BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET"

Transkript

1 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den COM(2012) 635 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser DA DA

2 BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING ANVENDELSE AF DIREKTIVET FRA 2008 OG FREM VIRKNING AF DIREKTIVET FOR FORBRUGERNE HINDRINGER FOR EFFEKTIVITETEN AF SØGSMÅL MED PÅSTAND OM FORBUD DE NÆSTE SKRIDT KONKLUSION DA 2 DA

3 1. INDLEDNING Ved direktiv 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud 1 på området beskyttelse af forbrugernes interesser indførtes en retslig eller administrativ procedure, der gør det muligt for forbrugerorganisationer og/eller offentlige myndigheder at indlede søgsmål med påstand om forbud mod en erhvervsdrivendes praksis, der er i strid med en række EUregler om forbrugerbeskyttelse (anført i bilaget til direktivet) i alle medlemsstater. Direktiv 98/27/EF er blevet ændret flere gange (nye direktiver er blevet tilføjet til bilaget). Af klarhedshensyn er dette direktiv blevet kodificeret ved det nugældende direktiv 2009/22/EF Medlemsstaternes gennemførelse af direktivet og anvendelsen heraf indtil 2008 Det konkluderedes i den første beretning, at den store fordel ved direktivet om søgsmål med påstand om forbud var den omstændighed, at det indførte en procedure, der gør det muligt for en enhed at indlede søgsmål med påstand om forbud for at beskytte forbrugernes kollektive interesser i hver medlemsstat. Disse procedurer blev anvendt med succes i forbindelse med nationale overtrædelser, men havde en mere begrænset indvirkning på grænseoverskridende overtrædelser. De hovedårsager, der nævntes af både medlemsstaterne og de interesserede parter til at forklare det lille antal påbud, der blev søgt i en anden medlemsstat, var de omkostninger, den kompleksitet og længden af den tid, der var forbundet med at anlægge sag i en anden medlemsstat. I Kommissionens beretning understregedes det også, at ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse (CPC-forordningen) 2 til dels forklarede de offentlige myndigheders begrænsede anvendelse af påbudsproceduren i forbindelse med grænseoverskridende overtrædelser, da mekanismerne om gensidig bistand i henhold til forordningen er billigere Metode og formålet med denne beretning I henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 2009/22/EF om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser ("direktivet") skal der vedtages en beretning om anvendelsen af direktivet hvert tredje år. Den første beretning, der oprindeligt var planlagt til 2003, blev vedtaget i november For at forberede denne anden beretning sendte Kommissionen i marts 2011 spørgeskemaer om anvendelsen af direktivet til offentlige myndigheder og forbrugerorganisationer. Kommissionen modtog 58 svar, hvoraf 37 var fra ministerier eller andre offentlige myndigheder i medlemsstaterne og 21 fra forbrugerorganisationer på nationalt eller europæisk plan. 1 2 Teksten til direktivet (EUT L 110 af , s ) findes på: (EUT L 364 af , s. 1-11). DA 3 DA

4 Desuden bestilte Kommissionen en ekstern undersøgelse 3 med henblik på at indsamle yderligere oplysninger om anvendelsen af direktivet og få et overblik over virkningen af direktivet for forbrugerne i ni medlemsstater, dvs. Østrig, Bulgarien, Frankrig, Tyskland, Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige. Disse medlemsstater blev valgt, fordi de ved siden af påbudsproceduren har systemer med kollektive erstatningssøgsmål, der allerede har været i kraft i en årrække. 2. ANVENDELSE AF DIREKTIVET FRA 2008 OG FREM 2.1. Skøn over antallet af påbud Der foreligger kun begrænsede oplysninger om antallet af nationale og grænseoverskridende påbud, der er iværksat til at forsvare forbrugernes kollektive interesser i de forskellige medlemsstater. Denne mangel på omfattende og pålidelige statistiske data skyldes, at medlemsstaterne ikke er formelt forpligtet til at føre en central database over de påbud, der er iværksat på deres område, og meddele disse oplysninger til Kommissionen. Det er derfor vanskeligt at anslå antallet af påbud, og ethvert skøn, vi foretager, skal anvendes med forsigtighed. Det er muligt at redegøre nærmere for en række dokumenterede tilfælde, men dette betyder ikke, at dette er de eneste søgsmål med påstand om forbud, der faktisk er blevet anlagt. I det spørgeskema, der blev sendt til relevante berørte parter, blev respondenterne spurgt om antallet af påbud, som de havde søgt siden 2008, både på nationalt plan og på tværs af grænserne. Der blev indberettet i alt søgsmål med påstand om forbud. Langt de fleste af disse var nationale. Respondenterne indberettede kun ca. 70 påbud med en grænseoverskridende dimension i den pågældende periode. Hvis disse tal fordeles på medlemsstater, indberettede følgende medlemsstater det største antal søgsmål med påstand om forbud fra 2008: Tyskland: Selv om der mangler centraliserede og omfattende statistiske data anførte Forbundsrepublikken Tyskland, at kun syv tyske godkendte organer/organisationer havde anlagt over søgsmål. Dette kan sagtens hænge sammen med, at kontrollen med forbrugermarkederne i Tyskland traditionelt er omfattet af privat håndhævelse. Letland: Forbrugerbeskyttelsesmyndigheden har indberettet 956 sager. Det Forenede Kongerige: Office of Fair Trading (OFT) indberettede 938 søgsmål. I Østrig identificerede den eksterne undersøgelse over 500 søgsmål, og Maltas regering indberettede 267 sager. Vedrørende påbud med en grænseoverskridende dimension indberettede følgende medlemsstater det største antal søgsmål i den pågældende periode: Tyskland: Sammenslutningen af tyske forbrugerorganisationer oplyste, at den havde iværksat ca. 20 påbud i forbindelse med grænseoverskridende overtrædelser. Østrig: Bundesarbeitskammer oplyste, at den havde anlagt 8 grænseoverskridende søgsmål med påstand om forbud. Godkendte organer/organisationer samt advokater med speciale inden for forbrugerret anlægger normalt kun søgsmål i sager, hvor de østrigske domstoles kompetence er sikret. 3 Undersøgelse af anvendelsen af direktiv 2009/22/EF om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser, gennemført af IBF International Consulting. DA 4 DA

5 Der er normalt en høj succesrate for de anlagte søgsmål. Dette skyldes imidlertid til dels, at de godkendte organer/organisationer på grund af omkostningsrisiciene i forbindelse med retssager kun anlægger søgsmål med påstand om forbud, når de er sikre på at vinde sagen Mest berørte økonomiske sektorer Selv om der har været tale om påbud i en lang række forskellige økonomiske sektorer, er hovedparten af søgsmålene med påstand om forbud koncentreret i kun et begrænset antal sektorer. Følgende økonomiske sektorer blev af respondenterne oftest nævnt som værende mest berørt af påbud: 1) Telekommunikation 2) Banker og investeringer 3) Turisme og pakkerejser Andre sektorer, som blev nævnt af flere respondenter, er fjernsalg, forsikring, energi, nonfood-forbrugsprodukter og passagertransport. Nogle få respondenter nævnte fast ejendom og reparationer i hjemmet eller udlån fra institutioner, der ikke er banker (såkaldte "kviklån"), som andre berørte sektorer De mest almindelige overtrædelser af forbrugerbeskyttelsesregler Der er iværksat påbud i forbindelse med en lang række overtrædelser af forbrugerbeskyttelseslovgivningen. Desuden har nogle medlemsstater udvidet anvendelsesområdet for påbud ud over den begrænsede liste i bilaget til direktivet. Denne udvidelse er positiv for forbrugerne. Der bør imidlertid henvises til lovgivningen i bilaget til direktivet for at sikre retssikkerhed. Tyskland, Østrig, Portugal, Spanien, Bulgarien og Nederlandene er nogle medlemsstater, hvor anvendelsesområdet for påbud er meget bredere end listen over lovgivning i bilaget til direktivet. De fleste søgsmål med påstand om forbud er imidlertid blevet indledt for kun at standse nogle få former for ulovlig praksis, der skader forbrugernes kollektive interesser. At dømme efter svarene på spørgeskemaet er følgende former for ulovlig praksis, der skader forbrugernes kollektive interesser, hyppigst resulteret i iværksættelse af påbud, ordnet efter betydning: 1) Urimelige kontraktvilkår. Dette er klart den form for praksis, der hyppigst medførte et søgsmål med påstand om forbud. 2) Urimelig handelspraksis og vildledende reklame, i samme omfang. Overtrædelser af forbrugerrettigheder, der førte til iværksættelse af et påbud, var i meget mindre omfang overtrædelser af bestemmelser vedrørende garantiregler, prisangivelser eller udsendelse af uopfordrede s. Nogle medlemsstater (navnlig Spanien) har også en gruppe påbud vedrørende anvendelsen af forbrugerkreditdirektivet. I nogle medlemsstater, hvor påbuddene har et bredere anvendelsesområde, blev der anlagt sag i forbindelse med afbrydelsen af væsentlige ydelser (f.eks. elforsyning). I dette tilfælde kan påbuddet sagtens gå DA 5 DA

6 ud på overholdelse af forbrugerrettigheder, hvorefter en part skal træffe en bestemt foranstaltning. Tilfælde som f.eks. afbrydelsen af tjenester eller forsyninger i Spanien er et godt eksempel på denne form for påbud om, at der skal gøres noget Godkendte organer/organisationer: lovgivningen i de forskellige medlemsstater Den seneste liste over godkendte organer/organisationer 4 omfatter i alt 313 godkendte organer/organisationer. Disse organers/organisationers antal og kendetegn varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat. Mens flere medlemsstater kun har udpeget et enkelte organ/en enkelt organisation (Irland, Letland, Litauen, Nederlandene, Rumænien og Sverige), har andre udpeget over 70 (Tyskland og Grækenland). Spanien, Italien og Frankrig befinder sig derimellem med over 15 og under 30 godkendte organer/organisationer. Når medlemsstaterne har udpeget et enkelt godkendt organ/en enkelt godkendt organisation er der generelt typisk tale om en offentlig myndighed med ansvar for forbrugerbeskyttelse, selv om der er undtagelser, f.eks. Nederlandene. I de medlemsstater, der har udpeget flere godkendte organer/organisationer, er det normalt tale om en blanding af offentlige myndigheder med ansvar for forbrugeranliggender på lokalt, regionalt og nationalt plan samt de mest repræsentative forbrugerorganisationer. Listen over godkendte organer/organisationer indeholder listen over organer/organisationer, der er bemyndiget til at anlægge søgsmål i en anden medlemsstat, men i mange medlemsstater har nogle retlige organer/organisationer, der ikke er omfattet af listen, også kompetence til at anlægge søgsmål på nationalt plan. Nogle forbrugerorganisationer kritiserer det vide skøn ved afgørelsen af, hvilke retlige organer/organisationer der skal omfattes af listen, hvilket kan føre til urimelige og vilkårlige afgørelser. Andre gør også gældende, at forbrugerorganisationer bør have kompetence til at anlægge søgsmål i alle medlemsstater, både i forbindelse med nationale og grænseoverskridende sager. Undersøgelsen viser også, at det afhænger af den viden og de kvalifikationer, som besiddes af det juridiske personale, der kan anvende påbud, om disse rent faktisk anvendes. Erfaringen viser også, at selv i de medlemsstater, hvor et stort antal organer/organisationer har kompetence til at anlægge søgsmål, er det kun en lille del af dem, der udnytter denne mulighed Påbud med en grænseoverskridende dimension: udformningen af direktivet og situationen i praksis For at foretage en korrekt vurdering af anvendelsen af påbud i EU bør begrebet grænseoverskridende retssager præciseres. Det fremgår, at grænseoverskridende påbud, dvs. søgsmål med påstand om forbud, der har et grænseoverskridende element, kan antage forskellige former. Direktivet blev udarbejdet for at gøre det muligt for godkendte organer/organisationer i medlemsstat A at forfølge erhvervsdrivende i medlemsstat B, hvis sidstnævnte ved at handle med forbrugere i medlemsstat A overtrådte forbrugerlovgivningen. For at gøre dette muligt fik godkendte organer/organisationer søgsmålskompetence ved udenlandske domstole. Domstolen i medlemsstat B ville på grundlag af en begæring om at udstede et forbud over for en erhvervsdrivende, der er etableret inden for dens jurisdiktion, behandle og afgøre sagen 4 EUT C 97 af DA 6 DA

7 uden at sætte spørgsmålstegn ved, om det godkendte organ/den godkendte organisation i medlemsstat A har søgsmålskompetence. Det er imidlertid et af de vigtigste resultater af undersøgelsen, at direktivets udpegning af en "grænseoverskridende sag" kun er den ene af to mulige former for søgsmål med påstand om forbud med en grænseoverskridende dimension, og den anvendes sjældent. Den anden mere almindelige form for "grænseoverskridende sag" forekommer i det samme scenarie med handel fra medlemsstat B til medlemsstat A. I modsætning til det, direktivets ophavsmænd havde for øje, anlægges en retssag imidlertid af et godkendt organ/en godkendt organisation i medlemsstat A ved en domstol i medlemsstat A. Selv om den erhvervsdrivende er etableret i udlandet, sagsøges han i det land, hvortil han retter sin erhvervsvirksomhed. Denne fremgangsmåde har den fordel, at et godkendt organ/en godkendt organisation kan anlægge sag i sin egen kendte jurisdiktion, som anvender de retsplejeregler, som organet/organisationen formentlig kender bedst. Hvis desuden den lov, der skal finde anvendelse, er loven i medlemsstat A (lex loci damni-princippet i artikel 6 i "Rom IIforordningen" 5 ), og problemet med at forkynde retslige dokumenter i udlandet kan blive løst, er denne anden mulighed for at anlægge søgsmål med påstand om forbud den letteste løsning at vælge. Dette gør det også muligt at søge et forbud over for erhvervsdrivende i tredjelande. En særlig "grænseoverskridende" sag blev indledt i maj 2009 af DECO 6 i samarbejde med Frankrigs UFC-Que Choisir og Belgiens Test-Achats. Den "samordnede indsats" vedrørte luftfartsselskabers almindelige befordringsbetingelser (direktiv 93/13/EØF). Der blev afsagt dom med hensyn til Belgien, og tre luftfartsselskaber blev pålagt at ophøre med at anvende en række kontraktvilkår, der blev anset for urimelige. Hvert skridt fra forbrugerorganisationernes side var koordineret, herunder de ledsagende kommunikationsforanstaltninger såsom pressemeddelelser. Denne form for samordnet indsats udgjorde en bestemt type grænseoverskridende samarbejde, selv om den ikke formelt kunne betragtes som en grænseoverskridende retssag Forbindelse til CPC-forordningen om grænseoverskridende overtrædelser CPC-forordningen fastsætter en ordning for gensidig bistand for nationale håndhævelsesmyndigheder, som gør det muligt for myndighederne at henvende sig til hinanden for at få bistand til undersøgelser og/eller håndhævelse for at standse en praksis, der ikke er i overensstemmelse med den lovgivning, der er anført i bilaget til forordningen. CPCforordningen har til formål at beskytte forbrugernes kollektive økonomiske interesser og ikke at behandle individuelle klager. Det fremgik af beretningen fra 2008 om direktivet om søgsmål med påstand om forbud, at CPC-forordningen havde indflydelse på anvendelsen af sådanne søgsmål, navnlig viste erfaringen, at de fleste offentlige myndigheder efter CPC-forordningens ikrafttræden har valgt at anvende dens mekanismer om gensidig bistand, når de bekæmper en ulovlig praksis fra en erhvervsdrivende i en anden medlemsstat, i stedet for at anlægge sag direkte ved domstolene i den pågældende medlemsstat, da den første mulighed kunne være billigere for dem. Svarene på spørgeskemaet i 2011 bekræfter denne tendens, selv om én offentlig myndighed i en 5 6 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II-forordningen), EUT L 199 af , s Associação Portuguesa para a Defesa do Consumidor. DA 7 DA

8 medlemsstat understregede, at søgsmål med påstand om forbud stadig udgør et værdifuldt redskab for offentlige myndigheder, som kan anvendes, såfremt CPC-mekanismerne ikke skulle opnå de forventede resultater. Endelig understregede flere respondenter, at listen over lovgivning i bilaget til direktivet om søgsmål med påstand om forbud bør tilpasses listen i bilaget til CPC-forordningen. 3. VIRKNING AF DIREKTIVET FOR FORBRUGERNE Svarene på spørgeskemaet og resultaterne af undersøgelsen viser, at søgsmål med påstand om forbud er et velegnet værktøj til at kontrollere markederne, navnlig for at sikre rimelige kontraktvilkår. I denne henseende har de medført betydelige fordele for forbrugerne som helhed. Deres virkning er imidlertid i højere grad rettet mod fremtiden og ikke i så høj grad mod at afhjælpe tidligere skader, og det er meget vanskeligt at gøre den op i penge. Selv om søgsmål med påstand om forbud som sådanne ikke giver mulighed for at kræve erstatning for tidligere skader, kan muligheden for at anvende dem i sig selv være nyttig. Som et styringsværktøj kan de anvendes som et afskrækkende middel uden inddragelse af en domstol. En anden vigtig konklusion er, at søgsmål med påstand om forbud fungerer særdeles godt sammen med markedsdeltagere, der overholder loven i et vist omfang. Over for erhvervsdrivende, som bevæger sig på kanten af loven, og kriminelle aktører er søgsmål med påstand om forbud ikke altid en passende mekanisme til at bringe en ulovlig praksis til ophør. Ifølge flere af de adspurgte kan der i sådanne situationer være behov for strafferetlige og administrative sanktioner og indførelse af specifikke begrænsninger for udøvelsen af forretningsaktiviteter for at sikre, at forbrugerbeskyttelseslovgivningen overholdes Reduktion af antallet af overtrædelser af forbrugerbeskyttelsesregler Selv om de fleste adspurgte respondenter og eksperter anførte, at virkningen af søgsmål med påstand om forbud ikke kun kan måles i antallet af sager, der er anlagt ved domstolene, er det også en vigtig mulighed, som kan anvendes til at få virksomheder til at bringe overtrædelser til ophør frivilligt. For flere interesserede parter har selve muligheden for at kunne anlægge et søgsmål med påstand om forbud en iboende afskrækkende virkning i forhandlingerne med dem, der overtræder lovgivningen. På den anden side har andre erhvervsdrivende i visse tilfælde, når en påstand om forbud tages til følge, og en erhvervsdrivendes praksis erklæres ulovlig, en tendens til at afholde sig fra at anvende en lignende praksis, selv om de ikke er retligt bundet af afgørelsen. Under hensyntagen til resultaterne af undersøgelsen og svarene på spørgeskemaet konkluderer vi, at direktivet til en vis grad har øget overholdelsen af lovgivningen om forbrugerbeskyttelse blandt økonomiske aktører i visse sektorer af økonomien, selv om der ikke foreligger tilstrækkeligt mange data til at anslå denne reduktion i procent Reduktion af antallet af skader, der påføres forbrugere Det er en vigtig konklusion af undersøgelsen, at direktivet har haft direkte kvalitative fordele for forbrugerne, selv om det ikke nødvendigvis var muligt at gøre disse fordele op i penge. Grunden hertil er, at det i mange tilfælde ikke er muligt at fastslå det præcise antal forbrugere, DA 8 DA

9 der potentielt lider skade som følge af en ulovlig praksis. Endvidere er mange af de kontraktvilkår, der erklæres ulovlige efter et søgsmål med påstand om forbud, ikke relateret til den pris, der skal betales af forbrugere. For at vurdere den mulige virkning af søgsmål med påstand om forbud med hensyn til at reducere de skader, der påføres forbrugere, bør man være særlig opmærksom på urimelige kontraktvilkår, der kan have en umiddelbar direkte indvirkning på forbrugernes forpligtelser i henhold til aftalen. Når en domstol erklærer et bestemt kontraktvilkår ugyldigt, kan den erhvervsdrivende ikke længere anvende det pågældende vilkår i alle aftaler. Dette er til fordel for forbrugeren, navnlig hvis vilkåret regulerer prisstigninger eller andre økonomiske virkninger, og i et sådant tilfælde kan fordelen gøres op i penge, da mange forbrugere vil reducere deres fremtidige betalinger som en direkte følge af søgsmål med påstand om forbud. F.eks. er "afrundingssagerne" i Spanien resulteret i et forbud mod nye ulovlige gebyrer i en række sektorer (banker, telekommunikation, parkering). I Østrig blev der eksempelvis anlagt et søgsmål med påstand om forbud mod urimelige vilkår i en østrigsk banks bankkontrakter. I august 2009 oplyste banken sine kunder om i kontoudtogene, at priserne for anfordringskonti ville blive hævet pr. 1. oktober i overensstemmelse med stigningen i forbrugerprisindeksen for 2008 svarende til en stigning på 3,2 %. Banken henviste til indekseringsklausulen i standardkontraktvilkårene, som gjorde det muligt for banken automatisk at hæve priserne for løbende forpligtelser én gang om året på grundlag af udviklingen i forbrugerprisindekset. Dette påbud havde en væsentlig virkning for forbrugerne, da de fleste andre banker, der have anvendt lignende vilkår, i foråret 2011 undlod automatisk at hæve prisen, og dette var til gavn for flere millioner kunder i østrigske banker. Dette er et klart eksempel på, at en påstand om forbud, der tages til følge, kan være direkte medvirkende til, at loven overholdes, ikke kun med hensyn til den sagsøgte, men for hele den økonomiske sektor. Desuden var fordelen for forbrugerne let at gøre op i penge. Et andet tilfælde, hvor fordelen for forbrugerne som følge af en vunden sag er blevet opgjort i penge, er Foxtons-sagen i Det Forenede Kongerige 7 (vedrørende urimelige vilkår i lejeaftaler med mindre udlejere (consumer landlords)). Rimelighedstesten vedrørte Foxtons' a) vilkår for fornyelsesprovision, b) provision af salg af ejendommen og c) fornyelsesprovision ved salg til tredjemand. High Court fastslog formelt, at visse vilkår i Foxtons' kontrakter var urimelige, og udstedte et forbud mod, at Foxtons anvender disse eller lignende vilkår eller indsætter disse vilkår i fremtidige kontrakter. Ifølge OFT udgør fordelen for forbrugerne 4,4 mio. GBP, selv om en af de adspurgte er af den opfattelse, at den positive virkning let kan vise sig at være gange højere Virkninger af søgsmål med påstand om forbud for individuelle forbrugere, der er berørt af overtrædelser: klagemuligheder i forskellige medlemsstater Som hovedregel giver proceduren for søgsmål med påstand om forbud, som blev indført med direktivet, ikke mulighed for, at forbrugere, der har lidt skade på grund af en ulovlig praksis, kan opnå erstatning. Klagemulighederne for forbrugere, der er berørt af en erhvervsdrivendes praksis, som er erklæret ulovlig efter et søgsmål med påstand om forbud, varierer imidlertid fra medlemsstat til medlemsstat. Nogle medlemsstater lader i et vist omfang virkningen af et 7 DA 9 DA

10 søgsmål med påstand om forbud komme de berørte forbrugere til gode. Flere af dem, der besvarede spørgeskemaet, og af de adspurgte understregede betydningen af at udvide virkningerne af søgsmål med påstand om forbud til at omfatte individuelle forbrugere, således at de kan opnå passende erstatning for den lidte skade. Nogle klagemuligheder, både af individuel og kollektiv art, som er til rådighed for forbrugere i de forskellige medlemsstater, er beskrevet nedenfor. a) Individuelle klagemuligheder I de fleste medlemsstater er der ingen forbindelse mellem et søgsmål med påstand om forbud og tildeling af erstatning til forbrugere for den skade, der er lidt som følge af en ulovlig praksis. Forbrugere, hvis rettigheder er blevet krænket, er derfor nødt til at håndhæve deres rettigheder ved at anlægge sag ved en almindelig domstol, enten individuelt eller kollektivt, i de medlemsstater, hvor der findes kollektive søgsmålsordninger. I mange medlemsstater er domstole, der behandler sådanne søgsmål anlagt af forbrugere for at opnå erstatning, desuden ikke bundet af den tidligere afgørelse i søgsmålet med påstand om forbud. Forbrugere, der søger erstatning, vil skulle godtgøre overtrædelsen, skaden og årsagsforbindelsen mellem de to. I nogle medlemsstater er situationen imidlertid en anden. Ifølge den bulgarske kommission for forbrugerbeskyttelse kan forbrugere f.eks. påberåbe sig en eksigibel retsafgørelse om en påstand om forbud, når de fremsætter et erstatningskrav, og skal kun bevise omfanget af den lidte skade. I Luxembourg kan forbrugere anvende retsafgørelsen om et påbud til at anmode "juge de paix" om at tildele erstatning. I Irland har domstolen mulighed for at kræve, at den erhvervsdrivende betaler erstatning til en forbruger, der har lidt tab som følge af den erhvervsdrivendes handlinger. I Malta kan der i forbindelse med den administrative procedure pålægges genoprettelse af en tidligere tilstand med hensyn til forbrugerens penge eller ejendom. I andre medlemsstater kan forbrugere, der er berørt af en ulovlig praksis, opnå erstatning gennem håndhævelse af en retsafgørelse, og domstolen kan derpå afgøre, hvordan forbrugere, der er berørte af den ulovlige praksis, bør ydes erstatning, f.eks. ved at få den erhvervsdrivende til at tilbagebetale uretmæssigt betalte beløb. I Nederlandene accepterede en domstol, at den retsstridige karakter af en virksomheds adfærd også blev fastslået med hensyn til den individuelle sagsøger, for så vidt som han tilhørte den gruppe, der var nævnt i afgørelsen. Dette betyder, at afgørelsen om adfærdens retsstridige karakter i et kollektivt søgsmål kan tages som udgangspunkt i et senere opfølgende søgsmål. Proceduren med søgsmål med påstand om forbud hjalp således en individuel sagsøger med at påvise den retsstridige karakter af den sagsøgtes adfærd. b) Kollektive klagemuligheder I nogle af de medlemsstater, hvor der findes kollektive søgsmålsordninger, kan anlæggelsen af et søgsmål med påstand om forbud, der tages til følge, have visse konsekvenser for et kollektivt søgsmål, der er anlagt af de berørte forbrugere med henblik på at kræve erstatning som følge af den ulovlige praksis foruden de ovennævnte normale virkninger af en påstand om forbud, der tages til følge. I Spanien er der mulighed for til påstanden om forbud at knytte en anmodning om tilbagebetaling af de beløb, der er modtaget af forbrugere i forbindelse med en ulovlig praksis, DA 10 DA

11 og den afgørelse, hvori en praksis erklæres ulovlig, vil også i dette tilfælde fastsætte den erstatning, som den erhvervsdrivende skal betale. Hvis de berørte forbrugere er blevet identificeret, fastsætter domstolen det beløb, som de hver især skal modtage. Der er imidlertid en række proceduremæssige hindringer, som gør det vanskeligt i praksis at kombinere både påstanden om forbud og påstanden om erstatning. I Nederlandene kan parter, der handler på vegne af forbrugere, som er påført skade, anlægge et anerkendelsessøgsmål med henblik på at få fastslået, at en overtrædelse er blevet begået af den part, der har forvoldt skaden. Denne anerkendelsesdom anses for at være et incitament for parterne til at nå frem til et forlig og gøre forliget bindende ved hjælp af den nederlandske lov om kollektive søgsmål (Wcam 8 ). I henhold til loven fra 2005 om kollektiv afvikling af masseskade kan appelretten i Amsterdam gøre et forlig om masseskade mellem en enhed, der repræsenterer kollektive interesser, og den person/de personer, der forårsager skaden, bindende for alle sagsøgere i det kollektive søgsmål. Udgangspunktet er en aftale, som søger at erstatte kollektive skader. De parter, der har opnået aftalen, indgiver en fælles anmodning til retten i Amsterdam om at erklære aftalen for bindende. Af afgørende betydning i forbindelse med Wcam er den omstændighed, at hele gruppen af skadelidte er bundet af forliget, så snart retten har erklæret aftalen for bindende. Der er imidlertid en opt-outmulighed. En af begrænsningerne ved denne ordning er, at den kun fungerer, hvis parterne når frem til en aftale, og selv en afgørelse om, at adfærden er retsstridig, er ikke altid tilstrækkelig til at sikre, at der opnås et forlig. I Bulgarien kan et krav om erstatning fra de skadelidte indgives på samme tid som et søgsmål med påstand om forbud. Retten fastsætter en tidsfrist, inden for hvilken de skadelidte kan erklære, at de vil deltage i retssagen. Efter at have truffet afgørelse kan retten fastsætte, at der skal betales erstatning til de skadelidte. Retsafgørelsen er bindende for skadevolderen, sagsøgerne og alle personer, der led skade som følge af samme overtrædelse og ikke har erklæret, at de vil indgive et individuelt krav. Søgsmålet med påstand om forbud går forud for erstatningssøgsmålet. Hvis påstanden om forbud tages til følge, kan en gruppe af forbrugere anlægge et erstatningssøgsmål. I denne (nye) retssag behøver de ikke at bevise, at lovgivningen er overtrådt (ulovlig praksis eller urimeligt vilkår); de skal kun bevise omfanget af den lidte skade. Selv om det repræsentative søgsmål kan behandles under samme procedure som søgsmålet med påstand om forbud eller i en særskilt procedure, opdeler retterne ofte de to søgsmål i særskilte procedurer. Med hensyn til kollektiv håndhævelse på forbrugerområdet spiller forbrugerombudsmanden i Sverige også en central rolle, da denne kan anlægge et gruppesøgsmål om erstatning på vegne af en lang række forbrugere i søgsmål med påstand om forbud. Denne mulighed er imidlertid kun blevet udnyttet i et begrænset antal tilfælde. 4. HINDRINGER FOR EFFEKTIVITETEN AF SØGSMÅL MED PÅSTAND OM FORBUD Hindringerne for, at søgsmål med påstand om forbud er effektive, kan klassificeres i følgende grupper: finansielle risici, procedurens længde, procedurens kompleksitet, begrænset retsvirkning af afgørelserne og håndhævelse af afgørelserne. 8 Wet collectieve afwikkeling massaschade DA 11 DA

12 4.1. Finansiel risiko forbundet med sagsanlæg Sagsomkostningerne angives som en af de væsentlige hindringer for en mere udbredt anvendelse af søgsmål med påstand om forbud. Selv om retsafgifterne generelt er lave, og advokater ikke er urimeligt dyre i alle lande, er omkostningerne fortsat en alvorlig bremse, navnlig på grund af "princippet om, at taberen betaler". For at begrænse risikoen for at betale modpartens afgifter og omkostninger anlægges kun sager, der "med sikkerhed kan vindes". Godkendte organer/organisationer, der har flere midler, er imidlertid undertiden rede til at anlægge en sag ved domstolene med risiko for at tabe den, når det drejer sig om et principspørgsmål. Men selv om de vinder en sag, kan godkendte organer/organisationer alligevel pådrage sig en finansiel risiko: Berørte parter nævner også risikoen for, at sagsomkostningerne ikke godtgøres, selv om sagsøgeren vinder sagen, fordi den sagsøgte ikke er i stand til at betale omkostningerne. I nogle medlemsstater, f.eks. Østrig, er den part, der anlægger et søgsmål med påstand om forbud, desuden forpligtet til at betale erstatning, hvis den afgørelse, der træffes i sagen om foreløbige forholdsregler, efterfølgende ophæves i hovedsagen. Den finansielle risiko i forbindelse med søgsmål med påstand om forbud begrænses i nogle medlemsstater, hvor organisationer, der forsvarer kollektive interesser, er fritaget for retsafgifter og endog kan ansøge om et tilskud under den generelle retshjælpsordning. Dette er tilfældet i f.eks. Spanien, og ordningen overvejes også i Nederlandene. I Spanien omfatter denne ret til retshjælp advokatsalærer, offentliggørelse af meddelelser eller bekendtgørelser, kopier, certifikater osv. Selv i de medlemsstater, hvor forbrugerorganisationer har adgang til retshjælpsordninger, er betalingen for de annoncer i massemedierne, der er nødvendige, når forbrugerorganisationer anlægger et kollektivt erstatningssøgsmål foruden søgsmålet med påstand om forbud, imidlertid et af de største problemer, som forbrugerorganisationerne står over for, da denne omkostning ikke godtgøres. I Bulgarien modtager forbrugerorganisationer ikke noget tilskud til retssager, men der stilles midler til rådighed for dem på grundlag af, hvilke foranstaltninger de har truffet til fordel for forbrugerne i det foregående år. Et af kriterierne for tildelingen af statstilskuddet til forbrugerorganisationer er antallet af søgsmål med påstand om forbud, der er anlagt ved domstolene i det foregående år. Desuden er der i Bulgarien fastsat yderligere kriterier i civilprocesloven med hensyn til, om påstandene kan realitetsbehandles, hvorved "godkendte organer/organisationer" skal bevise, at de er i stand til at afholde udgifterne i forbindelse med behandlingen af sagen, herunder sagsomkostninger Procedurens længde Den anden hindring er procedurens længde. Opfattelsen af, hvilken længde der er acceptabel, varierer fra medlemsstat til medlemsstat. Det er værd at påpege, at procedurens længde ikke knytter sig til selve mekanismen, men derimod til de nationale retssagers iboende langsommelighed. I Sverige garanterer eksistensen af en særlig domstol, Marknadsdomstolen, som hovedsagelig beskæftiger sig med søgsmål med påstand om forbud med henblik på beskyttelse af kollektive forbrugerinteresser, en forholdsvis hurtig procedure i sådanne sager. Alligevel er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved Marknadsdomstolen stadig ca måneder. I andre medlemsstater kan længden af hele proceduren gennem tre retsinstanser endog overstige 5 år i visse komplekse sager. DA 12 DA

13 En anden hindring i forbindelse med procedurens længde er, hvornår der kan kræves håndhævelse. Det forholder sig f.eks. således i Spanien, at selv om loven som hovedregel giver mulighed for foreløbig fuldbyrdelse af enhver dom, og der ikke gælder særlige regler for kollektive søgsmål, som strider mod denne hovedregel, har domstolene normalt besluttet ikke at tillade fuldbyrdelse på grund af den foreløbige karakter af disse udtalelser, og de godkendte organer/organisationer er derfor forpligtet til at vente indtil den endelige afgørelse. I Bulgarien betød ikrafttrædelsen af den nye civilproceslov i 2008, at retsafgørelser om søgsmål med påstand om forbud i tilfælde af appel først kan håndhæves, når tredjeinstansretten har truffet en afgørelse Procedurens kompleksitet De fleste berørte parter og eksperter er af den opfattelse, at en anden væsentlig bremse for en mere udbredt anvendelse af søgsmål med påstand om forbud er procedurens reelle eller opfattede kompleksitet. Dette problem forværres i grænseoverskridende sager på grund af det manglende kendskab til materielle og proceduremæssige regler i andre medlemsstater. I denne forbindelse er et af de problemer i grænseoverskridende sager, som er nævnt af berørte parter og eksperter, vanskeligheden ved at anvende den internationale privatrets bestemmelser, navnlig vedrørende retternes kompetence (forordning 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, "Bruxelles I-forordningen" 9 ) og lovvalgsregler (forordning 864/2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt, "Rom II-forordningen" 10 ). Det er vanskeligt at forstå på grundlag af bemærkningerne fra berørte parter, om dette skyldes manglende viden, uerfarenhed eller lovgivningens svaghed. Harmoniseringen af den internationale privatrets bestemmelser på EU-plan har uden tvivl øget retssikkerheden i forhold til situationen for nogle år siden, hvor hver medlemsstat anvendte sine egne regler. Trods harmoniseringen af disse bestemmelser kan der alligevel stadig herske tvivl om fortolkningen af disse bestemmelser, indtil EU-Domstolen er fremkommet med yderligere retningslinjer for anvendelsen heraf, navnlig for så vidt angår forordningen om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt, "Rom II-forordningen", som ikke har fundet anvendelse i EU så længe. Kompleksiteten af søgsmål med påstand om forbud i grænseoverskridende sager forstærkes af andre problemer af mere praktisk art, f.eks. sprogbarrierer og også vanskeligheden ved at få adgang til virksomhedsoplysninger i udlandet. Et af problemerne er at identificere en udenlandsk erhvervsdrivende og finde hans adresse. Dette gør det vanskeligere at sende advarselsskrivelser eller anlægge sag. Selv hvis den erhvervsdrivende identificeres, kan det tage lang til at forkynde meddelelser for udenlandske virksomheder og være resultatløst, navnlig når erhvervsdrivende kun opgiver postboksadresser eller falske adresser EFT L 12 af , s EUT L 199 af , s Forordning (EF) nr. 1393/2007 og nr. 1206/2001 har øget hastigheden og retssikkerheden i forbindelse med forkyndelse af dokumenter og bevisoptagelse på tværs af grænserne. DA 13 DA

14 4.4. Begrænset virkning af afgørelserne I mange medlemsstater er en afgørelse kun obligatorisk med hensyn til den konkrete sag og de involverede parter. I nogle medlemsstater anvendes dette princip mindre strengt, navnlig hvad angår ugyldigheden af urimelige kontraktvilkår. Frankrig er et godt eksempel på en streng anvendelse af dette princip, da annulleringen af urimelige klausuler kun berører den erhvervsdrivendes fremtidige kontrakter, hvilket gør retssager mod urimelige vilkår nytteløse, når det omtvistede kontraktvilkår ikke længere anvendes af den erhvervsdrivende over for forbrugerne. Når en klausul erklæres urimelig i Spanien, er konsekvensen heraf, at klausulen bliver ugyldig med virkninger ex tunc, hvilket indebærer genoprettelse af den tidligere situation og en forpligtelse til at tilbagebetale de berørte forbrugere de penge, der ulovligt var betalt ved anvendelsen af den urimelige klausul. Desuden har domstolene fastslået i visse sager, at virkningerne af ugyldighed bør udvides til andre virksomheder, der anvender samme kontraktvilkår. Et andet problem er den omstændighed, at anvendelsesområdet for et søgsmål med påstand om forbud ikke er hele Europa, hvilket indebærer, at en erhvervsdrivende, som bevæger sig på kanten af loven, kan flytte fra den ene medlemsstat til den anden og gentage sine aktiviteter. En berørt part nævnte også den omstændighed, at afgørelser i mange jurisdiktioner ikke kan forkyndes over for enkeltpersoner. I Det Forenede Kongerige kan OFT anlægge sag for vildledende reklame mod "enhver person", der er involveret i formidlingen af en reklame (f.eks. virksomhedsledere og administrerende direktører) Håndhævelse af afgørelser De vanskeligheder, der er fremhævet i de foregående afsnit, vedrører hovedsagelig den fase, hvor der træffes afgørelse om søgsmålet med påstand om forbud. På grundlag heraf kan det antages, at så snart hindringerne er overvundet, og det godkendte organ/den godkendte organisation har opnået en endelig positiv afgørelse, er sagen løst. Dette er imidlertid ikke nødvendigvis tilfældet, da den omstændighed, at der træffes en positiv afgørelse, i mange tilfælde ikke betyder, at den rent faktisk håndhæves, og at overtrædelsen bringes til ophør. Mange berørte parter understregede vanskeligheden ved at sikre gennemførelsen af vedtagne afgørelser, navnlig i tilfælde, hvor sælgeren eller tjenesteudbyderen ignorerer afgørelsen, uanset de pålagte sanktioner. Erfaringen har vist, at overtrædelser kun kan anfægtes behørigt, når erhvervsdrivende forventer en sanktion, som er tilstrækkeligt afskrækkende og faktisk håndhæves. Hvis sanktionen ikke er tilstrækkeligt afskrækkende, accepterer mange erhvervsdrivende bevidst omkostningerne ved en retssag, som er lave i forhold til den opnåede fortjeneste. De sanktioner, der iværksættes for manglende efterkommelse af afgørelser, varierer fra medlemsstat til medlemsstat, men de anses generelt for ikke at være tilstrækkeligt afskrækkende. I Nederlandene er det muligt at pålægge betaling af et engangsbeløb, hvis domstolens afgørelse ikke efterkommes. Når dette sker, og der pålægges betaling af et engangsbeløb, går dette beløb til den anden part. I Sverige udstedes påbud under fastsættelse af en bøde i tilfælde af manglende efterkommelse. I Bulgarien pålægges enhver person, der DA 14 DA

15 ikke efterkommer et påbud, en økonomisk sanktion på mellem og BGN 12. I Spanien er der en daglig tvangsbøde for manglende efterkommelse på mellem 600 og EUR for hver dags forsinkelse med at gennemføre retsafgørelsen. Enhver, som vedvarende nægter at efterkomme en retsafgørelse, kan teoretisk pålægges strafferetlige sanktioner i Spanien, men dette er, så vidt vides, aldrig sket i en sag vedrørende påbud. 5. DE NÆSTE SKRIDT 5.1. Indledning Trods deres begrænsninger anses søgsmål med påstand om forbud af langt størstedelen af berørte parter og eksperter for at være et nyttigt redskab med et betydeligt potentiale, hvis de konstaterede mangler afhjælpes. I Europa-Parlamentets beslutning af 2. februar 2012 om en sammenhængende EU-strategi for kollektive retsmidler er Europa-Parlamentet af den opfattelse, at "forbud ligeledes spiller en vigtig rolle i forbindelse med beskyttelsen af borgernes og virksomhedernes rettigheder i henhold til EU-lovgivningen, og mener, at de mekanismer, der er indført i henhold til forordning (EF) nr. 2006/2004 om forbrugerbeskyttelsessamarbejde samt direktiv 2009/22/EF om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser, kan forbedres betydeligt med henblik på at fremme samarbejde og forbud i grænseoverskridende sager". Mulige foranstaltninger foreslået af berørte parter med henblik på at forbedre effektiviteten af påbud: a) Foranstaltninger af ikke-lovgivningsmæssig karakter Der findes foranstaltninger, der kan øge anvendelsen af søgsmål med påstand om forbud og effektiviteten heraf uden at ændre lovgivningen, enten på europæisk eller på nationalt plan. En sådan mulig foranstaltning er at tilrettelægge oplysningskampagner og uddannelse for godkendte organer/organisationer inden for anvendelsen af påbud, da mange af dem ikke har tilstrækkeligt kendskab til at udnytte dem. På tilsvarende vis foreslår nogle berørte parter, at der indføres mekanismer (f.eks. et websted) til at offentliggøre tilfælde af søgsmål med påstand om forbud i hele Europa. Et sådan websted kunne også indeholde oplysninger om anvendelsesområdet for påbud og de proceduremæssige regler i de forskellige medlemsstater, oversat til alle EU's officielle sprog. b) Mulige ændringer af lovgivningen De fleste berørte parter mener, at direktivet er en ligetil og veludformet lovgivning. Det fremgår imidlertid, at omfanget af anvendelse og effektiviteten af søgsmål med påstand om forbud varierer mere fra medlemsstat til medlemsstat, end det ville være ønskeligt. Direktivet indeholder en række grundlæggende regler, men giver medlemsstaterne et stort spillerum til at udforme de nærmere bestemmelser i forbindelse med søgsmål med påstand om forbud, herunder de proceduremæssige regler, samt deres anvendelsesområde og virkninger. Den ulige effektivitet af søgsmål med påstand om forbud i forskellige medlemsstater skyldes 12 Mellem og EUR på grundlag af vekselkursen pr. 21. juni DA 15 DA

16 hovedsagelig forskelle i den måde, hvorpå medlemsstaterne har gennemført direktivet i den nationale lovgivning, og forskelle i deres proceduremæssige og materielle regler. Flere respondenter, herunder en række offentlige myndigheder i medlemsstaterne, går ind for en større grad af harmonisering (med hensyn til frister for at anlægge sagen, fristen for at afsige en retsafgørelse og omkostninger) i de forskellige medlemsstaters påbudsprocedurer, i det mindste i forbindelse med grænseoverskridende sager. Under alle omstændigheder ville det være hensigtsmæssigt, at de bestemmelser, der er særlig nyttige til at forbedre effektiviteten af søgsmål med påstand om forbud, og som anvendes i en række medlemsstater, indføres i de andre medlemsstater. Berørte parter har foreslået en række mulige foranstaltninger, som vil sikre, at søgsmål med påstand om forbud anvendes oftere og er mere effektive. Det er foreslået, at nogle af de foranstaltninger, der allerede findes i en række medlemsstater, indføres på europæisk plan. De vigtigste af disse er følgende: 1. Udvidelse af anvendelsesområdet for direktivet til alle forbrugerbeskyttelsesregler. Flere berørte parter går ind for at udvide anvendelsesområdet for søgsmål med påstand om forbud ud over listen i bilaget, som det allerede er tilfældet i nogle medlemsstater. F.eks. betragtes lovgivning om beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger i stigende grad som "forbrugerlovgivning". 2. Udvidelse af virkningerne af afgørelserne. De fleste berørte parter er af den opfattelse, at forbrugerne bør have direkte fordel af en dom efter en vundet sag og ikke være tvunget til at anlægge nye sager for at håndhæve deres rettigheder. Der bør i direktivet indføres klare bestemmelser om muligheden for at betale erstatning til forbrugere og metoden til at gøre dette. Endvidere skal forældelsesfristen for krav fra forbrugere, der er berørt af overtrædelsen af bestemmelserne, suspenderes under søgsmålet med påstand om forbud. Når et kontraktvilkår erklæres ulovligt, bør virkningen af denne afgørelse udvides til at omfatte alle lignede nuværende og fremtidige kontrakter (det er allerede tilfældet i nogle medlemsstater). 3. Hastesager om foreløbige forholdsregler. Flere berørte parter gik ind for en bestemmelser, som kræver obligatorisk brug af en fremskyndet procedure for alle søgsmål med påstand om forbud og ikke kun "efter omstændighederne", som fastsat i direktivets artikel 2. Da forskellige nationale lovgivninger imidlertid ikke har samme forståelse af betydningen af "fremskyndet procedure", bør direktivet indeholde visse krav vedrørende den fremskyndede procedure, f.eks. med hensyn til frister for at afsige retsafgørelsen om påbuddet. 4. Ret til information. Flere berørte parter anførte, at godkendte organer/organisationer bør have ret til at få adgang til navnet og den juridiske adresse på virksomheder, der er involveret i ulovlig praksis. Virksomheder bør forpligtes til at offentliggøre de standardkontrakter, de anvender, som det er tilfældet i Spanien, hvor standardkontraktvilkår skal registreres i "Registro de Condiciones Generales de la Contratación". De fleste berørte parter er også af den opfattelse, at afgørelser bør offentliggøres for at informere forbrugere og afskrække erhvervsdrivende. Dette er allerede tilfældet i nogle medlemsstater. 5. Finansiering. De fleste berørte parter er af den opfattelse, at princippet om, at "taberen betaler" fortsat bør finde anvendelse i forbindelse med søgsmål med påstand DA 16 DA

17 om forbud. Nogle tilkendegav imidlertid, at dette princip bør anvendes på en fleksibel måde, som er fordelagtig for godkendte organer/organisationer, som det er tilfældet i nogle medlemsstater. 6. Håndhævelsen af afgørelser bør forbedres. Med henblik herpå mener flere berørte parter, at medlemsstaterne bør forpligtes til at indføre afskrækkende sanktioner for manglende efterkommelse af påbud for at sikre, at urimelig handelspraksis ikke kan betale sig for erhvervsdrivende. Endelig anførte flere berørte parter, herunder offentlige myndigheder fra nogle medlemsstater, at der bør indføres en ordning for kollektive søgsmål for forbrugere på europæisk plan, foruden mulige forbedringer i forbindelse med søgsmål med påstand om forbud. 6. KONKLUSION På grundlag af ovenstående resultater kan Kommissionen drage følgende konklusioner om direktivets anvendelse: Trods deres begrænsninger udgør søgsmål med påstand om forbud et nyttigt redskab for beskyttelsen af forbrugernes kollektive interesser. Godkendte organer/organisationer er efterhånden ved at få kendskab til de muligheder, som direktivet giver dem, og få erfaring med at anvende det. Der er imidlertid store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til omfanget af anvendelse og effektiviteten af påbud. Dog forholder det sig således, at selv i de medlemsstater, hvor påbud betragtes som ret effektive og har stor udbredelse, udnyttes deres potentiale ikke fuldt ud på grund af en række mangler, der er identificeret i denne beretning. De vigtigste er: de høje sagsomkostninger, procedurens længde, procedurens kompleksitet, de forholdsvis begrænsede virkninger af afgørelserne om påbud og vanskeligheden ved at håndhæve dem. Disse vanskeligheder gør sig endnu mere gældende i forbindelse med søgsmål med påstand om forbud med en grænseoverskridende dimension. Kommissionen noterer sig de problemstillinger, der er rejst af berørte parter, og deres forslag til at afhjælpe dem. Kommissionen vil fortsat overvåge anvendelsen af direktivet i medlemsstaterne. Den vil endvidere vurdere, hvordan de problemstillinger, der er identificeret i denne beretning, bedst kan tages op over for medlemsstaterne, og hvordan der kan opnås forbedringer inden for den gældende lovgivning. Kommissionen er af den opfattelse, at der ikke synes at være tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at foreslå ændringer af direktivet på nuværende tidspunkt, og vil nyvurdere situationen, når den udarbejder den efterfølgende beretning om direktivets anvendelse. DA 17 DA

1. Identifikation af den adspurgte

1. Identifikation af den adspurgte Revision af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (2006/2004/EF) Denne offentlige høring er et led i revisionen af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (2006/2004/EF). Dette dokument

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF)

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF) 1985L0374 DA 04.06.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

7161/03 HV/hm DG H I DA

7161/03 HV/hm DG H I DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 25. marts 2003 7161/03 FRONT 22 COMIX 139 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Kongeriget Spanien med henblik på vedtagelse af Rådets direktiv

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN 2.8.2013 Den Europæiske Unions Tidende C 223/1 (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-KOMMISSIONEN Retningslinjer for de forskellige kategorier

Læs mere

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ), under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ( 2 ),

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ), under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ( 2 ), L 77/36 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende 14. 3. 98 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. Arv og testamente {SEK(2005) 270} (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. Arv og testamente {SEK(2005) 270} (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 01.03.2005 KOM(2005) 65 endelig GRØNBOG Arv og testamente {SEK(2005) 270} (forelagt af Kommissionen) DA DA 1. INDLEDNING Med denne grønbog indledes

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol IP-ret

Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol IP-ret Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol Enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol ser ud til at blive en realitet Tirsdag den 19. februar 2013 underskrev en række europæiske lande

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven NOTAT 1. december 2014 14/06943-2 Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven Baggrund Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for virksomhederne og forbrugerne. Den skal således medvirke

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten op oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om regler for offentlige udbud i forbindelse med den aktuelle asylkrise

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om regler for offentlige udbud i forbindelse med den aktuelle asylkrise EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 9.9.2015 COM(2015) 454 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om regler for offentlige udbud i forbindelse med den aktuelle asylkrise DA DA

Læs mere

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 06.07.2012 ARBEJDSDOKUMENT om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Notat til Julian PRIESTLEY Generalsekretær

EUROPA-PARLAMENTET. Notat til Julian PRIESTLEY Generalsekretær EUROPA-PARLAMENTET SJ-0190/01 JDW/cn Luxembourg, den 17. august 2001 SJ(00)D/27266 Notat til Julian PRIESTLEY Generalsekretær Om: Udtalelse om tjenestemænds ret til godtgørelse af ikke afholdt ferie ved

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet Indkaldelse af forslag EACEA 47/2014: Europæiske platforme Gennemførelse af kulturdelprogrammets ordninger: europæiske platformsprojekter Indledning Denne

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.4.2008 KOM(2008) 223 endelig 2008/0089 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 om

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark1) I medfør af 18, stk. 2, 19, stk. 3 og 221, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 om investeringsforeninger

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015 21. september 2015 Nyhedsbrev Private Clients EU-forordningen 1 om, hvor og efter hvilke regler dødsboer skal behandles, er nu trådt i kraft. Danmark og England står indtil videre udenfor forordningen

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om indførelse af en europæisk småkravsprocedure

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om indførelse af en europæisk småkravsprocedure KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.3.2005 KOM(2005) 87 endelig 2005/0020 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om indførelse af en europæisk småkravsprocedure

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

I. Erklæring om artikel 7 i konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med

I. Erklæring om artikel 7 i konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med PROTOKOL I TILKNYTNING TIL UNDERTEGNELSEN AF KONVENTIONEN OM DEN TJEKKISKE REPUBLIKS, REPUBLIKKEN ESTLANDS, REPUBLIKKEN CYPERNS, REPUBLIKKEN LETLANDS, REPUBLIKKEN LITAUENS, REPUBLIKKEN UNGARNS, REPUBLIKKEN

Læs mere

Lov om elektroniske signaturer Pagina 1 di 9

Lov om elektroniske signaturer Pagina 1 di 9 Lov om elektroniske signaturer Pagina 1 di 9 31. maj 2000 Lov om elektroniske signaturer Lov nr. 417 af 31. maj 2000 Lov om elektroniske signaturer 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 6.12.2012 2012/2262(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om anvendelse af direktiv 2004/25/EF om overtagelsestilbud 2012/2262 (INI)) Retsudvalget Ordfører: Klaus-Heiner

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014. Til: [XXX] Horsens Kommune [XXX] Horsens Varmeværk A.m.b.a. Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

1 Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

1 Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Bekendtgørelse om prospekter for værdipapirer, der optages til handel på et reguleret marked, og ved offentlige udbud af værdipapirer over 5.000.000 euro 1 I medfør af 23, stk. 7 og 8, 24, stk. 2, og 93,

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 4.3.2014

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 4.3.2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.3.2014 C(2014) 1229 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 4.3.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 18. april 2011 Grønbog

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere Du er EU-borger V E L K O M M E N t i l L u x e m b o u r g Information fra ASTI og par tnere O V E R S I G T Du bosætter dig i Luxembourg : I mindre end 3 måneder I mere end 3 måneder : - lønmodtager

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

20050511 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 om ændring af Rådets direktiv 72/166/EØF, 84/5/EØF, 88/357/EØF og

20050511 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 om ændring af Rådets direktiv 72/166/EØF, 84/5/EØF, 88/357/EØF og 20050511 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 om ændring af Rådets direktiv 72/166/EØF, 84/5/EØF, 88/357/EØF og 90/232/EØF og Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF

Læs mere

Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning

Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning 1. Formål Det elektroniske mærke skal fremme, at erhvervsdrivende udviser god skik ved handel og markedsføring på internettet eller i tilsvarende

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS ORGANER AFGØRELSE AF 10. februar 2000 OM EN ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel 1)

Lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel 1) LOV nr 227 af 22/04/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 24-04-2002 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Den fulde tekst Lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af

Læs mere

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Udarbejdet af Dorte Smed, Asyl og Repatriering, november 2007 Baggrund Dublin-forordningen trådte i kraft i Danmark den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen.

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser 25. marts 2004 A5-0155/37 ÆNDRINGSFORSLAG 37 37 Betragtning 10 (10) En sådan lovgivning bør forbyde forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og. Tjenesteydelser

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund

Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund Dato: 19. december 2014 Sag: FO-12/12069-28 Sagsbehandler: /tmn Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund Gennem de seneste

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2013 SWD(2013) 223 final C7-0208/13 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Tillæg til forsikringsbetingelser for ANDEN BYGNINGSBESKADIGELSE - ERHVERV Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. oktober 2014

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. oktober 2014 Lovtidende A 2014 Udgivet den 11. oktober 2014 9. oktober 2014. Nr. 1104. Bekendtgørelse om prospekter for værdipapirer, der optages til handel på et reguleret marked, og ved offentlige udbud af værdipapirer

Læs mere