Søndermarkskolen. Kvalitetsrapport 2012, høringssvar, Søndermarkskolen. Elevernes udbytte af undervisningen

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2012, høringssvar, Elevernes udbytte af undervisningen På ligger vi ud fra socioøkonomiske faktorer på gennemsnit. Vi har gennem de seneste år arbejdet seriøst på at forbedre skolens karaktergennemsnit, ved bl.a. at arbejde med faglig læsning, læsebånd i indskolingen, tidlig indsats i forhold til læsesvage og matematiksvage. Vores indsats vedr. trivsel og sundhed er også lavet med henblik på at give mulighed for større fagligt udbytte. Vi må også konstatere, at der er udsving i det faglige niveau fra årgang til årgang. Vi tror dybest set, at det handler om den opbakning, man får til det faglige arbejde hjemmefra. Vi har derfor planer om at intensivere skole/hjem-samarbejdet om elevernes faglige udbytte i de kommende år. Tilmelding til ungdomsuddannelser: Det vigtigste og altoverskyggende mål må være at få 95% af en ungdomsårgang gennem en ungdomsuddannelse. Ikke om det er erhvervsuddannelserne eller gymnasiet. Som vi siger: Hellere en dygtig smed frem for en dårlig læge. Fravær: På har vi i mange år haft en aktiv holdning til elevfravær. Når man er syg, ser vi gerne at man bliver hjemme, så man ikke smitter andre. Når forældre beder børn fri til ferier udenfor skolernes ferier, får de et lille skrift med, hvor skolens ledelse beskriver de mulige konsekvenser af at tage sit barn fri. Det kunne være interessant at se en statistik på ulovligt fravær. Undervisningstid og fagligt udbytte Det er dejligt at kunne tilbyde børn og forældre mange undervisningstimer, som vi har gjort i 2011/12. Vi har altid bestræbt os på at have mange timer til børnene og det ønsker vi at fortsætte med i det omfang det er muligt. Det høje undervisningstimetal hænger jo sammen med mange elever og de ekstra ressourcer vi får ved klasser på 21 og derover. Mængden af linjefagsuddannede lærere: På har vi hvad vi vil kalde en fornuftig linjefagsdækning med de lærere, vi har ansat. Der er enkelte områder, hvor vi ikke har den nødvendige dækning, men her er vi opmærksomme på at give den støtte og vejledning, der er nødvendig. Aflyste undervsningstimer: Vi aflyser kun undervisning, når vi kan se det ikke vil give mening at have vikar på klassen. Vi har på den baggrund meget få aflysninger. Den linje agter vi at fastholde.

2 Vores sygefravær ligger på 3,72 %, hvilket må anses for et acceptabelt niveau, særligt når man tager i betragtning at vores personale til tider udsættes for massiv smittepåvirkning ved at være sammen med mange børn hele tiden. Det der for alvor tæller op i en sygefraværsstatistik er langtidssygemeldingerne. Her er vi særdeles opmærksomme på de psykiske belastninger der kan være i jobbet som lærer og pædagog og forsøger når der er optræk til overbelastning at få hjulpet vores medarbejder, så det ikke udvikler sig. Ved alle langtidssygdomme forsøger vi at bevare medarbejderens tilknytning til arbejdspladsen og få dem i arbejde hurtigst muligt. Selvfølgelig i et omfang som afpasses til medarbejderens ydeevne. Fritidsdelen Vi konstaterer med tilfredshed, at frekvensen af elever i klasse der frekventerer SFO på er 90%. Vores oplevelse er, at den læring, der foregår i SFO-regi er en vigtig del af elevernes samlede udvikling til livsduelige mennesker, og derfor sætter vi en ære i at kreere et tilbud af høj kvalitet, hvilket forældrene tydeligt sætter pris på. Vi glæder os til Juniorklubberne næste år bliver en del af kvalitetsrapporten, da vi også her har held af at skabe et godt tilbud som de unge gerne benytter. Vi konstaterer med tilfredshed, at skoleafdelingen fortsat mener der er behov for øget fokus på samspillet mellem undervisning og SFO-pædagogik. Deri er vi enige. Medarbejderne på er dygtige til det tværfaglige samarbejde til glæde for eleverne, dog ønsker de også at være i kontinuerlig udvikling. Dette kunne evt. være gennem fælles temadage for lærere og pædagoger i forvaltningsregi?! Økonomi og ressourcer Af tabel 7 kan vi udlede at vores forbrug på materialer pr. elev er en smule højere end kommunegennemsnittet. Af tabel 8 fremgår det, at vores gennemsnitlige udgift pr. elev er steget markant fra 2010 til Og hvilke forklaringer kan der så være på det? Overførsel mellem årerne Vi har kommunens højeste undervisningstimetal (jf. figur 18) Stigninger i lønninger Høj grad af tjenestemandsansatte. Vi forestiller os, at det gennemsnitlige forbrug pr. elev falder igen, idet flere tjenestemænd er gået på pension i 2012 og erstattet af overenskomstansatte.

3 IT i skolen Jf. tabel 26 på side 33 i kvalitetsrapporten 2012 fremgår det, at i skoleåret 11/12 rådede over computere svarende til 5,2 elever pr. maskine. Dette tal inkluderer ikke maskiner, der er mere end 5 år gamle. På forholder det sig således, at vi af økonomiske grunde vælger at holde liv i vores ældre maskiner, da man for relativt få midler kan opgradere ældre maskiner, og derved forlænge maskinens aktive periode. Om ikke andet er dette billigere end at anskaffe nye maskiner. Dette ændrer billedet således at skolen reelt råder over 237 computere til elevernes disposition. Dette giver et gennemsnit på ca. 2,2 elever pr. maskine. På er vi naturligvis klar over at det ikke i længden er muligt at holde liv i gamle maskiner og at vi inden for de nærmeste år skal indtænke nyanskaffelser af elevmaskiner i skolens budget. Men lige for tiden mener vi, at skolens andel af elevcomputere er adækvat for skolens behov. Vi forholder os undrende til at man fra centralt hold i på den ene side har indset, at folkeskolen står overfor et paradigmeskifte indenfor it i undervisningen (fra bog til bit) men på den anden side samtidig ikke afsætter særskilte midler til området. Sammenholdt med budgetforliget kan det blive meget svært (læs: umuligt) for den enkelte skole at finde de nødvendige midler til dette paradigmeskifte. Specialpædagogisk indsats Det bekræftes fra s ledelse, at der på er 5 specialklasser, 3 klasser for børn med talevanskeligheder og 2 klasser for børn med specifikke vanskeligheder, og at der på skolen er ansat 5 lærere til at varetage undervisningsopgaven i de pågældende specialklasser. Præsentation af pædagogiske læreprocesser Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service og høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere og bedre mulighed for byrådet til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at: o skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger o koble den økonomiske styring sammen med diskussionen af politiske mål og dermed muligheden for strategisk planlægning, og o skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og indenfor hvilken ramme dette skal foregå.

4 Aftalerne indgås indenfor rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale gælder i perioden 1. august juli 2014, og aftalen indgås mellem og Randers Byråd. 2. Politiske visioner, mål og krav Lovgrundlag Folkeskolerne drives i henhold til folkeskolelovens 2. Politiske visioner Aftalerne og den enkelte skoles udviklingsmål er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Vision 2017 Budget Overordnet børn og ungepolitik En god dag i skolen - sektorpolitikken for skoleområdet Mål og indholdsbeskrivelse for SFO I den overordnede børn og ungepolitik og sektorpolitikken optræder følgende temaer, der danner baggrund for arbejdet med børn og unge i : Relationer Læring og uddannelse Sundhed, kost og motion Børn og unge med særlige behov 3. Hvem er vi? Præsentation af Beliggenhed ligger midt i Vorup på Skanderborggade. Skoledistriktet består af området umiddelbart omkring skolen samt byerne Haslund, Tebbestrup og Værum samt det opland der hører til. Fysiske rammer

5 Skolen er en et-plansskole med kælder under en del af bygningerne. Skolen råder over svømmehal, idrætshal og gymnastiksal. Skolen råder over en stribe grønnegårde, som anvendes i det daglige både som uderum for SFO en samt som frikvarters- og læringsrum. Skolens udearealer er både gode og store. Der rådes over 4 frikvartersområder, som fysisk adskiller indskolingen fra mellemtrin og udskoling, samt et boldbaneareal. I skrivende stund er skolen ved at få etableret landets største solcelleanlæg på skolens flade tage, som, når det står færdigt, vil dække op mod 70 pct. af skolen elforbrug. Elever har pr 1. august elever og skolens fritidsordning benyttes af 180 Børn. Juniorklubben benyttes ca. af 85 børn.. Af skolens elever er ca. 3 % tosprogede. Generelt lykkes det skolen godt at fastholde elever fra skoledistriktet lige som en del elever fra andre distrikter kommer hertil. Organisering Skolen er to sporet med tre spor på 2 årgange. Skolen har 23 normalklasser, 3 klasser for børn med svære tale-/sprogvanskeligheder og 3 klasser for børn med specifikke indlæringsvanskeligheder. Børnehaveklasselederne, lærerne og det pædagogiske personale i SFO indgår i et fælles pædagogisk samarbejde. Afhængig af opgaverne planlægges der i klasse team, årgangsteam eller skolestartteam. I SFO er børnene fordelt på årgange efter deres tilhørsforhold til klasserne. Til hver klasse i indskolingen er tilknyttet en klassepædagogpædagog, som den Røde Tråd i samarbejdet. Pædagogtimerne i klassen er tildelt efter forvaltningens rammemodel. Klasseteamet fordeler selv klassepædagogens timer over skoleåret. Personale Der er på skolen ansat: 44 lærere 3 børnehaveklasseledere, 12 pædagoger, 5 pædagogmedhjælpere, 2 sekretærer, 4½ andre personaler 1 SFO-leder 1 viceleder 1 leder

6 Pædagogisk / faglig profil Skolen har delehold i sløjd og håndarbejde i 4. og 5. årgang for at tilgodese elevernes kreative kompetencer. P-fagsordning på 6. årgang i anden halvdel af skoleåret, hvor eleverne kan vælge mellem forskellige praktiske og musiske fag. For at sikre at 7. klasserne har et fornuftigt tilbud om praktisk/kreative fag, deltager de i valgfagsordningen, som ifølge lovgivningen udelukkende er tiltænkt 8. og 9. klasserne. Vi har gennem de senere pr uddannet vores personale, indenfor de områder vi har udviklet på. Det betyder at vi har 1 uddannet AKT person, 1 læsekonsulent og 2 læsevejleder. Vi har 2 matematikvejledere samt 2 som er i gang med specialpædagogisk grunduddannelse. Skolens læsevejledere er i gang med et forløb om faglig læsning, hvor målet er at der generelt skal større fokus på området. Dette skabes ved at arrangere forløb om faglig læsning, som hele skolens personale på skift skal deltage i. Desuden har vi i foråret 2012 afholdt en pædagogisk weekend for hele skolens personale med klasseledelse som pædagogisk omdrejningspunkt. 4. Skolens udviklingsmål LP-modellen, klasseledelse og faglig læsning. Indførelse af LP-modellen inklusion I skoleåret påbegyndes indførelsen af LP-modellen på. Indsatsområdet er valgt med tankerne på det stigende behov for inklusion af elever i forbindelse med udlægningen af specialundervisningen samt det politiske ønske om mindre visitation til specialskoletibud. Desuden ønskes det at der blandt skolens personale udvikles en stærk og konstruktiv kultur omkring elever med faglige og/eller sociale problemer. Desuden har bestyrelse, medarbejdere og ledelse i skoleåret 2011/12 arbejdet med og udviklet skolens værdigrundlag, der blandt andet vægter en anerkendende kultur, øje for potentialet hos den enkelte elev samt en høj grad af professionalisme hos medarbejderne. Vi mener, at arbejdet med LP-modellen ligger i naturlig forlængelse af skolens værdigrundlag Formålet med indførelsen af LP-modellen er at eleverne oplever, at flere elever trives både fagligt og socialt og at der i klasserne generelt oplever grundlag for et stigende fokus på faglige aktiviteter. Arbejdet med aftaleområdet følger implementeringsplanen fra Via UC Nordjylland. Planen omfatter et pædagogisk introduktionsmøde, 2 e-læringsforløb samt arbejde med lpstrukturen på teamniveau. Se bilag 1. Klasseledelse inklusion

7 Grunden til valget af klasseledelse som aftaleområde skal ligesom årsagerne til lpmodellen findes i de stigende krav findes i pædagogen og lærerens evner i klasserummet til at lede klasser, der i stigende grad rummer elever, der tidligere i højere grad var visiteret til specialundervisning. Det overordnede mål med klasseledelse som indsatsområde er at klæde skolens personale på til at indgå med relationelle kompetencer og pædagogisk overblik som lederen af klasserummet samt at lærere og pædagoger klædes på til at møde og styre en forældreflok der ligesom skolens elever vil bestå af et bredere felt af familier med forskellige baggrunde. Målet er at skolens elever oplever, at klassers sociale udfordringer fylder mindre og at de problemer, der naturlig opstår i mødet mellem mennesker, tackles med tæft og professionalisme. Ligeledes er det et mål at lærere og pædagoger føler sig rustede til at møde hverdagens udfordringer i mødet med elever og forældre. Der arbejdes med klasseledelse i samarbejde med Helle Bjerresgaard i forlængelse af hendes oplæg på skolens pædagogiske weekend i marts Faglig læsning læringsmiljøer Med afsæt i Undervisningsministeriets publikation om faglig læsning 1 arbejdes der målrettet med læsning på som en del af skoleaftalen 2012/14. Grunden hertil findes i at læsning og udvikling af læsefærdigheder ikke kun er et anliggende for dansklæreren og faget dansk, men at læsning er en del af alle fag og at læsning skifter fra at være et mål til at være et middel til tilegnelse af viden. Formålet med faglig læsning som aftaleområde er at styrke skolens faglighed i læsning og skabe en bevidsthed i alle fag, særligt de matematisk-naturfaglige fag, omkring læsning. Denne opmærksomhed handler både om eleverne men også om lærerne. Eleverne skal opleve at der arbejdes med læsning og læsestrategier i andre fag end dansk og faglærerne skal arbejde bevidst med læsning. Succeskriterierne for området er: Alle lærere gennemfører læsevejledernes kursus om faglig læsning Alle lærere arbejder bevidst med læsestrategier Elever oplever opmærksomhed om læsning i matematisk og naturfag Arbejdet med faglig læsning er centreret omkring skolens læsevejledere, der planlægger, gennemfører og evaluerer forløbet i samarbejde med skolens ledelse. 1

8 Succeskriterier De fælles succeskriterier for arbejdet med skolens valgte indsatsområder oplistes nedenfor: Tydelig klasseledelse hos skolens personale Fokus på læsning og læsestrategier i matematik og naturfaglige fag Professionelle og kompetente teams, der håndterer og inkluderer elever med faglige og sociale udfordringer Større trivsel hos eleverne og færre konflikter i frikvartererne og i skolefritidsordningen Arbejdsglæde hos skolens personale