79 Opstandelsens. Kritisk forum. Kritisk forum. fortolkningshistorie ANIS. Kritisk forum 79/2000 Opstandelsens fortolkningshistorie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "79 Opstandelsens. Kritisk forum. Kritisk forum. fortolkningshistorie ANIS. Kritisk forum 79/2000 Opstandelsens fortolkningshistorie"

Transkript

1 Kritisk forum for praktisk teologi Tema: Opstan delsens fortolkningshistorie Forord 3 Elof Westergaard Opstandelsens geografi 5 Sanne Thøisen Et sted i nattens indre bliver sent til tidligt. Om opstandelsesprædikener»efter Bultmann«20 Kritisk forum 79/2000 Opstandelsens fortolkningshistorie Kritisk forum for praktisk teologi Kirsten Nielsen Opstandelsens legemlighed i lyset af Gammel Testamente 46 Eva Meile Opstandelsessalmer 64 Kirsten M. Andersen Han er ikke her, han er opstanden. Opstandelsen på film 74 Lisbeth Smedegaard Andersen Påske 89 Arne Haugen Sørensen Opstandelsen som motiv 94 Marts 2000 ANIS Frederiksberg Allé 10A 1820 Frederiksberg C Tlf Opstandelsens fortolkningshistorie

2 Kritisk forum for praktisk teologi 79/2000 Tema: Opstandelsens fortolkningshistorie

3 Indhold Forord 3 Elof Westergaard Opstandelsens geografi 5 Sanne Thøisen Et sted i nattens indre bliver sent til tidligt. Om opstandelsesprædikener»efter Bultmann«20 Kirsten Nielsen Opstandelsens legemlighed i lyset af Gammel Testamente 46 Eva Meile Opstandelsessalmer 64 Kirsten M. Andersen Han er ikke her, han er opstanden. Opstandelsen på film 74 Lisbeth Smedegaard Andersen Påske 89 Arne Haugen Sørensen Opstandelsen som motiv 94

4 Forord Forord O pstandelse er et underligt magisk ord, som man vist ofte slår om sig med i afmagt for at værge sig mod døden. Sådan fører biskop Helge Skov på sin generations vegne en redelig og nøgtern tale, når han i sin påskeprædiken rammer vore selvskabte forestillinger om opstandelsen og renser tavlen med en advarsel mod forventningen om, at der kan føres noget som helst advokatur for opstandelsen. Prædikanten må holde sig til den sag, som er hans; at forkynde evangeliet om Jesus, som stod op af graven. Påsken er en trompet, en fanfare. Og det er ikke prædikantens opgave påskemorgen at føre Jesu sag igennem til sejr. På den anden side er opgøret med alle mulige forestillinger om opstandelsen ført så radikalt igennem, at opgøret i dag virker mindst lige så besværgende som de opstandelsesbilleder, man tidligere værgede for sig med. Opstandelsestroen er altid forkyndt opstandelse og dermed også en forsøgt formidlet opstandelse. I dag består opgaven i at skyde billeder ind mellem påskemorgens tomme grav og den nøgterne eksistensteologis frontale uformidlethed. I en tid, som igen har brug for billeder at forstå sig selv i, er det ikke tilstrækkeligt at sige ordet. Vi må sige noget mere. Kritisk forum forsøger denne gang at pejle opstandelsens udtryk, hvor disse ikke længere kan holdes nede i musik, film og anden kunstnerisk skaben, digtning og prædikenkunst. Jette Marie Bundgaard-Nielsen, Jesper Stange og Elof Westergaard 3

5 Forord 4

6 Opstandelsens geografi Elof Westergaard Opstandelsens geografi Mens det længe har været stadigt vanskeligere at finde tidens ord og billeder for opstandelsen, er det blevet legitimt at vende sig mod traditionen. På den måde kan man samtidig vende blikket væk fra den tomme grav og mørket for at tildele opstandelsen sine gamle præpositioner. De genfindes så forskellige steder som i film, elfenbensarbejder, bibelillustrationer og frescoer. Nok er Kristus fraværende ved graven, men han er nærværende i verden. Det kan både ses og siges. Hvordan skildre Jesu opstandelse? I det 20. århundrede stillede man sig tættere på graven, når opstandelsen skulle forkyndes og billedliggøres. Vendt med blikket mod graven forekom tidligere tiders billeder utroværdige og gammeldags, en slags religiøse skønmalerier eller dekorationer. J. Skovgaards opstandne og forklarede slægter med den opstandne Jesus i spidsen på vej op og ind i Guds rige, i Viborg Domkirke, en udsmykning fra begyndelsen af det 20. århundrede, kunne ikke længere så ligefremt tale til sindet. De var slutbilleder på en epoke. Disse opstandne i hvide gevandter gik en anden vej. De billeder, der kom efter, koncentrerede i stedet vort blik ind i og ned i sortheden, for om muligt bag gravens mørke og langfredags nat at spore lidt lys, en sprække, en form eller et ord i mørket. 1 Gravens tomhed buldrede mest. Men det blev derved også stadigt vanskeligere at finde ord og billeder for opstandelsen, håbet og forventningen. I de sidste årtier er der imidlertid sket en svag vending. Det er blevet mere legitimt igen at vende sig mod traditionen, og det med en ny åbenhed. Ikke for at imitere det gamle, være ikonmalere over gamle skabeloner og former, nedskrevne traditionsbundne manualer for, 5

7 Elof Westergaard hvordan et billede retteligt males, eller for at postulere en autenticitet i det udtryk, som ikke længere kan ramme; men ved at åbne tidsposens gemmer med dens mange kendte eller glemte udfordrende former, lag og spor gives nye muligheder for f.eks. at skabe større rum omkring opstandelsen, så blikket eller måske rettere synsfeltet kan udvides til mere end et kig ind i den tomme grav. Fortidens billeder kan endvidere være med til at afsløre, hvordan de gamle også havde deres kvaler med at afbillede opstandelsen, hvordan det ikke kun var et 20. århundredes problem. Ligesom afståelsen fra at skildre Jesu opstandelse i det 20. århundrede hænger sammen med det tidehverv, der gjorde op med et idealiseret forklaret Jesusbillede, var de kristologiske diskussioner i kirkens første århundreder medvirkende til, at opstandelsesbilledet først forholdsvist sent fandt sine udtryk. I de første århundreder var man meget tilbageholdende med at skildre Jesu opstandelse, for hvordan skildre det, som end ingen af disciplene og kvinderne så ved graven påskemorgen? I stedet søgte man mere symbolske former såsom fugl Føniks og det sejrende krucifiks, eller man skildrede Jesu opstandelse gennem personer og scener, der forjættede dem så som Jonas i hvalen og opvækkelsen af Lazarus. Når der siden blev skabt billeder, hvor Jesus selv sås som opstanden, var det ofte billeder, hvor dogmatikkens kristologiske og soteriologiske overvejelser havde sat sig spor i tegning og komposition. Gennem en række billeder valgt ikke tilfældigt, men con amore, skal blikket vendes væk fra den tomme grav og mørket der. Det skal dreje sig om at finde flere af de præpositioner frem, der er knyttet til opstandelsen. Opstandelsen er ikke kun en bevægelse, der får mennesket til at se ind i graven og se på den og på stenen. Porten er lukket op. Jesus er ikke i graven, men er stået op og er gået forud for. Opstandelsen åbner landskabet og gør verden ny. I»Mit navn er Ingen, og Ingen kaldte mig bestandigt både min fader og min moder og samtlige venner tillige«(odysse, IX,366-67).»Af jorden er du taget, ja støv er du, og til støv skal du vende tilbage«(1 Mos 3,19). 6

8 Opstandelsens geografi Sort nat med ingen ombord På Donau sejler et stort skib. Ingen besætning ses ombord. Skibet krydser i natten grænsen mellem flere lande. Lysprojektørerne fra grænsekontrollen gennemskærer natten med sin lyskegle og stemmer høres. Grænsevagter på forskellige sprog spørger:»er der passagerer ombord?«den usynlige besætning svarer:»ingen«, hvad imidlertid er en dobbelt løgn. For ombord er en græsk filminstruktør på jagt efter de første filmruller taget på Balkan og en kæmpemæssig statue af Lenin, solgt efter sammenbruddet i øst til en tysk forretningsmand. Her rejser en filminstruktør på jagt efter et oprindeligt blik og en ideologisk historisk person afmytologiseret og forvandlet til markedsøkonomisk vare og kitch. I grænselandet i natten bliver de begge til»ingen«. Projektørerne slukkes igen, og natten er sort. Hvid tåge Senere i Sarajevo. Filminstruktøren er kommet til den krigsramte by midt under borgerkrigen, i begyndelsen af halvfemserne, og han har fundet ham, som har opbevaret de gamle ellers glemte filmruller. Også han er samler af tabte blikke. Men denne mand har hidtil ikke kunnet fremkalde filmene, men han forsøger nu igen, ansporet af den tilrejsendes ildhu og lange søgen. Og det lykkes. Mens de gamle fremkaldte film venter på at kunne fremvises holder de to mænd fri sammen med den sidstes familie og resten af byen. For det er blevet tåge, og tåge betyder våbenhvile og pause fra borgerkrigens gru. I tågen forsøger byen at leve sit gamle liv, der spilles skuespil, der foretages begravelser af de døde og gås ture langs floden. Men tågen viser sig også at være farlig, den kan udviske mere end den allerede gør. Hele familien, filminstruktøren følges med, dræbes i tågen af usynlige, men meget håndfaste fjender, hvis stemmer og pistolskud høres.»jeg sender dig tilbage til din skaber«, siger en af voldsmændene. Skuddene og flodens strøm høres, og billedet er hvidt, tågehvidt. Skibet sejler om natten på floden med den græske filminstruktør og Leninskulpturen, med»ingen«ombord. Drabene sker i tågen og i sneen ved floden. Disse to scener viser en bevægelse ind i natten og ud i floden. Hvidhedens og sorthedens tohuwabohu. Mørket, vandet, tågen og sneen fylder og dækker i disse billeder fra Theo Angelopopoulos langsomme og dvælende film, Odeusseus 7

9 Elof Westergaard Blik. 2 I filmen bevæger vi os i et rum, der hele tiden tenderer mod det forskelsløse og flydende, hvor ingen er ombord og livet gøres til intet. Savnet er opstandelsen til at sætte mærker i landskabet, til at definere et rum og til igen og igen at sprænge det forskelsløse. Opstandelse som et rids i eller som en streg, en tegning på det blanke papir; som noget rejst over en tildækket jord, som en sol, der kan trænge gennem den tætteste tåge, smelte sneen og skubbe den sorte nats forhæng og slør tilside. II»Denne grav er ikke længere en grav, men er så sandelig Guds hus«(romanos).»...da han åbnede bogen, fandt han det sted, hvor der stod skrevet...«(luk 4,17).»Opløft jeres øjne og se, at markerne er hvide til høsten«(joh 4,35). Guds hus som en grav På billedet herover er Kristus er ikke længere i graven, kun linnedklædet ligger tilbage. Graven er afbilledet med delvist åbne porte. På hver side af graven står en kvinde og en soldat. De to soldater vender 8

10 Opstandelsens geografi deres ansigter bort fra graven. Kvinderne derimod betragter den tomme grav. De holder hver en hånd op foran deres hage og kind, står både eftertænksomme og fulde af forundring over det, de ser. De kan ikke slippe den tomme grav. Denne stærke focus på graven påskemorgen findes allerede i denne, en af de ældste fremstillinger af Jesu opstandelse, et elfenbensarbejde fra det femte århundrede, som idag findes på British Museum. Relieffet er en del af fire elfenbensarbejder, der fortæller Jesu lidelseshistorie fra Pilatus, der vasker sine hænder, til Thomas, der rører den opstandne. I de første århundreder e.kr. afstod man fra, ligesom i evangeliernes beretninger, at skildre Jesus selv i opstandelsesøjeblikket. 3 I stedet afbillededes de fortællemæssige scener fra evangeliernes beretninger om kvinderne, der kom til Jesu grav påskemorgen for at salve den døde (Mark 16,1; Luk 24,1) eller kvinderne, som Jesus kom i møde og hilste (Matt 28,9). Der blev focuseret på vidnerne ved graven, som i relieffet kvinderne, der ser ind i graven, samt på tilsynekomstberetningerne, f.eks. på disciplen Thomas, der fik lov til at røre Jesus og dermed få vished for, at Jesus var opstanden fra de døde. Den ene portdør ind til graven er i relieffet åben, mens den anden kun står på klem. Portdøren ind til graven er udsmykket, og dens udsmykning kan delvist tydes. I den højre portdørs midte ses et løvehoved. Dette hoved fungerer som en slags dørhåndtag. Under det sidder en person, som jeg ikke kan identificere. Men over dette løvehoved er til gengæld en scene fra Jesu liv afbilledet, tydeligvis Jesu opvækkelse af den døde Lazarus. Dette motiv, netop på porten ind til den tomme grav, kaster lys såvel ind i som ud af graven: Lazarus opvækkelse forjætter Jesu egen opstandelse fra de døde. Som Jesus kaldte Lazarus ud af døden, er han påskemorgen selv oprejst af de døde, hvorfor graven er tom. Samtidigt kaster Lazarusberetningen på portdøren også lys ud på betragteren og varsler her de dødes opstandelse. Hvor den tomme grav peger på, at Jesus stod op fra de døde på tredjedagen, kaldes Lazarus først ud på fjerdedagen. Kvinderne møder således andet end den tomme grav, idet de ser ind i den. På portdøren findes beretninger fra Jesu liv, som skildrer Guds vilje til at oprejse det faldne menneske, beretninger, som ikke giver mere bevis, men mere sprog og fortælling. Mellem kvinderne som betragtere og graven med de hvide klæder står denne port med dens fortællinger, ansigter og personer. En verden af fortælling, af 9

11 Elof Westergaard blikke af tid og rum, skyder sig ind imellem gravens tomhed og os som betragtere. Den tomme grav er desuden ikke længere kun en grav. Som en af østkirkens største poeter Romanos lader disciplen Peter sige:»...den er så sandelig Guds hus«. 4 Stedet er ikke længere kun en grav for døde eller blot et hvilested for den sovende. Som englestigen slog bro mellem himmel og jord og viste Guds hus for Jakob, således sker det også påskemorgen. Det er derfor ikke tilfældigt, at den tomme grav i det gamle elfenbensarbejde hverken er afbilledet som et hul i jorden eller som en nyudhugget sprække ind i klippen, men derimod fremstår som en bygning, hvorover et tårn rejser sig. Måske er det gravkirken i Jerusalem, i alt fald en kirke, hvis ene fløjdør er helt lukket op og den anden står på klem. Det er ikke stenen, som er væltet fra graven påskemorgen, men det er porten, der lukkes op til det rum, hvor Jesu opstandelse og de dødes opstandelse forkyndes. 10

12 Opstandelsens geografi Opstandelsen som bladvender På billedet på foregående side ses to kvinder i billedets venstre side komme til graven påskemorgen. 5 De bærer myrra til at salve den døde (Luk 24,1). Den forreste kvinde, Maria, er i samtale med englen, der sidder på stenen foran graven. I billedets højre side ses den opstandne selv tale og hilse på kvinderne (Matt 28,9). I midten af billedet er graven, og ved graven ses soldater. Dette billede af graven er det nærmeste vi kommer en dramatisk fremstilling af Jesu opstandelse. For ud af graven ses udadgående streger og linier, der illustrerer og angiver lys og kraft. Det er som om graven er ved at eksplodere, hvad tydeligvis ryster soldaterne, der står på vagt. I en syrisk evangelietekst, Rabula Kodeks, som idag findes på et bibliotek i Firenze, er der i indledningen til teksten en række illustrationer. Manuskriptet er skrevet af en munk ved navn Rabula i 586 e.kr. i klosteret Zagba i Mesopotamien. De fleste af billederne i manuskriptet er små illustrationer i marginen af indholdsfortegnelsen. Men nogle af de centrale scener fra Jesu liv har dog fået større og mere plads, heriblandt billedet af Jesu korsfæstelse og den ovenfor skildrede fremstilling af Jesu opstandelse. Korsfæstelsen og opstandelsen deler en hel side. Ses billedernes komposition i deres helhed på siden, er graven placeret lige under Jesu kors. Der er derved skabt sammenhæng og forbindelse mellem Jesu død og opstandelse, mellem de to stærke symboler: korset og graven. Jesus har på korset åbne øjne. Rabula ville ikke skildre Guds søn som død, men som levende. Alligevel er den opstandne ikke selv på vej op af graven. Her afstår Rabula, og skildrer kun med hvilken kraft og lys stenen væltes fra. Først i mødet med vidnerne, hvor Jesus hilser på dem, dukker den opstandne selv op. Graven er åben som i elfenbensarbejdet på British Museum. Lysstregerne fra graven peger imidlertid ikke ind i graven. Tværtimod angiver de en bevægelse udad mod iagttageren og læseren og ikke mindst ud i mod billedets højre side, hvor den opstandne selv står. Lysstrålernes strøm fortsætter ud i Jesu højre hånd og danner der en bue med den hilsen og velsignelse, der lyses over de to kvinder, han går i møde. Og denne bevægelse fortsætter og kan følges endnu videre. Med den opstandnes højre hånd løftet til hilsen og med velsignelse angives en retning om på næste side i manuskriptet. Graven og den opstandne er bladvendere. Opstandelsen åbner bogen. 11

13 Elof Westergaard Englen fra Milesewa Der findes blikke, der prenter sig ind i een: Marias øjne i bebudelsesbilledet i klosterkirken i Daphni, Kristi ansigt i opstandelsesbilledet i Chora og endelig englen med det klassiske ansigt fra Milesewa. Sidstnævnte engel er den mest fremtrædende figur i et opstandelsesbillede, en fresko fra det 13. århundrede i den serbiske klosterkirke Milesewa (se herover). 6 Med en gul, oprindelig forgyldt, baggrund sidder eller nærmest troner denne engel i hvide draperede klæder på en stor kasseformet rektangulær marmoreret blok med blikket vendt ud mod betragteren i kirken. Englen sidder som angivet i Markusevangeliets beretning til højre for graven. Og med sin venstre hånd peger den ind i graven, en lille bygning med en sortgitret indgang. Derinde ses linnedklædet. 12

14 Opstandelsens geografi Modsat graven, på den anden side af englen, ses to kvinder forsigtigt nærme sig. Englens hånd viser dem vej og dens udspredte ene vinge understreger bevægelsen henimod graven. Englen er her det vidne, der på en og samme gang fjerner frygten, fortæller dem, hvad der er sket og kalder dem til graven:»kom og se stedet, hvor han lå«(matt 28,6). Englen sidder solidt plantet på stenen, selvom dens fødder ikke rører jorden og den med sin ene hånd peger væk fra sig selv. Denne tyngde understreges af den stoflige virkning og modelleringen af englens krop og tegning.»jeg er en slave af den, som har boet i graven«illusterer den med sin bundethed til stenen og sin opgave som budbringer. Englen træder desto tydeligere frem set i kontrast til de soldater, der sidder og sover under den og graven. Disse soldater læner sig op mod hinanden eller støtter sig mod deres skjolde. Kun en enkelt ser op mod englen. Resten sover. På foranledning af ypperstepræsternes og farisæernes advarsel lod Pontius Pilatus soldater holde vagt foran Jesu grav (Matt 27,62-66). De så, som soldaten der vender blikket opad, graven tom, men blev snart bestukket til at sige noget andet: at Jesu lig blev stjålet, mens de sov (Matt 28,3). Den ene vågne soldat og de mange sovende illustrerer denne beretning. En anden tradition lader det i højere grad være Jesu opstandelse med dens eksplosive kraft, sådan som det blev skildret i Rabula Codeks, der slår vagterne til side og gør dem som døde. I billedet i Milesewa, i dets komposition, er de sovende soldater i alt fald mere end illustration af en bibelsk perikope. Disse sovende, næsten som døde, er modbilleder til englen med de åbne øjne. Som englens baggrund er gul og forgyldt er deres mørk. Modsætningen i billedet står mellem englens gode budskab og soldaternes falske, en modsætning dybest set mellem liv/opstandelse og død. Englen i Milesewa peger med sin arm, hånd og vinge ind i graven. Men med sit blik kigger den ud på os som betragtere. I dette frontale blik lyder andre engleord af påskemorgen:»hvorfor leder I efter levende blandt de døde«(luk 24,5)»Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå«(matt 28,5-7). Det frontale engleblik peger ud i kirkens rum, ud i Galilæa, hvor den opstandne er gået forud. Og englens hvide udspredte vinge angiver nu ikke blot en bevægelse ind i graven, men også som blikket en retning ud af billedet. En vej ud og væk fra graven ud imod Galilæa, ud i verden. 13

15 Elof Westergaard 14

16 Opstandelsens geografi III»Vi skal opstå fra de døde.«(græsk, Grundtvig)»Øst og vest og syd og nord/ild og vand, luft og jord/ synger påskesalmer«, (Grundtvig).»tag mig på din tunge ligesom en oliegren«(romanos). Anastasis Jesus med naglemærker på fødder og hænder træder på den personificerede Hades og djævel (billedet på foregående side). Med den ene hånd stødes korset ned i denne, mens Jesus med den anden hånd rækker ud og med stor styrke griber fat i Adams slappe hånd, for at trække ham og Eva op fra gravene. Dødsrigets porte og dets fængsels låse ligger spredte i mørket. Gravene er åbne. Dødsrigets magt er brudt. Dog ses Hades stædigt holde fast om Adams fod. Til højre bag den opstandne Jesus står blandt en menneskegruppe i forreste række Johannes Døberen med ansigtet vendt frontalt ud imod betragteren. Han kom til Dødsriget før Jesus, nu med hovedet atter på plads og en bogrulle i hånden, forkynder han Jesu komme og forestående opstandelse fra de døde. Til venstre bag Adam og Eva ses endnu en flok, hvor de to forreste er Kong David og Kong Salomon. Også de hører til de forlængst døde, men samtidigt er de vidner om det, der sker mellem langfredag og påskemorgen. I dem forbindes gammelt med nyt, Adam med Kristus, forjættelserne med opfyldelsen. I østkirken udvikledes i mellembyzantinsk tid dette billede kaldet Anastasis. I den orthodokse kirke er det stadigt det vigtigste påskebillede og har plads blandt de mest centrale festdagsikoner. Anastasis billedet bygger ikke på en bestemt evangelieberetning. Men motivet er udsprunget og inspireret af en lang række traditioner, ikke mindst bibelske citater udfoldet i tidlige homiletiske og hymnologiske arbejder. 7 Eksemplet her fremdraget er fra klosterkirken i Daphni, beliggende i en forstad til Athen, en mosaik fra det 12. århundrede. Der findes mere dramatiske fremstillinger af dette motiv end det i Daphni. Men båret af klassiske idealer, med formfuldhed og ro i komposition og tegning, hører mosaikken til blandt de smukkeste fremstillinger af opstandelsen. Efter min opfattelse i særlig grad på grund af den udtrykte dialog i billedet mellem Jesus, Adam og Eva. I det orthodokse opstandelsesbillede, også det i Daphni, får Jesu opstandelse i forhold til tidligere tiders fremstillinger et særligt dra- 15

17 Elof Westergaard matisk fortællende udtryk. Det skyldes ikke mindst, at Jesus selv optræder og er tilstede på den meget kraftfulde måde. Jesu egen tilstedeværelse og det handlingsorienterede element i kompositionen har imidlertid ikke vundet plads på bekostning af de bibelske, dogmatiske og teologiske overvejelser, der hidtil havde gjort, at man havde givet afkald på at skildre Jesus selv. For ved at lægge scenen tilbage før påskemorgen, i langfredags og påskelørdags nat, er Jesus stadigvæk under jorden, hans opstandelse ikke fuldt ud synliggjort, selvom det er tydeligt, at hans vej er vejen opad, en opstandelse af de døde. Anastasisbilledet ejer desuden en betydningsfuld dobbelthed, som allerede er anslået i dens titel Anastasis. Ordet kan oversættes såvel aktivt som passivt. Opstandelse som henholdsvis det at stå op og som det at blive oprejst. Denne dobbelthed er central også i billedet: Jesus står op fra de døde. Og vi mennesker personificeret ved Adam og Eva bliver oprejst af Kristus fra de døde. Kristologi og soteriologi samles og fortættes i dette ene billede. Anastasisbilledet foregår mellem langfredag og påskemorgen. Her møder vi en frelsesbevidsthed under et eskatologisk perspektiv. En dyb fornemmelse for, at Jesus nu virkelig griber fat i den gamle Adam, men samtidig, selvom dødsriget er bagbundet og besejret, holder den stadigt og stædigt, som det ses i Daphni, fast i menneskets hæl og forsøger at trække det ned. Den stærkeste bevægelse går imidlertid opad, understreger, at billedet ikke er en helvedsnedfart, men en opstandelse. Billedet i Daphni viser ikke først og fremmest helvedet og underverdenen. De er besejret, fylder højest billedets nederste tredjedel. Med centrum i Jesus og korset ser vi i stedet et gyldent rum af himmel og Gudsrige: hele den rene guldgrund rejse sig over dødsriget. Denne vældige guldgrund peger på opstandelsens rum. Et sted, på en gang ovenover og samtidigt lige her, hvor vi står i billedet og er på jord. Opstandelsens geografi Den rumlige forestilling om himlen som et andet sted er i dag forlængst som et skydække forsvundet, men opstandelsen har imidlertid stadig sin geografi. Den italienske maler Duccio skabte til katedralen i Sienna i 1308 en altertavle, hvori indgår en lang række små fortællende billeder. Her skildres ikke blot Jesu opstandelse, men netop også en række sce- 16

18 Opstandelsens geografi ner med Jesu tilsynekomst som opstanden for disciplene og andre. Her er skildret mødet i haven, på vejen, inde i byen indendøre, udenfor ved Tiberias sø og på bjerget. Englen ved graven sendte kvinderne og disciplene fra graven til Galilæa. Og selvom evangelisterne undlod at skildre Jesus selv med sejrsfane i hånden på vej op af graven, angiver de mange forskellige mødesteder, hvor Jesus blev set igen, opstandelsens rum: I haven viste han sig for Maria Magdalene. På vejen til Emmaus for de to disciple. De genkendte ham dog først indenfor i huset, da han brød brødet. I Jerusalem også indendøre på ugens første dag dukkede han op for disciplene og siden for den tvivlende Thomas. Og i Galilæa viste han sig ved Tiberias sø. Jesus viste sig ude som inde, på vejen og i huset, i Jerusalem og i Galilæa, ved søen, bjerget og bordet. Der hvor han havde været i live dukkede han stort set op igen. Alle disse beretninger og Jesu tilsynekomst og fremstillingerne heraf beviser ikke noget som helst, men de tydeliggør, hvor fraværende Jesus er ved graven, og hvor nærværende han er i verden. Opstandelsens bevægelse er en bevægelse opad fra sort til guld som i anastasisfremstillingen. Men det er samtidigt også en bevægelse fra nat, grav, flod og mørke til en verden med himmel, sø, land, stue og strandbred. Blikkets gensyn Den græske filminstruktør, hovedpersonen i Odeusseus Blik fortæller tidligt i filmen, hvordan han en dag opdagede, at han havde mistet sit eget blik. De billeder, han tog, viste sig ved fremkaldelsen kun at være tomme billeder og sorte firkanter. Han så kun ind i et mørke, en grav og drog derfor ud for at finde noget oprindeligt, et tabt blik. Efter drabene ved floden vandrer han gennem Sarajevo i tågen tilbage til de film, der nu er klar til fremvisning. Filmene sættes på, spolen løber og forventningen er stor til de billeder, der skal komme. Vi får imidlertid kun lyset fra pæren at se, derpå vendes focus. Vi får ikke lov til at se den gamle film, i stedet vendes blikket mod filminstruktøren, filmens hovedperson. Han, som har mistet sit blik, bliver selv filmens sidste billede, og han får det sidste ord:»when I return - it will be with another mans clothes - another mans - My coming will be unexpected. If you look at me unbelieving and say.»you are not he«i will show you signs, and you 17

19 Elof Westergaard will believe me - I will tell you about the lemontree in your garden, the corner window that fetch in the moonlight and the signs of a body, signs of love. And as we climb trembling to our room between one embrace and the next, between lovers calls, I will tell you about the journey, all the night along and then all the nights to come between one embrace and the next, between lovers calls the whole humane adventure, the story that never ends«. I de fremdragne opstandelsesbilleder mødes vi også ofte af blikke der ser direkte ud mod betragteren: Englen i Milesewa, Johannes Døberen i Daphni. De ikke blot vidner om opstandelsen og livet, men fortæller også, at opstandelse er at bære livet videre. Og Jesus selv, når han ses, så peger han om på den næste side, op af dødsriget eller ses i Galilæa til gensyn, møde og nærvær. Opstandelsens rum lukker sig således aldrig om en grav. Budskabet skal bæres af den enkelte, ud og videre for at deles. Som Romanos lader Jesus selv sige:»tag mig på tungen som en oliegren. Bring det gode budskab til Noahs efterkommere, at døden er ophørt og at han er blevet oprejst, han, som skænker opstandelsen til de fortabte«. Noter 1. Vedrørende problemerne ved at skildre opstandelsen idag samt forsøgene på det i nyere dansk kirkekunst se Lisbeth Smedegaard Andersens Mytens forladte huse, Dansk Kirkekunst efter 1945, Kbh I øvrigt er det i den forbindelse værd at lade sig konfrontere med og inspirere af Poul Erik Tøjners interviewbog Hein Heinsen, Kbh Angelopopolus, Theo Odeusues Blik, Kartsonis, A.D. Anastasis. The Making of an Image, Princeton University Press, 1986; Lange, R. Die Auferstehung, Recklinghausen Verset er ligesom artiklens slutvers fra en af Romanos kontakier om Jesu opstandelse. Den findes i en god engelsk oversættelse i On the life of Christ, Kontakia, Harper Collins Publishers,

20 Opstandelsens geografi 5. Kartsonis 1986, s. 20ff.; Grabar. A. Christian Iconography, Princeton Grabar, A. Mittelalterliche Kunst Osteuropas, 1968; Muller, P.J. Famous Frescoes, Jugoslovenska Revija, Belgrade, Mere udførligt om billedets historie, tekstmæssige og billedmæssige baggrunde og udvikling se Kartsonis (note 3). Elof Westergaard, sognepræst Græmvej 2 Husby 6990 Ulfborg 19

21 Sanne Thøisen Et sted i nattens indre bliver sent til tidligt Om opstandelsesprædikener efter Bultmann Arven fra det bultmannske projekt er en stadig betoning af opstandelsens præsentisk eskatologiske betydning. Dog ikke længere i polemik mod en gensynsforventning, men i en pointeret fremhævelse af, hvordan fortælling og mytisk sprog udvider den bultmannske tale om øjeblik og afgørelse i retninger, der inddrager erfaringsdimensioner. Tidehverv»Det er meget almindeligt, at man opfatter opstandelsesbudskabet som noget, der ikke angår vort liv her og nu, vort liv i denne verden, men bare taler om et andet liv engang efter døden. Men intet kan være mere forkert. Det er netop nu, det er netop dette liv, det gælder. Evangeliet forkynder Guds dom over vort liv i dets vantro og selvtilstrækkelighed og kalder det for død og tomhed, og evangeliet forkynder os livet som Guds gave, tilsiger os det som opstandelsens sejr over os og vor død. Det gamle liv har vi fra os selv, i os selv og som vort eget. Det nye liv har vi fra Gud i Guds ord og som Guds gave... Evangeliet forandrer ikke noget, men forandrer alt, det er jo alt at blive forandret, når Gud giver os at leve i tro og håb. Så behøver vi ikke at lyve os fra vantro og frygt når vi bekender det for Gud, rejser Gud som et opstandelsens under troen på deres sted og fratager dem al magt over os og ret til os.«1 20

22 Et sted i nattens indre bliver sent til tidligt Ordene og stilen er umiskendeligt K. Olesen Larsens. Teologien deri er et markant udtryk for den danske tidehvervske variant af den dialektiske teologi. Den havde i virkeligheden en forholdsvis kort levetid i sin oprindelige skikkelse, som var udsprunget af og formet som et opgør med på én gang liberalteologien og vækkelseskristendommen, sådan som Tidehvervs initiativtagere kendte den fra deres bagland og fra den kristelige studenterbevægelse. Karl Barths tidlige teologi havde tjent det formål at være med til at løbe opgøret i gang, men levede videre i andre kirkelige kredse. 2 Det blev Rudolf Bultmanns teologi, der fik den afgørende indflydelse på de tidehvervske og tidehvervskgrundtvigske prædikener fra 40-erne, 50-erne og 60-erne. Bultmann var en kær gæst hos Tidehverv i flere omgange og adskillige danske teologer tog på studieophold hos mesteren i Marburg. Koncentrerer vi os et øjeblik om formen i ovenstående citat, er det homiletisk karakteristiske, at den fortæller, hvad evangeliet gør og ikke gør. Evangeliet forkynder, det tilsiger og det forandrer, hedder det. Prædikenen handler om og taler om, hvad evangeliet gør, men selv gør den meget lidt. Stilen er på en gang postulerende og deducerende i sin koncentration om de abstrakte begreber: vantro, selvtilstrækkelighed, død, tomhed, det gamle liv, det nye liv etc. Den prædikenstil er næppe særlig udbredt længere. Når den bultmannske arv fik så stor en eftervirkning i dansk prædikentradition, skyldes det formodentlig ikke mindst den påvirkning, P.G. Lindhardts prædikenkunst har haft. For her var en prædikant, der med sin stil og personlige troværdighed fik betydelig mere gennemslagskraft end det oprindelige Tidehverv. Den landsomfattende sindsbevægelse, som Lindhardts berømte Askovforedrag om det evige liv vakte, vidner om det. Hvad Lindhardt dér sagde, var ikke andet, end hvad tidehververne med deres postulerende og patetiske retorik havde forkyndt siden begyndelsen af tyverne. Hvorom alting er, så har Bultmann spillet en stor rolle for dansk teologi og prædiken. Derfor er det også oplagt, at det er ham, der som repræsentant for modernitetens teologi, blev nævnt i opdraget til nærværende artikel om opstandelsesforkyndelse her og nu. Spørgsmålet om, hvordan der prædikes i dag kræver i virkeligheden et stykke omfattende empirisk arbejde, som her er sprunget over til fordel for en koncentration om nogle enkelte udgivne prædikensamlinger. 3 21

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 20. april 2014 Påskedag Matt. 28,1-8 Salmer: 235-400-674,1+2+7 227-218

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 20. april 2014 Påskedag Matt. 28,1-8 Salmer: 235-400-674,1+2+7 227-218 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 20. april 2014 Påskedag Matt. 28,1-8 Salmer: 235-400-674,1+2+7 227-218 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Efter sabbatten, da det

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014 Ikoner Det er blevet meget populært at male sine egne ikoner. Ikonen repræsenterer et spændende univers og rummer mulighed for at inddrage mange forskellige materialer og teknikker. Ikonen er dog ikke

Læs mere

Indtoget i Jerusalem.

Indtoget i Jerusalem. 1 Indtoget i Jerusalem. Det centrale punkt i ikonen er træet i midten. Det skiller mellem de to tydeligt afgrænsede grupper - på hver sin side af Kristus på æslet. Foran ham skarerne, der kommer ud af

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 18. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 422: Hellig,

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme Prædiken til midfaste søndag 2014, Johs. 6,24-37. For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme tidspunkt som hele historien med færøske bank skandalen. I det lille nummer

Læs mere

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar 712 Vær velkommen 397 Trods længsels smerte 125 Mit hjerte altid vanker 108 Lovet være du, Jesus Krist Denne hellige lektie skrives i femte Mosebog, 6,1-12.

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere