Profilskolerne i Nord Kom godt fra start (3) Indledning...38 Sammenfatning og anbefalinger...38 Dygtige elever...

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 5 Baggrund... 6 Tidsplan...7 Læsevejledning... 8 De obligatoriske nationale test...8 Høring...8 Fokusområder...8 SWOT-analyse... 9 Hvad er en SWOT-analyse?...9 SWOT-analysen SWOT-analyse Kvalitetsrapport Fokusområder Fokusområder for skoleåret Begrundelse for valg af Partnerskabets statusanalyse som overordnet ramme...12 Sammenhængsfaktorer Partnerskab om Folkeskolen...13 LUS & Læseløft på skolerne fra Aftalestyring...14 Nye og gamle visioner...14 Om datagrundlaget for Kvalitetsrapport Ændringer i datarapporteringsgrundlaget...16 Udvalgte dataområder Skolernes IT-ressourcer...17 Lærernes IT-uddannelse...19 Lærerkvalifikationer...19 Fravær og vikardækning...22 De tosprogede elever...24 Kompetenceudvikling...25 Udgiftsoversigt...26 Resultater Indledning...28 Udvalgte områder de afsluttende afgangsprøver Det naturfaglige område...28 Folkeskolens afgangsprøver 9. klassetrin Historie, samfundsfag,...29 kristendomskundskab:...29 Dansk og matematik skolens kernefag...29 Piger og drenge set med karakterøjne...32 Tosprogede elever...32 Pædagogiske undersøgelser/projekter i skoleåret Indledning...35 Den kommunale læseundersøgelse Læsemål klasse (for alle elever):...35 Læsemål klasse (alle elever)...35 Forslag til tiltag - Uddannelsesmål Læseløft og LUS

3 Profilskolerne i Nord Kom godt fra start (3) Indledning...38 Sammenfatning og anbefalinger...38 Dygtige elever Vision 2007 en afrapportering Indledning...40 Kommissorium for Vision Afrapportering...41 Sammenfatning af de pædagogiske processer mm. på skolerne Indledning...42 Indhold af skolernes beskrivelsesrapporter...43 Downloadning af skolerapporterne...44 Skolens pædagogiske grundlag Indledning...44 Sammenfatning af skolernes beskrivelser...44 Konklusion på kommunalt plan...45 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Indledning...46 Sammenfatning af skolernes beskrivelser...46 Konklusion på kommunalt plan...48 Elevplaner og elevernes inddragelse i undervisningen Indledning...49 Sammenskrivning af skolernes beskrivelser...49 Konklusion på kommunalt plan...50 Skole-hjemsamarbejdet Indledning...51 Sammenfatning af skolernes beskrivelser...51 Konklusion på kommunalt plan...52 Specialpædagogisk bistand Indledning...53 Sammenfatning af skolernes beskrivelser Konklusion på kommunalt plan...54 Specialpædagogiske fokusområder, oprettet som aftalekontrakter med Center for Skoler...55 Klasser for elever med særlige behov, der er placeret på skoler, hvor der arbejdes inkluderende i forskellige grader med centralt tildelte ressourcer...56 Undervisning af tosprogede elever Indledning: Dansk som andetsprog...57 Lærernes kvalifikationer i dansk som andet sprog...57 Pædagogiske principper for undervisning i dansk som andetsprog...57 Organisering af undervisningen...57 Ønsker for fremtiden...58 Konklusion...58 GodSkole Indledning...59 Sammenfatning af GodSkole Konklusion...60 Fokusområde 1: Den kommunale læsepolitik Indledning...61 Sammenfatning af skolernes beskrivelser

4 Konklusion på kommunalt plan...61 Læseløft og LUS Indledning...63 Sammenfatning af skolernes beskrivelser...63 Konklusion på kommunalt plan...63 Skolens Partnerskab for Folkeskolen - statusanalyse Indledning...64 Sammenfatning af skolernes beskrivelser...64 Status-analysens resultater er og vil blive, behandlet med henblik på handlinger i skoleåret 2008/ Konklusion på kommunalt plan...64 Fokusområde 2: Udvikling af skolernes evalueringskultur Sammenfatning...65 Fokusområde 3: IT Indledning...66 Sammenfatning og konklusion på kommunalt plan...66 Fokusområde 4. faglighed inklusion specialpædagogisk bistand - Kvalitetsrapport Indledning...68 Sammenfatning af skolernes beskrivelser...68 Konklusion på kommunalt plan...69 Sundhedsfremmende foranstaltninger Indledning...70 Sammenfatning af skolernes beskrivelser...70 Konklusion på kommunalt plan...71 Skolens arbejde med Tema SFO Indledning...72 Sammenfatning af skolernes beskrivelser...72 Konklusion...73 De fysiske rammer Indledning...74 Sammenfatning af skolernes beskrivelser...74 Konklusion på kommunalt plan...74 Skoleledelse Indledning...75 Sammenfatning af skolernes beskrivelser...75 Konklusion på kommunalt plan...77 Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Indledning...78 Sammenfatning af skolernes beskrivelser...78 Konklusion på kommunalt plan...79 Vurdering af elevens alsidige personlige udvikling Indledning...80 Sammenfatning af skolernes beskrivelser...80 Konklusion på kommunalt plan...81 Konklusioner på kommunalt plan for hele skolevæsenet Bilag

5 Forord Herved fremlægges den anden Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Greve. Kvalitetsrapporten dækker skoleåret som en statusopgørelse. På baggrund af det indsamlede materiale (se venligst afsnittet Læsevejledning ) opstiller Center for Skoler forslag til en række fokusområder for skoleåret og skoleårene fremover. Kvalitetsrapporten og forslagene til fokusområder fremsendes til politisk behandling i henholdsvis Børne- og Ungeudvalget og i Byrådet. I den politisk behandling indgår høringssvar fra skolerne. Samtidig med fremlæggelsen af Skolevæsenets kvalitetsrapport til det politiske niveau vedlægges Center for Børn og Familiers kvalitetsrapport for de skoleformer, som hører ind under dette center som et tillæg til denne rapport. Alle relevante materialer i forbindelse med Kvalitetsrapporten kan findes på Greve Kommunes hjemmeside for skolerne Skoleportalen og de enkelte skolematerialer kan fås ved henvendelse til skolerne. Det politiske niveau har adgang til samtlige materialer dvs. både de kommunale redegørelser og materialer på lokalt skoleniveau. 5

6 Baggrund Den kommunale Kvalitetsrapport er besluttet på nationalt plan (lovbekendtgørelse nr af 30. november 2006) med det formål, at: Stk. 1. gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke kommunalbestyrelsernes mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen, Stk. 2. Rapporten skal således give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå, jf. lovens 40 a, stk. 2. Stk. 3. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Stk. 4. Rapporten skal endelig bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Denne kvalitetsrapport er således 2. generation og indeholder på langt de fleste områder en benchmarking med den første kvalitetsrapport fra skoleåret Når ikke alle områder kan benchmarkes skyldes det f.eks. omlægning af dataudtræk fra centrale myndigheder eller ændringer i indsamlingsgrundlaget 2. I forbindelse med efterbehandlingen af den første kvalitetsrapport har Center for Skoler afholdt et stormøde for skolernes tillidsrepræsentanter og skoleledelserne samt et Skolemøde for skolernes skolebestyrelser og Børne- og Ungeudvalget. Foruden jævnlige diskussioner af kvalitetsrapportforløbet i Skolelederforsamlingen er Kvalitetsrapporten inddraget i udformningen af aftalestyringen mellem skolerne og Center for Skoler først og fremmest gennem de fokusområder, som det politiske niveau besluttede med udgangspunkt i den første kvalitetsrapport. For at optimere 3. generation af kvalitetsrapporten vil skolelederforsamlingen sammen med Center for Skoler på et arbejdsmøde i efteråret 2008 drøfte, hvordan det fælles og lokale arbejde kan forbedres og nedbringe antallet af mandetimer til dette arbejde lokalt og kommunalt. Det er Center for Skolers opfattelse, at der skal ske ændringer, da især skolernes arbejde med kvalitetsrapporterne finder sted på et tidspunkt, hvor arbejdspresset i forvejen er stort. På baggrund af en diskussion i Greve Kommunes skoleledergruppe om netop disse forhold rejste Centerchefen for skoler følgende spørgsmål i BKF Sjællands skolenetværk. 1. Kommer der tilstrækkeligt meget værdi ud af en et årig Kvalitetsrapport set i relation til den store ressource, der bruges på at udarbejde den? 2. Er tidspunktet for udarbejdelsen af kvalitetsrapporten hensigtsmæssig set i relation til skole- og budgetåret? Et enigt skolenetværk fra BKF Sjælland sendte en opfordring til BKF's bestyrelse med forslag om, at Kvalitetsrapporten fremover bliver 2 årig og at kvalitetsrapporten udarbejdes på et tidspunkt, så evt. anbefalinger kan indgå i den kommunale budgetfase. BKF' bestyrelse tiltrådte indstillingen og sendte denne til Undervisningsministeriet. Primo september 2008 har Undervisningsministeriet ændret tidsterminerne. Ændringen får dog ingen betydning for denne 2. generation af Kvalitetsrapporten. 1 Kvalitetsrapporten for kan læses gennem dette link. 2 Se afsnittet Om datagrundlaget for Kvalitetsrapporten side 16. 6

7 Tidsplan Det videre arbejde med Kvalitetsrapporten for skoleåret fremgår af nedenstående oversigt: Høringsperiode i Skolebestyrelserne. primo oktober Center for Skoler samler høringsmaterialet Kvalitetsrapporten udsendes til Børne- og Ungeudvalget til behandling Børne- og Ungeudvalget behandler den samlede kvalitetsrapport Byrådet behandler den kommunale Kvalitetsrapport (senest) Byrådet vedtager fokusområder og mål for skoleåret /10 og evt. handleplaner. 7

8 Læsevejledning Den samlede Kvalitetsrapport skoleår for det kommunale skolevæsen består af følgende dele: 1. Den overordnede Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Greve Kommune omfatter en omtale af forskellige pædagogiske processer på baggrund af skolernes selvevaluering og statusbeskrivelse; en kommenteret beskrivelse af udvalgte områder vedr. skolernes rammebetingelser og skolernes resultater på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse samt datatræk fra flere kilder (eksempelvis fra Undervisningsministeriet). 2. Det samlede Datamateriale for kvalitetsrapporten Pædagogiske projekter/undersøgelser i skoleåret : a) Sammenhængsfaktorer i. Partnerskab, kvalitetsrapport og aftalestyring mellem Center for Skoler og kommunens skoler. ii. Afrapportering af Vision iii. Vision 2020 en ny sammenhængskraft. b) Den kommunale læseundersøgelse, samt i. LUS & Læseløft på skolerne fra c) Profilskolerne i Nord d) Kom godt fra start om de kommunale Indskolingsgrupper. e) Udviklingsprojekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen b) Sammenfatning af de pædagogiske processer mm. på skolerne 4. Baggrundsmaterialer i forbindelse med ovenstående punkt 3b) på skoleniveau. Den overordnede Kvalitetsrapport, det samlede Datamateriale samt Pædagogiske undersøgelser/projekter på kommunalt plan kan alle læses og downloades fra Greve Kommunes Skoleportal ( under menupunktet Kvalitetsrapport ; de skolerelaterede materialer (punkt 3b ovenfor) kan fås ved henvendelse til skolernes ledere. De obligatoriske nationale test I modsætning til den første kvalitetsrapport for Greve Kommune er der ingen nationale test med i denne 2. udgave af Kvalitetsrapporten for Greve Kommune. Grunden hertil er, at de obligatoriske nationale test som følge af tekniske problemer fra ministerielt hold ikke er blevet gennemført i skoleåret Høring I forbindelse med den politiske høringsproces vil skolernes høringssvar blive udsendt som et bilagsmateriale til behandlingen i Børne- og Ungeudvalget den 29. oktober 2008 og efterfølgende lagt ud på Skoleportalen. Fokusområder I den samlede Kvalitetsrapport opstiller Center for Skoler endvidere et antal fokusområder for skolevæsenet, som skal danne grundlag den fortsatte skoleudvikling i Greve Kommune i de kommende år (jf. side 13). 8

9 SWOT-analyse Hvad er en SWOT-analyse? Hovedformålet med en SWOT-analyse er at vurdere stærke og svage sider eller elementer i en given kontekst i forhold til forandringer, hvad enten de er ønskede eller udefrakommende. Analysen kan derfor bidrage til at skærpe opmærksomheden overfor ændringer og samtidig kan den give ideer til, hvad der må overvejes i forhold til en eller flere af skolens kerneydelser. Strengths Styrker i skolevæsenet Weaknesses Svagheder i skolevæsenet Opportunities Muligheder for skolevæsenet Threats Trusler for skolevæsenet I tilslutning til den politiske behandling i Børne- og Ungeudvalget i forbindelse med den første kvalitetsrapport udarbejdede Center for Skoler en SWOT-analyse. Analysen af Kvalitetsrapporten ses herunder med kommentarer: SWOT-analysen Kommentarer 1. Styrker i skolevæsenet Ad. 1:De gode læseresultater for klasse Godt læseresultat klasse fortsætter. Uddannelse af forskellige vejledere f.eks. Med slutningen af skoleåret er alle AKT, kvalitetsvejledere, læsevejledere, vejlederuddannelserne gennemført. praktikvejledere, matematikvejledere (fra sommeren 2008) 2. Svagheder i skolevæsenet Ad 2: Det naturvidenskabelige niveau er heller ikke ved de afsluttende afgangsprøver 2008 på et Det naturvidenskabelige niveau ved afgangsprøven 2007 tilfredsstillende niveau. Læsestandpunkt klasse. Skolerne arbejder og vil fortsat arbejde med dette forhold gennem deres aftalekontrakter med Center for Skoler. Læseundersøgelsen 2008 udviser stadig et dårligt læseresultat for alle elever i klasse. På denne baggrund iværksættes som læsepolitisk mål nye tiltag i de kommende skoleår. 3. Trusler for skolevæsenet Ad. 3: De demografiske forhold arbejder flere skoler med i indgåede aftalekontrakter med Center for Demografiske forhold vedrørende lærere og ledere Skoler. Ringe fleksibilitet i lærernes arbejdstidsregler grad af fleksibilitet i lærernes Den nye arbejdstidsaftale kan betyde en større arbejdstidsregler. 4. Muligheder for skolevæsenet Udvikling af evalueringskultur Udvikling af aftalestyring mellem Center for Skoler og de enkelte skoler Ad. 4: Der arbejdes fortsat med udvikling af en evalueringskultur på skoleniveau og på kommunalt plan gennem f.eks. aftalestyringen og Partnerskabssamarbejdet. Aftalestyringen blev implementeret med virkning fra 1. januar

10 Center for Skoler har igen valgt at skabe et overblik over den nærværende kvalitetsrapport gennem en ny analyse: SWOT-analyse Kvalitetsrapport Styrker i skolevæsenet 2. Svagheder i skolevæsenet Dygtige, professionelle og engagerede medarbejdere og ledere Ønske om bygningsforbedring. Skolernes udearealer. Begynderlæsning. Begrænset rekrutteringsgrundlag for bade ledere, lærere og pædagoger. Arbejdet med God skole Skole- hjem samarbejdet. Lærernes uens it kompetencer. Personalets faglige kompetencer. Overgangen til indholdslæsning. Udviklingen af pædagogiske læreplaner i SFO Drengenes generelle faglige niveau sammenlignet med pigernes. Udviklingen af evalueringskultur. Skolernes forskellighed indenfor den givne Niveauforskellen mellem tosprogede og etnisk ramme. danske elever. Forældresamarbejdet med de tosprogede forældre. Manglende økonomi til fx Interaktive White Boards. 3. Trusler for skolevæsenet 4. Muligheder for skolevæsenet Stadig mere tid går med at opdrage og socialiserer eleverne. ves skolevæsen. Interesse og vilje til at udvikle ledelsen af Gre- Det vigende økonomiske grundlag for at drive Udvikling af scienceteam Greve. skoler i Greve Kommune. Fortsat udvikling af evaluerings- og dokumentationskultur. Ændringen af bekendtgørelsen om kvalitetsrapportens terminer kan fjerne sammenhængen Godt læseniveau blandt 80 % af eleverne i udskolingen. mellem kvalitetsrapporten og aftalestyringen. Højt elevfravær. Ny læreroverenskomst, der kan komme til at Fald i ressourcerne brugt på efteruddannelse. styrke fleksibilitet, professionalisme og ledelse. Manglende redskaber til at skabe yderligere inkluderende praksis. Forslag til videreudvikling af indskolingsgrup- Forslag til styrkelse af læseniveauet. For mange fokusområder i en sparetid. perne. Sundhed er i fokus og under yderligere udvikling. Ønske om at styrke arbejdet med elevplaner. Ønske om at styrke forældreinformation. Arbejdet med udskudt klassedannelse i børnehaveklassen. 10

11 Fokusområder Formålet for de kommunale kvalitetsrapporter er: Gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsens styrke, kommunalbestyrelsernes mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen og således give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå. (Lovbekendtgørelse 1195 af 30. november 2006) For skoleåret 2008/2009 er der allerede fra skoleårets begyndelse opstillet et centralt og politisk vedtaget fokusområde/mål for: Læsning som indsatsområde (de læsepolitiske mål) 3. Ud over dette fokusområde blev det i forbindelse med kvalitetsrapporten for politisk besluttet, at skolevæsenet i Greve Kommune skulle arbejde med følgende fokusområder: Udvikling af skolernes evalueringskultur. IT. Faglighed Inklusion specialpædagogisk bistand. Disse fire fokusområder blev efterfølgende indarbejdet i Center for Skolers aftalekontrakter med de enkelte skoler 4 med udgangspunkt i den kommunale aftalestyring. Aftalestyringen løber fra 1. januar til 31. december i et kalender-/finansår, men da et skoleår løber over to kalenderår betyder det, at mange af de indgåede aftaler er flerårige set i et skoleperspektiv. Evalueringen af fokuspunkterne fra Kvalitetsrapport fra (med tilhørende aftalestyring) kan derfor først evalueres i næste kvalitetsrapport (med mindre der i en given aftale findes en anden tidshorisont). For at skabe en større sammenhængseffekt 5 mellem de forskellige fokusområder afspejler de vedtagne politiske mål endvidere indsatsområderne i det tværkommunale samarbejdsprojekt ( Partnerskab om folkeskolen ), som skolevæsenet og skolerne deltager i over en treårig periode. Målet med Partnerskabssamarbejdet var og er at skabe størst mulig sammenhæng og dermed en bedre synergi i arbejdet med at udvikle, evaluere og dokumentere skolens virke på en sådan måde, at det over tid bedst rykker der, hvor slutbrugerne er: i klasserne og blandt eleverne for at gøre en god skole bedre og endnu mere rustet til at møde ændrede samfundskrav både som følge af nationale og internationale udfordringer! I denne kvalitetsrapport er der ikke et fravær af de vedtagne politiske fokusområder, idet alle aftaler mellem Center for Skoler og den enkelte skole beskrives/evalueres i skolernes egne rapporter 6. På baggrund af skolernes beskrivelser er samtlige fokusområder (som er fælles for alle skoler) sammenfattet i Kvalitetsrapporten og for hvert område er der ligeledes foretaget en sammenfatning på kommunalt plan 7. Fokusområder for skoleåret Med udgangspunkt i den samlede kvalitetsrapport for skoleåret foreslår Center for Skoler, at skolerne fortsat skal arbejde med: 3 Se afsnittet om de læsepolitiske mål; læsning er endvidere et politisk besluttet fokusområde fra Kvalitetsrapport Ud over de fire politisk vedtagne fokusområder i skolernes aftaler med Center for Skoler har skolerne indgået yderligere aftalekontrakter med centeret om særlige skolefokusområder. 5 Se endvidere afsnittet Sammenhængsfaktorer side 13). 6 Jf. omtalen i Forordet, hvor det nærmere angives hvor læseren kan finde kvalitetsrapportens enkelte delelementer. 7 Jf. afsnittet Sammenfatning af de pædagogiske processer mm. på skolerne side

12 1. Læsning som indsatsområde (jf. de læsepolitiske mål for /10) De læsepolitiske mål behandles hvert år i juni måned i forbindelse med afleveringen af skoleårets læserapport til politisk behandling og indgår efterfølgende som et eller flere fokusområder. 2. Udvikling af skolernes evalueringskultur. 3. IT. 4. Faglighed Inklusion specialpædagogisk bistand. - med den tilføjelse, at arbejdet med fokusområderne fremover skal ske inden for rammerne af Partnerskabsprojektet og de gennemførte statusanalyser i Partnerskabets regi. Begrundelse for valg af Partnerskabets statusanalyse som overordnet ramme Partnerskab om folkeskolen gennemførte i september 2007 en statusanalyse 8, hvor forældre, elever, lærere (som et repræsentativt udsnit) og skolernes ledere besvarede et elektronisk spørgeskema om Partnerskabets indsatsområder. På baggrund af statusanalysen blev der opstillet forskellige forslag til arbejdet med indsatsområderne og de ønskede tilstande. Som en håndbog til dette arbejde har Kommunernes Landsforening udarbejdet en Guide til statusanalysen, der beskriver flere mulige indfaldsvinkler til arbejdet på den enkelte skole og på det kommunale niveau. Med udgangspunkt i guiden skal skolerne evaluere deres egen statusrapport og opstille mål for det videre arbejde med indsatsområderne indtil næste (og sidste) statusanalyse gennemføres i 2009 (vedtaget af Partnerskabets politiske styregruppe) som en slutevaluering af Partnerskabsarbejdets indsatsområder. Gennem dette aftalearbejde kan skolerne og kommunen få vist en progression 9 i udviklingen af de ønskede tilstande indenfor hvert indsatsområde - og dermed også en yderligere indgang til de vedtagne fire politiske fokusområder i Greve Kommune 10, som alle genfindes i Partnerskabssamarbejdets indsatsområder. Det er dog et åbent spørgsmål, om tidshorisonten for den endelige slutevaluering ikke er for kort. 8 Partnerskabets statusanalyse for kommunen som helhed kan ses gennem dette link. Partnerskab om Folkeskolen har i fællesskab udviklet konceptet for statusanalysen, hvor konceptet bygger på dansk og international forskning om, hvad der har særlig betydning for, at eleverne får udbytte af undervisningen. Formålet med statusanalysen er at understøtte kommunens evalueringskultur og give kommuner og skoler et nyttigt redskab til læring og udvikling. 9 Se også afsnittet Sammenhængsfaktorer. 10 Jf. punktopstillingen ovenfor. 12

13 Sammenhængsfaktorer Et skolevæsen består af mange forskellige ting. Bygninger, materialer, forskellige boligområder med elever og forældre, lærere, ledere, politikere og meget mere. En kvalitetsrapport kan naturligvis ikke afspejle hele dette spektrum, men rapporten kan ud over de mange statistiske oplysninger og skolernes egne beskrivelser vise nogle af de mange sammenhængsfaktorer, som er med til at gøre de mange forskellige institutioner og instanser til et fælles hele til skolevæsenet i Greve Kommune. Dette afsnit vil omhandle nogle (men ikke alle) af de sammenhængsfaktorer, som så at sige binder væsenet sammen. Partnerskab om Folkeskolen Skolevæsenet indgår som tidligere omtalt i et samarbejdsprojekt 11 med 33 andre kommuner. Projektet blev påbegyndt i foråret 2007 mellem de 34 kommuner og Kommunernes Landsforening (KL) og løber fra Formålet med projektet er at udvikle folkeskolen for at øge elevernes udbytte af undervisningen. Som en del af partnerskabets arbejde gennemføres der i Greve Kommune to statusanalyser af indsatsen i partnerskabet med det formål at indsamle viden om de resultater, der bliver skabt gennem partnerskabet. Den første statusanalyse blev gennemført som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse i september 2007 og på baggrund af de indkomne svar, er der udarbejdet to rapporter 12. Efterfølgende har KL i samarbejde med deltagerne i Partnerskabet udarbejdet en guide, som kan bruges i det videre arbejde med eksempelvis de enkelte skoleresultater på skolerne. Statusanalysen giver grundlag for dialog og kan fx give anledning til at justere de politiske mål for folkeskolen, justere nuværende indsats for at nå målene eller måske udarbejde en konkret handleplan for at følge op på resultaterne. På den enkelte skole kan analysen anvendes i dialog mellem lærere og ledelse og mellem lærere, elever og forældre. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er nogen rigtige eller forkerte svar på disse spørgsmål. Fornuftig anvendelse af svarene skal findes i dialog mellem skolens interessenter. Statusundersøgelsens resultater kan først for alvor bruges i skoleåret (som følge af undersøgelsestidspunktet og færdiggørelsen af de indsamlede data til en rapport ultimo oktober 2007) og vil derfor (som tidligere omtalt) først indgå i næste kvalitetsrapport. Da projektet Partnerskab om Folkeskolen på mange måder er en overordnet ramme 13 indgår det som en overordnet tilgang for arbejdet med gældende og kommende fokusområder. LUS & Læseløft på skolerne fra 2007 I forlængelse af det kommunale pilotprojekt om styrkelse af læseindlæringen på tre skoler i kommunen er projektet fra skoleåret udvidet til at omfatte samtlige skoler i Greve Kommune Greve Kommune deltager foruden i det store samarbejdsprojekt i mindre projekter ( Mini-Partnerskaber ) vedr. IT - Specialpædagogisk bistand Ledelse Evaluering Tosprogede eleve, 12 De kommunale Partnerskabsrapporter kan ses ved at trykke på dette link. På de enkelte skolers hjemmesider findes henvisning til rapporten på skoleniveau. 13 Jf. afsnittet Fokusområder side Henvisninger til arbejdet med LUS og Læseløft kan nås gennem dette link. 13

14 Pilotprojektet viste, at en målrettet indsats for dels at forbedre læsefærdighederne hos svage begynderlæsere sammen med en øget fokusering på læseiagttagelse på hele klassen havde en positiv effekt på det generelle læsestandpunkt 15. Skolernes arbejde med LUS og Læseløft fremgår som en sammenfatning i afsnittet Sammenfatning af de pædagogiske processer på skolerne. Aftalestyring Greve Kommunes aftalestyring er for skolevæsenet blevet til en del af skolernes arbejde med de politiske vedtagne fokusområder gennem de kontrakter, som skolerne indgår med Center for Skoler. Aftalestyringen er således blevet til et vigtigt og vægtigt værktøj i den fortsatte skoleudvikling. Nye og gamle visioner I skoleåret afsluttedes en femårig vision for skolevæsenet, Vision Visionen var tænkt som både et kommunalt og et lokalt skoleudviklingsprojekt centeret om fire fokuspunkter 16. I afrapportering siges det afslutningsvis, at: Netop vanskelighederne med at evaluere gjorde, at Vision-2007 skiftede spor og blev til et informations- og uddannelsesforløb om det at evaluere med kvalitet og dokumentation for øje. Vision-2007 kan derfor ses som en forløber (utilsigtet ganske vist) for kravene om kvalitetsstyring og dokumentation og det i dag gældende lovkrav om, at der skal udarbejdes en Kvalitetsrapport. Dette er på lang sigt det mest givende resultat af Vision-2007, når Vision-2007-arbejdet ses i et kommunalt perspektiv; men de mange projekter på skolerne har uden tvivl været med til at sætte fokus på skolernes egen evalueringskultur og den lokale skoleudvikling. I tilslutning til udarbejdelse af en ny vision for Greve Kommune påbegyndes i begyndelsen af skoleåret udarbejdelsen af en ny skolevision under titlen Vision og arbejdet hermed vil dels vise nye veje dels bruge allerede indhøstede erfaringer fra tidligere visionsarbejder. Som en væsentlig del af erfaringsgrundlaget spiller partnerskab om Folkeskolen, kvalitetsrapporterne, aftalestyringen mv. en ikke uvæsentlig rolle som sammenhængsfaktorer. Grafisk kan dette illustreres således: - hvor de enkelte pile viser eller peger på udviklingsområder og dialogpunkter for skolevæsenet som helhed og for de enkelte skoler i Greve Kommune. 15 Jf. fx Læseundersøgelse ved at trykke på dette link. 16 Afrapporteringen af Vision-2007 kan i sin helhed ses via dette link. 14

15 Om datagrundlaget for Kvalitetsrapport I kvalitetsrapporten sker data-dokumentationen i forhold til forskellige indikatorer med data fra forskellige kilder som: Spørgeskema til skolelederne juni august Spørgeskemaer i forbindelse med gennemførte undersøgelser inden for f. eks. Partnerskabsprojektet. Udtræk fra databaser: UNI-C, TABULEX-ELEVADMINISTRATION, TABULEX ADMINI- STRATION, m.fl. Opgørelser og registreringer i Center for Skoler om f.eks. elevfravær, skolevalg, uddannelse mm. Læseren skal være opmærksom på, at dokumentationen stadig er udtryk for en række kompromisser. Der er krav om bestemte data i bekendtgørelsen om Kvalitetsrapporten, ligesom kommunen for at undgå bureaukratisering i videst muligt omfang har benyttet sig af data, som forvaltningen havde i forvejen eller som kunne fremskaffes centralt. Den dokumentation, som rapporten lægger frem, giver derfor ikke et fuldt dækkende udtryk for alle skolens kvaliteter inden for de forskellige områder. Her skal vi særligt gøre opmærksom på skolens egen faglige vurdering, som findes i de enkelte skolers rapporter, og som bredere og med en lokal vinkel kan belyse de forskellige områder på skoleniveau. I modsætning til den første Kvalitetsrapport (skoleåret ) har det til denne rapport været muligt at lave nye udtræk til belysning af f.eks. opnåede prøveresultater for de tosprogede elever. Endvidere stiller lovbekendtgørelsen også krav om, at der skal være et separat dataudtræk af prøveresultater for elever, der er registreret som dansk som andetsprog elever. Dataleverandøren (Tabulex) stiller dog ikke for nærværende denne mulighed til rådighed samtidig med, at der ikke endnu er entydige registreringskrav for disse elever på skolerne 17. Derfor er det ikke muligt i denne kvalitetsrapport at opfylde dette krav. Det samme forhold gør sig gældende med hensyn til Lovbekendtgørelsens krav om udtræk af specialundervingselevers opnåede prøveresultater. Der kan således også i år være tale om forskellige divergenser i talmaterialet i rapporten i forhold til allerede kendte tal blandt andet som følge af forskelle mellem budget- og regnskabstal. Dette forhold beror f.eks. på, at: Mange forskellige databaser skal levere oplysninger til alle kravspecifikationerne i lovbekendtgørelsen bl.a. vedr. tosprogs- og specialområdet 18. Den skolebaserede dataundersøgelse (spørgeskemaet til skolelederne) kan indeholde spørgsmål, der ikke er entydigt nok formuleret. Samkøringen af de mange databaser kan medføre enkelte fejl i materialet. I denne Kvalitetsrapport for skoleåret indgår for første gang forskellige benchmarkingresultater i de indsamlede data mellem år 1 og år 2 i både den samlede rapport med alle data og i den overordnede Kvalitetsrapport for Greve Kommune. 17 Det er dog dataleverandørens opfattelse, at dette forhold vil være bragt i orden til 3. generation af kvalitetsrapporten. 18 Center for Børn og Familier har i samarbejde med Center for Skoler udarbejdet en kvalitetsrapport for de skoleinstitutioner, som hører ind under dette center. 15

16 I forbindelse hermed er samtlige tabeller og dataudtræk blevet gennemgået og ændret, hvis der eksempelvis har været mindre statistiske fejlskøn i den første kvalitetsrapport. Alle ændringer fremgår af noter til de enkelte tabeller og sidste års gennemsnit er nyberegnet (hvor det har været nødvendigt), således at benchmarkingen er valid. Det er dog Center for Skolers opfattelse, at evt. forskelle er så små og mindre betydelige, at de ikke har indflydelse på det samlede billede. Ændringer i datarapporteringsgrundlaget Ud over de ovenfor anførte forskelle mellem de to generationer af kvalitetsrapporten er der foretaget følgende ændringer: Vedr. overgangsfrekvens Som følge af uddannelsesreformen 2008 er listerne over uddannelsesvalg ændret fra centralt hold (UUV). Disse ændringer har betydet, at det ikke er muligt at foretage sammenligninger med sidste års overgangsfrekvenser. Fremover vil Center for Skoler alene benytte UUV-datamaterialet og dermed også den benchmarking, som UUV udarbejder. Sidste år manglede enkelte fag (f.eks. KLA = Klassens Tid) i oversigten over planlagte timer (side 29 ff. i datamaterialet); dette er nu bragt i orden og tilføjelserne er anmærket gennem noteapparatet. Enkelte tabeller er blevet gjort mindre omfangsrige dels for at gøre aflæsningen lettere dels pga. ændrede dataudtræk fra de officielle datakilder. To centre udarbejder nu en kvalitetsrapport for centrenes skoleformer; Center for Skoler og Center for Børn og Familier. I denne kvalitetsrapport fra Center for Skoler behandles alene normalundervisningsområdet; specialskoler og andre specialforanstaltninger uden for normalområdet findes i Center for Børn og Familiers rapport, som fremlægges til politisk behandling som et tillæg til almen områdets kvalitetsrapport. Alle tabeller i datamaterialet er forsynet med en/flere kildehenvisninger til træk af rådata samt dato for dataudtrækket. 16

17 Udvalgte dataområder I lovbekendtgørelsen for kommunens kvalitetsrapport (lbk. nr af ) defineres rammebetingelser, som det fremstår af modstående tekstboks. I denne kvalitetsrapport har Center for Skoler udvalgt nogle forskellige undersøgelsesområder til en nærmere belysning; alle de øvrige områder (som ikke behandles her) under Rammebetingelser kan ses i Datarapporten (i Bilag 1 Lovbekendtgørelse omtales alle undersøgelsesområder) samt i skolernes egne rapporter. Følgende områder behandles særskilt i denne rapport: Skolernes IT-ressourcer 7. Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og som har betydning for undervisningen og dens kvalitet, herunder eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder. Skole Antal undervisningscomputere Antal elever pr undervisnings- computere* Antal computere under 5 år Procentdel af computere under 5 år Procentdel af computere med adgang til Internet Damagerskolen 139 4, % 100% Gersagerskolen 101 2, % 100% Greve Tiendeklasse 40 1, % 100% Hedelyskolen 190 3, % 100% Holmeagerskolen 136 5, % 99% Hundigeskolen 105 1, % 98% Karlslunde Skole 129 3, % 100% Krogårdskolen 151 4, % 100% Lundegårdskolen 89 2, % 100% Mosedeskolen 169 4, % 100% Strandskolen 168 4, % 99% Tjørnelyskolen 144 3, % 100% Tune Skole 171 3, % 100% Total Total Gennemsnit , % 100% Gennemsnit , % 99% *Antal elever pr. undervisningscomputer er beregnet ud fra det angivne antal computere og antal elever der er fundet via kilden. Antal elever kan variere fra tidligere tabeller! Kilde: Ovenstående tabel bygger på en indberetning foretaget af skolerne januar I forbindelse med den årlige gennemgang af maskinparken udgør det samlede antal computere nu 1933 enheder. Fremover vil Center for Skoler og Center for IT og Digitalisering udarbejde en ny procedure for skolernes indberetning til Undervisningsministeriet, således at der bliver overensstemmelse i talmaterialet. 17

18 Som det fremgår af datamaterialet fra januar 2008 er antallet af elever pr. computer bedre end det kommunale mål om fem elever pr. computer. Ligeledes er næsten ni ud af ti computere under fem år dog med lokale forskelle og bestanden af computere lever således op til kravet om tidssvarende maskiner. For at optimere brugen af computerteknologi i skolen er der yderligere ved budgetvedtagelsen i efteråret 2007 blevet afsat kr. til indkøb af interaktive tavler (IWB), hvilket modsvarer 1 tavle pr. skole. Tre skoler har udover den kommunale bevilling selv anskaffet et antal IWB, således at det samlede antal boards i skolevæsenet nu udgør i alt 52. Tabellen herunder viser fordelingen af IWB på skolerne pr. september 2008 alle indkøb og anskaffelser er foretaget i en treårig periode fra Skole Samlet antal IWB Heraf antal IWB anskaffet for skolernes egne budgetter Bemærkninger BU 0 0 DA 1 0 GE 2 0 HE 5 2 Computerne hertil fra egen ramme HO 6 3 (SEP 2008) HU 1 0 KA 3 0 KI 1 0 KR 5 0 LU 1 0 MO 2 0 ST 8 7 TJ 1 0 TU 14 8 ( ) Ungdomsklasserne 2 0 Computerne hertil fra egen ramme på HE I alt Først i løbet af efteråret 2008 vil der blive udarbejdet forslag til en ny IT-strategi- og handleplan for skoleområdet; arbejdet forventes færdiggjort primo

19 Lærernes IT-uddannelse I forrige Kvalitetsrapport omtaltes Det pædagogiske IT-kørekort, der er en uddannelsessatsning mellem alle skoler og Center for Skoler (kursusafgiften betales centralt skolerne betaler selv timeforbruget). Det var forventet, at uddannelsesprocenten allerede ved afslutningen af dette skoleår ville være meget tæt på 100 %; men som det fremgår af nedenstående tabel, er det ikke sandsynligt, at dette mål kan nås på alle skoler: Undervisernes IT-mæssige kvalifikationer: Skole Procentdel af skolens lærere der har det pædagogiske IT kørekort Procentdel af skolens lærere der har det store IT kørekort Damagerskolen 23% 4% Gersagerskolen 60% 25% Greve Tiendeklasse 71% 0% Hedelyskolen 98% 15% Holmeagerskolen 54% 3% Hundigeskolen 48% 0% Karlslunde Skole 94% 0% Krogårdskolen 30% 36% Lundegårdskolen 50% 0% Mosedeskolen 35% 15% Strandskolen 54% 0% Tjørnelyskolen 42% 5% Tune Skole 63% 0% Gennemsnit 2008* 54,1% 8,6% Gennemsnit 2007* 45,7% 4,2% *Gennemsnit er vægtet med antal lærere fra side 10. Sidste års gennemsnit også beregnet igen som et vægtet gennemsnit og er derfor forskelligt fra Kvalitetsrapporten Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder maj-juli Center for Skoler vil efterfølgende diskutere dette forhold med skolerne i forbindelse med udformningen af nye aftalekontrakter (med virkning fra 1. januar 2009). Lærerkvalifikationer For at undersøge kvalifikationsniveauet blandt underviserne i skolevæsenet og for at kunne benchmarke over en årrække har skolelederne som pædagogisk ansvarlige gennem de to første kvalitetsrapporter svaret på, hvordan de vurderer undervisernes kvalifikationsniveau i de forskellige fagområder, der tilsammen udgør skolens kerneydelse, undervisning. Der opereres med fire kvalifikationsniveauer: Fagligt uddannede (liniefag, merituddannelse, ekstra linjefag, diplomuddannelse eller anden faglig relevant uddannelse, f.eks. tømrer, ingeniør eller lignende). I øvrigt fagligt kvalificeret (dette skønnes af skoleledelsen. Kan f.eks. være supplerende kurser (f.eks. dansk klassetrin, specialpædagogisk kursus (grundkursus/diplommodul e.l.), undervisningserfaring i faget o.l.) Fagligt mindre kvalificeret (dette skønnes af skoleledelsen. Kan f.eks. være læreruddannet uden liniefag i faget o.l.) Hverken læreruddannet eller med anden faglig relevant uddannelse. 19

20 De følgende tabeller vedrører undervisernes faglige kvalifikationer og kompetencer: Undervisernes faglige kvalifikationer gennemgås samlet for klassetrin, klassetrin og klassetrin. Skole SAMLET FORDELING klassetrin kvalifikationsniveau Fagligt uddannede I øvrigt fagligt kvalificerede Fagligt mindre kvalificerede Ej fagligt kvalificerede Damagerskolen 67% 22% 11% 0% Gersagerskolen 99% 0% 1% 0% Greve Tiendeklasse Hedelyskolen 85% 15% 0% 0% Holmeagerskolen 53% 48% 0% 0% Hundigeskolen 34% 66% 0% 0% Karlslunde Skole 85% 15% 0% 0% Krogårdskolen 83% 18% 0% 0% Lundegårdskolen 50% 42% 8% 0% Mosedeskolen 78% 11% 11% 0% Strandskolen 97% 0% 3% 0% Tjørnelyskolen 62% 25% 10% 4% Tune Skole 71% 29% 0% 0% Gennemsnit % 24% 4% 0% Gennemsnit % 33% 7% 2% Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder maj-juli Skole SAMLET FORDELING klassetrin kvalifikationsniveau Fagligt uddannede I øvrigt fagligt kvalificerede Fagligt mindre kvalificerede Ej fagligt kvalificerede Damagerskolen 80% 18% 3% 0% Gersagerskolen 100% 0% 0% 0% Greve Tiendeklasse Hedelyskolen 65% 35% 0% 0% Holmeagerskolen 51% 49% 0% 0% Hundigeskolen 60% 40% 0% 0% Karlslunde Skole 71% 29% 0% 0% Krogårdskolen 81% 16% 0% 3% Lundegårdskolen 40% 60% 0% 0% Mosedeskolen 75% 18% 8% 0% Strandskolen 94% 6% 0% 0% Tjørnelyskolen 76% 15% 9% 0% Tune Skole 63% 38% 0% 0% Gennemsnit 2008 Gennemsnit % 27% 2% 0% 60% 31% 9% 1% Note: Lundegårdsskolen udbyder ikke 6. klassetrin. Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder maj-juli

21 Skole SAMLET FORDELING klassetrin kvalifikationsniveau Fagligt uddannede I øvrigt fagligt kvalificerede Fagligt mindre kvalificerede Ej fagligt kvalificerede Damagerskolen 70% 29% 1% 0% Gersagerskolen 99% 0% 1% 0% Greve Tiendeklasse Hedelyskolen 81% 20% 0% 0% Holmeagerskolen 63% 38% 0% 0% Hundigeskolen 55% 45% 0% 0% Karlslunde Skole 75% 25% 0% 0% Krogårdskolen 76% 24% 0% 0% Lundegårdskolen Mosedeskolen 93% 5% 3% 0% Strandskolen 97% 3% 1% 0% Tjørnelyskolen 78% 11% 10% 1% Tune Skole 80% 20% 0% 0% Gennemsnit % 20% 1% 0% Gennemsnit % 26% 4% 0% Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder maj-juli Set under ét (men naturligvis med forskelle inden for de specifikke fagområder jf. det samlede datamateriale) må det konkluderes, at undervisningen generelt varetages af personer, der er fagligt uddannede eller fagligt kvalificeret med en procent på mere end 95 for alle tre områder. I en sammenligning med sidste år er der også sket en markant stigning inden for kategorien Fagligt uddannede. De egentlig linjefagsuddannede eller fag-fagligt uddannede undervisere udgør nu 74 % af den samlede undervisningsmængde mod 63 % i sidste skoleår. 21

22 Fravær og vikardækning Fraværsprocent - ALLE, gennemsnit pr. elev, uanset årsag : Skole Klassetrin Gns Gns. 2007* Damagerskolen 5,0% 5,1% 3,5% 5,7% 5,1% 7,2% 6,5% 9,4% 9,9% 5,1% - 6,2% 6,0% Gersagerskolen 4,6% 6,9% 7,9% 6,7% 7,8% 5,0% 7,6% 15,1% 16,8% 12,7% - 9,1% 8,7% Greve Tiendeklasse ,1% 6,1% 6,1% Hedelyskolen 4,9% 6,1% 5,5% 5,8% 3,7% 5,9% 5,2% 7,8% 6,9% 8,2% 11,5% 6,5% 8,3% Holmeagerskolen 5,4% 6,6% 6,0% 5,8% 6,2% 5,9% 6,1% 6,9% 10,3% 5,7% - 6,5% 2,1% Hundigeskolen 7,1% 8,5% 6,4% 10,5% 4,4% 12,0% 9,6% 6,7% 7,1% 12,9% 14,8% 9,1% 7,5% Karlslunde Skole 5,8% 3,8% 7,2% 3,8% 4,4% 6,9% 6,6% 7,2% 8,2% 6,5% - 6,0% 6,1% Krogårdskolen 6,3% 6,4% 5,0% 5,4% 7,2% 6,6% 7,9% 8,5% 10,0% 6,9% - 7,0% 6,6% Lundegårdskolen 4,5% 5,9% 5,6% 4,8% 5,6% 6,2% ,4% 5,5% Mosedeskolen 5,9% 4,9% 3,9% 4,4% 4,8% 4,3% 4,7% 6,2% 7,1% 3,7% - 5,0% 4,7% Strandskolen 4,9% 4,6% 4,1% 5,6% 5,2% 4,5% 5,3% 5,2% 9,3% 5,5% - 5,4% 5,8% Tjørnelyskolen 5,9% 5,1% 5,5% 3,2% 6,2% 5,6% 4,9% 9,6% 5,3% 11,8% - 6,3% 6,0% Tune Skole 5,2% 4,4% 4,4% 4,8% 4,0% 5,2% 6,7% 6,5% 5,9% 6,2% - 5,3% 6,2% Gennemsnit ,5% 5,7% 5,4% 5,5% 5,4% 6,3% 6,5% 8,1% 8,8% 7,8% 10,8% 6,5% - Gennemsnit 2007* 5,1% 5,3% 5,1% 5,3% 5,5% 6,1% 6,5% 7,1% 7,5% 7,3% 9,2% - 6,1% * Der benyttes en anden form for beregning af fravær i år. Tal for 2007 passer derfor ikke overens med Kvalitetsrapport Kilde: UNI-C statistik & Analyse, juni Som det fremgår af ovenstående tabel er der tale om store forskelle skolerne indbyrdes. At det kommunale gennemsnit udgør 6,5 % (hvilket svarer til et elevfravær på 13 dage i gennemsnit) må karakteriseres som værende alt for højt. Hovedparten af fraværet er registreret som sygdom 19 ; tallet for ulovligt og lovligt fravær udgør følgende udtrykt som procent: klassetrin Ulovligt lovligt kl. 0,40 % 1,70 % kl. 0,70 % 1,50 % kl. 1,50 % 1,40 % Elevfraværet bør være et opmærksomhedspunkt for skolerne og for skolevæsenet som helhed. 19 Jf. Datamaterialet side 7 ff. 22

23 Procentdel af skolens undervisning efter 3., 6. og 9. klassetrin der varetages af ikke uddannede vikarer: Skole Procentdel af skolen undervisning der varetages af vikarer 3. klassetrin 6. klassetrin 9. klassetrin Gennemsnit 2008 Gennemsnit 2007 Damagerskolen 8,0% 14,0% 4,0% 8,7% 6% Gersagerskolen 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 9,3% Greve Tiendeklasse Hedelyskolen 11,1% 11,1% 7,3% 9,8% 17,3% Holmeagerskolen 8,0% 6,0% 0,0% 4,7% 11,3% Hundigeskolen 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0% Karlslunde Skole 3,9% 6,0% 3,6% 4,5% 6,2% Krogårdskolen 13,0% 11,0% 8,0% 10,7% 7,7% Lundegårdskolen 0,0% - - 0,0% 7%* Mosedeskolen 5,0% 4,0% 0,0% 3,0% 4% Strandskolen 9,7% 4,7% 2,2% 5,5% 13,9% Tjørnelyskolen 10,0% 2,0% 1,0% 4,3% 4,3% Tune Skole 1,0% 8,5% 0,2% 3,2% 6,0% Gennemsnit ,8% 6,1% 2,4% 4,8% - Gennemsnit ,2% 8,9%* 5,2%* - 7,8%* * Tallene kan variere fra sidste års rapport, da gennemsnittet nu er beregnet uden at inkludere skoler der ikke udbyder de pågældende klassetrin. Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder maj-juli Fra og med denne kvalitetsrapport er opgørelsen over brug af vikarer ændret, idet der nu alene spørges om brugen af ikke uddannede vikarer Formuleringen i spørgeskemaet i 1. generation af spørgeskemaundersøgelsen var ikke entydigt formuleret, hvorfor skolerne har besvaret med forskellige udgangspunkter. 23

24 De tosprogede elever Skolens tosprogsprocent: Skole Tosprogsprocent Damagerskolen 13,0% Gersagerskolen 40,0% Greve Tiendeklasse 44,1% Hedelyskolen 14,7% Holmeagerskolen 7,9% Hundigeskolen 95,0% Karlslunde Skole 5,4% Krogårdskolen 16,4% Lundegårdskolen 2,0% Mosedeskolen 4,8% Strandskolen 0,7% Tjørnelyskolen 32,0% Tune Skole 1,0% Gennemsnit ,3%* Gennemsnit ,1%* *Gennemsnit er vægtet med antal elever fra side 4 i Datamaterialet. Sidste års gennemsnit også beregnet igen som et vægtet gennemsnit og er derfor forskelligt fra Kvalitetsrapporten Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder maj-juli Nedenstående tabel er nyformuleret i forbindelse med udformning og revision af spørgeskemaet til skolelederne maj juli 2008, således at det er i overensstemmelse med lovbekendtgørelsens definition af dansk som andet sprog. Antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog: Skole Ved at der tilknyttes en ekstra lærer i undervisningen? (på klasse-, årgangsniveau e.l. eller som holddannelse) Ved at der gives supplerende undervisning i dansk som andetsprog uden for den almindelige undervisningstid? Ved at der gives supplerende undervisning i dansk som andetsprog i den almindelige undervisningstid? Total 2008 I hvilken grad organiseres undervisningen i dansk som andetsprog som en integreret del af den almindelige undervisning (en dimension i faget)? Damagerskolen I nogen grad Gersagerskolen I nogen grad Greve Tiendeklasse I nogen grad Hedelyskolen I nogen grad Holmeagerskolen I nogen grad Hundigeskolen I høj grad Karlslunde Skole I nogen grad Krogårdskolen I høj grad Lundegårdskolen I mindre grad Mosedeskolen I mindre grad Strandskolen Slet ikke Tjørnelyskolen I nogen grad Tune Skole I høj grad Total Gennemsnit Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder maj-juli

25 Jvf. Afsnittet Undervisning af tosprogede elever side 57. I afsnittet Resultater findes der yderligere oplysninger om de tosprogede elevers prøveresultater. Kompetenceudvikling Lederuddannelse I efteråret 2007 påbegyndte Center for Skoler i samarbejde med Danmarks Forvaltningshøjskole et uddannelsesprogram for skoleledelserne i Greve Kommune på Pædagogisk Diplomniveau. I alt 10 skoler fra almenområdet og to fra special- deltager med 1 2 ledere i dette forløb. Det første modul blev afviklet i foråret 2008 og de to næste afvikles i løbet af efterår/forår 2008/2009. Førlederkursus Skoleområdet står overfor et generationsskifte på lederområdet og vil gerne fremme en kompetenceudvikling inden for ledelsesområdet. Derfor gennemfører Center for Skoler i samarbejde med HR et internt førlederforløb efterår/forår 2008/2009 med det formål: At forberede deltagerne på, hvad det vil sige at være leder i skolevæsenet samt at give deltagerne mulighed for praktik, hvor det personlige lederskab kan afprøves. Kompetenceudvikling af lærere Andel af skolens egne ressourcer der benyttes på efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere: Skole Antal kursus undervisnings timer Antal kursus transport timer Timesats kr. Kursus undervisning og transport i kr. Kursus afgift kr. Samlet kursusudgift (undervisning + transport + afgift) kr. Antal lærere Udgift pr. lærer Damagerskolen Gersagerskolen Greve Tiendeklasse Hedelyskolen Holmeagerskolen Hundigeskolen Karlslunde Skole , Krogårdskolen 1119,5 142, Lundegårdskolen Mosedeskolen Strandskolen Tjørnelyskolen Tune Skole Gennemsnit Gennemsnit Kilde: Besvarelse af elektronisk spørgeskema afgivet af skoleleder maj-juli 2008 og Målt alene i antal kursustimer er der tale om et fald på 8 % mellem de to benchmarkingår. Når det er et mål, at opretholde et fagligt højt kvalifikationsniveau også på undervisningsdelen betyder det, at Center for Skoler sammen med skolelederne til stadighed må se på, hvordan fagligheden kan styrkes yderligere gennem en målrettet indsats af såvel central som lokal kur- 25

26 susvirksomhed dels for at fastholde og efteruddanne de pædagogiske medarbejdere dels for at tiltrække nyuddannede medarbejdere. Det kommunale efteruddannelsesprogram (uddannelse af 2 kvalitets-, 1 læse-, 1 matematik- og 3 AKT-vejledere) er afsluttet i skoleåret Nedgangen i antallet af kursustimer vil Center for Skoler i efteråret 2008 diskutere med skolelederforsamlingen; et forhold som bliver accentueret af et vigende rekrutteringsgrundlag for uddannede lærere sammenholdt med alderssammensætningen i Greve Kommune blandt lærerstaben, hvor andelen af lærere mellem år stadig udgør 50 % (jf. Kvalitetsrapport ) - og dette er således en stor udfordring både centralt og lokalt. Til sammenligning kan det nævnes, at for de uddannede pædagoger udgør de samme aldersgrupper 43 % med en svag vigende tendens. Udgiftsoversigt pr. elev i skoleåret 2007/08 Udgiftsoversigt i 2007 priser: Udgiftsniveau pr. elev (normal, almindelig specialundervisning, specialklasse (20.1), modtagerklasse samt tosprogede) i skoleåret 07/08. Andel uden for Skole Antal elever (Sept. 2007) Udmeldt budget 2007/2008 Andel af ledelse, konsulenter Rammebevilling 2007 rammen 2007 "indendørs og udendørs vedli- Gennemsnitlig udgift pr. elev 2007/2008 gehold". Damagerskolen Gersagerskolen Greve Tiendeklasse Hedelyskolen Holmeagerskolen Hundigeskolen Karlslunde Skole Krogårdskolen Lundegårdskolen Mosedeskolen Strandskolen Tjørnelyskolen Tune Skole Total Total Gennemsnit Gennemsnit Note 1: Udgifterne omfatter timer til normal un, alm. spec.un., specialklasser (gl ), modtagelsesklasser, dansk som andetsprog, ledelse, driftsramme, indendørs og udendørs vedligehold. Note 2:: Tallene baserer sig på skoleåret , hvilket dækker to finansår og vil derfor indeholde en mindre difference i forhold til en opgørelse i regnskabstal for et finansår. Kilde: Center for Skoler Ressourcen udregnes på baggrund af tildeling af lektioner. Lektionsprisen danner baggrund for lønsummen. I lektionsprisen for normalundervisning er indregnet forskellige ydelser, såsom vikar, bibliotek, lejrskoler, elevsamtaler og anden undervisning, som ikke er lektioner mm. Klassetildelingsprincippet bruges til fordeling af 50 % af UVM s minimumtimetal if. Folkeskole-loven. Dette minimumstals 50 % skal gives som stamklasseundervisning. 26