KAKERLAKKER GRÆSHOPPER OG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAKERLAKKER GRÆSHOPPER OG"

Transkript

1 DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 79 KNUD TH. HOLST KAKERLAKKER GRÆSHOPPER OG ØRENTVISTE XXVII MED 76 AFBILDNINGER 1 KOMMISSION HOS G-E-C GADS FORLAG KØBENHAVN 1970

2 Udgivet med støtte af Undervisningsministeriet og Carlsbergfondet Redaktion: Bent Muus KØBENHAVN - BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S

3 Forord De tre insektgrupper: kakerlakker, græshopper og ørentviste er tidligere behandlet i»danmarks Fauna«, bind 6, af Esben Petersen (1909). Efter 60 års forløb foreligger der en ændret systematik og et bedre kendskab til disse dyrs biologi og udbredelse, som berettiger udsendelsen af et nyt bind. Det gælder især inden for græshoppeordenen, hvor man, takket være den nyere teknik inden for lydforskningen, kan benytte»sangen«til at klassificere og bestemme arterne. Dette har især haft betydning inden for markgræshopperne, hvor den gamle»danmarks Fauna«ikke kan bruges til nøjagtig bestemmelse af de arter, man dengang satte ind under slægten: Stenobothrus. Desuden er flere nye arter opdaget i I vor fauna. de senere år er foretaget en del indsamlinger med særligt henblik på denne bog. Stud. seient. Peter Esbjerg Vendsyssel, Thy og har især foretaget indsamlinger i Himmerland og forfatteren i Sydsjælland, Møn, Falster, Lolland, Langeland, Vest- og Sønderjylland og steder i Midt- og Nordjylland. Desuden har mag. seient. Ole Bøggild foretaget indsamlinger flere steder i landet især i Himmerland. Endelig er samlingerne i Zoologisk Museum og Århus Naturhistoriske Museum gennemgået og her må især fremhæves indsamlinger af Esben- Petersen, dr. phil. Sv. G. Larsson og viceskoleinspektør K. O. Leth (København) og lærer J. Kr. FindaFs og mag. seient. Palle Johnsen's samlinger (Århus). Der foreligger således et ret stort materiale som grundlag

4 for dette bind af»danmarks Fauna«, indsamlet over alle dele af landet. I Sverige har især phil. dr. Kjell Ander beskæftiget sig med disse dyregrupper, og i Slesvig og Holsten dr. Herbert Weidner og Carl Lunau. Desuden har forfatteren foretaget indsamlinger i Slesvig og Holsten og besøgt det entomologiske institut i Lund, hvor den skånske samling er gennemgået. Det foreliggende bind af»danmarks Fauna«kan også bruges i Norge, Sverige, Sydslesvig og Holsten, idet dyr, der forekommer i disse lande, er medtaget bortset fra nogle enkelte arter fra de skandinaviske fjelde. Herved kommer den foreliggende bog til at omhandle størstedelen af Nordeuropas kakerlakker, græshopper og ørentviste, og den kan derved danne grundlaget for videre europæiske studier. Under beskrivelserne er kun medtaget de træk, som karakteriserer de pågældende dyregrupper, og som har betydning for systematikken. Alment om insekternes bygning henvises til Sv. G. Larsson (1966): Insekter, og til større udenlandske håndbøger. I beskrivelserne er danske anatomiske navne foretrukket fremfor latinske i den udstrækning, de er entydige. Latinske er anvendt, hvor de skønnes bedre egnet end danske. Dog er alle anatomiske navne defineret, således at bogen kan bruges uden specielt kendskab til insekternes bygning. Hvor intet andet er angivet, er dyrenes længde målt til bagkroppens spids uden hensyn til cerci, læggebrod, tang etc. Figurerne er originale bortset fra fig. 21, 38 og 72. Habitustegningerne af de enkelte dyr er udført af Grete Lyneborg, medens de øvrige er forfatterens. En tak må rettes til Japetus Steenstrup's legat, der har ydet støtte til indsamlingsrejserne i Danmark, og

5 til Statens almindelige Videnskabsfond, der har bekostet bearbejdningen af Zoologisk Museum's samling. Desuden takkes cand. scient. Axel Michelsen, Zoofysiologisk Laboratorium, hos hvem oscillogrammerne er indspillet, og dr. phil. Poul Bondesen, Århus, hos hvem sonogrammer er indspillet. Endelig takkes alle de, der har tilsendt mig dyr fra alle dele af landet. En særlig tak rettes til dr. phil. Anker Nielsen og dr. phil. S. L. Tuxen, der har vejledet og rådet, og til Kim Holst - min rejsefælle på mange ekskursioner. Hareskov, maj Knud Th. Holst,

6

7 Kakerlakker (Blattodea) De hjemlige kakerlakker kan bl. a. kendes på: Kroppen er bred og fladtrykt, hovedet er helt eller næsten helt skjult af pronotum (forbrystets rygplade), hofterne er brede, og ben og antenner er lange. Benene er udadrettede, og kakerlakkerne er gode løbere. Størrelsen kan variere meget. De tropiske arter kan være meget store. Laboratoriedyret Blaberus parabolicus, der stammer fra Sydamerika, bliver 6-7 cm langt fra hoved til vingespids. I en anden sydamerikansk slægt, Megaloblatta, kan findes arter, der bliver op til 10 cm lange. De indslæbte og indførte arter i Danmark er almindeligvis af størrelsesordenen mm, medens de hjemlige, fritlevende arter må betegnes som middelstore til ret små dyr, der aldrig bliver over 10 mm lange. Hovedet (caput) er lille, og munddelene er nedadrettede (hypognat eller orthognat hovedstilling). Det er trekantet og ret fladt. Issen er ofte forsynet med en midtersøm. Sideøjnene (facetøfnene, oculi) er ofte nyreformede og bredere opefter mod issen og smallere nedefter. Antennerne er indleddet tæt ved øjnenes inderside. De er lange, trådformede og bliver lidt tyndere mod spidsen. De kan være dobbelt så lange som kroppen. De har stor betydning som orienteringsorganer, specielt da kakerlakkerne er mørkedyr. De parrede biøjne (ocelli) ligger tæt ved øjnene og over antennernes indledning, hvor de almindeligvis frem-

8 8 træder som et par lyse pletter. Det uparrede biøje (pandeøje, ocellus) mangler. Munddelene består af: Overlæbe (labrum), kindbakker (mandibulae), kæber (maxillae), hver med en femgrenet palpe og underlæbe (labium) med to treleddede palper. På kæber, underlæbe og palper sidder en del sanseceller, der har betydning for dyret, når det løber og søger efter føde. De er da tæt ved underlaget og i ustandselig bevægelse. Pronotum (forbrystets rygplade) er bred, skiveformet og mere eller mindre trekantet med afrundede hjørner. Kanterne er frie, og det er medvirkende til give kakerlakkerne det brede udseende. Hos de hjemlige, fritlevende arter og hos Blattella germanica (den almindelige kakerlak) er siderne gennemsigtige. Mesoog metanotum (mellem- og bagbrystets rygplader) er ret veludviklede, og de har hos arter med stærkt reducerede vinger samme bredde som pronotum, hvilket er fremkommet ved, at siderne er frie som pronotums sider. Benene er temmelig lange og enkelt byggede. Det bageste par ben er noget længere end de to forreste par. Et ben består af: hofte (coxa), der er kraftigt udviklet og bred, hoftering (trochanter), der er lille, (femur), skinneben (tibia) og fod (tarsus). Låret og skinnebenet er omtrent lige lange og bærer næsten altid lange torne. Foden er 5-leddet, og det første led er betydeligt længere end de efterfølgende. Hver af de fire, første fodled bærer nogle små trædepuder (euplantulae) og det sidste led har et par kløer, hvor imellem der kan sidde en fri at lår plade (arolium) og/eller to bladagtige vedhæng (pulvili). Disse indretninger gør, at kakerlakkerne kan klatre endog op ad glatte vægge. De kan skyde en betydelig fart (se under Blattella germanica). Ved løb drejes hofterne, så fødderne når læn-

9 gere ud, og kakerlakkerne kan herved tage længere skridt. Almindeligvis er kakerlakkerne også i stand til at springe. I leddet mellem skinneben og fod sidder en særlig bremseanordning, der består af en elastisk hud, som kan presses hårdt mod underlaget. antenne isse(vertex) pronotum mesonotunn analfeldt analrjbbe forvinge baglår (meta-fennur) bagskinneben (meta-tibia) bagfod (meta-tarsus) Fig. 1. Kakerlak ^. rygkirtel cercus subgenitalplade nned én stylus Vinger er næsten altid til stede, selvom de kan være mere eller mindre veludviklede. Ofte er hunnernes vinger kortere end hannernes, og undertiden reduceres de til små lapper. Flere arter er ganske gode flyvere. Det er dog sjældent at iagttage dem flyvende. Vingerne kan også bruges som bæreplaner ved spring. Forvingerne (tegmina undertiden kaldet elytra) har et veludviklet ribbenet, som det også kendes hos græshopperne, men hvor flere af ribberne hos kakerlakkerne kun er lidt fremtrædende. Det mest karakteristiske er, at costa løber i forranden (et præcostalfelt er ikke til stede), og at analribben er tydelig, nedsænket i en fure

10 10 og mere eller mindre kraftigt krummet mod bagranden, hvorved analfeltet bliver halvcirkelform et (Ectobius) eller langstrakt (Blattella). Forvingerne har et bladagtigt udseende, der fremkommer ved, at radius løber omtrent midt i vingen og sender mange grene til forranden. Noget tilsvarende gælder for cubitus-1, der sender mange grene til bagranden. Bagvingerne (alae) ligger i hvilestillingen sammenfoldet under forvingerne. De er klare og tyndhudede, og analfeltet er meget stort. Bagkroppen (abdomen) er temmelig bred og bredt tilhæftet brystet. Den består af 10 rygplader (terga), der hos arter med rudimentære vinger er kraftigt sklerotiserede. Den 10. rygplade er forlænget og danner supra-analpladen (pladen over anus), der ved basis bærer et par cerci (halenokker). Cerci er leddelte og består sædvanligvis af 8-15 led. Da de bærer sanseorganer, kan de med en vis ret kaldes»abdominalantenner«. Hos hannerne af Ectobius (skovkakerlakkerne) og Blattella germanica (den almindelige kakerlak) findes nogle højt specialiserede kirtler: rygkirtlerne, der ligger som en fordybning på 7. rygplade (Ectobius) og 7. og 8. rygplade (B. germanica). De kan være mere eller mindre dybe og have forskellige former (fig. 4). De har betydning ved at stimulere hunnen under parringen. Antallet af bugplader (sterna) er hos hannen 9, hos hunnen 7. Den sidste plade hos begge køn er subgenitalpladen (pladen under genitalierne), der hos hannen bærer styli (grifler). Styli kan være veludviklede og til stede i et antal af to, men de kan også være reducerede til små, knopagtige dannelser, hvoraf kun én er til stede (Ectobius). Undertiden er de helt forsvundet. Den 1. bugplade er reduceret til en lille plade.

11 11 Kopulationsorganet er asymmetrisk og kompliceret bygget. Undertiden ses penis ragende et godt stykke ud over subgenitalpladen. Hos Ectobius (skovkakerlakkerne) er det den venstre, der er veludviklet, og den er lang, tynd og i spidsen krogformet, medens den højre er reduceret. Et mindre læggerør, ovipositor, er til stede. mesonotum A metanotum B Fig. 2. A : Blatta orientalis, voksen $ med reducerede vinger (a). B: Periplaneta americana, nymfe med vingeanlæg (b). Det består af seks valver og når ikke uden for subgenitalpladen. En nærmere beskrivelse af disse organer menes at falde uden for denne bogs rammer. Almindeligvis er hannen slank med lige sider, medens hunnen er bred med buede sider. Ofte er vingelængderne også forskellige hos de to køn, idet hannen har længere vinger end hunnen. Antallet af nymfestadier kan variere ikke alene fra art til art, men også inden for de enkelte arter. Sædvanligvis er antallet omkring seks. Undertiden forveksles voksne, der har rudimentære vinger, med nymfer, der bærer vingeanlæg, Men nymferne kan altid kendes på, at kønsorganerne er uudviklede, og at vingeanlæggene tydeligt ses som udvoksninger fra meso- og metathorax (fig. 2).

12 12 Æggene bliver altid afsat i en ægkapsel (oothek), som består af hærdnet sekret, der stammer fra nogle indvendige kirtler med udførselsgange i de hunlige kønsveje. Allerede få dage efter befrugtningen begynder 3. til 7. bagkropsled at blive bredere. Nogen tid efter åbner analregionen sig, så gattet bliver synligt, hvorefter ægkapslen langsomt vokser ud. Dannelsen rygkøl ægrum Fig. 3. Ægkapsel (oothek) af Blattella germanica. Kapslen er 7-8 mm lang. varer timer. Æggene placeres i små rum i sekretmassen, efterhånden som sekretet fra kirtlen træder frem og hærdnes. I begyndelsen er ægkapslen hvidlig, men den antager snart brune eller sortagtige farver. Hos nogle arter lægges den ofte på et beskyttet sted få dage efter dannelsen, medens den hos andre bæres indtil æggene klækkes (B. germanica). Hos udenlandske arter kendes eksempler på, at ægkapslen udvikles i moderen, og at nymferne selv kravler ud. Ægkapslen (fig. 3) er altid mere eller mindre sammenpresset, og enderne er afrundede eller skarpt afskårne. De enkelte ægrum ses udadtil som nogle tværfurer. Den opadvendende rygkøl er markeret ved en tandet søm. Ved klækningen kommer nymferne ud gennem rygkølen, der revner på langs. Undertiden drejes ægkapslen, medens moderen bærer den, så rygkølen bliver sidevendt (B. germanica). Den nedadven-

13 . 13 dende del af ægkapslen har en siksak-linie, hvor tværfurerne mødes. Æggene er godt beskyttede i Det er vist, kapslen. at kapslen kan modstå saltsyre og baser. En hun kan danne flere ægkapsler i løbet af sit liv (5-10 hos B. germanicd). Ved klækningen fremkommer en vermiform nymfe, der ikke er homolog med den tilsvarende hos græshopperne. Når den når frem til overfladen sprænges huden. Fra Nordeuropa kendes tre fritlevende arter, fra Mellemeuropa 13 arter. Antallet af kendte arter er ca De har deres hovedudbredelse i den tropiske zone. Underordenen deles i 9 familier, hvoraf to er repræsenterede i den danske fauna. Hver af disse deles i en række underfamilier, som dog ikke vil blive nærmere omtalt. 1 Oversigt over slægterne. Hannens subgenitalplade asymmetrisk og med en lille stylus. Hunnens subgenitalplade er ikke tagformet. Mellemstore til små arter (under 15 mm lange) 2. Hannens subgenitalplade symmetrisk og med to lige store styli. Hunnens subgenitalplade er tagformet. Store dyr (over 18 mm lange) Baglårels underside med 2-3 endetorne Ectobius p. 20. Baglåret med mange torne på undersiden Blattella p For- og bagvinger veludviklede. De når længere ud end bagkroppens spids Periplaneta p. 31.

14 14 For- og bagvingerne er hos hannen veludviklede, men når ikke længere ud end bagkroppens spids, medens de hos hunnen er reducerede til små lapper Blatta p. 28. Biologi. Kakerlakkerne findes især på skyggefulde steder og vil almindeligvis holde sig skjult om dagen f. eks. mellem løv, under sten og i mos og barkrevner. Flere sydlige arter har endog tilpasset sig livet i huler. Artsrigdommen er især stor i tropiske regnskove med en bemærkelsesværdig overvægt i den nye verden. Selvom de fugtigvarme skove er kakerlakkernes egentlige hjemsted, er flere arter tilpasset ørkener og buskstepper. Vor hjemlige Ectobius panzeri findes i Danmark og Slesvig kun i kystklitter. Flere indslæbte arter har vist en udmærket tilpasning til indendørslivet, især på steder, hvor der er varmt og rigelig adgang til fødevarer (køkkener, hoteller, restauranter, bagerier). Undertiden ses de også på lossepladser, men rimeligvis kan de ikke overvintre der. Føden er både vegetabilsk og animalsk. De fritlevende, nordeuropæiske kakerlakker er brune til sortbrune, hvilket giver dem en udmærket beskyttelse. De indslæbte kan byde på yderligere variation i sorte og gule farver. Panchlora (den cubanske kakerlak) er et eksempel på en indslæbt grøn kakerlak. Da kakerlakkerne er nemme at holde i i fangenskab laboratorier, er der foretaget en del forsøg vedrørende deres aktivitetsrytme og orientering. Det er især Blattella germanica (den almindelige kakerlak), Periplaneta americana (den amerikanske kakerlak) og Blatta orien-

15 15 talis (den orientalske kakerlak), som har været de foretrukne forsøgsdyr. Deres aktivitet begynder om aftenen, og den varer to til tre timer, hvorefter den aftager henimod midnat, hvor en stilstand indtræder. Om morgenen kommer der igen en kort aktivitetsperiode. Al aktivitet er indstillet om dagen, hvor dyret holder sig skjult. Denne aktivitetsrytme er delvis uafhængig af lyset. Dyr holdt i helt mørke eller helt lys vil opføre sig på samme måde, som under de naturlige betingelser. Ombyttes dag og nat ved kunstlys, vil de dog efter 2-4 dage indstille sig på en ny døgnrytme, der svarer til de ydre forhold. Temperaturen synes ingen indflydelse at have på døgnrytmen undtagen ved lave temperaturer omkring frysepunktet. Hvis dyr holdes på disse temperaturer i nogle timer, får de forskudt deres døgnrytme det tilsvarende antal timer. Forsøg har vist, at der fra en nerveknude under svælget udskilles et hormon, der har betydning for aktivitetsrytmen. Kakerlakker har nogen orienteringsevne og hukommelse. Forsøg har vist, at kakerlakker kan dresseres til at løbe i bestemte retninger i simple labyrinter. Der var individuelle forskelle på indlæringen, der ikke var bestemt af alder og køn. Amputeres antennerne, mister de evnen til at finde vej, hvorimod øjnene synes at have mindre betydning. Parringen er beskrevet indgående hos de samme tre arter, som blev omtalt i det foregående. Hos Blattella germanica er den første kontakt mellem kønnene, at antennerne rører hinanden. Herefter vender hannen sig omkring, rejser vingerne lodret i vejret, hvorved bagkroppens rygside med rygkirtlen bliver synlig. Herefter begynder hannen at skyde sig ind under hunnen. Hunnen kommer herved med sin mund i forbin-

16 16 delse med hannens rygkirtel, hvorfra der flyder sekret. Antennerne er i stadig kontakt med hinanden, idet hannens er bagudrettede og hunnens fremadrettede. Efter kort tids forløb rykker hannen baglæns og søger at bringe de to bagkropsspidser i forbindelse med hinanden. Hunnens hoved befinder sig nu lige bag hannens oprejste vinger. Antennekontakten bibeholdes indtil penis er forankret i hunnens genitalregion. Herefter drejer hannen sig ud, så hovederne bliver modsatrettet. Parringen varer ca. en halv time. Denne kopulationsstilling er den almindeligste hos kakerlakkerne. Spermatozoerne afgives i en spermatophor. Indledningen til parringen kan fremvise flere variationer. Hos Periplaneta americana udsender en forplantningsmoden hun seksualstoffer, der udskilles gennem cuticulaen. Duftstoflerne bliver hovedsageligt opfanget af hannens antenner. De udløser en aktivitet, hvorved hannen med antennerne søger at nå frem til duftkilden. Befrugtede hunner og nymfer udsender ingen duftstofler. Når hunnen er fundet, begynder hannen at beføle den, svirrer herefter kraftigt med vingerne og indleder dernæst parringen ved at skyde bagkropsspidsen ind under hunnen fra siden. Hos B. orientalis sværmer hannen omkring hunnen inden parringen begyndes. Hos de fritlevende kakerlakker kan overvintringen finde sted i æg- eller nymfestadiet. De indendørslevende kakerlakker har ikke noget decideret hvilestadium. Udviklingen vil dog gå langsommere ved lavere temperatur. Indslæbte kakerlakker. Bortset fra billerne er kakerlakkerne de insekter, der hyppigst indslæbes med varer. Det drejer sig især om

17 17 frugt fra varmere lande. Årsagen til, at netop kakerlakkerne spredes så viden om, er sikkert deres aktivitet i mørke og deres evne til at presse sig ind i små revner. Om dagen vil de da blive transporteret til lagerpladser, om bord i skibe, til grønthandlere etc. Desuden vil ægkapslerne også kunne spredes viden om, som fund af nymfer kunne tyde på. En komplet liste over hvilke arter, der indslæbes, kan ikke opstilles. Men nogle arter går stadig igen og findes fra tid til anden her i landet især i havne og hos grønthandlere. Foruden slægterne Blattella, Blatta og Periplaneta, der er behandlet i det systematiske afsnit, da de hører til sig om følgende arter: de indendørslevende, drejer det 1. Henschoutedenia flexivitta (Walker). Farven er lysebrun. Pronotum har en hesteskoformet sort tegning, der vender åbningen bagud. Vinger er veludviklede. Længde: mm. Den indslæbes især med bananer fra Afrika (Congo, De canariske Øer). 2. Panchlora spp. (cubakakerlakker). De er ensfarvede grønne. Vingerne er veludviklede. Flere arter af denne slægt bliver indslæbt fra Cuba, Syd- og Mellemamerika. Den almindeligst indslæbte er P. peruana Sauss, der er mm lang. 3. Nydibora laevigata (Beauvois). Farven er rødbrun med et gult bånd langs prototums forreste kant og sider, der fortsætter i forvingernes forrand i halvdelen af vingen. Vinger veludviklede. Længde: mm. Importeres ofte med bananer fra De vestindiske Øer. 4. Nauphoeta cinerea (Olivier). Farven er lysebrun. På pronotum har den en karakteristisk sort, marmoreret tegning. Vingerne kan være af forskellige længder, men de når som regel bagkroppens spids. Længde: Knud Th. Holst : Kakerlakker 2

18 mm. Dens hjemsted er muligvis Afrika, men den er spredt til store dele af den tropiske verden, hvorfra den ofte importeres med frugt især bananer. 5. Blaberus parabolicus Walker. Grundfarven gullig og mat skinnende. Pronotum med et sort parti på den midterste del. Ben sortbrune. Forvingerne kan have varierende sorte partier. En stor kakerlak: 6-7 cm fra hoved til vingespids. Denne store sydamerikanske kakerlak hører ikke til de egentlige indslæbte, men den har i de senere år fået en vis udbredelse som»husdyr«og laboratoriedyr. Indsamling, præparation, fangenskab og bekæmpelse. De tre fritlevende nordeuropæiske arter kan være noget svære at fange, idet de er i ustandselig bevægelse. Desuden vil de omgående søge at gemme sig bort når de føler sig truede. Den bedste fangstmetode er at sætte et præparatglas ned over dem. Den samme metode kan bruges ved fangst af de indendørs levende kakerlakker. Disse opsøger gerne varme steder i nærheden af f. eks. fyr og varmerør. De kan også fanges i fælder, hvor man udnytter deres forkærlighed for søde sager. Et Syltetøjsglas med sukkerlokning, som det bruges til sommerfugle, eller lidt sukker og øl er en udmærket fælde. Randen må indfedtes med et tyndt lag vaseline 5 cm bredt, hvis man ønsker at fange Blattella germanica, eller en sluseanordning, hvis man også ønsker andre kakerlakker. Aflivningen finder sted, som nævnt under græshopper. Kakerlakker ses ofte fastlimede på et stykke karton. Man bliver herved forhindret i at se dyrets under-

19 19 side. En bedre metode er derfor at opklæbe dyret på et trekantet stykke karton, hvor det smalle stykke af kartonet er fæstnet på dyrets underside. Insektnålen stikkes gennem det brede stykke. Dyrene kan også nåles igennem pronotums midte nær bagranden, men der er da en tendens til at bagkroppen brækker af p.g.a. bagendens overvægt. De kan også nåles gennem mesonotum, hvorved vægten bliver mere jævnt fordelt. Man må dog sørge for ikke at nåle gennem vingerne, løvrigt bør vingerne hos hannen spredes så meget ud til siderne, at rygkirtlen kan iagttages. Flere indslæbte arter er lette at holde i fangenskab, hvilket har medført, at de ofte bruges som laboratoriedyr. Foderet plejer ikke at være noget problem, idet de praktisk taget er altædende: brød, ost, banan, salat, andre insekter etc. De kan holdes i glaskar eller insektarier. Bunden bør dækkes af et ca. én centimeter tykt lag tørvesmuld eller savsmuld. Desuden må man sørge for, at de har et sted, hvor de kan gemme sig. Medens der er foretaget en del biologiske iagttagelser på de indendørslevende arter gælder det samme ikke vore fritlevende arter. I varme lande kan kakerlakkerne forekomme i uhyre mængder og være meget plagsomme. Det gælder især i havnebyer, men også indendørs i køkkener, spisekamre etc. De angriber sjældent mennesker, men der er observeret tilfælde, hvor de med deres bid har overført sygdomme. I Nordeuropa kan de være til nogen gene, idet det er uhygiejnisk at have dem sammen med madvarer, som de spiser af og afsætter deres ekskrementer på. Desuden afgiver de en ubehagelig lugt. En nærmere instruktion om bekæmpelsen kan fås ved henvendelse til Statens Skadedyrslaboratorium. 2*

20 20 1. familie: Blattellidae. (Edobiidae). Sædvanligvis middelstore til ret små dyr. Vinger er for det meste veludviklede, men kan hos hunnerne være reducerede til små lapper. Rygkirtler er sædvanligvis tilstede hos hannerne. Subgenitalpladen er ofte hos hannen asymmetrisk og bærer to uens store styli eller en enkelt stylus. Styli kan også helt mangle. Meget artsrig gruppe, der er udbredt over hele jorden. 1. Ectobius Stephens, (Skovkakerlakker). Forvingerne når hos hannen bagkroppens spids eller forbi denne, medens de hos hunnen sædvanligvis er kortere. I hvilestillingen når begge par forvinger ikke tæt sammen fortil, hvorved der dannes et lille åbent trekantet felt tæt op til pronotums bagrand. Bagvingerne er veludviklede eller forkortede. Det sidstnævnte ofte hos hunnen. Baglårets underside bærer 2-3 lange torne nær skinnebenets tilledning. Forvingernes analribbe er tydelig, nedsænket i en fure og kraftig krummet, hvorved analfeltet bliver halvcirkelformet. Hannens 7. rygplade er forsynet med rygkirtel. Subgenitalpladen bærer en enkelt, knopagtig stylus. Oversigt over arterne. 1. Rygkirtel uden tuberkel (fig. 4 B) 2. sylvestris p. 23. Rygkirtel med en tuberkel (fig. 4A og G)... 2.

21 21 2. Rygkirtlens tuberkel stor (fig. 4A). Middelstor art (mindst 8 mm lang) 1. lapponicus p. 22. Rygkirtlens tuberkel lille (fig. 4 G). Ret lille art (højst 7 mm lang) 3. panzeri p. 23. Fig. 4. Rygkirtler af slægten: Ectobius, cj. A: E. lapponicus, B : E. silvestris. C : E. panzeri.?? 1. Forvingerne korte og bagtil bredt afskåret (fig. 6) 3. panzeri p. 23. Forvingerne bagtil rundagtigt tilspidsede Forvingerne når bagkroppens spids eller er lidt kortere eller længere. Pronotums midte sædvanligvis lysebrun.. 1. lapponicus p. 22. Forvingerne når til bagkroppens midte eller lidt over denne (man bør være opmærksom på indskrumpede eksemplarer i samlinger). Pronotums midte sædvanligvis mørkebrun til sort 2. silvestris p. 23.

22 22 1. E. lapponicus (Linné), den almindelige skovkakerlak. (J. Hovedet er sort til brunt. Pronotum er sort til mørkebrunt bortset fra de gennemsigtige siderande. Forvingerne er lancetformede og når ud over bagkroppens spids. De er lysebrune af farve og overstrøet med mange, små, brune pletter. Ben og cerci er brune til sorte. Subgenitalpladens ene stylus er ret stor og rundagtig. Rygkirtlen er ret lille, oval og forsynet med en veludviklet tap, der ofte har en synlig længdefure. $. Den er lysere end hannen. Pronotum er lysebrun med klare rande. Forvingerne når til bagkroppens spids eller er kun lidt kortere end denne, og de er overstrøede med mange, små brune pletter. Bagkroppens længde kan variere indenfor det enkelte individ afhængig af fødeoptagelse, og af om hunnen bærer ægkapsel. Ben gule. Længde: cj 8-13 mm; $ 6-10 mm. Rimeligvis 5-6 nymfestadier. Ægkapslen er 3-4 mm lang, brun og uden længderiller. Den findes på mange forskellige lokaliteter (skove, heder, i græs, etc), hvor den almindeligvis opholder sig ved jorden. Den kan også træffes oppe i træer og buske og det gælder især hannen, der er en ganske god flyver. Under kopulationen er kønnene modsat rettet. Ægkapslen bliver almindeligvis båret i to til tre dage - undertiden længere - inden den bliver lagt. Overvintringen finder sted i nymfestadiet, og den voksne fremkommer i forsommeren. Nymferne klækkes hen på sensommeren. Udbredelse: Meget almindelig over hele landet. Når mod nord til Lapland og mod syd til Middelha-

23 23 vet. Sydlige England. Når mod øst ind i Sovjet. I Lapland optræder den som»husdyr«i lappernes koter. 2. E. silvestris (Poda). Arten forveksles undertiden med E. lapponicus, som den overfladisk set ligner. cj. Hovedet brunt til sort med et gult bånd på issens bageste del nær pronotum. Pronotum er sort til mørkebrunt bortset fra de gennemsigtige siderande. Subgenitalpladens ene stylus er lille, kegleformet og med afrundet spids. Rygkirtlen er stor, afrundet og dyb og uden tap. Rygkirtlens bagrand er let fortykket, noget lys og i midten med en meget, lille tuberkel. $. Pronotum er hovedsagelig sort til mørkebrun med lyse rande. Hovedet har samme mørke farve som pronotums midte. Forvingerne når til bagkroppens midte eller lidt der ud over, men aldrig til bagkroppens spids. De er tilspidsede. Længde: (? Ægkapslen er 3-4 mm lang, sort til mørkebrun og med dybe længderiller. Den kan findes på de samme lokaliteter som E. lapponicus mm;? 6-10 mm. Udbredelse: I Danmark er den kun fundet i Jylland syd for Limfjorden. Den synes at være særlig almindelig i Silkeborgskovene, plantagerne ved Herning, på Mols og i Sønderjylland (eks. Frøslev, Draved). Muligvis er der tale om en nyindvandrer, siden den endnu ikke er fundet på øerne. Kendes ikke fra Sverige og Norge. I Sydslesvig findes den rimeligvis. Kendt fra Hamburgs omegn. Spredt forekommende i Mellemeuropa og Frankrig. Ikke fundet på De britiske Øer. Italien. Nordafrika. 3. E, panzeri Stephens (Fig. 5 og 6). Den mindste art indenfor slægten.

24 24 cj. Grundfarven kan variere fra lysebrun til mørkebrun. Pronotum lys og den midterste del mere eller mindre brunplettet, hvor det brune kan fordele sig i to større, langstrakte pletter. Randene lyse. Forvin- Fig. 5. Ectobius panzeri (J, x8. gerne når ud over bagkroppens spids. De er lancetformede og brunplettede. Benene er gule, brune eller sorte. Cerci brune eller sorte. Subgenitalpladens ene Stylus er relativ stor, rundagtig. Rygkirtlen ret lille, omtrent cirkelformet og med en lille tap.?. Den kan fremvise den samme farvevariation som hannen. Forvingerne er korte, når kun til bagkroppens midte og er brede bagtil. Længde: c? 5-7 mm;? 4,5-7 mm.

25 25 Hos nymferne er brystets overside lysegul med to brede, brune længdebånd på pro- og mesonotum, der bagest er afbrudt og forbundet. På bagkroppens overside anes ligeledes to længdebånd. Ægkapslen er 2-3 mm lang, brun og uden længderiller. Fig. 6. Ectobius panzeri $, x 8. Den kan findes i såvel hvide som grå klitter og på de bagvedliggende heder (Nordeuropa). Den er også fundet i skove (Mellemeuropa). Hannen er iagttaget flyvende. Udbredelse: I Danmark har denne kakerlak en meget begrænset udbredelse, idet den kun er fundet ved vestkysten ved Ringkøbing Fjord og sydpå: Søndervig, Årgab, Henne, Skallingen, Esbjerg, Fanø og Rømø. Den synes til gengæld ikke at være sjælden her.

26 26 Fra Sverige og Norge kendes arten ikke. I Sydslesvig er den fundet flere steder på øen Sild og er rimeligvis almindelig overalt på De frisiske Øer, og de danske forekomster må betragtes som de hidtil nordligste, kendte udløbere af dens udbredelsesområde. Spredt forekommende i Mellemeuropa, Frankrig, sydlige England, Wales, Krim i Sovjet. 2. Blattella Gaudell, (Phyllodromia Serville, 1839). Middelstore dyr. Forvingerne når ud over bagkroppens spids og af samme længde hos begge køn. Analribben er tydelig, nedsænket i en fure og mindre krummet end hos Ectobius, hvorved analfeltet bliver langstrakt. Vingerne er helt sammenstødende. Baglårene er på undersiden forsynet med flere, lange torne. Subgenitalpladen hos hannen med en enkelt, veludviklet, men lille stylus. Hannen bærer rygkirtel på 7. og 8. rygplade. Supra-analpladen er forlænget især hos hannen. B. germanica (Linné), den almindelige kakerlak, den tyske kakerlak. Grundfarven er gulbrun, men farverne kan variere. De kan være lyse eller gå over i det rødligbrune. Pronotum har to symmetriske, mørkere længdebånd. Længde: (J? mm. Antallet af nymfestadier er sædvanligvis seks, men kan variere fra Almindeligvis stiger antallet af stadier med ugunstige ydre betingelser. De unge nymfer er mørkebrune med en stor lysegul stribe på pronotum. I løbet af nymfeudviklingen vil de mørke sider danne de to længdebånd, som er så karakteristiske for den voksne.

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen.

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen. Bistik gør ondt. En bi, der stikker, kan ikke trække sin brod ud igen, for menneskehud er sej, og brodden har modhager. Bien fjerner sig efter stikket, men brodden og dens giftkirtel bliver siddende i

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten. KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen.

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Velkommen til en ny verden med din Hästens-seng Nyd din drømmeseng resten af dit liv begynder her.

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen

aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen Aktivitetsark 1 Skeletter Sort karton (så stort som muligt), Kopipapir, Limstift, Blyant og viskelæder, Saks, Limpensel 1. Tegn de enkelte knogler fra et skelet

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Party-tip. disneyjunior.dk. DisneyJunior.co.uk. Disney

Party-tip. disneyjunior.dk. DisneyJunior.co.uk. Disney Party-tip DisneyJunior.co.uk ø Bed dine venner om at klæde sig ud som pirater til partyet! Så kan du uddele priser for bedste piratudklædning! Rul invitationen, som du udskrev fra denne side, sammen, og

Læs mere

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min Fuld fart frem besøg på egen hånd Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Guide GUIDE: SÅDAN KOMMER DU MEST EFFEKTIVT AF MED LUSENE SÅDAN GØR DU GODE RÅD OG FAKTA. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide GUIDE: SÅDAN KOMMER DU MEST EFFEKTIVT AF MED LUSENE SÅDAN GØR DU GODE RÅD OG FAKTA. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix/Iris Guide Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus GUIDE: SÅDAN KOMMER DU MEST EFFEKTIVT AF MED LUSENE SÅDAN GØR DU GODE RÅD OG FAKTA Sådan kommer du af med lusene INDHOLD:

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Nisseland. Sne og sø:

Nisseland. Sne og sø: Nisseland Sne og sø: Materialer: 1 pakke vat, et lille spejl og noget silkepapir Krøl silkepapiret sammen til en bakke. Spred vattet ud over det område, hvor nisselandskabet skal være. Lav et hul i vattet

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Den engelske opdagelsesrejsende Mary Kingsley er en af de eneste kvindelige

Læs mere

Velkommen til Myrejagten

Velkommen til Myrejagten Velkommen til Myrejagten Hvad sker der for myrerne? Vi ser dem ikke, men myrerne lever faktisk alle vegne. Ja, nærmest uanset hvor i verden vi rejser hen, kan vi ikke slippe for dem. De findes i næsten

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

Om skadedyr i fødevarevirksomheder

Om skadedyr i fødevarevirksomheder Om skadedyr i fødevarevirksomheder Skadedyrssikring Fødevarevirksomheder skal forhindre skadedyr i at komme ind i virksomheden. Skadedyr kan nedbryde eller forringe fødevarer, de kan sprede smitte og udløse

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Bananfluer 1 (store og små vingeløse)

Bananfluer 1 (store og små vingeløse) Bananfluer 1 (store og små vingeløse) Opdrætsbeholder: Plastik ølglas, malerspand, eller lignende. Til ventilation bruges en nylonstrømpe eller en engangs vaskeklud af skum, Hvis man har mange vilde flyvende

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Lev længe. Lev godt.

Lev længe. Lev godt. PLACERINGSBESKRIVELSE Lev længe. Lev godt. Forbedret Energi Smertelindring Bedre søvn Anti Aging Vægttab ----------------------------------------- Virker via kroppens infrarøde system --------------------------------

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Fodfil til batteri Model Nr: 2184

Fodfil til batteri Model Nr: 2184 Fodfil til batteri Model Nr: 2184 Opbevar denne vejledning til fremtidig brug. Indledning Tillykke med dit køb! Denne hårdhudsfjerner er et nyskabende produkt, der er beregnet til at blødgøre tør, ru og

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

DesignPro III Side 21. Hent på nettet

DesignPro III Side 21. Hent på nettet DesignPro III Side 21 Hent på nettet På Averys hjemmeside www.avery.dk kan der findes meget godt. Bemærk at Avery Wizard og Pre-designede Templates benyttes sammen med tekstbehandlingsprogrammet Word.

Læs mere

SPORTSJUMPER. Trampolin. Brugermanual PRO-LINE TEPL238

SPORTSJUMPER. Trampolin. Brugermanual PRO-LINE TEPL238 SPORTSJUMPER Trampolin PRO-LINE TEPL238 Brugermanual 2 Indhold Brugermanual ----------------------------------------------------- Side 3~6 Samlevejledn. ----------------------------------------------------

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

- den naturlige løsning

- den naturlige løsning 937020072 02 Montering og Rengøring af Caesarstonebordplader - den naturlige løsning SPEKVA A/S Kærmindevej 2. DK-6580 Vamdrup Telefon 7558 2511. Fax 7558 3611 www.spekva.dk Indholdsfortegnelse Caesarstone...

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam Kajak VÅDBOG Version 5. marts 2011 Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak Dette hæfte kan både benyttes af instruktører og roere i begynderundervisningen.

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Robert Bosch GmbH. Mål!-væg. Fuldtræffer! Mål!-væg Nu kan du også spille på en målvæg hjemme i haven.

Robert Bosch GmbH. Mål!-væg. Fuldtræffer! Mål!-væg Nu kan du også spille på en målvæg hjemme i haven. Mål!-væg Fuldtræffer! Mål!-væg Nu kan du også spille på en målvæg hjee i haven. 1 Indledning Målvæggen er klassikeren for alle fodboldfans. Vi viser dig en model i stabil Birk-multiplex, som kan adskilles

Læs mere

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Skrap mod lus - blid mod børn

Skrap mod lus - blid mod børn Hedrin Skrap mod lus - blid mod børn www.hedrin.dk norpharma a/s Slotsmarken 15 2970 Hørsholm Tlf. 45 17 48 00 www.hedrin.dk 1207.HE pixi.ip Hedrin Børn og lus bør ikke behandles med hvad som helst Indhold

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0 NSCF3346.JPG 'billetklip' forårsaget af snudebille. Snudebillen laver kun skader fra ydersiden af bladene. Er der huller inde i selv bladet, er det ikke forårsaget af en snudebille. Modified: 08-11-2006

Læs mere

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006 Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x SWISSCAVE VINKØLESKAB Brugsanvisning Model: WL440x/450x Distributør i Skandinavien: Wineandbarrels A/S info@wineandbarrels.com Tak fordi du har købt et SWISSCAVE vinkøleskab. Læs og følg venligst alle

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Jeg har i år fået mulighed for at få sløjd i 7.klasse, så denne klasse nu har haft sløjd siden 5.klasse. Tidligere havde de kun i 5-6

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Korsedderkoppens hjulspind

Korsedderkoppens hjulspind Korsedderkoppens hjulspind Korsedderkoppen (Araneus diadematus) er uden tvivl én af vores lettest genkendelige arter. Dens størrelse og det hvide korsformede mønster på bagkroppen gør en artsbestemmelse

Læs mere

Koordinationsøvelser uden bold

Koordinationsøvelser uden bold Koordinationsøvelser uden bold Det er helt afgørende at arbejde bevidst med koordination og bevægelsestræning for at give børnene det motoriske grundlag, der gør dem i stand til at udføre teknikkerne og

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

Jumpkids 16. Trampolincenter.dk. Brugermanual. - En del af PE-Redskaber A/S

Jumpkids 16. Trampolincenter.dk. Brugermanual. - En del af PE-Redskaber A/S Jumpkids 16 Brugermanual Trampolincenter.dk - En del af PE-Redskaber A/S Vigtig information før brug af trampolinen ADVARSEL: VED BRUG AF DENNE TRAMPOLIN ER DER, VED LANDING PÅ RYG, NAKKE ELLER HOVED,

Læs mere

Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk og skub) af 240 liter affaldsbeholder med dobbeltlåg og ergonomiske håndtag.

Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk og skub) af 240 liter affaldsbeholder med dobbeltlåg og ergonomiske håndtag. HUMUS Sylbækvej 1, DK-8230 Åbyhøj Tlf. +45 86 25 34 00 Fax +45 86 25 35 22 Tlf. +45 47 10 70 77 Fax +45 47 10 70 79 E-mail: genplast@post.tele.dk Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Den sunde bifamilie:

Den sunde bifamilie: Bisygdomme Den sunde bifamilie: Først på året: Et tørt og rent stade. Døde bier i bunden er almindelige og en stram lugt kan forekomme. Lugten: En rar, varm sødlig og parfumeret voksduft: Lyden: En monoton

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Følgende information er til brug ved service, der kun må foretages af kvalificeret elektriker: Strømforhold: 230V, 50HZ, 1500W

Følgende information er til brug ved service, der kun må foretages af kvalificeret elektriker: Strømforhold: 230V, 50HZ, 1500W DANSK Kære Kunde, Tak for købet af Cubeton Dampmoppe. Vi håber du bliver tilfreds med produktet. Her følger brugsanvisning samt sikkerhedsforanstaltninger før og under brug. Disse skal læses grundigt og

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING (DK)

MONTAGEVEJLEDNING (DK) MONTAGEVEJLEDNING (DK) Tillykke med Deres nye møbel fra dk3 ROYAL SYSTEM reolen blev tegnet i 1948 af den legendariske danske designer og producent Poul Cadovius. Det var ét af verdens første væghængte

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

BRUGERMANUAL (FORKORTET UDGAVE) Forkortet udgave Komplet manual findes på engelsk på: http://primera-healthcare.eu/en/slide-printer-support.

BRUGERMANUAL (FORKORTET UDGAVE) Forkortet udgave Komplet manual findes på engelsk på: http://primera-healthcare.eu/en/slide-printer-support. 062113-511311 BRUGERMANUAL (FORKORTET UDGAVE) Forkortet udgave Komplet manual findes på engelsk på: http://primera-healthcare.eu/en/slide-printer-support.html 2012 All rights reserved i Afsnit 1: Kom godt

Læs mere

Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese

Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese Regionshospitalet Randers/Grenaa Ortopædkirurgisk afdeling Denne pjece er en orientering om, hvad du kan og må med en kunstig hofte indsat efter hoftebrud.

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

BeoLab 1. Brugervejledning. ENTER v/henriksens ELEKTR

BeoLab 1. Brugervejledning. ENTER v/henriksens ELEKTR BeoLab 1 Brugervejledning BeoLab 1 højttaleren leveres i to kasser: Den ene indeholder søjlen, og den anden indeholder bundpladen. Denne betjeningsvejledning beskriver, hvordan du samler BeoLab 1 højttalersøjlen

Læs mere

kuglepennen kan kun dokumentere det nuværende. terra incognita er fortidens og fremtidens. det er ikke tilgængeligt

kuglepennen kan kun dokumentere det nuværende. terra incognita er fortidens og fremtidens. det er ikke tilgængeligt kvinde + atlas kapitel 1: feltarbejde hun knytter hånden og ser på det første fingerled der er bittesmå hår der stritter. hun tager kuglepennen og tegner dem op med små lette bevægelser og tænker på at

Læs mere

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Læs hele monteringsvejledningen igennem, inden du begynder at montere. Dette er en generel monteringsvejledning for Santex Udestue 80-86,

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

Materialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge:

Materialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge: Side 1 af 9 Materialer: Til én klasse skal du bruge: til hver elev: fire slags paprør, nr. 1-4 en linse et okular (sørg for at hver gruppe nogle forskellige okularer) en saks to runde stykker sort karton

Læs mere

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Det dufter af midsommer derude. Netop nu står naturen i fuld flor det dufter af et væld af blomster og nyslået hø. Lige nu er naturen på sit højeste; råen har netop

Læs mere

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov også for mennesker med funktionshæmninger Af Sanne Jensen, socialpædagog med videreuddannelse i specialpædagogik, friluftslivsvejleder, gymnastik- og kano-/kajakinstruktør.

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere