Efterskrift til den danske udgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterskrift til den danske udgave"

Transkript

1 285 Efterskrift til den danske udgave Verdens hurtigste racerbil Ingen gylden epoke varer evigt. Jo mere den glitrer, des voldsom mere bliver dens undergang. Krakket i 2008 var det værste globale finanssammenbrud siden 1929 og har indledt den værste globale afmatning siden Den Store Depression. Hver eneste begivenhed i det forgangne år har været uden fortilfælde: tabet af aktieværdier til omkring 40 billi oner dollars i verdensøkonomien, nationaliseringen af Ame rikas største pantelånere, historiens største bankerot (Lehman Brothers), investeringsbankens forsvinden, red nings- og sti mu leringspakker over hele verden for billioner af dol lars. Vi le ver i en tid, der vil blive genfortalt og studeret i gene ra tio ner. Hvordan er det kommet hertil? Jeg vil mene, at sam menbruddet grundlæggende skyldes... succes! De sidste 25 år har været præget af overvældende vækst. Verdens øko no miens størrelse fordobledes cirka hvert tiende år og gik fra 31 billio ner dollars i 1999 til 62 billioner dollars i 2008, sam ti dig med at inflationen forblev overraskende lav i hele perioden. Den økonomiske vækst nåede ud i nye dele af verden. Mens fami lierne i Vesten flyttede ind i større boliger og købte bærbare computere og mobiltelefoner, fandt bønder i Asien og Latinamerika nye jobs i de hastigt voksende storbyer.

2 286 d e n p o s t - a m e r i k a n s k e v e r d e n Selv i Afrika var folk i stand til at hægte sig på verdensmarkedet for at sælge deres varer. Overalt faldt priserne på varer, mens velstand i form af aktier, obligationer og fast ejendom røg i vejret. Makroøkonomiske indikatorer viser allerede ved første øjekast, hvad der skete. I 2006 og 2007 den gyldne epokes absolutte storhedstid voksede økonomien i 124 af verdens lande (omkring to tredjedele af alle lande) med mere end 4 procent årligt. Hvad var det, der bevirkede denne epoke med verdens omspændende vækst? Det var, som jeg viser i detaljer i denne bog, en kombination af politiske, økonomiske og teknologiske kræfter. Politik. Sovjetunionens fald indledte en generation med rela tiv politisk stabilitet. Under Den Kolde Krig havde der været du sin vis af borgerkrige, væbnede oprør og små guerillagrup per, som Sovjet finansierede; og i de fleste af disse tilfælde finansierede Vesten deres modparter. Nu, da der ikke længere var nogen konkurrence mellem flere stormagter, var der færre krige; og de krige, der brød ud, var ganske små. Der var undtagelser som det brutale blodbad i Congo i 1990 erne og selvfølgelig terrorisme som den, al-qaeda slap løs; men i det store hele oplevede verden mere fred og stabilitet, end de havde gjort i århundreder. Politisk vold for år sagede stadig fær re dødsfald. Økonomi. Kommunismens sammenbrud efterlod kapita lismens frie marked som den eneste gangbare måde at orga nisere økonomien på, og det motiverede i høj grad regeringer overalt til at indgå i det internationale økonomiske system. Nye aftaler og institutioner som Verdenshandels orga ni sationen (WTO) arbejdede på at sænke handelsbarriererne og forene verden. Regeringer lige fra Vietnam til Colombia indså,

3 e f t e r s k r i f t t i l d e n da n s k e u d g av e 287 at de ikke havde råd til at gå glip af det globale kapløb for velstand. De lagde sunde strategier, sænkede gældsniveauerne og fjernede konkurrenceforvridende støtteordninger; ikke, fordi folk som Bob Rubin eller Hank Paulson tvang dem til det, men fordi de kunne se fordelene ved at bevæge sig i denne retning (og omkostningerne ved ikke at gøre det). Disse reformer op muntrede udenlandske investorer og skabte nye jobs. Samtidig begyndte centralbankerne at lære at kon trollere og moderere forretningscyklussen ved at forhindre de flygtige udsving, som kan ødelægge jobs og opsparinger og føre til uro og revolution. For at tage USA som eksempel: Mellem 1854 og 1919 var der hvert fjerde år en lavkonjunktur, der varede næsten to år hver gang. I de to forgangne årtier har USA op levet otte års uafbrudt vækst mellem lavkonjunkturerne; og når nedturene kom, varede de kun otte måneder. Denne pe ri ode med stabilitet var gevinsten af årtiers kamp mod in fla tionen. I starten af 1980 erne gik bankfolk med Paul Volcker i spidsen til krig mod inflationen, idet de svingede pengepolitikkens stumpe instrumenter for at holde prisen på varer relativt stabil. De taktikker, der blev finpudset i denne krig, blev en af Amerikas mest succesrige eksportartikler. I 2007 havde kun 23 lande en inflationsrate på over 10 procent, og kun et enkelt Zimbabwe var ramt af hyperinflation. Teknologi. Informationsrevolutionen satte yderligere fart på globaliseringen af økonomien. Kommunikationsudgifterne faldt brat, information blev tilgængelig alle vegne, og samkø ringen blev lettere. Med ét kunne en sportsbutik i Nebraska få sine varer produceret i Kina, sælge til Europa og føre bogholderi i Bangalore. Men den væsentligste bivirkning af al denne succes lav

4 288 d e n p o s t - a m e r i k a n s k e v e r d e n in flation, global vækst, hurtige teknologiske fremskridt har været arrogance eller mere teknisk sagt: risikoens ophør. Op igennem halvfemserne og nullerne holdt forretningsfolk et vågent øje med politiske risici den fare, som den økonomiske vækst var udsat for fra statskup, terrorangreb og social uro. Men der var meget lidt politisk fare i sigte. Statskup indførte blot et nyt styre, som var oppe imod de samme begrænsninger og havde de samme muligheder i den globaliserede økonomi. Og til trods for terror og en katastrofe i ny og næ varede den politisk stabilitet fra tiden efter Den Kolde Krig ved. De selvsamme forretningsfolk holdt dog ikke særlig godt øje med et langt mere almindeligt og nærliggende problem: økonomiske risici. Ligesom Alan Greenspan gik de ud fra, at de kom plekse finansprodukters vækst faktisk formindskede faren ved at sprede dem. De troede, at gældsniveauer, der engang blev regnet for farlige, nu kunne håndteres takket være det, de gik ud fra var endegyldigt forandrede betingelser. Re sultatet var, at investorerne blev villige til at godtage forholds vis små gevin ster til gengæld for investeringer, der under normale for hold ville være blevet regnet for farlige. Kredit spredningen forskellen på afkastet på en amerikansk stats veksel, der blev regnet for verdens sikreste investering, og på værdipapirer i selskaber uden det store generalieblad blev historisk lille. Sårbare lande som Ecuador og vaklende selskaber som Chrysler kunne låne næsten lige så billigt som den ame rikanske regering. (Ved indgangen til 2009 havde Ecuador selv følgelig misligholdt sin gæld, og Chrysler havde kun undgået bankerot, fordi regeringen reddede selskabet i sidste øjeblik.) Og eftersom gæld var billig, brugte og overforbrugte finansfolk og boligejere den i overdreven grad. De banker og in ves to rer, der leverede alle de billige kontanter, blev

5 e f t e r s k r i f t t i l d e n da n s k e u d g av e 289 beroliget af selskabernes bugnende pengeskrin med profitter, som steg med tocifrede procenter i 18 fortløbende kvartaler mellem 2002 og 2006, og af, at der var færre bankerotter end normalt. De gode tider syntes ingen ende at ville tage. Verdensøkonomien var blevet som en racerbil: dyr, med en utrolig spændvidde og i stand til at præstere med lynets hast. I det sidste årti kørte alle med i racerbilen og oplevede adrenalinsuset og rusen. Der var kun et enkelt problem: Det viste sig, at der ikke rigtig var nogen, der vidste, hvordan man styrede en bil som den. I løbet af de sidste ti år er verdensøkonomien blevet noget, ingen nogensinde havde set før et samkørt system på omkring 125 lande, der alle deltog og alle kørte med hastigheder, der tidligere var uhørte. Det var, som om økonomiens racerbil blev kørt af 125 forskellige chauffører og ingen havde husket at købe støddæmpere. Gældsproblemet Der var dem, der gerne ville have støddæmpere. De blev betrag tet som triste nej-sigere i hine boom-tider. De spurgte, hvor for de subprime lån skulle rangere lige så højt som værdi papirer i General Electric. Men år efter år endte med nye årsregnskaber, der var ved at få øjnene til at falde ud, eller med en lønningsdag i milliardklassen, til hvem der nu måtte være hedge-fondens direktør på det tidspunkt. De mange løfter om at rette op blev aldrig indfriet, og nej-sigerne blev stadig tavsere. En form for omvendt naturlig selektion fandt sted på Wall Street. Som Boykin Curry, en administrerende direktør hos Eagle Capital, sagde: I løbet af de sidste 20 år har dna et i næsten enhver finansinstitution udviklet sig i en

6 290 d e n p o s t - a m e r i k a n s k e v e r d e n farlig retning. Hver gang nogen ved bordet pressede på for mere lånefinansiering og større risici, fik de ret i de næste par år. Disse folk blev stadig dristigere, de blev forfremmet, og de opnåede kontrol med stadig mere kapital. Samtidig fik enhver, der tøvede i sin magtposition og talte for forsigtighed, uret. De forsigtige typer blev stadig mere skræmte og blev sprunget over, når der var forfremmelser. De mistede deres greb om kapitalen. Warren Buffett forklarede, at kernen i problemet var stadig større grader af lånefinansiering Wall Streets mode ord for gæld. Det er den eneste måde, en smart fyr kan gå fallit, sagde Buffett. Man gør smarte ting og ender med at blive meget rig. Hvis man gør smarte ting og bruger låne finansiering, og man så gør en enkelt ting forkert, kan det til intetgøre én, for alt, hvad der ganges med nul, bliver nul. Men det er selvforstærkende, når folk omkring én gør det med succes, og man selv gør det med succes; det er lidt ligesom Askepot der er til ballet på slottet. Fyrene ser bare bedre og bedre ud, musikken klinger stadig smukkere, det bliver bare sjovere og sjovere, og man tænker: Hvorfor fanden skulle jeg gå kvart i tolv? Jeg går bare to minutter i tolv. Men problemet er, at der ikke er noget ur på væggen. Og alle tænker, at de går bare, når den er to minutter i tolv. Og det er i en nøddeskal historien om, hvordan vi ramlede ind i katastrofen i På ét niveau er gælden kernen i hele historien. Siden begyndelsen af 1980 erne har amerikanerne forbrugt mere, end de har produceret og udlignet forskellen ved at låne. Det foregik alle steder i samfundet. De private husholdningers gæld voksede vildt fra 680 milliarder dollars i 1974 til 14 billioner dollars i Alene i de sidste syv år blev den fordoblet. I dag har den gennemsnitlige private husholdning 13 kreditkort og et lån i

7 e f t e r s k r i f t t i l d e n da n s k e u d g av e 291 huset på dollars. I forhold til andre var de private husholdninger imidlertid topmålet af sparsommelighed: Poli tikere på delstats- og kommunal-niveau var ivrige efter at give deres vælgere nye basketball-stadions og 12-sporede motorveje uden at hæve skatten og begyndte at belåne fremtiden. De ud stedte obligationer for at finansiere yndlingsprojekter; obli ga tioner, der blev sponseret af fremtidige skatter eller lotteri indtægter. Men selv disse politikere var det rene vand mod den sande lånekonge: den amerikanske regering. I 1990 lå statsgælden på 3 billioner dollars. Ved udgangen af 2008 var den vokset ind i det 14-cifrede område og overskred 10 billioner dollars. (I skri vende stund ligger den på 10,9 billioner dollars.) Det be røm te Statsgælds-ur i New York kunne til sidst ikke længere vise tallet. Urets ejere har planer om at installere et nyt og større ur i år. USA blev med andre ord en nation af skyldnere. Der er ikke noget galt med gæld lån og lånefinansiering er, hvis de bliver anvendt med forsigtighed, det moderne samfunds hjerteslag. Men brugt i ekstremer er det en tikkende bombe. Og der skal være over ensstemmelse mellem de to sider i ligningen USA ville aldrig være kommet i denne situation, hvis ikke der havde været lande, der var parate til at låne landet pengene. Det er her, at udviklingslandenes nye økonomiske og politiske magt og status kommer ind i billedet. Jeg kalder det for the rise of the rest, og Kina er det bedste eksempel. Til trods for år med heftig vækst har private kinesiske husholdninger og virksomheder generelt været forsigtige. De sætter halvdelen af deres indtjening i banken, idet de altid belaver sig på den dag, solen ikke længere skinner. Denne ekstreme sparsommelighed kombineret med høje vækstrater førte til Kinas akkumulation af nye enorme kapitalpuljer. Men det

8 292 d e n p o s t - a m e r i k a n s k e v e r d e n var ikke bare udtryk for en konfuciansk kultur. Den kinesiske regering havde frarådet forbrug og opmuntret til opsparing til dels for at sikre, at inflationen forblev lav og at landets møntfod forblev undervurderet. Det gjorde kinesiske varer billige og attraktive for de vestlige forbrugere. Hertil kom, at lande som Kina var blevet ramt af krisen i 1996, hvor Asiens økonomier faldt sammen, og vestlige bankfolk kom dem til undsætning, men stillede hårde betingelser. Efter at de var kommet sig, besluttede de asiatiske regeringer (og andre uden for Asien) at akkumulere egne valutareserver, så de ikke næste gang ville være afhængige af fremmedes god gørenhed. I stedet for at geninvestere deres stadig større opsparinger i den hjemlige økonomi, satte de kinesiske myndigheder derfor pengene til side. Men hvordan kan en regering holde på sine penge? Ved at købe det, der dengang blev (og fortsat i dag bliver) regnet for den sikreste investering i verden: ameri kanske stats veksler. Med deres akkumulation af massive mængder af ameri kansk gæld endte kineserne med at subsidiere den ad færd, der var skyld i gælden: det amerikanske forbrug. Ki ne serne fi nan sierede vores forbrugsflip og opbyggede et enormt lager af gældsbeviser i amerikanske dollars. Kineserne over sparede, amerikanerne overforbrugte. Systemet syntes at være i balance. Og det gjaldt ikke kun Kina. Otte andre nye markedslande på vej frem har akkumuleret krigskasser på 100 milliarder dollars eller endnu mere. Men Kina alene sidder på en valutareserve på mere end 2 billioner dollars. I september 2008 blev Kina USA s største udenlandske kreditor og overhalede dermed Japan, der ikke længere opkøber store mængder af ame rikanske statsveks ler. (Med 10 procent af alle de aktuelt ude stående statsveksler i sin besiddelse er Kina sandsynligvis

9 e f t e r s k r i f t t i l d e n da n s k e u d g av e 293 USA s største kre di tor overhovedet, men det amerikanske finans ministerium spo rer ikke de indenlandske långivere.) Kina sidder i dag inde med verdens største gældsbevis, og det er under skrevet af Onkel Sam. Overopsparingen på globalt plan har vist sig at være lige så stort et problem som overforbruget. Harvard-økonomen Dani Rodrik har beregnet, at det faktum, at Kina har sendt så mange penge udenlands i stedet for at investere dem i produktionen, koster kineserne omkring et procentpoint af deres bruttonatio nal produkt om året eller mere end 40 milliarder dollars årligt. Kinas långivning var i praksis også et massivt sti mulus program for USA. Det holdt renten lav, hvilket fik boligejere til at nyfinansiere, hegde-fondenes direktører til at køre lånefinansieringen i vejret og investeringsbankerne til at peppe deres statusopgørelser op. Kinas långivning skabte billige penge, siger Financial Times journalist Martin Wolf, og billige penge opmuntrede til et orgie af finansopfindelser, lån tagning og forbrug. Det bliver ikke igen som før, har Wolf skrevet. Men på kort sigt lader det til, at vi er dømt til mere status quo. Kort før han indtog sit em bede, advarede præsident Barack Obama om udsigten til under skud i billion-dollars-klassen i de kommende år, mens hans regering pumper forbruget op inden for alt fra miljø ven lig teknologi til sundhedssektoren for at få luft i vores sammen faldne økonomi på ny. De fleste af disse penge vil blive lånt af Kina. Kineserne har imidlertid også deres egne økonomiske problemer at slås med, og de bruger 600 milliarder dollars fulde 15 pro cent af deres BNP på at bekæmpe dem. I praksis beder vi Kina om på én og samme gang at finansiere de to største finans ekspansioner i menneskehedens historie: vores og deres egen. Og landet har alle grunde til at

10 294 Skønt denne finanskrises skala går langt ud over noget af det, man mindes i nyere tid, er den ikke uden fortilfælde. Kapid e n p o s t - a m e r i k a n s k e v e r d e n fortsætte med at købe stort ind af amerikanske statsveksler. For uden dem vil Kinas eksport blive trængt, og de høje vækstrater falde til jorden. Kineserne har ikke desto mindre nogle valgmuligheder. Som Joseph Stiglitz, nobelprisvinder i økonomi, forklarer, vil de uden tvivl forsøge at holde det amerikanske forbrug oppe; men hvis det bliver klart, at det ikke fungerer, så har de en plan B. Plan B ville være at fokusere på at sætte skub i Kinas eget forbrug igennem statslige investeringer og ved at øge udlånet til folk. Som historikeren Niall Ferguson skriver, er det store spørgsmål i dag, om Kimerika [Kina + Amerika] forbliver sam let eller falder fra hinanden på grund af denne krise. Hvis Kimerika forbliver ét, er der lys for enden af tunnelen. Splittes det, kan vi kysse globaliseringen farvel. Det bedste scenarie ville være, at Kina og USA arbejdede sam men om lige så stille at vikle sig ud af deres selvmordspagt. Kina ville tjene ved at geninvestere flere penge i sin hjemlige økonomi. USA ville tjene ved at blive tvunget til at træffe nogle svære beslutninger, som i sidste ende vil stille landet bedre. Siden i hvert fald 1980 erne har USA haft blik for, at det var muligt at forbruge i ét væk og udskyde datoen for tilbagebetaling i det uendelige. Det har ikke været godt hverken for den amerikanske udenrigspolitik eller den hjemlige politik. Det har gjort Washington arrogant, doven og skødesløs. Men den gratis omgang er ved at være slut. I fuld fart mod den post-amerikanske verden

11 e f t e r s k r i f t t i l d e n da n s k e u d g av e 295 talismens historie er fuld af bobler, paniktilstande, finans nedsmeltninger og økonomiske afmatninger. Hollænderne gik fra forstanden over tulipaner i 1600-tallet; briterne blev skøre med jernbaner i 1840 erne. I de seneste år tier har der været finanskatastrofer i Mexico, Argentina, Bra silien og så godt som alle andre latinamerikanske lande. Rus land og landets tidligere vasalstater gik bankerot i 1990 erne, og smitten ramte Asien i slutningen af samme årti. Sam men bruddet i 1998 i Long-Term Capital Management, en af verdens største hedge-fonde, var så foruroligende, at den ame ri kanske centralbank reddede den for at forhindre finans systemet i at bryde sammen. Krisen i 2008 er anderledes, netop fordi den ikke har sin op rindelse i et eller andet udviklingsland i en fjern afkrog, men opstod i den globale kapitalismes centrum, USA, og derfra spredte sig via den internationale finansverdens færd selsårer. I modsætning til, hvad nogle af de lærde mener, be tyder krisen ikke kapitalismens endeligt. Men den kan meget vel betyde afslutningen på en bestemt form for ame ri kansk verdensdominans. De igangværende økonomiske om vælt nin ger vil blot fremskynde bevægelsen hen imod en post-ame rikansk verden. Mens Irak-krigen og George W. Bush s uden rigspo litik havde den virkning, at USA s militære og politiske magt mistede legitimitet i verdens øjne, har finans krisen haft den virkning, at USA s økonomiske magt har mistet legi timitet. Uanset hvad folk mente om den amerikanske udenrigspolitik, var alle enige om, at USA var den mest moderne, sofis tikerede og produktive økonomi i verden med de mest avancerede kapitalmarkeder. USA førte derfor an ikke alene inden for militærmagt og diplomati, men også i ideernes verden. Centralbankernes folk og finansministre over hele verden studerede ved amerikanske institutioner, hvor de lærte

12 296 d e n p o s t - a m e r i k a n s k e v e r d e n det grund læggende i deres profession. Politikere udviklede deres øko nomiske politik ved at følge Wash ingtons eksempel. Nyskabelserne i Silicon Valley blev misundt overalt. New Yorks dybe, lukrative kapitalmarkeder blev beundret og efterlignet på alle kontinenter på nær Antarktis. Som Brad Setser fra Council on Foreign Relations har bemærket, var globaliseringen efter Anden Verdenskrig næsten synonym med amerikanisering. Udenlandske låntagere, der var ude efter finansiering, udstedte som regel værdipapirer i dollars, gjorde brug af New Yorks lovgivning og levede op til Securities and Exchange Commissions standarder for offentliggørelse, skriver han. Amerikanske ideer og institutioner blev så meget desto mere attraktive af landets økonomiske succes. Wall Streets sammenbrud vil svække arven fra den succes betydeligt. Den amerikanske økonomi vil blive mindre eller stagnere i 2009, og den vil muligvis vokse langsomt i årevis fremover og være tynget af gæld. Det meste af Europa vil være i samme båd. Naturligvis er økonomiske aktiviteter overalt blevet påvirket af dette sammenbrud i den industrialiserede verden. Og fordi finansverdenen er fuldstændig globaliseret, er aktiemarkeder brudt sammen overalt. Men de bagved lig gen de økonomier i de store nye markeder Kina, Indien og Brasilien er i dag store nok til, at de kan have deres egen be tydelige økonomiske aktivitet (efterspørgsel på hjemmemarkedet), aktivitet, der ikke er afhængig af eksport til Vesten. Følgelig har den Inter nationale Valutafond beregnet, at 100 procent af den glo ba le vækst i 2009 vil finde sted på de nye markeder. Skønt finans markederne i disse lande er forbundet med USA s, er deres faktiske økonomier for første gang i historien ved at opnå en vis uafhængighed af USA.

13 e f t e r s k r i f t t i l d e n da n s k e u d g av e 297 Global magt handler mere end noget andet om at være et eksempel til efterfølgelse, at være toneangivende og at kunne sætte en international dagsorden. Afslø ringen af, at mange af de nyskabelser i finansverdenen, som fandt sted i det seneste årti, ikke opbyggede stort andet end et korthus, underminerer USA s magt. Fra nu af vil det kræve større anstrengelser at sælge amerikanske ideer til resten af verden. Udviklingslandene vil vælge de økonomiske strategier, der passer dem bedst og gøre det med stadig større selvtillid. Det amerikanske finanssystem blev betragtet som et eksempel til efterfølgelse, og vi gjorde vores bedste for at kopiere, hvad vi kunne, sagde Yu Yonging, tidligere rådgiver for Kinas centralbank, sidst i septem ber Pludselig op da ger vi, at vores lærer ikke er så frem ragende endda; så næste gang vi udvikler vores finanssystem, vil vi i højere grad tænke selv. The rise of the rest er i sin kerne et økonomisk fænomen, men den forandring, vi er vidner til, handler ikke bare om penge. Den har politiske, militære og kulturelle konsekvenser. I takt med, at andre lande bliver stærkere og rigere, og USA kæmper for at genvinde verdens tillid, vil der formentlig komme flere udfordringer fra de fremstormende lande, og de vil hævde sig mere. I løbet af en enkelt måned sidste sommer var Indien parat til åbent at trodse USA under handelsaftalerne i Doha, Rusland angreb og besatte dele af Georgien, og Kina var vært for verdenshistoriens dyreste og mest spektakulære Olympiske Lege (som kostede mere end 40 milliarder dollars). ti år tidligere ville ingen af disse tre lande have været magtfuld eller selvsikker nok til at handle på denne vis. Selv hvis deres vækstrater falder, hvilket de sikkert vil, vil disse lande ikke lige så stille opgive deres nye roller i det globale system. Tag blot nogle få eksempler. I det sidste årti har USA ud-

14 298 d e n p o s t - a m e r i k a n s k e v e r d e n videt sin indflydelse ind i det, der i århundreder har været den rus siske interessesfære. I tiden efter Den Kolde Krig domine re de Washington, og Moskva samtykkede. Rusland havde brug for USA s penge og støtte. Men i 2008 var Rusland en gen op livet magt. Midt i februar 2009 færdigbehandlede Den Kir gi siske Republik sin beslutning om at lukke den amerikan ske militærbase Manas. Basen havde sørget for afgø rende luftstøtte til operationerne i Afghanistan, som var sær lig vigtige efter lukningen af en anden flyve station i Usbe kistan i Drivkraften var penge. USA havde betalt 55 milli oner dollars om året for at leje basen og havde tilkende givet sin villighed til at betale 100 millioner dollars årligt. Den russiske regering, som ike var begejstret for tanken om en halvpermanent amerikansk militær tilstedeværelse i sin baghave, tilbød en hjælpepakke på 2,3 milliarder dollars, som fuldstændig overskyggede pengestøtten fra USA og omfattede gælds eftergivelse af 180 millioner dollars, 150 millioner dollars i støtte og et lån på 2 milliarder til at færdiggøre et vand kraftværk. Kraftværket vil være et joint venture og sætte Kir gisistans el-produktion op med 40 procent og muligvis bringe landets el-eksport op på sit fulde potentiale. Selv med oliepriser helt ned til 40 dollars tønden vil Rusland stadig være i stand til at anlægge en mere uafhængig udenrigspolitik. Tilmed en ny amerikansk allieret som Indien bevarer sin uaf hængighed. New Delhi er Washington taknemmelig for USA s støtte i legitimeringen af Indien som en naturlig atommagt, men Indien yder fortsat modstand på en række kerneområder. Alt amerikansk pres til trods betragter Indien simpelt hen ikke Iran som den trussel, som USA gør. Indien gik med til at stemme sammen med USA en enkelt gang i Det Internationale Atomenergiagentur, men fortsætter med at

15 e f t e r s k r i f t t i l d e n da n s k e u d g av e 299 have megen kontakt med Iran; en kontakt, som omfatter fælles flådeøvelser. Indien betragter Iran som en handelspartner og nægter at isolere landet på nogen måde. I april 2008 an modede præsident Mahmud Ahmadinejads piloter om en mel lemlanding i New Delhi for at tanke op, da den iranske leder var på vej hjem fra et besøg i Sri Lanka. Den indiske regering udsendte øjeblikkelig en formel invitation og forvandlede den seks timer lange mellemlanding til et statsbesøg. De nuværende tilstande i Den Internationale Valutafond og Verdensbanken er også gode at få forstand af. Disse institutioner, som er domineret af amerikanske ideer og penge, er længe blevet anset for rambukke for amerikansk indflydelse. Og nu, skriver Setser, har de fremstormende økonomier som Kina, Rusland, Indien, Saudi Arabien, Sydkorea og endog Brasilien ikke brug for den Internationale Valutafond; de er endda i en stadig bedre position til at konkurrere med den. Saudi Arabien agerer allerede bagstopper for Libanon. Venezuela hjalp Argentina med at betale Den Internationale Valutafond tilbage. Kinesisk finansiering af udvikling udgør et alternativ til Verdensbankens lån. Et endnu bedre eksempel på, hvor dybtgående de ændrin ger, der følger med the rise of the rest, vil være, kan man dan ne sig et indtryk af ved at genlæse pressedækningen af G20-topmødet i Washington fra november Alle tidligere fi nans kriser var blevet håndteret af den In ter nationale Valuta fond, Verdens banken eller G7 (senere G8). Under tidligere kri ser havde Vesten spillet rollen som den strenge skolelærer, der irette satte en egensindig klasse. Vestens belæ ringer synes i dag at være blevet bragt i miskredit. Husk på, at under Asiens finans krise krævede USA og andre vestlige lande tre ting af asia ter ne: at de lod dårlige banker gå under, holdt forbruget under kontrol og

16 300 d e n p o s t - a m e r i k a n s k e v e r d e n bevarede et højt renteniveau. Nu, da Vesten selv er i krise, har man gjort nøjagtig det modsatte på alle tre fronter. Hvorom alting er, er den nuværende krise noget, Vesten ikke selv kan tackle. For at reagere effektivt i en tæt forbundet glo bal økonomi er der behov for at alle verdens sto re spillere deltager heriblandt de største af de fremstormende øko nomier. Lande som Kina og Saudi Ara bien er helt afgørende for tilvejebringelse af kapital. Hvad angår legitimitet, er de gamle vest lige klubber arkaiske: levn fra en svunden verden, der ikke længere er i stand til at overbevise om en global løsning alene. Krisen har gjort det klart, at end ikke USA kan handle uaf hængigt af andre længere. Det var derfor man første gang blev enige om et møde mellem statsoverhoveder fra G20: G8 + de største af de frem stor mende økonomier. Selvfølgelig er ikke alt forandret. G20-mødet blev stadig afholdt i Washington, og præsident George W. Bush fik lov at spille hovedrollen i fastlæggelsen af dagsordenen. Det er en ny verden, men ikke nødvendigvis en verden, hvor USA er blevet sat på porten. USA er da også stadig det vigtig ste enkeltstående land på kloden og i stand til at udøve ind flydelse på alle områder og alle kontinenter på en måde, som ingen anden stormagt kan. USA er fortsat, med den tyske for fat ter Josef Joffes ord, supermagten i mangel af andre. Men nu lever vi i en verden, hvor fælles handling ikke blot er attråværdig, men livsvigtig. Alle må holde sammen Internationalt samarbejde er en kilden sag. Selv når der er vilje, er der ofte ikke nogen klar vej. Afghanistan viser vejen

17 e f t e r s k r i f t t i l d e n da n s k e u d g av e 301 for en succesrig multilateral operation i det mindste i teorien. Den oprindelige invasion havde støtte i FN og ver denssam fundet. Den militære indsats, der nu har mere end syv år på bagen, omfatter tropper fra Storbritannien, Canada, Polen ja, endog fra Frankrig. Verdensbanken, USAID og natio nale regeringer har ydet milliarder til genopbygningen af landets infrastruktur. Alligevel er krigen stadig tæt ved at slå fejl. Hamid Karzais regering har kontrollen med mindre end en tredjedel af landet. Uden for Kabul er krigsherrerne den højeste myndighed. Talibanerne er godt nok svækkede, men sta dig foruroligende ukuelige. Opium er blevet landets største eksport vare. Og flere lande lige fra grænselande som Pakistan til eu ro pæiske partnere som Tyskland er ivrige efter at slip pe ud af deres forpligtelser frem for at gå hele vejen. Snæver synet natio nalisme overtrumfer alt for ofte oplyst inter natio nalisme. Læren fra Afghanistan tyder på, at multilateralisme hverken er nem eller altid lige effektiv. Den afghanske indsats led under manglende opmærksomhed Bush s lederskab havde for travlt med at sælge og siden udkæmpe en krig i Irak men situationen kan stadig reddes. Hertil kommer, at nutidens problemer kræver en multilateral løsning, selv når en sådan er overordentligt svær at opnå. Tænk over et hvilket som helst alvorligt problem, vi er oppe imod: Det er overvejende sandsyn ligt, at det involverer mere end et enkelt land. Terrorisme, finanskrise, smitsomme sygdomme, energi, sikkerhed alle disse udfordringer kræver samlede reaktioner og i nogle tilfælde institutioner, der kan føre dem ud i livet. Tag for eksempel smitsomme sygdomme. Et ud brud i dag vil næsten med garanti spredes vidt og bredt. Det bety der, at vi alle har en god grund til at afgøre pato ge nets beskaf fen -

18 302 d e n p o s t - a m e r i k a n s k e v e r d e n hed hurtigst muligt, isolere ofrene og arbejde på at finde et middel imod det. Ideelt set ville Verdens sund heds orga ni sationen kunne træde til, forlange at få prøver af virus sen tilsendt, stille en diagnose og afgøre, hvilke proto koller der skal følges. Desværre mangler Verdens sund heds orga ni sa tionen både midler, bemanding og myn dig heden til at ud stik ke regler, som alle skal følge. Kina skjulte et udbrud af fugle influenza inden for landets grænser i ugevis, før verden opda gede det. Indonesien nægtede på at tidspunkt at udlevere influen za-prøver af frygt for, at de ville blive brugt til at lave dyre vacciner, som landet ikke havde råd til. Det er den verden, præsident Barack Obama står over for: en rodet og trættekær verden, hvor der ikke er mange let te svar. Men alle dens problemer til trods er den bemær kel sesværdigt fredelig. Krig mellem stormagter er utænkelig. Efter visse målestokke som f.eks. civile ofre lever vi i de fredelig ste tider nogensinde. Og al-qaeda, den første store trussel i det 21. århundrede, er blevet rodløs og kommet i defensiven, ef ter - som muslimer over hele verden er blevet frastødt af gruppens glorificering af vold og villighed til at dræbe civile, også selv om disse civile er muslimer. Valget af Barack Obama, en kosmopolitisk og multietnisk amerikaner med en muslimsk far og mellemnavnet Hussein, har gjort terrorgruppen målløs. I en nyligt udsendt video tyede dens ledere til at fremsætte udue lige personangreb mod den nye præsident og kaldte ham en hus-nigger, en Onkel Tom. Deres bekymring er forståelig: Valget af Obama er et symbol på håb for verden og en trussel mod al-qaedas hadske ideologi. Der er selvfølgelig den sædvanlige bekymring, der præger tider med store omvæltninger: at freden vil kæntre. Lige siden Thu kydid observerede, at magtskiftet fra Sparta til Athen

19 e f t e r s k r i f t t i l d e n da n s k e u d g av e 303 var den grundlæggende årsag til den Peloponnesiske Krig, har de lærde betragtet sådanne øjeblikke med ængstelse. Men denne gang behøver the rise of the rest ikke at være de stabiliseren de hvis blot det bliver håndteret rigtigt. USA synker ikke hurtigt og er ikke ved at blive erstattet af et enkelt andet land. Alle er i bund og grund sammen om denne krise. Andre lande kan spille afgørende stabiliserende roller. Og ikke blot i økonomien. Under den russisk-georgiske konflikt var det den franske præsident Nicolas Sarkozy, som tog til Moskva, ikke Bush. Da Israel og Syrien indledte forhandlinger sidste sommer, var det Tyrkiet, der agerede fredsmægler, ikke Washington. Og da libanesiske fraktioner endnu engang overfaldt hinanden med våben og vold sidste maj, var den ene ste person, der kunne få dem til forhandlingsbordet, sheik en af Qatar. USA optrådte ikke i nogen af disse tilfælde. Ti år tidligere havde det været utænkeligt. I dag er det helt almin deligt. Skønt en mere selvhævdende verden betyder flere mod standere og flere demagoger, betyder den også flere forhandlere og regionale ledere med en interesse i at bevare freden. Hvis den tendens kan blive organiseret og opmuntret, vil det være til gavn for verden. De fleste stormagter har nogle grundlæggende interesser og idealer tilfælles med USA. Disse fælles tilskyndelser bør sikre, at verden bevæger sig hen imod større stabilitet og øget vel stand. Den virkelige fare er fortsat, at Washington vil under spille sin hånd og skabe kaos og ustabilitet eller overspille den og vække andre landes vrede og få dem til at gå deres egne veje. Forvaltningen af USA s politiske og militære magt er fortsat den vigtigste opgave for global stabilitet. USA må til vejebringe regler, institutioner og tilbyde hjælp, der kan bidrage til at løse de største problemer i verden, og på samme

20 304 d e n p o s t - a m e r i k a n s k e v e r d e n tid give andre lande en andel i systemet i særlig grad de nye stormagter. I de seneste årtier har USA ikke stillet med et sådant lederskab. Men det har Paris, London, Moskva, Beijing og New Delhi heller ikke. Europa er blevet tilbageholdende i forhold til at over lade magt til den Internationale Valutafond og andre fora, og mange af de fremstormende lande vogter over deres suve ræ nitet med samme nidkærhed, som USA gør og ofte endnu mere. Uanset hvem der har skylden, vil verden opleve flere kriser, hvis ikke vi finder måder at udbygge og forbedre det globale samarbejdes regler og institutioner i forhold til økonomi, energi, klimaforandringer, sygdomme, narkotika, fol ke vandringer og en række andre emner. Og regeringernes re ak tioner vil være forhastede og ad hoc: for få og for sene. Vi kan ikke komme ud af den igangværende krise med sand styr ke, hvis ikke de store lande i verden arbejder massivt og vedholdende sammen. Men tænk på, hvilke muligheder, det ville skabe for alle, hvis vi derimod gik sammen og arbejder med menneske hedens fælles problemer. Tænk, hvis vi lavede nye færdselsregler, som tillod denne usædvanlige globaliseringsproces og vækst at vare ved og spredes til alle dele af samfundet, hæve levestan darderne og sundheden for de fattigste, tillade flere og flere mennesker at udvikle deres potentiale. Hvis vi arbejder sammen og lægger denne krise bag os, er mulighederne uendelige. Verdensøkonomien giver løfter om et ordentligt liv til mennesker overalt. Kommunikationsredskaberne tillader os alle at kende hinanden og at lære af hverandre som aldrig før. Politisk samarbejde kan tæmme ilden i stormagternes rivaliseringer. Folk gør forbløffende ting hver dag alle steder på Jorden. Tiden er inde for deres regeringer til at modsvare

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år!

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Nyhedsbrev Kbh. 5. jan. 2015 Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Året sluttede med en mindre stigning på 0,2-0,3 % pga. lavere renter og en svækket euro. Dermed har vi nu haft

Læs mere

Golf-landene kan vinde på den økonomiske krise

Golf-landene kan vinde på den økonomiske krise ANALYSE Februar 2009 Golf-landene kan vinde på den økonomiske krise Martin Hvidt De arabiske Golf-lande har set deres investeringer miste værdi og 10 år med økonomisk boom afløst af en voldsom økonomisk

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

mod minusrenter SPECIALRAPPORT BUSINESS Af Eva Marie Aagaard Denne uges specialrapport handler om investering. LÆS PÅ DE NÆSTE SIDER OM

mod minusrenter SPECIALRAPPORT BUSINESS Af Eva Marie Aagaard Denne uges specialrapport handler om investering. LÆS PÅ DE NÆSTE SIDER OM 68 / SPECIALRAPPORT Kampen mod minusrenter BUSINESS SPECIALRAPPORT Af Eva Marie Aagaard emaa@berlingske.dk Denne uges specialrapport handler om investering. LÆS PÅ DE NÆSTE SIDER OM Kampen mod minusrenter

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

ANALYSE Januar 2010. Abu Dhabis pris for at redde Dubai ud af gældsklemmen? Martin Hvidt

ANALYSE Januar 2010. Abu Dhabis pris for at redde Dubai ud af gældsklemmen? Martin Hvidt ANALYSE Januar 2010 Abu Dhabis pris for at redde Dubai ud af gældsklemmen? Martin Hvidt Dubai bragte sig mod slutningen af 2009 på forsiderne af alverdens aviser. Men denne gang ikke for fx at havde indviet

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Bliv bedre til at investere

Bliv bedre til at investere liv bedre til at investere Hvad der er godt og skidt at sætte sparepenge i lige nu, giver børseksperten Lars Tvede et par bud på her. På flere områder ser han både store trusler og muligheder. Juni 2012

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje Aktiemarkedet efter finanskrisen Direktør Søren Astrup Formuepleje Danske aktier: - hvorfor blev 2009 godt? 2008 burde indtræffe én gang på 200 år (100/0,5) 14 12 Fordeling af aktieafkast i Danmark 1925-2009

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Side 1 af 7 Stocks are for the long run 22. juni 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund beholder sin investeringsgrad på 100 procent - og dét på trods af, at afkastet på Lunds tekniske modelportefølje

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag Den korte vækst En parantes i menneskets historie? Forestillingen om vækst er noget nyt i menneskehedens historie. Det er en myte, at vækst historisk set skulle være forudsætningen for et stærkt og levedygtigt

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Ren slaraffenland for boliglåntagere

Ren slaraffenland for boliglåntagere Ren slaraffenland for boliglåntagere Renterne er styrtdykket i Danmark på det seneste. Det åbner nærmest dagligt for nye lånetyper til boligejerne, og slår alt hvad der før er set. Af Lars Erik Skovgaard.

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest og investeringsforeninger v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest Agenda Hvorfor skal jeg investere? Hvad er en investeringsforening? Hvad tilbyder investeringsforeninger? Hvordan kommer jeg godt

Læs mere

Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet. Ask holme

Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet. Ask holme Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet Ask holme Agenda Finanskrisen set fra offentlighed Hvad skete der? Optakten De gode tider Optakten Bankerne og deres produkter og incitamenter Krisen Systemet

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

OECD Economic Outlook: June No. 77 - Volume 2005 Issue 1. OECD Economic Outlook: Juni Nr. 77 - Vol. 2005, udgave 1 LEDER

OECD Economic Outlook: June No. 77 - Volume 2005 Issue 1. OECD Economic Outlook: Juni Nr. 77 - Vol. 2005, udgave 1 LEDER OECD Economic Outlook: June No. 77 - Volume 2005 Issue 1 Summary in Danish OECD Economic Outlook: Juni Nr. 77 - Vol. 2005, udgave 1 Sammendrag på dansk LEDER TABER MAN BALANCE OG MOMENTUM? Af cheføkonom

Læs mere

Talenterne i mit liv øjeblikke

Talenterne i mit liv øjeblikke tager en dyb indånding hver mandag morgen, når de skal af sted på arbejde igen. Derfor kan jeg godt finde på at sige: Har du overvejet at lave noget andet? Jeg beviser med min historie, at man godt kan

Læs mere

Kul, olie, gas og CO2

Kul, olie, gas og CO2 Kul, olie, gas og CO2 Prisudvikling i lyset af den finansielle krise Henrik Gaarn Christensen Senior Portfolio Manager Energy Markets Dong Energy Brændslernes udvikling siden 27 5 1 15 2 25 jan-7 mar-7

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Fremtiden bliver stadig vanskeligere at navigere i for Europa. Vi har i mere end 2000 år følt os som verdens centrum, men risikerer at blive skubbet ud i periferien. Imens vi forsøger at finde ud af, hvad

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere