"Med på Holdet" - SiD, 2. distrikt. - en erfaringsopsamling. November Mette Marie Juul CASA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""Med på Holdet" - SiD, 2. distrikt. - en erfaringsopsamling. November 2002. Mette Marie Juul CASA"

Transkript

1 "Med på Holdet" - SiD, 2. distrikt - en erfaringsopsamling November 2002 Mette Marie Juul CASA

2 CASA "Med på Holdet" - SiD, 2. distrikt - en erfaringsopsamling November 2002 Mette Marie Juul Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Med på Holdet SiD, 2. distrikt en evaluering CASA, November 2002 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord SiD, 2. distrikt har bedt CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) om at udarbejde en erfaringsopsamling af deres forsøgsprojekt Med på Holdet. Projektet søger gennem en styrket indsats over for ledige a-kassemedlemmer i aktivperioden at få de ledige i beskæftigelse eller uddannelse. Målgruppen for projektet er primært den gruppe af ledige medlemmer, der har stået uden for arbejdsmarkedet i en længere periode, som ikke er i aktivering og ikke har udsigt til et ordinært job. Ud over projektets sigte om at arbejde med udvikling af metoder til en intensiv og individuel indsats i forhold til de ledige, er det samtidig hensigten gennem vidensoverførsel af praksis at styrke og opruste de lokale afdelingers samarbejde og procedurer omkring hele arbejdet med at få de ledige medlemmer i arbejde. Formålet med erfaringsopsamlingen er at: beskrive projektets nyskabende elementer omkring udvikling af bedre metoder til rekruttering til og opfølgning på aktivering belyse god praksis i forhold til samarbejdet om at få ledige i arbejde, herunder beskrive organisationens opbygning samt samarbejde mellem koordinatorer, branchenetværk samt AF og uddannelsesinstitutioner vurdere effekten af de anvendte metoder, bl.a. at følge de ledige i en periode efter opnået ordinær beskæftigelse. Erfaringsopsamlingen er baseret på kvalitative personinterview og telefoninterview samt diverse skriftlige materialer, såsom projektbeskrivelse, ansøgninger, og mødereferater. Undersøgelsen er gennemført af Mette Marie Juul, CASA. Oktober 2002 CASA

5 Indhold 1 Sammenfatning og opmærksomhedspunkter Sammenfatning Tingtagertid Diskussions- og opmærksomhedspunkter Projektets indhold MedpåHoldets baggrundogmålsætning Projektetsorganisering Succeskriterierne Forbehold Indsatsen på det organisatoriske plan Før -situationen Organiseringen Erfaringer og vurderinger af projektets organisationsstruktur Barriereriforholdtilintentionerne Indsatsen over for de ledige Denhidtidigepraksis Uddannelsesforløbene Rekrutterings- og visiteringsprocessen samt opfølgningsindsatsen Deltagerneserfaringerogvurderingerafprojektet Afdelingernes og samarbejdspartnernes vurdering afindsatserne...41 Bilag -metode...46

6 1 Sammenfatning og opmærksomhedspunkter Denne rapport omhandler SiD, 2. distrikts projekt Med på Holdet. I dette første kapitel gives en kort sammenfatning af hovedresultaterne, ligesom der peges på en række opmærksomhedspunkter i forhold til projektet. Der er tale om en række punkter, som er de refleksioner, erfaringsopsamlingen har givet anledning til. Punkter, som forhåbentligt kan være til inspiration for projektets koordinatorgruppe, netværk og tovholdere til de fortsatte overvejelser af projektets udvikling. 1.1 Sammenfatning Formålet med projektet er gennem udvikling og afprøvning af nye metoder til rekruttering, vejledning, aktivering og opfølgning at få ledige medlemmer og andre dagpengeberettigede ledige i beskæftigelse. Gennem et øget samarbejde afdelingerne imellem er det målet, at der kan ske en erfaringsudveksling, og at afdelingerne kan blive inspireret til arbejde med de ledige medlemmer i samarbejde med andre afdelinger. I forhold til selve målet om øget samarbejde er ideen, at afdelingerne gennem udveksling af evt. jobåbninger kan sammensætte uddannelsesforløb for ledige medlemmer, der modsvarer virksomhedernes uddannelsesbehov. Ideen i projektet er, at afdelingerne i højere grad skal kunne tilbyde ledige medlemmer mulighed for at skifte branche eller arbejdsområde, hvor der samtidig kan tilbydes jobmuligheder i forlængelse af opkvalificerings- eller uddannelsesperioden. På den måde kan afdelingerne via adgang til et større og bredere arbejdsmarked bidrage til at fastholde medlemmer, der af helbredsmæssige årsager har behov for et andet arbejdsområde. Mere konkret er det projektets målsætning at: arbejde med og udvikle god praksis og faste procedurer i forbindelse med ledige medlemmer styrke de enkelte afdelinger i deres arbejde og håndtering af ledige medlemmer styrke procedurerne for at sikre, at medlemmerne ikke havner i risikogruppen for at ryge ud af dagpengesystemet. Hovedresultaterne af erfaringsopsamlingen omhandler netværkssamarbejdet, metodeudviklingsindsatsen og projektets betydning for de ledige. 6

7 Netværkssamarbejdet Der har været afholdt netværksmøder i alle tre netværk. I det ene netværk har der dog ikke været møder siden foråret I de to øvrige netværk har der været jævnlige møder ca. hver 2. eller 3. måned. Der har været gennemført to uddannelsesforløb inden for to netværk. I det tredje netværk er igangsættelsen af et uddannelsesforløb blevet udskudt to gange, men der er pr. august 2002 igangsat to uddannelsesforløb. 3 forløb er igangsat i sommeren Et fjerde er bevilget af AF. Det er erfaringen, at flere afdelinger deltager i møderne omkring opstart af nye forløb, men derefter er det kun enkelte afdelinger, der deltager. I de to netværk, hvor der har været jævnlige møder, er det de store afdelinger eller de afdelinger, der har formidlingspotentialet i forbindelse med de igangsatte uddannelsesforløb, der deltager. Mange afdelingsrepræsentanter oplever, at samarbejdet på tværs af afdelingerne er øget. Man kontakter i højere grad andre afdelinger, hvis man har spørgsmål eller behov for hjælp. Samtidig er der en oplevelse af, at afdelingerne ikke er så tilbageholdende med at vejlede ledige medlemmer over i andre brancher eller i andre arbejdsområder som tidligere. Nogle afdelinger oplever, at netværkssamarbejdet har betydet, at arbejdsmarkedet er blevet større, og jobåbningerne er blevet flere. Afdelingsrepræsentanterne føler, at de har flere relevante tilbud til deres ledige medlemmer og større mulighed for at guide ledige over i andre brancher. I den forbindelse oplever nogle afdelingsrepræsentanter, at der ikke er samme tendens blandt afdelingerne for at holde på egne medlemmer. Nogle afdelinger mener ikke, at der med projektet har udviklet sig et større samarbejde. Særligt de mindre afdelinger oplever, at netværksmøderne og netværksstrukturen er meget ressourcekrævende både mandskabsmæssigt og tidsmæssigt. De har ikke tid til at deltage. De mindre afdelinger oplever ikke at kunne levere noget, idet de ofte er blandede afdelinger med mange forskellige typer medlemmer med forskellige behov. Afdelingerne har ikke jobåbningerne og dermed særlige kontakter med virksomheder eller formidlingsmuligheder. De har ikke så mange ledige medlemmer på de igangsatte uddannelsesforløb. Alt dette gør, at interessen for at deltage i møderne er mindre. 7

8 Det er oplevelsen, at informationerne fra møderne omkring uddannelsesforløbene er meget få og kommer sent. Det betyder, at afdelingerne har tidsmæssigt svært ved at finde ledige medlemmer til forløbene. Det er typisk afdelinger fra andre netværk, end det der står for et uddannelsesforløb, der oplever dette. Særligt afdelingerne i det ene netværk er skeptiske i forhold til samarbejdet og projektet fordi der ikke har været nogle uddannelsesforløb, og fordi der har været rod omkring koordinatoren og ansvarsfordelingen. Når man ser på, hvor deltagerne til de enkelte uddannelsesforløb kommer fra, så viser undersøgelsen, at information om uddannelsesforløbene kommer bredt ud til alle SiD-afdelinger i 2. distrikt. Deltagersammensætningen på forløbene viser dog, at bestemte afdelinger er hovedleverandører af ledige deltagere. Metodeudviklingsindsatsen En af ideerne med projektet er, at afdelingerne, koordinatorerne og tovholderne i samarbejde skulle arbejde med god praksis for henholdsvis rekruttering, vejledning og opfølgning og med metodeudvikling i forhold til indsatsen over for de ledige. Mange afdelinger har og har haft store forventninger til selve opfølgningsindsatsen men oplever ikke, at der i dette første 1½ år er sket noget på det område. De har ikke deltaget i nogle diskussioner om procedure for opfølgning. De oplever ikke, at der bliver fulgt op på de af deres ledige medlemmer, der har deltaget i et af de afholdte uddannelsesforløb. I forhold til udvikling af god praksis vedrørende rekruttering og vidensoverførsel af praksis er det kun enkelte afdelinger, der har ændret rekrutteringspraksis. Generelt oplever afdelingerne ikke, at rekrutteringspraksis har været et diskussionstema på netværksmøderne. Nogle mener, at afdelingerne har gjort det, som de altid har gjort. Der er dog en bred interesse i at diskutere rekrutteringspraksis metoderne hertil, men også noget omkring tid til rekruttering og anvendelsen af værktøjer til rekruttering. I et netværk har der været problemer vedrørende tilvejebringelse af praktikpladser, men gennem erfaringer med det forrige forløb er der nu ved at være fundet en metode på dette område. Projektets betydning for de ledige Som omtalt har der kun været gennemført to uddannelsesforløb i erfaringsopsamlingsperioden. På den baggrund er det vanskeligt sådan mere generelt at sige noget entydigt om projektets betydning for de ledige og deres muligheder på arbejdsmarkedet. 8

9 Hvad angår de to uddannelsesforløb inden for hhv. procesindustri og serviceog ejendomsforløbet har 30 personer deltaget og afsluttet forløbet. Hvad angår disse forløb viser det sig, at halvdelen er kommet i ordinært job eller er i gang med en uddannelse. Efter godt og vel 6 måneder er halvdelen af deltagerne fra de to forløb stadig i ordinært arbejde eller i gang med en uddannelse. Det er en af målene i projektet at sikre en opfølgning og dermed en langtidseffekt af forløbet. Erfaringerne fra de to gennemførte forløb viser, at andelen i arbejde eller uddannelse holder også 6 måneder efter uddannelsesforløbets afslutning. Der er blandt samarbejdspartnere og afdelingerne tiltro til projektets positive indflydelse på medlemmernes muligheder på arbejdsmarkedet. 1.2 Ting tager tid Generelt er det vurderingen, at hensigterne og ideerne i projektet er gode. Der er ingen tvivl om, at en optimal kommunikation og en tovholder til at få fulgt op på meldingerne fra de forskellige afdelinger og virksomheder vil kunne give gode muligheder for at kunne matche en efterspørgsel efter arbejdskraft med ledige medlemmer, der efter kort uddannelse kan gå ind i disse job. Erfaringsopsamlingen viser, at ting tager tid, og at der er nogle områder, der skal arbejdes med for, at tingene kan fungere optimalt. Det handler bl.a. om opgave- og ansvarsfordelingen blandt parterne i projektet, organisationsstrukturen, projektets målgruppe, involveringsgraden etc., jf. nedenfor. Et projekt, hvor der både arbejdes med netværksopbygning og udvikling af metoder, kræver tid og erfaringen fra den første periode er, at ting tager tid. Erfaringsopsamlingen viser, at afdelingerne har mange ressourcer, som kan være til gavn for de ledige medlemmer. Det kræver dog, at afdelingerne motiveres til og gives rammer for, at disse ressourcer aktiveres. I det netværk, hvor en række afdelinger har tidligere erfaringer med uddannelsesmodellen og tradition for et tættere samarbejde end andre afdelinger fra andre netværk, fungerer samarbejdet, mødestrukturen, opfølgningen etc. bedre. Det er svært at sige noget generelt om effekten for de ledige medlemmer. For de to gennemførte uddannelsesforløb viser tallene imidlertid, at halvdelen er kommet i beskæftigelse eller uddannelse, og at denne andel holder sig også 6 måneder efter endt uddannelse. 9

10 1.3 Diskussions- og opmærksomhedspunkter Målgruppen Projektet har opstillet en meget snæver målgruppe for deltagelse i uddannelsesforløbene. Nogle afdelinger har slet ikke ledige, der matcher målgruppekriterierne eller deres største og tungeste gruppe ledige har helt andre behov og kan fx ikke klare et 24 ugers kursusforløb. De har behov for danskkundskaber og for kortere forløb. I den forbindelse kritiseres afdelingerne for ikke at kende deres ledige og deres kvalifikationsbehov og ønsker til arbejdsområde eller uddannelse. En anden kritik er, at nogle af deltagerne ikke er helt frivillige deltagere i uddannelsesforløbene, men er opfordret til at deltage for at kunne fylde hold op. Spørgsmålet er, hvad der er udgangspunktet for projektet. Er det at bringe den svageste gruppe af ledige i arbejde eller er det at uddanne ledige til potentielle jobåbninger? Involveringsgraden og koordinatorernes rolle Nogle afdelinger oplever, at det er administrativt og ressourcemæssigt tungt og tidskrævende at deltage i projektet, herunder i netværksmøderne. I den forbindelse kunne det være en idé at diskutere koordinatorernes arbejdsopgaver og fokus. De store afdelinger virker selvkørende og har mandskab og tid til at deltage i møderne. Der kunne være behov for, at koordinatorerne hjælper/understøtter de mindre afdelinger i højere grad. Endvidere, at koordinatorerne i højere grad sikrer, at de mindre afdelinger/alle afdelinger får tilstrækkelig information om de forskellige forløb. Dette ville kunne bidrage til at involvere de mindre afdelinger i projektet. Opgave- og ansvarsfordelingen I den forbindelse vil det være hensigtsmæssigt at diskutere opgave- og ansvarsfordelingen mellem koordinator, tovholder og afdelinger samt følgegruppen. I de tre netværk er der stor forskel på, hvilke opgaver og ansvar koordinatoren har. Eksempelvis er det i et netværk koordinatoren, der står for at finde praktikpladser, hvor det i et andet netværk er uddelegeret til en afdelingsrepræsentant. Hvem står for at sikre, at afdelingerne er informeret om uddannelsesforløb eller andet også på tværs af netværkene er det koordinatorerne eller de enkelte afdelinger eller tovholderne på projektet? 10

11 Udbredelse af ejerskabet og projektideen Der er mange positive tegn på, at netværkssamarbejdet fungerer og vil udvikle sig positivt med tiden. Uddannelsesforløbene bliver iværksat på baggrund af afdelingernes viden om potentielle jobåbninger. På den baggrund bliver det meget nemt de afdelinger, der har jobåbningerne som oftest de større afdelinger der kommer til møderne og dermed også meget nemt de afdelinger, der trækker læsset og sætter dagsordenen på møderne. Deri ligger der en fare for, at de mindre afdelinger finder det mindre interessant og fx ikke kommer til møderne. På trods af at alle afdelinger forud for projektansøgningen har sagt ja til at deltage aktivt i projektet, i netværksmøderne etc. synes det at være værd at diskutere, i hvilken grad det er nødvendigt, at alle afdelinger er med og aktive i netværksmøderne og i den forbindelse, i hvilken grad det er tilfredsstillende, at ejerskabet for projektet er bundet op på få afdelinger. Som beskrevet, er det som oftest Tordenskjolds soldater, der er aktive i projektet og i møderne. Spørgsmålet er, om det er en forudsætning for skabelsen af et større og mere udbredt jobmarked og jobåbninger, som omfatter alle SiDafdelinger, at alle afdelinger skal være aktive i projektet. Organisationsstrukturen Netop fordi nogle afdelinger har ressourcemæssige problemer i forhold til deltagelse i projektet, kunne det være værd at diskutere, hvorvidt det er nødvendigt med en sådan forholdsvis stor/kompleks organisationsstruktur for at sikre et samarbejde afdelingerne imellem og udvide arbejdsmarkedet til gavn for SiD-medlemmer, koordinatorer, tovholdere, projektleder, netværk og følgegrupper etc. Nogle afdelinger finder det meget administrativt tungt at arbejde med projektet. Det tager lang tid, før ting kommer igennem og for informationerne at nå ud. Der er mange møder, mange informationer, der skal følges op på rekrutteringen til uddannelsesforløbene er krævende etc. Indholdet i uddannelserne Der er peget på en vigtig diskussion i forhold til indholdet af uddannelserne. På trods af vekselvirkning mellem teori og praksis, er der nogen, der mener, at uddannelserne ikke retter sig mod den store gruppe af langtidsledige. Der er i den forbindelse peget på, at uddannelsesforløbene skulle stile lavere og tage udgangspunkt i, at nogle af de langtidsledige har kulturmæssige og sprogmæssige problemer. Andre peger på, at uddannelsesforløbene også skulle indeholde noget om sociale færdigheder. 11

12 Metoderne opfølgningen de kritiske tidspunkter Det kunne være værdifuldt med en diskussion og klarlægning af, hvad det er for en form for opfølgning projektet ønsker, og hvornår opfølgningen er nødvendig og i forhold til hvilke grupper. Skal det kun være i forhold til de medlemmer, som ikke er i beskæftigelse? Set i lyset af, at nogle af deltagerne får en mere løs beskæftigelse som eksempelvis vikarer, løsarbejdere etc., kunne det måske være fordelagtigt, at der også bliver fulgt op på de, der er kommet i beskæftigelse for at sikre, at de fastholder en tilknytning til arbejdsmarkedet og arbejdsområdet. 12

13 2 Projektets indhold I dette kapitel uddybes projektets indhold i forhold til målsætninger, organisering og indsats for at få indblik i baggrunden for projektet og få viden om tankegangen bag projektet. 2.1 Med på Holdets baggrund og målsætning SiD, 2. distrikts projekt om en styrket indsats for ledige medlemmer i aktivperioden er udviklet og igangsat på baggrund af erfaringerne fra BAT/AF-samarbejdet. I 2001 søgte SiD-afdelingerne i 2. distrikt Arbejdsmarkedsrådet om støtte til projektet Med på Holdet. Formålet var over en tre-årig periode at forbedre kvaliteten i vejledningen, aktivering og opfølgningen af ledige a-kassemedlemmer i aktivperioden. Aktiveringsudvalget under Arbejdsmarkedsrådet besluttede at give 2/3 af det ansøgte beløb og at støtte projeket i 1½ år. SiD, 2. distrikts projekt bærer samme titel som SiDs landsdækkende projekt, men adskiller sig bl.a. fra det landsdækkende projekt ved ikke at være finansieret af EU-socialfondsmidler, men af midler fra det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). En anden forskel mellem det landsdækkende og det lokale projekt er, at alle afdelingerne i 2. distrikt har sagt ja til at være med i projektet, og at der i selve projektindholdet er lagt vægt på uddannelse og opkvalificering af de ledige som et væsentligt element. Det har således været en væsentlig motivationsfaktor for nogle afdelinger, at projektet søger at give de ledige deltagere nogle formelle kompetencer og nogle mere almene kvalifikationer. Projektet er igangsat i efteråret 2001 og løber i første omgang i en forsøgsperiode over 1½ år frem til og med december Det er dog tanken, at projektet fortsættes endnu en 1½ års periode. Målsætning Gennem udvikling og afprøvning af nye metoder til rekruttering, vejledning, aktivering og opfølgning er det målet i projektet at få ledige medlemmer og andre dagpengeberettigede ledige i beskæftigelse. Tanken i projektet er, at en intensiv og individuel visiterings- og vejledningsproces vil bidrage til at sikre de ledige ordinær beskæftigelse. Det handler om at følge, støtte og vejlede den enkelte hele vejen igennem et forløb fra rekrutte- 13

14 ring gennem et aktiveringsforløb eller praktikforløb og i en periode efter den enkelte evt. har fået ordinær beskæftigelse eller er påbegyndt et uddannelsesforløb. Formodningen er, at flere vil fastholde et ordinært job, hvis der er en støtte og vejledning på de kritiske tidspunkter både under og efter endt forløb. De kritiske tidspunkter defineres af de enkelte netværksgrupper. Ud over projektets sigte om at arbejde med udvikling af metoder til en intensiv og individuel indsats i forhold til de ledige er det samtidig hensigten gennem vidensoverførsel af praksis at styrke og opruste de lokale afdelingers indsats, samarbejde og procedurer omkring hele arbejdet med at få de ledige medlemmer i arbejde. Gennem et øget samarbejde afdelingerne imellem er det målet, at der kan ske en erfaringsudveksling, og at afdelingerne kan blive inspireret til arbejde med de ledige medlemmer i samarbejde med andre afdelinger. Formålet var, at vi skulle styrke samarbejdet. Fordi afdelingerne kunne jo godt se, at ledigheden faldt, men det betød også, at når de skulle have noget i gang for deres ledige, så var de faktisk tvunget til at samarbejde med nogle andre, fordi ellers kunne de ikke fylde holdene op. Så forhistorien var, at man var godt klar over, at man var nødt til at samarbejde i nogle netværk, som så blev etableret. (Koordinator) I forhold til selve målet om øget samarbejde er ideen, at afdelingerne gennem udveksling af evt. jobåbninger kan sammensætte uddannelsesforløb for ledige medlemmer, der modsvarer virksomhedernes uddannelsesbehov. Projektet opererer således på to niveauer. Et individniveau, der handler om udvikling af metoder til at styrke de lediges arbejdsmarkedspositition og muligheder på arbejdsmarkedet. Et gruppeniveau, der vedrører netværksdannelsen, og udviklingen af samarbejdet afdelingerne imellem internt i SiD, 2. distrikt og videreudvikling af praksis og interne procedurer i forbindelse med indsatsen over for de ledige. Herudover indeholder projektet både intern organisationsudvikling, herunder etablering af interne procedurer samt kvalitetsbaserede tilbud og opfølgning i forhold til de ledige medlemmer. Mere konkret er det projektets målsætning at: arbejde med og udvikle god praksis og faste procedurer i forbindelse med ledige medlemmer 14

15 styrke de enkelte afdelinger i deres arbejde og håndtering af ledige medlemmer styrke procedurerne for at sikre, at medlemmerne ikke havner i risikogruppen for at ryge ud af dagpengesystemet. Indsatsen for de ledige Ideen i projektet er, at afdelingerne i højere grad skal kunne tilbyde ledige medlemmer mulighed for at skifte branche eller arbejdsområde, hvor der samtidig kan tilbydes jobmuligheder i forlængelse af opkvalificerings- eller uddannelsesperioden. På den måde kan afdelingerne via adgang til et større og bredere arbejdsmarked bidrage til at fastholde medlemmer, der af helbredsmæssige årsager har behov for et andet arbejdsområde. Projektets målgruppe Målgruppen for projektet er i ansøgningen til RAR/AF afgrænset til de ledige medlemmer, der har stået uden for arbejdsmarkedet i en længere periode, som ikke er i aktivering, og som ikke har udsigt til et ordinært job. Målgruppen blev præciseret til at være: Ledige i aktivperioden med særlig risiko for langtidsledighed. Der skal på den baggrund tages udgangspunkt i målgrupperne for tidlig fleksibel indsats. Dvs årige uden kompetencegivende uddannelse, årige, ledige med svag placering på arbejdsmarkedet pga. strukturændringer samt indvandrere og flygtninge. Yderligere ønsker aktiveringsudvalget, at man ved visiteringen til projektet er særlig opmærksom på de ledige, der ikke kan nå at få opfyldt kravet om aktivering i mindst 75% af aktivperioden samt ledige, der er indberettet fra a-kassen til at skulle have en 2 års samtale. (Midvejsevaluering for Med på Holdet i SiD, 2. distrikt 2001) 2.2 Projektets organisering Projektet er organiseret omkring 3 branchenetværk med deltagelse af alle SiDs afdelinger i Storkøbenhavn. Til hvert branchenetværk er tilknyttet en koordinator samt en tovholder. 15

16 Branchenetværk: Aktiveringsforløb Følgegruppe: Koordinator Lokalafd. for de ledige Afd. + AF + Tovholder virk.somhed Branchenetværk: Aktiveringsforløb Følgegruppe: Koordinator Lokalafd. for de ledige Afd. + AF + Tovholder virk.somhed Branchenetværk Aktiveringsforløb Følgegruppe: Koordinator Lokalafd. for de ledige Afd. + AF + Tovholder virksomhed Branchenetværkene er bygget op om de tre hovedområder inden for SiD, 2. distrikt, som dækker meget bredt både i forhold til den offentlige og den private sektor. Et bygge- og anlægsnetværk, et industrinetværk samt et transportnetværk. Det er branchenetværkenes opgave og formål løbende at opsamle jobåbninger og planlægge de overordnede rammer for forløbene samt at diskutere og udvikle nye metoder i forhold til rekruttering, vejledning og opfølgning af de ledige deltagere i samarbejde med koordinatoren for hvert branchenetværk. Koordinatorerne har flere opgaver. En opgave består i at stå for kontakten til og fungere som bindeled mellem de ledige, AF, a-kassen og selve aktiveringsforløbet. Det er koordinatorernes opgave at stå for kontakten til de ledige, herunder stå for den udvidede visiterings- og vejledningsproces, finde praktikpladser til de ledige og stå for opfølgningen under og efter aktiveringen. Herudover skal koordinatoren stå for kontakten til AF, de enkelte afdelinger i netværket samt uddannelsesstederne både før, under og efter de konkrete forløb. Det gælder særligt i forbindelse med etablering af nye forløb, mht. planlægning og rekruttering af mulige deltagere til de enkelte forløb. Samtidig er det koordinatorernes opgave at stå for arbejdet med udvikling af metoder til at sikre et perspektivrigt aktiveringsforløb samt en mere kvalitetsbaseret opfølgning af de ledige. De tre koordinatorer for de enkelte netværk skal jævnligt mødes for at udveksle erfaringer og komme med input til hinanden og hermed også koordinere indsatsen på tværs af netværkene. Til hvert uddannelsesforløb nedsættes en følgegruppe bestående af et vist antal afdelingsrepræsentanter, repræsentanter fra AF, uddannelsesstederne samt virksomheder. Sammensætningen af følgegrupperne afhænger af det enkelte 16

17 forløbs indhold. Det er følgegruppens opgave at følge og komme med ideer til indholdet i de enkelte forløb. 2.3 Succeskriterierne SiD har opstillet enkelte succeskriterier for indsatsen, som denne erfaringsopsamling vil forholde sig til. Succeskriterierne for indsatsen over for de ledige er, at der forventes.. et måltal på 50-75% på alle forløb over en 1½ årig periode. (Ansøgning til RAR/AF) Det vil sige, at der er en forventning om, at mellem 50 til 75% af alle deltagere efter endt forløb vil komme i ordinær beskæftigelse. Det er dog ikke i ansøgningen præciseret, om det er umiddelbart efter deltagelse eller i løbet af af en årrække. 2.4 Forbehold Der er en række forhold, som har spillet ind på selve projektforløbet siden projektets start i efteråret Det gælder for det første, at der er kommet en ny regering, som har betydet, at AF blev beskåret på den ny finanslov. AF var i en periode tilbageholdende med bevillinger. For det andet blev projektet beskåret i ansøgte midler. Der blev økonomi til to koordinatorer i stedet for tre, og der blev færre forløb.to forløb blev udsat i 2 omgange. For det tredje har der været udskiftninger af koordinatorer og projektleder. For selve evalueringen har det betydet, at det har været vanskeligt at vurdere effekten af indsatsen. Man kan sige, at der snarere end en evaluering i højere grad er tale om en erfaringsopsamling. Hvilke erfaringer er der draget i den periode, projektet har været kørende, og hvad giver det af overvejelser? Når det har været vanskeligt at sige noget om de to forløb, skyldes det også, atmegetfådeltagereharværetinteresseretiatdeltageietinterview. Alle disse forhold betyder, at denne rapport har karakter af en erfaringsopsamling snarere end en evaluering. 17

18 3 Indsatsen på det organisatoriske plan I dette kapitel beskrives de foreløbige erfaringer med projektets organisering i netværk, følgegruppernes og koordinatorernes betydning for samarbejdet og for de lediges muligheder på arbejdsmarkedet. Indledningsvis gives en kort beskrivelse af, hvordan samarbejdsrelationerne har været afdelingerne imellem inden for SiD, 2. distrikt, inden projektet startede op. Beskrivelsen af før -situationen er baseret på interview med afdelingsrepræsentanter og koordinatorer. 3.1 Før -situationen På tværs af de tre branchenetværk gælder det, at der er meget stor forskel fra afdeling til afdeling, i hvilken grad de hidtil har haft samarbejde med andre SiD-afdelinger om indsatser i forhold til de ledige, etablering af uddannelsesforløb, vejledningsforløb etc. I store træk er det afdelingernes og koordinatorernes indtryk, at der har været større tradition for samarbejde afdelingerne imellem inden for bygge- og anlægsnetværket. Et forhold som blandt andet hænger sammen med, at afdelingerne inden for dette netværk i forvejen har været bundet sammen i brancheforeningen. På den måde er dette netværk bygget op om allerede fastetablerede samarbejdsrelationer. Derimod synes der ikke at have været tradition for samarbejde inden for henholdsvis transport- eller industrinetværket. En forklaring herpå er, at afdelingerne inden for disse to netværk er meget forskellige i forhold til arbejdsområder og medlemsgrupper. Inden for industriområdet har det været et samarbejde visse afdelinger imellem, som primært har været geografisk bestemt. Der har været samarbejdsrelationer om eksempelvis vejledningskurser, men det har været på tværs af netværkene og ikke afdelingerne imellem internt i et netværk. På den måde har det mere været tilfældigt og personafhængigt, hvilke afdelinger der har samarbejdet. Formidlingen af ledig arbejdskraft fra et område til et andet har, efter nogle afdelingsrepræsentanters mening, været afhængigt af de personlige relationer snarere end behovsbestemt. På tværs af afdelingerne er det samtidig indtrykket, at de store afdelinger ikke har haft det store samarbejde med andre, idet de selv har kunnet iværksætte forløb for deres ledige medlemmer og selv fylde hold op. 18

19 Modsat har nogle af de små afdelinger på tværs af netværkene både et fysisk og administrativt fællesskab og derigennem en form for samarbejde. Samlet gælder det dog, at kun få afdelinger ved projektets start havde erfaringer med samarbejde omkring mere jobskabende eller uddannelsesmæssige projekter for ledige medlemmer. Nogle afdelinger har samarbejdet med Havneskolen om uddannelses- eller kursusforløb for deres ledige medlemmer, men det har ikke været i samarbejde med eller med inddragelse af øvrige afdelinger. 3.2 Organiseringen Som omtalt er der etableret tre netværk, et industrinetværk, et lager/transportnetværk samt et bygge- og anlægsnetværk. Der er desuden ansat to koordinatorer for henholdsvis industri- og bygge- og anlægsnetværket. Koordinatoropgaven for transportnetværket har været løst på flere forskellige måder og er sket uden for bevillingen fra RAR. I første omgang varetog SiD, 2. distrikts uddannelseskonsulent opgaven frem til årsskiftet 2001/2002. Siden overtog en medarbejder fra en af afdelingerne inden for transportnetværket opgaven. Fra 1. maj 2002 er der ansat en koordinator for SiDs egne midler. Uddannelseskonsulenten for SiD, 2. distrikt er projektleder for projektet. I denne funktion har der ligeledes været udskiftninger, da den tidligere uddannelseskonsulent forlod sin stilling i slutningen af året Frem til midten af juli 2002, hvor en ny uddannelseskonsulent blev ansat, har der ikke været nogen konkret projektleder for projekt. Netværksmøderne Der har i alle tre netværk været afholdt netværksmøder. I de to netværk, hvor der er gennemført uddannelsesforløb, har der været afholdt møder ca. hver anden måned. Lidt flere omkring opstart og afslutning på forløbene. I det tredje netværk har der ligeledes været afholdt jævnlige møder frem til starten af år Siden foråret 2002 og indtil august 2002 har der i dette netværk ikke været nogen netværksmøder. Årsagen har primært været, at et planlagt uddannelsesforløb Godstransportforløbet ikke blev startet op i februar som planlagt på grund usikkerhed om finansieringen fra AFs side. Samtidig var der fra februar og frem til maj 2002 ikke nogen fast koordinator for dette netværk. På netværksmøderne har følgende temaer været gennemgående i diskussionerne: 19

20 Planlægning og gennemførelsen af uddannelsesforløb Praktikpladser og praktikperioden Udslusningen og jobåbninger. Herudover har bl.a. samarbejdsrelationerne på tværs af netværkene været diskuteret i en netværksgruppe. På et møde blev en fast procedure foreslået for at sikre information om forløb til alle afdelinger: Et informationsmøde for alle afdelinger, når der er planlagt et forløb, så man kan høre nærmere. Koordinatoren indkalder tidligt. En pumpe-cykel rundtur for koordinatorerne til afdelingerne for at blive synlige og informere om projektet. Et informationsmøde et centralt sted for ledige fra alle afdelinger, som kan høre om forløbet. Afdelingerne finder de ledige, og man tilmelder sig, så koordinatoren kan følge op, hvis der er afdelinger, der ikke melder sig. (Referat af netværksmøde i transportnetværket, den ). I hvilken grad denne procedure er videreformidlet til øvrige netværksafdelinger vides ikke. Opfølgning og efterværn Et sidste punkt, som har været diskuteret i to af de tre netværk, har været spørgsmålet om opfølgning og efterværn. I et netværk er opfølgning endnu ikke aktuel, idet det første hold deltagere først afslutter uddannelsesforløbet i begyndelsen af år I de to øvrige netværk afsluttedes et forløb under hvert netværk i maj På trods af, at det har været et tema på netværksmøderne, er der ikke i nogle af netværkene fundet frem til endelige og fælles retningslinier for denne del af indsatsen over for de ledige. I disse to netværk har opfølgningsindsatsen været forskellig, jf. kapitel 4. Mødedeltagelsen På baggrund af referater fra netværksmøderne viser det sig, at det er meget forskelligt, hvor mange afdelinger, der er repræsenteret på møderne. På nogle møder er der afdelingsrepræsentanter fra 9-10 afdelinger, hvorimod der på andre møder er repræsentanter fra 3 afdelinger. 2-3 afdelinger under hvert netværk er repræsenteret ved hvert netværksmøde. I et netværk udarbejdes der ikke referater, og det er derfor ikke muligt at sige noget om antal mødedeltagere, og hvorvidt det er de samme afdelinger, der møder op til netværksmøderne. 20

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for

Læs mere

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010 Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk MENTOR company September 2010 Indhold Sammendrag af projektet Forudsætning for fortsat drift Elementer i fremadrettet strategi og handlingsplan

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK. Beskæftigelsesregionerne i Danmark. Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder. - Case fra Jobcenter Slagelse

BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK. Beskæftigelsesregionerne i Danmark. Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder. - Case fra Jobcenter Slagelse BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder Beskæftigelsesregionerne i Danmark - Case fra Jobcenter Slagelse AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA JOBCENTER

Læs mere

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale 1 Skitse til samarbejdsaftale mellem: Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Østjylland og Centerrådet for VEU center MidtØst Centerrådet for VEU center Østjylland

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse 2014 November Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 1 Jobcentrenes virksomhedsrettede indsats... 1 Afdækning af virksomhedernes behov for arbejdskraft...

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Workshop 1. april Byg i Nord regional indsats for job og beskæftigelse i byggeriet. 1. april Beskæftigelsesregion Nordjylland

Workshop 1. april Byg i Nord regional indsats for job og beskæftigelse i byggeriet. 1. april Beskæftigelsesregion Nordjylland Beskæftigelsesregion Nordjylland Workshop 1. april 2014 Byg i Nord regional indsats for job og beskæftigelse i byggeriet 1. april 2014 1 Beskæftigelsesregion Nordjylland Agenda Udfordringen hvilken indsats

Læs mere

Jobcenter Svendborg. Anja Jørgensen. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Svendborg

Jobcenter Svendborg. Anja Jørgensen. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Svendborg Jobcenter Svendborg Anja Jørgensen Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Svendborg Vedlagt denne skrivelse er ansøgning fra JYSK A/S, hvor vi søger om tilskud til medfinansiering fra Det Lokale

Læs mere

Aktivitetsoversigt for virksomhedscenterkampagnen - Nordjylland

Aktivitetsoversigt for virksomhedscenterkampagnen - Nordjylland Aktivitetsoversigt for virksomhedscenterkampagnen - Nordjylland Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) og beskæftigelsesregionerne har i september 2009 igangsat en landsdækkende 2 årig kampagne med det

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 1 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed Indledning. Næsten 10.000 personer henvender sig årligt i Jobcenter Esbjerg på grund af arbejdsløshed.

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Det hænger sammen. Når ledigheden stiger over en længere periode, vokser gruppen af langtidsledige. Dette giver udfordringer

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Familieafdelingen Overgang fra barn og ung med særlige behov til voksen med særlige behov Overgangen fra barn til voksen med særlige behov

Læs mere

Klubudviklingsprojekter

Klubudviklingsprojekter Klubudviklingsprojekter Alle klubber i Dansk Styrkeløft Forbund har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt med forbundets udviklingskonsulent. Formålet med aktiviteterne er at styrke klubben på

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Bedre integration via arbejdsmarked ved Viggo Thinggaard, formand for LO Silkeborg - Favrskov

Bedre integration via arbejdsmarked ved Viggo Thinggaard, formand for LO Silkeborg - Favrskov Bedre integration via arbejdsmarked ved Viggo Thinggaard, formand for LO Silkeborg - Favrskov LO s holdning / den politiske målsætning Hvor stor er udfordringen Hvad skal der til / værktøjer i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE 1 INDLEDNING Dette er en håndbog for lokalgrupper i Erhvervsguiderne. Du kan læse mere om initiativet på www.erhvervsguiderne.dk. Håndbogen indeholder råd og

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv Tilbud, rettigheder og pligter A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Rettigheder, pligter og muligheder Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik giver tilbud til ledige og til arbejds-

Læs mere

Notat. Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet

Notat. Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet Notat Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet Indhold Indhold og opsummering... 2 Baggrund... 3 Om undersøgelsen... 3 Begrundelse for ansættelse... 3 Erfaringer

Læs mere

NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008

NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 Baggrund I projektbeskrivelserne bag Kompetenceplatform Midtjylland, KOMPETENCEmidt

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5

Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5 Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5 Rudersdal Kommune I denne statusrapport afrapporteres aktiviteterne i forbindelse med midtvejsjusteringen i projektets spor 5 i Rudersdal Kommune. Den

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsmarkedspolitisk Forum Aarhus

Kommissorium for Arbejdsmarkedspolitisk Forum Aarhus Kommissorium for Arbejdsmarkedspolitisk Forum Aarhus Side 1 af 5 Et velfungerende arbejdsmarked er en forudsætning for udvikling og vækst, samt for at flest mulige borgere kan forsørge sig selv. Et velfungerende

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Institut for

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter Notat vedr. Forskelle samt fordele og ulemper ved henholdsvis Jobcenter & Pilot-jobcenter Udarbejdet af Fokusgruppen Social- og Arbejdsmarked Indledning I den fremtidige kommunestruktur flytter den statslige

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Projektet skal medvirke til at opnå regeringens og regionernes målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse.

Projektet skal medvirke til at opnå regeringens og regionernes målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. Formål: Projektet skal medvirke til at opnå regeringens og regionernes målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. I øjeblikket er tallet for Region Syddanmark 77 %, og for Region

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Opkvalificering og fastholdelse til uddannelse Unge-Indsats. Afklaring

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Metodeforslag til udarbejdelse af strategi for LBR-arbejdet

Metodeforslag til udarbejdelse af strategi for LBR-arbejdet Metodeforslag til udarbejdelse af strategi for LBR-arbejdet Hvad er en strategi? En strategi en plan for organisations fremtidige mål, politikker og handlinger. De fremtidige mål fastslår, hvad der skal

Læs mere

Analyse af forsikrede ledige

Analyse af forsikrede ledige Analyse af forsikrede ledige 24 Indhold Indledning... 2 Metode og datagrundlag... 2 Hovedkonklusioner... 2 Sammensætning af gruppen inden for køn, alder og ydelse:... 4 Fordeling af ledige i forhold til

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Partnerskabsaftale. Jobcenter Slagelse:

Partnerskabsaftale. Jobcenter Slagelse: Partnerskabsaftale Mellem en virksomhed og Jobcenter Slagelse Virksomhedsnavn Adresse Tlf.nr. Hjemmeside CVR nr. P. nr. 1. kontaktperson i virksomhed 2. kontaktperson i virksomhed Aftalenr. - Jobcenter

Læs mere

Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn

Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn Notat udarbejdet som baggrundsmateriale til en drøftelse af samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn for de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer:

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer: Oplæg til indledende drøftelse om Beskæftigelsesplan 2015 Kommunen skal årligt udarbejde en beskæftigelsesplan, der skal danne rammerne for det følgende års beskæftigelsesindsats. Planen skal bl.a. indeholde

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan

Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan 2016 Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan 2016 Baggrund Arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer går på tværs af kommunegrænserne. Formændene for Arbejdsmarkeds-/Beskæftigelsesudvalgene

Læs mere

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE 2016-2020 Forsidebillede: SundhedsCaféen, Dansk Integrationsnet en del af Dansk flygtninge hjælp, Horsens Sundhedshus. Horsens Havn 2 VI VIL SOCIALØKONOMI

Læs mere

Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Ansøgningen sendes til: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland brhs@ams.dk Mrk: Unge med uddannelsespålæg

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk jdf DIALOGVÆRKTØJ Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Forord Det er LO-fagbevægelsens politiske vision, at samfundet skal udvikle sig i en bæredygtig

Læs mere

Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer

Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer - paragraf 115 November 21 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale

Læs mere

Oplæg til DTHS fra Talesøjlemøde d. 7. april 2008

Oplæg til DTHS fra Talesøjlemøde d. 7. april 2008 Der mødte 21 deltagere op og hele landet var repræsenteret. Målet for dagen var at konkretisere Talesøjlens organisering og udarbejde oplæg desangående til DTHS. Opgaverne var at etablere de faglige netværk

Læs mere

BRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015

BRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015 LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015 NYE VEJE TIL BESKÆFTIGELSE Har I brug for hjælp til at få flere ledige indvandrere og flygtninge ud på arbejdsmarkedet? Så brug branchepakker som et effektivt

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: FREMTIDENS MEDARBEJDER Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Drewsensvej 58-60 8600 Silkeborg E-post: lc@silkeborg.dk Tlf. 8970

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte fra puljen om sociale tilbud til mennesker med sindslidelser (15M) Ansøgningsfrist 1. november 2005

Ansøgning om økonomisk støtte fra puljen om sociale tilbud til mennesker med sindslidelser (15M) Ansøgningsfrist 1. november 2005 SOCIALMINISTERIET Tilskudsadministrationen Postboks 1059 1008 København K Ansøgning om økonomisk støtte fra puljen om sociale tilbud til mennesker med sindslidelser (15M) Ansøgningsfrist 1. november 2005

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014 Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fra mødet om indsatsen for de jobparate blev de følgende pointer nævnt som

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE 1 INDLEDNING Dette er en håndbog for lokalgrupper i Erhvervsguiderne. Håndbogen indeholder beskrivelser af, hvordan I kan etablere og drive Erhvervsguiderne

Læs mere

Landsbypedel. Landdistrikternes Fællesråd. Landdistrikterne.dk

Landsbypedel. Landdistrikternes Fællesråd. Landdistrikterne.dk Idé Landsbyerne har i disse år store udfordringer i forhold til at fastholde serviceniveauet på en række centrale områder. En udfordring der er basal og af stor vigtighed for lokalsamfundets funktion og

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Sjælland, Øerne og Hovedstaden Mødevært: Integrationskoordinator Simon Knudsen, føtex Sted: føtex, Vesterbrogade 74-76,

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

De 17 jobcentre i Region Sjælland ønsker at styrke samarbejdet om at bistå virksomhederne med ledig arbejdskraft på tværs af kommunerne.

De 17 jobcentre i Region Sjælland ønsker at styrke samarbejdet om at bistå virksomhederne med ledig arbejdskraft på tværs af kommunerne. Proces i forb. med rekrutteringssamarbejdet på Sjælland På baggrund af politisk fokus i KKR samt RAR på Sjælland om fælleskommunalt samarbejde om rekruttering til virksomheder blev alle 17 jobcenterchefer

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor Ansøgningskema Ansøger Come-Back ApS Adresse Falen 24 Post nr. / By 5000 Odense C Telefonnummer 28 10 80 53 Email Kontaktperson Projekttitel Projektresumé ms@come-back.dk Mette Stryhn Job- og sundhedsmentor

Læs mere