79 Opstandelsens. Kritisk forum. Kritisk forum. fortolkningshistorie ANIS. Kritisk forum 79/2000 Opstandelsens fortolkningshistorie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "79 Opstandelsens. Kritisk forum. Kritisk forum. fortolkningshistorie ANIS. Kritisk forum 79/2000 Opstandelsens fortolkningshistorie"

Transkript

1 Kritisk forum for praktisk teologi Tema: Opstan delsens fortolkningshistorie Forord 3 Elof Westergaard Opstandelsens geografi 5 Sanne Thøisen Et sted i nattens indre bliver sent til tidligt. Om opstandelsesprædikener»efter Bultmann«20 Kritisk forum 79/2000 Opstandelsens fortolkningshistorie Kritisk forum for praktisk teologi Kirsten Nielsen Opstandelsens legemlighed i lyset af Gammel Testamente 46 Eva Meile Opstandelsessalmer 64 Kirsten M. Andersen Han er ikke her, han er opstanden. Opstandelsen på film 74 Lisbeth Smedegaard Andersen Påske 89 Arne Haugen Sørensen Opstandelsen som motiv 94 Marts 2000 ANIS Frederiksberg Allé 10A 1820 Frederiksberg C Tlf Opstandelsens fortolkningshistorie

2 Kritisk forum for praktisk teologi 79/2000 Tema: Opstandelsens fortolkningshistorie

3 Indhold Forord 3 Elof Westergaard Opstandelsens geografi 5 Sanne Thøisen Et sted i nattens indre bliver sent til tidligt. Om opstandelsesprædikener»efter Bultmann«20 Kirsten Nielsen Opstandelsens legemlighed i lyset af Gammel Testamente 46 Eva Meile Opstandelsessalmer 64 Kirsten M. Andersen Han er ikke her, han er opstanden. Opstandelsen på film 74 Lisbeth Smedegaard Andersen Påske 89 Arne Haugen Sørensen Opstandelsen som motiv 94

4 Forord Forord O pstandelse er et underligt magisk ord, som man vist ofte slår om sig med i afmagt for at værge sig mod døden. Sådan fører biskop Helge Skov på sin generations vegne en redelig og nøgtern tale, når han i sin påskeprædiken rammer vore selvskabte forestillinger om opstandelsen og renser tavlen med en advarsel mod forventningen om, at der kan føres noget som helst advokatur for opstandelsen. Prædikanten må holde sig til den sag, som er hans; at forkynde evangeliet om Jesus, som stod op af graven. Påsken er en trompet, en fanfare. Og det er ikke prædikantens opgave påskemorgen at føre Jesu sag igennem til sejr. På den anden side er opgøret med alle mulige forestillinger om opstandelsen ført så radikalt igennem, at opgøret i dag virker mindst lige så besværgende som de opstandelsesbilleder, man tidligere værgede for sig med. Opstandelsestroen er altid forkyndt opstandelse og dermed også en forsøgt formidlet opstandelse. I dag består opgaven i at skyde billeder ind mellem påskemorgens tomme grav og den nøgterne eksistensteologis frontale uformidlethed. I en tid, som igen har brug for billeder at forstå sig selv i, er det ikke tilstrækkeligt at sige ordet. Vi må sige noget mere. Kritisk forum forsøger denne gang at pejle opstandelsens udtryk, hvor disse ikke længere kan holdes nede i musik, film og anden kunstnerisk skaben, digtning og prædikenkunst. Jette Marie Bundgaard-Nielsen, Jesper Stange og Elof Westergaard 3

5 Forord 4

6 Opstandelsens geografi Elof Westergaard Opstandelsens geografi Mens det længe har været stadigt vanskeligere at finde tidens ord og billeder for opstandelsen, er det blevet legitimt at vende sig mod traditionen. På den måde kan man samtidig vende blikket væk fra den tomme grav og mørket for at tildele opstandelsen sine gamle præpositioner. De genfindes så forskellige steder som i film, elfenbensarbejder, bibelillustrationer og frescoer. Nok er Kristus fraværende ved graven, men han er nærværende i verden. Det kan både ses og siges. Hvordan skildre Jesu opstandelse? I det 20. århundrede stillede man sig tættere på graven, når opstandelsen skulle forkyndes og billedliggøres. Vendt med blikket mod graven forekom tidligere tiders billeder utroværdige og gammeldags, en slags religiøse skønmalerier eller dekorationer. J. Skovgaards opstandne og forklarede slægter med den opstandne Jesus i spidsen på vej op og ind i Guds rige, i Viborg Domkirke, en udsmykning fra begyndelsen af det 20. århundrede, kunne ikke længere så ligefremt tale til sindet. De var slutbilleder på en epoke. Disse opstandne i hvide gevandter gik en anden vej. De billeder, der kom efter, koncentrerede i stedet vort blik ind i og ned i sortheden, for om muligt bag gravens mørke og langfredags nat at spore lidt lys, en sprække, en form eller et ord i mørket. 1 Gravens tomhed buldrede mest. Men det blev derved også stadigt vanskeligere at finde ord og billeder for opstandelsen, håbet og forventningen. I de sidste årtier er der imidlertid sket en svag vending. Det er blevet mere legitimt igen at vende sig mod traditionen, og det med en ny åbenhed. Ikke for at imitere det gamle, være ikonmalere over gamle skabeloner og former, nedskrevne traditionsbundne manualer for, 5

7 Elof Westergaard hvordan et billede retteligt males, eller for at postulere en autenticitet i det udtryk, som ikke længere kan ramme; men ved at åbne tidsposens gemmer med dens mange kendte eller glemte udfordrende former, lag og spor gives nye muligheder for f.eks. at skabe større rum omkring opstandelsen, så blikket eller måske rettere synsfeltet kan udvides til mere end et kig ind i den tomme grav. Fortidens billeder kan endvidere være med til at afsløre, hvordan de gamle også havde deres kvaler med at afbillede opstandelsen, hvordan det ikke kun var et 20. århundredes problem. Ligesom afståelsen fra at skildre Jesu opstandelse i det 20. århundrede hænger sammen med det tidehverv, der gjorde op med et idealiseret forklaret Jesusbillede, var de kristologiske diskussioner i kirkens første århundreder medvirkende til, at opstandelsesbilledet først forholdsvist sent fandt sine udtryk. I de første århundreder var man meget tilbageholdende med at skildre Jesu opstandelse, for hvordan skildre det, som end ingen af disciplene og kvinderne så ved graven påskemorgen? I stedet søgte man mere symbolske former såsom fugl Føniks og det sejrende krucifiks, eller man skildrede Jesu opstandelse gennem personer og scener, der forjættede dem så som Jonas i hvalen og opvækkelsen af Lazarus. Når der siden blev skabt billeder, hvor Jesus selv sås som opstanden, var det ofte billeder, hvor dogmatikkens kristologiske og soteriologiske overvejelser havde sat sig spor i tegning og komposition. Gennem en række billeder valgt ikke tilfældigt, men con amore, skal blikket vendes væk fra den tomme grav og mørket der. Det skal dreje sig om at finde flere af de præpositioner frem, der er knyttet til opstandelsen. Opstandelsen er ikke kun en bevægelse, der får mennesket til at se ind i graven og se på den og på stenen. Porten er lukket op. Jesus er ikke i graven, men er stået op og er gået forud for. Opstandelsen åbner landskabet og gør verden ny. I»Mit navn er Ingen, og Ingen kaldte mig bestandigt både min fader og min moder og samtlige venner tillige«(odysse, IX,366-67).»Af jorden er du taget, ja støv er du, og til støv skal du vende tilbage«(1 Mos 3,19). 6

8 Opstandelsens geografi Sort nat med ingen ombord På Donau sejler et stort skib. Ingen besætning ses ombord. Skibet krydser i natten grænsen mellem flere lande. Lysprojektørerne fra grænsekontrollen gennemskærer natten med sin lyskegle og stemmer høres. Grænsevagter på forskellige sprog spørger:»er der passagerer ombord?«den usynlige besætning svarer:»ingen«, hvad imidlertid er en dobbelt løgn. For ombord er en græsk filminstruktør på jagt efter de første filmruller taget på Balkan og en kæmpemæssig statue af Lenin, solgt efter sammenbruddet i øst til en tysk forretningsmand. Her rejser en filminstruktør på jagt efter et oprindeligt blik og en ideologisk historisk person afmytologiseret og forvandlet til markedsøkonomisk vare og kitch. I grænselandet i natten bliver de begge til»ingen«. Projektørerne slukkes igen, og natten er sort. Hvid tåge Senere i Sarajevo. Filminstruktøren er kommet til den krigsramte by midt under borgerkrigen, i begyndelsen af halvfemserne, og han har fundet ham, som har opbevaret de gamle ellers glemte filmruller. Også han er samler af tabte blikke. Men denne mand har hidtil ikke kunnet fremkalde filmene, men han forsøger nu igen, ansporet af den tilrejsendes ildhu og lange søgen. Og det lykkes. Mens de gamle fremkaldte film venter på at kunne fremvises holder de to mænd fri sammen med den sidstes familie og resten af byen. For det er blevet tåge, og tåge betyder våbenhvile og pause fra borgerkrigens gru. I tågen forsøger byen at leve sit gamle liv, der spilles skuespil, der foretages begravelser af de døde og gås ture langs floden. Men tågen viser sig også at være farlig, den kan udviske mere end den allerede gør. Hele familien, filminstruktøren følges med, dræbes i tågen af usynlige, men meget håndfaste fjender, hvis stemmer og pistolskud høres.»jeg sender dig tilbage til din skaber«, siger en af voldsmændene. Skuddene og flodens strøm høres, og billedet er hvidt, tågehvidt. Skibet sejler om natten på floden med den græske filminstruktør og Leninskulpturen, med»ingen«ombord. Drabene sker i tågen og i sneen ved floden. Disse to scener viser en bevægelse ind i natten og ud i floden. Hvidhedens og sorthedens tohuwabohu. Mørket, vandet, tågen og sneen fylder og dækker i disse billeder fra Theo Angelopopoulos langsomme og dvælende film, Odeusseus 7

9 Elof Westergaard Blik. 2 I filmen bevæger vi os i et rum, der hele tiden tenderer mod det forskelsløse og flydende, hvor ingen er ombord og livet gøres til intet. Savnet er opstandelsen til at sætte mærker i landskabet, til at definere et rum og til igen og igen at sprænge det forskelsløse. Opstandelse som et rids i eller som en streg, en tegning på det blanke papir; som noget rejst over en tildækket jord, som en sol, der kan trænge gennem den tætteste tåge, smelte sneen og skubbe den sorte nats forhæng og slør tilside. II»Denne grav er ikke længere en grav, men er så sandelig Guds hus«(romanos).»...da han åbnede bogen, fandt han det sted, hvor der stod skrevet...«(luk 4,17).»Opløft jeres øjne og se, at markerne er hvide til høsten«(joh 4,35). Guds hus som en grav På billedet herover er Kristus er ikke længere i graven, kun linnedklædet ligger tilbage. Graven er afbilledet med delvist åbne porte. På hver side af graven står en kvinde og en soldat. De to soldater vender 8

10 Opstandelsens geografi deres ansigter bort fra graven. Kvinderne derimod betragter den tomme grav. De holder hver en hånd op foran deres hage og kind, står både eftertænksomme og fulde af forundring over det, de ser. De kan ikke slippe den tomme grav. Denne stærke focus på graven påskemorgen findes allerede i denne, en af de ældste fremstillinger af Jesu opstandelse, et elfenbensarbejde fra det femte århundrede, som idag findes på British Museum. Relieffet er en del af fire elfenbensarbejder, der fortæller Jesu lidelseshistorie fra Pilatus, der vasker sine hænder, til Thomas, der rører den opstandne. I de første århundreder e.kr. afstod man fra, ligesom i evangeliernes beretninger, at skildre Jesus selv i opstandelsesøjeblikket. 3 I stedet afbillededes de fortællemæssige scener fra evangeliernes beretninger om kvinderne, der kom til Jesu grav påskemorgen for at salve den døde (Mark 16,1; Luk 24,1) eller kvinderne, som Jesus kom i møde og hilste (Matt 28,9). Der blev focuseret på vidnerne ved graven, som i relieffet kvinderne, der ser ind i graven, samt på tilsynekomstberetningerne, f.eks. på disciplen Thomas, der fik lov til at røre Jesus og dermed få vished for, at Jesus var opstanden fra de døde. Den ene portdør ind til graven er i relieffet åben, mens den anden kun står på klem. Portdøren ind til graven er udsmykket, og dens udsmykning kan delvist tydes. I den højre portdørs midte ses et løvehoved. Dette hoved fungerer som en slags dørhåndtag. Under det sidder en person, som jeg ikke kan identificere. Men over dette løvehoved er til gengæld en scene fra Jesu liv afbilledet, tydeligvis Jesu opvækkelse af den døde Lazarus. Dette motiv, netop på porten ind til den tomme grav, kaster lys såvel ind i som ud af graven: Lazarus opvækkelse forjætter Jesu egen opstandelse fra de døde. Som Jesus kaldte Lazarus ud af døden, er han påskemorgen selv oprejst af de døde, hvorfor graven er tom. Samtidigt kaster Lazarusberetningen på portdøren også lys ud på betragteren og varsler her de dødes opstandelse. Hvor den tomme grav peger på, at Jesus stod op fra de døde på tredjedagen, kaldes Lazarus først ud på fjerdedagen. Kvinderne møder således andet end den tomme grav, idet de ser ind i den. På portdøren findes beretninger fra Jesu liv, som skildrer Guds vilje til at oprejse det faldne menneske, beretninger, som ikke giver mere bevis, men mere sprog og fortælling. Mellem kvinderne som betragtere og graven med de hvide klæder står denne port med dens fortællinger, ansigter og personer. En verden af fortælling, af 9

11 Elof Westergaard blikke af tid og rum, skyder sig ind imellem gravens tomhed og os som betragtere. Den tomme grav er desuden ikke længere kun en grav. Som en af østkirkens største poeter Romanos lader disciplen Peter sige:»...den er så sandelig Guds hus«. 4 Stedet er ikke længere kun en grav for døde eller blot et hvilested for den sovende. Som englestigen slog bro mellem himmel og jord og viste Guds hus for Jakob, således sker det også påskemorgen. Det er derfor ikke tilfældigt, at den tomme grav i det gamle elfenbensarbejde hverken er afbilledet som et hul i jorden eller som en nyudhugget sprække ind i klippen, men derimod fremstår som en bygning, hvorover et tårn rejser sig. Måske er det gravkirken i Jerusalem, i alt fald en kirke, hvis ene fløjdør er helt lukket op og den anden står på klem. Det er ikke stenen, som er væltet fra graven påskemorgen, men det er porten, der lukkes op til det rum, hvor Jesu opstandelse og de dødes opstandelse forkyndes. 10

12 Opstandelsens geografi Opstandelsen som bladvender På billedet på foregående side ses to kvinder i billedets venstre side komme til graven påskemorgen. 5 De bærer myrra til at salve den døde (Luk 24,1). Den forreste kvinde, Maria, er i samtale med englen, der sidder på stenen foran graven. I billedets højre side ses den opstandne selv tale og hilse på kvinderne (Matt 28,9). I midten af billedet er graven, og ved graven ses soldater. Dette billede af graven er det nærmeste vi kommer en dramatisk fremstilling af Jesu opstandelse. For ud af graven ses udadgående streger og linier, der illustrerer og angiver lys og kraft. Det er som om graven er ved at eksplodere, hvad tydeligvis ryster soldaterne, der står på vagt. I en syrisk evangelietekst, Rabula Kodeks, som idag findes på et bibliotek i Firenze, er der i indledningen til teksten en række illustrationer. Manuskriptet er skrevet af en munk ved navn Rabula i 586 e.kr. i klosteret Zagba i Mesopotamien. De fleste af billederne i manuskriptet er små illustrationer i marginen af indholdsfortegnelsen. Men nogle af de centrale scener fra Jesu liv har dog fået større og mere plads, heriblandt billedet af Jesu korsfæstelse og den ovenfor skildrede fremstilling af Jesu opstandelse. Korsfæstelsen og opstandelsen deler en hel side. Ses billedernes komposition i deres helhed på siden, er graven placeret lige under Jesu kors. Der er derved skabt sammenhæng og forbindelse mellem Jesu død og opstandelse, mellem de to stærke symboler: korset og graven. Jesus har på korset åbne øjne. Rabula ville ikke skildre Guds søn som død, men som levende. Alligevel er den opstandne ikke selv på vej op af graven. Her afstår Rabula, og skildrer kun med hvilken kraft og lys stenen væltes fra. Først i mødet med vidnerne, hvor Jesus hilser på dem, dukker den opstandne selv op. Graven er åben som i elfenbensarbejdet på British Museum. Lysstregerne fra graven peger imidlertid ikke ind i graven. Tværtimod angiver de en bevægelse udad mod iagttageren og læseren og ikke mindst ud i mod billedets højre side, hvor den opstandne selv står. Lysstrålernes strøm fortsætter ud i Jesu højre hånd og danner der en bue med den hilsen og velsignelse, der lyses over de to kvinder, han går i møde. Og denne bevægelse fortsætter og kan følges endnu videre. Med den opstandnes højre hånd løftet til hilsen og med velsignelse angives en retning om på næste side i manuskriptet. Graven og den opstandne er bladvendere. Opstandelsen åbner bogen. 11

13 Elof Westergaard Englen fra Milesewa Der findes blikke, der prenter sig ind i een: Marias øjne i bebudelsesbilledet i klosterkirken i Daphni, Kristi ansigt i opstandelsesbilledet i Chora og endelig englen med det klassiske ansigt fra Milesewa. Sidstnævnte engel er den mest fremtrædende figur i et opstandelsesbillede, en fresko fra det 13. århundrede i den serbiske klosterkirke Milesewa (se herover). 6 Med en gul, oprindelig forgyldt, baggrund sidder eller nærmest troner denne engel i hvide draperede klæder på en stor kasseformet rektangulær marmoreret blok med blikket vendt ud mod betragteren i kirken. Englen sidder som angivet i Markusevangeliets beretning til højre for graven. Og med sin venstre hånd peger den ind i graven, en lille bygning med en sortgitret indgang. Derinde ses linnedklædet. 12

14 Opstandelsens geografi Modsat graven, på den anden side af englen, ses to kvinder forsigtigt nærme sig. Englens hånd viser dem vej og dens udspredte ene vinge understreger bevægelsen henimod graven. Englen er her det vidne, der på en og samme gang fjerner frygten, fortæller dem, hvad der er sket og kalder dem til graven:»kom og se stedet, hvor han lå«(matt 28,6). Englen sidder solidt plantet på stenen, selvom dens fødder ikke rører jorden og den med sin ene hånd peger væk fra sig selv. Denne tyngde understreges af den stoflige virkning og modelleringen af englens krop og tegning.»jeg er en slave af den, som har boet i graven«illusterer den med sin bundethed til stenen og sin opgave som budbringer. Englen træder desto tydeligere frem set i kontrast til de soldater, der sidder og sover under den og graven. Disse soldater læner sig op mod hinanden eller støtter sig mod deres skjolde. Kun en enkelt ser op mod englen. Resten sover. På foranledning af ypperstepræsternes og farisæernes advarsel lod Pontius Pilatus soldater holde vagt foran Jesu grav (Matt 27,62-66). De så, som soldaten der vender blikket opad, graven tom, men blev snart bestukket til at sige noget andet: at Jesu lig blev stjålet, mens de sov (Matt 28,3). Den ene vågne soldat og de mange sovende illustrerer denne beretning. En anden tradition lader det i højere grad være Jesu opstandelse med dens eksplosive kraft, sådan som det blev skildret i Rabula Codeks, der slår vagterne til side og gør dem som døde. I billedet i Milesewa, i dets komposition, er de sovende soldater i alt fald mere end illustration af en bibelsk perikope. Disse sovende, næsten som døde, er modbilleder til englen med de åbne øjne. Som englens baggrund er gul og forgyldt er deres mørk. Modsætningen i billedet står mellem englens gode budskab og soldaternes falske, en modsætning dybest set mellem liv/opstandelse og død. Englen i Milesewa peger med sin arm, hånd og vinge ind i graven. Men med sit blik kigger den ud på os som betragtere. I dette frontale blik lyder andre engleord af påskemorgen:»hvorfor leder I efter levende blandt de døde«(luk 24,5)»Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå«(matt 28,5-7). Det frontale engleblik peger ud i kirkens rum, ud i Galilæa, hvor den opstandne er gået forud. Og englens hvide udspredte vinge angiver nu ikke blot en bevægelse ind i graven, men også som blikket en retning ud af billedet. En vej ud og væk fra graven ud imod Galilæa, ud i verden. 13

15 Elof Westergaard 14

16 Opstandelsens geografi III»Vi skal opstå fra de døde.«(græsk, Grundtvig)»Øst og vest og syd og nord/ild og vand, luft og jord/ synger påskesalmer«, (Grundtvig).»tag mig på din tunge ligesom en oliegren«(romanos). Anastasis Jesus med naglemærker på fødder og hænder træder på den personificerede Hades og djævel (billedet på foregående side). Med den ene hånd stødes korset ned i denne, mens Jesus med den anden hånd rækker ud og med stor styrke griber fat i Adams slappe hånd, for at trække ham og Eva op fra gravene. Dødsrigets porte og dets fængsels låse ligger spredte i mørket. Gravene er åbne. Dødsrigets magt er brudt. Dog ses Hades stædigt holde fast om Adams fod. Til højre bag den opstandne Jesus står blandt en menneskegruppe i forreste række Johannes Døberen med ansigtet vendt frontalt ud imod betragteren. Han kom til Dødsriget før Jesus, nu med hovedet atter på plads og en bogrulle i hånden, forkynder han Jesu komme og forestående opstandelse fra de døde. Til venstre bag Adam og Eva ses endnu en flok, hvor de to forreste er Kong David og Kong Salomon. Også de hører til de forlængst døde, men samtidigt er de vidner om det, der sker mellem langfredag og påskemorgen. I dem forbindes gammelt med nyt, Adam med Kristus, forjættelserne med opfyldelsen. I østkirken udvikledes i mellembyzantinsk tid dette billede kaldet Anastasis. I den orthodokse kirke er det stadigt det vigtigste påskebillede og har plads blandt de mest centrale festdagsikoner. Anastasis billedet bygger ikke på en bestemt evangelieberetning. Men motivet er udsprunget og inspireret af en lang række traditioner, ikke mindst bibelske citater udfoldet i tidlige homiletiske og hymnologiske arbejder. 7 Eksemplet her fremdraget er fra klosterkirken i Daphni, beliggende i en forstad til Athen, en mosaik fra det 12. århundrede. Der findes mere dramatiske fremstillinger af dette motiv end det i Daphni. Men båret af klassiske idealer, med formfuldhed og ro i komposition og tegning, hører mosaikken til blandt de smukkeste fremstillinger af opstandelsen. Efter min opfattelse i særlig grad på grund af den udtrykte dialog i billedet mellem Jesus, Adam og Eva. I det orthodokse opstandelsesbillede, også det i Daphni, får Jesu opstandelse i forhold til tidligere tiders fremstillinger et særligt dra- 15

17 Elof Westergaard matisk fortællende udtryk. Det skyldes ikke mindst, at Jesus selv optræder og er tilstede på den meget kraftfulde måde. Jesu egen tilstedeværelse og det handlingsorienterede element i kompositionen har imidlertid ikke vundet plads på bekostning af de bibelske, dogmatiske og teologiske overvejelser, der hidtil havde gjort, at man havde givet afkald på at skildre Jesus selv. For ved at lægge scenen tilbage før påskemorgen, i langfredags og påskelørdags nat, er Jesus stadigvæk under jorden, hans opstandelse ikke fuldt ud synliggjort, selvom det er tydeligt, at hans vej er vejen opad, en opstandelse af de døde. Anastasisbilledet ejer desuden en betydningsfuld dobbelthed, som allerede er anslået i dens titel Anastasis. Ordet kan oversættes såvel aktivt som passivt. Opstandelse som henholdsvis det at stå op og som det at blive oprejst. Denne dobbelthed er central også i billedet: Jesus står op fra de døde. Og vi mennesker personificeret ved Adam og Eva bliver oprejst af Kristus fra de døde. Kristologi og soteriologi samles og fortættes i dette ene billede. Anastasisbilledet foregår mellem langfredag og påskemorgen. Her møder vi en frelsesbevidsthed under et eskatologisk perspektiv. En dyb fornemmelse for, at Jesus nu virkelig griber fat i den gamle Adam, men samtidig, selvom dødsriget er bagbundet og besejret, holder den stadigt og stædigt, som det ses i Daphni, fast i menneskets hæl og forsøger at trække det ned. Den stærkeste bevægelse går imidlertid opad, understreger, at billedet ikke er en helvedsnedfart, men en opstandelse. Billedet i Daphni viser ikke først og fremmest helvedet og underverdenen. De er besejret, fylder højest billedets nederste tredjedel. Med centrum i Jesus og korset ser vi i stedet et gyldent rum af himmel og Gudsrige: hele den rene guldgrund rejse sig over dødsriget. Denne vældige guldgrund peger på opstandelsens rum. Et sted, på en gang ovenover og samtidigt lige her, hvor vi står i billedet og er på jord. Opstandelsens geografi Den rumlige forestilling om himlen som et andet sted er i dag forlængst som et skydække forsvundet, men opstandelsen har imidlertid stadig sin geografi. Den italienske maler Duccio skabte til katedralen i Sienna i 1308 en altertavle, hvori indgår en lang række små fortællende billeder. Her skildres ikke blot Jesu opstandelse, men netop også en række sce- 16

18 Opstandelsens geografi ner med Jesu tilsynekomst som opstanden for disciplene og andre. Her er skildret mødet i haven, på vejen, inde i byen indendøre, udenfor ved Tiberias sø og på bjerget. Englen ved graven sendte kvinderne og disciplene fra graven til Galilæa. Og selvom evangelisterne undlod at skildre Jesus selv med sejrsfane i hånden på vej op af graven, angiver de mange forskellige mødesteder, hvor Jesus blev set igen, opstandelsens rum: I haven viste han sig for Maria Magdalene. På vejen til Emmaus for de to disciple. De genkendte ham dog først indenfor i huset, da han brød brødet. I Jerusalem også indendøre på ugens første dag dukkede han op for disciplene og siden for den tvivlende Thomas. Og i Galilæa viste han sig ved Tiberias sø. Jesus viste sig ude som inde, på vejen og i huset, i Jerusalem og i Galilæa, ved søen, bjerget og bordet. Der hvor han havde været i live dukkede han stort set op igen. Alle disse beretninger og Jesu tilsynekomst og fremstillingerne heraf beviser ikke noget som helst, men de tydeliggør, hvor fraværende Jesus er ved graven, og hvor nærværende han er i verden. Opstandelsens bevægelse er en bevægelse opad fra sort til guld som i anastasisfremstillingen. Men det er samtidigt også en bevægelse fra nat, grav, flod og mørke til en verden med himmel, sø, land, stue og strandbred. Blikkets gensyn Den græske filminstruktør, hovedpersonen i Odeusseus Blik fortæller tidligt i filmen, hvordan han en dag opdagede, at han havde mistet sit eget blik. De billeder, han tog, viste sig ved fremkaldelsen kun at være tomme billeder og sorte firkanter. Han så kun ind i et mørke, en grav og drog derfor ud for at finde noget oprindeligt, et tabt blik. Efter drabene ved floden vandrer han gennem Sarajevo i tågen tilbage til de film, der nu er klar til fremvisning. Filmene sættes på, spolen løber og forventningen er stor til de billeder, der skal komme. Vi får imidlertid kun lyset fra pæren at se, derpå vendes focus. Vi får ikke lov til at se den gamle film, i stedet vendes blikket mod filminstruktøren, filmens hovedperson. Han, som har mistet sit blik, bliver selv filmens sidste billede, og han får det sidste ord:»when I return - it will be with another mans clothes - another mans - My coming will be unexpected. If you look at me unbelieving and say.»you are not he«i will show you signs, and you 17

19 Elof Westergaard will believe me - I will tell you about the lemontree in your garden, the corner window that fetch in the moonlight and the signs of a body, signs of love. And as we climb trembling to our room between one embrace and the next, between lovers calls, I will tell you about the journey, all the night along and then all the nights to come between one embrace and the next, between lovers calls the whole humane adventure, the story that never ends«. I de fremdragne opstandelsesbilleder mødes vi også ofte af blikke der ser direkte ud mod betragteren: Englen i Milesewa, Johannes Døberen i Daphni. De ikke blot vidner om opstandelsen og livet, men fortæller også, at opstandelse er at bære livet videre. Og Jesus selv, når han ses, så peger han om på den næste side, op af dødsriget eller ses i Galilæa til gensyn, møde og nærvær. Opstandelsens rum lukker sig således aldrig om en grav. Budskabet skal bæres af den enkelte, ud og videre for at deles. Som Romanos lader Jesus selv sige:»tag mig på tungen som en oliegren. Bring det gode budskab til Noahs efterkommere, at døden er ophørt og at han er blevet oprejst, han, som skænker opstandelsen til de fortabte«. Noter 1. Vedrørende problemerne ved at skildre opstandelsen idag samt forsøgene på det i nyere dansk kirkekunst se Lisbeth Smedegaard Andersens Mytens forladte huse, Dansk Kirkekunst efter 1945, Kbh I øvrigt er det i den forbindelse værd at lade sig konfrontere med og inspirere af Poul Erik Tøjners interviewbog Hein Heinsen, Kbh Angelopopolus, Theo Odeusues Blik, Kartsonis, A.D. Anastasis. The Making of an Image, Princeton University Press, 1986; Lange, R. Die Auferstehung, Recklinghausen Verset er ligesom artiklens slutvers fra en af Romanos kontakier om Jesu opstandelse. Den findes i en god engelsk oversættelse i On the life of Christ, Kontakia, Harper Collins Publishers,

20 Opstandelsens geografi 5. Kartsonis 1986, s. 20ff.; Grabar. A. Christian Iconography, Princeton Grabar, A. Mittelalterliche Kunst Osteuropas, 1968; Muller, P.J. Famous Frescoes, Jugoslovenska Revija, Belgrade, Mere udførligt om billedets historie, tekstmæssige og billedmæssige baggrunde og udvikling se Kartsonis (note 3). Elof Westergaard, sognepræst Græmvej 2 Husby 6990 Ulfborg 19

21 Sanne Thøisen Et sted i nattens indre bliver sent til tidligt Om opstandelsesprædikener efter Bultmann Arven fra det bultmannske projekt er en stadig betoning af opstandelsens præsentisk eskatologiske betydning. Dog ikke længere i polemik mod en gensynsforventning, men i en pointeret fremhævelse af, hvordan fortælling og mytisk sprog udvider den bultmannske tale om øjeblik og afgørelse i retninger, der inddrager erfaringsdimensioner. Tidehverv»Det er meget almindeligt, at man opfatter opstandelsesbudskabet som noget, der ikke angår vort liv her og nu, vort liv i denne verden, men bare taler om et andet liv engang efter døden. Men intet kan være mere forkert. Det er netop nu, det er netop dette liv, det gælder. Evangeliet forkynder Guds dom over vort liv i dets vantro og selvtilstrækkelighed og kalder det for død og tomhed, og evangeliet forkynder os livet som Guds gave, tilsiger os det som opstandelsens sejr over os og vor død. Det gamle liv har vi fra os selv, i os selv og som vort eget. Det nye liv har vi fra Gud i Guds ord og som Guds gave... Evangeliet forandrer ikke noget, men forandrer alt, det er jo alt at blive forandret, når Gud giver os at leve i tro og håb. Så behøver vi ikke at lyve os fra vantro og frygt når vi bekender det for Gud, rejser Gud som et opstandelsens under troen på deres sted og fratager dem al magt over os og ret til os.«1 20

22 Et sted i nattens indre bliver sent til tidligt Ordene og stilen er umiskendeligt K. Olesen Larsens. Teologien deri er et markant udtryk for den danske tidehvervske variant af den dialektiske teologi. Den havde i virkeligheden en forholdsvis kort levetid i sin oprindelige skikkelse, som var udsprunget af og formet som et opgør med på én gang liberalteologien og vækkelseskristendommen, sådan som Tidehvervs initiativtagere kendte den fra deres bagland og fra den kristelige studenterbevægelse. Karl Barths tidlige teologi havde tjent det formål at være med til at løbe opgøret i gang, men levede videre i andre kirkelige kredse. 2 Det blev Rudolf Bultmanns teologi, der fik den afgørende indflydelse på de tidehvervske og tidehvervskgrundtvigske prædikener fra 40-erne, 50-erne og 60-erne. Bultmann var en kær gæst hos Tidehverv i flere omgange og adskillige danske teologer tog på studieophold hos mesteren i Marburg. Koncentrerer vi os et øjeblik om formen i ovenstående citat, er det homiletisk karakteristiske, at den fortæller, hvad evangeliet gør og ikke gør. Evangeliet forkynder, det tilsiger og det forandrer, hedder det. Prædikenen handler om og taler om, hvad evangeliet gør, men selv gør den meget lidt. Stilen er på en gang postulerende og deducerende i sin koncentration om de abstrakte begreber: vantro, selvtilstrækkelighed, død, tomhed, det gamle liv, det nye liv etc. Den prædikenstil er næppe særlig udbredt længere. Når den bultmannske arv fik så stor en eftervirkning i dansk prædikentradition, skyldes det formodentlig ikke mindst den påvirkning, P.G. Lindhardts prædikenkunst har haft. For her var en prædikant, der med sin stil og personlige troværdighed fik betydelig mere gennemslagskraft end det oprindelige Tidehverv. Den landsomfattende sindsbevægelse, som Lindhardts berømte Askovforedrag om det evige liv vakte, vidner om det. Hvad Lindhardt dér sagde, var ikke andet, end hvad tidehververne med deres postulerende og patetiske retorik havde forkyndt siden begyndelsen af tyverne. Hvorom alting er, så har Bultmann spillet en stor rolle for dansk teologi og prædiken. Derfor er det også oplagt, at det er ham, der som repræsentant for modernitetens teologi, blev nævnt i opdraget til nærværende artikel om opstandelsesforkyndelse her og nu. Spørgsmålet om, hvordan der prædikes i dag kræver i virkeligheden et stykke omfattende empirisk arbejde, som her er sprunget over til fordel for en koncentration om nogle enkelte udgivne prædikensamlinger. 3 21

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden

Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden efter kilder fra Ribe Domkirke Påskefesten er givet os mennesker både til trøst og glæde. Jesu opstandelse, hans død på korset og hans komme til jord tydeliggør,

Læs mere

Påskedag 27. marts 2016

Påskedag 27. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristi opstandelse Salmer: 223, 218, 400; 240, 473, 233 Evangelium: Matt. 28,1-8 I Det Nye Testamente har vi fire forskellige beretninger om Jesu opstandelse. Hvert af de fire

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen.

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen. Påskedag: Matt. 28.1-8. Hogager/Borbjerg 200414. Salmer: 408, 218, 236 / 230, 224v5-6, 234. Ps.118.19-29; 1.Pet.1.3-9.... Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8. Bruger Side 1 05-04-2015 Prædiken til Påskedag 2015. Tekst: Markus 16,1-8. Påskedag er dagen hvor vi kan slippe tøjlerne og springe ud i glæde over at det umulige er sket. Lade troen springe ud som blomsten,

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12,1-16 Salmer: 176 Se hvor nu 179 Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig 200. 1 Jesus er mit liv i live 59 Jesus os I år kan man palmesøndag vælge mellem

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet.

16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet. 1 16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet. Jesus opvakte Lazarus fra de døde fordi han elskede

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden.

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden. Prædiken til 16. Søndag efter trinitatis 2016, Vor Frue Kirke - Københavns Domkirke Stine Munch I tirsdags på personalemødet besluttede vi, at drengekoret skulle stå nede i koret i dag. Så kan vi både

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

5. søndag efter trinitatis 26. juni 2016

5. søndag efter trinitatis 26. juni 2016 Kl. 10.00 Burkal Sognehus Kl. 14.00 Tinglev Kirke Tema: Bekendelse - fornægtelse Salmer: 318, (398,) 332; 54, 345 Evangelium: Matt. 16,13-26 I dagens tekst har vi vi den ældste kristne trosbekendelse:

Læs mere

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus Prædiken til 5. april 2014 ved Brian Christensen. Lemvig Bykirke 10.30 Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus v1

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 Sangblad med opstandelsesbillede af Carl Bloch Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10

Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10 Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10 Salmer: 408 218 236 --- 224 439 247 234 Læsninger: Sl 118,19-29; 1. Kor 5,7-8; Mark 16,1-8 Påskemorgen er opstandelse, op at stå, åbne døre, håb,

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Påskedag. Salmevalg. Påskeblomst, hvad vil du her? Krist stod op af døde Som året går Herren af søvne opvågned, opsprang Som forårssolen morgenrød

Påskedag. Salmevalg. Påskeblomst, hvad vil du her? Krist stod op af døde Som året går Herren af søvne opvågned, opsprang Som forårssolen morgenrød Påskedag Salmevalg Påskeblomst, hvad vil du her? Krist stod op af døde Som året går Herren af søvne opvågned, opsprang Som forårssolen morgenrød Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus Da

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

MED HÅBET SOM FORTEGN

MED HÅBET SOM FORTEGN Luk 24,13-35 s.1 Prædiken af Morten Munch 2. påskedag / 6. april 2015 Tekst: Luk 24,13-35 MED HÅBET SOM FORTEGN Uindfriede forhåbninger Vi havde håbet..., sådan siger de to vandrere. Vi kan alle færdiggøre

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

PÅ DYBT VAND. Prædiken af Morten Munch 5. s. e. trin. / d. 30. juni 2013 Tekst: Luk 5,1-11

PÅ DYBT VAND. Prædiken af Morten Munch 5. s. e. trin. / d. 30. juni 2013 Tekst: Luk 5,1-11 Luk 5,1-11, s.1 Prædiken af Morten Munch 5. s. e. trin. / d. 30. juni 2013 Tekst: Luk 5,1-11 PÅ DYBT VAND Jesus i Peters båd Der er en skubben og en masen. Alle vil gerne tæt på. Vi er ikke til koncert

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække

Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 5. april 2015 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække Salmer. DDS 224 Stat op, min sjæl, i morgengry Dåb DDS 234 Som forårssolen morgenrød - - -

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Palmesøndag. Salmevalg

Palmesøndag. Salmevalg Palmesøndag Salmevalg 15: Op al den ting 176: Se, hvor nu Jesus træder 36: Befal du dine veje 241: Tag det sorte kors fra graven 754: Se, nu stiger solen Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da Elisabeth var

Læs mere

Forord. Thomas Kristensen

Forord. Thomas Kristensen Forord Der blev stor opstandelse i Jerusalem, da Jesus opstod. Han var virkelig Kristus, Guds Søn! Disciplene glædede sig. Men alligevel var de bange og holdt sig inden døre. Hvordan skulle de dog få dette

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234 1 2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: 241 434, 218, 236, 230, 233, 234 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

I den salme, vi skal synge efter prædikenen er der et vers, der handler om den fortælling, vi netop har hørt:

I den salme, vi skal synge efter prædikenen er der et vers, der handler om den fortælling, vi netop har hørt: Es 43,10-12, ApG 2,22-28, Joh 21,15-19 Salmer: 235 Verdens igenfødelse 238 Der er så sandt (Mel. Gør døren høj) 241 Tag det sorte kors (mel. Lasse lunderskov) 249 Hvad er det at møde 438 Hellig 477Som

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag

Prædiken til 2. pinsedag Prædiken til 2. pinsedag Salmer Indgangssalme: DDS 299: Ånd over ånder Salme mellem læsninger: DDS 294: Talsmand, som på jorderige Salme før prædikenen: DDS 292: Kærligheds og sandheds Ånd! Salme efter

Læs mere

Påskemorgen. Liturgi. Velkommen og intro... *** Markus 16: 1-3. Der er nu tid til stilhed og bøn til det tidspunkt, hvor solen står op...

Påskemorgen. Liturgi. Velkommen og intro... *** Markus 16: 1-3. Der er nu tid til stilhed og bøn til det tidspunkt, hvor solen står op... Påskemorgen Liturgi Velkommen og intro... *** Markus 16: 1-3 Der er nu tid til stilhed og bøn til det tidspunkt, hvor solen står op... STILHED Jesus Kristus er verdens lys *Et lys som intet mørke kan udslukke

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Fyldt af glæde Salmer: 250, 259, 252; 257, 251 Evangelium: Luk. 24,46-53 Da verdens første astronaut, russeren Jurij Gagarin, i 1961 blev den første mand i rummet i Vostok

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 725 Det dufter lysegrønt 435 Aleneste Gud 493 Gud Herren så til jorden ned 11 Nu takker alle Gud Den intense

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Påskedag Salmevalg Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Påskedag Salmevalg Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus Påskedag Salmevalg 403: Denne er dagen 218: Krist stod op af døde 236: Påskeblomst, hvad vil du her 223: Herren af søvne opvågned, opsprang 234: Som forårssolen morgenrød Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt. Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 1 Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 Åbningshilsen Trinitatis søndag, Hellig Trefoldigheds Fest. En søndag, hvor vi fejrer GUD, glæder

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Prædiken påskedag, 2016.

Prædiken påskedag, 2016. Prædiken påskedag, 2016. Salmer: Indgangssalme: DDS 408: Nu ringer alle klokker mod sky Salme mellem læsningerne: DDS 234: Som forårssolen morgenrød Salme før prædikenen: DDS 218: Krist stod op af døde

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere