VIA University College, sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro

Transkript

1 VIA University College, sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro Beskrivelse og definition af klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen Dette dokument er en beskrivelse af klinisk undervisning med henblik på at definere begrebet, som det forstås ved sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. I Bekendtgørelsen omfatter klinisk undervisning både indhold, metode, rammer og vilkår, derfor vælger vi at arbejde videre med det overordnede begreb klinisk undervisning og ser vejledning som én af flere pædagogiske metoder til klinisk undervisning. I det følgende uddyber vi ovenstående elementer i klinisk undervisning. Indhold i klinisk undervisning Det, vi beskæftiger os med i nuværende afgrænsning, er klinisk undervisning på de kliniske undervisningssteder og ikke i skolens sygeplejelaboratorium. Kernen i klinisk undervisning på de kliniske undervisningssteder er patient og sygeplejerske-kontakten. Det vil sige autentiske sygeplejesituationer og patientforløb. En beskrivelse af klinisk undervisning skal også omfatte en beskrivelse af forventet kvalitet i forhold til rammer og vilkår for den kliniske undervisning, herunder krav til: organisering og tilrettelæggelse af studier, læringsmiljø og læringsmuligheder, vejlednings- og evalueringstilbud, de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer, rammer og vilkår for studerende og kvalitetsovervågning af uddannelsesopgaven. I følge Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje er klinisk undervisnings indholdsmæssige fokus følgende: Den kliniske undervisning fokuserer på menneskets oplevelser, vilkår og handlinger i relation til sundhed og sygdom, på sygeplejebehov, sygeplejeydelser og resultater, på interaktion mellem patient, pårørende og sygeplejerske, den studerendes egen faglige og personlige udvikling samt på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde (BEK 2008, 8 Stk. 2). Den Nationale studieordning beskriver indholdet i klinisk undervisning som autentiske sygeplejesituationer og patientforløb i samspil med andre sygeplejersker og sundhedsprofessionelle.den studerende deltager i undervisnings- og vejledningsforløb med udgangspunkt i eksemplariske patientforløb og sygeplejesituationer, som er relevante i forhold til modulernes tema, kompetence- og bedømmelseskrav, idet der kan arbejdes med patientforløb på tværs af afsnit og sektorer (udgave fra januar 2008, side 39-40). Det vil sige, at den kliniske undervisning i forhold til patientkontakten, drejer sig om via dialog, observationer og undersøgelser at opnå forståelse af og forklaring på den enkelte patient/borgers specifikke problemer, dagligliv, livsstil og præferencer i relation til den aktuelle sygdoms betydning, menneskelige reaktioner, handlemønstre og adfærd. sygeplejerskekontakten drejer sig om tæt samarbejde med vejlederen og andre sundhedsfaglige personer med henblik på at kunne øve sig og lære aspekter af håndværket, at træffe kvalificerede faglige skøn og evaluere effekten. Målet er, at den studerende bliver i stand til at analysere en patientsituation, på baggrund heraf foretager faglig velkvalificerede skøn, igangsætte og gennemføre interventioner i forhold til den individuelle patient/borger, de pårørende samt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. den studerendes egen faglige og personlige udvikling drejer sig for det første om afdækning af den studerendes læringsstil, læringsbehov og kompetenceniveau i lyset af uddannelsens mål. For det andet om etablering af en individuel plan for undervisningsforløbet og gode rammer og vilkår for læring. For det tredje om afklaring af rolle i det faglige fællesskab For en nærmere konkretisering af det faglige indhold i kliniske undervisning se bilag 1. Holstebro den 14. januar 2008, rev. den 23/1-08 KN og JH. Rev KN Y:\SIH\data\Studieordning 2001\Studiehåndbog\Studiehåndbog \Beskrivelse af kklinisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro 1.doc 1

2 VIA University College, sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro Bilag 1 er en oversigt over kompetencemål for de forskellige moduler i sygeplejerskeuddannelsen anno Samtlige modulers kompetencemål er med, fordi de sam- tidigt er udtryk for de forudsætninger, som de studerende kan forventes at have på givne tidspunkter i uddannelsen. Bilaget skal ses som et redskab, der kan anvendes af den kliniske vejleder i den konkrete planlægning af indhold i den kliniske under- visning. Jævnfør den Nationale Studieordning skal den studerende nemlig gennemgå planlagte og målrettede undervisningsforløb, som er relevante for modulernes tema, kompetence- og bedømmelseskrav (januar 2008, s.39-40). Bilag 2 er med for at kliniske vejledere og sygeplejelærere kan samarbejde om planlægning og gennemførelse af kliniske undervisningsforløb med udgangspunkt i samme forståelse af kompetencebegrebet. Bekendtgørelsen beskriver læringsudbyttet i forhold til viden, færdigheder og kompetencer. Opfattelsen af kompetencebegrebet, der ligger til grund for sygeplejerskeuddannelsen ved Campus Holstebro, omfatter såvel teoretisk, etisk som praktisk kundskab. I kundskabsbegrebet indgår både eksplicit og tavs viden samt færdigheder. Der tilkendegives således en bred forståelse af kompetencebegrebet med henblik på at understrege, at sygeplejersken må inddrage sin faglige viden, håndelaget og etiske overvejelser uanset, om hun eller han udfører sygepleje direkte hos patienten eller f.eks. dokumenterer sygepleje i sygeplejejournalen. Opfattelsen understreger også, at ikke al viden kan udtrykkes eksplicit. Viden erfaret gennem sanserne kan ikke altid udtrykkes i ord og forbliver en tavs kropslig viden. F.eks. viden om hvor hårdt sygeplejersken skal trykke for at få kanylen gennem huden ved en injektion. En sådan viden må erfares via praksis. For en yderligere uddybning af kompetence- begrebet se bilag 2. Metode i klinisk undervisning Ifølge Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje (januar 2008) skal den kliniske undervisnings tilrettelæggelse tage højde for følgende: 8 stk 1 Den kliniske undervisning tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende i forbindelse med træning af grundlæggende færdigheder, således at generelle faglige kompetencer beherskes, og evnen til samt ansvarlighed for at vurdere og træffe kvalificerede valg opøves. Den Nationale studieordning pointerer, at der skal tages hensyn til forskellige studerendes faglige forudsætninger og behov, således at uddannelsen kan tilrettelægges med varierende undervisningsformer, der tilgodeser den studerendes læringsstil og motivation samt støtter gennemførelse af uddannelsen. Den faglige vejledning kan støtte den enkelte studerende og differentierede studentergrupper gennem eksempelvis strukturerede samtaler i forhold til modul, fag, metode, klinisk og teoretisk undervisning, individuel studieplan, kontaktlærerfunktion mm. (udgave fra januar 2008, side 40). For at nærme os hvordan de studerende kan lære på de kliniske undervisningssteder, har vi ladet os inspirere af en artikel om Læringsrum i bogen Klinisk vejledning og pædagogisk kompetence i professionsuddannelser. Redigeret af Helle Brøbecher og Ulla Mulbjerg. Artiklen viser klinisk undervisning som læring i praksisrummet, hvor man også inddrager elementer fra undervisnings-, bearbejdnings- og studierummet. Styrken ved at anvende disse rum er, at de synliggør, at i forbindelse med klinisk undervisning i praksisrummet kan man anvende mange forskellige metoder til at støtte den studerendes læring. Praksisrummet er i vores udlægning synonym for de kliniske undervisningssteder. I praksisrummet foregår læring i samarbejde med sygeplejersken i samspil med patienten/ borgeren. Dels i direkte samspil med patienten/borgeren, hvor den studerende observerer sygeplejerskens virke og selv udøver sygepleje og dels i diskussioner med sygeplejersken om og bearbejdning af samspillet. Det vil sige refleksion over praksis og vilkår der påvirker det Holstebro den 14. januar 2008, rev. den 23/1-08 KN og JH. Rev KN Y:\SIH\data\Studieordning 2001\Studiehåndbog\Studiehåndbog \Beskrivelse af kklinisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro 1.doc 2

3 VIA University College, sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro faglige skøn, samt udvikling af viden, færdigheder og kompetencer i forbindelse hermed. I praksisrummet er der målrettede og forudsigelige læringssituationer, situationsbestemte læringssituationer, formelle refleksionsprocesser og uformelle refleksionsprocesser samt evalueringsseancer. I praksisrummet kan inddrages elementer fra såvel undervisningsrummet, bearbejdningsrummet som studierummet. I undervisningsrummet drejer det sig om en ekspert som er sygeplejerske eller en anden sundhedsfaglig person, der lægger viden frem med mulighed for dialog mellem ekspert og deltagere samt øvelser under vejledning af eksperten. Bearbejdningsrummet drejer sig om gruppediskussioner med udgangspunkt i konkrete patientorienterede problemstillinger, som er valgt og præsenteres af de studerende. En (eller flere) kliniske vejledere deltager i diskussionen som en slags katalysator. Studierummet drejer sig om den studerendes egen indsats enten alene eller i grupper - uden vejleder og som forberedelse til eller opfølgning af patientkontakt. Illustration af forskellige læringsrum i klinisk undervisning Figur 1 Undervisningsrummet med mono- og tværfaglige klinikker og alm. undervisning Prasisrummet med sygeplejerske - og patientkontakt, vejledning og refleksion Bearbejdningsrummet med f.eks. seminar, gruppebearbejdning og refleksionsøvelser Studierummet. Den studerendes egen tid og indsats inkl. f.eks. studiebesøg Figur 1 Illustrationen tjener udelukkende til at visualisere tekstens ord. Den er ikke udtryk for prioritering af metoder til læring i praksisrummet. Holstebro den 14. januar 2008, rev. den 23/1-08 KN og JH. Rev KN Y:\SIH\data\Studieordning 2001\Studiehåndbog\Studiehåndbog \Beskrivelse af kklinisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro 1.doc 3

4 VIA University College, sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro Rammer og vilkår De overordnede rammer og vilkår udgøres af Bekendtgørelsen og Den Nationale Studieordning. Ifølge Bekendtgørelsen godkender uddannelsesinstitutionen de kliniske undervisningssteder og tilrettelægger den kliniske undervisning ud fra lokale muligheder inden for sundhedsområdet og det sociale område (BEK. 8, stk. 3). Det kliniske undervisningssted udarbejder en beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb i overensstemmelse med retningslinierne herfor i studieordningen. Beskrivelsen godkendes af uddannelsesinstitutionen (BEK. 8, stk.4). Uddannelsesinstitutionen forbereder den studerende på det enkelte kliniske undervisningsforløb. Institutionen udarbejder en individuel studieplan i samarbejde med den studerende og det kliniske undervisningssted. Erfaringerne fra det kliniske undervisningsforløb inddrages efterfølgende i den teoretiske undervisning (BEK. 9). Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionen og kliniske undervisningssteder skal sikre sammenhæng mellem teoretisk og klinisk undervisning og sikre, at den studerende tilegner sig de beskrevne kompetencer i den kliniske undervisning. Uddannelsesinstitutionen sørger for, at samarbejdet etableres og vedligeholdes (BEK. 10). Ovenstående går igen i beskrivelse af klinisk undervisning i den Nationale studieordning og her gentages det, at den studerende indgår i autentiske sygeplejesituationer og patientforløb i samspil med andre sygeplejersker og sundhedsprofessionelle. Den kliniske undervisning og bedømmelse varetages af kliniske vejledere i samarbejde med uddannelsesinstitutionen og dens undervisere. Den studerende gennemgår planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb med udgangspunkt i eksemplariske patientforløb og sygeplejerskesituationer, som er relevante i forhold til modulernes tema, kompetence- og bedømmelseskrav. Der kan arbejdes med patientforløb på tværs af afsnit og sektorer (Den Nationale Studieordning 2008, side 28). Definition Som konklusion på ovenstående overvejelser kan klinisk undervisning defineres kort som: hvad den studerende skal lære (indhold), hvordan den studerende kan lære det (metode) og under hvilke betingelser læring skal foregå (rammer og vilkår). Eller mere uddybende Klinisk undervisning inkluderer klinisk vejledning og omfatter: Indhold vedrørende patientens hele situation (patientologi). At foretage fagligt kvalificerede skøn og udføre velkvalificerede interventioner i samarbejde med patienten/borgeren, de pårørende og andre fagpersoner i hele sundhedssektoren (curologi). Patientologi og curologi indgår i den faglige udvikling. Dertil kommer indhold som afhænger af den studerendes individuelle behov for personlig udvikling for at kunne tilegne sig kompetencer beskrevet i det aktuelle modul. Metoder fra praksis-, undervisnings-, bearbejdsnings- og studierummet Rammer og vilkår: godkendt studiemiljø og læringsvilkår, beskrevne, planlagte og målrettede undervisningsforløb samt situationsbestemte læringssituationer i praksisrummet. Litteraturliste Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Den Nationale studieordning er bilag 2 til bekendtgørelsen. Brøbecher, Helle & Ulla Muldbjerg red. (2005) Klinisk vejledning og pædagogisk kompetence i professionsuddannelser. Munksgaard. Holstebro den 14. januar 2008, rev. den 23/1-08 KN og JH. Rev KN Y:\SIH\data\Studieordning 2001\Studiehåndbog\Studiehåndbog \Beskrivelse af kklinisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro 1.doc 4

5 VIA University College, sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro Bilagsliste Bilagsmaterialet omfatter en oversigt over de kompetencer, der skal erhverves gennem uddannelse til professionsbachelor i sygepleje. En udlægning af kompetencebegrebet som en integration af etisk, praktisk og teoretisk kundskab tilegnet gennem udøvelse af og refleksion over sygepleje med en illustration af denne komplekse læreproces. Og endelig en individuel klinisk studieplan som flere gange omtales i det foranstående. Bilag 1 Bilag 2 Oversigt over kompetencer i Sygeplejerskeuddannelsen 2008 i relation til modulerne. Beskrivelse og illustration af kompetencebegrebet EC E2D/?OpenDocument Holstebro den 14. januar 2008, rev. den 23/1-08 KN og JH. Rev KN Y:\SIH\data\Studieordning 2001\Studiehåndbog\Studiehåndbog \Beskrivelse af kklinisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro 1.doc 5

6 Oversigt over kompetencer krav til de forskellige moduler i sygeplejerskeuddannelsen anno 2008 I det følgende er alle modulernes kompetence taget med for at give overblik over de forudsætninger som de studerende kan forventes at have fra tidligere moduler. Tanken der ligger bag nedenstående tabel, er at indhold og omfang af klinisk undervisning skal svare til omfang af ECTS og de kompetencer, som modulet skal lede frem til. Vi har fastholdt den brede forståelse af kompetencebegrebet som omfatter etisk, praktisk og teoretisk kundskab som integreres i den studerende via handling i og refleksion over praksis (se bilag 2) Modul Kliniske ECTS Klinikperiode og Kompetencer som modulet skal give mulighed for at lære klinisk studiested 1 1 fra sygepleje 1 fra anatomi og fysiologi 2 i alt 3 dage på sygehus: med/kir eller hjemmepleje 1. At søge og udvælge praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende sygeplejesituationer og patienters oplevelser, reaktioner og handlinger. 2. At redegøre for udvalgte dele af den menneskelige organismes opbygning og funktion. 3. At redegøre for menneskets fysiologiske behov. 4. At identificere centrale opfattelser af sygeplejens genstands- og virksomhedsområde, herunder hvad sygepleje retter sig mod begrebsmæssigt, teoretisk, praktisk og holdningsmæssigt. 5. At forstå, hvad det vil sige at være patient. 6. At anvende teoretiske og kliniske metoder til at observere, identificere og beskrive udvalgte fænomener i sygepleje. 7. At tilrettelægge egen læring og anvende forskellige studiemetoder herunder indgå i forpligtende samarbejde med andre. 2 2 fra sygepleje 1 fra anatomi og fysiologi 1 fra ergonomi 4 i alt Klinisk undervisning foregår i sygeplejelaboratoriet Intern klinisk prøve i sygeplejelaboratoriet 8. At redegøre for udvalgte metoder til vurdering af patienters fysiologiske behov. 9. At redegøre for udvalgte dele af den menneskelige organismes opbygning og funktion. 10. At sammenfatte praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om infektionspatologiske og hygiejniske forhold. 11. At sammenligne udvalgte teorier om sundhed og sygdom. 12. At identificere og redegøre for udvalgte infektionspatologiske problemstillinger i et patient- og sygehusperspektiv. 13. At planlægge og tilrettelægge plejeforløb med udgangspunkt i patientsituationer og i samarbejde med patienter udføre Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro, januar JH og KN 6

7 udvalgte grundlæggende sygeplejehandlinger. 14. At vurdere og forklare patienters fysiologiske funktioner f.eks. blodtryk, puls og respiration samt fremkomme med handlingsforslag ved afvigelser fra det normale. 15. At beherske udvalgte forflytningsteknikker og brug af hjælpemidler under hensyntagen til patientens/borgerens og egne ressourcer og begrænsninger At redegøre for den menneskelige organismes opbygning og funktion herunder genetiske aspekter. 17. At redegøre for fysiologiske/patofysiologiske herunder ernæringsmæssige sammenhænge og udlede sundhedsrelevante konsekvenser. 18. At anlægge et patientperspektiv i relation til sygdom og lidelse, herunder menneskers oplevelser, reaktioner og handlinger i forbindelse med sygdom, lidelse eller forestående død. 19. At identificere, beskrive og analysere udvalgte sygeplejefaglige problemstillinger. 20. At søge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om udvalgte patofysiologiske fænomener og sygeplejefaglige interventioner i forhold hertil. 21. At anvende kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand. 22. At beskrive klassiske naturvidenskabelige forestillinger om viden og give eksempler på naturvidenskabens bidrag til sygeplejeteori og sygepleje praksis. 4 7 fra sygepleje 4 fra anatomi og fysiologi 2 fra mikrobiologi 2 fra ernæring og diætetik 15 i alt 10 uger på sygehus: med/kir eller hjemmepleje Intern klinisk prøve i klinikken 23. At reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed. 24. At begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed. 25. At observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. 26. At anvende kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand. 27. At identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro, januar JH og KN 7

8 dokumentere individuelle patientforløb. 28. At anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje. 29. At foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger. 30. At anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinier. 5 1 fra sygepleje 1 fra folkesundhed, herunder epidemiologi og miljømedicin 1 fra jura 3 i alt 2 uger på sygehus: med/kir, hjemmepleje eller psykiatri 31. At indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners ansvar og kompetence i forhold til en flerfaglig opgaveløsning. 32. At beskrive retlige og etiske aspekter i sundhedsvæsenet og forklare, hvilke rammer disse sætter for udøvelsen af egen profession og et tværfagligt sundhedsprofessionelt samarbejde. 33. At forklare/forstå hvordan kommunikation og informationsteknologien kan anvendes i forhold til sundhedsprofessionelles arbejde med dokumentation og kvalitetssikring. 34. At søge, formidle og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende, forebyggende, diagnosticerende, behandlende og/eller rehabiliterende opgaver. 35. At beskrive klassiske samfundsvidenskabelige forestillinger om viden og give eksempler på samfundsvidenskabens bidrag til sygeplejeteori og sygepleje praksis. 6 i NSO 7 i Holstebro 11 fra sygepleje 1 fra folkesundhed, herunder epidemiologi og miljømedicin 12 i alt uger på sygehus: med/kir/ obst./neonatal, hjemmepleje eller sundhedspleje Seminar OBS oversigt over modul 7 og 8 Ho 36. At forklare menneskets kulturelle opfattelser og samfundsmæssige betingelsers betydning for sundhed og sygdom. 37. At reflektere over etiske problemstillinger i relation til patienter/borgere med kroniske sygdomme. 38. At observere og identificere fænomener knyttet til folkesygdomme, kroniske sygdomme og reaktioner herpå. 39. At begrunde og anvende kliniske metoder til observation, vurdering og intervention i forhold til patienter/borgere med kroniske sygdomme. Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro, januar JH og KN 8

9 40. At tilrettelægge, koordinere, udføre og evaluere sygepleje til udvalgte patienter/borgere under hensyntagen til den kronisk syges livssituation. 41. At identificere og analysere udvalgte fænomener og sygeplejefaglige problemstillinger, herunder risikofaktorer og sundhedsfremmende tiltag hos gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere. 42. At beskrive samfundets tilbud til gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere. 43. At indgå i relationer, dialog og samspil med gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere og undervise, vejlede og informere disse. 44. At udvælge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende virksomhed. 7 i NSO 6 i Holstebr o At søge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om menneskelige relationer og interaktioner, herunder psykologiske, pædagogiske og kommunikative aspekter som grundlag for sygeplejefaglige vurderings- og interventionsmuligheder. 46. At redegøre for udvalgte teorier om menneskets psykologiske udvikling, reaktioner og krisetilstande. 47. At redegøre for kommunikative og pædagogiske aspekter i patient sygeplejerskesamspil. 48. At redegøre for udvalgte dele af farmakokinetik og -dynamik. 49. At identificere og analysere udvalgte fænomener og sygeplejefaglige problemstillinger herunder forklare sammenhænge, årsager og konsekvenser for menneskers mentale sundhed. 50. At beskrive klassiske humanvidenskabelige forestillinger om viden og give eksempler på humanvidenskabens bidrag til sygeplejeteori og sygepleje praksis. 8 8 fra sygepleje 1 fra sygdomslære 1 fra psykologi 8 uger i psykiatri 51. At begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sygeplejevirksomhed af relationel, kommunikativ og vejledende Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro, januar JH og KN 9

10 1 fra pædagogik 1 fra kommunikation 12 i alt Prøve i psykiatrisk klinik karakter. 52. At reflektere over etiske og juridiske problemstillinger i relation til patienter/borgere med psykiske problemer og sygdomme. 53. At redegøre for karakteristika vedrørende udvalgte psykologiske krisetilstande og psykiske sygdomme. 54. At observere og identificere fænomener knyttet til psykologiske behov og reaktioner på psykiske problemer, sygdom og lidelse. 55. At tilrettelægge, udføre og evaluere sygepleje til patienter/borgere under hensyntagen til udvalgte psykologiske og eksistentielle aspekter som identitetsopfattelse, krise og angst og psykisk sygdom med respekt for den enkeltes integritet. 56. At anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte patienter/borgere. 57. At identificere dilemmaer og handle forsvarligt under hensyntagen til aktuel lovgivning og etiske retningslinier. 58. At etablere, fastholde og afslutte professionelle relationer, dialog og samspil med patienter, pårørende, andre i det sociale netværk og samarbejdsparter. 59. At anvende kommunikative færdigheder og udføre sundhedspædagogisk virksomhed for patienter, pårørende og andre At beskrive, afgrænse, analysere, diskutere og dokumentere en klinisk sygeplejefaglig problemstilling indenfor sygeplejens genstandsområde 61. At søge, sortere og kritisk vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for en selvvalgt klinisk sygeplejefaglig problemstilling. 62. At inddrage viden om grundlæggende filosofiske, videnskabsteoretiske og forskningsmetodologiske aspekter knyttet til sygeplejeforskning og udvikling. 63. At formidle og argumentere sammenhængende og stringent. 64. At reflektere over etiske aspekter vedrørende udviklings- og forskningsarbejder. 65. At reflektere over menneskets livsanskuelse og kulturelle religiøse baggrund i relation til sygeplejerskers virksomhed. 66. At reflektere over sygeplejefaglige fænomener i forhold til eksistentielle, åndelige og etiske problemstillinger. Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro, januar JH og KN 10

11 67. At perspektivere sygepleje i relation til sygeplejefagets historiske opkomst og udvikling. 68. At beskrive klassiske sundhedsvidenskabelige forestillinger om viden og give eksempler på sundhedsvidenskabens bidrag til sygeplejeteori og sygepleje praksis. 69. At planlægge og evaluere egen læring, herunder indgå i et forpligtende samarbejde med andre At søge, sortere og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om akutte og kritiske sygeplejesituationer. 71. At søge, sortere og vurdere viden om kvalitetsudvikling inden for sygepleje. 72. At forklare centrale metoder og modeller til kvalitetsudvikling. 73. At analysere og diskutere patientperspektiver ved kritisk sygdom, lidelse og forestående død. 74. At identificere, analysere og vurdere udvalgte, komplekse sygeplejefaglige fænomener ved livstruende tilstande og begrunde udvalgte interventioner. 75. At identificere, analysere og vurdere udvalgte interventioner ved livstruende tilstande. 76. At forklare udvalgte farmakologiske behandlingsformer. 77. At beherske lægemiddelregning, herunder talforståelse. 78. At forklare patologiske tilstande ved udvalgte akutte og kritisk sygdomme. 79. At reflektere over betydningen af samarbejde med den kritiske syge patient, pårørende og andre fagpersoner. 80. At forklare betydningen af prioritering, koordinering, delegering og anvendelse af ressourcer i sygepleje. 81. At redegøre for udvalgte former for organisering og ledelse af patientforløb inden for sundhedsområdet og det sociale område. 82. At anvende lovgrundlaget for professionsudøvelsen og vide, hvilke konsekvenser, lovgivningen har for professionsudøvelse fra sygepleje 2 fra filosofi, religion og etik 3 fra sygdomslære 10 uger på sygehus: med/kir, hjemmepleje eller psykiatri 83. Selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter og grupper af patienter. 84. At argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro, januar JH og KN 11

12 3 fra farmakologi 15 i alt fra sygepleje 2 fra sundhedsinformatik 2 fra organisation og ledelse, herunder sundhedsøkonomi 15 i alt Intern klinisk prøve i klinikken (lig nuv. 6. sem.) 10 uger på sygehus: med/kir, hjemmepleje eller psykiatri Prøve i sygeplejerskens kliniske fagudviklende aspekt centrale sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. 85. At formidle mundtlig og skriftligt med anvendelse af et tydeligt fagsprog. 86. At beherske sygeplejehandlinger i komplekse kliniske patientsituationer. 87. At beherske centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder ved komplekse patientsituationer. 88. At beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper. 89. At identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelse af sygepleje. 90. At handle moralsk ansvarligt under hensyntagen til den enkelte patient/borger. 91. At planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer 92. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. 93. At anvende udvalgte analysemetoder ud fra forskellige perspektiver i bearbejdning af generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger. 94. At anvende specialiserede dataindsamlingsmetoder knyttet til sygeplejeprofessionen og analysere empiriske data ud fra forskellige teoretiske perspektiver. 95. At inddrage kliniske retningslinier, udviklings- og forskningsarbejde i tilrettelæggelse af pleje og behandling. 96. At lede sygepleje herunder prioritere, koordinere og delegere sygepleje indenfor givne rammer og medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed i samarbejde på tværs af sektorer og institutioner. 97. At samarbejde med patienter og pårørende med respekt for menneskers forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførelse af professionel omsorg. 98. At redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde. 99. At beherske gældende dokumentationspraksis, administrative procedurer samt forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje At deltage i implementering af resultater fra udviklings- Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro, januar JH og KN 12

13 13 6 fra sygepleje 6 i alt 14 6 fra sygepleje 6 i alt 4 uger klinisk undervisning ift. BAprojekt 4 uger klinisk undervisning ift. BAprojekt og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed At kritisk vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for sygeplejeprofession og sundhedsfaglig virksomhed 102. At udvælge, beskrive og foretage litteraturundersøgelse af en selvvalgt klinisk sygeplejefaglig problemstilling 103. At diskutere udviklings- og forskningsarbejde med relevans for sygeplejeprofession og sundhedsfaglig virksomhed 104. At reflektere over muligheder og barrierer for implementering af udviklings- og forskningsresultater inden for sygeplejeprofession og sundhedsfaglig virksomhed 105. At kritisk undersøge, vurdere og formidle praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden relateret til sygeplejeprofession og sundhedsfaglig virksomhed 106. At demonstrere viden inden for curologi og patientologi 107. At demonstrere grundlæggende akademiske arbejdsmetoder 108. At reflektere over kundskabsgrundlag og metoder relateret til sygeplejeprofession og sundhedsfaglig virksomhed 109. At reflektere over forskellige værdiopfattelser og interessemodsætninger indenfor sygeplejeprofession og sundhedsfaglig virksomhed 110. At udtrykke sig fagligt på engelsk Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro, januar JH og KN 13

14 Bilag 2 Kompetencebegrebet og læring af kompetencer Figuren ovenfor illustrerer indhold i enhver kompetence, og hvordan kompetencer tilegnes eller læres. Sygeplejerskeuddannelsen VIA, campus Holstebro.

15 Bilag 2 Kompetencebegrebet og læring af kompetencer Der er bred enighed om, at når en person har tilegnet sig en kompetence, viser den sig ved, at personen kan gøre noget. Kompetencebegrebet er vigtigt, fordi det viser hen til at det, der skal læres, skal udmønte sig i en praktisk kunnen og vise sig i en studerendes dygtighed i forhold til at yde sygepleje. Kompetencen er produktet af læreprocessen. Der findes flere forskellige definitioner på begrebet kompetence. Ofte forstås kompetence blot som en kombination af viden og færdigheder personen har lært og herefter kan udføre. Ved Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro defineres kompetencebegrebet bredere end det. Den bredere forståelse er inspireret af sygeplejerske og professor i sygeplejevidenskab, Marit Kirkevold og filosof Steen Wackerhausen. Deri indgår både viden, holdninger og færdigheder. Begrundelsen er, at forståelse og indsigt, kognitive og emotionelle færdigheder og kropslige bevægemønstre må være integreret i praktisk sygepleje. Enhver kompetence omfatter derfor både etisk, praktisk og teoretisk kundskab. Kundskab opfattes som en kombination af viden og en evne til at omsætte den til handling i praksis. Med viden forstås både det, der kan sættes ord på, og det, der ikke kan. En person lærer en kompetence via en proces, hvor personen øver sig og gør erfaringer, reflekterer dvs. gør sig teoretiske, praktiske og etiske overvejelser om kompetencen og endvidere anvender sin intuition. Kompetencer er dynamiske, knyttet til bestemte opgaver og situationer og udvikles i forhold til dem. Det betyder, at de enkelte kompetencer retter sig mod de opgaver, sygeplejersker skal varetage. Denne forståelse af kompetencebegrebet giver mening, fordi sygeplejersken uanset, hvilken opgave hun eller han skal løse i en given situation, må bruge sin faglige viden, sit håndelag til at udføre handlingen og etiske overvejelser om hvordan således, at patienten eller en anden samarbejdspartner oplever at blive hørt og respekteret. Kilder: Nielsen, Kirsten (2000) Analytisk kompetence. En del af den personlige kompetence i sygeplejerskeuddannelsen. Opgave i Studieområde 2. Danmarks Sygeplejerskehøjskole, Aarhus Universitet. Kirsten Nielsen (2002) Læring af kompetencer i Klasselokalet. Århus universitet Det sundhedsvidenskabelige fakultet. Institut for sygeplejeskevidenskab. Kirkevold, Marit (1996) Vitenskap for praksis? Ad Notam Gyldendal. Wackerhausen, Steen (1991) Teknologi, kompetence og vidensformer I: Philosophia årg. 20, nr. 3-4, s Philosophia. Wackerhausen, Steen (1999) Det skolastiske paradigme og mesterlære I: Mesterlære. Læring som social praksis red. Af Klaus Nielsen og Steinar Kvale, side Hans Reitzels Forlag. Wackerhausen, Steen (2008) Erfaringsrum, handlingsbåren kundskab og refleksion. Sygeplejerskeuddannelsen VIA, campus Holstebro.