Oplevelsens rammer Grøn, Rasmus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplevelsens rammer Grøn, Rasmus"

Transkript

1 university of copenhagen Oplevelsens rammer Grøn, Rasmus Publication date: 2010 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Citation for published version (APA): Grøn, R. (2010). Oplevelsens rammer: Former og rationaler i den aktuelle formidling af skønlitteratur for voksne på danske folkebiblioteker. Download date: 05. sep

2 Oplevelsens rammer Former og rationaler i den aktuelle formidling af skønlitteratur for voksne på danske folkebiblioteker Rasmus Grøn PhD thesis from Department of Information Studies Royal School of Library and Information Science, Denmark

3

4 Oplevelsens rammer Former og rationaler i den aktuelle formidling af skønlitteratur for voksne på danske folkebiblioteker Rasmus Grøn PhD thesis from Department of Information Studies Royal School of Library and Information Science, Denmark

5 CIP Cataloguing in Publication Grøn, Rasmus Oplevelsens rammer. Former og rationaler i den aktuelle formidling af skønlitteratur for voksne på danske folkebiblioteker. Aalborg: Det Informationsvidenskabelige Akademi, 2010, 384 s. Tilgængelig på: ISBN Copyright Rasmus Grøn 2010 All rights reserved PhD thesis from Department of Information Studies Royal School of Library and Information Science, Denmark

6 Oplevelsens rammer former og rationaler i den aktuelle formidling af skønlitteratur for voksne på danske folkebiblioteker Rasmus Grøn Ph.d. afhandling fra forskningsprogrammet Videnskultur og vidensmedier på Danmarks Biblioteksskole

7

8 Forord Denne ph.d. afhandling har ikke skrevet sig selv, og tilblivelsesprocessen har haft sin andel af faglige opture, a-ha oplevelser, eksterne force majeures og eksistentielle afgrunde. Jeg vil derfor her gerne rette en tak til de mennesker, som på forskellig vis har bidraget til projektets gennemførelse. Det gælder de kolleger på Danmarks Biblioteksskole, som i både formelle og uformelle sammenhænge har vist stor lydhørhed og har bidraget med værdifulde inputs og referencer. Specifikt vil jeg gerne takke Lennart Bjørneborn for et inspirerende samarbejde om (forhåbentlig) næste sæsons høst og Gitte Balling, min partner in crime, for de mange åbenhjertige samtaler om litteraturformidling og alt det andet. Takkes skal også TAP - personalet på Biblioteksskolen i Aalborg for deres store hjælpsomhed og overbærenhed, når det kom til ph.d. livets mere formelle og praktiske sider. Processen har budt på forskningsophold på Humanistisk Informatik på Aalborg Universitet og Høgskolan i Oslo, hvor man begge steder har vist stor gæstfrihed og har bidraget til at gøre mine ophold både eksotiske og fagligt udbytterige. Jeg håber, dette kun er begyndelsen. Og ikke mindst en stor tak til min familie, som har stået meget fysisk og psykisk fravær igennem, og nok har glædet sig lige så meget til at se dette projekt i havn som jeg! En ganske særlig og stor tak skal her gå til Lis Helmer Larsen, som gennem hele processen har bidraget med alt fra børnepasning til korrekturlæsning, og til min kone Sille, som på sin helt egen facon har været en fortrinlig fødselshjælper. Rasmus Grøn, juni 2010 I

9 II

10 Abstract The topic of this dissertation is the promotion of fiction literature in Danish public libraries. The recent years, a lot of attention has been paid to the role of promotion in public libraries and the development of new forms of literature promotion. But in spite of this attention, the topic has so far not been made object to systematic knowledge collection or theory development. The dissertation aims at filling in these gaps by analyzing the current literature promotion in a theoretical, empirical, and historical perspective. The basis for these investigations is a triple perspective on promotion as an activity that constitutes specific relations between library/ian, literature, and user. Relations who, in their turn, refers to the promotion s rationales, conceived as the normative approaches to the purpose of promotion that are related to the cultural identity of the library institution. The dissertation answers the following research questions: 1. What current significant changes, if any, can be discerned in the scope and nature of the libraries promotion of literature? 2. Which forms and rationales have characterized the history of promotion on public libraries? 3. In what ways are current tendencies in literature promotion related to this historical development? 4. In what ways can the concept of experience contribute to explaining these tendencies? Firstly, the dissertation develops a theoretical framework of the study of literature promotion primarily based on J. L. Austin s Speech Act Theory, Dag Solhjells semiotic and paratextual promotion theory, and sociological theories on the concept of experience. Literature promotion is here defined firstly as a contextualized activity in so far as it is embedded in certain institutional and broader, cultural contexts, and secondly, a contextualizing activity that by referring to potentials of literary experience also activates certain preconceptions and thereby contributes to the social construction of literature as a meaningful cultural phenomenon. Secondly, the dissertation establishes a foundation of empirically based knowledge about the topic by means of a survey distributed to all larger libraries in the country. This is an explorative study, which gives a momentary snapshot of the daily practice of promotion Danish libraries. The analysis reveals significant changes in the current literature III

11 promotion that, among other things, are related to a personalization of the promotion, where the promotion and exchange of literary experiences are highlighted. Thirdly, the changing forms and roles of promotion in the history of the library as a literary institution will be analyzed in an extensive study. This historical process will be divided into three phases: A confirmative phase, where the library was strongly connected to the agenda of the Enlightenment project, which was reflected promotion-wise in terms of a pedagogical rationale of supervision. A reformative phase, which was dominated by a User rationale defining the library as a self-service institution concerned with the fulfillment of the expressed needs of the individual user. And, finally, the current performative phase, that on the one hand has seen an intensification of self service rationale, on the other hand the development of more active and formative approaches to literature promotion. Approaches that are defined by an experience rationale as they are mainly concerned with as well the promotion of experience (where the subjective reading experience has become the focal point) as with promotion as experience by developing and staging more performative forms of promotion, which also the contributes to a redesign of the cultural identity of the public library. The dissertation contributes with these approaches to a broad understanding of the current development, historical conditions, and theoretical implications of literature promotion in libraries, and can thereby hopefully serve as a foundation for further research projects. IV

12 V

13

14 Resumé Emnet for denne afhandling er den aktuelle litteraturformidling af skønlitteratur på danske folkebiblioteker. Der er i disse år et stort fokus på litteraturformidlingen som udviklingsområde, men trods denne bevågenhed foreligger der ikke nogen systematisk viden eller teoridannelse på området. Projektet vil her bidrage til at udfylde disse mangler ved at belyse og analysere bibliotekernes formidling af skønlitteratur gennem et teoretisk, empirisk og historisk perspektiv. Udgangspunktet for disse undersøgelser er et tredobbelt perspektiv på litteraturformidlingen som en aktivitet, der antager forskellige former, som konstituerer bestemte relationer mellem bibliotek(ar), litteratur og bruger, der er udtryk for formidlingens rationale, forstået som de distinkte værdier og holdninger til formidlingens formål, der knytter sig til bibliotekets kulturelle identitet. Afhandlingen tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: 1. Kan der påvises aktuelle forandringer i karakteren af bibliotekernes litteraturformidling, og hvad kendetegner i så fald disse forandringer? 2. Hvilke former og rationaler har karakteriseret litteraturformidlingens historie på folkebibliotekerne? 3. Hvordan relaterer den aktuelle litteraturformidling sig til den historiske udvikling? 4. På hvilke(n) måde(r) kan oplevelsesbegrebet bidrage til en forståelse af den aktuelle litteraturformidlings former og rationaler? Projektet indleder med at skabe en formidlingsteoretisk ramme for studiet af litteraturformidling, hvor der primært hentes inspiration i J. L. Austins sproghandlingsteori, sociologisk oplevelsesteori og Dag Solhjells formulering af en semiotisk, paratekstuel kunstformidlingsteori. Litteraturformidlingen defineres inden for denne ramme som en kontekstuel aktivitet i dobbelt forstand. For det første som en kontekstualiserende praksis, da formidlingen i sin henvisning til litteraturens oplevelsespotentialer også aktiverer bestemte forståelseskontekster og bidrager til at konstruere litteraturen som meningsfuld kulturel genstand for modtageren. For det andet som en kontekstualiseret begivenhed, idet formidlingen er forankret i såvel institutionelle som bredere kulturelle kontekster, der har en formativ effekt på formidlingens former og rationaler. Dernæst etablerer afhandlingen et empirisk vidensgrundlag om den aktuelle litteraturformidling på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt landets VII

15 biblioteker. Der er tale om et eksplorativt studie, som tegner et empirisk øjebliksbillede af den daglige litteraturformidlingspraksis på landets biblioteker. Undersøgelsen retter sig konkret mod fire hovedtemaer: a)aktuelle forandringer i formidlingens omfang og karakter; b)anvendelse af gængse formidlingsformer; c)interaktion mellem bibliotekerne og andre aktører i litteraturformidlingen; d)formidlingens rationaler, forstået som de deltagende bibliotekarers holdning til litteraturformidlings formål og deres egen rolle som formidlere. Analysen viser en vækst i signifikant vækst formidlingens omfang og karakter, blandt andet i form af en personliggørelse og socialisering af formidlingen, hvor revitaliseringen af bibliotekaren som formidler og udvekslinger af litterære oplevelser er i centrum. Herefter indsættes litteraturformidlingen i et historisk perspektiv, idet afhandlingens andet spørgsmål besvares gennem en analyse af formidlingens rolle i bibliotekets historie som litteraturinstitution, og de skiftende former og rationaler som har præget denne proces. Denne historie, som er karakteriseret ved formidlingens stigende rolle, opdeles i tre faser: Den konfirmative fase, kendetegnet ved et oplysningsideologisk vejledningsrationale for formidlingen; den reformative fase, hvor formidlingen på baggrund af en stigende bruger og markedsorientering praktiseres ud fra et service- og selvbetjeningsrationale. I den aktuelle performative fase suppleres ovennævnte af mere aktive formidlingsformer, som kan karakteriseres ved et oplevelsesrationale, idet såvel formidlingen af læseoplevelser som formidlingen som oplevelse kommer i centrum. Den empiriske kortlægning og historiske dokumentanalyse vil supplere hinanden i et facetteret billede af den aktuelle litteraturformidling. Herudover vil uddybende henvisninger til to aktuelle litteraturformidlingsprojekter bidrage med supplerende indsigt i aktuelle tendenser. Projektet bidrager med sine facetterede tilgange til en bred forståelse af litteraturformidlingens aktuelle udviklingstræk, historiske forudsætninger og teoretiske implikationer, der forhåbentlig kan danne afsæt for fremtidige forskningsprojekter inden for området. VIII

16 IX

17 X

18 1 INDLEDNING INTRODUKTION PROBLEMFELT SKØNLITTERATUREN - DETROISERING OG DIGITALISERING FOLKEBIBLIOTEKET OG SKØNLITTERATUREN LITTERATURFORMIDLINGENS GULDALDER PROBLEMSTILLING OG FORSKNINGSSPØRGSMÅL HOVEDBEGREBER LITTERATURFORMIDLINGENS FORMER PÅ BIBLIOTEKET AFHANDLINGENS FORLØB METODE OG TEORI ANVENDTE METODER LITTERATURFORMIDLINGENS LITTERATUR - ET VUE OVER OMRÅDET LITTERATURFORMIDLING - EN TEORETISK INDKREDSNING LITTERATURFORMIDLING SOM AKTIVITET, RELATION OG RATIONALE FORMIDLING SOM KONTEKSTUEL BEGIVENHED J. L. AUSTIN: LITTERATURFORMIDLINGEN SOM PERFORMATIV SPROGHANDLING FORMIDLINGENS DOBBELTE ASYMMETRI FORMIDLINGEN INTENTIONER OG EFFEKTER FORMIDLINGENS KONTEKSTER FORMIDLINGENS TRE RAMMER DEN MEDIALE RAMME GERARD GENETTES PARATEKSTBEGREB OG DEN TEKSTUELLE IDEALISME PERITEKSTER OG DERES FUNKTIONER BIBLIOTEKETS PERITEKSTER FRA LITTERATURTEORI TIL LITTERATURFORMIDLING DEN SPATIALE RAMME DAG SOLHJELL OG FORMIDLINGENS PRISMER BIBLIOTEKSRUMMETS SCENOGRAFI RUMMETS GRÆNSER DEN SOCIOLOGISKE RAMME FORMIDLINGENS VÆRDIKONTEKSTER OPLEVELSESSAMFUNDET OPLEVELSEN I/OG BIBLIOTEKERNES LITTERATURFORMIDLING LITTERATURFORMIDLING PÅ FOLKEBIBLIOTEKERNE - ET ØJEBLIKSBILLEDE INDLEDNING Temaer og teser Spørgeskemaets udformning Repræsentativitet: Svargruppe og population Respondenterne bibliotek eller bibliotekarer? FORANDRINGER I LITTERATURFORMIDLINGENS OMFANG OG KARAKTER Indledning Virtuel formidling - satsning og centralisering XI

19 3.2.3 Det fysiske formidlingsrum Den personlige formidling Metaformidling FORMIDLINGSAKTIVITETER OG - FORMER Trykt materiale Særopstillinger Udstillinger Læsekredse Arrangementer Projekter og større aktiviteter INSPIRATION OG SAMARBEJDE FORMIDLINGENS RATIONALER Indledning Mål med formidlingen Bibliotekaren som litteraturformidler OPSUMMERING BIBLIOTEKERNES LITTERATURFORMIDLING - ET HISTORISK PERSPEKTIV INDLEDNING Perspektiver og hovedbegreber De tre epoker Formidlingens historie - det biblioteksteoretiske grundlag DEN KONFIRMATIVE FASE En ny begyndelse: Folkebiblioteket og oplysningsprojektet Det formelle niveau: Almenbiblioteket og de åbne hylder Biblioteket som boghus og den skønlitterære bogs ambivalente rolle Materialevalget og dets kriterier Designniveauet: Biblioteket som videnstempel Bibliotekaren og vejledningsrationalet DEN REFORMATIVE FASE som milepæl: Biblioteket i det kulturelle demokrati Det sociologiske formidlingsbegreb Brugerrationalet og krisens årti Den sidste kamp om materialevalget? Indirekte formidling og forvandling Det browservenlige bibliotek - tre eksempler Selvbetjeningsrationalet BIBLIOTEKERNES LITTERATURFORMIDLING I DAG - DEN PERFORMATIVE FASE Indledning Sagen genåbnet Selbvbetjeningens klimaks Oplevelsesrationalet KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING XII

20 LITTERATURLISTE BILAG... BILAG 1: SPØRGESKEMA... BILAG 2: SPØRGESKEMAUNDRSØGELSE - TABELLER OG LISTER... BILAG 3: EVALUERING AF LÆSEHESTE OG HUNDEHOVEDER... BILAG 4: EVALUERING AF KOLDING KRØNIKEN... XIII

21

22 1. Indledning 1.1 Introduktion Denne afhandling vil på baggrund af et kulturministerielt oplæg kortlægge og analysere aktuelle tendenser i formidlingen af skønlitteratur til voksne på danske folkebiblioteker: Hvilke centrale tendenser træder frem i den aktuelle formidling på bibliotekerne, hvilke former antager formidlingen, og hvordan forholder folkebiblioteket sig herigennem til skønlitteraturen, brugerne og sin egen identitet som kultur- og litteraturformidlingsinstitution? Disse spørgsmål om formidlingens former og rationaler vil i projektet blive belyst ud fra fire forskellige perspektiver. 1)Et kultur og bibliotekshistorisk perspektiv, hvor den aktuelle litteraturformidling vil blive sat ind i en historisk forståelsesramme og anskuet i relation til folkebibliotekets historie som litteraturformidlingsinstitution. 2)Et kvantitativt empirisk perspektiv, hvor analysen af en spørgeskemaundersøgelse rettet mod landets folkebiblioteker vil give et øjebliksbillede af bibliotekernes praktiske og holdningsmæssige tilgang til litteraturformidlingen. 3)Et formidlingsteoretisk perspektiv, hvor blandt andet semiotiske og litteratursociologiske teoridannelser vil bidrage til etableringen af en teoretisk og analytisk model for feltet. 4)Et kvalitativt empirisk perspektiv, hvor to formidlingsprojekter, Læseheste og hundehoveder i Århus og Kolding Krøniken i Kolding kort vil blive introduceret og analyseret som eksempler på den aktuelle udvikling af bibliotekernes litteraturformidling. I det følgende vil en indkredsning af problemfeltet føre frem til formuleringen af afhandlingens forskningsspørgsmål, en definition af hovedbegreber og en gennemgang af afhandlingens forløb. 1

23 1.2 Problemfelt Skønlitteraturen detronisering og digitalisering Beretningen af skønlitteraturens nyeres kulturhistorie er som oftest en krisefortælling om svækkelsen af litteraturens sociale status og læsningen som kulturel aktivitet i den senmoderne tidsalders nye samfundsformationer: Et videnssamfund (Qvortrup 2004), hvor dannelsesbegrebet er blevet redefineret som individualistiske idealer om situationsbestemt kompleksitetshåndtering; et oplevelsessamfund (Schulze 1992) og kunde- og forbrugssamfund (Frønis & Brusdal 2001), hvor autoritative retningslinjer for æstetisk vurdering og erfaring er blevet afløst en relativistisk fokusering på individuel oplevelseskvalitet; et mediesamfund (Hjarvard 2008), hvor litteraturen har mistet sit kulturpolitiske blåstempel som eksklusivt dannelsesmedium, og har fået konkurrence fra nye medier, som stimulerer til andre oplevelsesformer og medievaner. Udbuddet af kulturelle stimuli er de seneste årtier vokset eksplosivt, og har samtidig undergået en visualisering og digitalisering, som kraftigt har relativeret skønlitteraturens position i det kulturelle landskab: Det er bogkulturens detronisering fra dens klassiske status som det fælles centrale medie til et usikkert liv som ét af de mange medier på et uoverskueligt marked. * + hvad vi oplever er et langsomt kulturskred, en grundlæggende ny mediesituation, hvor skriftkulturen skal finde sin rolle i et nyt, differentieret mediemønster. (Hertel 1998, s.34) Og der er tale om et paradoksalt mønster, hvor litteraturen både ekspanderer og marginaliseres i det aktuelle mediebillede. På den ene side optræder litterære værker i remedierede former og som forlæg for andre mediefortællinger, og digitaliseringen har frem for at udrydde bogen øget dens kulturelle tilstedeværelse. Både som fysisk medie i form af udgivelsen af flere og andre bøger og som informationsarkitektur, idet nye digitale skriftgenrer trækker på bogens repræsentationsform og arkitektur. (Cope & Phillips 2006, s. 8) 1 På den anden side spiller litteraturen som tekst og ikke mindst som bog en stadig mere begrænset rolle: literary works migrate between different media and art forms. Fiction, all is fiction and fiction is everywhere, regardless of medium. Yet, the bookishness of most of the examples cannot blind any contemporary reader to the fact that books hold nothing more than a marginal position in the modern media landscape * + books still have their prestige among 1 unlike the traditional definition, a book in this definition does not have to be printed. It can be rendered in many ways, including electronic-visual and audio (talking books). A book is not a thing. It is a textual form, a way of communicating. A book is not a product. It is an information architecture. (Cope & Phillips 2006, s. 8) 2

24 other media, but no longer hold a privileged position. Books are not outdated; they are simply outnumbered. (Svedjedal 2000, s. 18) Årsagen til denne litteraturens ekspansion ligger ikke mindst i en omfattende digitalisering, hvor litteraturens rolle i mediesamfundet ikke kun er kendetegnet ved konkurrence, men også en større interaktion med og integration i nye medier. Det viser sig blandt andet ved digitale produktions- og produktionsformer, nye digitale litteraturgenrer som hyperteksten (Bolter 2001) og, ikke mindst, remedieringen af bogmediet, hvor den (formodentlig) kommende e-bogsrevolution potentielt kan føre til en post-gutenberg-æra, som radikalt vil ændre vilkårene for litteraturens distribution og reception. (Cope & Phillips 2006, Mønsted 2009b) Virtualiseringen af litteraturen og, især, dens formidling vil blive inddraget senere som et naturligt hovedemne for projektet. Litteraturens digitalisering er her blandt andet en medvirkende faktor i en øget adskillelse af litteraturen og bogen - især i formidlingen, hvor bogmediet i flere aktuelle formidlingsprojekter tildeles en sekundær eller fraværende rolle til fordel for andre, performative medier. Og hvad angår formidlingen, så har den digitale revolutions fordobling af biblioteket i et fysisk og virtuelt rum åbnet for en række nye formidlingsformer, som både redefinerer forholdet mellem afsender og modtager og bibliotekarens traditionelle rolle som formidler i det litterære kredsløb. (Nielsen 2005) Derimod vil e-bogsrevolutionen og det ovennævnte fremtidsscenarie ikke være et emne i denne afhandling, da udviklingen endnu er i sin kim, og der derfor kun kan fremsættes hypotetiske spekulationer om dens konsekvenser for bibliotekernes litteraturformidling. (Brand 2007a) Men hvilken rolle spiller skønlitteraturen konkret i det kulturelle forbrugsmønster? En kortlægning af befolkningens skønlitterære læsevaner (Bille et. al. 2005) tegner her et tvetydigt billede. På den ene side er antallet af ikke-læsere stigende, således at over halvdelen af befolkningen (53 %) i dag aldrig eller meget sjældent ( Ikke hver måned ) læser skønlitteratur. På den anden side er 31 % aktive skønlitterære læsere ( Stort set dagligt eller næsten hver uge ), hvilket er lidt færre end i 1987 (36 %), men lidt flere end i 1964 (27 %). (Bille et. al. 2005, s. 291) Denne stigning skal ses i lyset af en generel stigning i kulturforbruget, men peger også på en forholdsvis stabil læsekultur. Ser man på hvem der læser, så viser der sig en proportionalitet mellem læsning og uddannelse, indkomst og familieforhold (jo flere børn, jo mindre læsning), som korrelerer med det generelle kulturmønster. (Bille et. al. 2005, s ) De mest signifikante faktorer er dog: 1)Køn, idet kvinder er markant hyppigere skønlitterære læsere end mænd. Der er således 38 % af de mandlige respondenter, som aldrig læser, mod 10 % af kvinderne. For det andet er der et proportionelt forhold mellem 2)alder og læsning, som især er påfaldende hos den yngste voksne gruppe (16-19 årige). Her er kun 18 % aktive 3

25 læsere, og de unge udgør derfor den klart mindst læsende aldersgruppe. Ganske vist er der også kun 19 % ikke-læsere, men det skal ses i lyset af, at flertallet af aldersgruppens medlemmer går på ungdomsuddannelser, hvor læsning af skønlitteratur er en skemalagt aktivitet. Dette forhold kan blandt andet forklares med forandringer i de sociale mønstre. Hvor læsningen som individuel aktivitet trives i et lavteknologisk samfund med en stabil familiestruktur (Steffensen 2005, s. 33) er det sociale liv i dag i højere grad baseret på den løbende skabelse og vedligeholdelse af løse sociale netværk, hvorfor der naturligt søges mod nye, selskabelige medier, som stimulerer til nye sociale samværs og omgangsformer. (Hjarvard 2005) Og da den yngre generation er de mest ivrige dyrkere af de nye selskabelige medier (ibid.), er det også her, man finder en markant bogdroppertendens Folkebiblioteket og skønlitteraturen Senmodernitetens kulturelle skred fører også til en øget destabilisering af institutionelle identiteter, hvilket blandt andet kan aflæses i en grundlæggende uenighed om og mangfoldighed af bud på bibliotekernes fremtidige identitet. Forsvinder bogen fra mediateket eller skal biblioteket tværtimod være den privilegerede base for bogmediet? Opløses biblioteket i cyberspace, eller skal det tværtimod styrke sin synlighed som lokal kulturinstitution?: For folkebibliotekets vedkommende kommer kompleksiteten, uigennemskueligheden og det retningsløse først og fremmest til udtryk ved den grundlæggende tvivl om institutionens rolle og opgaver, der har præget biblioteksdebatten i disse år.* + Den samme tvivl kan, om end mere indirekte, også aflæses i det forhold, at mange biblioteksledere i disse år finder det væsentligt at udtrykke bibliotekets identitet gennem formuleringen af missioner og visioner. Dette var for ganske få årtier siden ikke nødvendigt. (Styrelsen for Bibliotek og Medier 2010, s. 22) Denne diffuse situation, med sameksistensen af flere, divergerende versioner af bibliotekets identitet, kan tolkes positivt med begrebet om det rummelige bibliotek: Det aktuelle folkebibliotek er et multifunktionelt og homogent, ikke-ekskluderende felt, som bruges til forskellige formål af forskellige befolkningsgrupper, uafhængigt af disses kulturelle kapital (Jochumsen & Rasmussen 2001). Denne multifunktionalitet giver biblioteket en enestående rummelighed (ibid., s.10) ved at kunne udfylde meget forskellige behov hos borgerne og mange forskellige borgeres behov. En styrke, som underbygges af bibliotekets status som samfundets mest brugte og besøgte kulturinstitution (Bille et. al. 2005, s. 28). 4

26 Situationen kan dog også fortolkes mere negativt som et symptom på den flydende modernitet, som ifølge Zygmunt Bauman kendetegner de senmoderne vestlige samfund. (Bauman 2006) Moderniteten er ganske vist blevet karakteriseret som en flydende, permanent overgangstid, hvor alt solidt opløses, men samtidig var modernitetens forandringsprocesser kendetegnet ved forestillingen om et slutpunkt (se også 4.2), idet processens definerede mål var etableringen af en mere holdbar, stabil og fast orden. I den flydende modernitet er forandringen derimod blevet en uforudsigelig proces uden defineret slutpunkt, der hele tiden kan antage nye former og bevæge sig i nye retninger, og desuden foregår i et tempo, som overstiger institutioners og individers reaktionsevne. Derfor er den flydende modernitet kendetegnet ved en paradoksal sameeksistens af frihed og afmagt (Bauman 2006), idet den kulturelle frisættelse og udviklingen af det teknologiske servicefundament modsvares af en oplevelse af afmagt, hvor muligheden for at kontrollere processen eller praktisere reale alternativer synes fraværende. Og her kan folkebibliotekets aktuelle situation ses som et produkt af den flydende modernitets processer, hvis uforudsigelighed giver sig symptomalt udtryk i mængden af biblioteksvisioner og versioner, mens ukontrollerbarheden afføder behov for stadigt nye handlingsplaner. Dette spørgsmål om folkebibliotekernes kontekstuelt betingede identitet vil være et tema for projektet, hvor litteraturformidlingen anskues som tæt forbundet med folkebibliotekets kulturelle identitet. (mere herom i 1.5.1) Men hvad med den konkrete brug af biblioteket? Mens den skæve kønsfordeling i læsekulturen afspejles i biblioteksbrugen 2, hvor kvinderne også er i flertal 3, er forholdet mellem alder og brug til gengæld omvendt proportionalt. Her er de unge (16-19-årige) den mest aktive brugergruppe, idet 40 % af disse kommer på biblioteket næsten hver uge eller måned. Et forhold, som afspejler, at folkebiblioteket har udviklet sig fra en bogsamling til en multifunktionel institution, et forum for en lang række forskelligartede aktiviteter (Andresen et. al. 2009). Folkebiblioteket er i højere grad end tidligere blevet et være og aktivitetssted, hvilket implicerer nye og mere differentierede brugsmønstre (Niegaard 2004, s. 7), som relativerer udlånets status som parameter for bibliotekets virksomhed 2 Det gælder også i forhold til det generelle kulturvanemønster, hvor biblioteket ganske vist har brugere i alle befolkningsgrupper, men også appellerer mest til det i forvejen kulturstærke, moderne fællesskabsorienterede segment. (se Bille et. al. 2005) Et faktum, som modificerer rummelighedsidealet. 3 Der er dog tale om generel tendens med store lokale variationer. Se Københavns Kommune 2004 og Møller

27 (Andresen et. al. 2009, s. 13). Det afspejles også i udlånstallene, hvor det samlede antal førstegangslån 4 er faldet med 22 % siden Denne udvikling har betydet en relativering af den skønlitterære bogs status på folkebibliotekerne. For det første i kraft af det generelt faldende udlån, for det andet med den ligestilling af digitale og auditive medier, som blev lovfæstet med Biblioteksloven i 2000 (Bertelsen 2000). Og andre mediers andel af materieludgifter og udlånstal er steget støt de sidste ti år på bekostning af bogen (Styrelsen for Bibliotek og Medier 2008, s. 16), hvis andel af den nationale materialebestand er blevet reduceret fra 78 % til 60 % siden 2000 (Andresen et. al. 2009, s. 13). Men samtidig er der dog snarere tale om en forskydning end en egentlig omvæltning. Udlån er fortsat den dominerende biblioteksaktivitet 5, og bogen er stadig den markant største materialetype. Desuden er der de seneste år sket en udjævning af udjævningen, hvor udlånet af bøger har stabiliseret sig, (Andresen et. al. 2009, s ). Denne tendens bekræftes i Kulturvaneundersøgelsen, hvor Lån af bøger er den dominerende aktivitetskategori med 85 %, et tal som er identisk med Taberne er i stedet informationsaktiviteterne ( Brugen af håndbøger og Anden information ), hvilket indikerer, at bibliotekets identitet som informationscentral efter en storhedstid i 1990erne nu spiller en mere begrænset rolle. 6 Skønt nye medievaner og generelle ændringer af brugsmønstre har rokket ved folkebibliotekernes historiske identitet som boghus, er der samtidig intet, der tyder på, at vi er på vej mod en udfasning af bogen og/eller en realisering af mediernes ligestilling på folkebibliotekerne (Andresen et. al. 2009, s. 16). Og et tentativt studie af bogforbrug i vesteuropæiske lande (Kovac & Sebart 2006) indikerer, at folkebiblioteket spiller en hovedrolle for den danske læsekultur. Hvor bogsalget i Danmark placerer sig på en beskeden 8. plads ud af 14 lande i undersøgelsen, har de danske folkebiblioteker det næsthøjeste bogudlån pr. indbygger (13.1) af alle bibliotekssystemer i Vesteuropa (kun overgået af Finland), hvilket giver Danmark en 4 Det vil sige, som ikke inkluderer digitale fornyelser, der i dag udgør over ca. en 1/3 af det samlede udlån. Det store omfang af digitale lån, som gør det svært at aflæse udlånstallene entydigt, er et vigtigt aspekt af, hvad jeg senere i projektet vil definere som bibliotekernes selvbetjeningsrationale 5 Billedet af udlånets rolle er dog stærkt flertydigt, da undersøgelser på området angiver vidt forskellige tal: 93 % (Gentofte Bibliotek 2005), 50 % (Niegaard 2004) og 41 % (Møller 2004). Forskelle, som primært må tilskrives metodiske forskelle: 1)har man medregnet afhentning af reserveret materiale? 2)Spørger man til det specifikke biblioteksbesøg eller til brugerens generelle biblioteksvaner? 6

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014. Jakob Heide Petersen. Folkebibliotekernes ebogsservice

Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014. Jakob Heide Petersen. Folkebibliotekernes ebogsservice Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014 Jakob Heide Petersen Indhold Folkebibliotekernes rolle Hvorfor e bøger? Konkurrence om opmærksomheden Den økonomiske klemme Udlånsmodeller Digitalisering

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg

Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Birketinget 6, 2300 København S Fredrik Bajers Vej

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene.

FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene. FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene. Hvad er FORMIDLINGSBYEN? FORMIDLINGSBYEN er tænkt som et processuelt projektredskab, der ikke giver endegyldige

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Litteraturformidling og bibliotekaren som faglig - personlig formidlingsautoritet

Litteraturformidling og bibliotekaren som faglig - personlig formidlingsautoritet Litteraturformidling og bibliotekaren som faglig - personlig formidlingsautoritet Af Rasmus Grøn og Gitte Balling Abstract Denne artikel undersøger folkebibliotekarens rolle som litteraturformidler i lyset

Læs mere

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet Morten Jaeger - Underviser v. KU, Rytmisk Musikkonservatorium og RUC - Komponist og producer, Fishcorp - Spildesign, Learning Lab, DPU - Konsulent, innovation og spil v. Workz a/s Sound Forum Øresund -

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Projektets mål Projektet tager afsæt i afprøvning af et nyt medie som en anderledes formidlingsform: et digitalt magasin der indeholder video,

Læs mere

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Biblioteket er dødt længe leve biblioteket! Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Medlem

Læs mere

Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv

Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv 18. November 2014 Stig Hjarvard, Professor, Ph.D. University of Copenhagen

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

IVAs Dimittendundersøgelse 2010

IVAs Dimittendundersøgelse 2010 IVAs Dimittendundersøgelse 2010 Det informationsvidenskabelige Akademi gennemfører dimittendundersøgelser med 2 års mellemrum. Formålet er selvsagt løbende at få indblik i IVAs dimittenders beskæftigelsesforhold

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites RESUMÉ NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites Iben Bredahl Jessen Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Med udgangspunkt i et medieæstetisk

Læs mere

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Bibliotekers Strategi 2014-2019 Indledning Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud medvirker direkte til at gøre København til en attraktiv by København

Læs mere

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser:

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Projektporteføjle Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Unge ordblindes medie/kulturforbrug: Hvilke medievaner karakteriserer gruppen af danske, unge ordblinde i alderen ca. 9 18? I hvor høj grad

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek Bibliotekspolitik 2012-2015 Kultur og Fritidsforvaltningen Albertslund Bibliotek Albertslund Bibliotek Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk kulturforvaltningen@albertslund.dk

Læs mere

Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen. Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support

Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen. Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support Fordi lys skaber liv VELUX Gruppen Etableret i 1941 Mere end 10.000 ansatte globalt heraf 2.600

Læs mere

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006.

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Introduktion Aktuelle projekter på NJL Hvad er et aktuelt og relevant

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås:

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås: NOTAT 6. juni 2007 J.nr.: 331-3 LEA Bilag A danzig-møde 15.6.2007 Opdatering af DAN-1 og danzig Profile Specification Forslag til opdatering af Z39.50 specifikationerne efter udgivelse af Praksisregler

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Formidling der brænder igennem

Formidling der brænder igennem Formidling der brænder igennem 1. møde, den relationelle formidling Gentofte Hovedbibliotek Den 3. april 2012 Amalie Jeanne Formål med Udviklingsforummet Er at sætte fokus på formidling i biblioteket både

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Kultur og uddannelse - Innovation og udvikling. Flemming Just Museumsdirektør, dr.phil. Sydvestjyske Museer

Kultur og uddannelse - Innovation og udvikling. Flemming Just Museumsdirektør, dr.phil. Sydvestjyske Museer Kultur og uddannelse - Innovation og udvikling Flemming Just Museumsdirektør, dr.phil. Sydvestjyske Museer Baggrund Professor Prorektor Institutleder Viceborgmester Museumsdirektør Medlem af mange bestyrelser

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

Biblioteket, bogen og brugeren

Biblioteket, bogen og brugeren Biblioteket, bogen og brugeren Af Michael Linde Larsen Indledning Der var engang hvor litteraturen hovedsagligt var forbundet med alvor og det at læse var et dannelsesprojekt. Jørgen Thorgård bestyrede

Læs mere

Effektiv ledelse i Videnportaler

Effektiv ledelse i Videnportaler Effektiv ledelse i Videnportaler Rasmus Gustavsen, System Chef @: RG@Key2Know.dk Mob. +45 6163 8229 Effektiv ledelse i Videnportaler med synlige processer målopfyldelse og resultater 1. Indledning 2.

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi

Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi Udarbejdet af Copenhagen Economics for Tænketanken Fremtidens Biblioteker med støtte fra Kulturstyrelsens udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker og

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK!

DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK! DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK! Udviklingsplan for Morsø Folkebibliotek 2015 I de seneste år har Morsø Folkebiblioteks strategiske pejlemærke været den årlige virksomhedsplan. Planen har beskrevet den

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger Microsoft Dynamics C5 Nyheder Kreditorbetalinger INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Uddybning af ændringer... 4 Forbedring vedr. betalings-id er... 4 Ændringer i betalingsmåder (kreditorbetalinger)...

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Digital formidling i det fysiske rum

Digital formidling i det fysiske rum Digital formidling i det fysiske rum lyt! leg! se! læs! smug-kig! Marianne Krogbæk, ITK - Jannik Mulvad, Aarhus Hovedbibliotek KONCEPT_INTERAKTIV BOGREOL Hvem er vi? Hovedbiblioteket i Aarhus Urban Mediaspace

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Fremtidens biblioteksrum (temadag) v/ Rasmus Grøn 25. marts 2014 www.maerkk.aau.dk MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

3 (store reoler med skråhylder)

3 (store reoler med skråhylder) Bilag 3 - Observationsskema: Udfyldte SKEMA TIL FORMIDLINGSANALYSE Albertslund bibliotek d 12. marts. FYSISK FORMIDLING FASTE UDSTILLINGER: Hvilke faste udstillinger: SKIFTENDE UDSTILLINGER: Hvilke skiftende

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker

Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker Katrine Winther Adelsparre, Leder Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken Søren Mørk Petersen, Udviklingschef Albertslund

Læs mere

Arbitration in Denmark

Arbitration in Denmark Arbitration in Denmark Steffen Pihlblad Christian Lundblad Claus Søgaard-Christensen DJØF PUBLISHING Arbitration in Denmark Eds. Grith Skovgaard Ølykke Carina Risvig Hansen Steffen Pihlblad, Christina

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Danskernes Digitale Bibliotek

Danskernes Digitale Bibliotek Danskernes Digitale Bibliotek Hvorfor er det en god idé? Børne- og kulturdirektør Flemming Olsen, næstformand i Børne- og Kulturchefforeningen DB SYD biblioteks- og kulturforening. 1. marts 2011, Jelling.

Læs mere