KAKERLAKKER GRÆSHOPPER OG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAKERLAKKER GRÆSHOPPER OG"

Transkript

1 DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 79 KNUD TH. HOLST KAKERLAKKER GRÆSHOPPER OG ØRENTVISTE XXVII MED 76 AFBILDNINGER 1 KOMMISSION HOS G-E-C GADS FORLAG KØBENHAVN 1970

2 Udgivet med støtte af Undervisningsministeriet og Carlsbergfondet Redaktion: Bent Muus KØBENHAVN - BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S

3 Forord De tre insektgrupper: kakerlakker, græshopper og ørentviste er tidligere behandlet i»danmarks Fauna«, bind 6, af Esben Petersen (1909). Efter 60 års forløb foreligger der en ændret systematik og et bedre kendskab til disse dyrs biologi og udbredelse, som berettiger udsendelsen af et nyt bind. Det gælder især inden for græshoppeordenen, hvor man, takket være den nyere teknik inden for lydforskningen, kan benytte»sangen«til at klassificere og bestemme arterne. Dette har især haft betydning inden for markgræshopperne, hvor den gamle»danmarks Fauna«ikke kan bruges til nøjagtig bestemmelse af de arter, man dengang satte ind under slægten: Stenobothrus. Desuden er flere nye arter opdaget i I vor fauna. de senere år er foretaget en del indsamlinger med særligt henblik på denne bog. Stud. seient. Peter Esbjerg Vendsyssel, Thy og har især foretaget indsamlinger i Himmerland og forfatteren i Sydsjælland, Møn, Falster, Lolland, Langeland, Vest- og Sønderjylland og steder i Midt- og Nordjylland. Desuden har mag. seient. Ole Bøggild foretaget indsamlinger flere steder i landet især i Himmerland. Endelig er samlingerne i Zoologisk Museum og Århus Naturhistoriske Museum gennemgået og her må især fremhæves indsamlinger af Esben- Petersen, dr. phil. Sv. G. Larsson og viceskoleinspektør K. O. Leth (København) og lærer J. Kr. FindaFs og mag. seient. Palle Johnsen's samlinger (Århus). Der foreligger således et ret stort materiale som grundlag

4 for dette bind af»danmarks Fauna«, indsamlet over alle dele af landet. I Sverige har især phil. dr. Kjell Ander beskæftiget sig med disse dyregrupper, og i Slesvig og Holsten dr. Herbert Weidner og Carl Lunau. Desuden har forfatteren foretaget indsamlinger i Slesvig og Holsten og besøgt det entomologiske institut i Lund, hvor den skånske samling er gennemgået. Det foreliggende bind af»danmarks Fauna«kan også bruges i Norge, Sverige, Sydslesvig og Holsten, idet dyr, der forekommer i disse lande, er medtaget bortset fra nogle enkelte arter fra de skandinaviske fjelde. Herved kommer den foreliggende bog til at omhandle størstedelen af Nordeuropas kakerlakker, græshopper og ørentviste, og den kan derved danne grundlaget for videre europæiske studier. Under beskrivelserne er kun medtaget de træk, som karakteriserer de pågældende dyregrupper, og som har betydning for systematikken. Alment om insekternes bygning henvises til Sv. G. Larsson (1966): Insekter, og til større udenlandske håndbøger. I beskrivelserne er danske anatomiske navne foretrukket fremfor latinske i den udstrækning, de er entydige. Latinske er anvendt, hvor de skønnes bedre egnet end danske. Dog er alle anatomiske navne defineret, således at bogen kan bruges uden specielt kendskab til insekternes bygning. Hvor intet andet er angivet, er dyrenes længde målt til bagkroppens spids uden hensyn til cerci, læggebrod, tang etc. Figurerne er originale bortset fra fig. 21, 38 og 72. Habitustegningerne af de enkelte dyr er udført af Grete Lyneborg, medens de øvrige er forfatterens. En tak må rettes til Japetus Steenstrup's legat, der har ydet støtte til indsamlingsrejserne i Danmark, og

5 til Statens almindelige Videnskabsfond, der har bekostet bearbejdningen af Zoologisk Museum's samling. Desuden takkes cand. scient. Axel Michelsen, Zoofysiologisk Laboratorium, hos hvem oscillogrammerne er indspillet, og dr. phil. Poul Bondesen, Århus, hos hvem sonogrammer er indspillet. Endelig takkes alle de, der har tilsendt mig dyr fra alle dele af landet. En særlig tak rettes til dr. phil. Anker Nielsen og dr. phil. S. L. Tuxen, der har vejledet og rådet, og til Kim Holst - min rejsefælle på mange ekskursioner. Hareskov, maj Knud Th. Holst,

6

7 Kakerlakker (Blattodea) De hjemlige kakerlakker kan bl. a. kendes på: Kroppen er bred og fladtrykt, hovedet er helt eller næsten helt skjult af pronotum (forbrystets rygplade), hofterne er brede, og ben og antenner er lange. Benene er udadrettede, og kakerlakkerne er gode løbere. Størrelsen kan variere meget. De tropiske arter kan være meget store. Laboratoriedyret Blaberus parabolicus, der stammer fra Sydamerika, bliver 6-7 cm langt fra hoved til vingespids. I en anden sydamerikansk slægt, Megaloblatta, kan findes arter, der bliver op til 10 cm lange. De indslæbte og indførte arter i Danmark er almindeligvis af størrelsesordenen mm, medens de hjemlige, fritlevende arter må betegnes som middelstore til ret små dyr, der aldrig bliver over 10 mm lange. Hovedet (caput) er lille, og munddelene er nedadrettede (hypognat eller orthognat hovedstilling). Det er trekantet og ret fladt. Issen er ofte forsynet med en midtersøm. Sideøjnene (facetøfnene, oculi) er ofte nyreformede og bredere opefter mod issen og smallere nedefter. Antennerne er indleddet tæt ved øjnenes inderside. De er lange, trådformede og bliver lidt tyndere mod spidsen. De kan være dobbelt så lange som kroppen. De har stor betydning som orienteringsorganer, specielt da kakerlakkerne er mørkedyr. De parrede biøjne (ocelli) ligger tæt ved øjnene og over antennernes indledning, hvor de almindeligvis frem-

8 8 træder som et par lyse pletter. Det uparrede biøje (pandeøje, ocellus) mangler. Munddelene består af: Overlæbe (labrum), kindbakker (mandibulae), kæber (maxillae), hver med en femgrenet palpe og underlæbe (labium) med to treleddede palper. På kæber, underlæbe og palper sidder en del sanseceller, der har betydning for dyret, når det løber og søger efter føde. De er da tæt ved underlaget og i ustandselig bevægelse. Pronotum (forbrystets rygplade) er bred, skiveformet og mere eller mindre trekantet med afrundede hjørner. Kanterne er frie, og det er medvirkende til give kakerlakkerne det brede udseende. Hos de hjemlige, fritlevende arter og hos Blattella germanica (den almindelige kakerlak) er siderne gennemsigtige. Mesoog metanotum (mellem- og bagbrystets rygplader) er ret veludviklede, og de har hos arter med stærkt reducerede vinger samme bredde som pronotum, hvilket er fremkommet ved, at siderne er frie som pronotums sider. Benene er temmelig lange og enkelt byggede. Det bageste par ben er noget længere end de to forreste par. Et ben består af: hofte (coxa), der er kraftigt udviklet og bred, hoftering (trochanter), der er lille, (femur), skinneben (tibia) og fod (tarsus). Låret og skinnebenet er omtrent lige lange og bærer næsten altid lange torne. Foden er 5-leddet, og det første led er betydeligt længere end de efterfølgende. Hver af de fire, første fodled bærer nogle små trædepuder (euplantulae) og det sidste led har et par kløer, hvor imellem der kan sidde en fri at lår plade (arolium) og/eller to bladagtige vedhæng (pulvili). Disse indretninger gør, at kakerlakkerne kan klatre endog op ad glatte vægge. De kan skyde en betydelig fart (se under Blattella germanica). Ved løb drejes hofterne, så fødderne når læn-

9 gere ud, og kakerlakkerne kan herved tage længere skridt. Almindeligvis er kakerlakkerne også i stand til at springe. I leddet mellem skinneben og fod sidder en særlig bremseanordning, der består af en elastisk hud, som kan presses hårdt mod underlaget. antenne isse(vertex) pronotum mesonotunn analfeldt analrjbbe forvinge baglår (meta-fennur) bagskinneben (meta-tibia) bagfod (meta-tarsus) Fig. 1. Kakerlak ^. rygkirtel cercus subgenitalplade nned én stylus Vinger er næsten altid til stede, selvom de kan være mere eller mindre veludviklede. Ofte er hunnernes vinger kortere end hannernes, og undertiden reduceres de til små lapper. Flere arter er ganske gode flyvere. Det er dog sjældent at iagttage dem flyvende. Vingerne kan også bruges som bæreplaner ved spring. Forvingerne (tegmina undertiden kaldet elytra) har et veludviklet ribbenet, som det også kendes hos græshopperne, men hvor flere af ribberne hos kakerlakkerne kun er lidt fremtrædende. Det mest karakteristiske er, at costa løber i forranden (et præcostalfelt er ikke til stede), og at analribben er tydelig, nedsænket i en fure

10 10 og mere eller mindre kraftigt krummet mod bagranden, hvorved analfeltet bliver halvcirkelform et (Ectobius) eller langstrakt (Blattella). Forvingerne har et bladagtigt udseende, der fremkommer ved, at radius løber omtrent midt i vingen og sender mange grene til forranden. Noget tilsvarende gælder for cubitus-1, der sender mange grene til bagranden. Bagvingerne (alae) ligger i hvilestillingen sammenfoldet under forvingerne. De er klare og tyndhudede, og analfeltet er meget stort. Bagkroppen (abdomen) er temmelig bred og bredt tilhæftet brystet. Den består af 10 rygplader (terga), der hos arter med rudimentære vinger er kraftigt sklerotiserede. Den 10. rygplade er forlænget og danner supra-analpladen (pladen over anus), der ved basis bærer et par cerci (halenokker). Cerci er leddelte og består sædvanligvis af 8-15 led. Da de bærer sanseorganer, kan de med en vis ret kaldes»abdominalantenner«. Hos hannerne af Ectobius (skovkakerlakkerne) og Blattella germanica (den almindelige kakerlak) findes nogle højt specialiserede kirtler: rygkirtlerne, der ligger som en fordybning på 7. rygplade (Ectobius) og 7. og 8. rygplade (B. germanica). De kan være mere eller mindre dybe og have forskellige former (fig. 4). De har betydning ved at stimulere hunnen under parringen. Antallet af bugplader (sterna) er hos hannen 9, hos hunnen 7. Den sidste plade hos begge køn er subgenitalpladen (pladen under genitalierne), der hos hannen bærer styli (grifler). Styli kan være veludviklede og til stede i et antal af to, men de kan også være reducerede til små, knopagtige dannelser, hvoraf kun én er til stede (Ectobius). Undertiden er de helt forsvundet. Den 1. bugplade er reduceret til en lille plade.

11 11 Kopulationsorganet er asymmetrisk og kompliceret bygget. Undertiden ses penis ragende et godt stykke ud over subgenitalpladen. Hos Ectobius (skovkakerlakkerne) er det den venstre, der er veludviklet, og den er lang, tynd og i spidsen krogformet, medens den højre er reduceret. Et mindre læggerør, ovipositor, er til stede. mesonotum A metanotum B Fig. 2. A : Blatta orientalis, voksen $ med reducerede vinger (a). B: Periplaneta americana, nymfe med vingeanlæg (b). Det består af seks valver og når ikke uden for subgenitalpladen. En nærmere beskrivelse af disse organer menes at falde uden for denne bogs rammer. Almindeligvis er hannen slank med lige sider, medens hunnen er bred med buede sider. Ofte er vingelængderne også forskellige hos de to køn, idet hannen har længere vinger end hunnen. Antallet af nymfestadier kan variere ikke alene fra art til art, men også inden for de enkelte arter. Sædvanligvis er antallet omkring seks. Undertiden forveksles voksne, der har rudimentære vinger, med nymfer, der bærer vingeanlæg, Men nymferne kan altid kendes på, at kønsorganerne er uudviklede, og at vingeanlæggene tydeligt ses som udvoksninger fra meso- og metathorax (fig. 2).

12 12 Æggene bliver altid afsat i en ægkapsel (oothek), som består af hærdnet sekret, der stammer fra nogle indvendige kirtler med udførselsgange i de hunlige kønsveje. Allerede få dage efter befrugtningen begynder 3. til 7. bagkropsled at blive bredere. Nogen tid efter åbner analregionen sig, så gattet bliver synligt, hvorefter ægkapslen langsomt vokser ud. Dannelsen rygkøl ægrum Fig. 3. Ægkapsel (oothek) af Blattella germanica. Kapslen er 7-8 mm lang. varer timer. Æggene placeres i små rum i sekretmassen, efterhånden som sekretet fra kirtlen træder frem og hærdnes. I begyndelsen er ægkapslen hvidlig, men den antager snart brune eller sortagtige farver. Hos nogle arter lægges den ofte på et beskyttet sted få dage efter dannelsen, medens den hos andre bæres indtil æggene klækkes (B. germanica). Hos udenlandske arter kendes eksempler på, at ægkapslen udvikles i moderen, og at nymferne selv kravler ud. Ægkapslen (fig. 3) er altid mere eller mindre sammenpresset, og enderne er afrundede eller skarpt afskårne. De enkelte ægrum ses udadtil som nogle tværfurer. Den opadvendende rygkøl er markeret ved en tandet søm. Ved klækningen kommer nymferne ud gennem rygkølen, der revner på langs. Undertiden drejes ægkapslen, medens moderen bærer den, så rygkølen bliver sidevendt (B. germanica). Den nedadven-

13 . 13 dende del af ægkapslen har en siksak-linie, hvor tværfurerne mødes. Æggene er godt beskyttede i Det er vist, kapslen. at kapslen kan modstå saltsyre og baser. En hun kan danne flere ægkapsler i løbet af sit liv (5-10 hos B. germanicd). Ved klækningen fremkommer en vermiform nymfe, der ikke er homolog med den tilsvarende hos græshopperne. Når den når frem til overfladen sprænges huden. Fra Nordeuropa kendes tre fritlevende arter, fra Mellemeuropa 13 arter. Antallet af kendte arter er ca De har deres hovedudbredelse i den tropiske zone. Underordenen deles i 9 familier, hvoraf to er repræsenterede i den danske fauna. Hver af disse deles i en række underfamilier, som dog ikke vil blive nærmere omtalt. 1 Oversigt over slægterne. Hannens subgenitalplade asymmetrisk og med en lille stylus. Hunnens subgenitalplade er ikke tagformet. Mellemstore til små arter (under 15 mm lange) 2. Hannens subgenitalplade symmetrisk og med to lige store styli. Hunnens subgenitalplade er tagformet. Store dyr (over 18 mm lange) Baglårels underside med 2-3 endetorne Ectobius p. 20. Baglåret med mange torne på undersiden Blattella p For- og bagvinger veludviklede. De når længere ud end bagkroppens spids Periplaneta p. 31.

14 14 For- og bagvingerne er hos hannen veludviklede, men når ikke længere ud end bagkroppens spids, medens de hos hunnen er reducerede til små lapper Blatta p. 28. Biologi. Kakerlakkerne findes især på skyggefulde steder og vil almindeligvis holde sig skjult om dagen f. eks. mellem løv, under sten og i mos og barkrevner. Flere sydlige arter har endog tilpasset sig livet i huler. Artsrigdommen er især stor i tropiske regnskove med en bemærkelsesværdig overvægt i den nye verden. Selvom de fugtigvarme skove er kakerlakkernes egentlige hjemsted, er flere arter tilpasset ørkener og buskstepper. Vor hjemlige Ectobius panzeri findes i Danmark og Slesvig kun i kystklitter. Flere indslæbte arter har vist en udmærket tilpasning til indendørslivet, især på steder, hvor der er varmt og rigelig adgang til fødevarer (køkkener, hoteller, restauranter, bagerier). Undertiden ses de også på lossepladser, men rimeligvis kan de ikke overvintre der. Føden er både vegetabilsk og animalsk. De fritlevende, nordeuropæiske kakerlakker er brune til sortbrune, hvilket giver dem en udmærket beskyttelse. De indslæbte kan byde på yderligere variation i sorte og gule farver. Panchlora (den cubanske kakerlak) er et eksempel på en indslæbt grøn kakerlak. Da kakerlakkerne er nemme at holde i i fangenskab laboratorier, er der foretaget en del forsøg vedrørende deres aktivitetsrytme og orientering. Det er især Blattella germanica (den almindelige kakerlak), Periplaneta americana (den amerikanske kakerlak) og Blatta orien-

15 15 talis (den orientalske kakerlak), som har været de foretrukne forsøgsdyr. Deres aktivitet begynder om aftenen, og den varer to til tre timer, hvorefter den aftager henimod midnat, hvor en stilstand indtræder. Om morgenen kommer der igen en kort aktivitetsperiode. Al aktivitet er indstillet om dagen, hvor dyret holder sig skjult. Denne aktivitetsrytme er delvis uafhængig af lyset. Dyr holdt i helt mørke eller helt lys vil opføre sig på samme måde, som under de naturlige betingelser. Ombyttes dag og nat ved kunstlys, vil de dog efter 2-4 dage indstille sig på en ny døgnrytme, der svarer til de ydre forhold. Temperaturen synes ingen indflydelse at have på døgnrytmen undtagen ved lave temperaturer omkring frysepunktet. Hvis dyr holdes på disse temperaturer i nogle timer, får de forskudt deres døgnrytme det tilsvarende antal timer. Forsøg har vist, at der fra en nerveknude under svælget udskilles et hormon, der har betydning for aktivitetsrytmen. Kakerlakker har nogen orienteringsevne og hukommelse. Forsøg har vist, at kakerlakker kan dresseres til at løbe i bestemte retninger i simple labyrinter. Der var individuelle forskelle på indlæringen, der ikke var bestemt af alder og køn. Amputeres antennerne, mister de evnen til at finde vej, hvorimod øjnene synes at have mindre betydning. Parringen er beskrevet indgående hos de samme tre arter, som blev omtalt i det foregående. Hos Blattella germanica er den første kontakt mellem kønnene, at antennerne rører hinanden. Herefter vender hannen sig omkring, rejser vingerne lodret i vejret, hvorved bagkroppens rygside med rygkirtlen bliver synlig. Herefter begynder hannen at skyde sig ind under hunnen. Hunnen kommer herved med sin mund i forbin-

16 16 delse med hannens rygkirtel, hvorfra der flyder sekret. Antennerne er i stadig kontakt med hinanden, idet hannens er bagudrettede og hunnens fremadrettede. Efter kort tids forløb rykker hannen baglæns og søger at bringe de to bagkropsspidser i forbindelse med hinanden. Hunnens hoved befinder sig nu lige bag hannens oprejste vinger. Antennekontakten bibeholdes indtil penis er forankret i hunnens genitalregion. Herefter drejer hannen sig ud, så hovederne bliver modsatrettet. Parringen varer ca. en halv time. Denne kopulationsstilling er den almindeligste hos kakerlakkerne. Spermatozoerne afgives i en spermatophor. Indledningen til parringen kan fremvise flere variationer. Hos Periplaneta americana udsender en forplantningsmoden hun seksualstoffer, der udskilles gennem cuticulaen. Duftstoflerne bliver hovedsageligt opfanget af hannens antenner. De udløser en aktivitet, hvorved hannen med antennerne søger at nå frem til duftkilden. Befrugtede hunner og nymfer udsender ingen duftstofler. Når hunnen er fundet, begynder hannen at beføle den, svirrer herefter kraftigt med vingerne og indleder dernæst parringen ved at skyde bagkropsspidsen ind under hunnen fra siden. Hos B. orientalis sværmer hannen omkring hunnen inden parringen begyndes. Hos de fritlevende kakerlakker kan overvintringen finde sted i æg- eller nymfestadiet. De indendørslevende kakerlakker har ikke noget decideret hvilestadium. Udviklingen vil dog gå langsommere ved lavere temperatur. Indslæbte kakerlakker. Bortset fra billerne er kakerlakkerne de insekter, der hyppigst indslæbes med varer. Det drejer sig især om

17 17 frugt fra varmere lande. Årsagen til, at netop kakerlakkerne spredes så viden om, er sikkert deres aktivitet i mørke og deres evne til at presse sig ind i små revner. Om dagen vil de da blive transporteret til lagerpladser, om bord i skibe, til grønthandlere etc. Desuden vil ægkapslerne også kunne spredes viden om, som fund af nymfer kunne tyde på. En komplet liste over hvilke arter, der indslæbes, kan ikke opstilles. Men nogle arter går stadig igen og findes fra tid til anden her i landet især i havne og hos grønthandlere. Foruden slægterne Blattella, Blatta og Periplaneta, der er behandlet i det systematiske afsnit, da de hører til sig om følgende arter: de indendørslevende, drejer det 1. Henschoutedenia flexivitta (Walker). Farven er lysebrun. Pronotum har en hesteskoformet sort tegning, der vender åbningen bagud. Vinger er veludviklede. Længde: mm. Den indslæbes især med bananer fra Afrika (Congo, De canariske Øer). 2. Panchlora spp. (cubakakerlakker). De er ensfarvede grønne. Vingerne er veludviklede. Flere arter af denne slægt bliver indslæbt fra Cuba, Syd- og Mellemamerika. Den almindeligst indslæbte er P. peruana Sauss, der er mm lang. 3. Nydibora laevigata (Beauvois). Farven er rødbrun med et gult bånd langs prototums forreste kant og sider, der fortsætter i forvingernes forrand i halvdelen af vingen. Vinger veludviklede. Længde: mm. Importeres ofte med bananer fra De vestindiske Øer. 4. Nauphoeta cinerea (Olivier). Farven er lysebrun. På pronotum har den en karakteristisk sort, marmoreret tegning. Vingerne kan være af forskellige længder, men de når som regel bagkroppens spids. Længde: Knud Th. Holst : Kakerlakker 2

18 mm. Dens hjemsted er muligvis Afrika, men den er spredt til store dele af den tropiske verden, hvorfra den ofte importeres med frugt især bananer. 5. Blaberus parabolicus Walker. Grundfarven gullig og mat skinnende. Pronotum med et sort parti på den midterste del. Ben sortbrune. Forvingerne kan have varierende sorte partier. En stor kakerlak: 6-7 cm fra hoved til vingespids. Denne store sydamerikanske kakerlak hører ikke til de egentlige indslæbte, men den har i de senere år fået en vis udbredelse som»husdyr«og laboratoriedyr. Indsamling, præparation, fangenskab og bekæmpelse. De tre fritlevende nordeuropæiske arter kan være noget svære at fange, idet de er i ustandselig bevægelse. Desuden vil de omgående søge at gemme sig bort når de føler sig truede. Den bedste fangstmetode er at sætte et præparatglas ned over dem. Den samme metode kan bruges ved fangst af de indendørs levende kakerlakker. Disse opsøger gerne varme steder i nærheden af f. eks. fyr og varmerør. De kan også fanges i fælder, hvor man udnytter deres forkærlighed for søde sager. Et Syltetøjsglas med sukkerlokning, som det bruges til sommerfugle, eller lidt sukker og øl er en udmærket fælde. Randen må indfedtes med et tyndt lag vaseline 5 cm bredt, hvis man ønsker at fange Blattella germanica, eller en sluseanordning, hvis man også ønsker andre kakerlakker. Aflivningen finder sted, som nævnt under græshopper. Kakerlakker ses ofte fastlimede på et stykke karton. Man bliver herved forhindret i at se dyrets under-

19 19 side. En bedre metode er derfor at opklæbe dyret på et trekantet stykke karton, hvor det smalle stykke af kartonet er fæstnet på dyrets underside. Insektnålen stikkes gennem det brede stykke. Dyrene kan også nåles igennem pronotums midte nær bagranden, men der er da en tendens til at bagkroppen brækker af p.g.a. bagendens overvægt. De kan også nåles gennem mesonotum, hvorved vægten bliver mere jævnt fordelt. Man må dog sørge for ikke at nåle gennem vingerne, løvrigt bør vingerne hos hannen spredes så meget ud til siderne, at rygkirtlen kan iagttages. Flere indslæbte arter er lette at holde i fangenskab, hvilket har medført, at de ofte bruges som laboratoriedyr. Foderet plejer ikke at være noget problem, idet de praktisk taget er altædende: brød, ost, banan, salat, andre insekter etc. De kan holdes i glaskar eller insektarier. Bunden bør dækkes af et ca. én centimeter tykt lag tørvesmuld eller savsmuld. Desuden må man sørge for, at de har et sted, hvor de kan gemme sig. Medens der er foretaget en del biologiske iagttagelser på de indendørslevende arter gælder det samme ikke vore fritlevende arter. I varme lande kan kakerlakkerne forekomme i uhyre mængder og være meget plagsomme. Det gælder især i havnebyer, men også indendørs i køkkener, spisekamre etc. De angriber sjældent mennesker, men der er observeret tilfælde, hvor de med deres bid har overført sygdomme. I Nordeuropa kan de være til nogen gene, idet det er uhygiejnisk at have dem sammen med madvarer, som de spiser af og afsætter deres ekskrementer på. Desuden afgiver de en ubehagelig lugt. En nærmere instruktion om bekæmpelsen kan fås ved henvendelse til Statens Skadedyrslaboratorium. 2*

20 20 1. familie: Blattellidae. (Edobiidae). Sædvanligvis middelstore til ret små dyr. Vinger er for det meste veludviklede, men kan hos hunnerne være reducerede til små lapper. Rygkirtler er sædvanligvis tilstede hos hannerne. Subgenitalpladen er ofte hos hannen asymmetrisk og bærer to uens store styli eller en enkelt stylus. Styli kan også helt mangle. Meget artsrig gruppe, der er udbredt over hele jorden. 1. Ectobius Stephens, (Skovkakerlakker). Forvingerne når hos hannen bagkroppens spids eller forbi denne, medens de hos hunnen sædvanligvis er kortere. I hvilestillingen når begge par forvinger ikke tæt sammen fortil, hvorved der dannes et lille åbent trekantet felt tæt op til pronotums bagrand. Bagvingerne er veludviklede eller forkortede. Det sidstnævnte ofte hos hunnen. Baglårets underside bærer 2-3 lange torne nær skinnebenets tilledning. Forvingernes analribbe er tydelig, nedsænket i en fure og kraftig krummet, hvorved analfeltet bliver halvcirkelformet. Hannens 7. rygplade er forsynet med rygkirtel. Subgenitalpladen bærer en enkelt, knopagtig stylus. Oversigt over arterne. 1. Rygkirtel uden tuberkel (fig. 4 B) 2. sylvestris p. 23. Rygkirtel med en tuberkel (fig. 4A og G)... 2.

21 21 2. Rygkirtlens tuberkel stor (fig. 4A). Middelstor art (mindst 8 mm lang) 1. lapponicus p. 22. Rygkirtlens tuberkel lille (fig. 4 G). Ret lille art (højst 7 mm lang) 3. panzeri p. 23. Fig. 4. Rygkirtler af slægten: Ectobius, cj. A: E. lapponicus, B : E. silvestris. C : E. panzeri.?? 1. Forvingerne korte og bagtil bredt afskåret (fig. 6) 3. panzeri p. 23. Forvingerne bagtil rundagtigt tilspidsede Forvingerne når bagkroppens spids eller er lidt kortere eller længere. Pronotums midte sædvanligvis lysebrun.. 1. lapponicus p. 22. Forvingerne når til bagkroppens midte eller lidt over denne (man bør være opmærksom på indskrumpede eksemplarer i samlinger). Pronotums midte sædvanligvis mørkebrun til sort 2. silvestris p. 23.

22 22 1. E. lapponicus (Linné), den almindelige skovkakerlak. (J. Hovedet er sort til brunt. Pronotum er sort til mørkebrunt bortset fra de gennemsigtige siderande. Forvingerne er lancetformede og når ud over bagkroppens spids. De er lysebrune af farve og overstrøet med mange, små, brune pletter. Ben og cerci er brune til sorte. Subgenitalpladens ene stylus er ret stor og rundagtig. Rygkirtlen er ret lille, oval og forsynet med en veludviklet tap, der ofte har en synlig længdefure. $. Den er lysere end hannen. Pronotum er lysebrun med klare rande. Forvingerne når til bagkroppens spids eller er kun lidt kortere end denne, og de er overstrøede med mange, små brune pletter. Bagkroppens længde kan variere indenfor det enkelte individ afhængig af fødeoptagelse, og af om hunnen bærer ægkapsel. Ben gule. Længde: cj 8-13 mm; $ 6-10 mm. Rimeligvis 5-6 nymfestadier. Ægkapslen er 3-4 mm lang, brun og uden længderiller. Den findes på mange forskellige lokaliteter (skove, heder, i græs, etc), hvor den almindeligvis opholder sig ved jorden. Den kan også træffes oppe i træer og buske og det gælder især hannen, der er en ganske god flyver. Under kopulationen er kønnene modsat rettet. Ægkapslen bliver almindeligvis båret i to til tre dage - undertiden længere - inden den bliver lagt. Overvintringen finder sted i nymfestadiet, og den voksne fremkommer i forsommeren. Nymferne klækkes hen på sensommeren. Udbredelse: Meget almindelig over hele landet. Når mod nord til Lapland og mod syd til Middelha-

23 23 vet. Sydlige England. Når mod øst ind i Sovjet. I Lapland optræder den som»husdyr«i lappernes koter. 2. E. silvestris (Poda). Arten forveksles undertiden med E. lapponicus, som den overfladisk set ligner. cj. Hovedet brunt til sort med et gult bånd på issens bageste del nær pronotum. Pronotum er sort til mørkebrunt bortset fra de gennemsigtige siderande. Subgenitalpladens ene stylus er lille, kegleformet og med afrundet spids. Rygkirtlen er stor, afrundet og dyb og uden tap. Rygkirtlens bagrand er let fortykket, noget lys og i midten med en meget, lille tuberkel. $. Pronotum er hovedsagelig sort til mørkebrun med lyse rande. Hovedet har samme mørke farve som pronotums midte. Forvingerne når til bagkroppens midte eller lidt der ud over, men aldrig til bagkroppens spids. De er tilspidsede. Længde: (? Ægkapslen er 3-4 mm lang, sort til mørkebrun og med dybe længderiller. Den kan findes på de samme lokaliteter som E. lapponicus mm;? 6-10 mm. Udbredelse: I Danmark er den kun fundet i Jylland syd for Limfjorden. Den synes at være særlig almindelig i Silkeborgskovene, plantagerne ved Herning, på Mols og i Sønderjylland (eks. Frøslev, Draved). Muligvis er der tale om en nyindvandrer, siden den endnu ikke er fundet på øerne. Kendes ikke fra Sverige og Norge. I Sydslesvig findes den rimeligvis. Kendt fra Hamburgs omegn. Spredt forekommende i Mellemeuropa og Frankrig. Ikke fundet på De britiske Øer. Italien. Nordafrika. 3. E, panzeri Stephens (Fig. 5 og 6). Den mindste art indenfor slægten.

24 24 cj. Grundfarven kan variere fra lysebrun til mørkebrun. Pronotum lys og den midterste del mere eller mindre brunplettet, hvor det brune kan fordele sig i to større, langstrakte pletter. Randene lyse. Forvin- Fig. 5. Ectobius panzeri (J, x8. gerne når ud over bagkroppens spids. De er lancetformede og brunplettede. Benene er gule, brune eller sorte. Cerci brune eller sorte. Subgenitalpladens ene Stylus er relativ stor, rundagtig. Rygkirtlen ret lille, omtrent cirkelformet og med en lille tap.?. Den kan fremvise den samme farvevariation som hannen. Forvingerne er korte, når kun til bagkroppens midte og er brede bagtil. Længde: c? 5-7 mm;? 4,5-7 mm.

25 25 Hos nymferne er brystets overside lysegul med to brede, brune længdebånd på pro- og mesonotum, der bagest er afbrudt og forbundet. På bagkroppens overside anes ligeledes to længdebånd. Ægkapslen er 2-3 mm lang, brun og uden længderiller. Fig. 6. Ectobius panzeri $, x 8. Den kan findes i såvel hvide som grå klitter og på de bagvedliggende heder (Nordeuropa). Den er også fundet i skove (Mellemeuropa). Hannen er iagttaget flyvende. Udbredelse: I Danmark har denne kakerlak en meget begrænset udbredelse, idet den kun er fundet ved vestkysten ved Ringkøbing Fjord og sydpå: Søndervig, Årgab, Henne, Skallingen, Esbjerg, Fanø og Rømø. Den synes til gengæld ikke at være sjælden her.

26 26 Fra Sverige og Norge kendes arten ikke. I Sydslesvig er den fundet flere steder på øen Sild og er rimeligvis almindelig overalt på De frisiske Øer, og de danske forekomster må betragtes som de hidtil nordligste, kendte udløbere af dens udbredelsesområde. Spredt forekommende i Mellemeuropa, Frankrig, sydlige England, Wales, Krim i Sovjet. 2. Blattella Gaudell, (Phyllodromia Serville, 1839). Middelstore dyr. Forvingerne når ud over bagkroppens spids og af samme længde hos begge køn. Analribben er tydelig, nedsænket i en fure og mindre krummet end hos Ectobius, hvorved analfeltet bliver langstrakt. Vingerne er helt sammenstødende. Baglårene er på undersiden forsynet med flere, lange torne. Subgenitalpladen hos hannen med en enkelt, veludviklet, men lille stylus. Hannen bærer rygkirtel på 7. og 8. rygplade. Supra-analpladen er forlænget især hos hannen. B. germanica (Linné), den almindelige kakerlak, den tyske kakerlak. Grundfarven er gulbrun, men farverne kan variere. De kan være lyse eller gå over i det rødligbrune. Pronotum har to symmetriske, mørkere længdebånd. Længde: (J? mm. Antallet af nymfestadier er sædvanligvis seks, men kan variere fra Almindeligvis stiger antallet af stadier med ugunstige ydre betingelser. De unge nymfer er mørkebrune med en stor lysegul stribe på pronotum. I løbet af nymfeudviklingen vil de mørke sider danne de to længdebånd, som er så karakteristiske for den voksne.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Side 1 af 7 Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Latin: Arion lusitanicus Engelsk: Killer slug Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl,

Læs mere

Væggelus biologi. Væggelusarter

Væggelus biologi. Væggelusarter Væggelus biologi Da væggelus er så svære at komme til livs, kan det være en god ide at sætte sig lidt ind i hvordan de lever, for at kunne planlægge sin indsats for at komme af med dem, eller for at undgå

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB 1 HETEROPTERA: COREIDAE Western Conifer Seed Bug Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) - ny art i Danmark Otto Buhl & Bo K. Stephensen Den store tæge blev nedbanket fra et

Læs mere

Husk tilmelding til stationslederen i god tid

Husk tilmelding til stationslederen i god tid Vejledning i fremstilling af parrekasetter til parrestationerne Parringsfamilier til parringsstationerne For at opnå et godt resultat på parringsstationerne er det vigtigt, at klargøringen af parrekassetten

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Dragværk. På billedet kan du se en pige eller kvinde, der står på ryggen af en hane. Pigen er syet i dragværk. Det er et lille motiv på en knædug.

Dragværk. På billedet kan du se en pige eller kvinde, der står på ryggen af en hane. Pigen er syet i dragværk. Det er et lille motiv på en knædug. Dragværk Fra anden halvdel af 1700-tallet er tekstiler med såkaldt dragværk bevaret. Her trak kvinderne i brede borter tråde ud i hele stoffets bredde og syede derefter figurer som f.eks. dyr og træer

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

GRÆSHOPPER DANMARKS FAUNA ØRENTVISTE, KAKERLAKKER ESBEN PETERSEN MED 40 AFBILDNINGER (ORTHOPTERER) NATURHISTORISK FORENING

GRÆSHOPPER DANMARKS FAUNA ØRENTVISTE, KAKERLAKKER ESBEN PETERSEN MED 40 AFBILDNINGER (ORTHOPTERER) NATURHISTORISK FORENING DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING # ESBEN PETERSEN ØRENTVISTE, KAKERLAKKER OG GRÆSHOPPER (ORTHOPTERER) MED 40

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Astrid Falk. Terrariet. - en grundbog ATELIER

Astrid Falk. Terrariet. - en grundbog ATELIER Astrid Falk Terrariet - en grundbog ATELIER Forord Kornsnoge er populære beboere i terrariet og opdrættes forholdsvis ofte. Billedet viser en unge, som kun er et par måneder gammel. Ide senere år er antallet

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Scanbrown mink på tværs

Scanbrown mink på tværs Scanbrown mink på tværs Buntmager svendestykke Pia Christensen! " # $ % & '($ ) *+, -.. " EUC syd 2003 Læreplads: Nels Erichsen Min opgave Ud fra de 40 skind, som ses på forsiden, er det min opgave at

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Lære om kendetegn for vildt Dykænder

Lære om kendetegn for vildt Dykænder Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n INTRODUKTION FORORD Det er svært at finde materialer til målmandstræning, men efter selv at have søgt på Internettet,

Læs mere

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Gåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle

Gåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle Gåsebille (Phyllopertha horticola) Voksen gåsebille. Gåsebillelarver i 3. larvestadie er ca. 2 cm lange, C-formede og hvidlige. De har 3 par veludviklede ben forrest på kroppen og et brunt hoved. Gåsebillens

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Danske padder H312 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 67,69 og 71 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Inge-Marie

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

1.B's sommerfugle logbog

1.B's sommerfugle logbog 2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

Hvilke mus kan plage os i husene? Hvad kendetegner husmusen?

Hvilke mus kan plage os i husene? Hvad kendetegner husmusen? Mus kan anrette store skader og i værste fald ødelægge elektriske installationer, hvilket forøger risikoen for brand. De bør derfor bekæmpes indendøre. Om efteråret søger de ind i husene, hvor de med stor

Læs mere

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen.

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen. Bistik gør ondt. En bi, der stikker, kan ikke trække sin brod ud igen, for menneskehud er sej, og brodden har modhager. Bien fjerner sig efter stikket, men brodden og dens giftkirtel bliver siddende i

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Stafet eller bare lille leg. Gå med lukkede øjne og sådan man sætter foden ned umiddelbart foran den anden. (Hæl rører anden fods tå).

Stafet eller bare lille leg. Gå med lukkede øjne og sådan man sætter foden ned umiddelbart foran den anden. (Hæl rører anden fods tå). Motorik - aktiviteter Her er forskellige udfordrende og sjove øvelser/aktiviteter, som også kan bruges til at krydre andre aktitviteter med. f.eks. gøre dem sjovere eller sværere. De er gode og kan bruges

Læs mere

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten. KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele

Læs mere

Lopper. hos hund og kat. Loppefælden, der hurtigt og effektivt får bugt med lopperne i omgivelserne.

Lopper. hos hund og kat. Loppefælden, der hurtigt og effektivt får bugt med lopperne i omgivelserne. Lopper hos hund og kat Loppefælden, der hurtigt og effektivt får bugt med lopperne i omgivelserne. 1 Min hund / kat har lopper hvad gør jeg? Kattelopper (Ctenocephalides felis) er de lopper, der giver

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

Rykning af et skind til pels pandebånd.

Rykning af et skind til pels pandebånd. Rykning af et skind til pels pandebånd. 1. Skær skindet midt i grozen og sy Hvis skindet er for kort er der to muligheder for at forlænge det. nakkerne sammen. 2. Lave en rykning så det bliver længere.

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

E n p l a d s i s o l e n Ve l p a n s r e t U r g a m l e

E n p l a d s i s o l e n Ve l p a n s r e t U r g a m l e Ve l p a n s r e t Truer faren, trækker skildpadden hoved og lemmer ind og stoler på det beskyttende skjold, mens den venter på at faren driver over. For en skildpadde har god tid. E n p l a d s i s o

Læs mere

Instruktioner for Skildpadden

Instruktioner for Skildpadden Instruktioner for Skildpadden Vuggestilling Mave mod mave Den lette og enkle slynge! Masser af muligheder passer alle størrelser voksen og barn! Der er ikke noget dejligere end at bære sit barn! På hoften

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved

Læs mere

Hvorfor går sørøvere med klap for øjet?

Hvorfor går sørøvere med klap for øjet? Hvorfor går sørøvere med klap for øjet? Sørøvere går ikke kun med klap for øjet fordi de har skudt det i stykker. Faktisk gøres det for at de kan se hvor kanonkuglerne er, når de går under dæk for at hente

Læs mere

120 ords-tæppet. På sporet af ordet

120 ords-tæppet. På sporet af ordet 120 ords-tæppet På sporet af ordet I denne vejledning kan du finde idéer og inspiration til, hvordan du kan bruge 120 ords-tæppet i arbejdet med at få automatiseret de 120 hyppige ord med afsæt i leg og

Læs mere

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen.

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Velkommen til en ny verden med din Hästens-seng Nyd din drømmeseng resten af dit liv begynder her.

Læs mere

Føde Larven æder blade fra løvtræer, fx pil, bævreasp, poppel, birk og frugttræer. De voksne sommerfugle tager ikke føde til sig.

Føde Larven æder blade fra løvtræer, fx pil, bævreasp, poppel, birk og frugttræer. De voksne sommerfugle tager ikke føde til sig. Aftenpåfugleøje Latinsk navn: Smerinthus ocellata Engelsk navn: Eyed Hawk-moth Familie: Aftensværmere Aftenpåfugleøje er kun fremme midt om natten, så man ser ikke den voksne sommerfugl så ofte. Forvingen

Læs mere

Teknisk progression Kuglestød

Teknisk progression Kuglestød Teknisk progression Kuglestød Kuglestød kræver først og fremmest en god fornemmelse for at holde korrekt på kuglen og lave et korrekt udstød. Herefter skal man lære at finde den fornemmelse efter at have

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Lopper og flåter. Odsherreds Dyrehospital

Lopper og flåter. Odsherreds Dyrehospital Lopper og flåter Lopper og flåter De senere års milde vintre har været med til at øge problemerne omkring lopper og flåter. Fra at være et typisk efterårsproblem, ser vi nu store loppeproblemer hele året.

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Chip og Chap (Snipp-Snapp) Øvelse 2.3.1.

Chip og Chap (Snipp-Snapp) Øvelse 2.3.1. 2.3. Mest for børn Chip og Chap (Snipp-Snapp) Øvelse 2.3.1. Spillerne er sammen i par. Hvert par tager opstilling langs midterlinjen, ryg mod ryg. Alle, som kigger den ene vej, er Chip, alle, som kigger

Læs mere

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang Sy en falkehætte Falkonerer over hele kloden bruger hætter til en del af deres rovfugle. Her i Norden har falkonerer også brugt hætter siden middelalderen. Hætten gør at fuglen ikke kan se noget. Det får

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger

Læs mere

Edderkopper - symmetri

Edderkopper - symmetri Edderkopper - symmetri MATEMATIK NATUR/TEKNIK BILLEDKUNST LÆRERVEJLEDNING Edderkopper kan have forskellige størrelse, form og farve, men grundlæggende er de alle bygget op på samme måde. I dette forløb

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere

Rally Lydighed Øvelsesbeskrivelser 2014 Begynderklassen

Rally Lydighed Øvelsesbeskrivelser 2014 Begynderklassen 1. Start Rally Lydighed Begynderklassen I begynderklassen er hunden i snor og skal føres i løs line. På hele banen bliver kontakten mellem hund og fører bedømt, herunder at hunden holder pladspositionen.

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Åndedrætsøvelse 7. Venepumpeøvelse for bækken 1

Åndedrætsøvelse 7. Venepumpeøvelse for bækken 1 Åndedrætsøvelse 7 Rygliggende med bøjede ben. Placér hænderne på maven. Mærk efter hvor bevægelsen sker under vejrtrækningen. Koncentrér om at trække vejret ned i maven, brystkassen skal helst ikke bevæge

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

IPM. Trips- overvågning og registrering

IPM. Trips- overvågning og registrering IPM Trips- overvågning og registrering Trips og især den amerikanske blomstertrips (Franklinella occidentalis) anses for at være et meget skadeligt og alvorligt skadedyr i de fleste kulturer dyrket i væksthus.

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Teknikmærke 1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Beskrivelse: Lav en almindelig forlæns kolbøtte! I det du lander laver du et hop, hvor du roterer en hel omgang rundt om dig selv. (360 grader.) Land i balance

Læs mere

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: Dansk Fjerkræstandard. Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g

Læs mere

Odderen. Deltagere Alene.

Odderen. Deltagere Alene. Nr.7863 Alder: 6-8 år - Tid: 4 min. Nr.7841 Alder: 7-10 år - Tid: 4 min. Ottetalsskodning Start langsomt og bredt og varier herefter med mindre og hurtige skodninger. Odderen Ved hjælp af en pullbuoy kan

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Skating school. Indholdsfortegnelse

Skating school. Indholdsfortegnelse Skating school Kompendiet er delt op i to dele: 1. Elementerne i de forskellige tests listet op i den rækkefølge, de skal gennemgås. Tallet i parentesen angiver det sted i videoen, hvor elementet vises.

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat. Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt

Læs mere

Franskbrød. Ingredienser: Vand 1000 g ( lunkent ) Margarine 100 g Hvedemel 1900 g. Dejvægt ialt 3135 g som svarer til ca 4,5 franskbrød.

Franskbrød. Ingredienser: Vand 1000 g ( lunkent ) Margarine 100 g Hvedemel 1900 g. Dejvægt ialt 3135 g som svarer til ca 4,5 franskbrød. Franskbrød Ingredienser: Vand 1000 g ( lunkent ) Sukker 30 g Salt 30 g Gær 75 g Margarine 100 g Hvedemel 1900 g Dejvægt ialt 3135 g som svarer til ca 4,5 franskbrød. Alle ingredienser kommes i en kedel/skål

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 22. juni 2010 nr. 22

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 22. juni 2010 nr. 22 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 22. juni 2010 nr. 22 Emnerne: Aflæggere, hvorfor? Sådan laves en aflægger Beskyttelse mod røveri Tidsfristerne N Aflæggere,

Læs mere

Task 2. Bestemmelsesnøgle til leddyr

Task 2. Bestemmelsesnøgle til leddyr Task 2 Bestemmelsesnøgle til leddyr 1 Bestemmelsesnøgle til leddyr 1. Er der vinger/dækvinger? 6. Er der kløer på pedipalperne? gå til 28 gå til2 gå til7 gå til8 2. Hvor mange ben har dyret? (NB: Der kan

Læs mere

Balance. Kast med begge hænder. Klask hænder. Frøhop. Konkurrence. Konkurrence

Balance. Kast med begge hænder. Klask hænder. Frøhop. Konkurrence. Konkurrence Kast med begge hænder Balance Stå på ét ben. Placer modsatte fod på indersiden af knæet. Se, hvem der kan stå i længst tid. Lav en bedst af tre. Stå med parallelle fødder. Kast en bold op ad en mur skiftevis

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Party-tip. disneyjunior.dk. DisneyJunior.co.uk. Disney

Party-tip. disneyjunior.dk. DisneyJunior.co.uk. Disney Party-tip DisneyJunior.co.uk ø Bed dine venner om at klæde sig ud som pirater til partyet! Så kan du uddele priser for bedste piratudklædning! Rul invitationen, som du udskrev fra denne side, sammen, og

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen

aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen Aktivitetsark 1 Skeletter Sort karton (så stort som muligt), Kopipapir, Limstift, Blyant og viskelæder, Saks, Limpensel 1. Tegn de enkelte knogler fra et skelet

Læs mere

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam 1 8 1 9 3 2 230 215 200 185 170 ionic + - 5 4 6 7 pro 230 steam ionic titanium 2 DANSK Glattejern i pro 230 steam Glattejernet i pro 230 steam fra BaByliss er et dampglattejern med meget høj temperatur

Læs mere

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-)

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) I sommers fyldte en helt særlig lille pige 5 år, og jeg ville gerne give hende en hjemmelavet gave. Jeg spurgte hendes mor, om der var nogen særlige

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning

Læs mere