Front og hjemmefront. Dansksindede nordslesvigere under Første Verdenskrig. af Hans Wolf, professor emer., dr.med. og cand.mag.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Front og hjemmefront. Dansksindede nordslesvigere under Første Verdenskrig. af Hans Wolf, professor emer., dr.med. og cand.mag."

Transkript

1 Front og hjemmefront Dansksindede nordslesvigere under Første Verdenskrig af Hans Wolf, professor emer., dr.med. og cand.mag. I Første Verdenskrig var både soldaten ved fronten og de, der var hjemme, berørt af krigen. Det var første gang i verdenshistorien, der kunne tales om en total krig, forstået på den måde, at både hæren ved fronten og hele samfundet var involveret og påvirket. Det gjaldt især det daværende tyske kejserrige, men dermed også de dansksindede i Nordslesvig, 1 der siden 1864 var en del først af Preussen og siden 1871 af det tyske kejserrige. Ved fronten var soldaterne udsat for store lidelser, lemlæstelse og død. Ved hjemmefronten led befolkningen under mangel på levnedsmidler og dagligvarer pga. de allieredes blokade af Tyskland. Det følgende er en redegørelse for, illustreret ved personlige vidnesbyrd, hvorledes de dansksindede nordslesvigske soldater ved fronten og den dansksindede befolkning i Nordslesvig mestrede adskillelsen og lidelserne ved fronten og hjemmefronten i de fire år, krigen rasede. Første Verdenskrig begyndte med kejser Wilhelm 2.s krigserklæring til Rusland og udsendelse af mobiliseringsordre om aftenen den 1. august 1914 med virkning den 2. august (ill. 1). I Nordslesvig blev ordren kundgjort i garnisonsbyerne, og allerede den 2. august begyndte de dansksindede nordslesvigske mænd at strømme til de garnisoner, hvor de fra 20-årsalderen som tyske statsborgere i tre år havde aftjent deres værnepligt. I første omgang skulle mænd af reserven, dvs. de inden for de sidste fire år hjemsendte soldater, møde, men også nogle senere hjemsendte soldater, de såkaldte Landwehr -soldater, måtte møde. Således forlod den 39-årige Hans Bruun den 3. august sin gård, hustruen Sofie og fire børn i Skodborg for at stille på kasernen i Haderslev, hvor han var knyttet til 2. Kompagnie i III. Batallion i 84. Landwehr Infanterie Regiment. 2 Medens befolkningen i det tyske kejserrige modtog mobiliseringsordren med begejstring, var stemningen blandt de dansksindede nordslesvigere ganske anderledes, selv om også de forventede, at krigen ville blive kortvarig og ende med en tysk sejr, som det var sket i 1871 i krigen mod Frankrig. De tyske soldater blev på banegårdene i Tyskland ved afrejsen til Øst- og Vestfront hyldet med begejstrede tilråb, blomster og gaver. De dansksindede nordslesvigere måtte imidlertid kæmpe for en sag, som ikke var deres. Deres afmarch til fronten foregik derfor i stilhed med de pårørendes grådfyldte, bekymrede afsked. Stemningen ved afmarchen til fronten fra Haderslev kaserne er beskrevet af den tyske underofficer M. Pohl: Da 2. bataljon drog mod banegården, var der mange mennesker på gaden, men der lød kun få hurraråb, og der var ingen blomsterbuketter. Vinduerne var tildækkede. Dertil bemærkede han, at det danske element gjorde sig synligt mærkbart. Han havde altid følt denne afmarch fra Haderslev som en dyster, svær afmarch. Da de drog forbi Schulterblatt, et for soldaterne 61

2 Ill. 1. Mobiliseringsordre fra aftenen den 1. august I oversættelse: Mobilisering vedtaget, første mobiliseringsdag den 2. august. Denne befaling skal straks offentliggøres. (Sønderborg Slot). Modstående side: Ill. 2 og 3. Ingeborg Andresen og Christian Hollensen (begge i privateje). 62 velkendt værtshus, fik enkelte et håndtryk, men en sejrsglad, begejstret stemning opstod ikke. Man var for nær ved den danske grænse. Uvished og bekymring trykkede sindet, og der blev også mumlet om en mulig landgang af englændere ved Esbjerg. 3 I dagene umiddelbart efter mobiliseringen var grænsen til Danmark stadig åben. Bemærkelsesværdigt er det, at ingen af de nordslesvigske mænd på det tidspunkt deserterede til Danmark. Grunden hertil var mangefold. Få forventede, at Tyskland ville tabe krigen, og trods den ringe begejstring for at deltage i krigen følte mange dansksindede nordslesvigere, at det var deres pligt at deltage for efter krigen fortsat at kunne bo i Nordslesvig som tyske statsborgere. Det gjaldt således for dem om at bevare deres borgerlige rettigheder efter krigen og undgå, at deres ejendom blev konfiskeret. Typisk er et brev fra T. til sine forældre: G. skrev til mig, at alle mand hjemme var mødt under fanerne. Dette er jeg meget glad for. Måske vor borgerret nu vil blive mere respekteret i fremtiden. Bedre bevis på, at vi er lovlydige borgere, kan der ikke leveres. 4 Der er adskillige udsagn fra dansksindede nordslesvigske soldater, som støttede dette synspunkt, således skrev Hans Moos: Jeg tror at vores gode retfærdige danske sag er bedst tjent med, at alle unge står, hvor pligten sætter dem, og hans bror Peter Moos: Vi skal tage vores tørn som tyske soldater, for at vi ikke skal tabe retten til vor hjemstavn. 5 Dette var også holdningen hos flertallet af de dansksindede ledere i Nordslesvig, bl.a. rigsdagsmanden i Rigsdagen i Berlin, H.P. Hansen. 6 Som krigen skred frem i fire lange år, og især da krigslykken svigtede Tyskland, var der i alt ca dansksindede især unge mænd, der illegalt krydsede grænsen ved Kongeåen til Danmark. 7 De havde som unge uden ejendom, kone og børn mindre at miste og kunne i tankerne håbe på en genforening med Danmark, når Tyskland havde tabt krigen.

3 Under krigen styrkedes den danske bevidsthed blandt de dansksindede. De samlede sig om dansk kirke- og foreningsliv, i sprogforeningen, i Vælgerforeningen for Nordslesvig og i skoleforeningen, som var blomstret frem efter 1880, da Tyskland indførte obligatorisk undervisning på tysk i skolerne i Nordslesvig som led i fortyskningsprocessen. Bemærkelsesværdigt er det imidlertid, at i korrespondancen mellem front og hjem blev Nordslesvigs mulige genforening med Danmark stort set ikke nævnt, måske af frygt for censuren, som brevene kunne blive udsat for. Først i krigens sidste fase, hvor det var åbenlyst, at Tyskland ville tabe krigen, skrev Ingeborg Andresen (ill. 2) til Christian Hollensen (ill. 3) ved Østfronten: Ja, sikke omvæltninger der sker, man kan næsten ikke følge med, og vort gamle ønske om at blive dansk, efter alt at dømme, vil nu opfyldes. 8 I sin dagbog hentyder Hans Bruun af og til til Pragerfreden i 1866 mellem Preussen og Østrig, hvor 5, som i øvrigt var blevet annulleret af Bismarck, gav løfte om en afstemning om, hvilket tilhørsforhold nordslesvigerne ønskede. De dansksindede, både de, der var ved fronten, og de, der var i den såkaldte hjemmefront, måtte bære krigens lidelser. I alt døde dansksindede mænd på Vest- og Østfront såvel som i den tyske marine. 9 Et mindre antal af disse døde af somatiske sygdomme som lungebetændelse, tuberkulose og tarmsygdomme, men de fleste fik en voldelig død. De efterlod sig i mange tilfælde hustru og børn, ligesom min farfar, der faldt på Østfronten den 7. november 1915, og som efterlod sig min farmor (ill. 4) og fire uforsørgede børn (ill. 5) på en mindre gård på Kegnæs. Kvinder som min farmor måtte under adskillelsen og i enkestanden varetage både bedrift, husholdning og opdragelse af børnene. Der var i landbruget mangel på arbejdskraft, så kvinderne måtte deltage i det legemlige slid i bedriften. Landbrugs- 63

4 Ill. 4. Min farmor og farfar, optaget umiddelbart før min farfars afrejse til fronten i 1915 (privateje). Modstående side: Ill. 5. Min far (øverst til højre) og hans søskende, umiddelbart før min farfars afrejse til fronten i 1915 (privateje). 64 medhjælperne var også ved fronten, men kunne dog i perioder til dels erstattes af russiske, franske eller engelske krigsfanger. Et antal landbrugsmedhjælpere fra Danmark forblev beskæftiget i Nordslesvig under Første Verdenskrig. Før krigen havde godt danske beskæftigelse i landbruget i Nordslesvig. 10 Omkring 2 3 af de faldne dansksindede mænd efterlod sig som min farfar en enke og uforsørgede børn. Meddelelse om, at min farfar var faldet ved Skudre i Letland, fik min farmor ikke før den 25. november Ofte var det en kammerat fra Nordslesvig, der hurtigt efter dødsfaldet i et brev underrettede den efterladte enke eller forældrene. Således skrev en kammerat til enken efter Niels Peter Nielsen, der som 26-årig faldt i Polen: Som god ven til din mand, vil jeg i dag søge, om jeg kan, i det mindste på min simple måde, at hjælpe dig med at bære den store sorg. Gid Gud må give dig og Niels s pårørende kraft og evne til at tage mod dette sorgens budskab. Det lå ikke for Niels at slå ihjel og nedbryde. Vi søgte en plads ud omtrent midt i byen, i en have, under to store træer med hovedet mod vest og foldede hænder, blikket vendt mod øst, skuende mod daggry, den opgående sol. Vi satte et kønt birketræs kors på graven. 11 Og Jeppe Østergaard skrev til sin kammerats, Niels Mathiesen Fuglsang, forældre også fra russisk Polen: Det er min sørgelige pligt at meddele jer, at Nis er falden. Fra det øjeblik, da Nis kom til Østpreussen og kom til kompagniet, har vi gået sammen i rækken og har talt sammen om fortiden og smedet fælles planer for fremtiden. Vi nærmede os fæstningen Warschau. Den 11. om middagen gik vi sammen. At det snart ville gå løs, vidste vi. Det var i en stor fyrreskov med tæt underskov, og inden vi så os for, lød geværernes knatren, og kuglerne hvislede om ørerne på os. Inden Nis endnu havde fået løsnet et skud, blev han ramt gennem

5 overarm ind i brystet. 12 Brevskriveren selv faldt få dage senere 30 km øst for Lodz. Det er ikke svært at forestille sig, hvilken sorg sådanne budskaber gav anledning til. Fremtidsdrømme blev til intet, og der blev tomrum omkring de efterladte. Nogle fortvivlede, andre lukkede sig inde i sig selv som f.eks. Marine Jensen, bondekone i Hviding, der efter at have mistet den første af sine fire sønner, der alle faldt, skrev, at hun ikke magtede at skrive derom. På den tid var der ingen psykologisk hjælp til at mestre en sådan situation, kun trøst og støtte af familie og venner i nærmiljøet og ikke mindst i en dyb hengiven til religionen. Da Marine den 9. maj 1918 havde mistet sin fjerde søn, Niels, skrev hun: Kære Jens. Her sender jeg dig brevet vi modtog, som du helst må sende hjem igen, det er lidt strengt for mig, men jeg må jo ikke klage, de er gået hjem til Vorherre, vi skal ikke forstå alt her i verden, men kun tro at alt sker til vort bedste, nu er de hos jer fader [faderen var død et år tidligere] og somme tider er jeg så træt af at leve, at jeg helst ville hjem til din fader og drengene, men vi må jo vente Vorherre har sin tid bestemt. 13 Et lignende antal dansksindede mistede førligheden og/eller fik psykiske mén, som f.eks. Jørgen Hollensen, gårdejer i Skodborg, der mistede sin venstre arm på Vestfronten under kampene ved Laurettahøjen i 1916, og som i mange år bar præg af et stresssyndrom. 14 Ca dansksindede blev lemlæstet i løbet af krigen. Et mindre antal af dem ca. 5 % er registreret med psykiske mén, men mange flere har formentlig båret rundt på et stresssyndrom, uden at det er blevet registreret. Som Erich Maria Remarque skrev i Im Westen Nichts Neues: Zwei Jahre Schießen und Handgranaten das kann man doch nicht ausziehen wie einen Strumpf nachher. Ved hjemmefronten måtte hustruerne lide afsavn og vedvarende nære bekymring for at miste mand og/eller sønner. Disse tab af liv kom til at præge en hel generation af sønderjyder: Praktisk taget alle familier i Nordslesvig blev berørt. Den ubemidlede del af befolkningen i Nordslesvig måtte ligesom den tyske generelt lide under mangel på levnedsmidler og andre dagligvarer. I krigens sidste to år måtte der endog indrettes folkekøkkener i de nordslesvigske købstæder, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder, for at afhjælpe nøden hos byboerne. Gårdejerstanden klarede sig bedre. Til trods for tvangsaflevering af afgrøder og husdyr og rationering af såvel råstoffer til landbruget som dagligvarer, led de mindre nød end byboerne og kunne i mange tilfælde opretholde et liv som før krigen. Hvorledes mestrede manden ved fronten og hustruen i hjemmet adskil- 65

6 66 lelsen? Det var givetvis korrespondancen mellem fronten og hjemmet, der spillede den afgørende rolle. Det var den tyske hærledelses intention, for at bevare soldaternes kampvilje, at der skulle opretholdes en regelmæssig postgang mellem front og hjem, og det blev der: I løbet af krigen sendtes i alt 80 milliarder breve. Om denne brevveksling skrev Ingeborg Andresen: Brevvekslingen er dog lidt af et samvær og det er ligesom, jeg får talt med dig, når jeg skriver. Ja, hun kunne bogstaveligt tale med Christian Hollensen gennem sine breve: God morgen! og til lykke med fødselsdagen, kære Kristian. Hvordan har du det i dag. Der var hos hende en spontanitet over det, hun skrev: Jeg skriver bedst, når jeg lader det gå lige fra tankerne på papiret, skal jeg først lægge til rette bliver det til intet. 15 Brevvekslingen kunne, hvis den var regelmæssig, udvikle sig til en dialog, selvom et brev mellem front og hjem typisk var 4-5 dage undervejs. 16 På den måde kunne de holde sig orienteret om hinandens liv; hustruen kunne følge med i, hvor manden var, og hvad han foretog sig, og manden kunne følge med i, hvad der foregik i hjemmet. Ingeborg, der i perioder selv måtte stå for husholdning og bedrift, skrev: Jeg har fodret menneskene, svinene og hestene. Nu er min aftensyssel til side, så vil jeg have en passiar med min rekrut 17 og Christian fra skyttegraven: Vi ligger i en lille skov under primitive forhold. Under et halvtag eller rettere en jordhytte, der er åben til den ene side, ligger vi ca. 40 mand stuvet som sild i en tønde. 18 På den anden side, hvis brevene af en eller anden grund udeblev, øgedes bekymringen for den andens skæbne. Om betydningen af brevvekslingen skrev Christian til Ingeborg: Du skrev i dit forrige brev, om du skrev for tit? nej du, jeg er som du ved glad for hvert brev jeg får. Livet vi lever er som i slægt med fangernes, friheden er taget fra os og dagene tomme og går i grov ensformighed, så gør det godt at mærke, at man ikke er glemt, at der er nogen hjemme, der tænker på én imellem, og derfor er breve kærkomne; jeg har igennem dem så godt kunnet følge med jer derhjemme. 19 Da det nære kærlighedsliv mellem ægteparrene var brudt, var længsel efter nærhed et konstant emne i brevene. Kærlighed og savn måtte kompenseres med en understregning af kærlighed til og savn af hinanden. Da Jens Rasmussen var blevet fotograferet under en orlov, skrev Maria til ham den 12. juli 1915: Nu sidder jeg ved dit skrivebord og skriver til dig, dit billede står her foran mig, det er som om Du ser på mig. Jeg kysser så tit det kære ansigt, du ved jo nok jeg er af dem der er lidt kærlig anlagte. Og, kære Jens, var du blot her, så du kunne tage din kone og børn i dine arme og så blive hos os igen. Jeg længes i dag så forfærdelig efter dig, men vi deler jo skæbne med mange andre. Og mange har det jo meget værre. 20 Om et mere intimt kærlighedsliv blev der dog aldrig direkte skrevet. Fra fronten berettede nogle om krigens gru. Således Mathias Mygind om en episode, da de befandt sig i Grodno i Polen på en kirkegård med en mur omkring, hvor russerne kom løbende op mod dem: Der gives hurtigt ild. Det var et uhyggeligt optrin. Jeg rystede af spænding, kunne ikke få mig selv til at lægge bøssen mod kinden og sigte på de ulykkelige på så nært hold, og ønskede at de bare måtte komme uskadt herfra. Der kom et maskingevær til, og så majer de mange russer ned,

7 de lå og jamrede sig, men blev skudt. 21 Mathias blev selv kort tid efter dræbt. Ofte blev de voldsomme begivenheder imidlertid fortiet. Ivar Henningsen, der var sanitetssoldat skrev til sin hustru: Du skriver, at jeg vist ikke skriver det værste. O, min skat, jeg kan, men kun på ønske fortælle det, krigen bærer i sit skrækkelige mørke, og det kan omfattes i et ord, krig er djævelskab og ikke menneskeværdigt, dybt kan det skære i hjertet og oprigtig harme kan komme op i én, når man tænker på dem, der har anstiftet denne krig og i grunden hvorfor? 22 Disse voldsomheder kunne føre til afstumpethed hos soldaten, således berettede Hemming Skov fra Østfronten i 1914: Man fulgte blindt skæbnen, ingen tid til i enrum at ruge over sine sorger. Derfor så man folk le midt i elendigheden og spøge midt i granatilden. Det daglige myrderi, det stadige syn af sårede og død, den evindelige brummen og knalden, alt dette indgik i bevidstheden som det givne, som den naturligste ting af verden. 23 For den dansksindede soldat var håbet stedse, at krigen snart fik en ende, så han igen kunne komme hjem til sine kære og sit elskede Nordslesvig. Mødte han døden opstod der eksistentielle tanker. Eders skrev i januar 1915 efter at en soldat, der stod ved hans side, var blevet ramt i tindingen af en dødelig kugle: Ja, krigen er ubarmhjertig hård. Når man således går med døden for øje hver eneste dag, hvor er glæden over hver dag, som man får lov til at leve, dog stor. Og når der så kommer en ledig Time, lever man hele sit tidligere liv om igen i tankerne. Man glæder sig over alle de fornøjelige timer, som man før har haft, alt står i så dejligt lys. Og man bebrejder sig selv, at man ikke har udnyttet sin tid bedre. Hvor kan det dog være, at man først nu opfatter alt det skønne på den rette måde? [ ] Og så udmaler vi os altid, hvordan fremtiden vil se ud. Men ak, det er alt så uvist, så usikkert. Man bygger og bygger, men ser dog den nære fare for, at alt styrter sammen en skønne dag. Og dog, håbet giver vi ikke slip på. Det holder vi fast til vort sidste åndedrag. Det giver os mod og fortrøstning! Ja, jeg vil håbe, at det snart må få en Ende. Sikken lykke for den, som så atter får lov til at vende hjem til sine kære, ja, gid den lykke også måtte times mig, så vil man alligevel glæde sig over, at man har gennemgået en så hård prøvelse, glæde sig over meget af det, man har oplevet, da vil man føle sig som mand, rank og stærk og prøvet. 24 Mange dansksindede nordslesvigere tilhørte 84. Infanterie Regiment, som overvejende kæmpede på Vestfronten, og 84. Landwehr Infanterie Regiment, som overvejende var på Østfronten, men på Østfronten var de spredt mellem flere end 200 forskellige regimenter. Af og til mødte de dansksindede soldater imidlertid ligesindede. Der var i den tyske hær ikke retningslinjer for, om det var tilladt dem at tale dansk indbyrdes. Det var oftest overladt til de overordnede officerer. I modsætning hertil var det generelt forbudt de fransksindede elsass-lothringer at tale fransk. Som oftest kunne de dansksindede nordslesvigere samtale på deres modersmål, underholde hinanden om hjemstavnen, synge danske sange eller hengive sig til de nordslesvigske kortspil skat og skærvindsel. Fritz skrev fra Angustowa på Østfronten: Vi er mange nordslesvigere i vort kompagni og er glade for at gå og tale sammen på vort gode gamle modersmål. Vi taler altid om, at når krigen blot var forbi; men det er nok et emne, hver ene- 67

8 ste soldat drøfter et par gange om dagen. Ellers taler vi om vort kære hjemland og sammenligner det med landet og folket her. Hvor kan vi være stolte af at være nordslesvigere. Bare vi var deroppe igen. 25 Der er her fokuseret på brevvekslingen som det vigtigste element til at udholde krigens vanskeligheder. I brevvekslingen kom en række elementer til udtryk som fortællingen om fronten og hjemmet, troen på Gud, bevarelsen af den nordslesvigske identitet, sammenholdet i hjemmet og ved fronten, pakkerne med levnedsmidler fra hjemmet og udsigten til eller mindet om en orlov; alt sammen nødvendige tiltag for at udholde krigens svære dagligdag. 68 Noter 1 Betegnelserne Nordslesvig og nordslesvigere vil konsekvent blive brugt som betegnelser for det nuværende Sønderjylland og sønderjyder, fordi først efter Genforeningen i 1920 blev de sidstnævnte begreber almindeligt anvendt. Det var også således, befolkningen i det daværende Nordslesvig omtalte sig selv og deres landsdel. 2 P.G. Wemmelund: Denne onde krig. Uddrag af Hans Bruuns dagbogsnotater og hans brevveksling med hustruen Sofie Bruun under 1. verdenskrig Pohl tjente i det 84. Infanterie Regiment, von Manstein (schleswigsches), II. Bataillon, 5. Kompanie. D. Hülsemann (Hrsg.): Geschichte des Infanterie-Regiments von Mannstein (Schleswigsches) Nr in Einzeldarstellungen von Frontkämpfen. 1. Band. Hamburg , s H. Nielsen: Sønderjyske Soldaterbreve fra Øst- og Vestfronten, skrevne til Slægt og Venner i Hjemmet. 1915, s LAA privatarkiv 532: Peter Moos, breve Frankrig ( ). 6 H.P. Hanssen 1924 I, Nils Arne Sørensen: Den store krig. Europæernes Første Verdenskrig. 2005, s H. Wolf: Teglværksejer Hollensen. Brevveksling fra Østfronten og dagbøger , s < 10 K. Alnor: Die schleswigsche Frage und der Weltkrieg. I. Handbuch zur schleswigschen Frage. II. Band. Neumünster , s M. Ottesen: Breve til Hjemmet fra sønderjyske Soldater. 1917, s M.C. Skar (udg.): To faldne brødre. Breve fra Jeppe og Peter Østergaard hjem til Nordslesvig. 1931, s J.P. Jensen: Nyt fra Vestfronten. Marine og sønners breve fra 1. verdenskrig. 1998, s Wolf 2014, s Wolf 2014, s K. Schracke: Geschichte der deutschen Feldpost im Kriege 1914/18. Berlin Wolf 2014, s Ibid, s Ibid, s <diggy.ruc.dk/bitstream/1800/12870/3/dansksindede%206.pdf>. 21 M. Mygind: LAA SK( ). 22 I. Henningsen: < dk>. ( ). 23 H. Skov: Anden Gang gennem Polen. DSK Årbog 1947, s Nielsen 1915, s Nielsen 1915, s. 165.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

De Slesvigske Krige og Fredericia

De Slesvigske Krige og Fredericia I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt. 07-11-2016 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2016. Tekst. Matt. 5,13-16 Vi er fælles om livet og om det at være mennesker. Vi er fælles om at smage livet med alle dets nuancer af surt og sødt, af

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21. side 1 Prædiken til Nytårsdag 2017. Bording. Læsning. Lukas. 2,21. Godt nytår ønsker vi hinanden, og håber at det nye år bliver et godt år. For nogle år siden kaldte dronning Elisabeth året for anno horribilis.

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

4 s. eft. påske Joh. 16,

4 s. eft. påske Joh. 16, 1 4 s. eft. påske Joh. 16,5-15 2015 Det er lige så man kan mærke den trykkede stemning. Det er skærtorsdag. Jesus og disciplene ligger omkring bordet. Jesus taler til sine disciple om dybt alvorlige ting.

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør.

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. KVK Mark. 16,1-8 2015 Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. Opstandelse kan opleves som et menneskehav, der skyller

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

2.s.i fasten. A Matt 156,21-28 Salmer: Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde.

2.s.i fasten. A Matt 156,21-28 Salmer: Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde. 2.s.i fasten. A. 2019 Matt 156,21-28 Salmer: 753-410-128 582-25-6 Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde. Men hvad mener Jesus med det? Jo, han kender hjerterne, kan man sige,

Læs mere

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2 Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 402 448 v. 376 v.1-4 // 2 388 752 v.3-5 Ved gudstjenesten i dag fejrer vi tre små børns ankomst til verden. Tre små mirakler. For

Læs mere

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen.

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. JUNI 2016 3. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 ØSTER HÆSINGE KL. 14 Tekster: Es.65,1-2; Ef. 2,17-22; Luk. 15,11-32 Salmer: 736,52,365,167,31 ØH: 3,365,167,31 Op, stemmer

Læs mere

Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1.

Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1. Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1. Verdenskrig Udstillingen er bygget op omkring ni hovedtemaer: 1. Europa

Læs mere

Kristi Himmelfarts-dag 2016 Ølgod kirke

Kristi Himmelfarts-dag 2016 Ølgod kirke Når man siger farvel til nogen, man holder af, som man ikke skal se i lang tid, er det sjældent nok bare at sige farvel eller hej. Der må noget mere til. En eller anden form for berøring, et kys, et håndtryk,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010 Følgende bønner blev læst op: Hey Maestro Hjælp mig til at finde tiden til andre... Yo J.K & Crew Tak for styrken til at gennemføre! Hjælp mig til at smide den kærlige kraft, du har begavet mig med, videre

Læs mere

Allehelgen. Salmevalg. 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven

Allehelgen. Salmevalg. 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven Allehelgen Salmevalg 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus Jesus sagde:

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

I havde fejret Rickys 18 ars fødselsdag derhjernme i lørdags. Ricky er død. Ricky døde natten til søndag.

I havde fejret Rickys 18 ars fødselsdag derhjernme i lørdags. Ricky er død. Ricky døde natten til søndag. Ricky er død. Ricky døde natten til søndag. I havde fejret Rickys 18 ars fødselsdag derhjernme i lørdags. Om aftenen tog Ricky til fest sammen med sine venner. Festen endte i tragedie. En tragedie, I der

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Breve fra Knud Nielsen

Breve fra Knud Nielsen I august 1914 brød Første Verdenskrig ud. I godt fire år kom Europa til at stå i flammer. 30.000 unge mænd fra Nordslesvig, der dengang var en del af Tyskland, blev indkaldt som soldat. Af dem faldt ca.

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

2. s. i advent I

2. s. i advent I Advent er en tid, hvor vi har lejlighed til at glæde os. Glæde os til den forestående jul, glæde os over al den hygge, der er op til jul, glæde os over julelysene i børnenes øjne, glæde os til nogle fridage

Læs mere

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Stop nu dette vanvid Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Livet i frihed skal bevares, ikke bukke under for tyranni der er kun os, der er kun os,

Læs mere

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7 10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; 300-332; 192(alterg.); 7 Lad os alle bede: Kære hellige ånd, vi beder dig tale til vores hjerte, så vi ser, hvad der rummes

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009.

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Feltpræst Kim Jacobsen: Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Kære I der er til stede, kære kolleger, kære familie! I sidste uge kunne man

Læs mere

Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl

Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl. 10.00 754 - Se nu stiger solen 36 Befal du dine vej 732 Dybt hælder året i sin gang 549 Vi takker dig for livet på min død er mig til gode 439 O, du Guds lam Nadververs

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

4. søndag efter Helligtrekonger Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27

4. søndag efter Helligtrekonger Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27 4. søndag efter Helligtrekonger 2017 Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt 20: Jeg ser dit kunstværk (Sperontes

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Anton Frederik Lauritzen.

Anton Frederik Lauritzen. Anton Frederik Lauritzen. Han er uvist af hvilken grund ikke optaget i præstens register over sognets faldne. På mindestenen ved kirken er han registreret som A. F. Lauritzen, død/forsvundet d. 29. juni

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden.

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden. Prædiken til 16. Søndag efter trinitatis 2016, Vor Frue Kirke - Københavns Domkirke Stine Munch I tirsdags på personalemødet besluttede vi, at drengekoret skulle stå nede i koret i dag. Så kan vi både

Læs mere

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres Sidste søndag efter Helligtrekonger Læsninger: 2. Mos 34, 27-35 2. Peter 1, 16-18 Matt 17, 1-9 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 22: Gådefuld er du vor Gud 161: Med strålekrans

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Dansksindede nordslesvigeres krigserfaringer på Østfronten og i hjemmet under 1. Verdenskrig

Dansksindede nordslesvigeres krigserfaringer på Østfronten og i hjemmet under 1. Verdenskrig Dansksindede nordslesvigeres krigserfaringer på Østfronten og i hjemmet under 1. Verdenskrig Hans Wolf Specialeafhandling i faget Historie 2013 Vejleder Claus Bundgård Christensen Specialeafhandlingen

Læs mere

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 21. februar 2016 Kirkedag: 2.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 402 * 388,1-4 * 299 * 643 * 388,5 * 609,4-5 LL: 402 * 388 * 643 * 609,4-5 I vores

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129

Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129 1 Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl. 10.00. Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129 Åbningshilsen Så er vi atter til julegudstjeneste. Vi kan ikke få

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Bøn: Vor Gud og Far Tak at du går i forvejen for os gennem mørket til opstandelsens lys. Amen

Bøn: Vor Gud og Far Tak at du går i forvejen for os gennem mørket til opstandelsens lys. Amen Påskedag II 27. marts 2016 Sundkirken 10 Salmer: 224 Stat op, min sjæl 218 Krist stod op Det er påske 408 Nu ringer alle klokker 233 Jesus lever 236 Påskeblomst Bøn: Vor Gud og Far Tak at du går i forvejen

Læs mere

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/ Der findes øjeblikke i livet, hvor det er som om himlen rører jorden. Øjeblikke af svimlende lykke; øjeblikke, hvor alting står klart for en, og man forstår, hvad det hele handler om, øjeblikke, der gør

Læs mere

keiler stiven LÆSERAKETTEN 2019

keiler stiven LÆSERAKETTEN 2019 keiler stiven 86 LÆSERAKETTEN 2019 Min mor var soldat STINE BANG ANDREAS BECK Junglen er tæt, og det er kun enkelte steder, solens stråler når ned til jorden. Fuglene i træerne siger kurukukuuuu kurukukuuuu,

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Frihedskæmper Hans Krarup Andreasen

Frihedskæmper Hans Krarup Andreasen Frihedskæmper Hans Krarup Andreasen Født 13/9-1913 - Død 21/2-1945 Hans vokser op og bliver skovarbejder som sin far i skovene ved Silkeborg. Af familie og venner beskrives han som en flittig og dygtig

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Prædiken til konfirmation 26. april kl & 11.00

Prædiken til konfirmation 26. april kl & 11.00 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Prædiken til konfirmation 26. april kl. 9.30 & 11.00

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2016. Tekster. Luk. 2,1-14 Livet blev forandret af et barn. Det er en fælles oplevelse for alle mødre og fædre. Livet blev forandret da de mødte livet gennem den gave et barn

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

PRÆDIKEN 2.PÅSKEDAG 28.MARTS 2016 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Sl. 16,5-11; 1.Kor. 15,12-20; Joh. 20,1-18 Salmer: 224,223,241,249,235

PRÆDIKEN 2.PÅSKEDAG 28.MARTS 2016 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Sl. 16,5-11; 1.Kor. 15,12-20; Joh. 20,1-18 Salmer: 224,223,241,249,235 PRÆDIKEN 2.PÅSKEDAG 28.MARTS 2016 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Sl. 16,5-11; 1.Kor. 15,12-20; Joh. 20,1-18 Salmer: 224,223,241,249,235 Ja, jeg ved, du siger sandt Frelseren stod op af døde!

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Den radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch ( )

Den radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch ( ) Den radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch (1870-1948) - og hvad mellemnavnet Rochegune eventuelt hentyder til. Peter Munch I den fortsatte jagt på "horeungen", Peter Rochegune Munch, den radikale

Læs mere

Carl Nielsens mor. AJHanne Christensen. i november 1854: Jørgine Caroline i juni 1856: Mathilde Sophie i oktober 1857: Karen Marie

Carl Nielsens mor. AJHanne Christensen. i november 1854: Jørgine Caroline i juni 1856: Mathilde Sophie i oktober 1857: Karen Marie Carl Nielsens mor AJHanne Christensen Carl Nielsens barndomshjem i Nr. Lyndelse er indrettet som et museum, hvor der især er samlet materiale fra komponistens unge år med relation til familien og hjemmet,

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Anne Petersen Februar 2013

Anne Petersen Februar 2013 Anne Petersen Februar 2013 Billeder af barndomshjemmet Barndomshjemmet i Sommersted Anne Petersen blev født i 1903 på gården Bjerndrupvej nr. 1 sådan hedder adressen i dag. Til gården hørte ca. 20?? ha,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt. 07-11-2017 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2017. Tekst. Matt. 5,1-12 Salige er de som stifter fred, de skal kaldes Guds børn. Hvem og hvad er det som stifter fred? Min onkel som bar samme fornavn

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere