FÆLLESFUNKTIONERNES UDVIKLINGSPLAN

Transkript

1 FÆLLESFUNKTIONERNES UDVIKLINGSPLAN

2 2

3 1 INDHOLD INDHOLD 1 RAMMESÆTNING 5 2 UDVIKLING AF LEDELSESOPGAVEN 11 3 STYRKET VIDENGRUNDLAG OG VIDENDELING 15 4 FAGLIG KOMPETENCEUDVIKLING AF MEDARBEJDERNE 19 5 STYRKET RELATIONEL KOORDINERING 23 6 OM BØRN OG UNGES FÆLLESFUNKTIONER 27 3

4 4

5 1 RAMMESÆTNING Denne udviklingsplan udtrykker chefgruppens strategiske prioritering af fællesfunktionernes indsatser over de kommende år udvalgt i lyset af byrådets beslutninger omkring retningen for hele Børn og Unge. De indsatser, der fremhæves i denne udviklingsplan, er således tæt knyttet til Børn og Unges samlede omstilling til tidligere, mere forebyggende indsatser. Udviklingsplanen udgør dermed også rammen for de omprioriteringer, fællesfunktionerne skal foretage hen over for at sikre en endnu mere målrettet understøttelse af dagtilbud, skoler og FU-tilbuds arbejde med tidlige, forebyggende indsatser. De indsatser, der er fremhævet i fællesfunktionernes udviklingsplan for , suppleres i øvrigt af det pågående udviklingsarbejde internt i de enkelte afdelinger i fællesfunktionerne. FÆLLESFUNKTIONERNES VIGTIGSTE PRIORITERINGER I understøttelse af Børn og Unges omstilling til tidligere, mere forebyggende indsatser De seneste års kvalitetsrapportering har vist, at langt hovedparten af børnene og de unge i Aarhus Kommune er i god gænge men samtidig også, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, der ikke får lige så stærkt et afsæt for et godt voksenliv som alle andre. For denne gruppe børn og unge gælder, at deres sociale baggrund fortsat har væsentlig negativ betydning for deres chancer senere i livet, herunder muligheden for stabil tilknytning til arbejdsmarkedet og selvforsørgelse. Det er med andre ord endnu ikke lykkedes at sikre en lige så stor positiv udvikling for de sårbare/udsatte som for alle andre børn og unge, endsige mindske gabet mellem de to grupper. Ved behandlingen af kvalitetsrapporteringen for 2013 og de seneste års budgetter har byrådet derfor understreget vigtigheden af at hele Børn og Unge arbejder for at modvirke betydningen af social baggrund med henblik på at øge inklusionen. Aktuelt og over de kommende år skal Børn og Unge forankre folkeskolereformen og den nye struktur på fritids- og ungdomsområdet. Disse reformer og strukturændringer tager netop sigte på, at alle børn skal blive så dygtige som de kan, at betydningen af deres sociale baggrund skal mindskes, og at de skal trives undervejs. Men de løser ikke den udfordring, at der samtidig som følge af vedtagelsen af den økonomiske politik - bliver færre kommunale ressourcer til at løse opgaven, og at der skal være tale om reelle effektiviseringer. Børn og Unges samlede svar på, hvordan kvaliteten for børnene og de unge kan fastholdes/ løftes trods budgetreduktioner, er at iværksætte en generel omstilling til tidligere, mere forebyggende indsatser. Dette er udkommet af en omfattende dialog mellem Børn og Unges områder og fællesfunktionerne hen over

6 Figur 1. Afkast til en krone investeret ved forskellige aldre Afkast til investering i humankapital (%) Programmer målrettet de tidligste år Programmer målrettet førskolebørn Skolegang Jobtræning 0-3 år 4-5 år Skole Efter endt uddannelse 0 Alder Kilde: Heckman (2008) 6

7 Omstillingen til tidligere, mere forebyggende indsatser indebærer et styrket fokus på effekt og forældresamarbejde. Det handler således om en tidlig og præcis opsporing af børns potentielle vanskeligheder, samt målrettede indsatser for at styrke børnenes tidlige tilegnelse af kognitive og især ikke-kognitive færdigheder, såsom robusthed, vedholdenhed og sociale kompetencer. Det handler også om, at ledere og medarbejdere i Børn og Unge på tværs af fag- og matrikelgrænser styrker samarbejdet med hinanden og med forældrene om i fællesskab at støtte børnenes og de unges udvikling 0-18 år. Endelig er der brug for en systematisk opfølgning på de iværksatte indsatser og viden om, hvad der virker. Tidligere, mere forebyggende indsatser er således den generelle tilgang, Børn og Unge som samlet organisation skal have til løsningen af kerneopgaven ikke et projekt, der kommer oveni eller tager tid fra arbejdet med børnene og de unge. Samtidig er det vigtigt at understrege, at arbejdet med at fastholde/løfte kvaliteten for børnene og de unge trods budgetreduktioner forudsætter et fortsat fokus på det gode arbejdsmiljø og på at nedbringe sygefraværet blandt organisationens medarbejdere. OMSTILLINGEN TIL TIDLIGERE, MERE FOREBYGGENDE INDSATSER UDFORDRER BØRN OG UNGE SOM SAMLET ORGANISATION PÅ EN RÆKKE OMRÅDER: For det første knytter der sig på alle niveauer i organisationen en betydelig ledelsesopgave til denne omstillingsproces. En opgave, som handler om at tage ledelse af den faglige udvikling, den relationelle koordinering og anvendelsen af data/viden om børnene og de unge såvel i samarbejdet med kolleger som med børnenes forældre. For det andet stiller det krav til det videngrundlag, organisationen baserer arbejdet med børnene og de unge på: Den eksisterende viden om børnene og de unge og det pædagogiske arbejde med denne viden skal digitaliseres, og datagrundlaget vedr. effekter skal styrkes indholdsmæssigt. For det tredje stiller det krav om udvikling af faglige kompetencer og faglige værktøjer, som styrker fokus på forældresamarbejde og systematisk anvendelse af data/viden om børnene og de unge i arbejdet med tidlig opsporing og opfølgning. Endelig for det fjerde forudsætter det en stærkere relationel koordinering omkring børnene og de unge på tværs af fag- og matrikelgrænser både horisontalt og vertikalt i Børn og Unge, og i samarbejdet med andre magistratsafdelinger og eksterne samarbejdspartnere. Det er fællesfunktionernes opgave at udvikle organisationens fælles mål for arbejdet med børnene og de unge samt sætte rammerne og retningen for det lokale råderum, dagtilbud, skoler og FU-tilbud har til at nå disse fælles mål. Desuden skal fællesfunktionerne understøtte udviklingen af de lokale indsatser med forløb og værktøjer. 7

8 For fællesfunktionerne indebærer Børn og Unges omstilling til tidligere, mere forebyggende indsatser derfor en række strategiske prioriteringer, som skal styrke den samlede understøttelse. PÅ KORT FORM OMFATTER DE OPGAVER, DER FÅR SÆRLIG PRIORITET I FÆLLESFUNKTIONERNE OVER DE KOMMENDE ÅR, FØLGENDE: Udvikling af ledelsesopgaven på alle niveauer i organisationen med fokus på den ledelsesrolle og -opgave, der knytter sig til omstillingen til tidligere, mere forebyggende indsatser (se afsnit 2) Indholdsmæssig styrkelse og digitalisering af det videngrundlag, ledelse og medarbejdere baserer deres arbejde med børnene og de unge og samarbejdet med kolleger og forældre på (se afsnit 3) Målrettet faglig udvikling - herunder kompetenceløft og udvikling af nye pædagogiske redskaber, som kan styrke medarbejdernes fokus på forældresamarbejde og effekt (afsnit 4) Styrkelse af organisationens sammenhængskraft via en fokuseret indsats for at øge den relationelle koordinering (se afsnit 5) Sigtet med disse prioriterede indsatser er altså at styrke samarbejdet mellem fællesfunktionerne, dagtilbud, skoler og FU-tilbud og at udvikle fællesfunktionernes understøttelse i relation til tidligere, mere forebyggende indsatser. Det forudsætter en fokuseret indsats på tværs af fællesfunktionernes afdelinger. SUCCESKRITERIERNE FOR FÆLLESFUNKTIONERNES UDVIKLINGSARBEJDE HEN OVER ER, AT DAGTILBUD, SKOLER OG FU-TILBUD OPLEVER: en kvalificeret støtte til at omsætte de strategiske, ledelsesmæssige opgaver der knytter sig til omstillingen til tidligere, mere forebyggende indsatser. en tættere sammenhæng mellem fællesfunktionernes understøttelse af hhv. den ledelsesmæssige og professionsfaglige kompetenceudvikling og at begge dele målrettet styrker det lokale arbejde med tidligere, mere forebyggende indsatser. stadigt bedre rammer og vilkår for det lokale samarbejde om børnene og de unge herunder kvalificeret støtte til den lokale etablering af administrative fællesskaber og til digitaliseringen af det videngrundlag, samarbejdet om børnene skal bygge på. Denne udviklingsplan udgør den overordnede strategiske ramme for fællesfunktionernes udviklingsarbejde hen over de kommende år, og fremhæver de særligt prioriterede fælles indsatser, som omstillingen til tidligere, mere forebyggende indsatser fordrer men den er langt fra en fuldstændig beskrivelse af alt hvad fællesfunktionerne arbejder med. For en nærmere uddybning af, hvad fællesfunktionerne i øvrigt arbejder med, se faktaboksen på s. 27. Her henvises også til mere konkrete projektbeskrivelser for fællesfunktionernes understøttelse af Børn og Unges ledelsesudvikling, faglige udvikling samt udvikling af rammerne for varetagelsen af kerneopgaven - herunder videngrundlag, videndeling og samarbejde på tværs af fag- og matrikelgrænser. 8

9 9

10 10

11 2 UDVIKLING AF LEDELSESOPGAVEN Børn og Unges Leadership Pipeline er den fælles referenceramme for god ledelse på alle niveauer i Børn og Unge. God ledelse afhænger af, hvad der ledes men uanset placering har lederen det strategiske og driftsmæssige ansvar. Med dette afsæt beskriver Leadership Pipeline forventningerne til ledelse på alle niveauer i organisationen og sætter fokus på, hvordan man spiller hinanden gode og skaber sammenhæng og interaktion i ledelse - både horisontalt og vertikalt. For ledere på alle niveauer i Børn og Unge indebærer omstillingen til tidligere, mere forebyggende indsatser et omprioriteringskrav og et behov for, at man tydeligt tager ledelse af medarbejdernes faglige udvikling, deres relationelle koordinering og deres anvendelse af viden om børnene og de unge i deres samarbejde med kolleger og med børnenes forældre. Med den tilgang skal hele ledelseskæden styrkes og i særlig grad således, at ledere på alle niveauer involveres tæt i omstillingen til tidligere, mere forbyggende indsatser. Ledere af medarbejdere spiller en nøglerolle, når de tidlige, forebyggende indsatser skal omsættes i den daglige praksis der hvor børnene og de unge er sammen med fagprofessionelle medarbejdere. Derfor er ledere af medarbejdere også målgruppe for mange af de indsatser, der er prioriteret i fællesfunktionernes udviklingsplan - bl.a. LOKE og øget digitalisering, der tilsammen gør denne ledergruppe bedre i stand til at udøve datainformeret ledelse og sikre fokus på tidlige, forebyggende indsatser Som en del af fællesfunktionerne og som bindeled til områderne er områdecheferne og FU-chefen centrale aktører i udviklingen af organisationens sammenhængskraft, både vertikalt og horisontalt. Fremadrettet skal områdecheferne og FU-chefen i deres sparring og ledelsesmæssige opfølgning i stigende grad arbejde datainformeret dvs. have skærpet opmærksomhed og opfølgning på såvel børnenes og de unges progression som på udviklingen i medarbejdernes trivsel, sygefravær, faglige kompetencer, mv. Herved skal områdecheferne og FU-chefen i samarbejde med områdets ledere og medarbejdere bidrage til en fælles ledelsestænkning i hele ledelseslinjen, herunder fælles sprog og fælles mål. I den sammenhæng skal den organisatoriske forebyggelsestrekant videreudvikles og implementeres i områdechefernes og FU-chefens ledelsesmæssige sparring og opfølgning i forhold til decentrale ledere. Sigtet er at styrke afklaringen af det lokale råderum og at områdecheferne og FU-chefen tilrettelægger deres sparring og ledelsesmæssige opfølgning med den samme model og tilgang, som lederne i dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud anvender, når de med forebyggelsesstrategiens fokus på beskyttende faktorer og risikofaktorer tilrettelægger indsatsen i forhold til børnene og de unge. 11

12 UD OVER DENNE STYRKELSE AF OMRÅDECHEFERNES OG FU-CHEFENS LEDELSESMÆSSIGE SPARRING OG OPFØLGNING I FORHOLD TIL DAGTILBUDS-, SKOLE- OG FU-LEDERE, SKAL FÆLLESFUNKTIONERNE OVER DE KOMMENDE ÅR STYRKE DEN LOKALE LEDELSE GENNEM TO OVERORDNEDE INDSATSER: LEDELSE AF PROFESSIONELLE LÆRINGSFÆLLESSKABER For det første gennemføres der kompetenceudvikling af ledere på alle niveauer i Børn og Unge med fokus på ledelse af professionelle læringsfællesskaber. Med LOKE er kompetenceudviklingsindsatsen allerede igangsat på skoleområdet med afsæt i skolereformen. Lederforløbene fortsætter her frem til sommeren Målgruppen for LOKE er skoleledelser og områdechefer, og der sættes i særlig grad fokus på udvikling af teamledelse og ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning. I efteråret 2015 begynder udviklingen af næste skridt i kompetenceudviklingsindsatsen, der målrettes ledelserne i dagtilbud, på FU-området samt internt i fællesfunktionerne. På alle områder tager kompetenceudviklingsforløbene udgangspunkt i de ledelsesmæssige opgaver og udfordringer, der knytter sig til tidlige, forebyggende indsatser. Målsætningen er at styrke ledelsernes kompetencer til at lede tidlig indsats datainformeret og at indgå i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde om de konkrete indsatser, målrettet børnene og de unge. LEDELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE For det andet er ledelse af forældresamarbejde et centralt element i de kompetenceforløb, der udbydes i regi af Fællesskaber for Alle og i den løbende understøttelse af det mere formaliserede lokale forældresamarbejde via bestyrelser og råd. Sigtet med fællesfunktionernes indsatser er her at understøtte den lokale ledelse og facilitering af forældrefællesskaber og forældresamarbejde, herunder at understøtte de lokale ledere i at give forældrene en stemme via samarbejdet i forældreråd og -bestyrelser. 12

13 13

14 14

15 3 STYRKET VIDENGRUNDLAG OG VIDENDELING Børn og Unges indsats for, at alle børn bliver så dygtige, som de kan, at betydningen af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs, forudsætter dels at organisationen har et videngrundlag, som understøtter indsatsen og dels at dette videngrundlag anvendes systematisk i de professionelle læringsfællesskaber. Kravet om effektiviseringer og omstilling til tidligere, mere forebyggende indsatser aktualiserer yderligere behovet for viden om, hvordan det går børnene og de unge, og hvordan de iværksatte indsatser virker. Det gælder ikke mindst viden om de 0-6-årige og især de 0-2-årige børn samt om de grupper af børn og unge 0-18 år, som på forskellig vis er sårbare/udsatte, og hvor der af samme grund er behov for særlig opmærksomhed. Med budget 2016 skabes grundlaget for en bedre opfølgning på de 0-6-årige børns status og udvikling. Det samme gør mulighederne for opfølgning på, hvordan det går de sårbare/ udsatte grupper af børn og unge 0-18 år. Fællesfunktionerne skal i den forbindelse bidrage til at videreudvikle det videngrundlag omkring børnene og de unge, som opfølgningen skal baseres på. Der skal både ske en indholdsmæssig videreudvikling af Børn og Unges videngrundlag og en digitalisering af samme med henblik på at gøre det lettere at producere og dele viden. MED AFSÆT I BYRÅDETS BEHANDLING AF DE SENESTE ÅRS KVALITETSRAPPORTER OG BUDGETFORSLAG, SAMT BØRN OG UNGES DIGITALISERINGSSTRATEGI, BLIVER FÆLLESFUNKTIONERNES VÆSENTLIGSTE OPGAVER I DEN HENSEENDE FØLGENDE: FÆLLES MÅL 0-6 ÅR Understøttelse af dagtilbuddenes og sundhedsplejens arbejde med fælles mål for og tegn på de 0-6-årige børns trivsel, læring og fællesskaber og deres udvikling over tid herunder det systematiske arbejde med digitalt understøttede redskaber til pædagogisk evaluering af børnenes udvikling (dialoghjul, sprogvurderinger, fremmøderegistrering, mv.), således at dagtilbuddenes viden om børnene bringes bedre i spil. OPFØLGNING PÅ BØRNENES FAGLIGE PROGRESSION Understøttelse af skolernes opfølgning på elevernes faglige progression over tid bl.a. via udvikling af digitale elevplaner og et redskab til måling af læringskurver i dansk og matematik. 15

16 OPFØLGNING PÅ SÅRBARE/UDSATTE BØRN Understøttelse af Social- og Lokaldistrikternes opfølgning på, hvor godt det lykkes at hjælpe de børn, der på forskellig vis er sårbare/udsatte, og hvor der af samme grund er behov for særlig opmærksomhed. Det skal ske via relevante og gensidigt anerkendte tegn på og lokale opgørelser af, hvor godt man lykkes med inklusion. OPFØLGNING BØRNE-, UNGE- PÅ OG SÅRBARE/UDSATTE FORÆLDREUDSAGN BØRN Generel videreudvikling af Børn og Unges egne dataindsamlinger herunder elev- og forældreundersøgelserne. OPFØLGNING BRUGERPORTAL PÅ SÅRBARE/UDSATTE BØRN Indfasning af Brugerportalen i Børn og Unge hen over , herunder en fælleskommunal samarbejdsplatform samt en læringsplatform tilsammen digitale værktøjer, der skal understøtte tilvejebringelsen af de nødvendige data, etableringen af sammenhængende pædagogiske forløb 0-18 år og en endnu stærkere forældrekommunikation. OPFØLGNING DIGITALE FÆRDIGHEDER PÅ SÅRBARE/UDSATTE BØRN Udvikling af centrale og decentrale medarbejderes digitale kompetencer som en forudsætning for deres anvendelse af digitale værktøjer (Brugerportal, dialoghjul, sprogvurderinger, elevplaner, mv.). Disse tiltag skal tilsammen styrke mulighederne for videndeling på tværs af faggrupper og geografi, mellem det pædagogiske personale, forældrene og børnene selv og dermed sikre et endnu bedre afsæt for tidligere, mere forebyggende indsatser og generel kvalitetsudvikling. 16

17 17

18 18

19 4 FAGLIG KOMPETENCEUDVIKLING Omstillingen til tidligere, mere forebyggende indsatser indebærer, at Børn og Unge som samlet organisation står overfor en faglig udviklingsopgave. Med tidligere, mere forebyggende indsatser som generel tilgang til kerneopgaven stilles der således krav til medarbejdernes fokus på forældresamarbejde og effekt. DET INDEBÆRER EN FAGLIG UDVIKLING AF PÆDAGOGISK PRAKSIS MED FOKUS PÅ FØLGENDE: Forældrene som ressource: Forældrene skal i højere grad inddrages som de afgørende samarbejdspartnere, de er, i forhold til børnenes trivsel, læring og fællesskaber og udvikling 0-18 år. Det gælder alle forældre også de, der har sværere vilkår. Børnenes tidlige udvikling af ikke-kognitive og kognitive færdigheder: Især børnenes tidlige udvikling af robusthed, vedholdenhed, motorik og sprog skal styrkes. Opsporing af børns vanskeligheder: Hvis børn med vanskeligheder skal støttes godt, samtidig med at der bliver færre ressourcer til opgaven, skal opsporingen af børns vanskeligheder ske tidligere og mere præcist. Opfølgning på effektmål: Der skal følges mere systematisk op på effekterne af de pædagogiske indsatser og på børnenes generelle udvikling 0-18 år. Samarbejdet omkring børnene: På tværs af fag- og matrikelgrænser skal medarbejdernes samarbejde omkring børnene styrkes med afsæt i et fælles sprog 0-18 år. Jf. dialogen med områderne hen over er der brug for en faglig understøttelse af det lokale arbejde med tidligere, mere forebyggende indsatser herunder at fællesfunktionerne i samarbejde med dagtilbud, skoler og FU-tilbud udvikler kompetenceforløb og redskaber, som tilsammen kan styrke det pædagogiske personales arbejde med børnene og de unge på ovenstående punkter. Mange faglige udviklingstiltag er i de seneste år igangsat til styrkelse af det tidlige, forebyggende arbejde. De allerede igangsatte indsatser, som også vil forløbe over omfatter bl.a. videreførelsen af Fællesskaber for Alle, etableringen af inklusionsteam, udmøntningen af tidligere bevillinger til forstærkede sprogindsatser og tiltag til styrkelse af børnenes faglige niveau i dansk og matematik. Det omfatter også etableringen af en tværfaglig enhed af pædagoger og sundhedsplejersker med henblik på en styrket tværfaglig indsats på 0-6-årsområdet, samt projekter som Tryg start i livet og Familieiværksætterne. Og som tidligere nævnt skal tidlige, forebyggende indsatser også integreres som den generelle tilgang i arbejdet med pædagogiske læreplaner, folkeskolereform og FU-plan. 19

20 HEN OVER INVESTERER BØRN OG UNGE DERFORUDEN I FØLGENDE TILTAG: STYRKET FORÆLDRESAMARBEJDE: Styrket forældrevejledning 0-18 år Konsultativt forum 0-2 år Etablering af familiegrupper i dagtilbud Socialfaglige medarbejdere i socialdistrikterne STYRKEDE FORUDSÆTNINGER HOS BØRNENE OG DE UNGE: Børnenes tidlige sprog Børnenes tidlige motorik og sansemotorik Robusthed og vedholdenhed hos børnene og de unge Disse tiltag omfatter kompetenceforløb for det pædagogiske personale, udvikling og udbredelse af nye pædagogiske redskaber og materialer samt opstart og drift af helt nye tilbud. Ud over de allerede igangsatte og kommende investeringer i faglige udviklingstiltag, skal omprioriteringer i både dagtilbud, skoler, fritidstilbud og i fællesfunktionerne bidrage til, at investeringerne får den ønskede effekt for børnene og de unge. Disse investeringer i faglige kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere er som nævnt ét element i det samlede organisationsudviklingsprojekt, som omstillingen til tidligere, mere forebyggende indsatser udgør. Kompetenceudvikling af medarbejderne skal derfor tænkes nært sammen med den ovenfor beskrevne lederudvikling samt udviklingen af Børn og Unges videngrundlag, videndeling og rammerne for samarbejde på tværs af fag- og matrikelgrænser. 20

21 FREM MOD D. 1/ SKAL FÆLLESFUNKTIONERNE SAMMEN MED DAGTILBUD, SKOLER OG FU-TILBUD SÅLEDES FORBEREDE EN SAMLET PLAN FOR UDMØNTNINGEN AF INVESTERINGERNE I FAGLIG UDVIK- LING/MEDARBEJDERKOMPETENCER MED FOKUS PÅ FØLGENDE STØRRE OPGAVER: Der skal indhentes ønsker fra alle områder/lokaldistrikter/enheder i forhold til deltagelse i forskellige tiltag og findes en samlet model for tilmelding til/optagelse på de forskellige kompetenceforløb samt ansøgning om/udpegning som værtsinstitution for fx familiegrupper i dagtilbud og socialfaglige medarbejdere i socialdistrikterne. De syv konkrete tiltag til styrkelse af forældresamarbejdet og børnenes forudsætninger skal indholdsmæssigt konkretiseres og designes som projekter. Der skal forberedes en samlet evaluering af programmet med afsæt i den gældende opfølgning via regnskabsaflæggelse, kvalitetsrapporter, kvalitetssamtaler og udviklingsplaner, og med mulighed for at følge selve implementeringsprocessen, således at der evt. kan kursjusteres undervejs. Om muligt skal der knyttes følgeforskning på udvalgte projekter. Samtidig bliver det en central opgave at planlægge og drive implementeringsprocessen på en måde, hvor den faglige udvikling af medarbejderkompetencer i praksis hænger nært sammen med de øvrige større tiltag, så de tilsammen styrker organisationens arbejde med tidligere, mere forebyggende indsatser med fokus på effekten for børnenes og de unges udvikling. 21

22 22

23 5 STYRKET RELATIONEL KOORDINERING Med omstillingen til tidligere, mere forebyggende indsatser øges forventningerne til, at ledere og medarbejdere i hele 0-18-årsområdet samarbejder systematisk omkring de børn og unge, som har behov for en koordineret og målrettet tværfaglig indsats. Et tæt samarbejde om lokaldistriktets børn og unge på tværs af dagtilbud, skoler og FU-tilbud er således et væsentligt element i det at arbejde tidligt, forebyggende. FÆLLESFUNKTIONERNE SKAL DERFOR I DE KOMMENDE ÅR STYRKE RAMMERNE OG VILKÅRENE FOR RELATIONEL KOORDINERING PÅ TVÆRS AF FAG- OG MATRIKELGRÆNSER. DE VÆSENTLIGSTE OPGAVER FOR FÆLLESFUNKTIONERNE BLIVER I DEN SAMMENHÆNG FØLGENDE: FORPLIGTENDE SAMARBEJDE PÅ TVÆRS Fællesfunktionerne skal for det første bidrage til at styrke de forpligtigende samarbejder i lokaldistrikterne og mellem lokaldistrikter, PPR, sundhedspleje og MSB. Med afsæt i 0-18-årsperspektivet er det en central opgave for Børn og Unges ledere at indgå i et samarbejde med ledere i og udenfor Børn og Unge. Dette samarbejde skal tage afsæt i de konkrete lokale udfordringer og målsætninger for områdets børn og unge. Fællesfunktionerne skal understøtte dette samarbejde ledelsesmæssigt ved, at områdecheferne og FU-chefen formidler konkrete aftaler om samarbejde, samt via ledelse af inddragende processer og af samarbejdet i eksempelvis lokal- og socialdistriktsgrupper. Social- og Lokaldistrikterne skal samtidig understøttes af fællesfunktionerne via formidling af viden om relationel koordinering, faglige input og relevante data om lokaldistriktets børn og unge. ADMINISTRATIVE FÆLLESSKABER For det andet skal fællesfunktionerne understøtte det samarbejde på tværs, der kan fremmes via administrative fællesskaber. Fællesfunktionernes vigtigste opgaver i denne sammenhæng er at yde rådgivning og bistand til etableringen af de fysiske rammer for administrative fællesskaber, at understøtte med kompetenceudvikling og netværksdannelse for de administrative medarbejdere i områderne, samt gøre håndbogen god decentral administration til et værktøj, man bruger lokalt med det sigte i højere grad at tænke fælles omkring håndteringen af diverse opgaver. 23

24 RELATIONEL KOORDINERING For det tredje skal den relationelle koordinering internt i fællesfunktionerne styrkes - som forudsætning for en bedre relationel koordinering mellem fællesfunktionerne og områderne. Fællesfunktionerne varetager en bred vifte af opgaver med faglig sparring, projektledelse, tilsyn og klassisk sagsbehandling. En stor del af disse opgaver varetages i et samarbejde mellem flere afdelinger - og næsten altid med ét eller flere lokale tilbud eller hele områder som tætte samarbejdspartnere. Relationel Koordinering er - med afsæt i den enkelte medarbejders daglige funktion at alle kommunikerer og handler med henblik på at integrere sin egen opgaveløsning ind i den store opgaveløsning. Mens koordinering er (ledelse af) sammenhængen mellem opgaver, er relationel koordinering (ledelse af) relationen mellem de mennesker, der udfører opgaverne. Ved at styrke den relationelle koordinering internt i fællesfunktionerne er sigtet, at den konkrete afdeling er mere bevidst om egen rolle og opgaver i forbindelse med hele organisationens omstilling til tidligere, mere forebyggende indsatser. Den enkelte medarbejder i fællesfunktionerne, f.eks. en sundhedsplejerske eller pædagogisk konsulent, skal tilsvarende kende sin rolle og ansvar - og i samarbejde med de lokale enheder arbejde mod fælles mål. Med en styrket relationel koordinering internt på Grøndalsvej er sigtet altså, at fællesfunktionerne kan levere en bedre og mere målrettet understøttelse af områdernes arbejde med tidlige forebyggende indsatser, fordi fællesfunktionerne i højere grad koordinerer arbejdet gennem relationer, præget af fælles accepterede mål, delt viden og gensidig respekt. Udviklingen af en stærk relationel koordinering skal desuden mere generelt styrke organisationens evne til at samarbejde omkring opgaver, der kræver en koordineret ledelse af relationerne imellem afdelinger og medarbejdere. 24

25 25

26 26

27 6 OM BØRN OG UNGES FÆLLESFUNKTIONER Børn og Unge har ansvaret for hovedparten af de kommunale tilbud til de 0-18-årige i Aarhus Kommune. Børn og Unge er organiseret som en enhedsforvaltning, hvor driften varetages i otte geografiske områder (dagtilbud og skoler) samt ét bydækkende fritids- og ungdomsområde. Børn og Unges fællesfunktioner udgøres af de øverste niveauer i ledelseslinjen samt tre afdelinger, som tilsammen både fungerer som stabsfunktion til ledelseslinjen og varetager en række centralt forankrede driftsfunktioner og borgervendte ydelser. Fællesfunktionerne tæller således chefgruppe, områdechefer og FU-chef, samt afdelingerne Økonomi og Administration, HR, Kommunikation og Trivsel og Pædagogisk Afdeling i alt ca. 700 ud af Børn og Unges ca stillinger. FÆLLESFUNKTIONERNES OPGAVEPORTEFØLJE omfatter både traditionelle forvaltningsopgaver og direkte borgervendte serviceopgaver. Kort fortalt har fællesfunktionerne fire overordnede typer af opgaver: Fællesfunktionerne understøtter den lokale drift og kvalitetsudvikling i dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomstilbud både ledelsesmæssigt, fagligt, kommunikativt og administrativt. Via ledelseslinjen skal fællesfunktionerne således bidrage til lokal kapacitetsopbygning, videndeling og tværfagligt samarbejde. Desuden varetager fællesfunktionerne de bydækkende driftsenheder Tandplejen og Sundhedsplejen samt de administrative driftsopgaver, der ikke hensigtsmæssigt kan varetages decentralt. Fællesfunktionerne omfatter også PPR-psykologer, sprogkonsulenter, tale-høre-konsulenter, Børn og Unge-læger, opsøgende medarbejdere m.fl., som alle løser direkte borgervendte opgaver dels selv og dels i samarbejde med dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomstilbud. Endelig skal fællesfunktionerne bygge bro mellem den politiske beslutningsproces og den pædagogiske praksis. Det handler både om at sikre, at lokale og nationale politiske beslutninger implementeres som tilsigtet og om at udarbejde kvalificerede oplæg til politisk beslutning om mål og rammer for Børn og Unge. STYRINGSTILGANGEN i Børn og Unge er resultatbaseret ledelse eller mål- og rammestyring. Det indebærer for det første, at alle enheder styrer efter de byrådsvedtagne effektmål vedr. trivsel, læring og fællesskaber, som udspringer af Byrådets børne- og ungepolitik og som tilsammen udtrykker, hvad Aarhus Kommune forstår ved kvalitet for børnene og de unge 0-18 år. Disse effektmål er således det fælles pejlemærke for hele organisationen. Samtidig er der lokalt råderum i forhold til ressourceanvendelse, organisering og tilrettelæggelse af indsatser. For det andet indebærer det, at der ledelsesmæssigt følges løbende op på resultaterne i forhold til de fælles effektmål. Opfølgning og kvalitetsudvikling foregår på alle niveauer i organisationen, bl.a. via kvalitetsrapporter, -samtaler og udviklingsplaner for alle enheder i Børn og Unge herunder også fællesfunktionerne. FÆLLESFUNKTIONERNES EFFEKTMÅL er således i vidt omfang at understøtte resten af organisationens arbejde med børnene og de unge og samarbejdet med deres forældre. Konkrete eksempler på de understøttende tiltag, fællesfunktionerne aktuelt varetager for at sikre gode rammer for kerneopgaven, er opdatering af Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik, udvikling af Børn og Unges mål, udarbejdelse af en ny FU-plan, støtte til implementering af folkeskolereformen, indgåelse af Sundhedsaftale og arbejdstidsaftaler (Aarhus-aftale). Hertil kommer leder- og medarbejderudviklingsforløb som LOKE, KOPRA, FFA og de forestående investeringer i kompetencer til tidligere, mere forebyggende indsatser, samt arbejdet med digitalisering og understøttelse af administrative fællesskaber. 27

28 28 Udgivet af: Aarhus Kommune, Børn og Unge - Oktober 2015