redaktör karin arvidsson

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "redaktör karin arvidsson"

Transkript

1

2 kristin clemet åke daun ingibjörg s. gísladóttir bertel haarder eeva kuuskoski jon kvist stefán olafsson jukka pekkarinen marie simonsen benedikte thorsteinsson gunnar wetterberg redaktör karin arvidsson

3 årsbok 2004 Hur mår den nordiska välfärden? anp 2004:761

4 Hur mår den nordiska välfärden? Nordiska rådets och Nordiska ministerrådets årsbok 2004 anp 2004:761 Nordiska rådet och Nordiska ministerrådet, Köpenhamn 2004 isbn Redaktör: Karin Arvidsson Grafisk projektledning & omslag: Kjell Olsson Omslagsfoto: Johan Gunséus Design inlaga: Zakrisson, Upplaga: 2500 Tryck: Akaprint as, Århus Tryckt på miljövänligt papper som uppfyller kraven i den nordiska miljösvanemärkningen. Fler publikationer från Nordiska rådet och Nordiska ministerrådet på Printed in Denmark Nordiska ministerrådet Nordiska rådet Store Strandstræde 18 Store Strandstræde 18 DK-1255 Köpenhamn K DK-1255 Köpenhamn K Telefon (+45) Telefon (+45) Fax (+45) Fax (+45) Nordiska ministerrådet inrättades 1971 som ett samarbetsorgan mellan de nordiska ländernas regeringar. Ministerrådet lägger fram förslag till Nordiska rådets sessioner, vidarebefordrar rådets rekommendationer, rapporterar till Nordiska rådet om samarbetets resultat samt leder arbetet inom olika sektorer. Statsministrarna har ett överordnat ansvar för samarbetet, som i övrigt koordineras av samarbetsministrarna och den nordiska samarbetskommittén. Ministerrådet sammanträder i olika sammansättningar beroende på vilka frågor som skall behandlas. Nordiska rådet bildades 1952 som ett samarbetsorgan mellan parlamenten och regeringarna i Danmark, Island, Norge och Sverige. Finland anslöt sig Färöarnas, Grönlands och Ålands delegationer ingår i Danmarks respektive Finlands delegationer. Rådet består av 87 valda medlemmar (parlamentariker). Nordiska rådet är initiativtagare och rådgivande samt har kontrollerande och pådrivande uppgifter i det nordiska samarbetet. Nordiska rådets organ är plenarförsamlingen, presidiet och utskotten.

5 Indhold Förord 7 kristin clemet Kunnskapssamfunnet som redning for velferdsmodellen? 9 åke daun Välfärd inte bara offentlig service 17 ingibjörg s. gísladóttir Illusionernes fortryllelse 25 bertel haarder Lange sigtelinier og små skridt 35 eeva kuuskoski Hur garanterar vi barns och barnfamiljers välfärd? 45 jon kvist Fremtidens nordiske velfærdsmodel i et europæisk perspektiv 55 stefán olafsson Tættest på Amerika eller på Skandinavien? 67 jukka pekkarinen Den nordiska välfärdsmodellens finansiella hållbarhet 77 marie simonsen Velferdsstaten lider 85 benedikte thorsteinsson Grønland som»modtager«af den nordiske velfærdsmodel 93 gunnar wetterberg Välfärden i Norden vårt framtida miljardgap 101 Noter och litteratur 111

6

7 Förord Den nordiska välfärdsmodellen står inför betydande utmaningar. En åldrande befolkning ökar utgifterna för omsorg och pensioner. En mindre andel av befolkningen i arbetskraften gör det samtidigt svårare att säkerställa att de nödvändiga resurserna finns tillgängliga. Alla de nordiska länderna har välfärdssystem grundade på principen om allas rätt till trygghet och omsorg. Finansieringen sker i huvudsak genom ett, i förhållande till många andra länder, relativt högt skattetryck. Mellan de nordiska länderna finns samtidigt intressanta skillnader i hur välfärdspolitiken organiseras. I denna bok har Nordiska rådet och Nordiska ministerrådet bett elva nordiska författare ge sin syn hur välfärdsmodellens utmaningar ser ut och hur dessa skulle kunna mötas. Dessa inlägg skall ses som ett bidrag till en viktig framtidsdebatt. Författarna svarar själva för de åsikter som framförs i bidragen. København i september 2004 Frida Nokken Rådsdirektør Nordiska rådet Per Unckel Generalsekretare Nordiska ministerrådet

8

9 kristin clemet (f. 1957) Utdanningsog forskningsminister i Norge. Clemet er siviløkonom fra Norges Handelshøyskole, Personlig sekretær i Industridepartementet fra 1981 til 1983 og senere ved Statsministerens kontor fra 1985 til Vararepresentant for Høyre til Stortinget fra 1985 til 1989 og som stortingsrepresentant fra 1989 til Statsråd i Kommunalog arbeidsdepartementet en kort periode i 1989 og senere statsråd i Arbeids- og administrasjonsdepartementet i Viseadministrerende direktør i Næringslivets Hovedorganisasjon fra Statsråd for utdanning og forskning i Bondeviks regjering i Kunnskapssamfunnet som redning for velferdsmodellen? Norges utdannings- og forskningsminister Kristin Clemet slår fast at Norge er i særstilling privilegert som velferdsnasjon. For andre år på rad har fn kåret Norge til «verdens beste land å bo i». Superlativene om norsk økonomi er mange og arbeidsledigheten lav. Befolkningen er velutdannet og alle har rett til videregående opplæring. Norge er ifølge oecd også blant de land hvor andelen av folk med høyere utdanning vokser raskest. Ser man samlet på hele utdanningsløpet i Norge, er det bare Danmark og usa som kan konkurrere med Norge om å bruke tilsvarende mye penger per elev. Den norske velferdsstaten og det man kaller den nordiske velferdsmodellen kjennestegnes ved stor grad av statlig intervensjon. Kristin Clemet mener dette gir mindre rom for den dynamikken og kreativiteten og det personlige engasjementet som kjennetegner privat sektor og det sivile samfunn. Det er i dag bred enighet i Norden om det aller meste velferdsmodellen består av. Likevel pågår det en debatt som er todelt. Den klassiske ideologiske debatt knyttet til politiske skillelinjer og spørsmålene om økonomien, som er en debatt som i avisene føres over hele Europa. Er den nordiske velferdsmodellen økonomisk bærekraftig i det lange løp? Fremtiden for den nordiske velferdsmodellen vil være avhengig av norsk næringslivs evne til å drive innovasjonsarbeid. I dag er de andre nordiske landenes næringsliv langt mer sultne på nyskapning enn de norske er det. Det er derfor en interessant debatt om hvorvidt olje- og gassrikdommen til Norge er en bremsekloss for verdiskapingen i landet. Kristin Clemet ser det som en hovedoppgave å sikre fortsatt kunnskapsutvikling i Norge for å sikre velferdsmodellen.

10 Er den nordiske velferdsmodellen i krise? Det er bred enighet om at kompetanse og kunnskap er den viktigste ressursen et land kan ha. Både i Norden, eu og oecd har man lenge vært opptatt av kompetanse og utdanning som drivkraft for økonomisk utvikling og velferd. Framtidig vekst og velferd avhenger av at vi utdanner mennesker med høy faglig kompetanse, med evne til å lære hele livet og til å omsette kompetansen i innovativ virksomhet. De nordiske landene har ofte blitt sett på som foregangsland i forhold til det å skape og fordele velstand og velferd for sin befolkning. «Den nordiske velferdsmodellen» har blitt betraktet som et ideal for mange land. I de senere år har det likevel fra flere hold vært hevdet at modellen ikke er bærekraftig i det lange løp, og at den derfor står i fare for å bryte sammen (jf. Hansen, 1994; Palme, 1999). På kort sikt er det neppe noen fare for det, og la meg bruke Norge som eksempel. Statistikken viser at vi fortsatt er i en meget privilegert situasjon: Norge er for fjerde år på rad kåret til «verdens beste land å bo i»: fns Human Development Report for 2004 viser at Norge ligger øverst på Human Development Index, med en forventet levealder på 79 år, ingen målbar analfabetisme og et bruttonasjonalprodukt (bnp) på drøyt dollar per innbygger (jf. United Nations, 2004). Norge er et av verdens rikeste land. Vi har, relativt sett, en bunnsolid økonomi, og prognosene for årene fremover er positive (Statistisk Sentralbyrå, 2004). Nobelprisvinner i økonomi i 2003, Clive Granger, roser norsk økonomi opp i skyene: Norge fører, sammen med usa, den beste økonomiske politikken i verden. Den norske arbeidsledigheten er svært lav, både sett i et nordisk og et europeisk perspektiv (Statistisk Sentralbyrå, 2004). Norge har en av verdens høyest utdannede befolkninger (oecd, 2004). Utdanning er et gode som tilbys alle: Vi tilbyr gratis utdanning til alle på alle nivåer.

11 Kunnskapssamfunnet som redning for velferdsmodellen? 11 Alle, både ungdom og voksne, har rett til videregående opplæring. Både i oecd- og eu-sammenheng er det en relativt klar oppfatning at man minimum må ha kompetanse på videregående nivå for å klare seg i vårt moderne kunnskapssamfunn (Europeiske Union, 2001). Andelen med høyere utdanning er stadig økende, og Norge er blant de land der andelen med høyere utdanning stiger mest markant (oecd, 2001). Vi bruker svært mye ressurser på utdanning. Ser man hele utdanningsløpet under ett, er det bare usa og Danmark som kan konkurrere med Norge om å bruke like mye penger per elev og student (oecd, 2004). Økonomisk sett er altså kunnskapsutvikling svært høyt prioritert. Våre egalitære tradisjoner gir en lønnsstruktur som gjør at akademisk arbeidskraft er relativt billig i Norge (oecd, 2004). Dette kan betraktes som et konkurransefortrinn i et kunnskapssamfunn. Norge har altså et meget godt utgangspunkt for å bruke kunnskap, forskning og innovasjon som grunnlag for verdiskaping og fortsatt velferd. Situasjonen er ikke vesensforskjellig i de andre nordiske land. Hva menes med «den nordiske velferdsmodellen?» Men hva menes egentlig med «den nordiske velferdsmodellen»? De fleste ser ut til å forbinde den med noe positivt som kun er knyttet til Norden. Andre vil hevde at de vest-europeiske velferdsstatene egentlig er ganske like, i hvert fall hvis man betrakter dem med amerikanske øyne. Atter andre vil forbinde noe negativt med dem med stor grad av statsintervensjon og med tilsvarende mindre rom for den dynamikk, kreativitet og personlig engasjement som ofte preger privat sektor og det sivile samfunn. Et stykke på vei stemmer det nok at Norden skiller seg fra resten av Europa: Det er, relativt sett, flere som er sysselsatt i offentlig velferdsproduksjon. De ulike velferdstjenestene og -ytelsene har et stort omfang og høyt nivå.

12 12 Kristin Clemet Mange ordninger har en universell innretning, dvs. at de omfatter alle og ikke bare dem som trenger dem mest. Velferdsordningene er i stor grad skattefinansierte ordninger og i mindre grad basert på (obligatoriske) forsikringsordninger. Skattesystemets fordelingspolitiske oppgaver tillegges relativt stor vekt. Det bør dessuten nevnes at de nordiske velferdsstatene ikke bare søker å dekke materielle behov. Staten er i høy grad også engasjert i å fordele kulturelle goder. Derfor har vi støtteordninger som bl.a. skal sikre at bøker og aviser, kunst og kultur, idrett og annet organisasjonsliv er tilgjengelig for alle og noenlunde «rettferdig» fordelt. Sett i fugleperspektiv er det bred politisk enighet om de aller fleste spørsmål knyttet til velferdsstatene i Norden. Men samtidig er det debatt, og den kan kanskje deles i to: Én debatt er ideologisk og knyttet til klassiske politiske skillelinjer vedrørende balansen mellom for eksempel stat og privat, offentlig og personlig ansvar, frihet og likhet osv. En annen debatt er mer økonomisk begrunnet og kan iakttas i en hvilken som helst avis i Europa: Både i Norden og i Europa for øvrig ser det ut til at regjeringene har store problemer med å opprettholde eller øke den offentlige finansierte velferden. Man spør seg derfor om den europeiske velferdsstaten, og i særdeleshet den nordiske modellen, er økonomisk bærekraftig i det lange løp. Utfordringer for velferdsstaten De finansielle utfordringene for velferdsstaten kan, litt enkelt, oppsummeres slik: De universelle og skattefinansierte ordningene er regelstyrt. Utgiftene har en tendens til å vokse, fordi stadig flere av ulike årsaker får sin inntekt i form av trygd. I Norge er det i dag flere uføretrygdede enn det er industriarbeidere. Terskelen for å «forsvinne» ut av arbeidsmarkedet ser ut til å være ganske lav, mens terskelen for å komme inn igjen ofte er svært høy. Antall personer som ikke selv er økonomisk selvhjulpne, blir altså stadig større. Dette problemet kunne i prinsippet vært løst ved a) å øke skattene og/eller b) å øke arbeidsstyrken, slik at flere kunne være med å finan-

13 Kunnskapssamfunnet som redning for velferdsmodellen? 13 siere velferden for dem som er trygdet. I praksis er det mer problematisk: Skattene er allerede høye i Norden, og for høye skatter vil påvirke vekstevnen og dermed inntektene negativt, bl.a. fordi landene blir mindre attraktive som lokaliseringsland for verdiskaping. Det er heller ikke lett å øke arbeidsstyrken: I hele etterkrigstiden har velferdsstaten ekspandert, bl.a. ved å trekke stadig flere kvinner ut i arbeidsmarkedet. Men denne «reserven» er nå brukt opp, hvilket i særlig grad er tilfellet i Norden, der yrkesprosenten for kvinner nå er meget høy. Arbeidsinnvandringen ser ikke ut til å kunne få det omfang som er nødvendig for å kompensere for den økende mangelen på arbeidskraft. I 1967 var det således 3,9 yrkesaktive per pensjonist i Norge, mens forholdstallet i dag er sunket til 2,5. Prognosene for 2050 er at det bare vil være 1,6 yrkesaktive per pensjonist (Finansdepartementet, 2004). Den gradvise overgangen til en mer global økonomi, bl.a. karakterisert ved økt internasjonal mobilitet av kapital, bedrifter og arbeidskraft, gjør utfordringene enda større: Produksjonen flytter dit det er billigst, dvs. til de nye demokratiene og markedsøkonomiene i for eksempel Øst-Europa og Asia. Det samme vil i stigende grad også gjelde mer kunnskapskrevende virksomhet; land som Kina og India kan om kort tid fremstå som ekstremt forskningsintensive nasjoner. Konkurransen skjerpes, og vi må altså overleve denne konkurransen med en «dyr» velferdsstat i bagasjen. Kunnskap som redningen? De nordiske velferdsstatene, slik vi kjenner dem, må i denne situasjonen tåle forandring og effektivisering. Vi vil derfor se systemforandringer som leder til økt konkurranse, ny arbeidsdeling mellom offentlig og privat sektor, kvalitetsmåling, friere brukervalg, stimulanser til arbeid gjennom endringer i trygdeordningene osv. Men det er neppe nok til å redde velferden. I tillegg er det nødvendig å gjøre selve inntektsgrunnlaget for velferdsstaten mer robust. Det er vanlig å betrakte en sterk satsing på kunnskap, kompetanse, utdanning og forskning som «redningen» for typiske høykostland (jf. oecd, 2001):

14 14 Kristin Clemet Utdanning bidrar til sosial mobilitet og utjevning. Utdanning forebygger marginalisering og utstøting av arbeidslivet. Utdanning bidrar til selvhjulpenhet og gir utfoldelsesmuligheter som reduserer kostnadene for samfunnet til sykdom, trygd, kriminalitet osv. Utdanning og forskning kan bidra til å øke kunnskapsinnholdet i produkter og tjenester, noe som gjør det mulig å konkurere på kvalitet, snarere enn bare på pris. Men heller ikke dette er nok. «Alle» land satser nå på utdanning og forskning. Rent kvantitativt kan det dessuten hevdes at de nordiske land allerede følger denne strategien de satser i hvert fall samlet sett mer på utdanning og forskning enn nesten noen andre land. Utfordringen er å greie å aktivisere, anvende og utnytte kompetansen på en måte som gir mer verdiskaping og dermed tryggere velferd. For å ta Norge som et eksempel: Norske virksomheter innoverer mindre enn bedriftene i flere andre europeiske land. Nordmenn skaper i mindre grad nye bedrifter, entreprenørånden er dårlig, og vi er mindre motivert for livslang læring enn andre (Utdannings- og forskningsdepartementet, 2003). Det kan være flere grunner til at det er slik, og noen av dem er kanskje spesielle for Norge. Ett interessant spørsmål er for eksempel om vår olje- og gassrikdom fungerer som bremsekloss i forhold til det å skape nye verdier; om det gjør oss for lite «sultne». Både Sverige, Danmark og Finland kan hver på sin måte på viktige områder vise til en mer innovativ kultur. Det får oss i Norge til av og til å stille oss selv spørsmål om vi trenger en økonomisk krise, slik mange andre land har hatt. «Krise er alle fremskritts mor», sier kineserne, og de har nok i hvert fall delvis rett. I så fall er det en stor utfordring for Norge å fortelle sin egen historie: Petroleumseventyret bør ikke være et problem! Det har gitt oss store, ekstra inntekter, det har gitt oss en tryggere fremtid, og det har ført Norge til den absolutte kunnskapsfronten i verden bl.a. når det gjelder petroleumsteknologi. Bør velferdsmodellen reddes? Mitt oppdrag har ikke vært å reise en ideologisk debatt om den nordiske velferdsmodellen, men det bør naturligvis også gjøres. Hvis man

15 Kunnskapssamfunnet som redning for velferdsmodellen? 15 tror at økonomi og politikk påvirker menneskelig adferd og holdninger ja, så gjør naturligvis også velferdsstaten det, på godt og ondt. Staten kan fremme, men også hemme kreativitet og nyskaping. Staten kan mobilisere oss til å ta ansvar, men den kan også demobilisere det personlige ansvaret og evnen til spontan solidaritet. Den kan legge til rette for frivillig engasjement, men den kan også tømme frivillighetsbegrepet for ekte innhold. Den kan gjøre det mer lønnsomt å lobbe enn å jobbe, og den kan synliggjøre eller bryte forbindelsen mellom tæring og næring. Den kan gjøre mest mulig statlig hjelp til et ideal eller fremheve selvhjulpenhet som noe større. Den kan skape et trykk for læring og innovasjon eller bidra til at resultatet omtrent blir det samme, enten du gjør en innsats eller ikke. Poenget er: Den nordiske velferdsmodellen kan bare overleve dersom den også har et moralsk grunnlag som er robust.

16

17 åke daun (f. 1936) var innehavare av den Hallwylska professuren vid Nordiska museet och Stockholms universitet. Åren var han forskningsledare för det tvärvetenskapliga programmet»människa närmiljö«vid KTH, Arkitektursektionen. Hans tidigare forskningsområden inkluderade regional- och bostadspolitiska frågor, de senaste tjugo åren främst frågor relaterade till svensk mentalitet och svenskarnas möten med omvärlden. Några böcker: Svensk mentalitet (1989), Den europeiska identiteten (1997), Det allmänmänskliga och det kulturbundna (1999) och Med rörligt sökarljus. Den nya etnologins framväxt (2004). Välfärd inte bara offentlig service Europa som negativ kontrast till folkhemsbygget Välfärden i de nordiska samhällena är en fråga om kultur. Vi har helt andra förväntningar idag än vad vi hade för 50 år sedan. Det finns inom oss, i tankar och föreställningar, som värderingar och förväntningar. Denna tankevärld varierar mellan skilda länder och kontinenter. Det visar exemplet med Bromölla kommun i Sverige som nekade sina kvinnliga åldringar att få håret rullat med papiljotter av hemtjänstens personal. Hittills hade denna tjänst ansetts rymmas inom begreppet»skälig levnadsnivå«. Kvinnorna överklagade i rätten och fick fastslaget att denna hårvård inte handlar om skönhetsvård utan ingår i en»skälig levnadsnivå«. I begreppet»skälig levnadsnivå«inkluderas sedan lång tid både telefon och TV. Denna ofrånkomliga sammansmältning av socialpolitik och kulturella förväntningar är problematisk. Om det inte vore för de bestämda uppfattningar som varje nationell kultur producerar om vad som räknas som normalt, vore det lättare att bedriva politik. Annars kunde ju de åldriga damerna föreslås en enklare frisyr än den som kräver papiljotter. Sverige har valt sin egen folkhemsmodell som innehåller en sammankoppling av privatliv med kollektiv ordning och modellen är lika svensk som midsommarfirandet. För det svenska folket är välfärdssystemet det yttersta beviset på vår moraliska halt och vår beslutsamhet att lägga Fattig-Sverige långt bakom oss. Föga förvånande, men dock intressant, är svenskarnas ringa kännedom om andra europeiska välfärdssystem och vad dessa erbjuder sina befolkningar. När talade man senast i Sverige om»välfärdsstaten Italien«eller om»det högt utvecklade franska välfärdssamhället«?

18 Välfärden är ett kulturfenomen, liksom allt annat i världen som inte uppstått naturligt. De nordiska välfärdssamhällena utgör regionala kulturer inom den västeuropeiska kultursfären. Jag säger kultur, också därför att välfärdssystemet inte bara existerar som offentlig service i konkret bemärkelse. Det finns inom oss, i tankar och föreställningar, som värderingar och förväntningar, alla annorlunda än för 50 år sedan. Och även denna tankevärld varierar mellan skilda länder och kontinenter. Bromölla kommun i södra Sverige nekade 2004 sina kvinnliga åldringar deras dittills tillgodosedda önskemål att få håret rullat med papiljotter av hemtjänstens personal. Hittills hade denna tjänst ansetts rymmas inom begreppet»skälig levnadsnivå«. Men tvingande kostnadsbesparingar hade aktualiserat frågan om inte denna service snarare borde betecknas som skönhetsvård. Skönhet är inte skälig levnadsnivå. 1 Skälig levnadsnivå att föda i taxi? Ett liknande dilemma har nyligen påtalats i ett helt annat sammanhang. Efter flera nedläggningar inom den offentliga förlossningsvården i övre Norrland har många gravida kvinnor 400 kilometers resväg till närmaste BB. Många barn föds därför i taxibilar. Ska vi då inte räkna det som skälig levnadsnivå att slippa föda i en taxi? Kultur betyder, bland mycket annat, förväntningar. I Sverige nekades senaste året hjälpsökande utan betalningsförmåga psykologisk behandling 2. För 50 år sedan var det kanske en handfull eller inga alls, eftersom sådana förväntningar hör till en senare kultur, men också därför att den psykiska ohälsan sedan dess försämrats. Dagens förväntningar på offentlig service är likväl en yttring av en viss tidsperiods förgivettaganden, därtill en grundläggande del i en vida spridd idé om vad som kännetecknar ett modernt samhälle. Andra synsätt förblir därmed kulturellt»otänkbara«. Fortsatta nedskärningar Välfärden idag är underfinansierad. Stat och kommuner går back. När detta skrivs i juli 2004 rapporteras om fortsatta nedskärningar inom den offentliga sektorn. Till problemet med välfärden hör att välfärds-

19 Välfärd inte bara offentlig service 19 begreppet följer sitt eget historiska förlopp. I begreppet skälig levnadsnivå inkluderas t.ex. sedan lång tid både telefon och TV. Denna ofrånkomliga sammansmältning av socialpolitik och kulturella förväntningar är problematisk. Om det inte vore för de bestämda uppfattningar som varje nationell kultur producerar om vad som ska räknas som normalt, vore det lättare att bedriva politik. Annars kunde ju de åldriga damerna föreslås en enklare frisyr än den som kräver papiljotter. Och för att följa denna provocerande tankelinje om svenska småbarnsfamiljer inte längre har råd att bekosta sina daghemsplatser, kunde de föreslås att återgå till den tidigare ordningen med en hemmavarande förälder. Ändå är historien full av halsbrytande kulturomvandlingar, somliga lika otänkbara som en gång kvinnlig rösträtt. Men när det nya inte längre är nytt smälter det in i normaliteten, lika självklart som nutidssvenskan i det allmänna språkbruket. Den i vårt land politiskt iscensatta, invecklade sammankopplingen av privatliv med en kollektiv ordning är ett nationellt signum, lika svenskt som midsommarfirandet. För svenska folket är välfärdssystemet det yttersta beviset på vår moraliska halt och vår beslutsamhet att lägga Fattig-Sverige långt bakom oss. Ty minns den tid när vårt land var ett av Europas fattigaste och en olycksbådande stor andel av befolkningen reste till Amerika som ekonomiska flyktingar! Bilden av Sverige Ändå kopierade inte svenskarna den amerikanska modellen. I stället valde de sin egen folkhemsmodell, ett socialistiskt inspirerat arrangemang, som i mindre programmatiska varianter kom att tilllämpas i hela det kapitalistiska Västeuropa. Den homogena svenska kulturen, med dess betoning av likhet och samsyn, blev det tursamma historiska fundament som det socialdemokratiska arbetarepartiet kunde bygga vidare på. Pengarna som behövdes kom från den efter kriget intakta industriella apparaten, från skogen och malmen, allt förverkligat av en praktiskt sinnad och arbetsinriktad befolkning.»ett av de rikaste länderna i världen«. Så omtalades Sverige på talet, och från denna position i toppen har Sverige sedan backat, även om välfärdens omfattning idag är mera heltäckande än då. Idag ställs frågan: Kan den svenska välfärden räddas?

20 20 Åke Daun Sverige världens bästa välfärdsland? Varje människas uppfattning om världen är sammansatt av intryck från skilda håll. Det gäller även svenskarnas stereotypa bilder av sitt eget land och föreställningar om andra länder. Numera härrör dessa bilder framför allt från massmedia, men även från vänner och bekanta, vilka i sin tur mottagit intryck från massmedia och från vänner och bekanta. Intrycken kan beskrivas som kopior av berättelser om världen, delvis som rykten och vandringssägner. Under årtionden har Sverige gång på gång omtalats som»det land i världen som har mest välfärd«. Så berättades det inte bara av svenskarna själva, utan också av många utomstående, vilka därmed bekräftade och befäste den svenska självuppfattningen. Andra länders politiker, journalister och forskare har uttryckt sin nyfikenhet och stora sympati, ibland sitt avståndstagande. Boktitlarna utlovade möten med något helt extraordinärt: Sweden The Progress Machine (1969) och Sweden The Prototype of Modern Sweden (1970). 3 Liten kännedom om andra länder Föga förvånande, men dock intressant, är svenskarnas ringa kännedom om andra europeiska välfärdssystem och vad dessa erbjuder sina befolkningar. Däremot har det ibland mera allmänt talats om»de nordiska välfärdsstaterna«, som om välfärdsstaten vore en nordisk uppfinning. Bilden av Sverige har med andra ord sällan ackompanjerats av systematiska jämförelser med andra länder. När talade man senast i Sverige om»välfärdsstaten Italien«eller om»det högt utvecklade franska välfärdssamhället«? Kanske har sådana jämförelser hindrats av välfärdens pris, nämligen skattetrycket. Det ofta upprepade»världens högsta skattetryck«torde ha tvingat många att dra slutsatsen, att vår egen välfärd måste vara överlägsen andra länders.»vi har visserligen höga skatter, men så har vi också många sociala förmåner.«den stereotypa bilden av Sverige som ett undantag i världen har sällan nyanserats. Totalintrycket av Sverige som ett undantag bygger på en kombination av några olika teman, vilka både var för sig och tillsammans skapat utlandets mediala intresse. Ett sådant har gällt det lilla landets

21 Välfärd inte bara offentlig service 21 stora industriella framgångar, varav många baserat sig på svenska uppfinningar. Ett annat har gällt reformpolitiken, som tillåtit svenskarna att gå i spetsen, tillhöra avantgardet och till och med hitta helt egna lösningar. Till de sistnämnda hör ombudsmannainstitutionen, pappaledigheten, bilbälteskravet i baksätet och det lagstadgade halvljuset för bilar dygnet runt. Ett tredje tema har gällt den svenska mentaliteten: tron på rationella lösningar, pragmatismen, planeringstänkandet, organisationsförmågan, jämlikhetssträvandena, hävdandet av antivåldslösningar, beredskapen att kompromissa, den humanitära medkänslan, betoningen av social trygghet, tron på rättvisa och folkupplysningen. Den goda svenska medelvägen En svensk regering eller styrelse avvisar opinionsyttringar som inte är grundade på fakta, skrev en amerikansk statsvetare, Thomas Anton, som på 1970-talet forskade om svensk stadsplanering. 4 Med beundran för den svenska kompromissviljan och planeringsförmågan förenade han sig med sin amerikanske forskarkollega David Popenoe, som 1977 presenterade förortsstaden Vällingby för amerikansk publik. 5 En tidig röst i denna hyllningskör var den amerikanske journalisten Marquis W. Childs bok 1936 om den goda svenska medelvägen. 6 Vad dessa utomstående iakttagare tyckte sig se var ett väl sammanhållet politiskt helhetstänkande buret av en vision av det goda samhället. I ett uttrycksfullt reportage från Sverige 1982 beskrev den tyske journalisten Hans Magnus Enzensberger solidaritetslinjen i svensk politik:»allt vad jag hört under valkampanjen tydde på att jag hamnat i förnuftets och insiktens, solidaritetens och hänsynens rike. Jag hade bevistat en ädel tävlan under vars förlopp alla deltagare bara brydde sina hjärnor med en fråga: Hur skulle man komma arbetslösa och handikappade, pensionärer och utslagna till hjälp. Ingen vädjade till de låga, själviska instinkter som andra samhällen var besatta av. När jag tänkte på mitt eget land, på Förbundsrepubliken, steg en ful känsla inom mig avunden. Mina landsmän tycktes mig vara en hord av egoister och asociala som hängav sig åt slöseri, skryt och allsköns aggressioner.«7

22 22 Åke Daun»Huvudfåran i svensk radikalism har varit framstegstroende, modernistisk, upplysningsvurmande, rationalistisk och reformistisk«, hävdade professorn i idéhistoria Kjell Jonsson 1987 och tillade att denna svenska radikalism föddes redan med det s.k. moderna genombrottet på 1880-talet. 8 Bilden av EU Flera omständigheter har alltså givit svenskarna anledning att betrakta sitt land som mer»modernt«än andra länder. Det betydde ett land som profilerat sig i en ny tids tecken: humanism, fredssträvan, rationalitet, högindustriell utveckling. När svenskarna riktade blicken söderut, såg de visserligen både mognare och mer lysande civilisationer, men också med en i samma mån konservativ kvinnosyn, kvardröjande klassklyftor, gammalmodig barnuppfostran och andra tecken på historisk fastlåsthet. Inför omröstningen om medlemskap i eu var de flesta svenskar beredda att tacka nej till detta delvis tvivelaktiga sällskap. Endast genom att i sista stund hänvisa till Sveriges snabbt försämrade ekonomi lyckades regeringen övertyga tillräckligt många för att vinna en knapp övervikt hösten Men de löften om låga»eu-priser«som utlovats infriades inte, och redan året efter inträdet visade Eurobarometern att endast 38 procent av svenskarna ville stanna kvar i Unionen. Förutom låga»eu-priser«hade många ställt sitt hopp till eu för att samarbeta på miljöpolitikens område, i drog- och brottsbekämpning samt i kampen mot arbetslöshet och social utslagning. Ironiskt nog råkade det vara just sådana problem som»europa«stod för i svenskarnas ögon, alltså Europa»där nere«. Det var i denna europeiska problematik som svenskarna till sist»dragits in«, en problematik som de tidigare i huvudsak kunnat betrakta på avstånd. 9 Men vid nästa folkomröstning, den om euron 2003,»skulle man inte låta lura sig lika lätt«. Likhet och olikhet En majoritet av svenskarna över 30 år tror att»människors välfärd«är sämre om tio år (59%). 10 Av generationen år tror bara 28 procent på en förbättring. Däremot tror de att»deras egen välfärd«kom-

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 1 Sindsrobøn 2 Valg af referent og ordstyrer: Henrik - referent og Gert - ordstyrer 3 Præsentation: Gert, Flemming, Kirsten, Brian A, Lars, Anette, Ole, Allan,

Læs mere

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 Nødebo Nimbus Klub Nødebo Nimbus Klub er en af de gamle lokalklubber for Nimbus i Danmark, startet i 1976 som en gruppe af MC-ejere med interesse for den dansk producerede

Læs mere

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 REDAKTØRERNES SPALTE Kære læsere! Velkommen til et kort nyhedsbrev. December er som altid en hektisk måned, med jule- og

Læs mere

Best sammen om kompetanse og rekruttering

Best sammen om kompetanse og rekruttering Best sammen om kompetanse og rekruttering Hanne Børrestuen, KS og Anne K Grimsrud, ressursgruppa Nettverksamling, Kompetanse Nord 14.-15. november Kommunen som framtidig arbeidsplass Sentral betydning

Læs mere

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne.

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0067 Klageren: XX Linköping, Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Ankenævnets

Læs mere

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska Lyckönskningar : Giftermål Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillyke og varme ønsker til jer begge to på jeres bryllupsdag.

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 2010-11-19 Forslag till styregruppen for Ny Nordisk Mad Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 Udvikling og kommunikation af grundlaget for en ny nordisk måltidsplatform for børn,

Læs mere

ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN

ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN 1) Velkommen a. En Lille navne leg 2) Dagsorden godkendes 3) Referater godkendes a. Referat fra NSK ordinærmøde sept 2012 i København b.

Læs mere

Foreningen NORDEN. Nordisk Råd i forandring. sammen med samarbejdets og ministerrådets præmisser.

Foreningen NORDEN. Nordisk Råd i forandring. sammen med samarbejdets og ministerrådets præmisser. Foreningen NORDEN Nordisk Råd i forandring Foreningen NORDEN i Danmark har længe haft et ønske om, at få det nordiske samarbejde struktureret, så det i højere grad kommer til at afspejle dagens udfordringer,

Læs mere

velkommen til danske invest knowledge at work

velkommen til danske invest knowledge at work velkommen til danske invest knowledge at work 2 DANSKE BANK INVEST Velkommen til Danske Invest Indholdsfortegnelse Velkommen til Danske Invest 2 Danmarks bedste til aktier 4 Fokusområder 5 Risiko 8 Vores

Læs mere

Kom godt i gang. Tilslutninger

Kom godt i gang. Tilslutninger Quick Guide Kom godt i gang Tillykke med købet af Deres nye Clint DC1 kabel TV boks. Følgende tekst er ment som en hurtig guide så De nemt og hurtigt kan komme i gang med at benytte Deres boks. For yderligere

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i?

En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? Af Helle Rosdahl Lund, Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv Den offentlige debat og dagsorden

Læs mere

ORESUND Electric Car Rally 2011

ORESUND Electric Car Rally 2011 THE EUROPEAN UNION The European Regional Development Fund ORESUND Electric Car Rally 2011 København - Helsingborg - Malmö - København 10-11 september 2011 Book den 10.-11. september nu! Velkommen til en

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

FRIVILLIG ORGANISERING I NORDEN

FRIVILLIG ORGANISERING I NORDEN Kurt Klaudi Klausen og Per Selle (red.) FRIVILLIG ORGANISERING I NORDEN TANO og Jurist- og Økonomiforbundets Forlag Indhold Forord 11 Kapittel 1 Frivillig organisering i Norden 13 Kurt Klaudi Klausen og

Læs mere

Har det nordiska lagstiftningssamarbetet spelat ut sin roll? Plenarmöte

Har det nordiska lagstiftningssamarbetet spelat ut sin roll? Plenarmöte Har det nordiska lagstiftningssamarbetet spelat ut sin roll? Lördagen den 20. augusti 2005 kl. 10:00 Har det nordiska lagstiftningssamarbetet spelat ut sin roll? (plenarmöte) Debattledare: Høyesteretsdommer

Læs mere

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner Poker-sæt med 500 chips Spillevejledning Poker set med 500 marker Instruktioner Tak, fordi du valgte at købe vort produkt. Læs denne vejledning grundigt igennem, før poker-sættet bruges første gang. Gem

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg?

Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg? Invitation til konference Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg? CBS Frederiksberg, tirsdag den 8.marts 2011 Intro Du skal være hjertelig velkommen til at deltage

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

1 bro 2 nationer 3 Races

1 bro 2 nationer 3 Races 1 bro 2 nationer 3 Races 5:e och 6:e juni 6. juni Live 5.- 6. juni 2010 10 år med öresundsbron firas även under bron 1. Juli 2010 firar Öresundsbron 10-årsjubileum. Av den anledningen har Malmö utmanat

Læs mere

PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö. PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö

PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö. PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö PLATTFORM FÖR KUNSKAPSSTADEN MALMÖ FÖRELIGGANDE RAPPORT ÄR EN SAMMANFATTNING av det löpande utvecklingsarbetet kring Malmö som kunskapsstad.

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for forevisning af ugyldigt JoJo-kort, idet kvittering for betalingen manglede.

Kontrolafgift på 750 kr. for forevisning af ugyldigt JoJo-kort, idet kvittering for betalingen manglede. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0306 Klageren: XX Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVRnummer: 21263834 Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750

Læs mere

NBO. Til styremøte 20. juni, Island: EU og ICA 2011-06-22

NBO. Til styremøte 20. juni, Island: EU og ICA 2011-06-22 NBO Til styremøte 20. juni, Island: EU og ICA 2011-06-22 Det europeiske semester samordning av økonomisk politikk Januar: Annual Growth survey (forsl. til prioriteringer fra EU-kom) Mars: Prioriteringer

Læs mere

Inom svenskundervisningen arbetar många

Inom svenskundervisningen arbetar många Processarbete i matematik en inledning Inom svenskundervisningen arbetar många lärare med skrivprocessen. För denna har det under lång tid funnits en väl utarbetad metodik och en stor del av eleverna är

Læs mere

Bo och förvalta i Norden:

Bo och förvalta i Norden: Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer 2014-02-27 Inbjudan till NBO Workshop 26-27 mars 2014 i Köpenhamn Bo och förvalta i Norden: Områdesutveckling och stadsförnyelse Med projektet

Læs mere

Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste

Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste Fredag 22. august kl. 9 10.30 Sektionsmøde Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste (Se siderne 243-260 i Bind I) Referent:

Læs mere

Etik i markedsanalyse via Sociale Medier

Etik i markedsanalyse via Sociale Medier Etik i markedsanalyse via Sociale Medier IDÉ OG GENNEMFØRELSE SKISMA? Traditionel MR...a solution to a lack of information fokusgrupper f2f telefon (CATI) mystery shopping pen & paper etnografi offline

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

REMINDER MUSUND 2013 MUSEERNES SPROG. Arbejdsgruppen for netværket MUSUND Museer omkring Øresund

REMINDER MUSUND 2013 MUSEERNES SPROG. Arbejdsgruppen for netværket MUSUND Museer omkring Øresund REMINDER MUSUND 2013 MUSEERNES SPROG Arbejdsgruppen for netværket MUSUND Museer omkring Øresund indbyder til MUSUND-seminar 2013 HELSINGØR, internat på KONVENTUM/LO-Skolen 2. & 3. OKTOBER 2013 Museerne

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

larsson från evaluator. och fritidspedagog på Fjälkinge skola, fullfjädrade utan kommer att utvecklas tillsammans med oss.

larsson från evaluator. och fritidspedagog på Fjälkinge skola, fullfjädrade utan kommer att utvecklas tillsammans med oss. Samtalsledarna samlade utanför Bäckaskogs slott. Samtaleledere samlet udenfor Bäckaskogs Slot. Udviklet Utvecklad kommunikation kommunikation og bedre trivsel och bättre trivsel og bedre møde och bemötande

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER

MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER Arbejdsgruppen for netværket MUSUND - Museer omkring Øresund indbyder til MUSUND-seminar 2009 København, Dansk Design Center http://www.ddc.dk/ 21 & 22 OKTOBER 2009 Kreativitet

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Barselsfonden og fordeling af barsel Marts 2004 Forfattere Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Annette Millner - annette@millner.dk

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

evejledning vejledning i det virtuelle rum

evejledning vejledning i det virtuelle rum evejledning vejledning i det virtuelle rum 11. April 2011 2 Hvad er evejledning? Et landsdækkende vejledningstilbud med lang åbningstid! Anvender udelukkende digitale medier i kontakten med de vejledningssøgende

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

2009 Selection THE EXCLUSIVE LINE OF

2009 Selection THE EXCLUSIVE LINE OF 2009 Selection THE EXCLUSIVE LINE OF 4 16 1 Top Selection DK Hvis du ønsker høj kvalitet inden for belysning, kan vi præsentere dig for Massives eksklusive kollektion, TOP SELECTION. Fordele ved TOP SELECTION:

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Några aktuella böcker om barn/unga och media

Några aktuella böcker om barn/unga och media Ny litteratur 107 Några aktuella böcker om barn/unga och media Unge, medier og modernitet pejlinger i et foranderligt landskab Kirsten Drotner, København, Borgen, 1999, 279 p., (Skriftserie fra Center

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Gjeldssanering i Norden - status, perspektiv og gjensidig anerkjennelse - seksjonsmøte

Gjeldssanering i Norden - status, perspektiv og gjensidig anerkjennelse - seksjonsmøte Gjeldssanering i Norden - status, perspektiv og gjensidig anerkjennelse - seksjonsmøte Referenten, dommer Lars Lindencrone Petersen, Danmark: Jeg har ikke tænkt mig slavisk at gennemgå det papir, der danner

Læs mere

Helst skal man have en god barndom

Helst skal man have en god barndom Helst skal man have en god barndom 2. Nordiske Konference Om Sårbare Børn København, Hotel Park inn, den 28. og 29.maj 2015 1. nordiske konference om sårbare børn og unge blev afholdt i Oslo i maj 2009.

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Föräldraledighet, omsorgspolitik och jämställdhet i Norden

Föräldraledighet, omsorgspolitik och jämställdhet i Norden Föräldraledighet, omsorgspolitik och jämställdhet i Norden Ingólfur V. Gíslason och Guðný Björk Eydal (red.) TemaNord 2010:595 Föräldraledighet, omsorgspolitik och jämställdhet i Norden TemaNord 2010:595

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Nordisk samarbejde om Open Access

Nordisk samarbejde om Open Access Nordisk Ministerråd Nordisk samarbejde om Open Access Hvor det giver mening Niels Stern: Nordisk samarbejde om Open Access - hvor det giver mening, MOA2014, Växjö - Sverige, 1. april 2014 Organisation

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Øremærkning af barselsorlov til mænd Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING. Måla ansikten Mal ansigter

VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING. Måla ansikten Mal ansigter VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING Måla ansikten Mal ansigter 600309 Måla ansikten Mal ansigter SE Du kan enkelt måla ansikten på vaddkulor, träkulor och knappformar med pennor eller pensel och hobbyfärger.

Læs mere

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling?

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Mette Andresen er leder af NAVIMAT, Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik, i Danmark. www.navimat.dk Inledning I selve foredraget på Biennalen

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

A. Kommunikationsplan

A. Kommunikationsplan A. Kommunikationsplan Kreativ Metapols kommmunikationsplan: 1. Målsætning Kreativ Metapols målsætning er at kommunikere netværkets tværfaglige og -regionale idegrundlag og platform ud til eksterne samarbejdspartnere

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps Korpsnytt Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Se, Herren lever! Salig morgenstund! Mørkets makter bever. Trygg er troens grunn. Jubelropet runger: Frelseren er her!

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev Billederne i den pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne Verdens beste SFO Norsk humoristisk børne-tv-serie om livet i en SFO. Serie i 7 dele, hver episode varer 21 min. Episoderne er: 1. Ingen

Læs mere

Näringslivets manifest för Öresundsregionen. Erhvervslivets manifest for Øresund

Näringslivets manifest för Öresundsregionen. Erhvervslivets manifest for Øresund Näringslivets manifest för Öresundsregionen Erhvervslivets manifest for Øresund Näringslivets manifest för Öresundsregionen Erhvervslivets manifest for Øresund Innehållsförteckning Inledning/förord 2

Læs mere

Kreativitet, innovasjon og entreprenørskap i utdanningssystemene i Norden

Kreativitet, innovasjon og entreprenørskap i utdanningssystemene i Norden Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org Kreativitet, innovasjon og entreprenørskap i utdanningssystemene i Norden Bakgrunn og begrepsinnhold basert på politisk initiering og strategivalg Kreativitet,

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Torben Justesen - Guvernør 2010 2011, distrikt 1470

Torben Justesen - Guvernør 2010 2011, distrikt 1470 v/dg Torbjørn Akersveen Distrikt 2280 KJENNSKAP TIL ROTARY Kjenner du til eller har du noen gang hørt om organisasjonen Rotary? - %-andel som kjenner til Rotary - Base: 500 Den lave kjennskapen i yngste

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere