"Med på Holdet" - SiD, 2. distrikt. - en erfaringsopsamling. November Mette Marie Juul CASA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""Med på Holdet" - SiD, 2. distrikt. - en erfaringsopsamling. November 2002. Mette Marie Juul CASA"

Transkript

1 "Med på Holdet" - SiD, 2. distrikt - en erfaringsopsamling November 2002 Mette Marie Juul CASA

2 CASA "Med på Holdet" - SiD, 2. distrikt - en erfaringsopsamling November 2002 Mette Marie Juul Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Med på Holdet SiD, 2. distrikt en evaluering CASA, November 2002 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord SiD, 2. distrikt har bedt CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) om at udarbejde en erfaringsopsamling af deres forsøgsprojekt Med på Holdet. Projektet søger gennem en styrket indsats over for ledige a-kassemedlemmer i aktivperioden at få de ledige i beskæftigelse eller uddannelse. Målgruppen for projektet er primært den gruppe af ledige medlemmer, der har stået uden for arbejdsmarkedet i en længere periode, som ikke er i aktivering og ikke har udsigt til et ordinært job. Ud over projektets sigte om at arbejde med udvikling af metoder til en intensiv og individuel indsats i forhold til de ledige, er det samtidig hensigten gennem vidensoverførsel af praksis at styrke og opruste de lokale afdelingers samarbejde og procedurer omkring hele arbejdet med at få de ledige medlemmer i arbejde. Formålet med erfaringsopsamlingen er at: beskrive projektets nyskabende elementer omkring udvikling af bedre metoder til rekruttering til og opfølgning på aktivering belyse god praksis i forhold til samarbejdet om at få ledige i arbejde, herunder beskrive organisationens opbygning samt samarbejde mellem koordinatorer, branchenetværk samt AF og uddannelsesinstitutioner vurdere effekten af de anvendte metoder, bl.a. at følge de ledige i en periode efter opnået ordinær beskæftigelse. Erfaringsopsamlingen er baseret på kvalitative personinterview og telefoninterview samt diverse skriftlige materialer, såsom projektbeskrivelse, ansøgninger, og mødereferater. Undersøgelsen er gennemført af Mette Marie Juul, CASA. Oktober 2002 CASA

5 Indhold 1 Sammenfatning og opmærksomhedspunkter Sammenfatning Tingtagertid Diskussions- og opmærksomhedspunkter Projektets indhold MedpåHoldets baggrundogmålsætning Projektetsorganisering Succeskriterierne Forbehold Indsatsen på det organisatoriske plan Før -situationen Organiseringen Erfaringer og vurderinger af projektets organisationsstruktur Barriereriforholdtilintentionerne Indsatsen over for de ledige Denhidtidigepraksis Uddannelsesforløbene Rekrutterings- og visiteringsprocessen samt opfølgningsindsatsen Deltagerneserfaringerogvurderingerafprojektet Afdelingernes og samarbejdspartnernes vurdering afindsatserne...41 Bilag -metode...46

6 1 Sammenfatning og opmærksomhedspunkter Denne rapport omhandler SiD, 2. distrikts projekt Med på Holdet. I dette første kapitel gives en kort sammenfatning af hovedresultaterne, ligesom der peges på en række opmærksomhedspunkter i forhold til projektet. Der er tale om en række punkter, som er de refleksioner, erfaringsopsamlingen har givet anledning til. Punkter, som forhåbentligt kan være til inspiration for projektets koordinatorgruppe, netværk og tovholdere til de fortsatte overvejelser af projektets udvikling. 1.1 Sammenfatning Formålet med projektet er gennem udvikling og afprøvning af nye metoder til rekruttering, vejledning, aktivering og opfølgning at få ledige medlemmer og andre dagpengeberettigede ledige i beskæftigelse. Gennem et øget samarbejde afdelingerne imellem er det målet, at der kan ske en erfaringsudveksling, og at afdelingerne kan blive inspireret til arbejde med de ledige medlemmer i samarbejde med andre afdelinger. I forhold til selve målet om øget samarbejde er ideen, at afdelingerne gennem udveksling af evt. jobåbninger kan sammensætte uddannelsesforløb for ledige medlemmer, der modsvarer virksomhedernes uddannelsesbehov. Ideen i projektet er, at afdelingerne i højere grad skal kunne tilbyde ledige medlemmer mulighed for at skifte branche eller arbejdsområde, hvor der samtidig kan tilbydes jobmuligheder i forlængelse af opkvalificerings- eller uddannelsesperioden. På den måde kan afdelingerne via adgang til et større og bredere arbejdsmarked bidrage til at fastholde medlemmer, der af helbredsmæssige årsager har behov for et andet arbejdsområde. Mere konkret er det projektets målsætning at: arbejde med og udvikle god praksis og faste procedurer i forbindelse med ledige medlemmer styrke de enkelte afdelinger i deres arbejde og håndtering af ledige medlemmer styrke procedurerne for at sikre, at medlemmerne ikke havner i risikogruppen for at ryge ud af dagpengesystemet. Hovedresultaterne af erfaringsopsamlingen omhandler netværkssamarbejdet, metodeudviklingsindsatsen og projektets betydning for de ledige. 6

7 Netværkssamarbejdet Der har været afholdt netværksmøder i alle tre netværk. I det ene netværk har der dog ikke været møder siden foråret I de to øvrige netværk har der været jævnlige møder ca. hver 2. eller 3. måned. Der har været gennemført to uddannelsesforløb inden for to netværk. I det tredje netværk er igangsættelsen af et uddannelsesforløb blevet udskudt to gange, men der er pr. august 2002 igangsat to uddannelsesforløb. 3 forløb er igangsat i sommeren Et fjerde er bevilget af AF. Det er erfaringen, at flere afdelinger deltager i møderne omkring opstart af nye forløb, men derefter er det kun enkelte afdelinger, der deltager. I de to netværk, hvor der har været jævnlige møder, er det de store afdelinger eller de afdelinger, der har formidlingspotentialet i forbindelse med de igangsatte uddannelsesforløb, der deltager. Mange afdelingsrepræsentanter oplever, at samarbejdet på tværs af afdelingerne er øget. Man kontakter i højere grad andre afdelinger, hvis man har spørgsmål eller behov for hjælp. Samtidig er der en oplevelse af, at afdelingerne ikke er så tilbageholdende med at vejlede ledige medlemmer over i andre brancher eller i andre arbejdsområder som tidligere. Nogle afdelinger oplever, at netværkssamarbejdet har betydet, at arbejdsmarkedet er blevet større, og jobåbningerne er blevet flere. Afdelingsrepræsentanterne føler, at de har flere relevante tilbud til deres ledige medlemmer og større mulighed for at guide ledige over i andre brancher. I den forbindelse oplever nogle afdelingsrepræsentanter, at der ikke er samme tendens blandt afdelingerne for at holde på egne medlemmer. Nogle afdelinger mener ikke, at der med projektet har udviklet sig et større samarbejde. Særligt de mindre afdelinger oplever, at netværksmøderne og netværksstrukturen er meget ressourcekrævende både mandskabsmæssigt og tidsmæssigt. De har ikke tid til at deltage. De mindre afdelinger oplever ikke at kunne levere noget, idet de ofte er blandede afdelinger med mange forskellige typer medlemmer med forskellige behov. Afdelingerne har ikke jobåbningerne og dermed særlige kontakter med virksomheder eller formidlingsmuligheder. De har ikke så mange ledige medlemmer på de igangsatte uddannelsesforløb. Alt dette gør, at interessen for at deltage i møderne er mindre. 7

8 Det er oplevelsen, at informationerne fra møderne omkring uddannelsesforløbene er meget få og kommer sent. Det betyder, at afdelingerne har tidsmæssigt svært ved at finde ledige medlemmer til forløbene. Det er typisk afdelinger fra andre netværk, end det der står for et uddannelsesforløb, der oplever dette. Særligt afdelingerne i det ene netværk er skeptiske i forhold til samarbejdet og projektet fordi der ikke har været nogle uddannelsesforløb, og fordi der har været rod omkring koordinatoren og ansvarsfordelingen. Når man ser på, hvor deltagerne til de enkelte uddannelsesforløb kommer fra, så viser undersøgelsen, at information om uddannelsesforløbene kommer bredt ud til alle SiD-afdelinger i 2. distrikt. Deltagersammensætningen på forløbene viser dog, at bestemte afdelinger er hovedleverandører af ledige deltagere. Metodeudviklingsindsatsen En af ideerne med projektet er, at afdelingerne, koordinatorerne og tovholderne i samarbejde skulle arbejde med god praksis for henholdsvis rekruttering, vejledning og opfølgning og med metodeudvikling i forhold til indsatsen over for de ledige. Mange afdelinger har og har haft store forventninger til selve opfølgningsindsatsen men oplever ikke, at der i dette første 1½ år er sket noget på det område. De har ikke deltaget i nogle diskussioner om procedure for opfølgning. De oplever ikke, at der bliver fulgt op på de af deres ledige medlemmer, der har deltaget i et af de afholdte uddannelsesforløb. I forhold til udvikling af god praksis vedrørende rekruttering og vidensoverførsel af praksis er det kun enkelte afdelinger, der har ændret rekrutteringspraksis. Generelt oplever afdelingerne ikke, at rekrutteringspraksis har været et diskussionstema på netværksmøderne. Nogle mener, at afdelingerne har gjort det, som de altid har gjort. Der er dog en bred interesse i at diskutere rekrutteringspraksis metoderne hertil, men også noget omkring tid til rekruttering og anvendelsen af værktøjer til rekruttering. I et netværk har der været problemer vedrørende tilvejebringelse af praktikpladser, men gennem erfaringer med det forrige forløb er der nu ved at være fundet en metode på dette område. Projektets betydning for de ledige Som omtalt har der kun været gennemført to uddannelsesforløb i erfaringsopsamlingsperioden. På den baggrund er det vanskeligt sådan mere generelt at sige noget entydigt om projektets betydning for de ledige og deres muligheder på arbejdsmarkedet. 8

9 Hvad angår de to uddannelsesforløb inden for hhv. procesindustri og serviceog ejendomsforløbet har 30 personer deltaget og afsluttet forløbet. Hvad angår disse forløb viser det sig, at halvdelen er kommet i ordinært job eller er i gang med en uddannelse. Efter godt og vel 6 måneder er halvdelen af deltagerne fra de to forløb stadig i ordinært arbejde eller i gang med en uddannelse. Det er en af målene i projektet at sikre en opfølgning og dermed en langtidseffekt af forløbet. Erfaringerne fra de to gennemførte forløb viser, at andelen i arbejde eller uddannelse holder også 6 måneder efter uddannelsesforløbets afslutning. Der er blandt samarbejdspartnere og afdelingerne tiltro til projektets positive indflydelse på medlemmernes muligheder på arbejdsmarkedet. 1.2 Ting tager tid Generelt er det vurderingen, at hensigterne og ideerne i projektet er gode. Der er ingen tvivl om, at en optimal kommunikation og en tovholder til at få fulgt op på meldingerne fra de forskellige afdelinger og virksomheder vil kunne give gode muligheder for at kunne matche en efterspørgsel efter arbejdskraft med ledige medlemmer, der efter kort uddannelse kan gå ind i disse job. Erfaringsopsamlingen viser, at ting tager tid, og at der er nogle områder, der skal arbejdes med for, at tingene kan fungere optimalt. Det handler bl.a. om opgave- og ansvarsfordelingen blandt parterne i projektet, organisationsstrukturen, projektets målgruppe, involveringsgraden etc., jf. nedenfor. Et projekt, hvor der både arbejdes med netværksopbygning og udvikling af metoder, kræver tid og erfaringen fra den første periode er, at ting tager tid. Erfaringsopsamlingen viser, at afdelingerne har mange ressourcer, som kan være til gavn for de ledige medlemmer. Det kræver dog, at afdelingerne motiveres til og gives rammer for, at disse ressourcer aktiveres. I det netværk, hvor en række afdelinger har tidligere erfaringer med uddannelsesmodellen og tradition for et tættere samarbejde end andre afdelinger fra andre netværk, fungerer samarbejdet, mødestrukturen, opfølgningen etc. bedre. Det er svært at sige noget generelt om effekten for de ledige medlemmer. For de to gennemførte uddannelsesforløb viser tallene imidlertid, at halvdelen er kommet i beskæftigelse eller uddannelse, og at denne andel holder sig også 6 måneder efter endt uddannelse. 9

10 1.3 Diskussions- og opmærksomhedspunkter Målgruppen Projektet har opstillet en meget snæver målgruppe for deltagelse i uddannelsesforløbene. Nogle afdelinger har slet ikke ledige, der matcher målgruppekriterierne eller deres største og tungeste gruppe ledige har helt andre behov og kan fx ikke klare et 24 ugers kursusforløb. De har behov for danskkundskaber og for kortere forløb. I den forbindelse kritiseres afdelingerne for ikke at kende deres ledige og deres kvalifikationsbehov og ønsker til arbejdsområde eller uddannelse. En anden kritik er, at nogle af deltagerne ikke er helt frivillige deltagere i uddannelsesforløbene, men er opfordret til at deltage for at kunne fylde hold op. Spørgsmålet er, hvad der er udgangspunktet for projektet. Er det at bringe den svageste gruppe af ledige i arbejde eller er det at uddanne ledige til potentielle jobåbninger? Involveringsgraden og koordinatorernes rolle Nogle afdelinger oplever, at det er administrativt og ressourcemæssigt tungt og tidskrævende at deltage i projektet, herunder i netværksmøderne. I den forbindelse kunne det være en idé at diskutere koordinatorernes arbejdsopgaver og fokus. De store afdelinger virker selvkørende og har mandskab og tid til at deltage i møderne. Der kunne være behov for, at koordinatorerne hjælper/understøtter de mindre afdelinger i højere grad. Endvidere, at koordinatorerne i højere grad sikrer, at de mindre afdelinger/alle afdelinger får tilstrækkelig information om de forskellige forløb. Dette ville kunne bidrage til at involvere de mindre afdelinger i projektet. Opgave- og ansvarsfordelingen I den forbindelse vil det være hensigtsmæssigt at diskutere opgave- og ansvarsfordelingen mellem koordinator, tovholder og afdelinger samt følgegruppen. I de tre netværk er der stor forskel på, hvilke opgaver og ansvar koordinatoren har. Eksempelvis er det i et netværk koordinatoren, der står for at finde praktikpladser, hvor det i et andet netværk er uddelegeret til en afdelingsrepræsentant. Hvem står for at sikre, at afdelingerne er informeret om uddannelsesforløb eller andet også på tværs af netværkene er det koordinatorerne eller de enkelte afdelinger eller tovholderne på projektet? 10

11 Udbredelse af ejerskabet og projektideen Der er mange positive tegn på, at netværkssamarbejdet fungerer og vil udvikle sig positivt med tiden. Uddannelsesforløbene bliver iværksat på baggrund af afdelingernes viden om potentielle jobåbninger. På den baggrund bliver det meget nemt de afdelinger, der har jobåbningerne som oftest de større afdelinger der kommer til møderne og dermed også meget nemt de afdelinger, der trækker læsset og sætter dagsordenen på møderne. Deri ligger der en fare for, at de mindre afdelinger finder det mindre interessant og fx ikke kommer til møderne. På trods af at alle afdelinger forud for projektansøgningen har sagt ja til at deltage aktivt i projektet, i netværksmøderne etc. synes det at være værd at diskutere, i hvilken grad det er nødvendigt, at alle afdelinger er med og aktive i netværksmøderne og i den forbindelse, i hvilken grad det er tilfredsstillende, at ejerskabet for projektet er bundet op på få afdelinger. Som beskrevet, er det som oftest Tordenskjolds soldater, der er aktive i projektet og i møderne. Spørgsmålet er, om det er en forudsætning for skabelsen af et større og mere udbredt jobmarked og jobåbninger, som omfatter alle SiDafdelinger, at alle afdelinger skal være aktive i projektet. Organisationsstrukturen Netop fordi nogle afdelinger har ressourcemæssige problemer i forhold til deltagelse i projektet, kunne det være værd at diskutere, hvorvidt det er nødvendigt med en sådan forholdsvis stor/kompleks organisationsstruktur for at sikre et samarbejde afdelingerne imellem og udvide arbejdsmarkedet til gavn for SiD-medlemmer, koordinatorer, tovholdere, projektleder, netværk og følgegrupper etc. Nogle afdelinger finder det meget administrativt tungt at arbejde med projektet. Det tager lang tid, før ting kommer igennem og for informationerne at nå ud. Der er mange møder, mange informationer, der skal følges op på rekrutteringen til uddannelsesforløbene er krævende etc. Indholdet i uddannelserne Der er peget på en vigtig diskussion i forhold til indholdet af uddannelserne. På trods af vekselvirkning mellem teori og praksis, er der nogen, der mener, at uddannelserne ikke retter sig mod den store gruppe af langtidsledige. Der er i den forbindelse peget på, at uddannelsesforløbene skulle stile lavere og tage udgangspunkt i, at nogle af de langtidsledige har kulturmæssige og sprogmæssige problemer. Andre peger på, at uddannelsesforløbene også skulle indeholde noget om sociale færdigheder. 11

12 Metoderne opfølgningen de kritiske tidspunkter Det kunne være værdifuldt med en diskussion og klarlægning af, hvad det er for en form for opfølgning projektet ønsker, og hvornår opfølgningen er nødvendig og i forhold til hvilke grupper. Skal det kun være i forhold til de medlemmer, som ikke er i beskæftigelse? Set i lyset af, at nogle af deltagerne får en mere løs beskæftigelse som eksempelvis vikarer, løsarbejdere etc., kunne det måske være fordelagtigt, at der også bliver fulgt op på de, der er kommet i beskæftigelse for at sikre, at de fastholder en tilknytning til arbejdsmarkedet og arbejdsområdet. 12

13 2 Projektets indhold I dette kapitel uddybes projektets indhold i forhold til målsætninger, organisering og indsats for at få indblik i baggrunden for projektet og få viden om tankegangen bag projektet. 2.1 Med på Holdets baggrund og målsætning SiD, 2. distrikts projekt om en styrket indsats for ledige medlemmer i aktivperioden er udviklet og igangsat på baggrund af erfaringerne fra BAT/AF-samarbejdet. I 2001 søgte SiD-afdelingerne i 2. distrikt Arbejdsmarkedsrådet om støtte til projektet Med på Holdet. Formålet var over en tre-årig periode at forbedre kvaliteten i vejledningen, aktivering og opfølgningen af ledige a-kassemedlemmer i aktivperioden. Aktiveringsudvalget under Arbejdsmarkedsrådet besluttede at give 2/3 af det ansøgte beløb og at støtte projeket i 1½ år. SiD, 2. distrikts projekt bærer samme titel som SiDs landsdækkende projekt, men adskiller sig bl.a. fra det landsdækkende projekt ved ikke at være finansieret af EU-socialfondsmidler, men af midler fra det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). En anden forskel mellem det landsdækkende og det lokale projekt er, at alle afdelingerne i 2. distrikt har sagt ja til at være med i projektet, og at der i selve projektindholdet er lagt vægt på uddannelse og opkvalificering af de ledige som et væsentligt element. Det har således været en væsentlig motivationsfaktor for nogle afdelinger, at projektet søger at give de ledige deltagere nogle formelle kompetencer og nogle mere almene kvalifikationer. Projektet er igangsat i efteråret 2001 og løber i første omgang i en forsøgsperiode over 1½ år frem til og med december Det er dog tanken, at projektet fortsættes endnu en 1½ års periode. Målsætning Gennem udvikling og afprøvning af nye metoder til rekruttering, vejledning, aktivering og opfølgning er det målet i projektet at få ledige medlemmer og andre dagpengeberettigede ledige i beskæftigelse. Tanken i projektet er, at en intensiv og individuel visiterings- og vejledningsproces vil bidrage til at sikre de ledige ordinær beskæftigelse. Det handler om at følge, støtte og vejlede den enkelte hele vejen igennem et forløb fra rekrutte- 13

14 ring gennem et aktiveringsforløb eller praktikforløb og i en periode efter den enkelte evt. har fået ordinær beskæftigelse eller er påbegyndt et uddannelsesforløb. Formodningen er, at flere vil fastholde et ordinært job, hvis der er en støtte og vejledning på de kritiske tidspunkter både under og efter endt forløb. De kritiske tidspunkter defineres af de enkelte netværksgrupper. Ud over projektets sigte om at arbejde med udvikling af metoder til en intensiv og individuel indsats i forhold til de ledige er det samtidig hensigten gennem vidensoverførsel af praksis at styrke og opruste de lokale afdelingers indsats, samarbejde og procedurer omkring hele arbejdet med at få de ledige medlemmer i arbejde. Gennem et øget samarbejde afdelingerne imellem er det målet, at der kan ske en erfaringsudveksling, og at afdelingerne kan blive inspireret til arbejde med de ledige medlemmer i samarbejde med andre afdelinger. Formålet var, at vi skulle styrke samarbejdet. Fordi afdelingerne kunne jo godt se, at ledigheden faldt, men det betød også, at når de skulle have noget i gang for deres ledige, så var de faktisk tvunget til at samarbejde med nogle andre, fordi ellers kunne de ikke fylde holdene op. Så forhistorien var, at man var godt klar over, at man var nødt til at samarbejde i nogle netværk, som så blev etableret. (Koordinator) I forhold til selve målet om øget samarbejde er ideen, at afdelingerne gennem udveksling af evt. jobåbninger kan sammensætte uddannelsesforløb for ledige medlemmer, der modsvarer virksomhedernes uddannelsesbehov. Projektet opererer således på to niveauer. Et individniveau, der handler om udvikling af metoder til at styrke de lediges arbejdsmarkedspositition og muligheder på arbejdsmarkedet. Et gruppeniveau, der vedrører netværksdannelsen, og udviklingen af samarbejdet afdelingerne imellem internt i SiD, 2. distrikt og videreudvikling af praksis og interne procedurer i forbindelse med indsatsen over for de ledige. Herudover indeholder projektet både intern organisationsudvikling, herunder etablering af interne procedurer samt kvalitetsbaserede tilbud og opfølgning i forhold til de ledige medlemmer. Mere konkret er det projektets målsætning at: arbejde med og udvikle god praksis og faste procedurer i forbindelse med ledige medlemmer 14

15 styrke de enkelte afdelinger i deres arbejde og håndtering af ledige medlemmer styrke procedurerne for at sikre, at medlemmerne ikke havner i risikogruppen for at ryge ud af dagpengesystemet. Indsatsen for de ledige Ideen i projektet er, at afdelingerne i højere grad skal kunne tilbyde ledige medlemmer mulighed for at skifte branche eller arbejdsområde, hvor der samtidig kan tilbydes jobmuligheder i forlængelse af opkvalificerings- eller uddannelsesperioden. På den måde kan afdelingerne via adgang til et større og bredere arbejdsmarked bidrage til at fastholde medlemmer, der af helbredsmæssige årsager har behov for et andet arbejdsområde. Projektets målgruppe Målgruppen for projektet er i ansøgningen til RAR/AF afgrænset til de ledige medlemmer, der har stået uden for arbejdsmarkedet i en længere periode, som ikke er i aktivering, og som ikke har udsigt til et ordinært job. Målgruppen blev præciseret til at være: Ledige i aktivperioden med særlig risiko for langtidsledighed. Der skal på den baggrund tages udgangspunkt i målgrupperne for tidlig fleksibel indsats. Dvs årige uden kompetencegivende uddannelse, årige, ledige med svag placering på arbejdsmarkedet pga. strukturændringer samt indvandrere og flygtninge. Yderligere ønsker aktiveringsudvalget, at man ved visiteringen til projektet er særlig opmærksom på de ledige, der ikke kan nå at få opfyldt kravet om aktivering i mindst 75% af aktivperioden samt ledige, der er indberettet fra a-kassen til at skulle have en 2 års samtale. (Midvejsevaluering for Med på Holdet i SiD, 2. distrikt 2001) 2.2 Projektets organisering Projektet er organiseret omkring 3 branchenetværk med deltagelse af alle SiDs afdelinger i Storkøbenhavn. Til hvert branchenetværk er tilknyttet en koordinator samt en tovholder. 15

16 Branchenetværk: Aktiveringsforløb Følgegruppe: Koordinator Lokalafd. for de ledige Afd. + AF + Tovholder virk.somhed Branchenetværk: Aktiveringsforløb Følgegruppe: Koordinator Lokalafd. for de ledige Afd. + AF + Tovholder virk.somhed Branchenetværk Aktiveringsforløb Følgegruppe: Koordinator Lokalafd. for de ledige Afd. + AF + Tovholder virksomhed Branchenetværkene er bygget op om de tre hovedområder inden for SiD, 2. distrikt, som dækker meget bredt både i forhold til den offentlige og den private sektor. Et bygge- og anlægsnetværk, et industrinetværk samt et transportnetværk. Det er branchenetværkenes opgave og formål løbende at opsamle jobåbninger og planlægge de overordnede rammer for forløbene samt at diskutere og udvikle nye metoder i forhold til rekruttering, vejledning og opfølgning af de ledige deltagere i samarbejde med koordinatoren for hvert branchenetværk. Koordinatorerne har flere opgaver. En opgave består i at stå for kontakten til og fungere som bindeled mellem de ledige, AF, a-kassen og selve aktiveringsforløbet. Det er koordinatorernes opgave at stå for kontakten til de ledige, herunder stå for den udvidede visiterings- og vejledningsproces, finde praktikpladser til de ledige og stå for opfølgningen under og efter aktiveringen. Herudover skal koordinatoren stå for kontakten til AF, de enkelte afdelinger i netværket samt uddannelsesstederne både før, under og efter de konkrete forløb. Det gælder særligt i forbindelse med etablering af nye forløb, mht. planlægning og rekruttering af mulige deltagere til de enkelte forløb. Samtidig er det koordinatorernes opgave at stå for arbejdet med udvikling af metoder til at sikre et perspektivrigt aktiveringsforløb samt en mere kvalitetsbaseret opfølgning af de ledige. De tre koordinatorer for de enkelte netværk skal jævnligt mødes for at udveksle erfaringer og komme med input til hinanden og hermed også koordinere indsatsen på tværs af netværkene. Til hvert uddannelsesforløb nedsættes en følgegruppe bestående af et vist antal afdelingsrepræsentanter, repræsentanter fra AF, uddannelsesstederne samt virksomheder. Sammensætningen af følgegrupperne afhænger af det enkelte 16

17 forløbs indhold. Det er følgegruppens opgave at følge og komme med ideer til indholdet i de enkelte forløb. 2.3 Succeskriterierne SiD har opstillet enkelte succeskriterier for indsatsen, som denne erfaringsopsamling vil forholde sig til. Succeskriterierne for indsatsen over for de ledige er, at der forventes.. et måltal på 50-75% på alle forløb over en 1½ årig periode. (Ansøgning til RAR/AF) Det vil sige, at der er en forventning om, at mellem 50 til 75% af alle deltagere efter endt forløb vil komme i ordinær beskæftigelse. Det er dog ikke i ansøgningen præciseret, om det er umiddelbart efter deltagelse eller i løbet af af en årrække. 2.4 Forbehold Der er en række forhold, som har spillet ind på selve projektforløbet siden projektets start i efteråret Det gælder for det første, at der er kommet en ny regering, som har betydet, at AF blev beskåret på den ny finanslov. AF var i en periode tilbageholdende med bevillinger. For det andet blev projektet beskåret i ansøgte midler. Der blev økonomi til to koordinatorer i stedet for tre, og der blev færre forløb.to forløb blev udsat i 2 omgange. For det tredje har der været udskiftninger af koordinatorer og projektleder. For selve evalueringen har det betydet, at det har været vanskeligt at vurdere effekten af indsatsen. Man kan sige, at der snarere end en evaluering i højere grad er tale om en erfaringsopsamling. Hvilke erfaringer er der draget i den periode, projektet har været kørende, og hvad giver det af overvejelser? Når det har været vanskeligt at sige noget om de to forløb, skyldes det også, atmegetfådeltagereharværetinteresseretiatdeltageietinterview. Alle disse forhold betyder, at denne rapport har karakter af en erfaringsopsamling snarere end en evaluering. 17

18 3 Indsatsen på det organisatoriske plan I dette kapitel beskrives de foreløbige erfaringer med projektets organisering i netværk, følgegruppernes og koordinatorernes betydning for samarbejdet og for de lediges muligheder på arbejdsmarkedet. Indledningsvis gives en kort beskrivelse af, hvordan samarbejdsrelationerne har været afdelingerne imellem inden for SiD, 2. distrikt, inden projektet startede op. Beskrivelsen af før -situationen er baseret på interview med afdelingsrepræsentanter og koordinatorer. 3.1 Før -situationen På tværs af de tre branchenetværk gælder det, at der er meget stor forskel fra afdeling til afdeling, i hvilken grad de hidtil har haft samarbejde med andre SiD-afdelinger om indsatser i forhold til de ledige, etablering af uddannelsesforløb, vejledningsforløb etc. I store træk er det afdelingernes og koordinatorernes indtryk, at der har været større tradition for samarbejde afdelingerne imellem inden for bygge- og anlægsnetværket. Et forhold som blandt andet hænger sammen med, at afdelingerne inden for dette netværk i forvejen har været bundet sammen i brancheforeningen. På den måde er dette netværk bygget op om allerede fastetablerede samarbejdsrelationer. Derimod synes der ikke at have været tradition for samarbejde inden for henholdsvis transport- eller industrinetværket. En forklaring herpå er, at afdelingerne inden for disse to netværk er meget forskellige i forhold til arbejdsområder og medlemsgrupper. Inden for industriområdet har det været et samarbejde visse afdelinger imellem, som primært har været geografisk bestemt. Der har været samarbejdsrelationer om eksempelvis vejledningskurser, men det har været på tværs af netværkene og ikke afdelingerne imellem internt i et netværk. På den måde har det mere været tilfældigt og personafhængigt, hvilke afdelinger der har samarbejdet. Formidlingen af ledig arbejdskraft fra et område til et andet har, efter nogle afdelingsrepræsentanters mening, været afhængigt af de personlige relationer snarere end behovsbestemt. På tværs af afdelingerne er det samtidig indtrykket, at de store afdelinger ikke har haft det store samarbejde med andre, idet de selv har kunnet iværksætte forløb for deres ledige medlemmer og selv fylde hold op. 18

19 Modsat har nogle af de små afdelinger på tværs af netværkene både et fysisk og administrativt fællesskab og derigennem en form for samarbejde. Samlet gælder det dog, at kun få afdelinger ved projektets start havde erfaringer med samarbejde omkring mere jobskabende eller uddannelsesmæssige projekter for ledige medlemmer. Nogle afdelinger har samarbejdet med Havneskolen om uddannelses- eller kursusforløb for deres ledige medlemmer, men det har ikke været i samarbejde med eller med inddragelse af øvrige afdelinger. 3.2 Organiseringen Som omtalt er der etableret tre netværk, et industrinetværk, et lager/transportnetværk samt et bygge- og anlægsnetværk. Der er desuden ansat to koordinatorer for henholdsvis industri- og bygge- og anlægsnetværket. Koordinatoropgaven for transportnetværket har været løst på flere forskellige måder og er sket uden for bevillingen fra RAR. I første omgang varetog SiD, 2. distrikts uddannelseskonsulent opgaven frem til årsskiftet 2001/2002. Siden overtog en medarbejder fra en af afdelingerne inden for transportnetværket opgaven. Fra 1. maj 2002 er der ansat en koordinator for SiDs egne midler. Uddannelseskonsulenten for SiD, 2. distrikt er projektleder for projektet. I denne funktion har der ligeledes været udskiftninger, da den tidligere uddannelseskonsulent forlod sin stilling i slutningen af året Frem til midten af juli 2002, hvor en ny uddannelseskonsulent blev ansat, har der ikke været nogen konkret projektleder for projekt. Netværksmøderne Der har i alle tre netværk været afholdt netværksmøder. I de to netværk, hvor der er gennemført uddannelsesforløb, har der været afholdt møder ca. hver anden måned. Lidt flere omkring opstart og afslutning på forløbene. I det tredje netværk har der ligeledes været afholdt jævnlige møder frem til starten af år Siden foråret 2002 og indtil august 2002 har der i dette netværk ikke været nogen netværksmøder. Årsagen har primært været, at et planlagt uddannelsesforløb Godstransportforløbet ikke blev startet op i februar som planlagt på grund usikkerhed om finansieringen fra AFs side. Samtidig var der fra februar og frem til maj 2002 ikke nogen fast koordinator for dette netværk. På netværksmøderne har følgende temaer været gennemgående i diskussionerne: 19

20 Planlægning og gennemførelsen af uddannelsesforløb Praktikpladser og praktikperioden Udslusningen og jobåbninger. Herudover har bl.a. samarbejdsrelationerne på tværs af netværkene været diskuteret i en netværksgruppe. På et møde blev en fast procedure foreslået for at sikre information om forløb til alle afdelinger: Et informationsmøde for alle afdelinger, når der er planlagt et forløb, så man kan høre nærmere. Koordinatoren indkalder tidligt. En pumpe-cykel rundtur for koordinatorerne til afdelingerne for at blive synlige og informere om projektet. Et informationsmøde et centralt sted for ledige fra alle afdelinger, som kan høre om forløbet. Afdelingerne finder de ledige, og man tilmelder sig, så koordinatoren kan følge op, hvis der er afdelinger, der ikke melder sig. (Referat af netværksmøde i transportnetværket, den ). I hvilken grad denne procedure er videreformidlet til øvrige netværksafdelinger vides ikke. Opfølgning og efterværn Et sidste punkt, som har været diskuteret i to af de tre netværk, har været spørgsmålet om opfølgning og efterværn. I et netværk er opfølgning endnu ikke aktuel, idet det første hold deltagere først afslutter uddannelsesforløbet i begyndelsen af år I de to øvrige netværk afsluttedes et forløb under hvert netværk i maj På trods af, at det har været et tema på netværksmøderne, er der ikke i nogle af netværkene fundet frem til endelige og fælles retningslinier for denne del af indsatsen over for de ledige. I disse to netværk har opfølgningsindsatsen været forskellig, jf. kapitel 4. Mødedeltagelsen På baggrund af referater fra netværksmøderne viser det sig, at det er meget forskelligt, hvor mange afdelinger, der er repræsenteret på møderne. På nogle møder er der afdelingsrepræsentanter fra 9-10 afdelinger, hvorimod der på andre møder er repræsentanter fra 3 afdelinger. 2-3 afdelinger under hvert netværk er repræsenteret ved hvert netværksmøde. I et netværk udarbejdes der ikke referater, og det er derfor ikke muligt at sige noget om antal mødedeltagere, og hvorvidt det er de samme afdelinger, der møder op til netværksmøderne. 20

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv Tilbud, rettigheder og pligter A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Rettigheder, pligter og muligheder Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik giver tilbud til ledige og til arbejds-

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Institut for

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

' HUO. UIU anneh@roskilde.dk

' HUO. UIU anneh@roskilde.dk ROSKILDE KOMMUNE jobcenter T Roskilde Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet Postadresse.-......, Jobcenter Roskilde Weidekampsgade 10 Kogevej 90 Postboks 3370 1000 Roskilde 2300 København

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Projektets titel og kontaktoplysninger

Projektets titel og kontaktoplysninger Projektets titel og kontaktoplysninger Titel Hørsholm Roterer Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail, og CVR/SE nummer LO Storkøbenhavn Projekt & Analyse C. F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Tlf: 33 25

Læs mere

Vækst og ansvarlighed

Vækst og ansvarlighed Vækst og ansvarlighed Guide til de enkelte samarbejdsmuligheder Ordinær rekruttering Jobcenter København kan tilbyde samarbejde om rekruttering af nye medarbejdere til virksomheden på helt almindelige

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsmarkedspolitisk Forum Aarhus

Kommissorium for Arbejdsmarkedspolitisk Forum Aarhus Kommissorium for Arbejdsmarkedspolitisk Forum Aarhus Side 1 af 5 Et velfungerende arbejdsmarked er en forudsætning for udvikling og vækst, samt for at flest mulige borgere kan forsørge sig selv. Et velfungerende

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Vejlederteamet. - en evaluering af et forsøg med vejledning af ledige med andre problemer end ledighed. Oktober 2002. Sanne Ipsen og Pernille Bottrup

Vejlederteamet. - en evaluering af et forsøg med vejledning af ledige med andre problemer end ledighed. Oktober 2002. Sanne Ipsen og Pernille Bottrup Vejlederteamet - en evaluering af et forsøg med vejledning af ledige med andre problemer end ledighed Oktober 2002 Sanne Ipsen og Pernille Bottrup CASA Vejlederteamet - en evaluering af et forsøg med vejledning

Læs mere

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014 Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fra mødet om indsatsen for de jobparate blev de følgende pointer nævnt som

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

jobmuligheder Beskrivelse Varighed Økonomi Målgruppe Akutjob skal minimum varighed. For at opnå jobpræmie skal ansættelsen minimum

jobmuligheder Beskrivelse Varighed Økonomi Målgruppe Akutjob skal minimum varighed. For at opnå jobpræmie skal ansættelsen minimum Luk op for nye jobmuligheder Netop nu er der brug for virksomheder, der kan se potentialet og mulighederne i de mange stærkt motiverede ledige, som hidtil har haft vanskeligt ved at finde de rette jobåbninger.

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Indsatsen for ledige LVU ere i Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Indsatsen for ledige LVU ere i Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen Notat Pkt. 3 Emne Til Indsatsen for ledige LVU ere i Beskæftigelsesudvalget Den 10. november 2011 Aarhus Kommune Baggrund Som udgangspunkt skal ledige med en længerevarende videregående uddannelse henvises

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato Jobindsats introduktion AMU Introduktion til Jobindsats Arbejder med: Dagpengemodtagere Borgere på uddannelsesydelse Borgere på arbejdsmarkedsydelse Vi arbejder efter: Tidlig, individuel og virksomhedsrettet

Læs mere

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0 P R O J EKTUDBUD Sæt skub i egu 2.0 Den 29. marts 2010 Indbydelse til projektansøgninger Landets kommuner indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk støtte til projekter, der sætter skub

Læs mere

-vejen til den næste medarbejder

-vejen til den næste medarbejder 3F Jobformidling -vejen til den næste medarbejder I 3F Jobformidling ønsker vi at bistå alle virksomheder med ordnede løn- og ansættelsesvilkår i deres rekrutteringsarbejde Udgivet af 3F Kampmannsgade

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd Notat Til: Vedrørende: Det Lokale Beskæftigelsesråd Akutpakken Status på akutpakken Første del af notatet omfatter en generel orientering om akutpakken og dens indhold. Derefter følger en beskrivelse af

Læs mere

Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed

Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed AFTALE Maj, 2010 Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed Regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Per Ørum Jørgensen er enige om at bekæmpe

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Evaluering af konfliktråd

Evaluering af konfliktråd Evaluering af konfliktråd - den landsdækkende ordning August 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af konfliktråd - den landsdækkende ordning August 2012 Finn Kenneth Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning Titel Samværets betydning på højskolen Relation til s Handlingsplan (Mål og indsatsområde) I handlingsplanen for -2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: FREMTIDENS MEDARBEJDER Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Drewsensvej 58-60 8600 Silkeborg E-post: lc@silkeborg.dk Tlf. 8970

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE. - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland

HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE. - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland Herning, oktober 2014 HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland Herværende notat er udarbejdet

Læs mere

Nye roller og bedre resultater i arbejdsmarkedspolitikken

Nye roller og bedre resultater i arbejdsmarkedspolitikken Nye roller og bedre resultater i arbejdsmarkedspolitikken 1. Indledning Arbejdsmarkedet har gennem 1990 erne været præget af konstant faldende ledighed og stigende beskæftigelse. En udvikling, der ikke

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 17-6-214 Sagsnr.: 11/47387 Dokumentnr.: 26 Sagsbehandler: Sekretariatet Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 214 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Arbejdsplads til nye danskere

Arbejdsplads til nye danskere Arbejdsplads til nye danskere Mangfoldighedsprogram 2006-2009 Baggrund for programmet Der skal være plads til flere nydanskere på det danske arbejdsmarked. Det er en vigtig målsætning for regeringen. En

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Mariagerfjord Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet

Mariagerfjord Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet KORA Temadag d. 8. maj 2014 Mariagerfjord Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet Pipfugle-kurser eller aktivering der virker? Et bredt samarbejde gør forskellen! Partnerskabsaftale - aftale indgået

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem. Jobcenter Faxe

Partnerskabsaftale mellem. Jobcenter Faxe Partnerskabsaftale mellem og Jobcenter Faxe Partnerskabsaftale mellem Virksomhedsnavn: Adresse: Jobcenter Faxe Rådhusvej 2, 4640 Faxe Tlf.: Tlf.:56 20 35 00 E-mail: Hjemmeside: Cvr nr.: P nr.: E-mail:

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren.

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren. DEN GODE ANSØGNING Den gode ansøgning De nedenstående 16. punkter skal betragtes som en generel standardskabelon til projektansøgningen. Det er forskelligt hvor fyldestgørende en projektansøgning støtteyderne

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder Jobcenterleder Troels Kjærgaard Designarbejdsgruppen Virksomhedsrettede mål i Beskæftigelsesplanen 2007 2013: Årlige mål for den virksomhedsvendte indsats 2014:

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere