Efterskrift til den danske udgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterskrift til den danske udgave"

Transkript

1 285 Efterskrift til den danske udgave Verdens hurtigste racerbil Ingen gylden epoke varer evigt. Jo mere den glitrer, des voldsom mere bliver dens undergang. Krakket i 2008 var det værste globale finanssammenbrud siden 1929 og har indledt den værste globale afmatning siden Den Store Depression. Hver eneste begivenhed i det forgangne år har været uden fortilfælde: tabet af aktieværdier til omkring 40 billi oner dollars i verdensøkonomien, nationaliseringen af Ame rikas største pantelånere, historiens største bankerot (Lehman Brothers), investeringsbankens forsvinden, red nings- og sti mu leringspakker over hele verden for billioner af dol lars. Vi le ver i en tid, der vil blive genfortalt og studeret i gene ra tio ner. Hvordan er det kommet hertil? Jeg vil mene, at sam menbruddet grundlæggende skyldes... succes! De sidste 25 år har været præget af overvældende vækst. Verdens øko no miens størrelse fordobledes cirka hvert tiende år og gik fra 31 billio ner dollars i 1999 til 62 billioner dollars i 2008, sam ti dig med at inflationen forblev overraskende lav i hele perioden. Den økonomiske vækst nåede ud i nye dele af verden. Mens fami lierne i Vesten flyttede ind i større boliger og købte bærbare computere og mobiltelefoner, fandt bønder i Asien og Latinamerika nye jobs i de hastigt voksende storbyer.

2 286 d e n p o s t - a m e r i k a n s k e v e r d e n Selv i Afrika var folk i stand til at hægte sig på verdensmarkedet for at sælge deres varer. Overalt faldt priserne på varer, mens velstand i form af aktier, obligationer og fast ejendom røg i vejret. Makroøkonomiske indikatorer viser allerede ved første øjekast, hvad der skete. I 2006 og 2007 den gyldne epokes absolutte storhedstid voksede økonomien i 124 af verdens lande (omkring to tredjedele af alle lande) med mere end 4 procent årligt. Hvad var det, der bevirkede denne epoke med verdens omspændende vækst? Det var, som jeg viser i detaljer i denne bog, en kombination af politiske, økonomiske og teknologiske kræfter. Politik. Sovjetunionens fald indledte en generation med rela tiv politisk stabilitet. Under Den Kolde Krig havde der været du sin vis af borgerkrige, væbnede oprør og små guerillagrup per, som Sovjet finansierede; og i de fleste af disse tilfælde finansierede Vesten deres modparter. Nu, da der ikke længere var nogen konkurrence mellem flere stormagter, var der færre krige; og de krige, der brød ud, var ganske små. Der var undtagelser som det brutale blodbad i Congo i 1990 erne og selvfølgelig terrorisme som den, al-qaeda slap løs; men i det store hele oplevede verden mere fred og stabilitet, end de havde gjort i århundreder. Politisk vold for år sagede stadig fær re dødsfald. Økonomi. Kommunismens sammenbrud efterlod kapita lismens frie marked som den eneste gangbare måde at orga nisere økonomien på, og det motiverede i høj grad regeringer overalt til at indgå i det internationale økonomiske system. Nye aftaler og institutioner som Verdenshandels orga ni sationen (WTO) arbejdede på at sænke handelsbarriererne og forene verden. Regeringer lige fra Vietnam til Colombia indså,

3 e f t e r s k r i f t t i l d e n da n s k e u d g av e 287 at de ikke havde råd til at gå glip af det globale kapløb for velstand. De lagde sunde strategier, sænkede gældsniveauerne og fjernede konkurrenceforvridende støtteordninger; ikke, fordi folk som Bob Rubin eller Hank Paulson tvang dem til det, men fordi de kunne se fordelene ved at bevæge sig i denne retning (og omkostningerne ved ikke at gøre det). Disse reformer op muntrede udenlandske investorer og skabte nye jobs. Samtidig begyndte centralbankerne at lære at kon trollere og moderere forretningscyklussen ved at forhindre de flygtige udsving, som kan ødelægge jobs og opsparinger og føre til uro og revolution. For at tage USA som eksempel: Mellem 1854 og 1919 var der hvert fjerde år en lavkonjunktur, der varede næsten to år hver gang. I de to forgangne årtier har USA op levet otte års uafbrudt vækst mellem lavkonjunkturerne; og når nedturene kom, varede de kun otte måneder. Denne pe ri ode med stabilitet var gevinsten af årtiers kamp mod in fla tionen. I starten af 1980 erne gik bankfolk med Paul Volcker i spidsen til krig mod inflationen, idet de svingede pengepolitikkens stumpe instrumenter for at holde prisen på varer relativt stabil. De taktikker, der blev finpudset i denne krig, blev en af Amerikas mest succesrige eksportartikler. I 2007 havde kun 23 lande en inflationsrate på over 10 procent, og kun et enkelt Zimbabwe var ramt af hyperinflation. Teknologi. Informationsrevolutionen satte yderligere fart på globaliseringen af økonomien. Kommunikationsudgifterne faldt brat, information blev tilgængelig alle vegne, og samkø ringen blev lettere. Med ét kunne en sportsbutik i Nebraska få sine varer produceret i Kina, sælge til Europa og føre bogholderi i Bangalore. Men den væsentligste bivirkning af al denne succes lav

4 288 d e n p o s t - a m e r i k a n s k e v e r d e n in flation, global vækst, hurtige teknologiske fremskridt har været arrogance eller mere teknisk sagt: risikoens ophør. Op igennem halvfemserne og nullerne holdt forretningsfolk et vågent øje med politiske risici den fare, som den økonomiske vækst var udsat for fra statskup, terrorangreb og social uro. Men der var meget lidt politisk fare i sigte. Statskup indførte blot et nyt styre, som var oppe imod de samme begrænsninger og havde de samme muligheder i den globaliserede økonomi. Og til trods for terror og en katastrofe i ny og næ varede den politisk stabilitet fra tiden efter Den Kolde Krig ved. De selvsamme forretningsfolk holdt dog ikke særlig godt øje med et langt mere almindeligt og nærliggende problem: økonomiske risici. Ligesom Alan Greenspan gik de ud fra, at de kom plekse finansprodukters vækst faktisk formindskede faren ved at sprede dem. De troede, at gældsniveauer, der engang blev regnet for farlige, nu kunne håndteres takket være det, de gik ud fra var endegyldigt forandrede betingelser. Re sultatet var, at investorerne blev villige til at godtage forholds vis små gevin ster til gengæld for investeringer, der under normale for hold ville være blevet regnet for farlige. Kredit spredningen forskellen på afkastet på en amerikansk stats veksel, der blev regnet for verdens sikreste investering, og på værdipapirer i selskaber uden det store generalieblad blev historisk lille. Sårbare lande som Ecuador og vaklende selskaber som Chrysler kunne låne næsten lige så billigt som den ame rikanske regering. (Ved indgangen til 2009 havde Ecuador selv følgelig misligholdt sin gæld, og Chrysler havde kun undgået bankerot, fordi regeringen reddede selskabet i sidste øjeblik.) Og eftersom gæld var billig, brugte og overforbrugte finansfolk og boligejere den i overdreven grad. De banker og in ves to rer, der leverede alle de billige kontanter, blev

5 e f t e r s k r i f t t i l d e n da n s k e u d g av e 289 beroliget af selskabernes bugnende pengeskrin med profitter, som steg med tocifrede procenter i 18 fortløbende kvartaler mellem 2002 og 2006, og af, at der var færre bankerotter end normalt. De gode tider syntes ingen ende at ville tage. Verdensøkonomien var blevet som en racerbil: dyr, med en utrolig spændvidde og i stand til at præstere med lynets hast. I det sidste årti kørte alle med i racerbilen og oplevede adrenalinsuset og rusen. Der var kun et enkelt problem: Det viste sig, at der ikke rigtig var nogen, der vidste, hvordan man styrede en bil som den. I løbet af de sidste ti år er verdensøkonomien blevet noget, ingen nogensinde havde set før et samkørt system på omkring 125 lande, der alle deltog og alle kørte med hastigheder, der tidligere var uhørte. Det var, som om økonomiens racerbil blev kørt af 125 forskellige chauffører og ingen havde husket at købe støddæmpere. Gældsproblemet Der var dem, der gerne ville have støddæmpere. De blev betrag tet som triste nej-sigere i hine boom-tider. De spurgte, hvor for de subprime lån skulle rangere lige så højt som værdi papirer i General Electric. Men år efter år endte med nye årsregnskaber, der var ved at få øjnene til at falde ud, eller med en lønningsdag i milliardklassen, til hvem der nu måtte være hedge-fondens direktør på det tidspunkt. De mange løfter om at rette op blev aldrig indfriet, og nej-sigerne blev stadig tavsere. En form for omvendt naturlig selektion fandt sted på Wall Street. Som Boykin Curry, en administrerende direktør hos Eagle Capital, sagde: I løbet af de sidste 20 år har dna et i næsten enhver finansinstitution udviklet sig i en

6 290 d e n p o s t - a m e r i k a n s k e v e r d e n farlig retning. Hver gang nogen ved bordet pressede på for mere lånefinansiering og større risici, fik de ret i de næste par år. Disse folk blev stadig dristigere, de blev forfremmet, og de opnåede kontrol med stadig mere kapital. Samtidig fik enhver, der tøvede i sin magtposition og talte for forsigtighed, uret. De forsigtige typer blev stadig mere skræmte og blev sprunget over, når der var forfremmelser. De mistede deres greb om kapitalen. Warren Buffett forklarede, at kernen i problemet var stadig større grader af lånefinansiering Wall Streets mode ord for gæld. Det er den eneste måde, en smart fyr kan gå fallit, sagde Buffett. Man gør smarte ting og ender med at blive meget rig. Hvis man gør smarte ting og bruger låne finansiering, og man så gør en enkelt ting forkert, kan det til intetgøre én, for alt, hvad der ganges med nul, bliver nul. Men det er selvforstærkende, når folk omkring én gør det med succes, og man selv gør det med succes; det er lidt ligesom Askepot der er til ballet på slottet. Fyrene ser bare bedre og bedre ud, musikken klinger stadig smukkere, det bliver bare sjovere og sjovere, og man tænker: Hvorfor fanden skulle jeg gå kvart i tolv? Jeg går bare to minutter i tolv. Men problemet er, at der ikke er noget ur på væggen. Og alle tænker, at de går bare, når den er to minutter i tolv. Og det er i en nøddeskal historien om, hvordan vi ramlede ind i katastrofen i På ét niveau er gælden kernen i hele historien. Siden begyndelsen af 1980 erne har amerikanerne forbrugt mere, end de har produceret og udlignet forskellen ved at låne. Det foregik alle steder i samfundet. De private husholdningers gæld voksede vildt fra 680 milliarder dollars i 1974 til 14 billioner dollars i Alene i de sidste syv år blev den fordoblet. I dag har den gennemsnitlige private husholdning 13 kreditkort og et lån i

7 e f t e r s k r i f t t i l d e n da n s k e u d g av e 291 huset på dollars. I forhold til andre var de private husholdninger imidlertid topmålet af sparsommelighed: Poli tikere på delstats- og kommunal-niveau var ivrige efter at give deres vælgere nye basketball-stadions og 12-sporede motorveje uden at hæve skatten og begyndte at belåne fremtiden. De ud stedte obligationer for at finansiere yndlingsprojekter; obli ga tioner, der blev sponseret af fremtidige skatter eller lotteri indtægter. Men selv disse politikere var det rene vand mod den sande lånekonge: den amerikanske regering. I 1990 lå statsgælden på 3 billioner dollars. Ved udgangen af 2008 var den vokset ind i det 14-cifrede område og overskred 10 billioner dollars. (I skri vende stund ligger den på 10,9 billioner dollars.) Det be røm te Statsgælds-ur i New York kunne til sidst ikke længere vise tallet. Urets ejere har planer om at installere et nyt og større ur i år. USA blev med andre ord en nation af skyldnere. Der er ikke noget galt med gæld lån og lånefinansiering er, hvis de bliver anvendt med forsigtighed, det moderne samfunds hjerteslag. Men brugt i ekstremer er det en tikkende bombe. Og der skal være over ensstemmelse mellem de to sider i ligningen USA ville aldrig være kommet i denne situation, hvis ikke der havde været lande, der var parate til at låne landet pengene. Det er her, at udviklingslandenes nye økonomiske og politiske magt og status kommer ind i billedet. Jeg kalder det for the rise of the rest, og Kina er det bedste eksempel. Til trods for år med heftig vækst har private kinesiske husholdninger og virksomheder generelt været forsigtige. De sætter halvdelen af deres indtjening i banken, idet de altid belaver sig på den dag, solen ikke længere skinner. Denne ekstreme sparsommelighed kombineret med høje vækstrater førte til Kinas akkumulation af nye enorme kapitalpuljer. Men det

8 292 d e n p o s t - a m e r i k a n s k e v e r d e n var ikke bare udtryk for en konfuciansk kultur. Den kinesiske regering havde frarådet forbrug og opmuntret til opsparing til dels for at sikre, at inflationen forblev lav og at landets møntfod forblev undervurderet. Det gjorde kinesiske varer billige og attraktive for de vestlige forbrugere. Hertil kom, at lande som Kina var blevet ramt af krisen i 1996, hvor Asiens økonomier faldt sammen, og vestlige bankfolk kom dem til undsætning, men stillede hårde betingelser. Efter at de var kommet sig, besluttede de asiatiske regeringer (og andre uden for Asien) at akkumulere egne valutareserver, så de ikke næste gang ville være afhængige af fremmedes god gørenhed. I stedet for at geninvestere deres stadig større opsparinger i den hjemlige økonomi, satte de kinesiske myndigheder derfor pengene til side. Men hvordan kan en regering holde på sine penge? Ved at købe det, der dengang blev (og fortsat i dag bliver) regnet for den sikreste investering i verden: ameri kanske stats veksler. Med deres akkumulation af massive mængder af ameri kansk gæld endte kineserne med at subsidiere den ad færd, der var skyld i gælden: det amerikanske forbrug. Ki ne serne fi nan sierede vores forbrugsflip og opbyggede et enormt lager af gældsbeviser i amerikanske dollars. Kineserne over sparede, amerikanerne overforbrugte. Systemet syntes at være i balance. Og det gjaldt ikke kun Kina. Otte andre nye markedslande på vej frem har akkumuleret krigskasser på 100 milliarder dollars eller endnu mere. Men Kina alene sidder på en valutareserve på mere end 2 billioner dollars. I september 2008 blev Kina USA s største udenlandske kreditor og overhalede dermed Japan, der ikke længere opkøber store mængder af ame rikanske statsveks ler. (Med 10 procent af alle de aktuelt ude stående statsveksler i sin besiddelse er Kina sandsynligvis

9 e f t e r s k r i f t t i l d e n da n s k e u d g av e 293 USA s største kre di tor overhovedet, men det amerikanske finans ministerium spo rer ikke de indenlandske långivere.) Kina sidder i dag inde med verdens største gældsbevis, og det er under skrevet af Onkel Sam. Overopsparingen på globalt plan har vist sig at være lige så stort et problem som overforbruget. Harvard-økonomen Dani Rodrik har beregnet, at det faktum, at Kina har sendt så mange penge udenlands i stedet for at investere dem i produktionen, koster kineserne omkring et procentpoint af deres bruttonatio nal produkt om året eller mere end 40 milliarder dollars årligt. Kinas långivning var i praksis også et massivt sti mulus program for USA. Det holdt renten lav, hvilket fik boligejere til at nyfinansiere, hegde-fondenes direktører til at køre lånefinansieringen i vejret og investeringsbankerne til at peppe deres statusopgørelser op. Kinas långivning skabte billige penge, siger Financial Times journalist Martin Wolf, og billige penge opmuntrede til et orgie af finansopfindelser, lån tagning og forbrug. Det bliver ikke igen som før, har Wolf skrevet. Men på kort sigt lader det til, at vi er dømt til mere status quo. Kort før han indtog sit em bede, advarede præsident Barack Obama om udsigten til under skud i billion-dollars-klassen i de kommende år, mens hans regering pumper forbruget op inden for alt fra miljø ven lig teknologi til sundhedssektoren for at få luft i vores sammen faldne økonomi på ny. De fleste af disse penge vil blive lånt af Kina. Kineserne har imidlertid også deres egne økonomiske problemer at slås med, og de bruger 600 milliarder dollars fulde 15 pro cent af deres BNP på at bekæmpe dem. I praksis beder vi Kina om på én og samme gang at finansiere de to største finans ekspansioner i menneskehedens historie: vores og deres egen. Og landet har alle grunde til at

10 294 Skønt denne finanskrises skala går langt ud over noget af det, man mindes i nyere tid, er den ikke uden fortilfælde. Kapid e n p o s t - a m e r i k a n s k e v e r d e n fortsætte med at købe stort ind af amerikanske statsveksler. For uden dem vil Kinas eksport blive trængt, og de høje vækstrater falde til jorden. Kineserne har ikke desto mindre nogle valgmuligheder. Som Joseph Stiglitz, nobelprisvinder i økonomi, forklarer, vil de uden tvivl forsøge at holde det amerikanske forbrug oppe; men hvis det bliver klart, at det ikke fungerer, så har de en plan B. Plan B ville være at fokusere på at sætte skub i Kinas eget forbrug igennem statslige investeringer og ved at øge udlånet til folk. Som historikeren Niall Ferguson skriver, er det store spørgsmål i dag, om Kimerika [Kina + Amerika] forbliver sam let eller falder fra hinanden på grund af denne krise. Hvis Kimerika forbliver ét, er der lys for enden af tunnelen. Splittes det, kan vi kysse globaliseringen farvel. Det bedste scenarie ville være, at Kina og USA arbejdede sam men om lige så stille at vikle sig ud af deres selvmordspagt. Kina ville tjene ved at geninvestere flere penge i sin hjemlige økonomi. USA ville tjene ved at blive tvunget til at træffe nogle svære beslutninger, som i sidste ende vil stille landet bedre. Siden i hvert fald 1980 erne har USA haft blik for, at det var muligt at forbruge i ét væk og udskyde datoen for tilbagebetaling i det uendelige. Det har ikke været godt hverken for den amerikanske udenrigspolitik eller den hjemlige politik. Det har gjort Washington arrogant, doven og skødesløs. Men den gratis omgang er ved at være slut. I fuld fart mod den post-amerikanske verden

11 e f t e r s k r i f t t i l d e n da n s k e u d g av e 295 talismens historie er fuld af bobler, paniktilstande, finans nedsmeltninger og økonomiske afmatninger. Hollænderne gik fra forstanden over tulipaner i 1600-tallet; briterne blev skøre med jernbaner i 1840 erne. I de seneste år tier har der været finanskatastrofer i Mexico, Argentina, Bra silien og så godt som alle andre latinamerikanske lande. Rus land og landets tidligere vasalstater gik bankerot i 1990 erne, og smitten ramte Asien i slutningen af samme årti. Sam men bruddet i 1998 i Long-Term Capital Management, en af verdens største hedge-fonde, var så foruroligende, at den ame ri kanske centralbank reddede den for at forhindre finans systemet i at bryde sammen. Krisen i 2008 er anderledes, netop fordi den ikke har sin op rindelse i et eller andet udviklingsland i en fjern afkrog, men opstod i den globale kapitalismes centrum, USA, og derfra spredte sig via den internationale finansverdens færd selsårer. I modsætning til, hvad nogle af de lærde mener, be tyder krisen ikke kapitalismens endeligt. Men den kan meget vel betyde afslutningen på en bestemt form for ame ri kansk verdensdominans. De igangværende økonomiske om vælt nin ger vil blot fremskynde bevægelsen hen imod en post-ame rikansk verden. Mens Irak-krigen og George W. Bush s uden rigspo litik havde den virkning, at USA s militære og politiske magt mistede legitimitet i verdens øjne, har finans krisen haft den virkning, at USA s økonomiske magt har mistet legi timitet. Uanset hvad folk mente om den amerikanske udenrigspolitik, var alle enige om, at USA var den mest moderne, sofis tikerede og produktive økonomi i verden med de mest avancerede kapitalmarkeder. USA førte derfor an ikke alene inden for militærmagt og diplomati, men også i ideernes verden. Centralbankernes folk og finansministre over hele verden studerede ved amerikanske institutioner, hvor de lærte

12 296 d e n p o s t - a m e r i k a n s k e v e r d e n det grund læggende i deres profession. Politikere udviklede deres øko nomiske politik ved at følge Wash ingtons eksempel. Nyskabelserne i Silicon Valley blev misundt overalt. New Yorks dybe, lukrative kapitalmarkeder blev beundret og efterlignet på alle kontinenter på nær Antarktis. Som Brad Setser fra Council on Foreign Relations har bemærket, var globaliseringen efter Anden Verdenskrig næsten synonym med amerikanisering. Udenlandske låntagere, der var ude efter finansiering, udstedte som regel værdipapirer i dollars, gjorde brug af New Yorks lovgivning og levede op til Securities and Exchange Commissions standarder for offentliggørelse, skriver han. Amerikanske ideer og institutioner blev så meget desto mere attraktive af landets økonomiske succes. Wall Streets sammenbrud vil svække arven fra den succes betydeligt. Den amerikanske økonomi vil blive mindre eller stagnere i 2009, og den vil muligvis vokse langsomt i årevis fremover og være tynget af gæld. Det meste af Europa vil være i samme båd. Naturligvis er økonomiske aktiviteter overalt blevet påvirket af dette sammenbrud i den industrialiserede verden. Og fordi finansverdenen er fuldstændig globaliseret, er aktiemarkeder brudt sammen overalt. Men de bagved lig gen de økonomier i de store nye markeder Kina, Indien og Brasilien er i dag store nok til, at de kan have deres egen be tydelige økonomiske aktivitet (efterspørgsel på hjemmemarkedet), aktivitet, der ikke er afhængig af eksport til Vesten. Følgelig har den Inter nationale Valutafond beregnet, at 100 procent af den glo ba le vækst i 2009 vil finde sted på de nye markeder. Skønt finans markederne i disse lande er forbundet med USA s, er deres faktiske økonomier for første gang i historien ved at opnå en vis uafhængighed af USA.

13 e f t e r s k r i f t t i l d e n da n s k e u d g av e 297 Global magt handler mere end noget andet om at være et eksempel til efterfølgelse, at være toneangivende og at kunne sætte en international dagsorden. Afslø ringen af, at mange af de nyskabelser i finansverdenen, som fandt sted i det seneste årti, ikke opbyggede stort andet end et korthus, underminerer USA s magt. Fra nu af vil det kræve større anstrengelser at sælge amerikanske ideer til resten af verden. Udviklingslandene vil vælge de økonomiske strategier, der passer dem bedst og gøre det med stadig større selvtillid. Det amerikanske finanssystem blev betragtet som et eksempel til efterfølgelse, og vi gjorde vores bedste for at kopiere, hvad vi kunne, sagde Yu Yonging, tidligere rådgiver for Kinas centralbank, sidst i septem ber Pludselig op da ger vi, at vores lærer ikke er så frem ragende endda; så næste gang vi udvikler vores finanssystem, vil vi i højere grad tænke selv. The rise of the rest er i sin kerne et økonomisk fænomen, men den forandring, vi er vidner til, handler ikke bare om penge. Den har politiske, militære og kulturelle konsekvenser. I takt med, at andre lande bliver stærkere og rigere, og USA kæmper for at genvinde verdens tillid, vil der formentlig komme flere udfordringer fra de fremstormende lande, og de vil hævde sig mere. I løbet af en enkelt måned sidste sommer var Indien parat til åbent at trodse USA under handelsaftalerne i Doha, Rusland angreb og besatte dele af Georgien, og Kina var vært for verdenshistoriens dyreste og mest spektakulære Olympiske Lege (som kostede mere end 40 milliarder dollars). ti år tidligere ville ingen af disse tre lande have været magtfuld eller selvsikker nok til at handle på denne vis. Selv hvis deres vækstrater falder, hvilket de sikkert vil, vil disse lande ikke lige så stille opgive deres nye roller i det globale system. Tag blot nogle få eksempler. I det sidste årti har USA ud-

14 298 d e n p o s t - a m e r i k a n s k e v e r d e n videt sin indflydelse ind i det, der i århundreder har været den rus siske interessesfære. I tiden efter Den Kolde Krig domine re de Washington, og Moskva samtykkede. Rusland havde brug for USA s penge og støtte. Men i 2008 var Rusland en gen op livet magt. Midt i februar 2009 færdigbehandlede Den Kir gi siske Republik sin beslutning om at lukke den amerikan ske militærbase Manas. Basen havde sørget for afgø rende luftstøtte til operationerne i Afghanistan, som var sær lig vigtige efter lukningen af en anden flyve station i Usbe kistan i Drivkraften var penge. USA havde betalt 55 milli oner dollars om året for at leje basen og havde tilkende givet sin villighed til at betale 100 millioner dollars årligt. Den russiske regering, som ike var begejstret for tanken om en halvpermanent amerikansk militær tilstedeværelse i sin baghave, tilbød en hjælpepakke på 2,3 milliarder dollars, som fuldstændig overskyggede pengestøtten fra USA og omfattede gælds eftergivelse af 180 millioner dollars, 150 millioner dollars i støtte og et lån på 2 milliarder til at færdiggøre et vand kraftværk. Kraftværket vil være et joint venture og sætte Kir gisistans el-produktion op med 40 procent og muligvis bringe landets el-eksport op på sit fulde potentiale. Selv med oliepriser helt ned til 40 dollars tønden vil Rusland stadig være i stand til at anlægge en mere uafhængig udenrigspolitik. Tilmed en ny amerikansk allieret som Indien bevarer sin uaf hængighed. New Delhi er Washington taknemmelig for USA s støtte i legitimeringen af Indien som en naturlig atommagt, men Indien yder fortsat modstand på en række kerneområder. Alt amerikansk pres til trods betragter Indien simpelt hen ikke Iran som den trussel, som USA gør. Indien gik med til at stemme sammen med USA en enkelt gang i Det Internationale Atomenergiagentur, men fortsætter med at

15 e f t e r s k r i f t t i l d e n da n s k e u d g av e 299 have megen kontakt med Iran; en kontakt, som omfatter fælles flådeøvelser. Indien betragter Iran som en handelspartner og nægter at isolere landet på nogen måde. I april 2008 an modede præsident Mahmud Ahmadinejads piloter om en mel lemlanding i New Delhi for at tanke op, da den iranske leder var på vej hjem fra et besøg i Sri Lanka. Den indiske regering udsendte øjeblikkelig en formel invitation og forvandlede den seks timer lange mellemlanding til et statsbesøg. De nuværende tilstande i Den Internationale Valutafond og Verdensbanken er også gode at få forstand af. Disse institutioner, som er domineret af amerikanske ideer og penge, er længe blevet anset for rambukke for amerikansk indflydelse. Og nu, skriver Setser, har de fremstormende økonomier som Kina, Rusland, Indien, Saudi Arabien, Sydkorea og endog Brasilien ikke brug for den Internationale Valutafond; de er endda i en stadig bedre position til at konkurrere med den. Saudi Arabien agerer allerede bagstopper for Libanon. Venezuela hjalp Argentina med at betale Den Internationale Valutafond tilbage. Kinesisk finansiering af udvikling udgør et alternativ til Verdensbankens lån. Et endnu bedre eksempel på, hvor dybtgående de ændrin ger, der følger med the rise of the rest, vil være, kan man dan ne sig et indtryk af ved at genlæse pressedækningen af G20-topmødet i Washington fra november Alle tidligere fi nans kriser var blevet håndteret af den In ter nationale Valuta fond, Verdens banken eller G7 (senere G8). Under tidligere kri ser havde Vesten spillet rollen som den strenge skolelærer, der irette satte en egensindig klasse. Vestens belæ ringer synes i dag at være blevet bragt i miskredit. Husk på, at under Asiens finans krise krævede USA og andre vestlige lande tre ting af asia ter ne: at de lod dårlige banker gå under, holdt forbruget under kontrol og

16 300 d e n p o s t - a m e r i k a n s k e v e r d e n bevarede et højt renteniveau. Nu, da Vesten selv er i krise, har man gjort nøjagtig det modsatte på alle tre fronter. Hvorom alting er, er den nuværende krise noget, Vesten ikke selv kan tackle. For at reagere effektivt i en tæt forbundet glo bal økonomi er der behov for at alle verdens sto re spillere deltager heriblandt de største af de fremstormende øko nomier. Lande som Kina og Saudi Ara bien er helt afgørende for tilvejebringelse af kapital. Hvad angår legitimitet, er de gamle vest lige klubber arkaiske: levn fra en svunden verden, der ikke længere er i stand til at overbevise om en global løsning alene. Krisen har gjort det klart, at end ikke USA kan handle uaf hængigt af andre længere. Det var derfor man første gang blev enige om et møde mellem statsoverhoveder fra G20: G8 + de største af de frem stor mende økonomier. Selvfølgelig er ikke alt forandret. G20-mødet blev stadig afholdt i Washington, og præsident George W. Bush fik lov at spille hovedrollen i fastlæggelsen af dagsordenen. Det er en ny verden, men ikke nødvendigvis en verden, hvor USA er blevet sat på porten. USA er da også stadig det vigtig ste enkeltstående land på kloden og i stand til at udøve ind flydelse på alle områder og alle kontinenter på en måde, som ingen anden stormagt kan. USA er fortsat, med den tyske for fat ter Josef Joffes ord, supermagten i mangel af andre. Men nu lever vi i en verden, hvor fælles handling ikke blot er attråværdig, men livsvigtig. Alle må holde sammen Internationalt samarbejde er en kilden sag. Selv når der er vilje, er der ofte ikke nogen klar vej. Afghanistan viser vejen

17 e f t e r s k r i f t t i l d e n da n s k e u d g av e 301 for en succesrig multilateral operation i det mindste i teorien. Den oprindelige invasion havde støtte i FN og ver denssam fundet. Den militære indsats, der nu har mere end syv år på bagen, omfatter tropper fra Storbritannien, Canada, Polen ja, endog fra Frankrig. Verdensbanken, USAID og natio nale regeringer har ydet milliarder til genopbygningen af landets infrastruktur. Alligevel er krigen stadig tæt ved at slå fejl. Hamid Karzais regering har kontrollen med mindre end en tredjedel af landet. Uden for Kabul er krigsherrerne den højeste myndighed. Talibanerne er godt nok svækkede, men sta dig foruroligende ukuelige. Opium er blevet landets største eksport vare. Og flere lande lige fra grænselande som Pakistan til eu ro pæiske partnere som Tyskland er ivrige efter at slip pe ud af deres forpligtelser frem for at gå hele vejen. Snæver synet natio nalisme overtrumfer alt for ofte oplyst inter natio nalisme. Læren fra Afghanistan tyder på, at multilateralisme hverken er nem eller altid lige effektiv. Den afghanske indsats led under manglende opmærksomhed Bush s lederskab havde for travlt med at sælge og siden udkæmpe en krig i Irak men situationen kan stadig reddes. Hertil kommer, at nutidens problemer kræver en multilateral løsning, selv når en sådan er overordentligt svær at opnå. Tænk over et hvilket som helst alvorligt problem, vi er oppe imod: Det er overvejende sandsyn ligt, at det involverer mere end et enkelt land. Terrorisme, finanskrise, smitsomme sygdomme, energi, sikkerhed alle disse udfordringer kræver samlede reaktioner og i nogle tilfælde institutioner, der kan føre dem ud i livet. Tag for eksempel smitsomme sygdomme. Et ud brud i dag vil næsten med garanti spredes vidt og bredt. Det bety der, at vi alle har en god grund til at afgøre pato ge nets beskaf fen -

18 302 d e n p o s t - a m e r i k a n s k e v e r d e n hed hurtigst muligt, isolere ofrene og arbejde på at finde et middel imod det. Ideelt set ville Verdens sund heds orga ni sationen kunne træde til, forlange at få prøver af virus sen tilsendt, stille en diagnose og afgøre, hvilke proto koller der skal følges. Desværre mangler Verdens sund heds orga ni sa tionen både midler, bemanding og myn dig heden til at ud stik ke regler, som alle skal følge. Kina skjulte et udbrud af fugle influenza inden for landets grænser i ugevis, før verden opda gede det. Indonesien nægtede på at tidspunkt at udlevere influen za-prøver af frygt for, at de ville blive brugt til at lave dyre vacciner, som landet ikke havde råd til. Det er den verden, præsident Barack Obama står over for: en rodet og trættekær verden, hvor der ikke er mange let te svar. Men alle dens problemer til trods er den bemær kel sesværdigt fredelig. Krig mellem stormagter er utænkelig. Efter visse målestokke som f.eks. civile ofre lever vi i de fredelig ste tider nogensinde. Og al-qaeda, den første store trussel i det 21. århundrede, er blevet rodløs og kommet i defensiven, ef ter - som muslimer over hele verden er blevet frastødt af gruppens glorificering af vold og villighed til at dræbe civile, også selv om disse civile er muslimer. Valget af Barack Obama, en kosmopolitisk og multietnisk amerikaner med en muslimsk far og mellemnavnet Hussein, har gjort terrorgruppen målløs. I en nyligt udsendt video tyede dens ledere til at fremsætte udue lige personangreb mod den nye præsident og kaldte ham en hus-nigger, en Onkel Tom. Deres bekymring er forståelig: Valget af Obama er et symbol på håb for verden og en trussel mod al-qaedas hadske ideologi. Der er selvfølgelig den sædvanlige bekymring, der præger tider med store omvæltninger: at freden vil kæntre. Lige siden Thu kydid observerede, at magtskiftet fra Sparta til Athen

19 e f t e r s k r i f t t i l d e n da n s k e u d g av e 303 var den grundlæggende årsag til den Peloponnesiske Krig, har de lærde betragtet sådanne øjeblikke med ængstelse. Men denne gang behøver the rise of the rest ikke at være de stabiliseren de hvis blot det bliver håndteret rigtigt. USA synker ikke hurtigt og er ikke ved at blive erstattet af et enkelt andet land. Alle er i bund og grund sammen om denne krise. Andre lande kan spille afgørende stabiliserende roller. Og ikke blot i økonomien. Under den russisk-georgiske konflikt var det den franske præsident Nicolas Sarkozy, som tog til Moskva, ikke Bush. Da Israel og Syrien indledte forhandlinger sidste sommer, var det Tyrkiet, der agerede fredsmægler, ikke Washington. Og da libanesiske fraktioner endnu engang overfaldt hinanden med våben og vold sidste maj, var den ene ste person, der kunne få dem til forhandlingsbordet, sheik en af Qatar. USA optrådte ikke i nogen af disse tilfælde. Ti år tidligere havde det været utænkeligt. I dag er det helt almin deligt. Skønt en mere selvhævdende verden betyder flere mod standere og flere demagoger, betyder den også flere forhandlere og regionale ledere med en interesse i at bevare freden. Hvis den tendens kan blive organiseret og opmuntret, vil det være til gavn for verden. De fleste stormagter har nogle grundlæggende interesser og idealer tilfælles med USA. Disse fælles tilskyndelser bør sikre, at verden bevæger sig hen imod større stabilitet og øget vel stand. Den virkelige fare er fortsat, at Washington vil under spille sin hånd og skabe kaos og ustabilitet eller overspille den og vække andre landes vrede og få dem til at gå deres egne veje. Forvaltningen af USA s politiske og militære magt er fortsat den vigtigste opgave for global stabilitet. USA må til vejebringe regler, institutioner og tilbyde hjælp, der kan bidrage til at løse de største problemer i verden, og på samme

20 304 d e n p o s t - a m e r i k a n s k e v e r d e n tid give andre lande en andel i systemet i særlig grad de nye stormagter. I de seneste årtier har USA ikke stillet med et sådant lederskab. Men det har Paris, London, Moskva, Beijing og New Delhi heller ikke. Europa er blevet tilbageholdende i forhold til at over lade magt til den Internationale Valutafond og andre fora, og mange af de fremstormende lande vogter over deres suve ræ nitet med samme nidkærhed, som USA gør og ofte endnu mere. Uanset hvem der har skylden, vil verden opleve flere kriser, hvis ikke vi finder måder at udbygge og forbedre det globale samarbejdes regler og institutioner i forhold til økonomi, energi, klimaforandringer, sygdomme, narkotika, fol ke vandringer og en række andre emner. Og regeringernes re ak tioner vil være forhastede og ad hoc: for få og for sene. Vi kan ikke komme ud af den igangværende krise med sand styr ke, hvis ikke de store lande i verden arbejder massivt og vedholdende sammen. Men tænk på, hvilke muligheder, det ville skabe for alle, hvis vi derimod gik sammen og arbejder med menneske hedens fælles problemer. Tænk, hvis vi lavede nye færdselsregler, som tillod denne usædvanlige globaliseringsproces og vækst at vare ved og spredes til alle dele af samfundet, hæve levestan darderne og sundheden for de fattigste, tillade flere og flere mennesker at udvikle deres potentiale. Hvis vi arbejder sammen og lægger denne krise bag os, er mulighederne uendelige. Verdensøkonomien giver løfter om et ordentligt liv til mennesker overalt. Kommunikationsredskaberne tillader os alle at kende hinanden og at lære af hverandre som aldrig før. Politisk samarbejde kan tæmme ilden i stormagternes rivaliseringer. Folk gør forbløffende ting hver dag alle steder på Jorden. Tiden er inde for deres regeringer til at modsvare

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 3. KVARTAL JULI 2015 Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 Udsigt til global væ kst og positive afkastmuligheder. Græ kenland vil fortsat skabe usikkerhed. Udsigt til amerikansk renteforhøjelse Europæ

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Radio 24/syvs interview med Tom Gillesberg om Kinas Silkevejspolitik

Radio 24/syvs interview med Tom Gillesberg om Kinas Silkevejspolitik Radio 24/syvs interview med Tom Gillesberg om Kinas Silkevejspolitik Hør det 10 minutter lange interview fra søndag den 7. december 2014 her. Interviewet med Tom starter ca. 45 min. inde i optagelsen.

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

2012 blev et godt investeringsår

2012 blev et godt investeringsår Analyse januar 2013 2012 blev et godt investeringsår 2012 sluttede som et rigtigt godt år for de 800.000 investorer i de danske investeringsforeninger. Næsten alle investeringsbeviserne gav positive afkast.

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere

BankInvest Optima 70+

BankInvest Optima 70+ 3. kvartal 2015 BankInvest Optima 70+ Brev til investorerne Kære investor Porteføljen faldt 8,4% i 3. kvartal af 2015, som for de finansielle markeder bar præg af usikkerhed om såvel kinesisk økonomi som

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Udsigterne for 2015 Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Indhold Konklusion Basis scenarie Baggrund Lidt banaliteter 0-rente miljø Hvad siger det noget om? Konsekvens 2015 Basis scenarie Risici 08-04-2015

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

Verdensøkonomiens lokomotiv såvel som udviklingsland

Verdensøkonomiens lokomotiv såvel som udviklingsland En artikel fra KRITISK DEBAT Verdensøkonomiens lokomotiv såvel som udviklingsland Skrevet af: Joachim Bischoff Offentliggjort: 14. februar 2010 Kommentaren blev bragt i tidsskriftet Sozialismus www.sozialismus.de

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10 Den 19. maj 29 Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, mogr@di.dk, cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk, økonomisk konsulent Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk og økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Markedskommentar januar: Aktieudsalg giver historisk dårlig start på året!

Markedskommentar januar: Aktieudsalg giver historisk dårlig start på året! Nyhedsbrev Kbh. 2. feb. 2016 Markedskommentar januar: Aktieudsalg giver historisk dårlig start på året! Januar blev en hård start på det nye år med fald på mellem 1,2 % - 3,7 % i vores 3 afdelinger. Aktiemarkedet

Læs mere

Markedskommentar August: Investorvenlige centralbanker og lavere omkostninger!

Markedskommentar August: Investorvenlige centralbanker og lavere omkostninger! Nyhedsbrev Kbh. 5. sep. 2016 Markedskommentar August: Investorvenlige centralbanker og lavere omkostninger! August måned blev en fornuftig og mindre begivenhedsrig måned domineret af mindre aktiestigninger

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op

Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op Nyhedsbrev Kbh. 4. aug. 2016 Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op Juli måned blev særdeles god trukket af gode regnskaber med fine forventninger til fremtiden, udsigten

Læs mere

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Indhold Resultat april, maj og juni 2001 side 3 Resultat for 1. halvår 2001 side 3 Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Kommentarer til puljens 4 grupper side 4 Puljekommentarer og forventninger

Læs mere

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år!

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Nyhedsbrev Kbh. 5. jan. 2015 Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Året sluttede med en mindre stigning på 0,2-0,3 % pga. lavere renter og en svækket euro. Dermed har vi nu haft

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager Verden omkring ECCO Fra national til global virksomhed 2 Valuta og nye markeder 4 Told på sko 5 Finanskrisen 6 damkjær & vesterager 1 Fra national til global virksomhed Som andre virksomheder er ECCO påvirket

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton.

Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Produktionen af hvede i EU-27 stiger med 2,2 millioner tons, udbytterne under hvedehøsten er større end forventet i Frankrig

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

mod minusrenter SPECIALRAPPORT BUSINESS Af Eva Marie Aagaard Denne uges specialrapport handler om investering. LÆS PÅ DE NÆSTE SIDER OM

mod minusrenter SPECIALRAPPORT BUSINESS Af Eva Marie Aagaard Denne uges specialrapport handler om investering. LÆS PÅ DE NÆSTE SIDER OM 68 / SPECIALRAPPORT Kampen mod minusrenter BUSINESS SPECIALRAPPORT Af Eva Marie Aagaard emaa@berlingske.dk Denne uges specialrapport handler om investering. LÆS PÅ DE NÆSTE SIDER OM Kampen mod minusrenter

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere