Gladsaxe i vækst. Planstrategi gladsaxe.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gladsaxe i vækst. Planstrategi 2012. gladsaxe.dk"

Transkript

1 GLADSAXE Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 gladsaxe.dk

2 Indholdsfortegnelse Hvad er en planstrategi 2 Hvordan er strategien bygget op 2 Forord 3 Storby i vækst 4 Levende Gladsaxe 6 Gladsaxe i forandring 8 Grønne Gladsaxe 10 Klima i Gladsaxe 12 Borgerinddragelse, samarbejde og frivillighed 14 Beslutning 15 Miljøvurdering 15 Planstrategien som paraply for temaplaner 16 Hvad er en planstrategi? En planstrategi er Byrådets politiske strategi for den fremtidige fysiske udvikling af Gladsaxe Kommune. Byrådet skal udarbejde en strategi hvert fjerde år, som rækker 12 år frem. Dette er den tredje strategi i rækken. Gladsaxes samlede planstrategi er delt i to dokumenter. Status 2012 er en redegørelse for den planlægning, der er gennemført, siden Kommuneplan 2009 blev vedtaget, mens Planstrategi 2012 er den fremadrettede strategi for den fysiske udvikling. Denne gang har Byrådet valgt at integrere planstrategien og den lokale agenda 21-strategi. Agenda 21-strategien skal ifølge planloven forholde sig til en række emner, som det også er naturligt at forholde sig til i planstrategien. Byrådet vil fortsat udarbejde handleplaner, der beskriver, hvordan strategien udmøntes. Formålet med denne planstrategi er at fastlægge de overordnede visioner og strategiske valg for den kommende planperiode. Disse visioner og strategier foldes ud og konkretiseres i kommuneplanen og i en lang række temaplaner. Hvordan er strategien bygget op? Planstrategien indledes med afsnittet Storby i vækst, der sætter fokus på det særlige ved Gladsaxe og beskriver de fordele og udfordringer, som følger med kommunens centrale placering i Hovedstadsregionen. Det er elementer, som har betydning for arbejdet med de øvrige temaer i strategien. Strategien er herefter bygget op over de fire temaer, som Byrådet mener, vil få størst betydning for den kommende fysiske udvikling: Levende Gladsaxe, Gladsaxe i forandring, Grønne Gladsaxe og Klima i Gladsaxe. For hvert tema fastlægges en vision. De aktuelle udfordringer beskrives, og Byrådet udpeger de strategiske valg, som vil være i fokus i den kommende planperiode. På bagsiden er illustreret, hvor visionerne og de strategiske valg foldes ud. Samlet set er der tale om en lang række konkrete planer og politikker. Samarbejde bliver i stigende grad et vilkår for at kunne løse mange af de kommende udfordringer. Derfor indeholder planstrategien også afsnittet Borgerinddragelse, samarbejde og frivillighed. 2

3 Forord Gladsaxe i vækst Gladsaxe er blevet betragtet som en fuldt udbygget kommune. Men nu ser det ud til, at kommunen vil vokse. Vi får flere borgere og arbejdspladser. Det giver nye muligheder, men også nye udfordringer. I Byrådet har vi derfor valgt at sætte vækst i Gladsaxe på dagsordenen. Gladsaxe er allerede under forandring, og der vil komme til at ske store forandringer i de kommende år. Vi vil investere i fremtiden, samtidig med at vi sikrer en fortsat god social og miljømæssig balance. Vi skal skabe nye attraktive erhvervsområder, udvikle gode by- og boligområder samt skabe bedre og mere kollektiv trafik. Både for at udvikle Gladsaxe, men også for at styrke hele Hovedstadsregionen som en attraktiv og konkurrencedygtig storbyregion. Flere borgere og arbejdspladser giver os udfordringer på trafikområdet, hvor der allerede er trængselsproblemer. Rejsetiden skal ned, så alle kommer hurtigere frem. Det handler ikke kun om biler. Vi skal også have flere til at cykle og benytte den kollektive trafik. Det kræver tæt samarbejde med vores nabokommuner. Blandt de store investeringer i de kommende år er en letbane langs Ring 3, som vil sikre hurtig og fleksibel kollektiv trafik og skabe vækst og arbejdspladser i Gladsaxe. Vi vil arbejde for, at letbanen forbindes til det øvrige kollektive trafiknet i Hovedstadsregionen. I Gladsaxe vil vi udvikle tætte, bæredygtige byområder i bymidterne og omkring stationerne. Vi har allerede vedtaget de overordnede planer. Nu skal de realiseres sammen med grundejere og investorer. Vi skal overveje at skabe nye muligheder for boligbyggeri. Samtidig skal vi sikre, at vores eksisterende boligområder er tidssvarende og attraktive i fremtiden. En levende by med en mangfoldighed af muligheder er et vigtigt element. I Gladsaxe vil vi også gerne tilbyde rammerne om et aktivt fritidsliv. Vi vil gøre fysisk aktivitet til en naturlig del af borgernes hverdag. Gladsaxe er en grøn bykommune, og det skal vi fortsat værne om. I takt med at bymidterne og områderne omkring stationerne udvikles til tætte byområder, stiger presset på de grønne områder i byen. Vi skal derfor have fokus på det grønne i byen og på at tænke nyt i forhold til de sundheds- og klimamæssige udfordringer. De lokale konsekvenser af klimaforandringerne er blevet tydelige. Den voldsomme regn og de kraftige skybrud er en stor udfordring. Det er tid til at handle, og derfor sætter vi fokus både på arbejdet med at forebygge klimaforandringer og på at tilpasse os de forandringer, vi allerede oplever. Samtidig tænker vi klima ind i vores arbejde med vækst og udvikling, så vi fremadrettet kan undgå de problemer, vi kender i dag. I Gladsaxe har vi tradition for samarbejde med mange parter og på mange niveauer. Det vil ikke blive mindre i de kommende år. Samarbejde, også ud over kommunegrænsen, er et vilkår for at kunne løse mange af de udfordringer, vi står overfor. Med Planstrategi 2012 sætter Byrådet fokus på de aktuelle udfordringer, vi står over for, og på hvordan vi i Gladsaxe vælger at møde dem. Vækst, sammenhæng og samarbejde bliver nøgleord i den kommende fysiske udvikling af Gladsaxe. Karin Søjberg Holst Borgmester 3

4 Storby i vækst Vision Udfordringer Gladsaxe er en del af storbyen og en væsentlig aktør i arbejdet for at fastholde og skabe vækst og udvikling i Hovedstadsregionen. Gladsaxes nuværende attraktion hos borgere og erhvervsliv fastholdes, samtidig med at Gladsaxe udvikles i samspil med resten af Hovedstadsregionen. Hovedstadsområdet, som Gladsaxe er en del af, er Danmarks eneste konkurrencedygtige region i internationalt perspektiv. Der er dog tegn på, at Hovedstadens vækst ikke svarer til andre storbyers vi sakker bagud. Hovedstadsområdets tiltrækningskraft skal derfor forbedres, hvis Danmark skal gøre sig gældende i den internationale konkurrence. Udvikling af en konkurrencedygtig region Der er behov for en massiv indsats i at gøre Hovedstaden, herunder også Gladsaxe, til et mere attraktivt sted at bo og arbejde. Den kollektive infrastruktur skal opgraderes, og der skal udvikles bæredygtige, tætte og levende områder omkring stationer med stor fleksibilitet i anvendelsesmulighederne. Disse områders store potentiale for højere bykvalitet, ny bosætning og erhvervsudvikling skal udnyttes. Den udfordring kræver samarbejde på tværs af kommunegrænserne. Gladsaxe skal se både indad og udad Gladsaxe er placeret centralt i Hovedstadsregionen. Kommunens udvikling er derfor knyttet til resten af regionens. Gladsaxe står overfor den væsentlige udfordring, der ligger i at holde fast i egen identitet, og det der gør Gladsaxe attraktiv for moderne borgere og erhvervsliv. Samtidig skal blikket vendes udad for at indgå konstruktive samarbejder og partnerskaber, der kan gavne vækst og udvikling af hele regionen. Gladsaxes identitet Gladsaxe - En god erhvervskommune Gladsaxe er en god erhvervskommune. Her er over arbejdspladser fordelt på ca virksomheder, der er bredt fordelt på brancher. Både antallet af arbejdssteder og beskæftigede er steget over de seneste ti år. Især serviceerhvervene og den vidensintensive del af industrien, som omfatter medicinal- og kemisk industri, er i vækst. Derimod falder den traditionelle industris andel af arbejdssteder og beskæftigede. Gladsaxes centrale placering i Hovedstadsregionen betyder, at virksomhederne har god adgang til kvalificeret arbejdskraft på alle vidensniveauer fra hele regionen. Der ligger flere højere uddannelsesinstitutioner i nabokommunerne. Det giver gode muligheder for sparring og input til de videnstunge virksomheder. Gladsaxes beliggenhed betyder samtidig, at vi er en del af et sammenhængende pendlernet med god adgang til trafikal infrastruktur i form af S-tog, S-busser og den kommende letbane langs Ring 3, samt regionale cykelruter, motorveje og ringveje. Gladsaxe - En god boligkommune Gladsaxe er også en god boligkommune, især for børnefamilier. Siden 2006 er der sket en markant stigning i befolkningstallet på ca borgere og over de næste fire år forventes en yderligere stigning på ca. 600 borgere. Gladsaxe rummer en bred vifte af boligbebyggelser, lige fra den eksklusive palævilla med søudsigt til det almene boligbyggeri i mange etager. Bebyggelserne fra før 1940 består primært af åben lav bebyggelse. Fra 1940 og indtil slutningen af 1950 erne er det rækkehuse, ofte som parkbebyggelser, der præger udbygningen, og fra 1950 erne og frem er det parcelhusbyggeriet og etagebyggeriet, der dominerer. Denne vekslen mellem nyt og gammelt, mellem åbent og fortættet, og mellem højt og lavt er karakteristisk for boligbyggeriet og er en af Gladsaxes væsentligste kvaliteter. God offentlig service Byrådet lægger vægt på, at Gladsaxe er et lokalsamfund i social og miljømæssig balance. Borgerne har derfor adgang til offentlig service af høj kvalitet. Der er for nylig gennemført større omstruktureringer og renoveringer i plejesektoren og på daginstitutionsområdet. I øjeblikket er skolestrukturen under forandring. På kultur-, fritids- og idrætsområdet har borgere i Gladsaxe adgang til et varieret udbud af muligheder gennem det brede og velfungerende foreningsliv. Fremover vil der være fokus på tilbud til folk, der dyrker motion på eget initiativ. Også på sundhedsområdet har Gladsaxe en stærk profil, som løbende udvikles og omsættes i bybilledet og i naturen. Let adgang til byliv og natur Med Gladsaxes gode beliggenhed følger god og let adgang til København og Lyngby med alle de centerfunktioner og muligheder, der ligger i at være en del af en attraktiv, international storby. Hertil kommer, at Hovedstadsregionen er bygget på en fingerbystruktur, som sikrer, at der overalt er kort afstand til store, grønne naturområder. I Gladsaxe 4

5 ligger store naturmæssige og rekreative kvaliteter, både som skov-, sø-, park- og moseområder. Regionalt samarbejde Gladsaxes centrale placering i Hovedstadsregionen giver en lang række potentialer for vækst og udvikling. Det indebærer også en række forpligtelser til at samarbejde og tænke på tværs af kommunegrænserne. Massiv investering i kollektiv trafi k Den trafikale infrastruktur er et af de områder, der kræver regionalt samarbejde. Tilgængelighed med kollektiv transport er afgørende for by- og erhvervsudviklingen i regionen. Det er Ringby-Letbanesamarbejdet et banebrydende eksempel på. Omdrejningspunktet for samarbejdet er den kommende letbane langs Ring 3, der med 35 letbanestationer vil forbinde Lundtofte i nord med Ishøj og Brøndby Strand/ Avedøre Holme i syd. Letbanen krydser mange steder S-togs- og busnettet og vil bidrage afgørende til at forbedre den samlede kollektive trafik på tværs af hele regionen. Potentialet i det kollektive transportnet vil blive endnu større ved at udbygge metro-systemet i København og forlænge nogle af linierne med letbaneløsninger eller andre højklassede trafikforbindelser, der kobles til letbanen i Ring 3. byvisionen LOOP City, der er en fælles, langsigtet vision for den bæredygtige byudvikling og omdannelse, der kan ske af områderne langs letbanen. Det sætter udviklingen af forstadskommunerne ind i en helt ny sammenhæng. Samarbejde om den grønne struktur Hovedstadsregionens grønne struktur er et aktiv, som skal fastholdes og forstærkes. Det indebærer forpligtelser til regionale samarbejder om naturen. Der er behov for samarbejde om beskyttelse og pleje af naturområder med regional betydning. Også adgangen til naturområderne kræver samarbejde, blandt andet om regionale stiforbindelser. Samarbejde om klimaudfordringer Udfordringerne på klima- og miljøområdet går også på tværs af kommunegrænser. De helt aktuelle problemstillinger er de behov, der opstår som følge FLYFOTO AF GLADSAXE RINGBY, JAN KOFOD WINTHER af klimaforandringer. Især de kraftige skybrud med store mængder regn forventes at tiltage fremover. En ansvarlig håndtering af de øgede regnmængder forudsætter, at kommunerne arbejder sammen om fælles løsninger, så problemerne ikke eksporteres til naboen. Forudsætninger for den fremtidige udvikling Byrådet betragter Gladsaxe Kommunes centrale placering i en storbyregion i vækst og kommunens særlige identitet som afgørende forudsætninger for arbejdet med den fysiske udvikling af Gladsaxe. I den kommende planperiode vil vi derfor, med afsæt i den særlige Gladsaxe identitet, have fokus på at alliere os med en bred vifte af samarbejdspartnere for at løse de udfordringer, vi står overfor. Vækst, sammenhæng og samarbejde bliver nøgleordene. Store potentialer for byudvikling Udover at være en massiv investering i hurtig og fleksibel kollektiv transport giver letbanen samtidig enorme potentialer for at omdanne eksisterende byarealer langs med banen og tiltrække nye borgere og virksomheder. Ringby- Letbanesamarbejdet har resulteret i 5

6 Levende Gladsaxe Vision Udfordringer Et centralt element i arbejdet for vækst og udvikling er at sætte fokus på Gladsaxe som et godt sted at bo og arbejde. I konkurrencen om at fastholde og tiltrække borgere og erhvervsliv er gode tilbud og attraktive omgivelser af væsentlig betydning. Udover at udvikle gode offentlige servicetilbud til alle byens borgere arbejder Byrådet med adgangen til natur og grønne områder og udviklingen af byen som helhed. Vi ser især en udfordring i at udvikle en levende og mangfoldig by, der gør Gladsaxe endnu mere attraktiv. Gladsaxe er en god by at bo i for alle og har sin styrke i at være varieret. Her er et bredt udbud af boliger, god service og et levende byliv med attraktive butikker. En vifte af tilbud og kulturelle aktiviteter er med til at samle folk. Byen er indrettet, så den indbyder folk til at bevæge sig, og samtidig er der små grønne byrum til ro og ophold. Fremtidens boliger Udgangspunktet for en god boligby er attraktive boliger. I Gladsaxe er ca. 80% af boligmassen opført før 1970, og 55% af boligerne er på tre værelser eller mindre. Gladsaxe skal også i fremtiden være attraktiv for både familier og enlige, unge og ældre. Der er derfor behov for at se på, om boligmassen passer til de krav, som borgerne stiller i fremtiden. En udfordring bliver at sikre tidssvarende boliger, så Gladsaxe også fremadrettet er attraktiv som bosætningskommune. De rigtige tilbud En levende by kommer også af en mangfoldighed i befolkningen, der efterspørger forskellige tilbud. Der er behov for mere viden om boligudbuddet og dets betydning for befolkningssammensætningen på sigt, så Gladsaxe kan stille de rigtige tilbud til rådighed. Knudepunkter for byliv Variation og mangfoldighed er udgangspunktet for at udvikle Gladsaxe som en levende by. Her skal være en bred vifte af tilbud, så der er noget for enhver smag. En levende by omfatter både et attraktivt butiksliv, et bredt udbud af kulturelle tilbud, pladser og grønne pletter, der inviterer til roligt ophold eller fysisk aktivitet, samt arkitektonisk kvalitet og kunst i bybilledet. Det særlige ved Gladsaxe er, at kommunen består af flere velfungerende bydele og kvarterer med hver deres kvaliteter og identitet. Det bidrager til vores styrke som en mangfoldig kommune. Der er en udfordring i at understøtte denne variation med tilbud og aktiviteter, som tager udgangspunkt i de enkelte bydeles identitet, og som kan understøtte de knudepunkter, hvor bylivet og aktiviteterne typisk foregår. Samarbejde om byliv Kommunen kan ikke skabe den levende by alene. Det er Byrådets opfattelse, at kommunens opgave består i at skabe nogle gode rammer og stille de offentlige byrum til rådighed, så foreninger, frivillige og erhvervsliv kan fylde byrummene ud med aktiviteter og arrangementer. Byrådet ser derfor en udfordring i at understøtte og samarbejde med disse parter om arrangementer, der kan bidrage til at skabe liv i Gladsaxe. Borgernes sundhed og trivsel Byrådet vil gerne understøtte borgernes sundhed og trivsel. Gladsaxe har en stærk profil på sundhedsområdet, som vi gerne vil omsætte i bybilledet. Mulighederne for bevægelse i hverdagen skal øges, så det sunde valg bliver det lette valg. Gladsaxe har allerede en lang række tilbud til en bred vifte af foreninger. Der ligger en særlig udfordring i at skabe tilbud til mennesker, som ønsker at være fysisk aktive på eget initiativ. 6

7 Strategiske valg Sammenhæng mellem boligudbud og tilbud i den levende by Byrådet udarbejder en by- og boligpolitik, der skal belyse, hvilke boligformer og størrelser der er til rådighed i Gladsaxe, og hvilke der vil være behov for fremadrettet. Politikken skal samtidig belyse, hvad boligudbuddet betyder for befolkningssammensætningen og for de tilbud, der stilles til rådighed for at skabe en levende by. Eksisterende knudepunkter understøttes Byrådet prioriterer indsatsen for en levende by ved at udvikle de områder, hvor borgere og brugere i forvejen kommer. De eksisterende knudepunkter for by- og butiksliv skal udpeges, og deres særkender skal understøttes. Samtidig ønsker vi at kombinere tilbuddene og for eksempel bruge byens rum som udstillingsområde for kulturelle tilbud. Fritidsområderne og de små grønne byrum skal prioriteres til aktiviteter, der appellerer til fysisk aktivitet, og der skal også være plads til ro og ophold. Buddinge By som velfungerende bymidte Buddinge By er et af de knudepunkter, der skal understøttes og udvikles til en attraktiv og velfungerende bymidte med centerfunktioner. Byrådet udarbejder en helhedsplan, der skal pege på mulighederne for at udvikle hele området. Fokus vil ligge på at skabe større sammenhæng mellem det nye center ved stationen, Buddinge Centeret og de eksisterende kulturelle institutioner. Samtidig skal de kommende letbanestationer ved Gladsaxevej, Buddinge Runddel og Buddinge Station indarbejdes. Kvalitet i byen Byrådet arbejder for kvalitet og sammenhæng i bybilledet, fordi det har betydning for oplevelsen ved at færdes i byen. Vi ønsker en åben og konstruktiv dialog med bygherrer og tager udgangspunkt i arkitekturpolitikkens dialogredskab. De offentlige byrum er til rådighed Byrådet vil indrette fleksible offentlige byrum, der kan bruges til forskellige formål. Vi har fokus på at udvikle de eksisterende byrum, så de fortsat er attraktive. Foreninger, frivillige og erhvervslivet skal fylde byrummene ud Det er Byrådets opfattelse at foreninger, frivillige og erhvervsliv skal stå for aktiviteter og arrangementer i de offentlige byrum og dermed bidrage til at udvikle en levende by. I det omfang kommunen har ressourcer til det, vil vi gerne samarbejde om udviklingen af aktiviteter. Gladsaxe Kommune samarbejder ud over kommunegrænsen for at tiltrække attraktive kulturelle tilbud. Det sunde valg er det lette valg Byrådet har især fokus på cykelstier, motionsruter og aktivitetspladser for at øge mulighederne for bevægelse i hverdagen. Tilgængelighed og tryghed er vigtige aspekter i dette. Byrådet vil undersøge, om flere tilbud der matcher borgernes ønsker og behov, samt større åbenhed omkring de eksisterende idrætsfaciliteter også kan være en mulighed. 7

8 Gladsaxe i forandring Udfordringer Vision Gladsaxe er et attraktivt sted at bosætte sig og drive virksomhed fra. Det er et sammensat sted med levende bymidter og rolige forstadsområder, attraktive boligområder og innovative erhvervsområder, store grønne naturområder og små grønne byrum. Gladsaxe er bundet sammen af grønne forbindelser og velfungerende infrastruktur, der giver let adgang til og mellem de forskellige områder. Byrådet ønsker at udvikle Gladsaxe og samtidig bidrage til vækst og udvikling i Hovedstadsregionen. Et vigtigt aspekt i arbejdet for en mere konkurrencedygtig region er en væsentlig styrkelse af den kollektive trafik. Her er investeringen i den kommende letbane langs Ring 3 afgørende. Letbanen vil ikke alene øge attraktiviteten af den kollektive transport i de bynære forstadsområder, men også styrke det samlede kollektive transportnet i regionen. Samtidig skaber letbanen nye udviklingsmuligheder omkring stationerne på banen. Med den fælles byvision LOOP City tegnes en vision for udnyttelsen af disse udviklingsmuligheder. Udfordringen ligger i at udnytte det store potentiale, som udbygningen af infrastrukturen skaber, på en måde som både kommer Gladsaxe Kommune og hele Hovedstadsregionen til gode. Balance mellem tæt og åben Gladsaxe ligger centralt i Hovedstadsregionen. Det gør kommunen attraktiv for virksomheder og borgere, der ønsker at bosætte sig tæt på København med mange muligheder for byliv og kulturelle tilbud inden for rækkevidde og samtidig have grønne omgivelser. Gladsaxe er by og forstad i ét. Det er både en tæt by og en mere åben grøn by. Det er derfor en løbende udfordring at finde den rette balance mellem de to bytyper, og de muligheder og begrænsninger de giver. Genbrug af byareal I Gladsaxe er der ikke store ledige arealer til at bygge ny by. Her ligger udfordringen i at udnytte det store potentiale, der er for at genbruge byarealer tæt på nuværende og kommende stationer på en bæredygtig måde. Fokus er på erhvervsområderne. Det er her, forandringerne sker, og her der skal skabes sammenhæng i forhold til resten af byen og omgivelserne. Fastholde den nuværende attraktion Byrådet har vedtaget helhedsplaner for både Bagsværd og Gladsaxe erhvervskvarterer, der lægger op til en mere intensiv udnyttelse af områderne. Det betyder samtidig mere biltrafik og større pres på infrastrukturen. Udfordringen bliver at udvikle områderne med den intensivering af boliger og arbejdspladser, som den stationsnære COLLAGE FRA HELHEDSPLANEN GLADSAXE RINGBY, HASLØV & KJÆRSGAARD

9 placering afføder, og samtidig fastholde vores attraktion, det grønne præg og den gode tilgængelighed. Fremkommelighed For at undgå at udviklingspotentialet i Gladsaxe forsvinder i trængsel, bliver det nødvendigt at investere i infrastrukturen. Der er også behov for at arbejde med mobilitet og finde et acceptabelt niveau for biltrafikkens fremkommelighed, herunder at se på parkeringsforhold. Det skal også ses i lyset af transportsektorens stigende bidrag til CO 2 -udledningen. Byrådet vurderer, at det er afgørende at få flere til at cykle eller benytte den kollektive transport. En sammenhængende mobilitetsplanlægning kan være et redskab til at sikre øget passagergrundlag til letbanen, blandt andet gennem arbejde med attraktive gang- og cykelstier, der forbinder arbejdspladser med parkeringshuse, stationer og det overordnede stinet. Udvikling af den privat ejede by Endelig er der en stor udfordring i at forandre og udvikle en by, som for langt største delens vedkommende er privat ejet. Med de værktøjer, der er til rådighed i planloven i dag, er det nødvendigt at basere omdannelsen på frivillighed. Der er behov for at udvikle samarbejdsformer og værktøjer, der kan sætte de rigtige rammer for forandringerne, så vi kan skabe en god og sammenhængende by. Strategiske valg Samarbejde om udvikling af Hovedstadsregionen Byrådet ønsker fortsat, at Gladsaxe Kommune skal indgå i alle facetter af Ringby-Letbanesamarbejdet. Vi vil arbejde for den fælles byvision, blandt andet ved at dyrke Gladsaxes styrker og understøtte den fælles regionale udvikling. Vi vil arbejde for en letbane i Ring 3, der skal sikre hurtig og fleksibel kollektiv trafik til gavn for borgere og erhvervsliv i Gladsaxe og i hele Hovedstadsregionen. Gladsaxe yder sin del af den fælles finansiering. Attraktiv, tæt by omkring stationer Byrådet prioriterer arbejdet med at skabe attraktiv, tæt by omkring nuværende og kommende stationer i Gladsaxe, der lever op til visionen om mangfoldighed og variation. Områderne, der i forvejen er under forandring, skal bidrage positivt til kommunen som helhed. I planlægningsarbejdet tilstræber vi det helhedsorienterede og bæredygtige perspektiv med fokus på infrastruktur og mobilitet, CO 2, muligheder for vedvarende energi og klimatilpasning, samt grønne, rekreative friarealer, der både spiller sammen med naturmæssige og sundhedsmæssige hensyn. Fremkommelighed og mobilitet Byrådet sætter fokus på fremkommelighed og mobilitet, hvor arbejdet for at skabe bæredygtig transport og grøn infrastruktur har særlig stor vægt. Vi vil arbejde med mobilitet i planlægningen i hele kommunen og ud over kommunegrænsen. Verdens bedste cykelregion Byrådet ønsker med samarbejdet Cykelsuperstier at arbejde for et net af cykelpendlerruter, der skal få flere til at lade bilen stå og i stedet cykle over korte og længere afstande. Cykelsuperstier indgår sammen med de generelle forhold for cyklister i arbejdet med fremkommelighed og mobilitet. Gladsaxe Trafi ksikkerhedsby Det er Byrådets opfattelse, at trafiksikkerhed er et væsentligt element i arbejdet for at få flere til at gå og cykle. Byrådet igangsætter projektet Gladsaxe Trafiksikkerhedsby, hvor vi i de kommende år vil bruge 13 millioner kroner på at forbedre trafiksikkerheden i kommunen. Ambitionen er at skabe en Gladsaxemodel i arbejdet med trafiksikkerhed. Omdannelsesstrategier Byrådet sætter fokus på at finde og udvikle samarbejdsformer og værktøjer, der kan sikre gode rammer for omdannelsen af de erhvervsområder, der er under forandring. 9

10 Grønne Gladsaxe Vision Udfordringer Gladsaxe er en grøn bykommune. En sammenhængende grøn struktur af store naturområder, grønne forbindelser og passager, samt små parker og grønne byrum binder byen sammen. Regnvandet skal bruges til at øge den rekreative og naturmæssige kvalitet af det grønne. Gladsaxe har mange naturmæssige og rekreative kvaliteter. Det er et godt udgangspunkt for at fastholde og tiltrække borgere og erhvervsliv. Naturen og det grønne bidrager med en lang række positive effekter for Gladsaxe. De store naturområder fungerer både som levesteder for dyr og planter og giver mulighed for rekreative naturoplevelser. De grønne byrum og stiforbindelser giver mulighed for bevægelse og plads til ophold. De private haver i boligområderne og de store kolonihaver bidrager til det samlede grønne indtryk og giver livskvalitet. Udfordringen med at fastholde og styrke den samlede grønne struktur i Gladsaxe er dermed ikke kommunens alene. Arbejdet med de store naturområder 17% af arealet i Gladsaxe er offentlige naturområder, der ligger som skov-, sø-, park- og moseområder i kanten af kommunen. Især Hareskoven, Bagsværd Sø og Smør- og Fedtmosen er naturskønne og rekreative områder, der er kendt og benyttet af mange. Byrådet har i 2010 vedtaget en Naturplan, der indeholder mål for arbejdet med de ni store naturområder. Heri indgår både beskyttelse og pleje af områderne med henblik på naturoplevelser, formidling af viden om naturen og benyttelse af områderne med rekreative aktiviteter. Sammen med Naturplanen har Byrådet vedtaget en handlingsplan med en lang række forslag til mulige forbedringer af hvert område. Udfordringen ligger nu i at prioritere arbejdet og udvælge indsatsområder. Regionalt natursamarbejde Naturområderne i Gladsaxe støder op til tilsvarende områder i nabokommunerne og indgår dermed i Hovedstadsområdets samlede grønne struktur. Der ligger derfor et potentiale i at se sammenhænge i plejen og udviklingen af naturområderne på tværs af kommunegrænser. Beskyttelse og benyttelse Borgernes adgang til naturen og de grønne områder er væsentlig i udviklingen af Gladsaxe som en god boligkommune. I de store naturområder ligger en evig udfordring i at finde den rette balance mellem beskyttelse og benyttelse. I de små parker og grønne byrum er fokus rettet mod benyttelsen. Her består udfordringen i at finde ud af, hvordan områderne kan gøres mere attraktive for borgerne. En grøn og tæt by I Gladsaxe udvikles bymidterne og områderne omkring stationerne til nye, tætte byområder. Det kan ses som en modsætning til visionen om en grøn by, hvis der ikke samtidig arbejdes med grønne præg i områderne. Klimaforandringerne med øgede regnmængder og stigende temperaturer i de tætte byer betyder, at der er behov for en mere grøn by. Beplantning reflekterer solens stråler, giver skygge og medvirker til at sænke temperaturen i byen. De øgede mængder regn skaber behov for nye grønne elementer i byen, der både kan fungere som rekreative oaser og som 10

11 Strategiske valg led i en klimatilpasning. Nogle steder kan grønne grøfter langs vejene være en mulighed. Andre steder skal der anderledes løsninger til. Udfordringen består i at finde den rigtige balance, så Gladsaxe bliver en grøn og tæt, bæredygtig by. Samtidig ligger der et potentiale i at se på det grønne i byen på en ny måde, fordi der kan være behov for andre typer af grønne byrum og beplantning, end vi har været vant til. Samarbejde om naturpleje Siden 2008 har Gladsaxe Kommune samarbejdet med Foreningen Lokal Agenda 21, der på frivillig basis bidrager til at bekæmpe invasive plantearter. I erkendelse af, at der også på naturområdet er udfordringer, vi har vanskeligt ved at løse alene, ønsker Byrådet at undersøge mulighederne for at udbygge samarbejdet med frivillige og foreninger om naturpleje. Den grønne struktur fastholdes og udvikles Byrådet har fokus på arbejdet med at udvikle den grønne struktur, så vi får skabt en sammenhæng mellem de store naturområder, grønne forbindelser og passager, samt små parker og grønne byrum. Regnvand skal bruges til at øge den naturmæssige og rekreative kvalitet af de forskellige naturområder og grønne områder i byen til gavn for både borgere og plante- og dyrelivet. Bagsværd Sø prioriteres Byrådet prioriterer arbejdet med Bagsværd Sø. Der udarbejdes en helhedsplan for området, der forener de naturmæssige, de rekreative, de miljømæssige og de idrætsmæssige interesser, så alle brugere kan få glæde af området. Arbejdet skal tænkes sammen med aktiviteterne på Rostadion. Byrådet vil arbejde med en målrettet branding af området. Naturformidling Formidling af viden om naturen i Gladsaxe er også fremover højt prioriteret. Byrådet vil udarbejde en samlet informationsstrategi for naturformidling. Tværkommunalt samarbejde om naturplanlægning Byrådet ønsker, blandt andet med afsæt i Naturplanen, at styrke samarbejdet med nabokommunerne om naturplanlægning og -pleje, herunder også klimatilpasning. Dialog om potentialer i bynatur Byrådet vil undersøge hvilke potentialer, der ligger i naturen i den eksisterende by. Vi vil undersøge hvilke typer af natur, der findes i byen og hvad det er vigtigt at værne om i forhold til dyre- og planteliv. Arbejdet skal præsentere muligheder for at udvikle bynaturen og samarbejde med borgere, foreninger og organisationer om de grønne elementer i en klima- og sundhedsmæssig sammenhæng. Grønt præg i de tætte byområder Byrådet ønsker at sætte fokus på det grønne præg i arbejdet med udviklingen af de tætte byområder, både som rekreative, grønne elementer og som led i arbejdet med klimatilpasning. Der er især fokus på de erhvervsområder, der i forvejen er under forandring. Byrådet vil derfor stille krav om elementer af klimatilpasning i den kommende planlægning af områderne. Vi vil fokusere på de løsninger, hvor regnvandet håndteres og samtidig bruges til at øge den naturmæssige og rekreative værdi i byen. Samarbejde med frivillige om naturpleje Byrådet vil undersøge mulighederne for at indgå flere samarbejder med frivillige og foreninger omkring naturpleje, herunder mulighederne for offentlige-private partnerskaber. 11

12 Klima i Gladsaxe Vision Udfordringer Gladsaxe er en klimavenlig kommune, der både har fokus på klimaforebyggelse og -tilpasning. Klimaindsatsen består i at begrænse CO 2 -udledningen, øge andelen af vedvarende energi, reducere energiforbruget og håndtere de store mængder regnvand. Klimaudfordringen er global og udledningen af drivhusgasser, primært CO 2, vurderes at være årsag til klimaforandringerne. For at begrænse denne effekt og forebygge yderligere klimaforandringer er det nødvendigt at reducere CO 2 - udledningen. Det kan gøres ved dels at øge andelen af vedvarende energi i energiforsyningen og samtidig reducere det samlede energiforbrug. Langsigtede løsninger Indsatsen overfor klimaudfordringerne skal ses i et langt perspektiv. Der bliver tale om store investeringer, blandt andet i infrastruktur. Byrådet ønsker fremtidssikrede løsninger, og derfor skal indsatsen og løsningerne ses i et større perspektiv. Gladsaxe er en del af Hovedstadsområdet. Det er derfor vigtigt at samarbejde om klimaforebyggelse og -tilpasning på tværs af kommunegrænser og finde fælles løsninger, der holder på sigt. Overgang til vedvarende energi I energiforsyningen består de langsigtede udfordringer i at udfase de fossile brændsler og gøre energisektoren mere effektiv. Det handler om at sikre optimalt samspil mellem energibehov og energiforsyning og at finde de indsatsområder, der giver størst effekt. Der er behov for at sætte fokus på, hvordan en overgang til mere vedvarende og miljøvenlig energi kan ske, samt hvor energiforbruget bedst kan reduceres. Transportens CO 2 -bidrag Transport er en af de største bidragydere til den samlede CO 2 -udledning i Gladsaxe Kommune. Samtidig er CO 2 - bidraget fra transport svagt stigende, mens det er faldende på alle andre områder. Det er derfor en stor udfordring at bidrage til at reducere CO 2 -udledning fra trafikken. Byrådet har med Ringby- Letbanesamarbejdet forpligtet sig til at arbejde for et sammenhængende net af bæredygtige transportløsninger og infrastrukturer. Lokalt er der behov for at sætte fokus på, hvordan Gladsaxe bedst kan indrettes, så flere tilskyndes til at bruge kollektiv transport, cykle eller gå. Der er særligt fokus på de erhvervsområder, der i forvejen er under forandring. Her kan indrettes tætte, bæredygtige byområder, bygget op omkring grøn transport. Håndtering af regnvand Konsekvenserne af klimaforandringerne er blandt andet, at vejret i Danmark ændrer sig med tendens til kraftigere regn, stærkere vind og mere varme. Den kraftige regn og de voldsomme skybrud udgør den aktuelle udfordring i arbejdet med klimatilpasning. Kloaksystemerne er ikke bygget til de store regnmængder, der kommer på kort tid. Det medfører 12

13 en overbelastning af kloaksystemet og af vandmiljøet samt oversvømmelse af udsatte veje og kældre. For at mindske denne overbelastning vil Gladsaxe Kommune adskille regnvand på veje fra andet spildevand. Udfordringen ligger i at finde de bedste løsninger, hvor regnvandet håndteres, samtidig med at det bruges til at øge den rekreative og naturmæssige kvalitet i kommunen som helhed, både i de store naturområder, i de byområder, der er under omdannelse, og i den eksisterende by. En konkret udfordring består i at få skabt plads til at håndtere regnvandet i den eksisterende by. Nye parter i spil I erkendelse af at klimaudfordringerne skal angribes fra flere vinkler, vil Byrådet stille skarpt på det store potentiale, der ligger i at involvere borgere, boligselskaber, foreninger og virksomheder i løsningerne. Strategiske valg Omlægning af energiforsyningen Byrådet arbejder på lang sigt for at udfase de fossile brændsler i energiforsyningen og gøre energisektoren mere effektiv. Byrådets strategiske beslutninger samles i en langsigtet strategisk energiplan, der skal sikre optimalt samspil mellem energibehov og energiforsyning, som også omfatter en reduktion i det samlede energiforbrug. Fjernvarmeforsyningen udbygges Byrådet fremmer udviklingen af en mere miljøvenlig energiforsyning, primært gennem udbygning af fjernvarmeforsyningen. Vi vil bidrage til at nedbringe CO 2 -udledningen ved fortsat at optimere og forbedre indsamling og håndtering af affald i Gladsaxe, så størst mulige mængder genanvendelige affaldstyper ikke afbrændes. Regnvand skal øge den naturmæssige og rekreative værdi Byrådet vil indføre separatkloakering af vejvandet i hele kommunen og fokusere på de områder og løsninger, hvor regnvandet håndteres, samtidig med at vejvandet bruges til at øge den naturmæssige og rekreative værdi i Gladsaxe. Hvor det er muligt, må vandet gerne være synligt i bybilledet og i naturen. Regionalt samarbejde om klima Byrådet prioriterer regionalt samarbejde om klimaudfordringerne. Vi har fokus på samarbejde om at øge andelen af vedvarende energi i energiforsyningen, nedbringe energiforbruget til transport og på håndteringen af regnvand. Klima- og energihensyn i byomdannelsen Klimaforebyggelse og tilpasning bliver vigtige elementer i indretningen af Gladsaxe. Byrådet vil derfor udvikle tætte, bæredygtige byområder i tilknytning til nuværende og kommende stationer, med særligt fokus på de erhvervsområder, der er i forandring. Vi vil stille krav om klima- og energihensyn i det kommende planlægningsarbejde. Kommunale ejendomme som udstillingsvindue Byrådet har fortsat fokus på kommunens egne aktiviteter i forhold til klima- og energiforbedringer. Hvor det er muligt, skal kommunens ejendomme bruges som udstillingsvindue for løsninger inden for klima- og energiforbedring, der kan fungere som inspiration for grundejere og erhvervsliv. Involvering af nye parter Byrådet ser en mulighed for at opnå en stor, samlet effekt ved lokal håndtering af regnvand og energiforbedrende tiltag i de store sammenhængende boligbebyggelser. Vi prioriterer derfor en aktiv dialog med boligselskaberne. I villakvarterne og i erhvervsområderne er grundejere og virksomhedsejere drivkraften i lokal håndtering af regnvand og energiforbedrende tiltag. Gladsaxe Kommune vil støtte med dialog, inspiration og viden, blandt andet gennem klimaklarnetværket og Grønt Idécenter. Mulighederne for at indgå strategiske partnerskaber med erhvervslivet om klimatiltag skal undersøges. 13

14 Borgerinddragelse, samarbejde og frivillighed Udfordringer Byrådet er bevidst om, at mange af den kommende tids udfordringer kun kan løses ved at samarbejde både lokalt og over kommunegrænsen. Vi lægger derfor vægt på at have en åben og konstruktiv dialog med samarbejdspartnere og frivillige. Principper for god borgerinddragelse Som folkevalgte repræsentanter for Gladsaxes borgere træffer Byrådet beslutninger om kommunens virke og fremtid. Borgere, brugere, foreninger, erhvervsliv og andre aktører inddrages løbende i de demokratiske beslutningsprocesser på mange forskellige niveauer. Byrådet har i marts 2010 vedtaget principper for borgerinddragelse. God borgerinddragelse i Gladsaxe Kommune skal være præget af gennemsigtighed, variation og involvering. Formålet med inddragelsen er at skabe konstruktiv kontakt mellem Byrådet og borgerne, at kvalificere de politiske beslutninger, at Vision Inddragelse i udarbejdelsen af Planstrategi 2012 involvere bredt og orientere godt, samt at skabe fællesskab og fælles forståelse. Samarbejde som metode Gladsaxe Kommune bruger samarbejde som en metode til at nå vores mål. Nogle mål er afhængige af samarbejde på tværs af kommunegrænsen, og Gladsaxe indgår allerede i mange forskellige samarbejdsfora. Andre mål afhænger i højere grad af samarbejde med forskellige lokale aktører og frivillige. Byrådet vil gerne have borgere, virksomheder og andre på banen i forhold til at skabe liv og aktivitet i byen, håndtere regnvand lokalt, reducere udledningen af CO 2 og på en lang række andre områder. Vi I efteråret 2011 bestod et samarbejde med 10. klassecenterets samfund-medielinje dels i undervisning om fysisk planlægning og dels i elevernes input til Levende Gladsaxe. På mødet i Det Grønne Råd blev især forholdet mellem naturen, byen og naturen i byen diskuteret. Gladsaxe er en samarbejdskommune. Byrådet lægger vægt på at inddrage forskellige aktører på en målrettet og vedkommende måde tidligt i arbejdet. Vi samarbejder både lokalt og over kommunegrænsen for at nå vores mål. har allerede etableret forskellige informationsplatforme, næste skridt bliver at få implementeret løsninger på privat initiativ. Nytænkning af frivillighedsområdet Frivillighedsområdet er et af de områder, hvor Gladsaxe er i gang med nytænkning. Byrådet udarbejder en ny tværgående frivilligpolitik, der sætter fokus på udviklingen af nye former for inddragelse af frivillige. Der skal rykkes på de gængse forestillinger om, hvordan fordelingen af opgaver mellem borger og kommune kan være. En ny frivillighed skal være kendetegnet ved en professionel inddragelse af frivillige i den konkrete opgaveløsning, og ved at de kommunale tilbud åbner døren for frivillige og indgår i nye former for partnerskaber og samarbejder. Selve myndighedsansvaret for de enkelte opgaver vil kommunen fortsat have. Den nye frivilligpolitik vil også indeholde konkrete forslag til inddragelse af frivillige på nogle af de områder, der er nævnt i denne strategi. På Byrådets årlige møde med de almene boligselskaber var der især fokus på lokal håndtering af regnvand. På mødet for Erhvervsrådet og repræsentanter for erhvervslivet blev især byomdannelse, mobilitet og Gladsaxes identitet diskuteret. I forbindelse med miljøugen var der mulighed for at komme med input til planstrategien via et kort spørgeskema. Der kom dog ingen besvarelser. Borgerinddragelse i planstrategien Under udarbejdelsen af Planstrategi 2012 har en række forskellige parter været inviteret til at komme med bidrag til udvalgte temaer med udgangspunkt i en målrettet og vedkommende dialog. 14

15 Beslutning Fuld revision af Kommuneplanen Med Planstrategi 2012 har Byrådet ønsket at styrke de politiske visioner og strategiske valg for den fremtidige fysiske udvikling af Gladsaxe. Vi har i den forbindelse lagt stor vægt på at se de kommende udfordringer og problemstillinger i et helhedsorienteret perspektiv. Byrådet har fokus på arbejdsdelingen mellem planstrategi, kommuneplan og temaplaner. Planstrategien skal fremadrettet være en strategisk paraply for de kommende temaplaner og kommuneplanen. Kommuneplanen skal i højere grad være et teknisk dokument, der kan bruges til at regulere arealanvendelsen i overensstemmelse med visionerne i planstrategien. I temaplanerne foldes planstrategiens visioner og strategiske valg ud på det enkelte fagområde. Samlet set har Byrådet derfor besluttet at gennemføre en fuld revision af Kommuneplan Miljøvurdering Med henvisning til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009, er det Gladsaxe Kommunes vurdering, at Planstrategi 2012 med sit overordnede og strategiske sigte ikke fastlægger bindende rammer for fremtidige anlægstilladelser. Gladsaxe Kommune vurderer derfor, at Planstrategi 2012 ikke er omfattet af 3, stk. 1, og at der derfor ikke skal foretages en screening og miljøvurdering af strategien med dertil hørende miljørapport. Byrådet inviterer til debat Planstrategi 2012 er sammen med Status 2012 til debat i perioden I overensstemmelse med loven vil kommunen gennemføre screeninger af de kommende planer, der folder strategierne ud og fastlægger bindende rammer for fremtidige anlægstilladelser. Der er mulighed for at komme med skriftlige indsigelser eller ændringsforslag til Planstrategi 2012 frem til den 17. april Tilkendegivelser skal sendes til: Gladsaxe Byråd By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé Søborg eller Byrådet inviterer til borgermøde Byrådet ønsker en bred og åben dialog om Planstrategi 2012 og inviterer til borgermøde kl på Hovedbiblioteket. Det er et åbent møde, hvor alle har mulighed for at komme med input og kommentarer. 15

16 Planstrategien som paraply for temaplaner Planstrategi Kommuneplan Levende Gladsaxe Gladsaxe i forandring Grønne Gladsaxe Klima i Gladsaxe En kommende By- og boligpolitik sætter fokus på boligudbuddet og dets betydning for befolkningssammensætningen på sigt og for de tilbud, der stilles til rådighed i en levende by. Smukke Gladsaxe er et idékatalog over indsatser for udviklingen af den grønne, bymæssige og levende by. Arkitekturpolitikken indeholder bl.a. et dialogredskab, der skal være med til at sætte kvalitet og sammenhæng i byggeriet på dagsordenen. Sundhedspolitikken skal gøre sundhed til en integreret del af borgernes hverdag og det sunde valg til det nemme valg. Heri ligger blandt andet mulighederne for fysisk aktivitet i hverdagen. Kulturpolitikken og Fritids- og idrætspolitikken skal i 2012 revideres til en samlet politik. Her vil der blandt andet være fokus på at møde borgere og brugere, hvor de i forvejen kommer og på samarbejdet med foreninger og frivillige. Byvisionen LOOP City er en fælles, langsigtet vision for den bæredygtige byudvikling og omdannelse, der kan ske af områderne langs letbanen. På vej mod LOOP City 2047 er det fælles politiske charter, der oversætter byvisionen til et handlingsprogram med fokus på fem strategier. I helhedsplaner for Gladsaxe Ringby og Bagsværd Bypark fastlægges visioner for udviklingen af de to områder med fokus på en helhedsorienteret planlægning. En kommende plan for Fremkommelighed og mobilitet sætter fokus på mobilitet, bæredygtig transport og grøn infrastruktur. Det kommende projekt Gladsaxe Trafiksikkerhedsby sætter fokus på metoder til at forbedre trafiksikkerheden i Gladsaxe. Erhvervspolitikken sætter fokus på Gladsaxe som en erhvervsvenlig kommune med attraktive erhvervskvarterer og en bred sammensætning af virksomheder. Naturplanen beskriver mål og indsatsområder for de ni store naturområder i kommunen. For hvert af kommunens fredede områder udarbejdes Plejeplaner, der revideres hvert femte år. Heri fastlægges rammer for naturplejen af områderne. Den kommende Klimatilpasningsplan skal opstille mål for arbejdet med klimatilpasning og prioritering af indsatsen. Kulturpolitikken og Fritids- og idrætspolitikken skal i 2012 revideres til en samlet politik. Her vil blandt andet være fokus på mulighederne for benyttelse af de grønne områder. Den kommende Strategiske energiplan har fokus på at sikre et optimalt samspil mellem energibehov og energiforsyning på lang sigt. Udbygningsplan for fjernvarme i Gladsaxe revideres jævnligt efterhånden som nye områder kan tilsluttes fjernvarmenettet. Affaldsplanen revideres i 2012 og vil blandt andet have fokus på arbejdet med at reducere CO 2 -udledningen fra affaldsforbrændingen. CO 2 handlingsplanen og Agenda 21-planen skal i 2012 revideres til en samlet plan med fokus på energibesparelser hos borgere, virksomheder og i kommunens egne aktiviteter. Spildevandsplanen opstiller mål om at al vejvand skal være separatkloakeret inden for 50 år. Konkrete projekter udvælges i løbet af planperioden. Der udarbejdes et tillæg til planen i Den kommende Klimatilpasningsplan skal opstille mål for arbejdet med klimatilpasning og prioritering af indsatsen. 16

17 STATUS 2012 gladsaxe.dk

18 INDHOLD Indledning 3 Gladsaxe og LOOP City 4 Byomdannelse 6 Erhverv i Gladsaxe 8 Handel i Gladsaxe 10 Kulturarv og kvalitet i byen 12 Aktive og sunde Gladsaxe 14 Natur og grønne Gladsaxe 16 Boliger og befolkning 18 Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 2860 Søborg Tlf: Børn og unge 20 Borgere med særlige behov 22 Trafikken i Gladsaxe 24 Redaktion: Fotos: Oplag: Tryk: Byplanafdelingen Gladsaxe Kommune hvor intet andet er nævnt 50 stk. Gladsaxe Kommune Miljø, forsyning og klima 26 Kommunens økonomi 30 Lokalplaner og tillæg til Kommuneplan Yderligere eksemplarer af Status 2012 kan fås ved henvendelse til Byplanafdelingen. Status 2012 kan også ses på kommunens biblioteker og på hjemmesiden: gladsaxe.dk Offentlig høring 35 2

19 INDLEDNING gladsaxe.dk Med Status 2012 gør Byrådet status over den planlægning, der er gennemført i Gladsaxe Kommune siden den seneste revision af kommuneplanen. I Kommuneplan 2009 har Byrådet fastsat en række målsætninger for den fremtidige udvikling i Gladsaxe Kommune. Byrådet har samtidig vedtaget et handlingsprogram, der skal sikre, at målsætningerne nås. Med Status 2012 følges op på dette handlingsprogram var første gang, kommuneplanen skulle revideres efter kommunalreformen. I forbindelse med at amterne blev nedlagt, overtog kommunerne en række nye ansvarsområder, som skulle indarbejdes i kommuneplanen. De nye opgaver handler især om beskyttelse af naturområder, sundhedsfremme og -forebyggelse, samt arbejdet med kulturarven. Med Kommuneplan 2009 er der også fastlagt mål og handlinger for disse områder, der afspejler Gladsaxes identitet og kommunens måde at arbejde på. Halvvejs inde i planperioden kan Byrådet konstatere, at langt størstedelen af handlingsprogrammet fra Kommuneplan 2009 er gennemført. Dermed er Gladsaxe Kommune kommet et stort skridt på vejen til at opfylde de fastlagte målsætninger. I Status 2012 beskrives den planlægning, kommunen har gennemført på en lang række områder. Status 2012 afspejler tydeligt Gladsaxe Kommunes rolle som en del af Hovedstadsregionen. Samarbejdet mellem kommunerne inden for regionen er blevet vigtigere gennem de senere år, blandt andet som en konsekvens af at amterne blev nedlagt. Det viser sig i planlægningen inden for en lang række områder. I arbejdet for at nå målsætningerne indgår Gladsaxe Kommune i flere samarbejder med nabokommunerne og andre relevante parter. Denne tendens bliver i stigende grad det vilkår, som den fremtidige udvikling baseres på. Det vil derfor være en rød tråd, der går igennem Planstrategi 2012, som er Byrådets strategi for den fremtidige fysiske udvikling af Gladsaxe Kommune. Sammen med Status 2012 udgør Planstrategi 2012 grundlaget for det kommende arbejde med at revidere kommuneplanen i

20 GLADSAXE OG LOOP CITY BAGGRUND Gladsaxe Kommune deltager i Ringby - Letbanesamarbejdet, der er et dialogprojekt bestående af Naturstyrelsen, Transportministeriet, Region Hovedstaden og Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Glostrup, Ishøj, Brøndby, Hvidovre, Rødovre, Albertslund og Vallensbæk kommuner 10 STORE UDFORDRINGER Byvisionen er tænkt i en helhed. Den går på tværs af både sektorer, geografiske grænser og myndighedsområder. Byvisionen tager på strategisk vis fat på mange af de allerstørste udfordringer, som moderne byer står overfor i dag. Dette er formuleret i ti udfordringer de såkaldte BIG bets. Byvisionen tegner en oplevelsesrig by og det strategiske arbejde, der skal svare på fremtidens udfordringer, tager afsæt i forstadsområdernes nuværende kompetencer, identitet og bystruktur. I Kommuneplan 2009 er beskrevet, hvordan Gladsaxe sammen med de andre parter i Ringby - Letbanesamarbejdet ønskede at udvikle en vision for en bæredygtig byomdannelse af de byområder, der ligger ved en kommende letbane i Ring 3. Målet var en fælles byvision, der kunne nytænke byplanen for området og markere sig i det 21. århundrede. Den byvision ligger nu klar i form af rapporten LOOP City. Byvisionen kan ses på kommunens hjemmeside på gladsaxe.dk/ringbysamarbejdet LOOP CITY Byvisionen LOOP City er udviklet af et internationalt rådgivningsteam i et ambitiøst samarbejde mellem Ringby - Letbanesamarbejdet og Realdania. Med afsæt i fingerplanen fra 1947 er LOOP City en vision for, hvordan bæredygtighed og fornyelse af en række byudviklingsområder i de ti kommuner kan tænkes ind som en del af et nyt regionalt udviklingsperspektiv frem imod Formålet er at øge hele Hovedstadsområdets tiltrækningskraft ved at skabe nye attraktive byudviklingsmuligheder og sikre høj mobilitet. Dette er nødvendigt, hvis Hovedstadsregionen og Danmark skal gøre sig gældende i den internationale konkurrence om vækst og udvikling. DE TI STORE UDFORDRINGER DE TI BIG BETS, BIG Mobilitet Der er et øget behov for transport, samtidig med at verden løber tør for olie. Vi har brug for flere energirigtige transportløsninger. Energi Skiftet til en bæredygtig energiproduktion har skabt behov for nye former for oplagring og handel med elektricitet. Vi har brug for et intelligent elnet. Affald Affaldsmængderne eksploderer. Vi har brug for mere effektive metoder til at sortere og genanvende affald. Vand Vi løber tør for drikkevand. Vi har brug for at anvende vandressourcen mere effektivt og introducere lukkede recirkulationssystemer. Global opvarmning Vi får flere ekstreme vejrsituationer. Vi skal forberede os på kraftige regnskyl og indrette byerne, så de kan absorbere vandet. Biodiversitet Biodiversiteten er faldende. Vi har brug for at re-etablere områder med ægte natur. Re-Industrialisering Vi får nye fabrikationsteknologier, der muliggør en opblomstring af mikroindustrier. Vi må indrette vores byområder herefter. Sundhed Velfærdssygdomme truer vores samfund. Vi må indrette byerne, så vi finder nye måder at aktivere befolkningen. Fødevarer Verden løber tør for mad. Vi har brug for en 2. grøn revolution med lokal fødevareproduktion. Migration Aldersbomben truer. Vi har brug for øget fertilitet eller kraftig indvandring for at holde vores samfund kørende. 4

LOOP CITY. hvidbogen

LOOP CITY. hvidbogen LOOP CITY hvidbogen Udarbejdet af Ringby - Letbanesamarbejdet maj 2011 INDEX HVIDBOG Forord: Kortbilag: Resume: 5 6 8 Høringssvar: Region Hovedstaden Albertslund Kommune Brøndby Kommune Gladsaxe Kommune

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Kommuneplanlægning for Klima og Energi

Kommuneplanlægning for Klima og Energi Kommuneplanlægning for Klima og Energi Indkaldelse af ideer og forslag - Foroffentlighed til kommuneplanen 2013 Borgermøde tirsdag d. 26. februar kl. 17.00 Status Klima og energi dækker bredt. Det er alt

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Kommuneplan 2013 Hvad er en Kommuneplan? Hvad vil vi opnå med planen? Hvad betyder planen for dig? Hvis du vil vide mere:

Kommuneplan 2013 Hvad er en Kommuneplan? Hvad vil vi opnå med planen? Hvad betyder planen for dig? Hvis du vil vide mere: Kommuneplan 2013 Hvad er en Kommuneplan? Hvad vil vi opnå med planen? Hvad betyder planen for dig? Hvis du vil vide mere: Hovedstruktur Links ud af kommuneplan 2013 Gladsaxe Ringby Vision Gladsaxe Ringby

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Klimatilpasning og klimaforebyggelse Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Færre oversvømmelser hvordan? Indsatsområder Klimatilpasningsanlæg: Nordvand og kommunen Borgere

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00

Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00 Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00 Program 19.00-19.10 Velkommen Borgmester Thomas Lykke Pedersen 19:10-19:25 Oplæg om udviklingen i de fire bysamfund

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi ISHØJ KOMMUNE DEBATAVIS Deltag i debatten! Den avis, du sidder med her, er et debatoplæg. Vi skal udarbejde en ny kommuneplan for Ishøj Kommune, og det vil vi gerne fortælle om. Vi vil også gerne høre

Læs mere

Erhvervs-og byudvikling

Erhvervs-og byudvikling Erhvervs-og byudvikling set fra Glostrup Kommune 1. Del - Erhvervsudviklingen Af Niels Thede Schmidt-Hansen, erhvervschef i Glostrup Kommune 2. Del - Byudviklingen Af Rasmus Groth Hansen, byplanlægger

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

GLADSAXE MILJØ- OG ENERGIRÅD

GLADSAXE MILJØ- OG ENERGIRÅD GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen REFERAT for GLADSAXE MILJØ- OG ENERGIRÅD Torsdag den 03.09.2009, kl. 17.00-19.00 i grønt IDÈcenter Medlemmer Trine Henriksen - MB Mette Marie Schmidt MB Trine

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

indhold 1 grundlag... 4 2 energi og ressourcer... 6 3 energiforbrug... 10 4 klimatilpasning... 14 5 bæredygtig byudvikling... 18

indhold 1 grundlag... 4 2 energi og ressourcer... 6 3 energiforbrug... 10 4 klimatilpasning... 14 5 bæredygtig byudvikling... 18 indhold 1 grundlag........................ 4 2 energi og ressourcer......... 6 3 energiforbrug................. 10 4 klimatilpasning................ 14 5 bæredygtig byudvikling....... 18 6 hvad kan du

Læs mere

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 er fremlagt i perioden 05.03.203 til 07.05.203. Har du indsigelser eller ændringsforslag

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

mulighedernes BY Planstrategi lokalagenda 21 Brøndby Kommune Brøndby mulighedernes by Planstrategi og a21

mulighedernes BY Planstrategi lokalagenda 21 Brøndby Kommune Brøndby mulighedernes by Planstrategi og a21 Brøndby mulighedernes BY Planstrategi lokalagenda 21 Brøndby Kommune Brøndby mulighedernes by Planstrategi og a21 Brøndby Kommune Teknisk Forvaltning Park Allé 160 2605 Brøndby Telefon: 4328 2828 e-mail:

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront

Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront Aalborg Kommune By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby +45 99 31 20 00 info@stigsborghavnefront.dk AALBORG HAVN Langerak 19

Læs mere

Den globale By. Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg

Den globale By. Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg Den globale By Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg MØDET MED AALBORG - 2010 Landsplanredegørelse 2006 STRATEGI FOR

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Notat om organisering og kommunal medfinansiering af arbejdet med en letbane mellem Lundtofte og Ishøj samt Avedøre Holme

Notat om organisering og kommunal medfinansiering af arbejdet med en letbane mellem Lundtofte og Ishøj samt Avedøre Holme Gladsaxe Kommune BOA, BYP, LS. 13. april 2011 Økonomiudvalget 03.05.2011 Punkt nr. 133, bilag 2 Notat om organisering og kommunal medfinansiering af arbejdet med en letbane mellem Lundtofte og Ishøj samt

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere