LIGEVÆRD AUGUST 2015 LIGEVÆRD - MERE VÆRD årgang 35

Transkript

1 LIGEVÆRD AUGUST2015 LIGEVÆRD - MERE VÆRD årgang 35

2 Folkemødet 2015 BESØG OS PÅ Et godt sted at være og lære Gødvad Efterskole er for dig, der har svært ved at lære tingene i skolen og derfor har brug for ekstra støtte i 8., 9. eller 10. klasse. Vi sidder ikke kun ved et skolebord, men lærer også tingene, når vi arbejder i marken, i stalden, på scenen eller i skolens gode værksteder. Gødvad Efterskole Stavangervej Silkeborg Tlf info@goed.dk I Nørre Nebel ligger det skønneste hus Nu kan alle medarbejdere, skoler og uddannelsessteder i Ligeværd også leje Klintinghus Læs mere og book Klintinghus på Ude godt, hjemme bedst. Ja jeg må indrømme, at det var det ordspil, der var i mine tanker, da jeg lidt over kl. 4 mandag morgen kunne parkere min bil i min egen indkørsel og smutte ind og få et par timer søvn inden en ny arbejdsuge startede. Nu kan vi så med lidt klarere øjne kigge tilbage på fire dage på Bornholm. Fire dage med festlige indslag, debatter, arrangementer og samtaler med politikere, beslutningstagere og borgere. Omkring mennesker gæstede Allinge, og der blev afholdt mere end 2700 arrangementer, alt sammen mellem torsdag og søndag. Nu skal vi så til at gøre vores eget udkomme op. Hvad har Ligeværd fået ud af investeringen? Det spørgsmål, har vi bedt en række mennesker om at svare på. Så når vi får de svar samlet ind, bliver vi mere sikre på, hvordan det er gået. Indtil da, sidder vi hver især med vores personlige opfattelser og fornemmelser for, hvad vi har ud af vores deltagelse. Allerede nu kan jeg godt sige, at mine er ret positive. At få sådan et arrangement op at stå kræver for det første lang tids planlægning. For det andet kræver det, at alle involverede yder en stor indsats, mens det hele står på. Dette intensive arbejde kan kun lykkes, når alle yder deres bedste og også bidrager på andre måder en sædvanligt. Netop det, at vi alle har ydet mere og andet, end vi plejer, er nok en af de oplevelser, jeg personligt har med mig. Det har været særlig dejligt at se, hvordan nye sider og kompetencer er blevet synlige og kommet i spil, når der har været behov for det. Som ansat på sekretariatet har det været en fornøjelse at se sine kolleger træde i karakter, udfolde skjulte kompetencer og kaste sig over nye opgaver i den gode sags tjeneste. En lang række af vores foreninger har også bidraget med store arbejdsindsatser. Langt det meste af dette har været båret af et frivilligt engagement og lysten til at bidrage. At se tilbage på den gejst, energi og entusiasme gør at man kun kan være stolt af at være del af et sådan foreningsfællesskab. Alle fortjener en kæmpe tak for indsatsen. Ligeværd er blevet set af tusindvis af mennesker mange som ikke vidste vi eksisterede. Vi har talt med hundredevis af borgere mange som har vores problematik inde på livet. Vi har fået kontakt med en lang række politikere og beslutningstagere alle har vist stor interesse for vores sag. Vi har hygget os med hinanden medarbejder, medlemmer og venner af huset vigtigt for at kunne gøre hinanden endnu bedre. Foran os ligger der nu et større arbejde med at samle de mange tråde og genoptage de kontakter, der blev skabt på Bornholm. Hvis vi gør det godt og omhyggeligt, er jeg helt sikker på, at dette års indsats på Folkemødet vil vise sig at kunne betale sig. Tusinde tak til alle, der har bidraget til at vores første Folkemøde deltagelse blev en god oplevelse! Esben Kullberg 2 LIGEVÆRD AUGUST 2015

3 Ligeværd udgives af Foreningsfællesskabet Ligeværd Foreningsfællesskabet består af: Landsforeningen Ligeværd (LL) Unge for Ligeværd (UFL) Skolesammenslutningen Ligeværd (SL) Foreningen af uddannelsessteder Ligeværd (FUS) Bo- og Udviklingsfonden for borgere med Særlige behov (BUS) Netværket Den helhedsorienterede Indsats (DHI) Ansvarshavende redaktør Jørn Lehmann Petersen Redaktion Peter Christensen Abonnement og medlemskab Oplag 2500 Design og tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Næste blad udkommer 1. oktober Udbringes pr. post senest den 1. oktober. Stof til bladet skal være redaktionen i hænde senest den 4. september Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg. Artikler i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller Foreningsfællesskabets holdninger. Kontakt Foreningsfællesskabet Ligeværd. Vejlbjergvej 8A, 8240 Risskov, tlf Formand Jørn Lehmann Petersen, tlf jlp@rsyd.dk INDHOLD Det er ikke rimeligt med kun et tilbud Ligeværd har talt med Karin Gaardsted (S) om arbejdet i den kommende folketingsperiode med uddannelse, job og bolig til unge med særlige behov. Svært at få handicappolitik på dagsordenen Karina Adsbøl (DF) er en af de politikere, der har særlig opmærksomhed på forholdene for unge med særlige behov. Ligeværd talte med hende kort efter valget. Udsatte unge møder digitale benspænd Ifølge Anni Marquard, Center for Digital Pædagogik, skal der en fælles indsats til for at imødegå udfordringerne på nettet for unge med særlige behov. Ligeværd også på nettet DigiSafe skal hjælpe brugerne med at navigere i den virtuelle verden og være med til at forhindre, at unge med særlige behov bliver hægtet af udviklingen. John skal knække den digitale kode 28-årige John Schiødte er kommet på nettet efter overtalelse fra en pædagog, der nu er ved at klæde ham på i mødet med den digitale verden Konflikter og kæmpelån Kontroverser, der får lov at eskalere, og stiftelse af gæld. Det er bare nogle af de faldgruber, som pædagog Rune Nielsen hjælper sine elever med at styre udenom på nettet. Hvordan gør vi, og hvad koster det? En helhedsorienteret indsats, der lykkes, er en økonomisk gevinst for samfundet på den lange bane. Hæsblæsende og mangfoldig platform for budskaber Hvordan beskriver man bedst oplevelsen på Folkemødet i Allinge? Det gør man gennem ordene fra en række af de deltagere, der var til stede Lige værd at vide Uddannelsesforum Ligeværd (UL) Grundkursus, akademimodul og diplommodul tilpasset skoler og uddannelsessteder. Lige værd at vide Udsendt for UFL i Østens Rige Sasa Milic Thomassen er en stor oplevelse rigere oven på et besøg i Japan, som åbnede hendes øjne for det store potentiale i frivilligt arbejde. Billedserie fra årets Havefest Sekretariatsleder Esben L. Kullberg, tlf esben@ligevaerd.dk Annoncer ligevaerd@ligevaerd.dk Forside Peter Christensen LIGEVÆRD AUGUST

4 Det er ikke rimeligt MED KUN ET TILBUD Karin Gaardsted (S) er blevet genvalgt til Folketinget. Lige værd har talt med hende om uddannelse, bolig og job til unge med særligt behov. TEKST: PETER CHRISTENSEN Trine Hansen, formand for UFL, føler og har svært ved at forstå at unge med særlige behov fylder relativt lidt i det politiske billede og spørger direkte: Er vi ikke også vigtige borgere med ret til at få løst vores udfordringer, spørger hun blandt andet. Hvad tænker du om det? - Jo selvfølgelig er unge med særlige be- - Nej, hvis der kun er et tilbud i nogle kommuner, så er det ikke individuelt tilrettelagt til den enkelte unges motivation og kompetencer. Hvad tænker du skal gøres for at ændre de store forskelle mellem kommunerne? - Vi er nødt til at tage det op. Og jeg skal nok tage det op i Folketinget, det er der den virksomheder, som det lokale erhvervsråd har naturlig adgang til. Jeg tror en sådan direkte henvendelse med nogle konkrete mål for de kommende år vil kunne give et løft. Når 90 % af eleverne på for eksempel Havredal kan gå i job, hvad er der så at vente på? Det er svært for de unge at finde en god bolig, de kan betale. Vil du samarbejde om hov også vigtige borgere, understreger Ka- politiske behandling hører hjemme. Hvis der at åbne muligheder for denne ungegruppe rin Gaardsted. er store forskelle mellem kommunerne, er i forhold til boliger? Ser du muligheder hvor - Hvis Trine Hansen hentyder til usynlig- det tegn på, at vi skal have set på området. stat, kommuner og boligforeninger kan løse hed i forbindelse med valgkampen er det Skal finansieringen ændres? problemerne i en fælles indsats? rigtigt. Ikke lige i den lokale valgkamp her - Jeg synes ikke, jeg har overblikket til at - Jeg tror vi er nødt til at tage dette op omkring Viborg. Havredal har afholdt et væl- kunne svare ordentligt på om det er måden sideløbende med ret til uddannelse. De un- germøde med fokus på unge med særlige at løse problemerne på. ge har selvfølgelig også brug for en bolig, behov og vi har haft et møde i regionssalen Mange unge med ærlige behov har svært hvis de skal have et selvstændigt liv. i Viborg med samme fokus, men i det sto- ved at få et job og tilknytning til arbejdsmar- Ligeværd arbejder med tanker om en re brede billede fra den overordnede valg- kedet og dermed give det bidrag til fælles- 50/50 model, hvor kommuner og boligfor- kamp er det jo rigtigt. Når der på landsplan skabet de gerne vil. Hvordan vil du arbejde eninger samarbejder om at skabe særlige bo- i valgkampen er fokus på f.eks. flygtninge, for at åbne jobmulighederne gennem en liger til unge, hvor halvdelen er afsat til un- så er det svært for at være synlig og blive særlig indsats og støtte, særlig jobformid- ge med særlige behov og der er mulighed viet opmærksomhed. Det må vi så samle op ling og evt. gennem fremme af socialøko- for fællesskab og socialt liv. på her efter valget, fortsætter hun. nomiske virksomheder, som kunne være en - Jeg tror, det ville være godt med et pilot- I princippet har de unge et frit uddan- mulighed for de unge? projekt med for eksempel en 50/50 løsning, nelsesvalg i forbindelse med STU. I stort og - Jeg er ikke i tvivl om, at der vil komme som Ligeværd her har tanker om, så vi kan se desværre stigende antal kommuner er det flere socialøkonomiske virksomheder. Det om det kan være en løsning på området. desværre ikke virkeligheden for de unge. De vil på mange måder være godt for mulighe- Der er på tværs af partiskellene folketings- får et tilbud kommunens eget. Er det ri- derne for mennesker med særlige behov, medlemmer i stort set alle grupper, der gerne meligt, at de unge ikke har et valg på tværs svarer Karin Gaardsted og fortsætter: vil arbejde konkret for at afhjælpe problemer- af kommunegrænser og institutioner som - Men vi skal heller ikke glemme, at der ne for unge med særlige behov. Er det muligt andre unge? er en lang række virksomheder der gerne med mere et forpligtende samarbejde på tværs - Nej, det er ikke rimeligt. Ikke at jeg tæn- vil beskæftige mennesker på særlige vilkår. af partierne for at fremme gode og holdbare ker der skal være frit valg på alle hylder. Det Jeg har gennem de senere år været på om- løsninger på for unge med særlige behov? unge skal også guides derhen hvor det giver kring 150 virksomhedsbesøg, og jeg har al- - At gå på tværs af partierne er der ikke mest mening og fremtidsmulighed for dem. drig hørt dem andet end en fremhæve det noget i vejen for. Så hvis Ligeværd, når den Men det er urimeligt hvis de ikke har et re- positive i, at de kan og vil rumme menne- politiske situation omkring regering er faldet elt valg, og det er vi nødt til at få set på. sker på særlige vilkår. Jeg tænker det vil gi- på plads, inviterer de personer de tænker in- STU skal være individuelt tilrettelagt. Er ve god mening at gå sammen med de loka- den for det og har kontakt med, så kommer den det, når der kun er et tilbud? le erhvervsråd og henvende sig til alle de jeg meget gerne, slutter Karin Gaardsted. 4 LIGEVÆRD AUGUST 2015

5 Svært at få handicappolitik på dagsordenen Karina Adsbøl (DF) er en af de politikere, der har opmærksomhed på forholdene for unge med særlige behov. Ligeværd har talt kort med hende efter genvalget til Folketinget. Trine Hansen, formand for UFL, føler og har svært ved at forstå at unge med særlige behov fylder relativt lidt i det politiske billede og spørger direkte: Er vi ikke også vigtige borgere med ret til at få løst vores udfordringer, spørger hun blandt andet. Hvad tænker du om det? - Selvfølgelig har de ret til det. Jeg oplever bare, at det kan være svært at få handicappolitik på dagsordenen. Jeg har prøvet ved vælgermøder, men det er, ikke umuligt, men svært. Jeg tror, at der kan være nogle der tænker det lyder godt nok dyrt, når de hører det. Dertil kommer, at der måske ikke er så meget politisk prestige i det som i andre emner, siger Karina Adsbøl. I princippet har de unge et frit uddannelsesvalg i forbindelse med STU. I et stort og desværre stigende antal kommuner er det desværre ikke virkeligheden. De unge får et tilbud kommunens eget. Mener du det er rimeligt? - Vi har hørt om de udfordringer. Og hvis de unge kun får et tilbud, har jeg svært ved se, at det er tilrettelagt særligt til den unge. Det tangerer jo klart, at det ikke er individuelt tilrettelagt, og det skal det jo netop være. Foranlediget af en forespørgsel til undervisningsministeren den 7. maj er vi i gang med en evaluering af STU mellem Undervisningsministeriet og KL. Den evaluering skal følges op af en opdatering og nye vejledninger til kommunerne senest den 1. august Der forestår selvfølgelig et arbejde med at få gjort de vejledninger så gode og brugbare som muligt. Skal finansieringen af STU ændres, så uddannelsen ikke er en brik i spillet hver gang de kommunale budgetter skal på plads? - Det er svært at svare på, men Finansministeriet og KL må jo drøfte det igennem. Mange unge med ærlige behov har svært ved at få et job og tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed give det bidrag til fællesskabet de gerne vil. Hvordan vil du arbejde for at åbne jobmulighederne for de unge? - Klapprojektet, der har fået en bevilling på 10 mio. fra 14-17, er et eksempel en særlig indsats. Det er landsdækkende og de har kontakt til såvel virksomheder som kommuner. Jeg tænker også, at socialøkonomiske virksomheder kan spille en rolle. Og vi forsøger at tænke dem ind og fremme dem. Bolig og arbejde er afgørende for et selvstændigt liv. De to ting hænger sammen. De unge har bare svært ved at finde en god bolig, de kan betale. Ser du muligheder hvor stat, kommuner og boligforeninger kan løse problemerne i en fælles indsats? - Jeg ser gode muligheder for en samarbejde mellem stat, kommune og boligforeninger for at løse den opgave. Boligerne er kommunernes ansvar og de må tage fat i de parter, der er nødvendige for at løse problemerne med boliger til unge med særlige behov blandt dem er helt klart boligforeningerne. Er det en mulighed med en særlig klub af folketingsmedlemmer og et forpligtende samarbejde på tværs af blokke og partier for at fremme gode og holdbare løsninger på udfordringerne for unge med særlige behov. Hvad tænker du om det, hvis Ligeværd tager initiativ til en sådan dialog på tværs? - Det er en god idé. Jeg har da også i min periode i Folketinget arbejdet på tværs af partierne, og det vil jeg fortsat gøre. TEKST: PETER CHRISTENSEN LIGEVÆRD AUGUST

6 UDSATTE UNGE MØDER DIGITALE BENSPÆND Ifølge en ekspert skal der en fælles indsats til for at imødegå udfordringerne på nettet for unge med særlige behov. Derudover skal de digitale værktøjer præsenteres på en mere håndgribelig måde. TEKST: FAKRI KOLEILAT FOTO: GORM OLESEN Der er brug for målrettede digitale værktøjer til børn og unge med særlige behov. Det siger Anni Marquard, daglig leder hos Center for Digital Pædagogik, som tilbyder professionel hjælp og rådgivning til udsatte mennesker gennem digitale medier. - Der er ingen tvivl om, at der er rigtig mange børn og unge med særlige behov, der kommer galt af sted på nettet, fordi de ikke har den samme grad af empati og social forståelse for de etiske retningslinjer. Det fører naturligvis også til problemer i det fysiske rum, men på den digitale front går det helt galt, fortæller Anni Marquard. Ifølge erfaringerne hos Center for Digital Pædagogik fører disse begrænsninger meget ofte til konflikter mellem de unge i omgangen på de digitale medier, og derfor finder Anni Marquard det oplagt at inddrage de voksne. - Der ligger en kæmpe opgave i at få klædt forældrene og de øvrige voksne på til både at beskytte de unge med særlige behov og i at lære dem at være digitale borgere. Foruden digital signatur og andre rammeting handler det i høj grad om, hvordan man på en hensigtsmæssig måde kan være socialt engageret og deltage i dialog og diskussioner på nettet og allerhelst på en måde, hvor der er nogen til at passe på dem imens, siger hun. Udstilles på nettet Anni Marquard fortæller videre, at udfordringerne med at begå sig på nettet for de unge med særlige behov i sig selv kan give anledning til flere problemer. Nemlig det aspekt, at målgruppen ufrivilligt bliver gjort til genstand for andres morskab. - Der er nogen, der vælger at følge disse unge simpelthen fordi, de synes, det er sjovt. Når de liker dem eller skriver noget på deres Facebook-væg, bliver det måske gjort til noget komisk, men det opfatter det menneske, som det går ud over, ikke, fortæller hun og fortsætter: - Én ting er, at unge med særlige behov risikerer at blive udstillet på nettet, men derudover gør de også sig selv meget sårbare, fordi de kommer til at oplyse nogle ting om sig selv, hvor vi andre har lært, at det skal man ikke. De mangler nogle filtre både socialt men også i forhold til, hvad det er, man må lægge ud på nettet, pointerer Anni Marquard. 6 LIGEVÆRD AUGUST 2015

7 FAKTA: Center for Digital Pædagogik er en selvejende, ikkekommerciel institution, som har arbejdet med brugen af digitale medier og med digital rådgivning inden for børne- og ungeområdet siden Centret tilbyder forskellige ungdomsrådgivninger på nettet. Det største af dem er årligt i dialog med ca børn og unge i Danmark. Mens unge i Danmark generelt er gode til at passe på sig selv og hinanden på nettet, er erfaringen hos Center for Digital Pædagogik, at unge med særlige behov kan have svært ved at forstå og bruge forskellige forholdsregler. Derfor henviser hun endnu en gang til vigtigheden i at have et korps af voksne til at tage hånd om de sårbare unge undervejs, og som kan yde den fornødne støtte. - Det handler helt basalt om at tage en dialog om, hvordan man bedst muligt passer på sig selv og andre på nettet. Nogle gange kommer nogle af de her unge til at skrive noget til hinanden, som kan virke mobbende, men hvor de ikke er bevidste om, at det, de skriver, kan indeholde nogle uheldige signaler, siger Anni Marquard. Hold det simpelt Ifølge den daglige leder hos Center for Digital Pædagogik er det alfa og omega, at målgruppen har mulighed for at blive hørt i udformningen af de forskellige digitale værktøjer. - Det er meget vigtigt, at de unge kan se, at produktet tager udgangspunkt i deres virkelighed, og at det indeholder deres egne input. Vores erfaring viser, at gruppen af unge skal tages med undervejs for at sikre, at det, der bliver lavet, også er noget, der matcher deres behov, fortæller Anni Marquard, der slår fast, at de digitale værktøjer ikke kan stå alene, uanset hvor gode de er. Det skal også udbredes til de unge, der skal bruge det i sidste ende, og for at kunne ramme så bredt som muligt er det vigtigt at tænke i mere visuelle baner, når det gælder kommunikationen med de sårbare unge og for at gøre deres møde med de digitale platforme så intuitivt som muligt. - Mange af disse unge kan have svært ved at læse. Ved at bruge ikoner kan man gøre det nemmere at navigere rundt, og derudover kan det være fint at benytte videoer som læringsredskab. Det handler om at holde det meget enkelt og bruge visualiseringer i den løsning, som man præsenterer de unge for, siger Anni Marquard. - Hvis man eksempelvis fortæller visuelt, hvordan man bruger sin NemID, kan det være en god metode til at komme i øjenhøjde med målgruppen, skabe ligeværd og give dem selvværd på en måde, så de også kan vokse som individer, siger hun. LIGEVÆRD AUGUST

8 Ligeværd også på nettet DigiSafe skal hjælpe brugerne med at navigere i den virtuelle verden og være med til at forhindre, at unge med særlige behov bliver hægtet af udviklingen. TEKST: FAKRI KOLEILAT Det ambitiøse IT-projekt DigiSafe kommer til at få gavn af den store erfaring og pædagogiske viden, der findes på tværs af Ligeværds skoler, uddannelsessteder og klubber i arbejdet med at efterkomme behovet for mere tryghed på nettet med fokus på tre specifikke indsatsområder Digital kontakt med det offentlige, netbank og handel på internettet samt sociale medier. Udviklingsprojektet tager foruden en efterspørgsel fra UFL om vejledning på de tre fokusområder afsæt i et ønske fra skoler og FAKTA om DigiSafe: DigiSafe er støttet med fire mio. kr. fra satspuljen og har fokus på tre indsatsområder: Digital kontakt med det offentlige Netbank og handel på internettet De sociale medier Det fireårige projekt løber frem til september 2018 og skal sikre, at unge med særlige behov ikke bliver hægtet af i den digitale udvikling. Udviklingsprojektet indebærer derudover også undervisning af de unge i UFL-klubberne. Den første prototype er kommet retur fra it-udviklerne, og i øjeblikket arbejder en udviklingsgruppe på at teste produktet af, før det bliver sendt retur med forslag til ændringer. Der skal rekrutteres frivillige, som vil modtage undervisning i brugen af læringsværktøjets funktioner. DigiSafe går efter planen i luften i august uddannelsessteder om at få udarbejdet undervisningsmateriale til unge med særlige behov. Aftagerne af det færdige produkt bliver inddraget aktivt i udviklingsarbejdet, og dermed har de rig mulighed for at sætte deres eget præg på den endelige udformning af det digitale læringsværktøj. Mette Davidsen er projektleder for DigiSafe, og hun understreger vigtigheden af, at der kommer et målrettet produkt til unge med særlige behov, så de på lige fod med andre borgere kan komme til at få del i mulighederne i det nye digitaliserede Danmark. -DigiSafe åbner op for nogle spændende nye perspektiver, og målet er at udvikle et virtuelt vejledningsrum, hvor unge med særlige behov kan få hjælp til de udfordringer, de møder på de tre indsatsområder, fortæller projektlederen, der understreger, at der bliver lagt vægt på visuelle og interaktive elementer i formidlingen. - Det er jo netop dét, som de medier kan. De kan formidle på en let og tilgængelig måde, fremfor at vi bruger en masse linjer på at skulle forklare det skriftligt. Derudover vil vi gerne udvikle spil, videoer og tutorials, og når de unge kontakter DigiSafe, vil de møde en hjælper over en Skype-lignende forbindelse, lyder det fra Mette Davidsen. Fælles indsats Udviklingsprojektet arbejder sammen med kyndige it-udviklere, og når DigiSafe efter planen går i luften og er klar til brug til august næste år, er der afsat to år til at få det bredt ud til dem, der skal bruge det. Udbredelsen sker ved blandt andet at inddra- 8 LIGEVÆRD AUGUST 2015

9 ge forældre, undervisere, bostøtter og øvrige ressourcepersoner, fortæller projektlederen: -DigiSafe kommer desuden til at tjene som støtte og som et redskab til de voksne, der er omkring de unge, og er tænkt som et rum, man kan gå på opdagelse i sammen, så målgruppen er klædt ordentligt på og er tryg ved at bruge NemID, handle på nettet, huske adgangskoder eller lægge noget op på Facebook, forklarer Mette Davidsen. Det er besluttet, at DigiSafe skal have sin egen app, som de unge kan benytte, uanset om de bruger smartphone eller tablet. -Selvom det er en brugergruppe, hvor nogle ikke har ret mange penge, har de fleste af dem faktisk en smartphone, og det er vigtigt, at vi møder dem på de devices og de platforme, som de allerede benytter. Måske kan de ad den vej også lære at blive bedre til at bruge de andre apps på deres telefon eller tablet, lyder håbet fra Mette Davidsen. Hun henviser til, at mens den primære målgruppe er unge med særlige behov, vil læringsværktøjet være tilgængeligt for alle, som oplever udfordringer indenfor de tre fokusområder. En særlig skole til særlige behov Lille prøvefri efterskole, der har fokus på den enkelte elev, kombineret med faglighed, kreativitet og livsglæde. Grundlinien LivogLær (almendannende for 8. og 9. årg.) Fremtidslinien LivogBro (forberedende til uddannelse på EGU eller EUD for 10. årgang) Uddannelsen LivogJob (3-årig uddannelse til unge med særlige behov) Kørselsordning til Jylland. Tlf Skolen er oprettet af Luthersk Mission Her er ledig plads til annoncering LigeLinie Ligeværds frivillige rådgivning Du kan sende en mail til rådgivningen på adressen: ligelinie@ligevaerd.dk. Du kan ringe på telefon hver onsdag mellem og LIGEVÆRD AUGUST

10 Rune Nielsen, pædagog hos Randers Bo- og Erhvervstræning, guider John Nielsen direkte på skærmen. John kan have problemer med at huske koder og bevare roen. John skal knække den digitale kode TEKST OG FOTO: FAKRI KOLEILAT 28-årige John Schiødte er kommet på nettet efter overtalelse fra en pædagog, der nu er ved at klæde ham på i mødet med den digitale verden. - Rune, du skal hjælpe mig med min e-boks. Jeg kan ikke huske mit brugerid. Pædagog hos Randers Bo- og Erhvervstræning, Rune Nielsen, er knap nok trådt ind ad døren hos John Schiødte, før eleven gestikulerer panisk mod den tændte computer, som ikke vil, som John vil. - BrugerID er dit cpr-nummer. Kan du huske din kode?, spørger Rune Nielsen tålmodigt. Pædagogen har oplevet scenariet mange gange, og det hele handler om at gøre John Schiødte vant til at bruge computeren og i sidste ende gøre ham tryg ved den digitale verden. - Hov, jeg tror, du er kommet til at trykke på numlock, prøv at taste det ind igen. Nej, øjnene på skærmen, John, ellers kommer du let til at skrive det hele i den samme linje, råder pædagogen, mens John himler opgivende med øjnene: - Men jeg kan ikke huske alle de koder, jeg har! Efter små 10 minutter er det med en fælles indsats lykkedes at logge på e-boks, hente et dokument og derefter vedhæfte det i en mail til Johns arbejdsgiver, som skylder ham løn for 6 måneder. Ifølge Rune Nielsen er den største ud- 10 LIGEVÆRD AUGUST 2015

11 fordring for John Schiødte hans gammeldags facon, hvor alt helst skal være, som det plejer. Derfor er mødet med omverdenen gennem en digital platform svær at forlige sig med for den 28-årige elev. Teknisk uheld Når tingene driller for John, kan han godt blive godt gammeldags gal i skralden. - Det provokerer mig rigtig meget, siger han og forsøger at sætte ord på den følelse, han får, når han møder den digitale mur. Typisk reagerer han ved at hyperventilere, mens han udspyr alskens eder og forbandelser. De irrationelle følelser får krammet på ham. - Så er der ingen overhovedet, der skal røre mig eller tale til mig. Bare sluk for lortet og dæk det til med en T-shirt. Gå væk og hold jer væk. Jeg skal bare have ro og fred, forklarer han og ligner en, der er ved at brænde sammen alene ved tanken om alle de ting, der har drillet i årenes løb. Derfor kommer han heller ikke til at eje en smartphone, bedyrer han. - Aldrig, aldrig, aldrig! Alle de indstillinger og skidt og møg, de kan få lov at beholde det for dem selv. Jeg har ikke en rygende hattefis at bruge det til, lyder det tilpas dystert til, at Rune smilende bryder ind: - Det handler om at synliggøre mulighederne for John og se, om der er et behov, og så tager vi den derfra. Men før ville John slet ikke have internet, han nægtede det simpelthen. I dag brokker han sig faktisk over, at det går for langsomt nogle gange, smiler pædagogen. Facebook lagt på is Før i tiden har John været en flittig bruger af Facebook, men i dag er der blevet lagt en dæmper på begejstringen i en sådan grad, at han ikke gider bruge det længere. Modstanden skyldes primært, at de spil, der lå derinde, er blevet fjernet et efter et, og at Facebook i sig er blevet mere bøvlet at bruge for ham. Men det hjælper heller ikke på motivationen for eleven, at han ikke er god til at stave. - Når man er dårlig til at skrive, er det ikke sjovt at chatte med vennerne, så jeg opgav det, fortæller han om handicappet, der også står i vejen for, at han føler sig i stand til at købe noget over nettet. - Jeg vil gerne se Min Søsters Børn og Guldgraverne, men hvordan staver man lige til guldgraver? Jeg synes, det er et kæmpe handicap, at jeg har så svært ved at stave, sukker John Schiødte. Når han ikke er på arbejde i Fakta, holder han sig meget for sig selv på værelset. Så står den på afslapning med film, Playstation eller foran den bærbare computer, men han kan godt drømme om at have en sød pige at dele hverdagen med. - Men jeg synes, det er svært at få en kæreste. For de piger, jeg godt kan lide, vil ikke have mig, eller også er de optaget, og de piger, der godt vil have mig, dem vil jeg ikke have. Han ved godt, at man kan komme til at møde nogen på Facebook eller på diverse datingsider, men så desperat er han alligevel ikke blevet endnu. Frygten for at blive snydt på det virtuelle kødmarked er for stor til, at han ønsker at gå den vej, som det er nu. Tingene skal være som de plejer Som han sidder dér ved spisebordet med computeren foran sig og med Rune på sidelinjen, er det derfor ikke profiler fra søde kvindfolk, der fylder på skærmen, men derimod startsiden på e-boks. Og her er der ikke just tale om nogen kærlighedshistorie. - Jeg kan godt se idéen med, at man får tingene på e-boks, men når man ikke kan finde ud af at bruge det, så er der ikke noget formål med det, og jeg er træt af, at der ikke bliver taget hensyn til folk, som ikke kan læse, eller ikke kan overskue forskellige ting, raser John Schiødte. Når det hele driller, når han skal logge ind, og John har prøvet at trykke 15 forskellige koder, orker han ikke at bruge mere tid på det. Han kan aldrig huske, hvad der skal stå hvor, og hvad han skal trykke først, hvis ikke der er nogen til at assistere ham imens. - Allerhelst ville jeg gerne have det på den gammeldags måde og have min post personligt. Førhen var der også kun én fjernsynskanal. Der var ikke noget TV2 eller noget som helst, det var til at finde ud af, siger han og fortsætter: - Når det er, som det plejer, har jeg nemmest ved det. Og jo nemmere, det er for mig, jo mere tryg er jeg også ved det. Måske kommer det på et tidspunkt, når jeg er 35 år eller sådan. Det ved jeg selvfølgelig ikke, men det kan man da håbe på, siger den 28-årige elev. -Lige nu kan jeg i hvert fald ikke, og derfor er der flere ting, som jeg er ret negativ over for, understreger John Schiødte endnu en gang om de digitale udfordringer. LIGEVÆRD AUGUST

12 KONFLIKTER og kæmpelån des konflikt, fordi det indeholder den største læring. Ifølge Rune Nielsen kan mange konflikter undgås, når de unge lærer at bruge de sociale medier rigtigt. - Jeg plejer at sige, at de skal passe på med at få skrevet de forkerte ting, og hvis de absolut skal skrive de forkerte ting, skal de skrive dem på den rigtige måde. Altså, hvor de får det formuleret på en måde, så det ikke støder nogen, forklarer han. TEKST OG FOTO: FAKRI KOLEILAT Kontroverser, der får lov at eskalere, og stiftelse af gæld. Det er bare nogle af de faldgruber, som pædagog Rune Nielsen hjælper sine elever med at styre udenom på nettet. Mens stadigt flere unge med særlige behov bliver fortrolige med internettet og skriver, kan komme til at forfølge én, og kommende har afsendt det på. Det, man spillereglerne på de sociale medier, er der derfor er det vigtigt at være opmærksom stadig en gruppe unge, der har det svært på etik og moral og om at bruge en ordentlig tone på de sociale medier, fortæller Ru- ved at skulle begå sig på nettet. Udfordringerne svinger meget fra person til person, fortæller socialpædagog Ru- Pædagogen har været nødsaget til at ne Nielsen. ne Nielsen fra Randers Bo- og Erhvervstræning. ved forskellige episoder, fordi der er opstå- agere mægler mellem to stridende parter - Generelt er målgruppen blevet god til et en konflikt gennem Facebook, og hvor at bruge de sociale medier, men der kan være udfordringer rent etisk. Når du skriver nog- at den ene har konfronteret den anden på det har fået lov at eskalere i en sådan grad, le ting på Facebook, skal du også forholde vedkommendes bopæl. dig til det i virkeligheden og ikke se det som - Så kan man jo ikke sidde og gemme to forskellige verdener, forklarer han. sig bag en skærm længere. Det er ikke så - Nogle gange kan der godt opstå konflikter, hvis der bliver skrevet noget uhenlem, men det forekommer da, fortæller pæ- ofte, at vi bliver nødt til at lægge os imelsigtsmæssigt på Facebook, og hvor afsenderen ikke har tænkt over den måde, ved- op til, at de unge selv får løst den dagogen, der, så vidt det er muligt, lægger indbyr- Dyre fristelser Rune Nielsen oplever, at nogle af eleverne for let lader sig lokke af gode tilbud på nettet. - Og før, de har fået set sig om, har de måske sagt ja til både gul, blå strøm og grøn strøm, eller et gratis abonnement på et blad, barbergrej eller boksershorts, fordi de ikke kan overskue, hvor meget de egentlig siger ja til, fortæller han. - De fleste mennesker kan godt gennemskue det, for der er jo ikke noget, der er gratis her i verden. Men der er mange, der tager det meget konkret, så nogle gange skal vi støtte dem i at begrænse sig på nettet - netop fordi der er så mange tilbud, uddyber Rune Nielsen. Mange af de problemer, eleverne løber ind i på internettet, handler typisk om økonomi, og hvor de for eksempel er kommet i klemme med dyre kviklån. - De lån kan de komme til at betale af på i rigtig mange år, fordi de ikke kan gennemskue økonomien og de faldlemme, der er. Det er så uhyggeligt nemt at låne penge over nettet, og derudover er der ingen bankrådgiver, man behøver konfrontere først. På den måde kan man sige, at lige så mange gode ting, der er på nettet, lige så mange fristelser er der, slutter Rune Nielsen. 12 LIGEVÆRD AUGUST 2015

13 Kim Madsen, Analyze!, og Marianne Saxtoft, Samskabelse, fremlagde i Ligeværds telt på Folkemødet deres resultater fra projektet Veje til job for udsatte borgere. Projektet Veje til job for udsatte borgere : Hvordan gør vi, og hvad koster det? En helhedsorienteret indsats, der lykkes, er en økonomisk gevinst for samfundet på den lange bane. Projektet har undersøgt, hvad det kræver i praksis at lykkes med en helhedsorienteret indsats over for udsatte borgere, det vil sige en individuelt tilrettelagt og koordineret indsats, der hjælper dem i job eller uddannelse ved at tage hele deres livssituation i betragtning. Det er gjort ved at undersøge praksis i to sociale caféer under KFUM s Sociale Arbejde og to uddannelsessteder under FUS Ligeværd. Praksis er undersøgt i forhold til 24 konkrete personer, som de med succes har hjulpet i job eller uddannelse via en helhedsorienteret indsats. De 24 personer er typologisk repræsentative for de borgere, som de to organisationer arbejder helhedsorienteret og beskæftigelses-/uddannelsesrettet med og repræsenterer derfor bredden i hver af de to organisationers målgruppe. Ud over at undersøge anvendte metoder og tilgange i caféernes og uddannelsesstedernes praksis over for disse 24 borgere, har projektet samtidig belyst, hvad den helhedsorienterede indsats har kostet i hvert af de 24 tilfælde og hvordan resultatet af indsatsen påvirker den offentlige økonomi i hver enkelt af de 24 cases. Konklusionen vedrørende økonomien er, at den praktiserede helhedsorienterede indsats, som har hjulpet de 24 borgere i job eller uddannelse, har medført, at det offentliges nettoindtægt på borgeren forbedres eller stabiliseres i 18 af de 24 cases. Nettoindtægt er opgjort som skatteindtægt på borgeren fratrukket omkostninger til forsørgelsesydelser og omkostninger til tilbud til borgeren. Det giver anledning til at interessere sig for, hvordan de to organisationer lykkes med en helhedsorienteret indsats med henblik på at udbrede denne praksis til andre aktører, der arbejder helhedsorienteret med udsatte borgere i forhold til at hjælpe dem i job eller uddannelse. Konklusionen i forhold til, hvad det kræver i praksis at lykkes med en helhedsorienteret indsats er, at man hjælper det enkelte menneske med at få overblik og rydde op i en ofte kaotisk livssituation. Det kræver en autentisk og nærværende kontakt, som er tilgængelig, vedholdende og handlekraftig. Og som fastholdes så længe borgeren har brug for det. Ønsket om et hjem og et helt normalt liv med familie og arbejde er en stærk drivkraft hos alle, hvilket med gennemgående støtte og vejledning hjælper borgeren til at finde sin egen vej. Den samlede rapportering kan downloades fra hjemmesiderne og LIGEVÆRD AUGUST

14 Hæsblæsende og mangfoldig Ud over Bornholms bedste udsigt gennem teltdugen, en række gode og velbesøgte arrangementer, en masse nye kontakter og råstof til nye initiativer, hvordan beskriver man så bedst oplevelsen på Folkemødet i Allinge? Det gør man gennem ordene fra en række af de deltagere, der var til stede. Derfor har Ligeværd stillet fire enkle spørgsmål til en række af de deltagere, der var aktive på pladsen og i Ligeværds telt: - Hvordan oplevede du energien og stemningen på Folkemødet og i Ligeværds telt? - Hvad var dine bedste oplevelser på Folkemødet? - Hvad mener du Ligeværd fik ud af og kan bruge Folkemødet til? - Bør Folkemødet være en begivenhed, hvor Ligeværd naturligt er til stede? Trine Hansen, landsformand for Unge for Ligeværd (UFL): - Det er været en spændende og lærerig weekend. Jeg har været i kontakt med mange nye mennesker. Jeg var så heldig at blive interviewet af Martin Krasnik fra DR 2 om, hvad vi synes om folkemødet. Jeg fortalte, at vi fra UFL er usynlige i valgkampen. - Jeg fik fortalt mange om UFL, og har været henne ved andre boder, og se hvad de havde. Deltager gerne igen. Gitte Beier, næstformand i Lokalforeningen Ligeværd Sønderborg: - Jeg oplevede, at energien var på et meget højt plan. Jeg følte, at alle kom med deres bidrag, der blev snakket både ude og inde. Man gav hinanden og besøgende input, og der blev også diskuteret. Vores unge gjorde det rigtig godt. - Min bedste oplevelse var efter debatten, hvor Lisbeth Zornig kom med nogle af sine holdninger, og jeg fik fat i hende efterfølgende og fik hende fortalt mine holdninger til nogle af hendes udsagn, og at jeg følte at hun lyttede. - Jeg mener helt klart, at vi blev set og hørt. Jeg tror også det er vigtigt, at alle reklamerer med vores bluser og andet også når vi går rundt. Vi oplevede, at folk spurgte ind til os og vi på den måde kunne komme ud med vores budskab. - Jeg synes helt klart, at vi bør være der. Hvis landsforeningen får opmærksomhed vil det smitte af på lokalforeningerne. Det har alle brug for. Jørgen Christensen, formand for Netværket den Helhedsorienterede Indsats (DHI): Folkemødet er en fantastisk begivenhed. Danmark er fuld af små og store interesse - og græsrodsorganisationer. De gav Folkemødet en helt fantastisk stemning. Alle steder var der folk der ville i snak med én om netop deres budskaber. I Ligeværds telt oplevede jeg god interesse for vores oplæg. Folk der kom efter en særlig interesse eller mere tilfældigt forbi og blev fanget af vores budskaber. Især synes jeg interessen var stor om God Uddannelse til Alle og Om Den helhedsorienterede Indsats kan betale sig. Og så oplevede jeg kollegerne helt fantastisk ansvarlige, glade, varme og engagerede. Men sådanne kolleger er det sjovt at have travlt og være udfordret. Mangfoldigheden og den gode stemning overalt. Og så selvfølgelig vores egne oplæg. Deltagelse i debatter rundt om: Hos Sputnik om at opdage og støtte unge i misbrugsfamilier, hos SAND om vigtige parametre i forhold til hjemløse unge, hos Grennesminde/Glad om hvordan uddannelse og kommunalt partnerskab kan indgå i forberedelse og drift af socialøkonomiske virksomhed. Det er vigtigt at vise flaget og Folkemødet giver en særlig opmærksomhed. Dem vi fik kontakt med, tror jeg vi har fået et personligt forhold til, der vil være mere forpligtende end kontakter og telefonaftaler på mere anonyme vilkår. Ja - men vi må jo nok finde en form, der er lidt mindre ressourcekrævende måske en skifteholdsordning i et mindre telt og med lidt færre tryksager. 14 LIGEVÆRD AUGUST 2015

15 platform for budskaber Kirsten Fabian, regionskonsulent i Landsforeningen Ligeværd: - Jeg oplevede, som førstegangsdeltager på Folkemødet en gejst og en energi, som jeg sjældent har oplevet. Dialogen rasede i alle hjørner af mødeområdet i Allinge. I vores telt havde vi et stort ønske om at gøre det så godt som muligt. Der var lavet et godt forarbejde, der blev videreudviklet og justeret, når der var behov for det. Alle, medarbejdere og frivillige, var aktive i forhold til at få folk i tale i og uden for teltet og få vores arrangementer til at udvikle sig så godt som muligt. Vi var ligeledes løbende i en evaluering for at forbedre, hvis vi skulle med igen. - Lørdagens arrangement Inklusion- også for unge med særlige behov fyldte vores telt, så vi Ligeværdsfolk måtte forlade vores stole og trække ned bag i teltet. Der blev en god debat, hvor flere vigtige kolleger og samarbejdspartnere gav deres mening til kende. Et eksemplarisk møde. Jan Bauditz kom to gange til vores telt. Det beviser, at han er interesseret i at høre, hvad vi har at sige. Jeg oplevede, at man i teltet hos Dansk Erhverv havde hørt om uddannelserne i Havredal. Dejligt at mærke, at vi er en flok mennesker med en fælles sag, som vi gerne vil stå på mål for. - Vi fik en platform til at vise, at vi eksisterer og selvfølgelig også er med her. Det er her man ER og her man SES og profilerer sin sag. Folk må komme til os og vores stand, men vi må også ud blandt de andre deltager og suge til os af indtryk og tale og netværke med de andre ildsjæle. - JA for pokker da. Vi skal være tilstede. Britt Dyrvig, formand for UFL Storkøbenhavn: - Det har været dejligt at deltage. Jeg kom sammen med min mand torsdag aften. Vi havde en god stand med havudsigt, og vejret var med os. Fik delt nogle brochure ud og fortalt om UFL. Jeg fik gået meget og set en hel masse. Vi hørte et foredrag om pårørende, som sygehuset og kommunen skal tage hånd om. Søndag var kedelig. Der skete ikke så meget. Mette Holm, UFL Thy/Mors: - Det er godt at være her. Der har være mange nye indtryk. En oplevelse som du ikke får derhjemme. Jeg fik set hel masse boder og snakket om UFL. Vi kom om onsdagen og boede i sommerhus. Lørdagen havde vi en fridag, hvor vi så Hammershus og Rønne by. Der skal ikke være foredrag om søndagen for mange har pakket sammen før tid. - Hvis jeg får tilbuddet igen, vil jeg gerne med. Marie Troelsen, UFL København: - Det var dejligt at være med til at reklamere for klubben, og første gang jeg var på Bornholm. Os fra klubben boede i et sommerhus og kom allerede mandag d. 8/6, så vi kunne nå rundt og se Bornholm. Vi så Hammershus, røgerig, Middelaldercentret og Grennesminde, som er en skole hvor der går unge med særlige behov. - Det var sjovt at møde nye mennesker og opleve de mange boder og se hvad de lavede. Lena Donkjær Andreasen: - Fra start til slut emmede Allinge by af positiv energi og rigtig god stemning, og det samme gjorde sig gældende i Ligeværds telt. Der var en atmosfære overalt af engagement, nysgerrighed og spørgelyst som var med til at gøre Folkemødet til en meget inspirerende oplevelse. - Der var mange. Det gode samarbejde i teltet med de ca. 30 deltagere fra Ligeværd, og det var fantastisk dejligt, at mærke den oprigtige interesse for vores forenings arbejde fra både fagfolk, politikere, pårørende, søsterorganisationer og andre. De nye kontakter som blev etableret, giver spændende perspektiver for fremtiden. Det var inspirerende at deltage i events hos andre organisationer, hvilket gav nye netværk og idéer til fremtidige projekter. - Folkemødet skabte synlighed om Ligeværds arbejde, og en mulighed for at nå ud til en bred skare af befolkningen. De 6 forskellige events skabte opmærksomhed om unge med særlige behovs livsvilkår i et bredt helhedsorienteret perspektiv, hvor der også var fokus på de pårørendes situation. - Det bliver spændende at følge, hvordan de mange nye netværk og relationer kommer til udtryk i vores fremtidige fælles arbejde for unge med særlige behov. LIGEVÆRD AUGUST

16 til at lære: at bo selv at klare et job at håndtere sin fritid sundt og kreativt Vi tilbyder: UNGDOMSUDDANNELSE FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV; Hele uddannelsen, eller dele af den. En af de Find os på: eller skriv til os på: 16 LIGEVÆRD AUGUST 2015

17 Stedet for unge med særlige behov Er du år og drømmer om nye oplevelser, så tilbyder PMU dig: UFL Unge for Ligeværd Vejlbjergvej 8 A 8240 Risskov Tlf Mail: ufl@ufl-ligevaerd.dk Hjemmeside: - STU og afklaringsforløb - Ressourceforløb - Arbejdstræning og praktikforløb - Mentorstøtte - Botræning med vejledning - Fritidsaktiviteter såsom svømning, fitness, fiskeri, fodbold og meget mere. Vi har mange spændende værksteder, som du kan vælge imellem: - Autoværksted - Fragt - Cykelværksted - Skovværksted - Smedje - Væksthus - Snedkeri - Landbrug - Kunstværksted - Gartnerservice - Catering og Køkken - Reception - Café NYE MULIGHEDER MUSIK TRÆVÆRKSTED IT BOTRÆNING METALVÆRKSTED RIDNING TECHNO & BEATS SY & MALEVÆRKSTED NATUR KØKKEN WELLNESS JAGTTEGN VENNER FOR LIVET Sofie Rifbjerg Efterskole For alle unge med særlige behov! sofierifbjerg.dk telefon: Ole Rømers Vej Sindal Tlf info@pmu.dk Information og optagelse: Læs mere om vores tilbud på LIGEVÆRD AUGUST

18 Uddannelseskonference 8. september: Fremtidens læringshuse - uddannelseskonference 2015 Center for frivilligt socialt arbejde inviterer uddannelsesansvarlige, undervisere, ledere og andre, der arbejder med kompetenceudvikling og læring i det frivillige sociale arbejde til årets uddannelseskonference. Konferencen afholdes som innovationsdag, hvor vi sammen skal udvikle nye arkitekturer for fremtidens læring i det frivillige sociale arbejde. Vi skal bygge og indrette nye læringshuse, der kan inspirere og støtte arbejdet med at yde en frivillig social indsats. Følg dette link: Uddannelsesfolkemøde den 11. og 12. september Uddannelsesdebatten er et gratis uddannelsesfolkemøde for alle. Den 11. og 12. september vil førende debattører og meningsdannere inden for uddannelsesområdet valfarte til Nr. Nissum. Uddannelsesdebatten henvender sig til alle med interesse for grundskolen og ungdomsuddannelserne, dvs. både ledere, lærere, forældre og elever i folkeskolen, friskolen og efterskolen, samt på ungdomsuddannelserne. Der vil desuden være deltagelse af skoleledere, nationale og kommunale politikere, erhvervsledere, forskere, undervisere på læreruddannelsen og forskellige interesseorganisationer. Du kan blandt andet møde Clement Kjersgaard, studievært, redaktør, bladudgiver og især kendt fra Deadline på DR2. Niels Krause-Kjær, journalist og forfatter samt vært på Deadline. Lisbeth Katborg Bjerre, kommunikationschef i VIA og tidligere kommunikationschef i Borgmesterens Afdeling i Aarhus Kommune og journalist ved Jyllandsposten. De vil alle tre være ordstyrere på Uddannelsesdebatten 2015 Uddannelsesdebatten i Nr. Nissum giver dig uddannelse til kanten. Uddannelsesdebatten Følg dette link: 18 LIGEVÆRD AUGUST 2015

19 UDDANNELSESFORUM LIGEVÆRD (UL) LIGEVÆRD AUGUST

20 Alle skoler og uddannelser er i dag udsat for en enorm pædagogisk og politisk udfordring og omvæltning: Det skyldes dels tidens generelle internationalt inspirerede skole- og uddannelsesreformer og kommunale/statslige forsøg på at reducere offentlige udgifter. I et moderne samfund har skole- og uddannelsessystemet altid skullet tilpasset sig de historiske krav og behov. I øjeblikket er udviklingen på skole- og uddannelsesområdet domineret af: Behovet for at inkludere ikke-boglige elever i skole- og uddannelsessystemet Behovet for et mere erhvervsrettet perspektiv i skole- og uddannelsessystemet Behovet for at synliggøre pædagogiske professionelles viden og erfaring med henblik på dokumentation og kvalitetssikring. De frie skolers/uddannelsessteders kerneydelse er kendetegnet netop ved praktisk læring og synlighed, erhvervsrettethed og helhedsorientering. Det kan tydeliggøres ved at etablere et alternativt efter- og videreuddannelsessystem, undervisningsmaterialer, lærebøger, uddannelseskonferencer og temadage om aktuelle temaer, som er målrettet og tilpasset lige netop de frie skoler og uddannelsessteder (eksempelvis udviklingen af alternative prøveafholdelse, forholdet mellem dannelse og uddannelse, og en reel inklusion i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet etc.). Med det formål at kvalificere kommunikationen og samarbejdet mellem det politiske niveau og den pædagogiske praksis (skolerne og uddannelsesstederne) etableres nu et efter- og videreuddannelsessystem (UL) tilpasset de frie skoler og uddannelsessteder. Her tages højde for de mangfoldige faglige baggrunde og markante fagpersonligheder, som er en af styrkerne ved de frie skoler og uddannelsessteders pædagogiske praksis Undervisere og vejledere på de frie skoler/ uddannelsessteder er ofte primært drevet af håndværksmæssige, kunstneriske eller idrætslige tilgange til undervisningen, som netop er centrale og betydningsfulde undervisningskompetencer. Det findes et spændingsfelt mellem den praksis-musiske-æstetiske tilgang og det at fremstå professionelt i et senmoderne samfund. Professionalitet i det senmoderne indebærer skriftliggørelse og begrebsliggørelse, hvilket generelt misforstås som en modsætning til det praktiske håndværk og fagpersonligheder. Derfor er det vigtigt med en alternativ, men anerkendt efter- og videreuddannelse, der opkvalificerer underviserens og vejledernes skriftlige/begrebslige professionsforståelse i respekt for deres mangfoldig faglige og personlige baggrund. Der er mangel på tilbud af den art og derfor er Uddannelsesforum Ligeværd nu etableret i samarbejde mellem projektet God uddannelse til alle og efter- videreuddannelsen på UC Syddanmark. Vi starter med et pilotprojekt, hvor der tilbydes et kursus, et akademimodul og et pædagogisk diplommodul tilrettelagt med fokus på livsvejledning og livsoplysning samt deltagernes mulighed for at være fagpersonligheder, der udvikler deres didaktisk fantasi. Kurserne og modulerne har det formål At skabe arbejdsglæde og samarbejdsmuligheder inden for det enkelte uddannelsessted eller frie skole. At professionalisere kommunikationen og foreningssammenholdet lokalt og offentligt. At bidrage til udviklingen af en fælles pædagogisk-didaktisk viden, kunnen og holdning, der giver mulighed for et kritisk-konstruktiv (sam-)arbejde. At kvalificere arbejdets formelle skriftlige dokumenter, så som indholdsplaner etc. At få en fælles oplevelse og forståelse for skolerne og uddannelsesstedernes tradition At inspirere den didaktiske fantasi og til udviklingen af undervisningsforløb, prøveformer etc Alle kurserne foregår på Dalum Landbrugsskole i Odense som 2-dagsinternater (eller der hvor det geografisk er bedst i forhold til deltagerne), så deltagerne har mulighed for at komme lidt væk fra egen praksis og her have ro til at samtale med kolleger fra andre institutioner samt individuel fordybelse og faglige diskussioner om aftenen. Underviseren er kandidat i almen pædagogik og Master i professionsvejledning Iben Benedikte Valentin Jensen, Lektor ved Videncenter for Almen Pædagogik og Formidling, UC Syddanmark (ibenvalentin.com).