Et forkromet kig på fortiden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et forkromet kig på fortiden"

Transkript

1 30 FORSKNING Et forkromet kig på fortiden Når bjergarter nedbrydes ved kemisk forvitring, kan grundstoffer som chrom bliver frigivet og transporteret ud i havet. Måden, det foregår på, kan fortælle os interessante ting om det tidspunkt i Jordens historie, hvor udviklingen af fl ercellet liv for alvor tog fart. Af Carsten R. Kjaer, Aktuel Naturvidenskab red@aktuelnaturvidenskab.dk Artiklen bringes i samarbejde med Det Frie Forskningsråd Natur og Univers. Vejr, vind og kemiske processer nedbryder ubønhørligt selv de hårdeste klipper på jordens overflade over geologisk tid. De nedbrudte materialer transporteres i floder og vandløb ud til havet, hvor materialerne aflejres på havbunden og med tiden kan komme til at indgå i nye bjergarter. Og hermed skulle alt, hvad der er interessant at vide om forvitringsprocesser på jorden, være sagt, vil nogle måske mene. Men her vil Robert Frei, der er professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, uden tvivl være uenig. For som med så meget andet i naturen, er det ved at studere de fi nere detaljer i disse processer, at man kan få svaret på store spørgsmål. Robert Frei arbejder sammen med sine kolleger på at afsløre detaljer om, hvordan miljøet og klimaet ændrede sig på det afgørende tidspunkt i jordens historie, hvor udviklingen af dyr og flercellede organismer for alvor tog fart en begivenhed kaldet den kambriske eksplosion og som vi i et eller andet omfang kan takke for, at vi mennesker mange millioner år senere selv kunne opstå som art. I det arbejde spiller en nøjere forståelse af samspillet mellem forvitring, klima og liv en væsentlig rolle. Chrom sladrer om forvitring Enhver tolkning af, hvordan miljø og klima tog sig ud for mange millioner år siden, må i sagens natur bygge på tolkninger af, hvad bjergarterne fra den tid indeholder af fossiler og forskellige grundstoffer. De senere år har Robert Frei og kolleger udviklet en metode baseret på analyse af bjergarternes indhold af isotoper af grundstoffet chrom til at tolke på miljø og klima i fortiden. Forskerne har vist, at når chrom i dag forvitrer ud af bjergarter ved kemisk forvitring, så er det primært den tunge isotop 53 Cr, der bliver mobiliseret og med floderne transporteres ud i havet. I havet kan chrom-isotoperne blive indbygget i kemiske sedimenter dvs. sedimenter, der dannes ved at grundstoffer opløst i vand udfældes på havbunden som carbonater og jernoxider. Denne mekanisme betyder, at forholdet mellem den tunge isotop 53 Cr og den almindelige isotop 52 Cr er anderledes i sedimenter, der er dannet ud

2 FORSKNING 31 Robert Frei med en af sine tidligere ph.d.-studerende tager prøver fra Urucum-jernformationen i Brasilien i Formationen er verdens største jernformation fra tiden omkring grænsen mellem prækambrium og kambrium. Foto af en typisk diamictit, som findes indskudt i Urucum-jernformationen i Brasilien. Diamictit er en type bjergart dannet ud fra sedimenter, hvori der er klippestykker, der bærer tydelig præg af skurestriber fra gletschere. Denne diamictit er dannet under Marionoan-istiden for ca. 635 mio. år siden, som blev ledsaget af en stor puls af oxygen til jordens atmosfære. Fotos: Karin M. Frei fra udfældning af chrom i havet, end i de bjergarter, de stammer fra. Og da isotoperne er stabile betyder det, at signalet gemmes i sedimenterne, hvorfra det kan aflæses mange millioner år senere af nysgerrige forskere. Det interessante er, at denne mobilisering af chrom ved forvitring kun kan finde sted, hvis der er oxygen til stede. Derfor kan analyser af chrom-isotoperne i gamle sediment-bjergarter fortælle forskerne om oxygen-forholdene i atmosfæren, men også om det geokemiske miljø i havet på det tidspunkt, hvor sedimenterne blev aflejret i havet. Så lad os kridte den bane op, som Robert Frei populært sagt vil bringe sine chrom-analyser i spil på. Ekstreme ændringer Overgangen mellem de geologiske tidsperioder prækambrium og kambrium markerer en af de mest dramatiske episoder af forandring i Jordens historie. Som allerede nævnt var det på det tidspunkt, at marine dyr og andre flercellede organismer udviklede sig voldsomt, hvilket tilsyneladende fulgte i kølvandet på en masseuddøen af organismer. Samtidig med de biologiske ændringer ændrede geokemien i oceanerne sig på global skala, idet havet blev meget metalholdigt. Sedimenter dannet i det tidlige kambriske hav (og som siden er blevet til hårde bjergarter), er således beriget med metaller og specielt med sjælden jordartsmetaller og platingruppe-metaller. Man ved også, at overgangsperioden var præget af kraftig forvitring på landjorden, idet man i de geologiske lag over store områder kan spore en gammel overflade fra den tid, der bærer præg af erosion og forvitring uden sidestykke i den geologiske historie. De metalrige sedimenter i havet afspejler dermed, at der ved forvitringen af bjergarterne på land blev frigivet en mængde grundstoffer, som med floderne blev ført ud i havet. Atmosfærens indhold af oxygen steg omkring grænsen til et niveau svarende til omkring 80 % af det

3 32 FORSKNING Kemisk forvitring Når bjergarter nedbrydes og ændres kemisk taler man om kemisk forvitring. Der findes flere typer af kemisk forvitring. Når CO 2 i luften opløses i regnvand, dannes den svage carbonsyre (kulsyre = H 2 CO 3 ). Det sure regnvand kan opløse især kalkbjergarter, når det siver gennem revner og sprækker. Over geologisk tid kan der på den måde opstå spektakulære hulesystemer. Regnvand kan blive til en stærkere syre, når gasser som svovldioxid og nitrogenoxid opløses i vandet. Denne sure regn kan angribe mange typer bjergarter og kan fx gøre svære skader på bygninger og historiske monumenter, som er et pro- Foto: Shutterstock blem i mange storbyer i verden, fx i Rom. Når den sure regn reagerer med mineralerne i bjergarterne og producerer lermineraler og salte, som fjernes i opløsning, taler man om hydrolyse. En tredje type kemisk forvitring er oxidation, hvor oxygen i atmosfæren reagerer med metaller i bjergarterne og danner metaloxider. Det mest almindelige metal involveret i den type forvitring er jern, hvor der dannes oxidmineraler som hæmatit (Fe 2 O 3 ) eller, hvis der er vand til stede (hvilket der ofte er), kan der dannes limonit (Fe 2 O 3 nh 2 O). Oxidmineraler har en tendens til at være strukturelt svage og deformeres let. Redoxreaktioner og isotoper Redoxreaktioner (redox er en forkortelse for reduktion-oxidation) er en meget stor gruppe af kemiske reaktioner, der involverer overførsel af elektroner fra et kemisk stof til et andet. Det stof (atom, ion eller molekyle), der afgiver elektroner siges at blive oxideret, mens det stof, der modtager elektroner bliver reduceret. Herved siges stoffernes oxidationstal at blive ændret. Som beskrevet i artiklen, bliver chrom oxideret fra en trivalent form, dvs. Cr(III) til hexavalent form Cr(VI), ved at afgive 3 elektroner. Det karakteristiske ved redox-følsomme grundstoffer som chrom, uran, jern, cerium er, at de fraktioneres ved oxidation/ reduktion dvs., at enten tunge eller lettere isotoper af stofferne foretrækkes i oxideret eller reduceret form. Oxidation af chrom Oxidation af trivalent chrom til hexavalent chrom i jordbun- Atmosfærisk O 2 oxidation Mn 2+ MnO 2 reduktion Afstrømning Cr(III) Cr(VI) Cr(VI) Cr(VI) Cr(III) den er katalyseret af mangandioxid (MnO 2 ). Herved sker samtidig en sortering, idet det primært er den tunge isotop 53 Cr, der oxideres og kan indtræde i vandfase. Chrom transporteres med grundvand og floder, primært i form af komplekser af HCrO - 4, og ender til sidst i havet. I havet reduceres chrom(vi) igen til chrom(iii) af jern, der dermed oxideres fra jern(ii) til jern(iii). Efterfølgende kan chrom indbygges i sedimenter på havbunden som chrom-jernoxider. Fe(II) Fe(III) Fe(III), Cr(III)- oxider Båndet jernformation (BIF) Når man måler forholdet mellem chromisotoperne angiver man resultatet som en afvigelse fra den normale fordeling af isotoperne 53 Cr og 52 Cr man benævner det 53 Cr. Når værdien er positiv, har der altså fundet en fraktionering sted. Og når man måler sådanne positive værdier i bjergarter, der er aflejret ved udfældning af jernoxider i havet, afspejler det altså inputtet af chrom fra floder.

4 33 Fotos: Karin M. Frei Robert Frei i færd med at tage en vandprøve fra en af de små floder i Misionesprovinsen i Argentina. Vandprøverne bliver analyseret i et primitivt feltlaboratorium. Formålet var her at studere frigivelsen af chrom fra bjergarter i det tropiske flodmiljø og transporten af chrom til havet. En forståelse af chroms cyklus i naturen i nutiden er helt nødvendigt for at kunne anvende chrom som sporstof til at kortlægge fortidens miljø. nutidige niveau. Og endelig var perioden præget af voldsomme klimaændringer. Forud for grænsen var forløbet en periode af godt 100 millioner års varighed, hvor klimaet vekslede mellem varmeperioder og verdensomspændende istider. Man har fundet spor af mindst fire sådanne istider af op til 10 millioner års varighed, hvor jorden var dækket næsten fuldstændig af is (disse perioder har på engelsk fået navnet Snowball Earth). Det er klart, at hvis ikke disse verdensomspændende episoder af istider var bragt til ophør, havde de komplekse organismer, vi kender i dag, formentlig aldrig set dagens lys. Oxygen i atmosfære og hav Udfordringen for forskerne er at forstå, hvordan disse markante og komplekse begivenheder dvs. klimaændringer, opbygningen af stærkt metalholdige oceaner/havområder og udviklingen af livsformer hænger sammen. Det er svaret på disse store spørgsmål Robert Frei gerne vil komme et skridt nærmere. Et afgørende punkt i forståelsen er naturligt nok, hvordan oxygen-niveauet i atmosfæren og havet har udviklet sig i perioden. Helt overordnet menes atmosfærens oxygen-niveau at være steget i to omgange: Dels i en periode for mellem ca. 2,45 og 2,2 mia. år siden, og dels i distinkte faser i perioden for mellem ca. 800 og 542 mio. år siden. I denne lange periode var havet det meste af tiden karakteriset ved en lagdeling, hvor det oxygenrige overfladevand var adskilt fra det anoxiske dybhav af en overgangszone. I denne zone blev oxygen effektivt opsuget i reaktioner såkaldte redoxreaktioner med opløste grundstoffer som jern, chrom, molybden mv. Produkterne af disse reaktioner fx jernoxider blev aflejret på havbunden som kemiske sedimenter. Med tiden blev denne kemiske lagdeling af havet mindre udtalt over på grund af større opblanding i havet, hvilket i sidste ende ledte til, at også dybhavet blev oxygenholdigt for omkring 580 mio. år siden. Udviklingen af et oxygenrigt overfladevand var selvfølgelig stærkt relateret til fotosyntesen og dermed mængden af alger. Opblomstring af alger kan stimuleres af øget tilførsel af næringsstoffer fra land, og det er netop, hvad der sker, når forvitringen af bjergarter øges på landjorden. Og det kan så igen fremmes af et øget oxygenniveau i atmosfæren. På den måde er der tale om en række mekanismer, der gensigt påvirker hinanden. Fin tidsopløsning I studiet af disse mekanismer udmærker chrom sig ved at være meget følsom overfor oxygenniveauet dvs. redox-forholdene i dets omgivelser. Når der er oxygen til stede, kan chrom oxideres fra den trivalente form, Chrom(III), til den hexavalente form Chrom(VI), som er vandopløselig. Samtidig sker der en sortering, idet det som nævnt primært er den tunge chrom-isotop 53 Cr, der oxideres til den hexavalente form. Ved således at kortlægge chrom-isotopsignalet i sediment-bjergarter, der er aflejret over en lang tidsperiode, kan man opnå en fi n tidsopløsning af, hvordan oxygen-niveauet har udviklet sig. Med denne metode har Robert Frei og kolleger kunnet vise, at oxygenniveauet i atmosfæren ikke bare steg trinvist gennem hele den lange periode, men fx også faldt i perioder fx på et tidspunkt for ca. 1,88 mia. år siden. I bjergarter fra tiden lige omkring grænsen mellem prækambrium og kambrium viser chrom-analyserne, at atmosfærens niveau af oxygen som ventet steg kraftigt i denne periode. En stærk treenighed Uran opfører sig et langt stykke ad vejen ligesom chrom, idet uran ved kemisk forvitring med oxygen til stede oxideres fra formen Uran(IV) til den

5 34 FORSKNING Foto: Karin M. Frei Prækambrium og kambrium Prækambrium Millioner år Arkæikum Proterozoikum I dag! Den kambriske eksplosion I artiklen snakker vi generelt om grænsen mellem prækambrium og kambrium. Men som det fremgår af figuren betegner prækambrium i virkeligheden al den tid, der var før kambrium og det er jo langt størstedelen af Jordens historie. Som det fremgår, er prækambrium selv inddelt i en række tidsperioder, og vores historie foregår i den yngste del af prækambrium, der betegnes Neoproterozoikum. Faktisk er også denne underinddelt, idet den yngste del af neoproterozoikum betegnes Ediacarium, som er opkaldt efter Ediacara Hills i Australien, hvor man har fundet en mængde fossiler af tidligt flercellet liv (Ediacara-faunaen) Neoproterozoikum Kambrium Ediacarium Gaskiersistid Baykonuristid Marinoaistid Paleoproterozoikum Mesoproterozoikum Neoproterozoikum Feltarbejde i en afsidesliggende og utilgængelig del af provinsen San Juan i Argentina. Her blev der indsamlet carbonater fra tiden omkring overgangen til kambrium med det formål at afsløre ændringer i havets redox-forhold, som kan have været relateret til en samtidig stigning i atmosfærens indhold af oxygen. opløselige Uran(VI), som transporteres ud i havet med floder. I havet vil uran fortrinsvist binde sig til overfladen af partikler og mineraler. Den eneste signifi kante kilde til opløseligt uran i havet er afstrømning fra floder. Derfor vil kemiske sedimenter og skiferbjergarter, som er beriget med uran, indirekte afspejle, at der forud for aflejringen af disse sedimenter har fundet kemisk forvitring sted på landjorden, der er understøttet af oxygen. Et tredje interessant grundstof til at afsløre detaljer om redox-kemien i fortidens oceaner er molybden. Det har vist sig, at carbonatbjergarter, der er dannet ved kemisk udfældning af carbonat, tilsyneladende meget tæt registrerer forholdet mellem isotoperne 98 Mo og 95 Mo i det omgivende havvand. Det vil sige, at variationerne i forholdet mellem disse to isotoper indbygges i carbonaterne over tid. Ligesom chrom og uran er den primære kilde til molybden i havvand forvitring af bjergarter på landjorden, der strømmer med floder ud i havet. De tre grundstoffer udgør en stærk treenighed af sladrehanke, som ifølge Robert Frei vil gøre det muligt at udlede detaljeret information om redoxforholdene i havet og atmosfæren i den fj erne fortid. Han står nu i spidsen for et projekt finansieret af Det Frie Forskningsråd Natur og Univers, hvor han sammen med kolleger fra ind- og udland både

6 FORSKNING 35 Foto: Kent Pørksen, IGN Robert Frei kommer fra Schweiz, hvor han fik sin ph.d. fra Swiss Federal Institute of Technology (ETH) i Zürich i Efter fem års ansættelse ved det kendte isotoplaboratorium på universitetet i Bern blev han dr. phil., og kom derefter til Danmark for at lede Dansk Center for Isotopgeologi, dengang ved Geologisk Institut, Københavns Universitet. I 1999 blev han som 38-årig udnævnt til professor, og han har siden ledet forskningsgruppen indenfor geokemiske, mineralogiske og petrologiske processer ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Robert Frei har publiceret talrige artikler i førende videnskabelige tidsskrifter, og han har en udpræget tværvidenskabelige tilgang til sin forskning. Han har været primus motor i at udvikle udviklingen af det system til analyse med stabile chrom-isotoper, som er beskrevet i artiklen. vil udvikle på metoderne, og tage dem i anvendelse på prøver af bjergarter fra tiden omkring grænsen til kambrium. Prøverne vil komme fra lokaliteter over hele verden, fx fra Skotland, USA, Kina, Brasilien, Argentina og Grønland. Fokus på klimaændringer Især vil Robert Frei med sine kolleger studere bjergarter, der er aflejret i havet igennem to af de store verdensomspændende istider før grænsen til kambrium kaldet Marinoan-istiden (for ca. 635 mio. år siden) og Gaskiers-istiden (for ca. 570 mio. år siden). Arbejdshypotesen er her, at de redox-følsomme grundstoffer som chrom er velegnede til at rekonstruere disse store klimaændringer. Det kolde klima under istiderne og det varme klima, da isen smeltede væk igen, bør således kunne spores i signalet af redox-følsomme grundstoffer. Signalet vil afspejle den cyklus nævnt tidligere, hvor en varm, oxygenrig atmosfære forstærker oxidativ forvitring på land, som fremmer mobiliseringen og transport af chrom og andre stoffer til havet, hvor alger blomstrer op og dermed øger mængden af oxygen i vandsøjlen og i atmosfæren. Under det kolde istidsklima bør isotopsignalet af fx chrom være anderledes. Ved også at undersøge prøver fra bjergarter, der dengang befandt sig på land og var udsat for forvitring, vil forskerne forsøge at koble begivenheder på land med hvad der samtidig skete i oceanerne. Robert Frei tror selvfølgelig ikke, at netop dette projekt vil give det endelige svar på, hvordan miljø, klima og livet ændrede sig på overgangen mellem prækambrium og kambrium. Som det altid er tilfældet med den type forskning, handler det om at føje sten til den voksende bygning af viden, vi har om denne vigtige periode i Jordens historie. For Robert Frei vil et væsentligt succeskriterium for projektet være at få etableret det nye trekløver af stabile isotoper, chrom, uran og molybden, som et kraftfuldt værktøj i forskernes arsenal til at undersøge den fjerne fortid. Videre læsning Frei, R., Gaucher, C., Poulton, S.W. & Canfield D.E. (2009): Fluctuations in Precambrian atmospheric oxygenation recorded by chromium isotopes. Nature vol. 461, p Jens Olaf P. Pedersen: Og der kom ilt udviklingen af livsbetingelserne på jorden. Aktuel Naturvidenskab nr. 2/2000 Hans Ramløv: Da Jorden var en kæmpesnebold. Aktuel Naturvidenskab, nr. 1/2000. Artiklen bringes i samarbejde med Det Frie Forskningsråd Natur og Univers. Det Frie Forskningsråd dækker alle videnskabelige hovedområder og uddeler hvert år knap 1 mia. kr. til forskningsprojekter baseret på forskernes egne ideer. Det Frie Forskningsråd består af 84 anerkendte forskere udpeget på baggrund af deres høje faglige kompetence.

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Pladetektonik og Jordens klima

Pladetektonik og Jordens klima Pladetektonik og Jordens klima Geologi og tid - Jordens historie på 1 år 1. marts (3.800 millioner år siden): første biologiske organismer, inkl. alger 12. november (600 millioner år): komplekse livsformer

Læs mere

Copy from DBC Webarchive

Copy from DBC Webarchive Copy from DBC Webarchive Copy from: Peter Bondo Christensen : Det globale kulstofkredsløb er i ubalance This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher. www.dbc.dk

Læs mere

Da Jorden var en kæmpesnebold

Da Jorden var en kæmpesnebold Da Jorden var en kæmpesnebold Klima og geologi Det er vanskeligt at forestille sig Jorden som en kæmpemæssig snebold - fuldstændig dækket af is. Men der er meget, der tyder på, at det faktisk har været

Læs mere

Test din viden E-forløb

Test din viden E-forløb OPGAVE E8 Test din viden E-forløb Har du styr på E-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om spændingsrækken og redoxreaktioner. Ved at lave opgaverne nedenfor finder du ud af, om der er nogle områder,

Læs mere

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder.

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum DEN KAMBRISKE EKSPLOSION Den kambriske eksplosion Hovedgruppernes opståen ud fra geologiske vidnesbyrd Doushantuo Formation, Kina Fund senest dateret til 570 mio.

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

maj 2017 Kemi C 326

maj 2017 Kemi C 326 Nedenstående eksamensspørgsmål vil kunne trækkes ved eksaminationen af kursisterne på holdet KeC326. Hvis censor har indsigelser mod spørgsmålene, så kan der forekomme ændringer. Spørgsmål 1 + Spørgsmål

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Hvor er vi? Typiske Spørgsmål, som vi ønsker at kunne bevare i Historisk Geologi Hvilken type aflejring ser vi? I hvilket miljø blev de afsat? Hvorfor farveskift?

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns Tekniske

Læs mere

Environment and Energy

Environment and Energy NanoGeoScience Environment and Energy Det kan man bl.a. bruge nanoteknologien til: Vand, olie og affald Baggrund: NanoGeoScience er studier af naturens materialer på skalaer mindre end en mikrometer, hvilket

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER Unge sedimenter er løse eller UKONSOLIDEREDE Med tiden bliver

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

At trække vejret roligt om natten

At trække vejret roligt om natten Nyviden Syddansk Universitet særnummer oktober 2011 At trække vejret roligt om natten Gåden om iltens opståen Af professor Donald Canfield NYVIDEN oktober 2011 særnummer Særnummer af Nyviden. Redaktion:

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Skabelsesberetninger

Skabelsesberetninger Troels C. Petersen Niels Bohr Instituttet Big Bang til Naturvidenskab, 7. august 2017 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Universets historie

Læs mere

Skriveråd til webnyheder

Skriveråd til webnyheder Skriveråd til webnyheder Webnyheders anatomi: Klar, informativ og fængende rubrik Underrubrik med artiklens vigtigste budskaber skrevet letlæseligt. Læseren skal kunne nøjes med rubrik og underrubrik for

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Jordens mikrobielle motorer

Jordens mikrobielle motorer 6 KORT STOFSKIFTE NYT OG EVOLUTION Jordens mikrobielle motorer Der er et begrænset antal mekanismer hvorigennem levende organismer skaffer sig energi. De strukturer, der udfører disse processer, opstod

Læs mere

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed. Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Københavns

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien.

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I Kasted ose boringerne K (DGU nr. 9.977) er der fundet Bentazon og echlorprop og K (DGU

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

Eksamensspørgsmål. Spørgsmål : Atomer og bindinger (Hvilken type stof?) Spørgsmål : Ionforbindelser (Saltes opløselighed i vand

Eksamensspørgsmål. Spørgsmål : Atomer og bindinger (Hvilken type stof?) Spørgsmål : Ionforbindelser (Saltes opløselighed i vand Eksamensspørgsmål KemiC (17KeC80) Med forbehold for censors godkendelse Oversigt Spørgsmål 1 + 14: Atomer og bindinger (Hvilken type stof?) Spørgsmål 2 + 15: Ionforbindelser (Saltes opløselighed i vand

Læs mere

Spektroskopi af exoplaneter

Spektroskopi af exoplaneter Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum

Læs mere

Ideer til forsøg. Udgangspunkt: Liv og udvikling

Ideer til forsøg. Udgangspunkt: Liv og udvikling Ideer til forsøg Udgangspunkt: Liv og udvikling Morten Medici August 2018 Hvad tænker I? Benyt notatark. Snak sammen med naboen Tid: 3 minutter Mulige arbejdsspørgsmål: Hvilke tanker fik I under oplægget?

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen

Læs mere

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Københavns

Læs mere

Historisk geologi 2.kvarter Prækambrium II. Erik Thomsen

Historisk geologi 2.kvarter Prækambrium II. Erik Thomsen Historisk geologi 2.kvarter Prækambrium II Erik Thomsen Jordens historie udgør 1/3 af al tid Der har eksisteret liv på Jorden i 9/10 af den tid planeten har eksisteret Jordens størrelse gør, at den kan

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner 8. Redoxreaktioner reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner (Hel eller delvis) Der er grundlæggende 4 væsentlige kemiske reaktioner: 1. Udfældning af tungtopløselige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Københavns

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Bureau of Minerals and Petroleum Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Henrik Stendal hdal@nanoq.gl Copyright: NASA Visible Earth, the SeaWiFS

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser v Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Kemi C Heidi Byberg

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN KÆRE ELEV Snart skal I besøge Cisternerne - et gemt, underjordisk vandreservoir

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2019 (denne UVB dækker kun 1. år) Institution Uddannelse Fag

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Årsplaner for undervisning i fysik/kemi, biologi og Geografi

Årsplaner for undervisning i fysik/kemi, biologi og Geografi Søg i emner Årsplaner for undervisning i fysik/kemi, biologi og Geografi 6. - 7. klasse 2017/2018 Geografi Biologi Fysik/kemi August 32 33 Den livgivende Jord mineraler, humus og kulstof i kredsløb med

Læs mere

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag)

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) 1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) Fremstilling af jern i højovn ud fra hæmatit Støbejern, stål og smedejern og legeringer. BOS(basisk oxygen stålfremstilling) Opskriv og afstem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2019 Institution Den Jydske Haandværkerskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Kemi C Katya

Læs mere

Din årsplan er gemt

Din årsplan er gemt 2018-2019 Din årsplan er gemt Geografi Biologi Fysik/kemi August 33 34 Lost at bruge, læse og lave kort Dyrenes verden tilpasninger og forskellighed En verden af atomer grundstoffer, atomer og molekyler

Læs mere

Vendsyssel Stenklub. Sven Madsen

Vendsyssel Stenklub. Sven Madsen Vendsyssel Stenklub Sven Madsen 11. November 2015 Sådan et stykke flint er jo hverken at fossil eller en rigtig sten Kan det være interessant alligevel? Flint består af SiO 2 siliciumdioxid I naturen forekommer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi C Hasse Bonde Rasmussen 2t ke Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Metallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner

Metallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner Metallernes kemi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Metallernes kemi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbene Atomer og molekyler, Atomet

Læs mere

Jordens landskab på tværs af geologiske tidsaldre

Jordens landskab på tværs af geologiske tidsaldre Jordens landskab på tværs af geologiske tidsaldre Formål: Siden jordens dannelse, for mange millioner år siden, er der sket store forandringer; kontinenterne og oceanerne har været i konstant bevægelse,

Læs mere

Da Jorden var en kæmpesnebold

Da Jorden var en kæmpesnebold Da Jorden var en kæmpesnebold Klima og geologi Det er vanskeligt at forestille sig Jorden som en kæmpemæssig snebold - fuldstændig dækket af is. Men der er meget, der tyder på, at det faktisk har været

Læs mere

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store

Læs mere

Ren luft med iltning og ioner!

Ren luft med iltning og ioner! Ren luft med iltning og ioner! Photohydroionisering skaber hydroperoxider der er ioniseret og dermed giver luften sit naturlige forsvar mod lugt, vira, bakterier og svampesporer m.v. Oxidation er teknisk

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Torben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg

Torben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg Torben Rosenørn Aalborg Universitet Campus Esbjerg 1 Definition af syrer En syre er et stof som kan fraspalte en proton (H + ). H + optræder i vand sammen med et vandmolekyle (H 2 O) som H 3 O + Syrer

Læs mere

Fysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019

Fysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019 Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 7. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2020 (denne UVB dækker kun 1.g) Institution Uddannelse Fag

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere

VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg

VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN KÆRE ELEV Snart skal I besøge Cisternerne - et gemt, underjordisk vandreservoir i Søndermarken - og Frederiksberg Forsyning.

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus 1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Kovalent- eller Ionbinding? Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding udnyttes i for66søget. Stikord

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi C Thomas Nielsen 1kec13e

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Københavns

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse 1 Stoffers blandbarhed og det periodiske system 2 Stoffers blandbarhed og elektronparbindingen 3 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2019 (denne UVB dækker G2 og H1) Institution Uddannelse Fag og

Læs mere

Studieretningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Studieretningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: EGG 1g ke

Undervisningsbeskrivelse for: EGG 1g ke Undervisningsbeskrivelse for: EGG 1g ke Fag: Kemi B, STX Niveau: B Institution: Grindsted Gymnasium & HF (565013) Hold: 1g ke EGG Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Dennis Wowern Nielsen (DW) Forløbsoversigt

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2019 Institution Den Jydske Haandværkerskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Kemi C Katya

Læs mere

Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken. Atomer og øvelsen: Spændingsrækken

Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken. Atomer og øvelsen: Spændingsrækken Kristiansen og Cederberg Aurum Kemi for gymnasiet 1 1. udgave - 2006 pensum sider # Kemi C 2 gange 16 spørgsmål Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken Kapitel 1 5-38 1 Det periodiske system, hvilke

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere