I alt er der tale om en mindreudgift på 0,4 mio. kr. i 2014 fordelt på 13 forskellige områder, som fremgår af skemaet på næste side.

Transkript

1 Indledning Skønskataloget omfatter udgiftsområder, hvor borgere har krav på en bestemt ydelse, når visse betingelser er opfyldt. Der er som oftest tale om overførselsudgifter, eksempelvis kontanthjælp, førtidspension eller sygedagpenge, der alle er udgifter uden for servicerammen. Enkelte områder, herunder kropsbårne hjælpemidler, ligger imidlertid inden for servicerammen. Det er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvilke områder, der ligger uden for servicerammen. I alt er der tale om en mindreudgift på 0,4 mio. kr. i 2014 fordelt på 13 forskellige områder, som fremgår af skemaet på næste side. Det skal bemærkes, at den vedtagne budgetmodel for Budget indebærer, at skønskataloget samt de øvrige budgetkataloger for demografi, DUT og tekniske rettelser indgår i basisbudgettet og dermed Hovedoversigten. Finansiering Den forventede merudgift finansieres for størstedelens vedkommende dels ved, at merudgifterne på det budgetgaranterede område forventes kompenseret i økonomiaftalen med kommunerne for 2014, dels forventes beskæftigelsestilskuddet fra staten at kompensere kommunerne for merudgiften på dette område. Budgetgarantien I Økonomiaftalen for 2014 indgår en foreløbig regulering på 3,459 mia. kr. i bloktilskuddet til finansiering af udsving (mer/mindreforbrug) i de budgetgaranterede udgifter. I alt udgør budgetgarantien 45,320 mia. kr. i Reguleringen modsvarer skønnet over udviklingen i udgifterne til: Kontanthjælp Ressourceforløbsydelse Aktivering Revalidering Førtidspension Erhvervsgrunduddannelse Danskundervisning af udlændinge samt introduktionsprogram Ledighedsydelse Ressourceforløbsydelse Særlig uddannelsesordning I skønnet over den foreløbige budgetgaranti for 2014 er der taget højde for regelændringer i perioden Beskæftigelsestilskud forsikrede ledige I Økonomiaftalen for 2014 har kommunerne fået et beskæftigelsestilskud på 12,634 mia. kr., hvilket flugter med kommunernes egne forventninger til udgifterne. Beskæftigelsestilskuddet for Greve Kommunes vedkommende udgør 99,228 mio. kr. i I midtvejsreguleringen for 2013 nedreguleres Greve Kommunes beskæftigelsestilskud med 7,356 mio. kr. Som efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2012 modtager Greve Kommune 3,504 mio. kr. I 2013 indførtes en ny beregningsmodel som følge af justering af udligningssystemet. Den nye BUDGETOPLÆG

2 beregningsmetode for beskæftigelsestilskuddet har til formål i højere grad at sikre, at tilskuddet matcher den enkelte kommunes udgifter på området. Desuden sættes systemet med 100 % kommunal finansiering ved manglende rettidighed (strafrefusion) i bero i 2 år fra Dette er indregnet i skønnet. I den nye aftale om Bedre indfasning af dagpengereformen indfører regeringen en midlertidig arbejdsmarkedsydelse som en overgangsydelse til de ledige, der mister dagpengeretten. Finansieringen af denne ydelse er endnu ikke på plads. KL har orienteret kommunerne om, at DUT forhandlingerne om denne ændring først afsluttes i efteråret Det er derfor uvist om finansieringen er på plads, inden kommunerne får udgifter på området fra 1. januar Styring af skønskonti Budgettet på disse konti er administrationens kvalificerede skøn over behov for ydelser på områderne. I forbindelse med de to årlige økonomi- og aktivitetsopfølgninger, men særligt i forbindelse med de to budgetopfølgninger bliver budgettet revurderet på baggrund af nyeste lovgivning på områderne samt Økonomi- og Indenrigsministeriets og Beskæftigelsesregionens skøn over udviklingen i ledigheden. Skemaet nedenfor viser de enkelte skønskonti og de ændringer, der foreslås at indgå i budgettet for de kommende fire år: Skøn Nr. Budgetområde Finansiering Område Korr. Budget 2013 netto Budgetgaranti Førtidspension -122,355 3,500 3,500 3,500 3, Indenfor servicerammen Kropsbårne hjælpemidler -16,806 4,400 4,400 4,400 4, Udenfor servicerammen Brøkpension -1,670-0,350-0,350-0,350-0, Sociale formål -0,666-0,199-0,199-0,199-0, Budgetgaranti Kontanthjælp og aktivering -68,357 2,441 1,554 1,554 1, DUT Sygedagpenge -71,947 1,301 1,301 1,301 1, Budgetgaranti Kontanthjælp til integrationslovsborgere -2,214-0,364-0,364-0,364-0, Beskæftigelsestilskud Forsikrede ledige -90,079 10,084 6,584 6,584 6, DUT/Budgetg aranti Arbejdsmarkedsydelse/særlig uddannelsesydelse* -2,944-8,448-8,448-8, Budgetgaranti Budgetgaranti Fleksjob/ ledighedsydelse -45,467-2,573-2,573-2,573-2,573 Ressourceforløbsydelse -3,804-3,492-3,492-3,492-3, DUT/Budgetgaranti Seniorjob -2,503-5,801-5,801-5,801-5, Budgetgaranti Den kommunale beskæftigelsesindsats -17,266-0,110-0,110-0,110-0,110 I alt -446,078 0,389-3,998-3,998 4,450 - = merforbrug/mindreindtægt, + = merindtægt/mindreforbrug (mio. kr.) BUDGETOPLÆG

3 * Budgettet i 2013 dækker særlig uddannelsesydelse i den oprindelige version. Der er ikke taget højde for de yderligere 6 måneder fra en Bedre indfasning af dagpengereformen. Dette vil blive taget op ved BO2/2013. De ovenstående skøn er administrationens bud på udgiftsudviklingen på de enkelte områder fra 2014 til I det følgende gennemgås skønsområderne punkt for punkt med beskrivelse af forudsætninger for den skønnede udvikling. 1. Førtidspension (mindreforbrug på 3,5 mio. kr.) Ved BO1/2013 blev budgettet til førtidspension nedsat med 4,0 mio. kr. varigt. Det vil sige at budgettet i 2014 og frem allerede til dels tager højde for implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob (FØP/fleksjobreformen). Reformen, som præsenteres nedenfor under Generelt om forsørgelsesområdet, betyder, at færre får tilkendt førtidspension. Til gengæld gives ressourceforløbsydelse, se punkt 11 i oversigten. Det er en forudsætning, at mindreforbrug af førtidspension indgår i den samlede finansiering af udgifterne til reformen. Det er imidlertid endnu ikke muligt, at vurdere virkningerne af reformen. Derfor skønnes det, at mindreforbruget på førtidspension i 2014 udgør yderligere 3,5 mio. kr., hvilket svarer til merforbruget til ressourceforløbsydelse i De konkrete virkninger af reformen på budgettet til førtidspension vil blive vurderet til budget Kropsbårne hjælpemidler (mindreforbrug på 4,4 mio. kr.) Området kropsbårne hjælpemidler er under pres grundet en stigning i forskellige faktorer, blandt andet et øget antal diabetikere i kommunen. Herudover er priserne på produkter som kompressionsstrømper steget. Greve Kommune følger Servicelovens anvisninger i tildelingen af kropsbårne hjælpemidler. Administrationen forventer, at der vil være et merforbrug på området på 2,0 mio. kr. Merforbruget udlignes dog ved, at høreapparatområdet pr. 1. januar 2013 overgik til Region Sjælland. Området er reguleret i aftalen om DUT-midler. Budgettet til høreapparater er i 2014 på 6,4 mio. kr. På området kropsbårne hjælpemidler skønnes det, at der i budget 2014 samlet vil være et netto mindreforbrug på 4,4 mio. kr. DUT-forhandlingerne om høreapparatområdet har resulteret i, at kommunerne fra 2013 i alt skal afgive 577,0 mio. kr. til regionerne, dette svarer til en nedsættelse af bloktilskuddet i Greve Kommune på ca. 4,9 mio. kr. Nedsættelsen af budgettet i 2013 vil blive behandlet på BO2 pr Generelt om forsørgelsesområdet Nedenfor er en opridsning af de nyligt vedtagne reformer, som har indflydelse på skønnene på forsørgelsesområdet for 2014 og frem: Reform af førtidspension og fleksjob (FØP/fleksjobreformen) Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre) og Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgik 30. juni 2012 en aftale om en førtidspensions- og fleksjobreform, som kan være med til at flytte personer fra passiv forsørgelse ud på arbejdsmarkedet. Reformen trådte i kraft 1. januar Reformens overordnede mål er, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv. Reformen skal ligeledes sikre, at der fremover er større fokus på den enkeltes ressourcer og på at udvikle den enkeltes arbejdsevne. I stedet for at få tilkendt en førtidspension skal borgeren have en individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb. Samtidig målrettes fleksjobordningen til personer med en meget begrænset arbejdsevne for at indfri målet om at komme væk fra et system, hvor borgere får tilkendt førtidspension i stedet for hjælp til at få et liv med arbejde. BUDGETOPLÆG

4 Kontanthjælpsreformen Der er indgået en bred politisk aftale om kontanthjælpssystemet. Reformen skal træde i kraft Reformen indeholder store ændringer af kontanthjælpssystemet. Ud over at matchkategoriseringen afskaffes og ingen derfor som udgangspunkt kan friholdes for en eller anden form for aktiv indsats, skal følgende 5 områder fremhæves: Uddannelseshjælp til unge under 30 år uden uddannelse, som økonomisk vil svare til SU. Krav om intensiv jobsøgning de første tre måneder for borgere over 30 år. Krav om arbejde for kontanthjælpen (Nyttejobs) i op til 13 uger ad gangen. Kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer skal have en helhedsorienteret og koordineret jobrettet indsats. Særligt udsatte borgere får ret til en mentor, som skal hjælpe til med, at de med tiden kan deltage i en jobrettet indsats. I forhold til nytteaktivering og krav om arbejde for kontanthjælpen, indebærer dette nye opgaver for de Lokale Beskæftigelses Råd (LBR). Kommunen skal årligt i samarbejde med LBR drøfte en samlet strategi for etablering af og opfølgning på anvendelse af nytteindsats. Nytteindsats må ikke være konkurrenceforvridende. LBR gives mulighed for at dispensere fra rimelighedskravet, for så vidt angår nytteindsats, efter begrundet ansøgning fra kommunen. Nytteindsats er job på kommunale arbejdspladser og kan maksimalt have en varighed på 13 uger og er omfattet af rimelighedskrav, der gælder for virksomhedspraktik og løntilskud. Administrationen har indarbejdet skønnede budgetændringer ud fra de oplysninger, der fremgår af konteringsvejledningerne på tidspunktet for udarbejdelsen af skønnet. Det ser i oplægget ud til, at kommunerne ikke kompenseres for administrative udgifter i forbindelse med nytteaktivering. Dette gælder også udgifter til evt. holdledere for grupper af nytteaktiverede til særlige funktioner. Bedre indfasning af dagpengereformen - udskudt virkning Vedtagelsen af Finansloven 2013 betød, at forsikrede ledige, der faldt for dagpengeretten efter 2 år, frem til 1. juli 2013, kunne søge om særlig uddannelsesydelse i 6 måneder. Derefter ville de være ude af dagpengesystemet og kunne søge kontanthjælp, hvis de var berettiget hertil. Regeringen vedtog i maj måned 2013 sammen med Enhedslisten en ny dagpengereform, der udskyder virkningen af den tidligere vedtagne dagpengereform. Det betyder, at de forsikrede ledige, der mister dagpengeretten, i stedet kan få en ny ydelse, Arbejdsmarkedsydelse. Dette gælder alle dagpengemodtagere, der har været ledige i mindre end 4 år. Administrationen skønner, at ca. 100 helårspersoner kommer på denne ydelse i Herudover har Beskæftigelsesregionen udsendt en prognose for ledighedsudviklingen fra 4. kvartal 2012 til 4. kvartal 2014, som viser et fald over perioden på 8,7 %. Administrationen har indarbejdet denne prognose i de skønnede udgifter, hvilket samlet set vil give et mindreforbrug på kontanthjælp og forsikrede ledige. Der kommer færre modtagere af disse ydelser, men i stedet for kommer der en ny ydelse, arbejdsmarkedsydelse. Samtidig er kommunernes medfinansiering for manglende rettidig aktivering suspenderet i 2013 og 2014, hvilket giver en mindreudgift på området. Fra 2015 til 2017 er medfinansiering dog indregnet igen. Forskellen på forsørgelsesudgifterne (kontanthjælp og forsikrede ledige) i 2015, 2016 og 2017 i forhold til 2014, skyldes den forretningsmæssige investering på ungeindsatsen (den håndholdte beskæftigelsesrettede indsats for unge), som kun er vedtaget for 2013 og De enkelte områder er beskrevet herunder. BUDGETOPLÆG

5 Forsørgelsesudgifterne på beskæftigelsesområdet (punkt 3 til 12) Hovedparten af udgifterne i skønskataloget omhandler forsørgelsesudgifterne. Det sidste punkt i kataloget, punkt 13 hører dog til aktivitetstilbud og er en konsekvens af ændringerne på forsørgelsesområdet. 3. Brøkpension (merforbrug på 0,350 mio. kr.) En afgørelse i Ankestyrelsen fra 2011 betyder, at borgere, der modtager brøkpension, skal have en højere sats end tidligere beregnet. I forbindelse med BO2 pr vil der blive søgt en tillægsbevilling for Da der forventes en stigning i antallet af personer, der modtager brøkpension, samt indeksregulering af pensionen forventer administrationen, at der i årene vil være et forventet merforbrug på området på 0,350 mio. kr. 4. Sociale formål (merforbrug på 0,199 mio. kr.) Området dækker enkeltudgifter og sygebehandling/medicin til økonomisk vanskeligt stillede borgere. Skønnet over udgifterne tager udgangspunkt i Regnskab 2012 og forbruget de første 4 måneder af 2013, herunder konsekvenser af ny lovgivning gældende fra 2013, der ikke er indarbejdet i budgettet. Lovændringerne drejer sig om tilskud til tandpleje til kontanthjælpsmodtagere (skønnet nettoudgift på 0,075 mio. kr.) samt hjælp til udsættelsestruede lejere (skønnet nettoudgift på 0,050 mio. kr.). I skønnet er endvidere indarbejdet en forventet merudgift på 0,075 mio. kr. til enkeltydelser som følge af Byrådets vedtagelse af hjemløsestrategien. Hjemløsestrategien forventes at medføre flere udgifter til indfrielse af hjemløse borgeres tidligere huslejerestancer og indskudslån. På hele området sociale formål er der 50 % statsrefusion. Undtaget herfra er de udgifter, der vedrører hjælp til udsættelsestruede lejere, som er en 100 % kommunal udgift. Til sociale formål søges der samlet en forhøjelse af budgettet på netto 0,199 mio. kr. 5. Kontanthjælp og aktivering (mindreforbrug på 2,441 mio. kr.) På området søges der om et mindreforbrug på 2,441 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Administrationen forventer et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere på 4,8 % (månedspersoner) i forhold til korrigeret budget 2013 (BO1). Dette fald svarer til Beskæftigelsesregionens skøn for udviklingen fra 2013 til Den forretningsmæssige investering på ungeindsatsen (den håndholdte beskæftigelsesrettede indsats for unge) er ligeledes indregnet i Området er omfattet af budgetgarantien. 6. Sygedagpenge (mindreforbrug på 1,301 mio. kr.) På området søges om mindreforbrug på 1,301 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Baggrunden for det nye skøn er et fald i antallet af sygedagpengemodtagere. Det forventes, at færre A-dagpengemodtagere sygemelder sig efter ændringen af dagpengereglerne, hvor man nu kan få arbejdsmarkedsydelse, indtil man har været ledig i 4 år. Der har dog i 2013 været pres på området pga et stigende antal sygedagpengemodtagere, hvor perioden har varet over 52 uger og kommunen betaler hele ydelsen. Dette skyldes, at en stor del af disse sygemeldte skulle behandles i rehabiliteringsteamet for at blive afklaret. Dette pres forventes at være aftaget i Området er omfattet af DUT. 7. Kontanthjælp til integrationslovsborgere (merforbrug på 0,364 mio. kr.) Kommunen skal ifølge udmelding fra KKR modtage 22 integrationslovsborgere i Kommunen har i øjeblikket 28 borgere på ydelsen. Administrationen har vurderet, at antallet af helårspersoner på ydelsen, stiger med 8, da det forventes, at en del af de modtagne flygtninge er familier. Dette svarer til en merudgift på 0,364 mio. kr. i forhold til korrigeret budget for 2014, hvor der i forvejen var indregnet en stigning i forhold til Kommunen bliver kompenseret over bloktilskuddet (i budgetgarantien) for merudgifterne. BUDGETOPLÆG

6 8. Forsikrede ledige (mindreforbrug på 10,084 mio. kr.) På området søges om et mindreforbrug på 10,084 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Administrationen har skønnet, at der i 2014 sker et fald på 4,8 % i ledigheden, beregnet ud fra ovennævnte prognose fra Beskæftigelsesregionen. Dette fald svarer til Beskæftigelsesregionens skøn for udviklingen fra 2013 til De ledige, der i 2013 falder ud af dagpengesystemet, kan få den særlige uddannelsesydelse, som nu gælder i hele I 2014 kan de ledige, der er faldet ud samt falder ud fremadrettet, få den nye arbejdsmarkedsydelse. Man kan dog ikke samlet være mere end 4 år på de nævnte ydelser. Mindreforbruget på dette område giver derfor naturligt et merforbrug på den nye arbejdsmarkedsydelse, jfr. herunder. Den forretningsmæssige investering på ungeindsatsen (den håndholdte beskæftigelsesrettede indsats for unge), som løber i 2013 og 2014 er ligeledes indregnet i skønnet. Området er omfattet af beskæftigelsestilskuddet. 9. Arbejdsmarkedsydelse og særlig uddannelsesydelse (merforbrug på 8,448 mio. kr.) Der søges om et merforbrug på 8,448 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Med aftalen om den midlertidige arbejdsmarkedsydelse har de forsikrede ledige, der mister dagpengeretten, nu mulighed for forsørgelse i op til 4 år samlet (opbrugt dagpengeret + særlig uddannelsesydelse + midlertidig arbejdsmarkedsydelse). Det samlede fald i kommunens udgifter til forsørgelse svarer derfor ikke til den ledighedsforventning, der er lagt til grund for skønnet, da borgere, der under dagpengereformen faldt for dagpengeretten efter 2 år samt 6 mdr. på særlig uddannelsesydelse, nu kan blive forsørget i op til 4 år. Ordningen aftrappes frem mod 2. halvår 2016 og derfor søges ikke om bevilling i Udgifterne på området er omfattet af DUT. Forhandlingerne om kompensation til kommunerne fortsætter til efteråret der er derfor ikke klarhed over finansieringen endnu. Efter aftrapningen i 2. halvår 2016 kan det forventes, at en del af de ledige, der mister dagpengeretten og ikke kommer i arbejde, vil søge kontanthjælp. Det forventes derfor, at der vil komme en mindre stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere i 2017 og derefter. Administrationen har vurderet, at dette er for usikkert at skønne på nuværende tidspunkt, hvor beskæftigelsessituationen mv. er ukendt. Der er derfor ikke indregnet en stigning i kontanthjælpen i 2017, som følge af bortfald af arbejdsmarkedsydelse. 10. Fleksjob og ledighedsydelse (merforbrug på 2,573 mio. kr.) Der søges om et merforbrug på 2,573 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget for fleksjob og ledighedsydelse. Området er under stadigt pres, da flere borgere visiteres til fleksjob. Stigningen i antallet af fleksjobvisiterede, skyldes primært at færre bliver tilkendt førtidspension. Hertil kommer, at FØP/fleksjobreformen også har som formål, at få flere i job, bl.a. på fleksjob, selv med en begrænset arbejdsevne, hvilket alt andet lige vil øge presset yderligere på området. Hvis fleksjobbere mister jobbet, modtager de ledighedsydelse. Samtidig skal kommunen finansiere udgifterne 100 %, når den fleksjobvisiterede har været på ledighedsydelse i mere end 18 måneder indenfor de sidste 24 måneder. Området er omfattet af budgetgarantien. 11. Ressourceforløbsydelse (merforbrug på 3,492 mio. kr.) Der søges om et merforbrug på 3,492 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget for ressourceforløbsydelse. Vedtagelsen af FØP/fleksreformen har til formål, at færre personer (primært yngre mennesker), bliver tilkendt førtidspension, og i stedet får en tilknytning til arbejdsmarkedet, afhængigt af den arbejdsevne den enkelte har. En af mulighederne for at afklare og udvikle borgerens arbejdsevne BUDGETOPLÆG

7 og dermed skabe tilknytning til arbejdsmarkedet er at tilkende borgeren et ressourceforløb i op til 5 år. Tilkendes borgeren ressourceforløb, får borgeren samtidig tilkendt ressourceforløbsydelse. De borgere, der vil blive visiteret til denne ydelse, kommer primært fra sygedagpenge (langtidssyge) samt fra ledighedsydelse. Da det samtidig er intentionen med reformen, at der vil ske et fald i antal tilkendelser af førtidspensioner, har administrationen indregnet et fald i helårspersoner på både sygedagpenge (langtidssygemeldte) samt førtidspension (Social- og Sundhedsudvalgets budgetområde 5.01 Retsbestemte sikringsydelser). 12. Seniorjob (merforbrug på 5,801 mio. kr.) På området søges om et merforbrug på 5,801 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Nuværende budget dækker udgiften til 12 seniorjobbere. Der er p.t. 48 personer, der enten er i seniorjob eller venter på et seniorjob. Der kan komme flere til, og samtidig ophører de seniorjobbere, der bliver berettiget til efterløn. Administrationen har i skønnet indregnet 40 helårspersoner i seniorjob i kommunen. Finansieringen af seniorjobordningen er oprindeligt kompenseret via DUTprincippet. I Økonomiaftalen for 2014 indgår 1,089 mia. kr. til finansiering af denne stigning på landsplan. 13. Den kommunale beskæftigelsesindsats (merforbrug på 0,110 mio. kr.) Der søges om et skønnet merforbrug på 0,110 mio. kr. Merforbruget skyldes stigende udgifter til aktivering pga. et større antal helårspersoner på ydelserne kontanthjælp, sygedagpenge, forsikrede ledige, arbejdsmarkedsydelse, revalidering, ledighedsydelse samt ressourceforløbsydelse. Stigningen skyldes primært det øgede antal helårspersoner på ressourceforløbsydelse. Området er omfattet af budgetgarantien. BUDGETOPLÆG