Gladsaxe i vækst. Planstrategi gladsaxe.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gladsaxe i vækst. Planstrategi 2012. gladsaxe.dk"

Transkript

1 GLADSAXE Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 gladsaxe.dk

2 Indholdsfortegnelse Hvad er en planstrategi 2 Hvordan er strategien bygget op 2 Forord 3 Storby i vækst 4 Levende Gladsaxe 6 Gladsaxe i forandring 8 Grønne Gladsaxe 10 Klima i Gladsaxe 12 Borgerinddragelse, samarbejde og frivillighed 14 Beslutning 15 Miljøvurdering 15 Planstrategien som paraply for temaplaner 16 Hvad er en planstrategi? En planstrategi er Byrådets politiske strategi for den fremtidige fysiske udvikling af Gladsaxe Kommune. Byrådet skal udarbejde en strategi hvert fjerde år, som rækker 12 år frem. Dette er den tredje strategi i rækken. Gladsaxes samlede planstrategi er delt i to dokumenter. Status 2012 er en redegørelse for den planlægning, der er gennemført, siden Kommuneplan 2009 blev vedtaget, mens Planstrategi 2012 er den fremadrettede strategi for den fysiske udvikling. Denne gang har Byrådet valgt at integrere planstrategien og den lokale agenda 21-strategi. Agenda 21-strategien skal ifølge planloven forholde sig til en række emner, som det også er naturligt at forholde sig til i planstrategien. Byrådet vil fortsat udarbejde handleplaner, der beskriver, hvordan strategien udmøntes. Formålet med denne planstrategi er at fastlægge de overordnede visioner og strategiske valg for den kommende planperiode. Disse visioner og strategier foldes ud og konkretiseres i kommuneplanen og i en lang række temaplaner. Hvordan er strategien bygget op? Planstrategien indledes med afsnittet Storby i vækst, der sætter fokus på det særlige ved Gladsaxe og beskriver de fordele og udfordringer, som følger med kommunens centrale placering i Hovedstadsregionen. Det er elementer, som har betydning for arbejdet med de øvrige temaer i strategien. Strategien er herefter bygget op over de fire temaer, som Byrådet mener, vil få størst betydning for den kommende fysiske udvikling: Levende Gladsaxe, Gladsaxe i forandring, Grønne Gladsaxe og Klima i Gladsaxe. For hvert tema fastlægges en vision. De aktuelle udfordringer beskrives, og Byrådet udpeger de strategiske valg, som vil være i fokus i den kommende planperiode. På bagsiden er illustreret, hvor visionerne og de strategiske valg foldes ud. Samlet set er der tale om en lang række konkrete planer og politikker. Samarbejde bliver i stigende grad et vilkår for at kunne løse mange af de kommende udfordringer. Derfor indeholder planstrategien også afsnittet Borgerinddragelse, samarbejde og frivillighed. 2

3 Forord Gladsaxe i vækst Gladsaxe er blevet betragtet som en fuldt udbygget kommune. Men nu ser det ud til, at kommunen vil vokse. Vi får flere borgere og arbejdspladser. Det giver nye muligheder, men også nye udfordringer. I Byrådet har vi derfor valgt at sætte vækst i Gladsaxe på dagsordenen. Gladsaxe er allerede under forandring, og der vil komme til at ske store forandringer i de kommende år. Vi vil investere i fremtiden, samtidig med at vi sikrer en fortsat god social og miljømæssig balance. Vi skal skabe nye attraktive erhvervsområder, udvikle gode by- og boligområder samt skabe bedre og mere kollektiv trafik. Både for at udvikle Gladsaxe, men også for at styrke hele Hovedstadsregionen som en attraktiv og konkurrencedygtig storbyregion. Flere borgere og arbejdspladser giver os udfordringer på trafikområdet, hvor der allerede er trængselsproblemer. Rejsetiden skal ned, så alle kommer hurtigere frem. Det handler ikke kun om biler. Vi skal også have flere til at cykle og benytte den kollektive trafik. Det kræver tæt samarbejde med vores nabokommuner. Blandt de store investeringer i de kommende år er en letbane langs Ring 3, som vil sikre hurtig og fleksibel kollektiv trafik og skabe vækst og arbejdspladser i Gladsaxe. Vi vil arbejde for, at letbanen forbindes til det øvrige kollektive trafiknet i Hovedstadsregionen. I Gladsaxe vil vi udvikle tætte, bæredygtige byområder i bymidterne og omkring stationerne. Vi har allerede vedtaget de overordnede planer. Nu skal de realiseres sammen med grundejere og investorer. Vi skal overveje at skabe nye muligheder for boligbyggeri. Samtidig skal vi sikre, at vores eksisterende boligområder er tidssvarende og attraktive i fremtiden. En levende by med en mangfoldighed af muligheder er et vigtigt element. I Gladsaxe vil vi også gerne tilbyde rammerne om et aktivt fritidsliv. Vi vil gøre fysisk aktivitet til en naturlig del af borgernes hverdag. Gladsaxe er en grøn bykommune, og det skal vi fortsat værne om. I takt med at bymidterne og områderne omkring stationerne udvikles til tætte byområder, stiger presset på de grønne områder i byen. Vi skal derfor have fokus på det grønne i byen og på at tænke nyt i forhold til de sundheds- og klimamæssige udfordringer. De lokale konsekvenser af klimaforandringerne er blevet tydelige. Den voldsomme regn og de kraftige skybrud er en stor udfordring. Det er tid til at handle, og derfor sætter vi fokus både på arbejdet med at forebygge klimaforandringer og på at tilpasse os de forandringer, vi allerede oplever. Samtidig tænker vi klima ind i vores arbejde med vækst og udvikling, så vi fremadrettet kan undgå de problemer, vi kender i dag. I Gladsaxe har vi tradition for samarbejde med mange parter og på mange niveauer. Det vil ikke blive mindre i de kommende år. Samarbejde, også ud over kommunegrænsen, er et vilkår for at kunne løse mange af de udfordringer, vi står overfor. Med Planstrategi 2012 sætter Byrådet fokus på de aktuelle udfordringer, vi står over for, og på hvordan vi i Gladsaxe vælger at møde dem. Vækst, sammenhæng og samarbejde bliver nøgleord i den kommende fysiske udvikling af Gladsaxe. Karin Søjberg Holst Borgmester 3

4 Storby i vækst Vision Udfordringer Gladsaxe er en del af storbyen og en væsentlig aktør i arbejdet for at fastholde og skabe vækst og udvikling i Hovedstadsregionen. Gladsaxes nuværende attraktion hos borgere og erhvervsliv fastholdes, samtidig med at Gladsaxe udvikles i samspil med resten af Hovedstadsregionen. Hovedstadsområdet, som Gladsaxe er en del af, er Danmarks eneste konkurrencedygtige region i internationalt perspektiv. Der er dog tegn på, at Hovedstadens vækst ikke svarer til andre storbyers vi sakker bagud. Hovedstadsområdets tiltrækningskraft skal derfor forbedres, hvis Danmark skal gøre sig gældende i den internationale konkurrence. Udvikling af en konkurrencedygtig region Der er behov for en massiv indsats i at gøre Hovedstaden, herunder også Gladsaxe, til et mere attraktivt sted at bo og arbejde. Den kollektive infrastruktur skal opgraderes, og der skal udvikles bæredygtige, tætte og levende områder omkring stationer med stor fleksibilitet i anvendelsesmulighederne. Disse områders store potentiale for højere bykvalitet, ny bosætning og erhvervsudvikling skal udnyttes. Den udfordring kræver samarbejde på tværs af kommunegrænserne. Gladsaxe skal se både indad og udad Gladsaxe er placeret centralt i Hovedstadsregionen. Kommunens udvikling er derfor knyttet til resten af regionens. Gladsaxe står overfor den væsentlige udfordring, der ligger i at holde fast i egen identitet, og det der gør Gladsaxe attraktiv for moderne borgere og erhvervsliv. Samtidig skal blikket vendes udad for at indgå konstruktive samarbejder og partnerskaber, der kan gavne vækst og udvikling af hele regionen. Gladsaxes identitet Gladsaxe - En god erhvervskommune Gladsaxe er en god erhvervskommune. Her er over arbejdspladser fordelt på ca virksomheder, der er bredt fordelt på brancher. Både antallet af arbejdssteder og beskæftigede er steget over de seneste ti år. Især serviceerhvervene og den vidensintensive del af industrien, som omfatter medicinal- og kemisk industri, er i vækst. Derimod falder den traditionelle industris andel af arbejdssteder og beskæftigede. Gladsaxes centrale placering i Hovedstadsregionen betyder, at virksomhederne har god adgang til kvalificeret arbejdskraft på alle vidensniveauer fra hele regionen. Der ligger flere højere uddannelsesinstitutioner i nabokommunerne. Det giver gode muligheder for sparring og input til de videnstunge virksomheder. Gladsaxes beliggenhed betyder samtidig, at vi er en del af et sammenhængende pendlernet med god adgang til trafikal infrastruktur i form af S-tog, S-busser og den kommende letbane langs Ring 3, samt regionale cykelruter, motorveje og ringveje. Gladsaxe - En god boligkommune Gladsaxe er også en god boligkommune, især for børnefamilier. Siden 2006 er der sket en markant stigning i befolkningstallet på ca borgere og over de næste fire år forventes en yderligere stigning på ca. 600 borgere. Gladsaxe rummer en bred vifte af boligbebyggelser, lige fra den eksklusive palævilla med søudsigt til det almene boligbyggeri i mange etager. Bebyggelserne fra før 1940 består primært af åben lav bebyggelse. Fra 1940 og indtil slutningen af 1950 erne er det rækkehuse, ofte som parkbebyggelser, der præger udbygningen, og fra 1950 erne og frem er det parcelhusbyggeriet og etagebyggeriet, der dominerer. Denne vekslen mellem nyt og gammelt, mellem åbent og fortættet, og mellem højt og lavt er karakteristisk for boligbyggeriet og er en af Gladsaxes væsentligste kvaliteter. God offentlig service Byrådet lægger vægt på, at Gladsaxe er et lokalsamfund i social og miljømæssig balance. Borgerne har derfor adgang til offentlig service af høj kvalitet. Der er for nylig gennemført større omstruktureringer og renoveringer i plejesektoren og på daginstitutionsområdet. I øjeblikket er skolestrukturen under forandring. På kultur-, fritids- og idrætsområdet har borgere i Gladsaxe adgang til et varieret udbud af muligheder gennem det brede og velfungerende foreningsliv. Fremover vil der være fokus på tilbud til folk, der dyrker motion på eget initiativ. Også på sundhedsområdet har Gladsaxe en stærk profil, som løbende udvikles og omsættes i bybilledet og i naturen. Let adgang til byliv og natur Med Gladsaxes gode beliggenhed følger god og let adgang til København og Lyngby med alle de centerfunktioner og muligheder, der ligger i at være en del af en attraktiv, international storby. Hertil kommer, at Hovedstadsregionen er bygget på en fingerbystruktur, som sikrer, at der overalt er kort afstand til store, grønne naturområder. I Gladsaxe 4

5 ligger store naturmæssige og rekreative kvaliteter, både som skov-, sø-, park- og moseområder. Regionalt samarbejde Gladsaxes centrale placering i Hovedstadsregionen giver en lang række potentialer for vækst og udvikling. Det indebærer også en række forpligtelser til at samarbejde og tænke på tværs af kommunegrænserne. Massiv investering i kollektiv trafi k Den trafikale infrastruktur er et af de områder, der kræver regionalt samarbejde. Tilgængelighed med kollektiv transport er afgørende for by- og erhvervsudviklingen i regionen. Det er Ringby-Letbanesamarbejdet et banebrydende eksempel på. Omdrejningspunktet for samarbejdet er den kommende letbane langs Ring 3, der med 35 letbanestationer vil forbinde Lundtofte i nord med Ishøj og Brøndby Strand/ Avedøre Holme i syd. Letbanen krydser mange steder S-togs- og busnettet og vil bidrage afgørende til at forbedre den samlede kollektive trafik på tværs af hele regionen. Potentialet i det kollektive transportnet vil blive endnu større ved at udbygge metro-systemet i København og forlænge nogle af linierne med letbaneløsninger eller andre højklassede trafikforbindelser, der kobles til letbanen i Ring 3. byvisionen LOOP City, der er en fælles, langsigtet vision for den bæredygtige byudvikling og omdannelse, der kan ske af områderne langs letbanen. Det sætter udviklingen af forstadskommunerne ind i en helt ny sammenhæng. Samarbejde om den grønne struktur Hovedstadsregionens grønne struktur er et aktiv, som skal fastholdes og forstærkes. Det indebærer forpligtelser til regionale samarbejder om naturen. Der er behov for samarbejde om beskyttelse og pleje af naturområder med regional betydning. Også adgangen til naturområderne kræver samarbejde, blandt andet om regionale stiforbindelser. Samarbejde om klimaudfordringer Udfordringerne på klima- og miljøområdet går også på tværs af kommunegrænser. De helt aktuelle problemstillinger er de behov, der opstår som følge FLYFOTO AF GLADSAXE RINGBY, JAN KOFOD WINTHER af klimaforandringer. Især de kraftige skybrud med store mængder regn forventes at tiltage fremover. En ansvarlig håndtering af de øgede regnmængder forudsætter, at kommunerne arbejder sammen om fælles løsninger, så problemerne ikke eksporteres til naboen. Forudsætninger for den fremtidige udvikling Byrådet betragter Gladsaxe Kommunes centrale placering i en storbyregion i vækst og kommunens særlige identitet som afgørende forudsætninger for arbejdet med den fysiske udvikling af Gladsaxe. I den kommende planperiode vil vi derfor, med afsæt i den særlige Gladsaxe identitet, have fokus på at alliere os med en bred vifte af samarbejdspartnere for at løse de udfordringer, vi står overfor. Vækst, sammenhæng og samarbejde bliver nøgleordene. Store potentialer for byudvikling Udover at være en massiv investering i hurtig og fleksibel kollektiv transport giver letbanen samtidig enorme potentialer for at omdanne eksisterende byarealer langs med banen og tiltrække nye borgere og virksomheder. Ringby- Letbanesamarbejdet har resulteret i 5

6 Levende Gladsaxe Vision Udfordringer Et centralt element i arbejdet for vækst og udvikling er at sætte fokus på Gladsaxe som et godt sted at bo og arbejde. I konkurrencen om at fastholde og tiltrække borgere og erhvervsliv er gode tilbud og attraktive omgivelser af væsentlig betydning. Udover at udvikle gode offentlige servicetilbud til alle byens borgere arbejder Byrådet med adgangen til natur og grønne områder og udviklingen af byen som helhed. Vi ser især en udfordring i at udvikle en levende og mangfoldig by, der gør Gladsaxe endnu mere attraktiv. Gladsaxe er en god by at bo i for alle og har sin styrke i at være varieret. Her er et bredt udbud af boliger, god service og et levende byliv med attraktive butikker. En vifte af tilbud og kulturelle aktiviteter er med til at samle folk. Byen er indrettet, så den indbyder folk til at bevæge sig, og samtidig er der små grønne byrum til ro og ophold. Fremtidens boliger Udgangspunktet for en god boligby er attraktive boliger. I Gladsaxe er ca. 80% af boligmassen opført før 1970, og 55% af boligerne er på tre værelser eller mindre. Gladsaxe skal også i fremtiden være attraktiv for både familier og enlige, unge og ældre. Der er derfor behov for at se på, om boligmassen passer til de krav, som borgerne stiller i fremtiden. En udfordring bliver at sikre tidssvarende boliger, så Gladsaxe også fremadrettet er attraktiv som bosætningskommune. De rigtige tilbud En levende by kommer også af en mangfoldighed i befolkningen, der efterspørger forskellige tilbud. Der er behov for mere viden om boligudbuddet og dets betydning for befolkningssammensætningen på sigt, så Gladsaxe kan stille de rigtige tilbud til rådighed. Knudepunkter for byliv Variation og mangfoldighed er udgangspunktet for at udvikle Gladsaxe som en levende by. Her skal være en bred vifte af tilbud, så der er noget for enhver smag. En levende by omfatter både et attraktivt butiksliv, et bredt udbud af kulturelle tilbud, pladser og grønne pletter, der inviterer til roligt ophold eller fysisk aktivitet, samt arkitektonisk kvalitet og kunst i bybilledet. Det særlige ved Gladsaxe er, at kommunen består af flere velfungerende bydele og kvarterer med hver deres kvaliteter og identitet. Det bidrager til vores styrke som en mangfoldig kommune. Der er en udfordring i at understøtte denne variation med tilbud og aktiviteter, som tager udgangspunkt i de enkelte bydeles identitet, og som kan understøtte de knudepunkter, hvor bylivet og aktiviteterne typisk foregår. Samarbejde om byliv Kommunen kan ikke skabe den levende by alene. Det er Byrådets opfattelse, at kommunens opgave består i at skabe nogle gode rammer og stille de offentlige byrum til rådighed, så foreninger, frivillige og erhvervsliv kan fylde byrummene ud med aktiviteter og arrangementer. Byrådet ser derfor en udfordring i at understøtte og samarbejde med disse parter om arrangementer, der kan bidrage til at skabe liv i Gladsaxe. Borgernes sundhed og trivsel Byrådet vil gerne understøtte borgernes sundhed og trivsel. Gladsaxe har en stærk profil på sundhedsområdet, som vi gerne vil omsætte i bybilledet. Mulighederne for bevægelse i hverdagen skal øges, så det sunde valg bliver det lette valg. Gladsaxe har allerede en lang række tilbud til en bred vifte af foreninger. Der ligger en særlig udfordring i at skabe tilbud til mennesker, som ønsker at være fysisk aktive på eget initiativ. 6

7 Strategiske valg Sammenhæng mellem boligudbud og tilbud i den levende by Byrådet udarbejder en by- og boligpolitik, der skal belyse, hvilke boligformer og størrelser der er til rådighed i Gladsaxe, og hvilke der vil være behov for fremadrettet. Politikken skal samtidig belyse, hvad boligudbuddet betyder for befolkningssammensætningen og for de tilbud, der stilles til rådighed for at skabe en levende by. Eksisterende knudepunkter understøttes Byrådet prioriterer indsatsen for en levende by ved at udvikle de områder, hvor borgere og brugere i forvejen kommer. De eksisterende knudepunkter for by- og butiksliv skal udpeges, og deres særkender skal understøttes. Samtidig ønsker vi at kombinere tilbuddene og for eksempel bruge byens rum som udstillingsområde for kulturelle tilbud. Fritidsområderne og de små grønne byrum skal prioriteres til aktiviteter, der appellerer til fysisk aktivitet, og der skal også være plads til ro og ophold. Buddinge By som velfungerende bymidte Buddinge By er et af de knudepunkter, der skal understøttes og udvikles til en attraktiv og velfungerende bymidte med centerfunktioner. Byrådet udarbejder en helhedsplan, der skal pege på mulighederne for at udvikle hele området. Fokus vil ligge på at skabe større sammenhæng mellem det nye center ved stationen, Buddinge Centeret og de eksisterende kulturelle institutioner. Samtidig skal de kommende letbanestationer ved Gladsaxevej, Buddinge Runddel og Buddinge Station indarbejdes. Kvalitet i byen Byrådet arbejder for kvalitet og sammenhæng i bybilledet, fordi det har betydning for oplevelsen ved at færdes i byen. Vi ønsker en åben og konstruktiv dialog med bygherrer og tager udgangspunkt i arkitekturpolitikkens dialogredskab. De offentlige byrum er til rådighed Byrådet vil indrette fleksible offentlige byrum, der kan bruges til forskellige formål. Vi har fokus på at udvikle de eksisterende byrum, så de fortsat er attraktive. Foreninger, frivillige og erhvervslivet skal fylde byrummene ud Det er Byrådets opfattelse at foreninger, frivillige og erhvervsliv skal stå for aktiviteter og arrangementer i de offentlige byrum og dermed bidrage til at udvikle en levende by. I det omfang kommunen har ressourcer til det, vil vi gerne samarbejde om udviklingen af aktiviteter. Gladsaxe Kommune samarbejder ud over kommunegrænsen for at tiltrække attraktive kulturelle tilbud. Det sunde valg er det lette valg Byrådet har især fokus på cykelstier, motionsruter og aktivitetspladser for at øge mulighederne for bevægelse i hverdagen. Tilgængelighed og tryghed er vigtige aspekter i dette. Byrådet vil undersøge, om flere tilbud der matcher borgernes ønsker og behov, samt større åbenhed omkring de eksisterende idrætsfaciliteter også kan være en mulighed. 7

8 Gladsaxe i forandring Udfordringer Vision Gladsaxe er et attraktivt sted at bosætte sig og drive virksomhed fra. Det er et sammensat sted med levende bymidter og rolige forstadsområder, attraktive boligområder og innovative erhvervsområder, store grønne naturområder og små grønne byrum. Gladsaxe er bundet sammen af grønne forbindelser og velfungerende infrastruktur, der giver let adgang til og mellem de forskellige områder. Byrådet ønsker at udvikle Gladsaxe og samtidig bidrage til vækst og udvikling i Hovedstadsregionen. Et vigtigt aspekt i arbejdet for en mere konkurrencedygtig region er en væsentlig styrkelse af den kollektive trafik. Her er investeringen i den kommende letbane langs Ring 3 afgørende. Letbanen vil ikke alene øge attraktiviteten af den kollektive transport i de bynære forstadsområder, men også styrke det samlede kollektive transportnet i regionen. Samtidig skaber letbanen nye udviklingsmuligheder omkring stationerne på banen. Med den fælles byvision LOOP City tegnes en vision for udnyttelsen af disse udviklingsmuligheder. Udfordringen ligger i at udnytte det store potentiale, som udbygningen af infrastrukturen skaber, på en måde som både kommer Gladsaxe Kommune og hele Hovedstadsregionen til gode. Balance mellem tæt og åben Gladsaxe ligger centralt i Hovedstadsregionen. Det gør kommunen attraktiv for virksomheder og borgere, der ønsker at bosætte sig tæt på København med mange muligheder for byliv og kulturelle tilbud inden for rækkevidde og samtidig have grønne omgivelser. Gladsaxe er by og forstad i ét. Det er både en tæt by og en mere åben grøn by. Det er derfor en løbende udfordring at finde den rette balance mellem de to bytyper, og de muligheder og begrænsninger de giver. Genbrug af byareal I Gladsaxe er der ikke store ledige arealer til at bygge ny by. Her ligger udfordringen i at udnytte det store potentiale, der er for at genbruge byarealer tæt på nuværende og kommende stationer på en bæredygtig måde. Fokus er på erhvervsområderne. Det er her, forandringerne sker, og her der skal skabes sammenhæng i forhold til resten af byen og omgivelserne. Fastholde den nuværende attraktion Byrådet har vedtaget helhedsplaner for både Bagsværd og Gladsaxe erhvervskvarterer, der lægger op til en mere intensiv udnyttelse af områderne. Det betyder samtidig mere biltrafik og større pres på infrastrukturen. Udfordringen bliver at udvikle områderne med den intensivering af boliger og arbejdspladser, som den stationsnære COLLAGE FRA HELHEDSPLANEN GLADSAXE RINGBY, HASLØV & KJÆRSGAARD

9 placering afføder, og samtidig fastholde vores attraktion, det grønne præg og den gode tilgængelighed. Fremkommelighed For at undgå at udviklingspotentialet i Gladsaxe forsvinder i trængsel, bliver det nødvendigt at investere i infrastrukturen. Der er også behov for at arbejde med mobilitet og finde et acceptabelt niveau for biltrafikkens fremkommelighed, herunder at se på parkeringsforhold. Det skal også ses i lyset af transportsektorens stigende bidrag til CO 2 -udledningen. Byrådet vurderer, at det er afgørende at få flere til at cykle eller benytte den kollektive transport. En sammenhængende mobilitetsplanlægning kan være et redskab til at sikre øget passagergrundlag til letbanen, blandt andet gennem arbejde med attraktive gang- og cykelstier, der forbinder arbejdspladser med parkeringshuse, stationer og det overordnede stinet. Udvikling af den privat ejede by Endelig er der en stor udfordring i at forandre og udvikle en by, som for langt største delens vedkommende er privat ejet. Med de værktøjer, der er til rådighed i planloven i dag, er det nødvendigt at basere omdannelsen på frivillighed. Der er behov for at udvikle samarbejdsformer og værktøjer, der kan sætte de rigtige rammer for forandringerne, så vi kan skabe en god og sammenhængende by. Strategiske valg Samarbejde om udvikling af Hovedstadsregionen Byrådet ønsker fortsat, at Gladsaxe Kommune skal indgå i alle facetter af Ringby-Letbanesamarbejdet. Vi vil arbejde for den fælles byvision, blandt andet ved at dyrke Gladsaxes styrker og understøtte den fælles regionale udvikling. Vi vil arbejde for en letbane i Ring 3, der skal sikre hurtig og fleksibel kollektiv trafik til gavn for borgere og erhvervsliv i Gladsaxe og i hele Hovedstadsregionen. Gladsaxe yder sin del af den fælles finansiering. Attraktiv, tæt by omkring stationer Byrådet prioriterer arbejdet med at skabe attraktiv, tæt by omkring nuværende og kommende stationer i Gladsaxe, der lever op til visionen om mangfoldighed og variation. Områderne, der i forvejen er under forandring, skal bidrage positivt til kommunen som helhed. I planlægningsarbejdet tilstræber vi det helhedsorienterede og bæredygtige perspektiv med fokus på infrastruktur og mobilitet, CO 2, muligheder for vedvarende energi og klimatilpasning, samt grønne, rekreative friarealer, der både spiller sammen med naturmæssige og sundhedsmæssige hensyn. Fremkommelighed og mobilitet Byrådet sætter fokus på fremkommelighed og mobilitet, hvor arbejdet for at skabe bæredygtig transport og grøn infrastruktur har særlig stor vægt. Vi vil arbejde med mobilitet i planlægningen i hele kommunen og ud over kommunegrænsen. Verdens bedste cykelregion Byrådet ønsker med samarbejdet Cykelsuperstier at arbejde for et net af cykelpendlerruter, der skal få flere til at lade bilen stå og i stedet cykle over korte og længere afstande. Cykelsuperstier indgår sammen med de generelle forhold for cyklister i arbejdet med fremkommelighed og mobilitet. Gladsaxe Trafi ksikkerhedsby Det er Byrådets opfattelse, at trafiksikkerhed er et væsentligt element i arbejdet for at få flere til at gå og cykle. Byrådet igangsætter projektet Gladsaxe Trafiksikkerhedsby, hvor vi i de kommende år vil bruge 13 millioner kroner på at forbedre trafiksikkerheden i kommunen. Ambitionen er at skabe en Gladsaxemodel i arbejdet med trafiksikkerhed. Omdannelsesstrategier Byrådet sætter fokus på at finde og udvikle samarbejdsformer og værktøjer, der kan sikre gode rammer for omdannelsen af de erhvervsområder, der er under forandring. 9

10 Grønne Gladsaxe Vision Udfordringer Gladsaxe er en grøn bykommune. En sammenhængende grøn struktur af store naturområder, grønne forbindelser og passager, samt små parker og grønne byrum binder byen sammen. Regnvandet skal bruges til at øge den rekreative og naturmæssige kvalitet af det grønne. Gladsaxe har mange naturmæssige og rekreative kvaliteter. Det er et godt udgangspunkt for at fastholde og tiltrække borgere og erhvervsliv. Naturen og det grønne bidrager med en lang række positive effekter for Gladsaxe. De store naturområder fungerer både som levesteder for dyr og planter og giver mulighed for rekreative naturoplevelser. De grønne byrum og stiforbindelser giver mulighed for bevægelse og plads til ophold. De private haver i boligområderne og de store kolonihaver bidrager til det samlede grønne indtryk og giver livskvalitet. Udfordringen med at fastholde og styrke den samlede grønne struktur i Gladsaxe er dermed ikke kommunens alene. Arbejdet med de store naturområder 17% af arealet i Gladsaxe er offentlige naturområder, der ligger som skov-, sø-, park- og moseområder i kanten af kommunen. Især Hareskoven, Bagsværd Sø og Smør- og Fedtmosen er naturskønne og rekreative områder, der er kendt og benyttet af mange. Byrådet har i 2010 vedtaget en Naturplan, der indeholder mål for arbejdet med de ni store naturområder. Heri indgår både beskyttelse og pleje af områderne med henblik på naturoplevelser, formidling af viden om naturen og benyttelse af områderne med rekreative aktiviteter. Sammen med Naturplanen har Byrådet vedtaget en handlingsplan med en lang række forslag til mulige forbedringer af hvert område. Udfordringen ligger nu i at prioritere arbejdet og udvælge indsatsområder. Regionalt natursamarbejde Naturområderne i Gladsaxe støder op til tilsvarende områder i nabokommunerne og indgår dermed i Hovedstadsområdets samlede grønne struktur. Der ligger derfor et potentiale i at se sammenhænge i plejen og udviklingen af naturområderne på tværs af kommunegrænser. Beskyttelse og benyttelse Borgernes adgang til naturen og de grønne områder er væsentlig i udviklingen af Gladsaxe som en god boligkommune. I de store naturområder ligger en evig udfordring i at finde den rette balance mellem beskyttelse og benyttelse. I de små parker og grønne byrum er fokus rettet mod benyttelsen. Her består udfordringen i at finde ud af, hvordan områderne kan gøres mere attraktive for borgerne. En grøn og tæt by I Gladsaxe udvikles bymidterne og områderne omkring stationerne til nye, tætte byområder. Det kan ses som en modsætning til visionen om en grøn by, hvis der ikke samtidig arbejdes med grønne præg i områderne. Klimaforandringerne med øgede regnmængder og stigende temperaturer i de tætte byer betyder, at der er behov for en mere grøn by. Beplantning reflekterer solens stråler, giver skygge og medvirker til at sænke temperaturen i byen. De øgede mængder regn skaber behov for nye grønne elementer i byen, der både kan fungere som rekreative oaser og som 10

11 Strategiske valg led i en klimatilpasning. Nogle steder kan grønne grøfter langs vejene være en mulighed. Andre steder skal der anderledes løsninger til. Udfordringen består i at finde den rigtige balance, så Gladsaxe bliver en grøn og tæt, bæredygtig by. Samtidig ligger der et potentiale i at se på det grønne i byen på en ny måde, fordi der kan være behov for andre typer af grønne byrum og beplantning, end vi har været vant til. Samarbejde om naturpleje Siden 2008 har Gladsaxe Kommune samarbejdet med Foreningen Lokal Agenda 21, der på frivillig basis bidrager til at bekæmpe invasive plantearter. I erkendelse af, at der også på naturområdet er udfordringer, vi har vanskeligt ved at løse alene, ønsker Byrådet at undersøge mulighederne for at udbygge samarbejdet med frivillige og foreninger om naturpleje. Den grønne struktur fastholdes og udvikles Byrådet har fokus på arbejdet med at udvikle den grønne struktur, så vi får skabt en sammenhæng mellem de store naturområder, grønne forbindelser og passager, samt små parker og grønne byrum. Regnvand skal bruges til at øge den naturmæssige og rekreative kvalitet af de forskellige naturområder og grønne områder i byen til gavn for både borgere og plante- og dyrelivet. Bagsværd Sø prioriteres Byrådet prioriterer arbejdet med Bagsværd Sø. Der udarbejdes en helhedsplan for området, der forener de naturmæssige, de rekreative, de miljømæssige og de idrætsmæssige interesser, så alle brugere kan få glæde af området. Arbejdet skal tænkes sammen med aktiviteterne på Rostadion. Byrådet vil arbejde med en målrettet branding af området. Naturformidling Formidling af viden om naturen i Gladsaxe er også fremover højt prioriteret. Byrådet vil udarbejde en samlet informationsstrategi for naturformidling. Tværkommunalt samarbejde om naturplanlægning Byrådet ønsker, blandt andet med afsæt i Naturplanen, at styrke samarbejdet med nabokommunerne om naturplanlægning og -pleje, herunder også klimatilpasning. Dialog om potentialer i bynatur Byrådet vil undersøge hvilke potentialer, der ligger i naturen i den eksisterende by. Vi vil undersøge hvilke typer af natur, der findes i byen og hvad det er vigtigt at værne om i forhold til dyre- og planteliv. Arbejdet skal præsentere muligheder for at udvikle bynaturen og samarbejde med borgere, foreninger og organisationer om de grønne elementer i en klima- og sundhedsmæssig sammenhæng. Grønt præg i de tætte byområder Byrådet ønsker at sætte fokus på det grønne præg i arbejdet med udviklingen af de tætte byområder, både som rekreative, grønne elementer og som led i arbejdet med klimatilpasning. Der er især fokus på de erhvervsområder, der i forvejen er under forandring. Byrådet vil derfor stille krav om elementer af klimatilpasning i den kommende planlægning af områderne. Vi vil fokusere på de løsninger, hvor regnvandet håndteres og samtidig bruges til at øge den naturmæssige og rekreative værdi i byen. Samarbejde med frivillige om naturpleje Byrådet vil undersøge mulighederne for at indgå flere samarbejder med frivillige og foreninger omkring naturpleje, herunder mulighederne for offentlige-private partnerskaber. 11

12 Klima i Gladsaxe Vision Udfordringer Gladsaxe er en klimavenlig kommune, der både har fokus på klimaforebyggelse og -tilpasning. Klimaindsatsen består i at begrænse CO 2 -udledningen, øge andelen af vedvarende energi, reducere energiforbruget og håndtere de store mængder regnvand. Klimaudfordringen er global og udledningen af drivhusgasser, primært CO 2, vurderes at være årsag til klimaforandringerne. For at begrænse denne effekt og forebygge yderligere klimaforandringer er det nødvendigt at reducere CO 2 - udledningen. Det kan gøres ved dels at øge andelen af vedvarende energi i energiforsyningen og samtidig reducere det samlede energiforbrug. Langsigtede løsninger Indsatsen overfor klimaudfordringerne skal ses i et langt perspektiv. Der bliver tale om store investeringer, blandt andet i infrastruktur. Byrådet ønsker fremtidssikrede løsninger, og derfor skal indsatsen og løsningerne ses i et større perspektiv. Gladsaxe er en del af Hovedstadsområdet. Det er derfor vigtigt at samarbejde om klimaforebyggelse og -tilpasning på tværs af kommunegrænser og finde fælles løsninger, der holder på sigt. Overgang til vedvarende energi I energiforsyningen består de langsigtede udfordringer i at udfase de fossile brændsler og gøre energisektoren mere effektiv. Det handler om at sikre optimalt samspil mellem energibehov og energiforsyning og at finde de indsatsområder, der giver størst effekt. Der er behov for at sætte fokus på, hvordan en overgang til mere vedvarende og miljøvenlig energi kan ske, samt hvor energiforbruget bedst kan reduceres. Transportens CO 2 -bidrag Transport er en af de største bidragydere til den samlede CO 2 -udledning i Gladsaxe Kommune. Samtidig er CO 2 - bidraget fra transport svagt stigende, mens det er faldende på alle andre områder. Det er derfor en stor udfordring at bidrage til at reducere CO 2 -udledning fra trafikken. Byrådet har med Ringby- Letbanesamarbejdet forpligtet sig til at arbejde for et sammenhængende net af bæredygtige transportløsninger og infrastrukturer. Lokalt er der behov for at sætte fokus på, hvordan Gladsaxe bedst kan indrettes, så flere tilskyndes til at bruge kollektiv transport, cykle eller gå. Der er særligt fokus på de erhvervsområder, der i forvejen er under forandring. Her kan indrettes tætte, bæredygtige byområder, bygget op omkring grøn transport. Håndtering af regnvand Konsekvenserne af klimaforandringerne er blandt andet, at vejret i Danmark ændrer sig med tendens til kraftigere regn, stærkere vind og mere varme. Den kraftige regn og de voldsomme skybrud udgør den aktuelle udfordring i arbejdet med klimatilpasning. Kloaksystemerne er ikke bygget til de store regnmængder, der kommer på kort tid. Det medfører 12

13 en overbelastning af kloaksystemet og af vandmiljøet samt oversvømmelse af udsatte veje og kældre. For at mindske denne overbelastning vil Gladsaxe Kommune adskille regnvand på veje fra andet spildevand. Udfordringen ligger i at finde de bedste løsninger, hvor regnvandet håndteres, samtidig med at det bruges til at øge den rekreative og naturmæssige kvalitet i kommunen som helhed, både i de store naturområder, i de byområder, der er under omdannelse, og i den eksisterende by. En konkret udfordring består i at få skabt plads til at håndtere regnvandet i den eksisterende by. Nye parter i spil I erkendelse af at klimaudfordringerne skal angribes fra flere vinkler, vil Byrådet stille skarpt på det store potentiale, der ligger i at involvere borgere, boligselskaber, foreninger og virksomheder i løsningerne. Strategiske valg Omlægning af energiforsyningen Byrådet arbejder på lang sigt for at udfase de fossile brændsler i energiforsyningen og gøre energisektoren mere effektiv. Byrådets strategiske beslutninger samles i en langsigtet strategisk energiplan, der skal sikre optimalt samspil mellem energibehov og energiforsyning, som også omfatter en reduktion i det samlede energiforbrug. Fjernvarmeforsyningen udbygges Byrådet fremmer udviklingen af en mere miljøvenlig energiforsyning, primært gennem udbygning af fjernvarmeforsyningen. Vi vil bidrage til at nedbringe CO 2 -udledningen ved fortsat at optimere og forbedre indsamling og håndtering af affald i Gladsaxe, så størst mulige mængder genanvendelige affaldstyper ikke afbrændes. Regnvand skal øge den naturmæssige og rekreative værdi Byrådet vil indføre separatkloakering af vejvandet i hele kommunen og fokusere på de områder og løsninger, hvor regnvandet håndteres, samtidig med at vejvandet bruges til at øge den naturmæssige og rekreative værdi i Gladsaxe. Hvor det er muligt, må vandet gerne være synligt i bybilledet og i naturen. Regionalt samarbejde om klima Byrådet prioriterer regionalt samarbejde om klimaudfordringerne. Vi har fokus på samarbejde om at øge andelen af vedvarende energi i energiforsyningen, nedbringe energiforbruget til transport og på håndteringen af regnvand. Klima- og energihensyn i byomdannelsen Klimaforebyggelse og tilpasning bliver vigtige elementer i indretningen af Gladsaxe. Byrådet vil derfor udvikle tætte, bæredygtige byområder i tilknytning til nuværende og kommende stationer, med særligt fokus på de erhvervsområder, der er i forandring. Vi vil stille krav om klima- og energihensyn i det kommende planlægningsarbejde. Kommunale ejendomme som udstillingsvindue Byrådet har fortsat fokus på kommunens egne aktiviteter i forhold til klima- og energiforbedringer. Hvor det er muligt, skal kommunens ejendomme bruges som udstillingsvindue for løsninger inden for klima- og energiforbedring, der kan fungere som inspiration for grundejere og erhvervsliv. Involvering af nye parter Byrådet ser en mulighed for at opnå en stor, samlet effekt ved lokal håndtering af regnvand og energiforbedrende tiltag i de store sammenhængende boligbebyggelser. Vi prioriterer derfor en aktiv dialog med boligselskaberne. I villakvarterne og i erhvervsområderne er grundejere og virksomhedsejere drivkraften i lokal håndtering af regnvand og energiforbedrende tiltag. Gladsaxe Kommune vil støtte med dialog, inspiration og viden, blandt andet gennem klimaklarnetværket og Grønt Idécenter. Mulighederne for at indgå strategiske partnerskaber med erhvervslivet om klimatiltag skal undersøges. 13

14 Borgerinddragelse, samarbejde og frivillighed Udfordringer Byrådet er bevidst om, at mange af den kommende tids udfordringer kun kan løses ved at samarbejde både lokalt og over kommunegrænsen. Vi lægger derfor vægt på at have en åben og konstruktiv dialog med samarbejdspartnere og frivillige. Principper for god borgerinddragelse Som folkevalgte repræsentanter for Gladsaxes borgere træffer Byrådet beslutninger om kommunens virke og fremtid. Borgere, brugere, foreninger, erhvervsliv og andre aktører inddrages løbende i de demokratiske beslutningsprocesser på mange forskellige niveauer. Byrådet har i marts 2010 vedtaget principper for borgerinddragelse. God borgerinddragelse i Gladsaxe Kommune skal være præget af gennemsigtighed, variation og involvering. Formålet med inddragelsen er at skabe konstruktiv kontakt mellem Byrådet og borgerne, at kvalificere de politiske beslutninger, at Vision Inddragelse i udarbejdelsen af Planstrategi 2012 involvere bredt og orientere godt, samt at skabe fællesskab og fælles forståelse. Samarbejde som metode Gladsaxe Kommune bruger samarbejde som en metode til at nå vores mål. Nogle mål er afhængige af samarbejde på tværs af kommunegrænsen, og Gladsaxe indgår allerede i mange forskellige samarbejdsfora. Andre mål afhænger i højere grad af samarbejde med forskellige lokale aktører og frivillige. Byrådet vil gerne have borgere, virksomheder og andre på banen i forhold til at skabe liv og aktivitet i byen, håndtere regnvand lokalt, reducere udledningen af CO 2 og på en lang række andre områder. Vi I efteråret 2011 bestod et samarbejde med 10. klassecenterets samfund-medielinje dels i undervisning om fysisk planlægning og dels i elevernes input til Levende Gladsaxe. På mødet i Det Grønne Råd blev især forholdet mellem naturen, byen og naturen i byen diskuteret. Gladsaxe er en samarbejdskommune. Byrådet lægger vægt på at inddrage forskellige aktører på en målrettet og vedkommende måde tidligt i arbejdet. Vi samarbejder både lokalt og over kommunegrænsen for at nå vores mål. har allerede etableret forskellige informationsplatforme, næste skridt bliver at få implementeret løsninger på privat initiativ. Nytænkning af frivillighedsområdet Frivillighedsområdet er et af de områder, hvor Gladsaxe er i gang med nytænkning. Byrådet udarbejder en ny tværgående frivilligpolitik, der sætter fokus på udviklingen af nye former for inddragelse af frivillige. Der skal rykkes på de gængse forestillinger om, hvordan fordelingen af opgaver mellem borger og kommune kan være. En ny frivillighed skal være kendetegnet ved en professionel inddragelse af frivillige i den konkrete opgaveløsning, og ved at de kommunale tilbud åbner døren for frivillige og indgår i nye former for partnerskaber og samarbejder. Selve myndighedsansvaret for de enkelte opgaver vil kommunen fortsat have. Den nye frivilligpolitik vil også indeholde konkrete forslag til inddragelse af frivillige på nogle af de områder, der er nævnt i denne strategi. På Byrådets årlige møde med de almene boligselskaber var der især fokus på lokal håndtering af regnvand. På mødet for Erhvervsrådet og repræsentanter for erhvervslivet blev især byomdannelse, mobilitet og Gladsaxes identitet diskuteret. I forbindelse med miljøugen var der mulighed for at komme med input til planstrategien via et kort spørgeskema. Der kom dog ingen besvarelser. Borgerinddragelse i planstrategien Under udarbejdelsen af Planstrategi 2012 har en række forskellige parter været inviteret til at komme med bidrag til udvalgte temaer med udgangspunkt i en målrettet og vedkommende dialog. 14

15 Beslutning Fuld revision af Kommuneplanen Med Planstrategi 2012 har Byrådet ønsket at styrke de politiske visioner og strategiske valg for den fremtidige fysiske udvikling af Gladsaxe. Vi har i den forbindelse lagt stor vægt på at se de kommende udfordringer og problemstillinger i et helhedsorienteret perspektiv. Byrådet har fokus på arbejdsdelingen mellem planstrategi, kommuneplan og temaplaner. Planstrategien skal fremadrettet være en strategisk paraply for de kommende temaplaner og kommuneplanen. Kommuneplanen skal i højere grad være et teknisk dokument, der kan bruges til at regulere arealanvendelsen i overensstemmelse med visionerne i planstrategien. I temaplanerne foldes planstrategiens visioner og strategiske valg ud på det enkelte fagområde. Samlet set har Byrådet derfor besluttet at gennemføre en fuld revision af Kommuneplan Miljøvurdering Med henvisning til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009, er det Gladsaxe Kommunes vurdering, at Planstrategi 2012 med sit overordnede og strategiske sigte ikke fastlægger bindende rammer for fremtidige anlægstilladelser. Gladsaxe Kommune vurderer derfor, at Planstrategi 2012 ikke er omfattet af 3, stk. 1, og at der derfor ikke skal foretages en screening og miljøvurdering af strategien med dertil hørende miljørapport. Byrådet inviterer til debat Planstrategi 2012 er sammen med Status 2012 til debat i perioden I overensstemmelse med loven vil kommunen gennemføre screeninger af de kommende planer, der folder strategierne ud og fastlægger bindende rammer for fremtidige anlægstilladelser. Der er mulighed for at komme med skriftlige indsigelser eller ændringsforslag til Planstrategi 2012 frem til den 17. april Tilkendegivelser skal sendes til: Gladsaxe Byråd By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé Søborg eller Byrådet inviterer til borgermøde Byrådet ønsker en bred og åben dialog om Planstrategi 2012 og inviterer til borgermøde kl på Hovedbiblioteket. Det er et åbent møde, hvor alle har mulighed for at komme med input og kommentarer. 15

16 Planstrategien som paraply for temaplaner Planstrategi Kommuneplan Levende Gladsaxe Gladsaxe i forandring Grønne Gladsaxe Klima i Gladsaxe En kommende By- og boligpolitik sætter fokus på boligudbuddet og dets betydning for befolkningssammensætningen på sigt og for de tilbud, der stilles til rådighed i en levende by. Smukke Gladsaxe er et idékatalog over indsatser for udviklingen af den grønne, bymæssige og levende by. Arkitekturpolitikken indeholder bl.a. et dialogredskab, der skal være med til at sætte kvalitet og sammenhæng i byggeriet på dagsordenen. Sundhedspolitikken skal gøre sundhed til en integreret del af borgernes hverdag og det sunde valg til det nemme valg. Heri ligger blandt andet mulighederne for fysisk aktivitet i hverdagen. Kulturpolitikken og Fritids- og idrætspolitikken skal i 2012 revideres til en samlet politik. Her vil der blandt andet være fokus på at møde borgere og brugere, hvor de i forvejen kommer og på samarbejdet med foreninger og frivillige. Byvisionen LOOP City er en fælles, langsigtet vision for den bæredygtige byudvikling og omdannelse, der kan ske af områderne langs letbanen. På vej mod LOOP City 2047 er det fælles politiske charter, der oversætter byvisionen til et handlingsprogram med fokus på fem strategier. I helhedsplaner for Gladsaxe Ringby og Bagsværd Bypark fastlægges visioner for udviklingen af de to områder med fokus på en helhedsorienteret planlægning. En kommende plan for Fremkommelighed og mobilitet sætter fokus på mobilitet, bæredygtig transport og grøn infrastruktur. Det kommende projekt Gladsaxe Trafiksikkerhedsby sætter fokus på metoder til at forbedre trafiksikkerheden i Gladsaxe. Erhvervspolitikken sætter fokus på Gladsaxe som en erhvervsvenlig kommune med attraktive erhvervskvarterer og en bred sammensætning af virksomheder. Naturplanen beskriver mål og indsatsområder for de ni store naturområder i kommunen. For hvert af kommunens fredede områder udarbejdes Plejeplaner, der revideres hvert femte år. Heri fastlægges rammer for naturplejen af områderne. Den kommende Klimatilpasningsplan skal opstille mål for arbejdet med klimatilpasning og prioritering af indsatsen. Kulturpolitikken og Fritids- og idrætspolitikken skal i 2012 revideres til en samlet politik. Her vil blandt andet være fokus på mulighederne for benyttelse af de grønne områder. Den kommende Strategiske energiplan har fokus på at sikre et optimalt samspil mellem energibehov og energiforsyning på lang sigt. Udbygningsplan for fjernvarme i Gladsaxe revideres jævnligt efterhånden som nye områder kan tilsluttes fjernvarmenettet. Affaldsplanen revideres i 2012 og vil blandt andet have fokus på arbejdet med at reducere CO 2 -udledningen fra affaldsforbrændingen. CO 2 handlingsplanen og Agenda 21-planen skal i 2012 revideres til en samlet plan med fokus på energibesparelser hos borgere, virksomheder og i kommunens egne aktiviteter. Spildevandsplanen opstiller mål om at al vejvand skal være separatkloakeret inden for 50 år. Konkrete projekter udvælges i løbet af planperioden. Der udarbejdes et tillæg til planen i Den kommende Klimatilpasningsplan skal opstille mål for arbejdet med klimatilpasning og prioritering af indsatsen. 16

17 STATUS 2012 gladsaxe.dk

18 INDHOLD Indledning 3 Gladsaxe og LOOP City 4 Byomdannelse 6 Erhverv i Gladsaxe 8 Handel i Gladsaxe 10 Kulturarv og kvalitet i byen 12 Aktive og sunde Gladsaxe 14 Natur og grønne Gladsaxe 16 Boliger og befolkning 18 Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 2860 Søborg Tlf: Børn og unge 20 Borgere med særlige behov 22 Trafikken i Gladsaxe 24 Redaktion: Fotos: Oplag: Tryk: Byplanafdelingen Gladsaxe Kommune hvor intet andet er nævnt 50 stk. Gladsaxe Kommune Miljø, forsyning og klima 26 Kommunens økonomi 30 Lokalplaner og tillæg til Kommuneplan Yderligere eksemplarer af Status 2012 kan fås ved henvendelse til Byplanafdelingen. Status 2012 kan også ses på kommunens biblioteker og på hjemmesiden: gladsaxe.dk Offentlig høring 35 2

19 INDLEDNING gladsaxe.dk Med Status 2012 gør Byrådet status over den planlægning, der er gennemført i Gladsaxe Kommune siden den seneste revision af kommuneplanen. I Kommuneplan 2009 har Byrådet fastsat en række målsætninger for den fremtidige udvikling i Gladsaxe Kommune. Byrådet har samtidig vedtaget et handlingsprogram, der skal sikre, at målsætningerne nås. Med Status 2012 følges op på dette handlingsprogram var første gang, kommuneplanen skulle revideres efter kommunalreformen. I forbindelse med at amterne blev nedlagt, overtog kommunerne en række nye ansvarsområder, som skulle indarbejdes i kommuneplanen. De nye opgaver handler især om beskyttelse af naturområder, sundhedsfremme og -forebyggelse, samt arbejdet med kulturarven. Med Kommuneplan 2009 er der også fastlagt mål og handlinger for disse områder, der afspejler Gladsaxes identitet og kommunens måde at arbejde på. Halvvejs inde i planperioden kan Byrådet konstatere, at langt størstedelen af handlingsprogrammet fra Kommuneplan 2009 er gennemført. Dermed er Gladsaxe Kommune kommet et stort skridt på vejen til at opfylde de fastlagte målsætninger. I Status 2012 beskrives den planlægning, kommunen har gennemført på en lang række områder. Status 2012 afspejler tydeligt Gladsaxe Kommunes rolle som en del af Hovedstadsregionen. Samarbejdet mellem kommunerne inden for regionen er blevet vigtigere gennem de senere år, blandt andet som en konsekvens af at amterne blev nedlagt. Det viser sig i planlægningen inden for en lang række områder. I arbejdet for at nå målsætningerne indgår Gladsaxe Kommune i flere samarbejder med nabokommunerne og andre relevante parter. Denne tendens bliver i stigende grad det vilkår, som den fremtidige udvikling baseres på. Det vil derfor være en rød tråd, der går igennem Planstrategi 2012, som er Byrådets strategi for den fremtidige fysiske udvikling af Gladsaxe Kommune. Sammen med Status 2012 udgør Planstrategi 2012 grundlaget for det kommende arbejde med at revidere kommuneplanen i

20 GLADSAXE OG LOOP CITY BAGGRUND Gladsaxe Kommune deltager i Ringby - Letbanesamarbejdet, der er et dialogprojekt bestående af Naturstyrelsen, Transportministeriet, Region Hovedstaden og Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Glostrup, Ishøj, Brøndby, Hvidovre, Rødovre, Albertslund og Vallensbæk kommuner 10 STORE UDFORDRINGER Byvisionen er tænkt i en helhed. Den går på tværs af både sektorer, geografiske grænser og myndighedsområder. Byvisionen tager på strategisk vis fat på mange af de allerstørste udfordringer, som moderne byer står overfor i dag. Dette er formuleret i ti udfordringer de såkaldte BIG bets. Byvisionen tegner en oplevelsesrig by og det strategiske arbejde, der skal svare på fremtidens udfordringer, tager afsæt i forstadsområdernes nuværende kompetencer, identitet og bystruktur. I Kommuneplan 2009 er beskrevet, hvordan Gladsaxe sammen med de andre parter i Ringby - Letbanesamarbejdet ønskede at udvikle en vision for en bæredygtig byomdannelse af de byområder, der ligger ved en kommende letbane i Ring 3. Målet var en fælles byvision, der kunne nytænke byplanen for området og markere sig i det 21. århundrede. Den byvision ligger nu klar i form af rapporten LOOP City. Byvisionen kan ses på kommunens hjemmeside på gladsaxe.dk/ringbysamarbejdet LOOP CITY Byvisionen LOOP City er udviklet af et internationalt rådgivningsteam i et ambitiøst samarbejde mellem Ringby - Letbanesamarbejdet og Realdania. Med afsæt i fingerplanen fra 1947 er LOOP City en vision for, hvordan bæredygtighed og fornyelse af en række byudviklingsområder i de ti kommuner kan tænkes ind som en del af et nyt regionalt udviklingsperspektiv frem imod Formålet er at øge hele Hovedstadsområdets tiltrækningskraft ved at skabe nye attraktive byudviklingsmuligheder og sikre høj mobilitet. Dette er nødvendigt, hvis Hovedstadsregionen og Danmark skal gøre sig gældende i den internationale konkurrence om vækst og udvikling. DE TI STORE UDFORDRINGER DE TI BIG BETS, BIG Mobilitet Der er et øget behov for transport, samtidig med at verden løber tør for olie. Vi har brug for flere energirigtige transportløsninger. Energi Skiftet til en bæredygtig energiproduktion har skabt behov for nye former for oplagring og handel med elektricitet. Vi har brug for et intelligent elnet. Affald Affaldsmængderne eksploderer. Vi har brug for mere effektive metoder til at sortere og genanvende affald. Vand Vi løber tør for drikkevand. Vi har brug for at anvende vandressourcen mere effektivt og introducere lukkede recirkulationssystemer. Global opvarmning Vi får flere ekstreme vejrsituationer. Vi skal forberede os på kraftige regnskyl og indrette byerne, så de kan absorbere vandet. Biodiversitet Biodiversiteten er faldende. Vi har brug for at re-etablere områder med ægte natur. Re-Industrialisering Vi får nye fabrikationsteknologier, der muliggør en opblomstring af mikroindustrier. Vi må indrette vores byområder herefter. Sundhed Velfærdssygdomme truer vores samfund. Vi må indrette byerne, så vi finder nye måder at aktivere befolkningen. Fødevarer Verden løber tør for mad. Vi har brug for en 2. grøn revolution med lokal fødevareproduktion. Migration Aldersbomben truer. Vi har brug for øget fertilitet eller kraftig indvandring for at holde vores samfund kørende. 4

Gladsaxe i vækst. Planstrategi 2012. gladsaxe.dk

Gladsaxe i vækst. Planstrategi 2012. gladsaxe.dk GLADSAXE Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 gladsaxe.dk Indholdsfortegnelse Hvad er en planstrategi 2 Forord 3 Storby i vækst 4 Levende Gladsaxe 6 Gladsaxe i forandring 8 Grønne Gladsaxe 10 Klima i Gladsaxe

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

LOOP CITY. hvidbogen

LOOP CITY. hvidbogen LOOP CITY hvidbogen Udarbejdet af Ringby - Letbanesamarbejdet maj 2011 INDEX HVIDBOG Forord: Kortbilag: Resume: 5 6 8 Høringssvar: Region Hovedstaden Albertslund Kommune Brøndby Kommune Gladsaxe Kommune

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

LOOP CITY. grønbogen

LOOP CITY. grønbogen LOOP CITY grønbogen FORORD Kære Miljøminister, Tak for debatoplægget om forslag til fi ngerplan 2012, og din håndsrækning til dialog om hovedstadsområdets fremtid. Det vil vi gerne kvittere for med denne

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

gladsaxe.dk Erhvervspolitik for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Erhvervspolitik for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Erhvervspolitik for Gladsaxe Kommune 2012-2015 Forord Erhvervspolitikken for Gladsaxe Kommune skal sikre kommunens position som attraktiv erhvervskommune. Politikken skal give mulighed for

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET Letbane versus BRT Høring i Transport- og Bygningsudvalget den 30. marts 2016 LETBANESAMARBEJDET - et bystrategisk samarbejde

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-05-2008 Dato: 07-04-2008 Sag nr.: KB 122 Sagsbehandler: Ingibjörg Huld Halldórsdóttir Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE

Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE 1 INDHOLD FORORD... 3 FREMME AF EN BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE... 4 MINDSKELSE AF MILJØBELASTNINGEN... 6 FREMME AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED...

Læs mere

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Analyselag fra Skov & Landskab Vision og temaer Cecil C. Konijnendijk Konkurrencedygtighed Christian Fertner Brug og effekt af virksomheders udearealer Lene

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Plan- og Agenda 21 strategi 2015. Møde i Grønt Råd 25. november 2014

Plan- og Agenda 21 strategi 2015. Møde i Grønt Råd 25. november 2014 Plan- og Agenda 21 strategi 2015 Møde i Grønt Råd 25. november 2014 Hvad er en Plan- og Agenda 21 strategi? Planstrategien er Byrådets strategi for kommunens fremtidige udvikling. Agenda 21 strategien

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Forstad på Forkant Strategi for Albertslund Forstad på Forkant. Strategi for Albertslund

Forstad på Forkant Strategi for Albertslund Forstad på Forkant. Strategi for Albertslund Forstad på Forkant Strategi for Albertslund 2012-15 Forstad på Forkant Strategi for Albertslund 2012-15 1 Fremtidens velfærdssamfund Vi lever i et velfærdssamfund, som er vokset frem gennem de seneste

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Effektivisering af lokalplanprocedurer og af plansager

Effektivisering af lokalplanprocedurer og af plansager Effektivisering af lokalplanprocedurer og af plansager Projektet med at effektivisere lokalplanprocedurer og plansager begyndte i 2011. type: Fagområde For at opnå et flow i arbejdet, så skal implementeringen

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER BESLUTNING ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT 18-06-2013 17:00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER 3. FORSLAG TIL FINGERPLAN 2013 I OFFENTLIG HØRING PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE Forretningsudvalget

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 Tillæg nr. 13 - FORSLAG KOMMUNEPLAN 2013 Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 maj 2016 Redegørelse Baggrund Den tidligere helhedsplan for DSB-arealerne fra 2005 har vist sig vanskelig at realisere,

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Odenses gode historie

Odenses gode historie Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Strategi for Amager - Et debatoplæg fra Københavns Amt En langsigtet helhedsplanlægning af Amager på tværs af amts- og kommunegrænser bliver stadig mere påtrængende. Hvilke elementer skal indgå i planlægningen,

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Særligt indsatsområde i Realdania Realdanias 3 fokusområder: Byen Byggeriet Bygningsarven Realdanias særlige indsatsområder 2011-2012

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere