK årligt).

10 Side 10 Tallene Hvor mange asylansøgere kommer der til Danmark og hvor mange får asyl? Asylansøgere Tilladelser Største asylansøgergrupper Syrien Iran Afghanistan Eritrea Statsløse Irak 1.531

11 Side 11 Flygtninges modtagelse i Danmark Flygtningene fordeles til kommunerne efter kvoter kommuner med flest flygtninge i 2016: Aalborg (855), Aarhus (607), Esbjerg (411). København (335) ( Gladsaxe: 101. Kommuner modtager og sikrer varig bolig samt 3-årigt integrationsprogram med danskundervisning, beskæftigelsesindsatser og integrationsydelse frem til job. Alle familier får tilbudt en heldbredsscreening indenfor 3 måneder % af flygtningepopulationen i Danmark har traumer (LG Insigth 2013).

12 Flygtningenes økonomi Integrationsydelsen for de nye flygtninge fra 1. sept Integrationsydelse til alle der ikke opfylder opholdskravet: kr. (enlige forsørgere) 8319 kr. (forsørgere) 5945 kr. (enlige udeboende) Ingen ret til ferie for integrationsydelsesmodtagere Dansktillæg til modtagere af integrationsydelse ved bestået PiD2 (1500 kr.) mulighed for dispensation 1. juli 2016 skal dette gælde for ALLE, der ikke har haft ophold i DK mindst 7 af de seneste 8 år Fuld ret til børnepenge kræver 2 års ophold i Danmark

13 Side 13 REAKTIONER PÅ VOLD, KRIG OG FLUGT TRAUMER OG PTSD

14 Side 14 Homs (The guardian 2014)

15 Side 15 Flygtninge generelt Oplevet ekstreme forhold Tab og afsavn Fundamentalt ændret livssituation Kulturelle forskelle Minoritet Klient

16 Side 16 Flygtninge i Danmark Eksilproblematikker Hvordan bliver min familie sammenført, og hvor skal vi bo, når de kommer? Hvordan klarer resten af min familie og venner sig i Syrien? Andre retlige problemer end etnisk danske borgere Hvordan får jeg permanent ophold og dansk statsborgerskab? Hvordan får jeg den hjælp, jeg har brug for, i sundhedsvæsenet, til at komme i gang på arbejdsmarkedet, uddannelse, etc.?

17 Flygtninge med traumer Side 17 Post Traumatisk Stress Begivenheden Reageret med intens frygt, hjælpeløshed og rædsel Genoplevelsesfænomener Mareridt, flashbacks Undgåelsesadfærd Undgå alle stimuli, der minder om begivenhederne eller generel følelsesmæssigt lammelse Øget stress Søvn, humørsvingninger, manglende koncentration og indlæring, overreaktioner

18 Side 18 Mange har også andre diagnoser Cirka halvdelen af dem, der har PTSD, har tre eller flere diagnoser, f.eks. Angstforstyrrelser Depressive tilstande Personlighedsforstyrrelser Alkohol- og stofmisbrug Mange har også et dårligt fysisk helbred, f.eks. Forhøjet blodtryk Migræne Mavesår Kroniske smerter

19 Behandlingsmuligheder 17 tværfaglige rehabiliteringscentre i Danmark. Gratis behandling betalt via sundhedsloven. Henvisning via egen læge. Etnisk Rådgivningscenter NOOR Københavns Kommune Center for Afklaring og Beskæftigelse Sydbanestien København SV Telefon: cab@bif.kk.dk Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 Bygning Ballerup Telefon: transkulturel.psyk@regionh.dk OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge Nygade 4, 2. sal 1164 København K Tlf: info@oasis-rehab.dk Dignity Dansk Institut mod tortur (tidligere RCT) Bryggervangen København Ø Tlf:

20 Side 20 Levevilkårene i eksil er ofte vigtigere for flygtningene end traumet i sig selv Præasylfasen Svært ved at lære dansk Arbejdsløshed Problemer i familier Få sociale kontakter Fattigdom Bekymring om tilbageblevne familiemedlemmer Diskrimination og stigmatisering Dårlig boligsituation De forhold har lige så stor betydning for flygtningenes livskvalitet og psykiske helbred som selve traumet

21 Side 21 Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksil stress Socioøkonomisk stress

22 Side 22 Børns vilkår i traumatiserede familier Børn af traumatiserede forældre oplever, at deres forældre ikke er kaptajn i egen tilværelse. Forældrene mangler ressourcer til at klare omstillingen til livet i et nyt land grundet dårlig nattesøvn, mareridt, flashbacks og angst.

23 Side 23 Børns vilkår i traumatiserede familier Usikkerhed om familiens fremtid: - Under flugten - På asylcentret - I omstillingsfasen/integrationen i DK Manglende basal tryghed. Risiko for at børnene bliver selvstyrende i egen tilværelse på et tidspunkt, hvor de ikke har den fornødne emotionelle, kognitive eller sociale modenhed.

24 Side 24 Sekundær traumatisering -når forældrenes traumer smitter Intergenerationel traumevandring Børn udvikler en radar for, hvad forældrene kan tåle Angst for forældrenes pludselige og vilkårlige vrede permanent alarmberedskab Oplevelse af forældrenes flashbacks, mareridt og angst Brudstykker af forældrenes traumehistorie Påvirkning af forældrenes kontakt til hjemlandet - krigens/konfliktens fortsatte påvirkning

25 Side 25 Studie af flygtninge børn og unges psykiske problemer Børn med symptomer ved ankomst til DK: 9 år senere: Børn med symptomer : 22,9% Børn uden symptomer: 51,9% 74,8% Forskellen på de to grupper er antallet af stressfyldte oplevelser efter ankomsten til Danmark Edtih Montgomery (2010)

26 Side 26 ARBEJDET MED FLYGTNINGEBØRN OG DERES FAMILIER I PRAKSIS

27 Side 27 Hvordan møder vi bedst traumatiserede? Mød borgerne som mennesker, ikke som diagnoser Undgå stigmatisering, traumatiserede reagerer forskelligt, traumatiserede har ressourcer, tag hensyn til individuelle behov Traumer kan tænkes som indre kaos bidrag til at skabe ydre ro Tryghed, struktur, rammer, rutiner, personlige grænser, kommunikation Vær opmærksom på dig selv Hold fokus på din faglighed og arbejdsopgave Pas på overidentifikation eller distancering det gode empatiske ståsted

28 Side 28 Indhent viden eks. om Syrien Relativt højt uddannelsesniveau og læse-/skrivefærdigheder Korrupt system Religiøs pluralisme flertal er (sunni)muslimer, ca. 10 % kristne Udvidet familie familiens ære kan have betydning Gifter sig typisk tidligere Fysisk afstraffelse af børn mere udbredt Stigende åbenhed for at forholde sig til mental sundhed pga. krigen Kvinder fra den øvre middelklasse arbejder, færre kvinder fra arbejderklassen (og fra landet) arbejder Ekstremt heterogent samfund. Eks. forskel mellem by og land spiller ind ift. uddannelse, velstand, kønsroller, etc.

29 Side 29 STROF - modellen En model for det pædagogiske arbejde med traumatiserede børn og familier (Lars Gustafsson) STRUKTUR på indhold i dagligdag og ledelsesansvar (være den voksne). TALE med barnet og give barnet mulighed for at udtrykke sig samt give sig tid til barnet ved at lytte aktivt og opmærksomt. Hjælp med italesættelse. RITUALER faste ritualer i løbet af dag og uge, omkring fødselsdage og højtider. ORGANISERING af barnets aktiviteter, aktiv deltagelse i barnets leg. Være tydelig og nærværende i barnets hverdag. FORÆLDRESAMARBEJDE styrkes gennem tydelig kommunikation imellem daginstitution, skole, forældre o.a. Tag kontakt til, hvis til gavn for barnet. Klare dagsordener, åbenhed, fokus på enigheder. Brug tolk. Familiens samlede situation er vigtig.

30 Side 30 Redskaber i mødet med nye borgere Klar kommunikation og gensidig forventningsafstemning Spørg borgeren Inddrag borgeren Indhent viden om de samfund, flygtningene kommer fra, men tag ikke den viden for givet i mødet med borgeren Overvej alternative årsager eller forklaringer Tag ikke egne selvfølgeligheder for givet Sæt dig i borgerens sted. Hvordan ser hun dig? Hvad betyder dit syn på hende for hendes syn på sig selv? Fokuser også på ligheder og ressourcer frem for forskelle og problemer

31 Side 31 MERE VIDEN OG INFORMATION

32 Side 32

33 Side 33

34 Side 34

35 Side 35 Fritidspuljen Hotline:

36 Side 40 Mere viden og inspiration Viden om modtagelse og integration: Viden om traumer og behandlingsmuligheder: Center for udsatte flygtninge, Dansk Flygtningehjælp: Viden om reglerne for familiesammenføring, opholdstilladelser mv.:

37 Side 37 Tak for ordet! Konsulent i Dansk Flygtningehjælp Center for Udsatte Flygtninge Mads Ted Drud-Jensen Mads.drud-jensen@drc.dk