TRYGHED BLANDT PENSIONISTER

Transkript

1 TRYGHED BLANDT PENSIONISTER SFI-SURVEY Juli 2002

2 Forord Delvis på grund af en række ubehagelige enkeltsager har spørgsmålet om trygheden blandt pensionister i eget hjem hyppigt været oppe i den offentlige debat i de senere år. I denne rapport er spørgsmålet taget op i et samarbejde mellem Socialministeriets ældrekontor og SFI-SURVEY. Problemstillingen er belyst først og fremmest gennem en interviewundersøgelse med pensionister, men også gennem en enquete til landets kommuner. Spørgeskemaerne til undersøgelserne er udarbejdet i et samarbejde mellem Socialministeriets ældrekontor og SFI-SURVEY, mens sidstnævnte har foretaget dataindsamlingen. Projektet er finansieret af Socialministeriet. Nærværende rapport er skrevet af chefkonsulent, cand. polit. Mogens Nord- Larsen, mens analysearbejdet er foretaget af assistent Tina Nelausen-Back og sekretærarbejdet af overassistent Nina Egelund Jensen, alle SFI-SURVEY. København, juli 2002 Hans Bay

3 1. Formål og metode 1.1. Formål I den offentlige debat er det i de senere år ofte fremgået, at mange af landets pensionister føler sig utrygge i eget hjem. Dette skulle blandt andet være en konsekvens af mindre offentlig personlig og praktisk hjælp i hjemmet til pensionister, mindre kontakt med venner og familie og en forøgelse af indbruds- og voldskriminalitet. Formålet med denne undersøgelse er at se på, hvorvidt det er korrekt, at der findes udbredt utryghed ved at opholde sig i eget hjem, hvad denne utryghed eventuelt skyldes, og hvorvidt samfundet gennem sociale foranstaltninger kan imødegå en eventuel utryghed. Af sådanne mulige foranstaltninger er der lagt vægt på bl.a. at belyse værdien af nødkald - eller kaldeanlæg, som det ofte benævnes - som et muligt tiltag. Desuden har undersøgelsen belyst, om fx en øget frivillig indsats eller indsats fra familie, venner og naboer kunne modvirke eventuel utryghed Metode Undersøgelsen baserer sig på 2 datamaterialer. For det første har man gennemført en interviewundersøgelse, hvor der til interviewing blev udtrukket: førtidspensionister folkepensionister i alderen år folkepensionister i alderen fra 80 år og opefter. Man skal derfor være opmærksom på, at den samlede stikprøve ikke er repræsentativ for landets pensionister, idet der er en relativ overvægt af folkepensionister over 79 år. Interviewundersøgelsen blev gennemført på baggrund af et fast struktureret spørgeskema med mulighed for et antal åbne besvarelser. Skemaet var udarbejdet i samarbejde mellem Socialministeriets Ældrekontor og SFI- SURVEY. Interviewformen var telefoninterview med besøgsopfølgning til dem, der ikke havde eller ikke kunne træffes pr. telefon. Interviewene gennemførtes i januar-februar år Svarprocenten i undersøgelsen var 77, mens 13 pct. afslog at deltage og 10 pct. ikke kunne interviewes af en lang række forskellige årsager, herunder sygdom, handicap, hospitalsindlæggelse mv. En svarprocent på 77 antages normalt at være tilstrækkelig til at opnå troværdige resultater i en inter-

4 viewundersøgelse. Det andet datamateriale blev tilvejebragt gennem en postenquete til samtlige landets kommuner. Spørgeskemaet var også her udarbejdet i samarbejde mellem Socialministeriet og SFI-SURVEY og omhandlede udelukkende spørgsmålet omkring nødkald til pensionister. Skemaerne blev udsendt kort før jul år Der indkom i alt 216 skemaer svarende til, at 79 pct. af landets kommuner har besvaret skemaet. Denne svarprocent må betragtes som stor nok til, at materialet er repræsentativt for kommunerne. 2. Undersøgelsens hovedresultater Denne rapport bygger på to datamaterialer. Dels er der tale om en interviewundersøgelse blandt førtids- og folkepensionister, dels om et datamateriale, indsamlet ved en postenquete til landets kommuner. Det er vigtigt at erindre sig, at interviewundersøgelsen ikke er repræsentativ for landets pensionister, idet der er overvægt af 80+ årige Resultater fra interviewundersøgelsen Interviewundersøgelsen viser, at langt de fleste af landets pensionister føler sig trygge i deres eget hjem. Det er således 88 pct., der erklærer sig i høj grad trygge, og kun 4 pct., der er egentlig utrygge i et eller andet omfang. Utrygheden er lidt større blandt kvinder end mænd og lidt større for enligtboende end blandt samboende, men uafhængig af alder og boligform. Det, der gør pensionisterne trygge, er en basal tryghed ved at bo, hvor de gør, at de har god kontakt til børn, familie og naboer og at de bor i et godt miljø. Utryghedsskabende er særligt frygten for en skønne dag ikke at kunne klare de daglige gøremål samt en generel frygt for fremtiden. Mindre fremherskende er frygten for ikke at kunne få hjælp nok fra kommunen, når og hvis det bliver nødvendigt. Mere konkret er de, der vurderer deres eget helbred som dårligt, som er svimle og som er faldet inden for det sidste år mere utrygge end de, der har et godt helbred. Pensionisterne i denne undersøgelse er langt hen ad vejen tilfredse med deres tilværelse. Især er de tilfredse med kontakten til børn og venner og bekendte, med deres bolig og med den tryghed, de føler i hverdagen. Mindst tilfredse er de med pensionen fra det offentlige og med deres eget helbred. Alt i alt er 59 pct. af pensionisterne meget tilfredse med tilværelsen, som den former sig for tiden, 33 pct. er nogenlunde tilfredse og kun 4 pct. er egentlig utilfredse. Som en mulig tryghedsskabende foranstaltning har 10 pct. af pensionisterne et nødkald, 2 pct. ville bestemt gerne have det, 4 pct. ville måske gerne have det,

5 82 pct. er slet ikke interesserede mens 3 pct. ikke kan tage stilling. Andelen, der har kaldeanlæg, er større blandt kvinder end blandt mænd og tydeligt større i de ældste aldersgrupper, som også er dem, der i størst omfang bor i boligtyper, hvor kaldeanlæg mere eller mindre er standardudstyr. Det er især dem med dårligt helbred, svimmelhed og faldtendens, der dels har kaldeanlæg, dels ønsker at få det. De, der har kaldeanlæg, har for ca. 3/4s vedkommende et anlæg til at bære på sig, mens ca. 1/4 har det i form af knapper til at trykke på eller snore til at trække i. De fleste kommer i kontakt med hjemmeplejen eller plejehjemmet, hvis de aktiverer nødkaldet, mens ca. 10 pct. kommer i kontakt med brandvæsenet og 6 pct. ikke ved, hvem de kommer i kontakt med. Omkring 80 pct. kommer i mundtlig kontakt, så de kan fortælle hvad problemet er, og eventuelt rekvirere person-hjælp. Hos de øvrige kommer der stort set altid hjælp ud. Når der kommer hjælp ud, kommer den stort set altid hurtigt. Af de, der har kaldeanlæg siger ca. 90 pct., at det i høj grad giver dem tryghed, en tryghed der, i følge pensionisterne selv, ikke kan opnås på anden måde. Det kan derfor virke overraskende, at kun mellem 40 og 14 pct. ville have været villige til selv at betale til kr. for et kaldeanlæg. Blandt de, der ikke har nødkald, men som bestemt eller måske ville ønske at have det, er begrundelsen først og fremmest angst for at falde uden at kunne komme op igen og angst for at ligge syg uden at kunne tilkalde hjælp. Denne gruppe ser i et vist omfang mulighed for at kompensere for det manglende kaldeanlæg ved andre foranstaltninger. Først og fremmest ville det, at have et specielt nummer til hjemmeplejen til brug i nødstilfælde, være en mulighed. Denne gruppe er i betydeligt mindre omfang end gruppen med kaldeanlæg villige til at betale selv. Blandt de, der ikke har kaldeanlæg, og som ikke ønsker det, er begrundelsen for det manglende behov først og fremmest god kontakt til pårørende og naboer samt et godt helbred. På det hypotetiske spørgsmål, om de selv ville betale et beløb, hvis de en dag følte behov for et kaldeanlæg, er gruppen mere positiv end de, der allerede har et sådant anlæg Resultater fra kommuneundersøgelsen I følge kommunerne ligger andelen af pensionister, der har nødkaldeanlæg, på samme niveau, som man fandt i interviewene med pensionisterne. Også andelen, der ønsker nødkald, ligger på samme niveau som i pensionist-

6 undersøgelsen, nemlig lidt under andelen, der allerede har disse anlæg. Også i kommuneundersøgelsen finder man, at det i høj grad er de ældste pensionister, der har og ønsker nødkald. Kommunerne får naturligvis et forskelligt antal ansøgninger om nødkald, afhængig af befolkningstal, varierende fra praktisk taget ingen til flere hundrede. Gennemsnittet er godt 40 om året, og i følge kommunerne giver man afslag til ca. 5 pct., hvilket svarer meget godt til indtrykket fra pensionistundersøgelsen, selv om tallene skal tages med nogen forbehold, da mange kommuner ikke har kunnet svare på spørgsmålene. Langt de fleste nødkald er af den type, der bæres på personen. Omkring 90 pct. af pensionisterne kommer i forbindelse med hjemmeplejen, hvis de aktiverer deres nødkald. Pensionisterne kan dog risikere at komme i kontakt med forskellige instanser, idet der i en betydelig andel af kommunerne er en bagvagt i form af Falck/brandvæsen eller private aktører, der har specialiseret sig i denne opgave. På et spørgsmål om, hvorvidt pensionisterne kommer i 2-vejs kommunikation, hvis de aktiverer nødkaldet, siger 75 pct. af kommunerne, at det gælder alle, mens 20 pct. siger, at det gælder for de fleste. Årsagerne til at pensionisterne ønsker nødkald er i følge kommunerne de samme, som pensionisterne selv fremhævede, nemlig en almindelig utryghed, angst for at falde uden at kunne komme op og angst for at ligge syg uden at kunne tilkalde hjælp. Det er i høj grad de samme faktorer, kommunerne lægger til grund ved deres afgørelse af sagerne. Hvis kommunerne afslår nødkald, hvilket altså sker sjældent, henvises gennemsnitligt 63 pct. af ansøgerne til andre foranstaltninger af meget forskellig karakter, fx privat anskaffelse af nødkald, anskaffelse af mobiltelefon, etablering af (mere) personlig og praktisk hjælp mv. I følge kommunerne selv fungerer 41 pct. af nødkaldsordningerne virkelig godt, og i 54 pct. af kommunerne fungerer ordningen godt. Det er således 96 pct. af ordningerne, der vurderes at fungere tilfredsstillende. Kommunerne mener også, at der i et vist omfang er besparelser at hente på personlig og praktisk hjælp i hjemmet og på særlige boliger for ældre og handicappede ved at etablere nødkald hos pensionister.

7 3. Trygheden blandt pensionister Pensionisterne i undersøgelsen blev stillet spørgsmålet: "Føler De Dem tryg ved at bo der, hvor De bor". I tabel 1 er svarene opgjort for pensionisterne under ét samt opdelt efter køn, alder, samlivsforhold og boligtype.

8 Tabel 1. Svarpersoner udsagn om tryghed i eget hjem. Procent I høj grad Til dels Noget Meget Uoplyst I alt tryg tryg utryg utryg Alle under ét Køn Mænd Kvinder Alder Bor alene Bor sammen med andre Boligform Ældre/handicapegnet bolig Plejehjem/ plejebolig Eget hus, rækkehus mv Egen lejlighed

9 Tabel 1 viser først og fremmest, at pensionisterne i meget stor udstrækning føler sig trygge i eget hjem. Det er 88 pct., der giver svar i den højeste svarkategori, at de i høj grad er trygge, og 9 pct., der til dels føler sig trygge. Kun 4 pct. giver udtryk for en egentlig utryghed af forskellig størrelse. Ud fra dette spørgsmål om den øjeblikkelige tryghed, synes det således evident, at den offentlige debat skyder helt over målet, hvad angår utrygheden i eget hjem. Dette ændrer sig dog noget når man ser ud i fremtiden, som det vil fremgå i afsnit 4. Dernæst viser tabellen en tendens til, at mænd føler sig mindre utrygge end kvinder, og at enligtboende føler sig lidt mere utrygge en samboende. Derimod er der ingen aldersforskel, og personer, der bor i særlige boliger for ældre og handicappede nævner ikke utryghed i mindre omfang end personer, der bor i almindelige boliger. Dette sidste kan naturligvis hænge sammen med at de, der følte sig utrygge i eget hjem, i størst omfang har fået en bolig, beregnet på pensionister. 4. Hvad gør pensionisterne trygge - og hvad gør dem utrygge? Deltagerne i undersøgelsen blev spurgt, om de kunne nævne nogle forhold, der var medvirken til, at de kunne føle sig trygge. I tabel 2 har man opgjort de tryghedsskabende forhold, der blev nævnt af mere end 10 pct. af undersøgelsesdeltagerne. Tabel 2. Andelen af svarpersonerne, der nævner forskellige forhold som værende af betydning for tryghedsfølelse. Andel Er tryg ved eget hjem 56 Kontakt til børn 51 Kontakt til familie og venner 48 Bor i godt miljø 41 Har godt helbred 29 Økonomien er god 23 Andet 21 Det fremgår af tabel 2, at de vigtigste faktorer for at pensionisterne føler sig trygge er, at de basalt set føler sig trygge ved deres hjem, at de har god kontakt til børn, familie og venner, at de føler, at de bor i et godt miljø, har et godt helbred og en god økonomi. Besvarelserne i kategorien "andet" er meget forskelligartede, men væsentlige punkter er, at man har en ægtefælle, at man har gode naboer, at man har sikret sig mod indbrud, at man kan komme rundt ved egen hjælp, at man har en religiøs tro mv.

10 Det er bemærkelsesværdigt, at få nævner hjemmepleje, speciel bolig for ældre og handicappede, dagcenter, hjælpemidler og kaldeanlæg som tryghedsskabende. Det skyldes naturligvis, at disse foranstaltninger, bortset fra personlig og praktisk hjælp i hjemmet, ikke er særlig udbredte i den interviewede gruppe. For den enkelte kan de forskellige arter af offentlige ydelser naturligvis godt være af stor betydning, selv om de altså ikke har stor plads i det samlede billede af pensionisters tryghed. Undersøgelsesdeltagerne blev også spurgt om, hvorvidt de frygtede, at forskellige ting skulle ske for dem ud i fremtiden. Disse forhold er vist i tabel 3.

11 Tabel 3. Besvarelsen af, hvorvidt svarpersonerne frygter forskellige ting. Procent. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Frygter De følgende: At falde uden at kunne komme op At ligge syg uden at kunne tilkalde hjælp Indbrud At blive udsat for vold At hjemmet skal forfalde At være eller blive ensom Ikke at kunne klare dagligdags gøremål Hvordan det skal gå i fremtiden Ikke at kunne få hjælp nok fra kommunen I alt Tabel 3 viser, at når man stiller konkrete spørgsmål om, hvad pensionisterne kunne frygte, så er der en del, der faktisk har en vis frygt for, hvad der kan ske ud i fremtiden. Størst er frygten for, at man en skønne dag ikke kan klare de dagligdags gøremål, hvor næsten halvdelen i større eller mindre grad deler denne frygt. Bemærkelsesværdigt er, at kun 1/3 af pensionisterne frygter ikke at kunne få hjælp nok fra kommunen, selv om der i den offentlige debat, der ofte hæfter sig ved enkelt-tilfælde, har været megen røre om netop mangler i hjemmeplejen. Det er undersøgt, om der er aldersforskelle i omfanget af frygt for de forskellige begivenheder, der er opremset i tabel 3. Det viser sig tydeligt, at frygten for at skulle falde uden at kunne komme op igen er størst blandt de ældste. Derimod er frygten for indbrud, vold og for ikke at kunne få hjælp fra det offentlige lavest i den ældste aldersgruppe, mens der ikke er nævneværdige forskelle på de andre spørgsmål. Dette kan være medvirkende til at forklare, at der ikke er nogen aldersmæssige forskelle i omfanget af tryghed i eget hjem, når der ses på det generelle spørgsmål, som vist i afsnit 3. At en relativt stor del af pensionisterne siger, at de nærer en hvis frygt for forhold ud i fremtiden samtidig med, at de i høj grad føler sig trygge i eget hjem i nutiden, kunne tyde på, at de har en betydelig evne til at skelne mellem nutid og hvad der kan ske i fremtiden.

12 5. Hvem er det, der er utrygge? I dette afsnit har man set på en lang række forhold ved pensionisterne selv og deres liv, og sammenholdt disse forhold med det centrale spørgsmål, om hvor trygge pensionisterne føler sig. Nogle af resultaterne er samlet i tabel 4. Tabel 4. Tryghed blandt pensionister, sammenholdt med nogle forhold omkring kontakter. Procent. I høj grad tryg Til dels tryg Utryg I alt Alle pensionister Førtidspensionister år år Hvor tit besøg af børn, familie mv.? Hver dag Hver anden dag gange om ugen gang om ugen Sjældnere Hvor tit taler De med naboer? Hver dag Hver anden dag gange om ugen gang om ugen Sjældnere Aldrig Får De hjemmehjælp? Ja Nej Tabel 4 viser, at trygheden blandt pensionister er lidt større, jo hyppigere de får besøg af børn, familie eller andre pårørende, og jo hyppigere nabo-kontakt de har. Andelen, der er utryg eller kun til dels tryg er således ca. 3 gange så høj blandt de, der har kontakt med børn og naboer sjældnere end en gang om ugen, end blandt de, der har kontakt hver dag. Det viser sig, hvilket ikke fremgår af tabellen, at omfanget af tryghed ikke har sammenhæng med transportafstand til nærmeste pårørende, med hvor tit

13 pensionisterne taler i telefon med pårørende eller med afstand til nærmeste nabo. Det er således åbenbart den konkrete kontakt med børn og naboer, der har betydning for, hvor trygge pensionisterne føler sig. De, der får personlig og praktisk hjælp i hjemmet, er i lidt mindre grad trygge end de, der ikke får denne hjælp. Dette skyldes formentlig, at gruppen, der får hjælp i hjemmet, har det dårligste helbred, hvilket, som det fremgår af tabel 5, fører til større utryghed. Man erindrer sig, at kontakten til børn, andre pårørende og naboer også var nogle af de faktorer, som pensionisterne selv nævnte som tryghedsskabende i afsnit 4. I tabel 5 er derefter opgjort sammenhængen mellem omfanget af tryghed og nogle helbredsmæssige faktorer.

14 Tabel 5. Tryghed blandt pensionister sammenholdt med nogle helbredsmæssige forhold. Procent. I høj grad tryg Til dels tryg Utryg I alt Alle pensionister Hvordan vurderes eget helbred? Meget godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt Problemer med svimmelhed? Næsten ikke eller slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Er De faldet inden for 12 måneder? Mange gange Flere gange En enkelt gang Nej Har De ligget syg uden at kunne tilkalde hjælp? Ja Nej Tabel 5 viser, at helbredsforhold og helbredsrelaterede forhold har en betydelig sammenhæng med den tryghed, pensionisterne føler i eget hjem. Det er fx. således, at de, der vurderer deres helbred som meget dårligt, for 32 pct. vedkommende er utrygge eller kun til dels trygge, mens det tilsvarende kun er tilfældet for 7 pct. af de, der mener at deres helbred er meget godt. Nogenlunde samme forskelle ses mellem de, der næsten ikke eller slet ikke er svimle og de, der er det i høj grad samt mellem de, der er faldet mange gange og de, der slet ikke er faldet inden for de sidste 12 måneder. Også de, har prøvet at ligge syge uden at kunne tilkalde hjælp, er i betydeligt større omfang end de, der ikke har været udsat for dette problem, utrygge i eget hjem.

15 Ud over de faktorer, der indgår i tabel 5, er undersøgt sammenhængen mellem tryghed og hvor godt pensionisterne går og hvor tit de går uden for hjemmet. Disse 2 forhold viser ingen sammenhæng med omfanget af tryghed 6. Pensionisternes tilfredshed med forhold i dagligdagen I undersøgelsen spurgte man også mere bredt til pensionisternes tilfredshed med en række forhold i dagligdagen. Svarene fremgår af tabel 6. Tabel 6. Pensionisters tilfredshed med forskellige forhold. Procent. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Hvor tilfreds er De med: Hjemmehjælpen fra kommunen Pensionen fra det offentlige Deres økonomiske situation Kontakten til børn Kontakten til øvrig familie Kontakten til venner og bekendte Kontakten til naboer Deres boligforhold Deres helbred De ting, De foretager Dem Deres dagligdag Den tryghed, De føler i det daglige De kommunale aktivitetstilbud til ældre I alt Tabel 6 kan være svær at overskue. Hvis man betragter dem, der siger, at de i høj eller nogen grad er tilfredse som den tilfredse gruppe, og dem, der svarer i "mindre grad" eller "slet ikke" som den utilfredse gruppe, så er langt de fleste tilfredse med de forhold, der er spurgt om. Over 20 pct.s utilfredshed finder man kun hvad angår pensionen fra det offentlige og vurderingen af eget helbred. Særlig tilfredshed er der med kontakten med børn og med venner og bekendte samt med boligforholdene og trygheden i den daglige tilværelse. Som et slags samlemål spurgte man pensionisterne, hvor tilfredse de alt i alt var med deres tilværelse, som den former sig for tiden. Svarene fremgår af tabel 7.

16 Tabel 7. Pensionisternes tilfredshed med Deres tilværelse. Procent. Andel Meget tilfreds 59 Nogenlunde tilfreds 33 Hverken tilfreds eller utilfreds 5 Noget utilfreds 2 Meget utilfreds 2 I alt 101 Det fremgår af tabel 7, at 59 pct. er meget tilfredse, mens kun i alt 4 pct. ytrer en egentlig utilfredshed med tilværelse. Dette ligger i forlængelse af en række andre undersøgelser, der har vist generelt stor tilfredshed med tilværelsen blandt danske pensionister. 7. Hvor mange har nødkald, hvem har det og hvem ønsker det? Som et særligt aspekt i denne undersøgelse har man beskæftiget sig med, hvor mange pensionister der har nødkald, og i hvilket omfang de, der ikke har et sådant, ønsker at få det. Denne problemstilling er belyst i tabel 8. Tabel 8. Pensionisterne opdelt efter status med hensyn til nødkalde-anlæg. procent. Andel Har kaldeanlæg 10 Har ikke, men vil bestemt gerne have 2 Har ikke, men vil måske gerne have 4 Har ikke, og vil ikke have 82 Ved ikke om vil have 2 Uoplyst 1 I alt 101 Tabel 8 viser, at langt de fleste pensionister, nemlig 82 pct. for tiden ikke har nødkaldeanlæg og ikke er interesseret i at få det. Det er 10 pct., der har et sådant anlæg, mens 2 pct. bestemt gerne ville have det, og 4 pct. siger, at de måske er interesserede. Det skal erindres, at tallene ikke er repræsentative for alle pensionister, idet der er overvægt af ældre folkepensionister i materialet. Dette vil betyde, at andelen med nødkald er overestimeret i denne rapport. Da det i tabel 9 viser sig, at ønskerne om nødkald stiger lidt med alderen, må det også antages, at ønskerne om disse nødkald er lidt overestimeret. Tabel 8 viser i øvrigt, at gruppen, der har nødkald er 5 gange så stor som gruppen, der ikke har et sådant anlæg, men som bestemt gerne vil have det.

17 Det betyder, at kommunerne langt hen ad vejen har tilgodeset pensionisternes ønsker. Det er derefter undersøgt hvilke forhold, der har sammenhæng med dels, hvor stor andel af pensionister, der har kaldeanlæg, dels hvor stor andel, der enten bestemt eller måske ønsker at få kaldeanlæg. En del af resultaterne fremgår af tabel 9. Tabel 9. Andel der henholdsvis har og ønsker kaldeanlæg sammenholdt med karakteristika ved pensionisten selv og boligforhold. Har Ønsker bestemt eller måske Alle under ét 10 6 Mænd 7 3 Kvinder år år år år år år Bor alene 18 9 Får hjemmehjælp Ældre/handicapegnet bolig 41 7 Plejehjem/plejebolig 61 2 Eget hus 4 4 Egen lejlighed 8 8 I høj grad 10 4 Til dels tryg Noget utryg 9 12 Meget utryg 9 36 Det fremgår af tabel 9, at kvinder både har og ønsker kaldeanlæg i højere grad end mænd. Dernæst ser man at andelen, der har kaldeanlæg stiger stærkt fra 80 års alderen. Andelen, der ønsker denne foranstaltning stiger også, men ikke så stærkt. Dette betyder, at kommunerne formentlig i betydeligt omfang har tilgodeset det følte, aldersafhængige behov. De, der bor alene har i højere grad end de samboende kaldeanlæg. Der er også ønsker over det gennemsnitlige i denne gruppe, som endnu ikke er tilgodeset.

18 Det var på forhånd klart, at der var en større andel blandt de, der bor i handicap/ældreegnede boliger eller i plejeboliger, der har kaldeanlæg. Når der ikke er et større følt behov i almindelige boligtyper, end det er tilfældet, opfanges en stor del af behovet for kaldeanlæg åbenbart gennem boligtypen. Det er bemærkelsesværdigt, at andelen, der har et nødkald er nogenlunde lige stor uanset hvor trygge eller utrygge pensionisterne føler sig i eget hjem, mens andelen, der ønsker et anlæg stiger med stigende utryghedfølelse, idet særligt de allermest utrygge ønsker sig nødkald i stort omfang. Det viser sig i afsnit 9, at langt de fleste af de, der ikke har et nødkald, men som gerne ville have det, ikke har bedt kommunen om et anlæg, hvorfor kommunerne naturligvis har svært ved at kende behovet. I tabel 10 har man derefter vist sammenhængen mellem nogle helbredsrelaterede forhold og andelen, der henholdsvis har og ønsker kaldeanlæg.

19 Tabel 10. Andel, der henholdsvis har og ønsker kaldeanlæg sammenholdt med helbredskarakteristika. Procent. Har Ønsker bestemt eller måske Alle under ét 10 6 Vurdering af eget helbred Meget godt 4 1 Godt 9 4 Nogenlunde 13 6 Dårligt Meget dårligt Problemer med svimmelhed I høj grad I nogen grad I mindre grad 12 7 Næsten ikke eller slet ikke 8 4 Faldet inden for 12 måneder Mange gange Flere gange En enkelt gang 13 7 Nej 7 4 Har ligget syg uden at kunne tilkalde hjælp Tabel 10 viser, at de, der har de største helbredsrelaterede problemer af de karakterer, der fremgår af tabellen, også i størst omfang har nødkald. Samtidig er det dog også sådan, at behovet ikke er fuldt ud opfyldt i følge pensionisternes egen opfattelse. Igen må man påpege, at selv om pensionisterne føler et behov, er det sjældent at de har bedt kommunen om et nødkald. Sammenfattende kan det således siges, at langt de fleste af de, der bestemt føler et behov for nødkaldeanlæg, faktisk også har det. Der er således et mindre behov, som pensionisterne føler og ikke er blevet dækket. Dette udækkede behov er i høj grad relateret til helbredsmæssige forhold og til en følt utryghed, som måske kun i mindre omfang vil være kendt af kommunerne, fordi pensionisterne ikke selv melder ud om deres oplevede behov.

20 8. Om de, der har nødkald Ca. 2/3 af de, der har nødkald har haft det op til 3 år, mens de øvrige har haft det i længere tid. Af nødkaldene er 26 pct. af en type, hvor man skal trykke på en knap eller hive i en snor med risiko for, at man ikke kan få fat i knappen eller snoren, hvis man falder. De øvrige 74 pct. har kontakten til kaldeanlægget på sig. I tabel 11 har man opgjort, hvem pensionisterne kommer i kontakt med, hvis de aktiverer deres kaldeanlæg. Tabel 11. Pensionisterne fordelt efter, hvem man kommer i kontakt med via kaldeanlægget. Procent. Andel Hjemmeplejen 59 Plejehjemmet 21 Vagtcentralen i kommunen 5 Falck, brandvæsen 9 Ved ikke 6 I alt 100 Tabel 11 viser, at knapt 60 pct. kommer i kontakt med hjemmeplejen, godt 20 pct. med personalet på deres plejehjem, knapt 10 pct. med Falck eller brandvæsen og 5 pct. med en vagtcentral i kommunen, som formentlig ofte er en del af hjemmeplejen. Der er en andel på 6 pct. der ikke ved, hvem kontakten går til. De samme 6 pct., der ikke ved, hvem de kommer i kontakt med, ved heller ikke hvad der sker, hvis de aktiverer kaldeanlægget. Af de øvrige kommer de 82 pct. i mundtlig kontakt, så de kan fortælle, hvad problemet er, mens de sidste 12 pct. ikke kommer i mundtlig kontakt. Af de, der ikke kommer i mundtlig kontakt, svarer 2 personer, at de bliver ringet op, mens de øvrige fortæller, at der hurtigt kommer en eller flere personer til hjælp, fortrinsvis fra hjemmeplejen. Af de, der har et nødkald, havde 37 pct. ikke brugt det inden for det sidste år, mens 35 pct. havde brugt det 1-5 gange. Det er 25 pct., der er de egentlige storbrugere, idet de havde anvendt nødkaldet fra 6 til over 50 gange, mens 4 pct. ikke kunne svare på anvendelsen. Af de, der faktisk havde brugt nødkaldet svarer 88 pct., at de kom i kontakt med nogen hver gang, mens 7 pct. svarede, at de var kommet i kontakt de fleste gange. Kun en enkelt bruger meddelte, at han eller hun kun var kommet i kontakt de færreste gange. Blandt de, der har et nødkald siger 89 pct., at det i høj grad giver dem tryghed

21 og 5 pct., at det i nogen grad giver tryghed. Det er 4 pct., der siger, at det kun giver tryghed i mindre grad eller slet ikke. Nødkald synes således for nogen pensionister at være en i høj grad tryghedsskabende foranstaltning. Man spurgte pensionisterne med nødkald, om de kunne få den samme tryghed, som et nødkald giver, på anden måde, fx ved at være med i en telefonkæde, ved personlig og praktisk hjælp eller mere af denne hjælp, ved mere kontakt med familie eller frivillige organisationer. Det er kun 1-3 pct., der mener, at andre foranstaltninger kunne give samme tryghed som et nødkald. Man spurgte til sidst pensionisterne med nødkald, om de ville have anskaffet sig et sådant, hvis de selv skulle have betalt for det. Svarene fremgår af tabel 12. Tabel 12. Svaret på spørgsmål om, hvorvidt pensionisterne ville have anskaffet nødkald, hvis de selv skulle betale for det. Procent. Ville have betalt? Ja Nej Ved ikke Beløb kr kr kr kr kr Tabel 12 baserer sig på et hypotetisk spørgsmål om betalingsvilje, og skal tolkes med nogen forsigtighed. Umiddelbart er svaret, at der er stor modvilje mod selv at betale således, at det kun er det mindste beløb på kr., et flertal af dem, der kan tage stilling, ville have været villige til at betale. Om dette skal tages som udtryk for, at pensionisterne mener, at det offentlige er forpligtet til at betale, eller om det er udtryk for, at kaldeanlægget ikke er så væsentligt for trygheden, som det ellers kom til udtryk af besvarelserne, kan ikke belyses nærmere her. 9. De der ikke har, men som gerne ville have kaldeanlæg I dette afsnit beskæftiger man sig med de 6 pct. af respondenterne, der ikke har nødkald i dag, men som enten bestemt gerne eller måske gerne ville have det, i alt 84 personer. I tabel 13 er opgjort begrundelserne for at ønske et nødkald.

22 Tabel 13. Årsagen til ønske om kaldeanlæg blandt de, der ikke har sådan et anlæg. Procent. Andel Angst for at falde uden at kunne komme op igen 63 Angst for at være syg uden at kunne tilkalde hjælp 69 Angst for indbrud 20 Angst for vold 11 Andre grunde 13 Tabel 13 viser, at angst for helbredsrelaterede problemer med at falde uden at kunne komme op igen eller at ligge syg uden at kunne tilkalde hjælp langt overskygger angst for indbrud eller vold som årsager til at ønske nødkald. Af de 84 personer, der ønsker nødkald har de 75 ikke bedt kommunen om at få et sådant. Det er 8 personer, der har fået afslag og 1 person siger, at vedkommende aldrig har hørt mere om sagen. Af de personer, der ønsker et nødkald mener 40 pct. at de i høj grad ville være mere trygge ved at have sådan et anlæg, mens 30 pct. mener, at de i nogen grad ville få mere tryghed. De sidste 25 pct. mener at de næsten ikke eller kun i mindre grad ville føle sig mere trygge. En begrundelse for ønske om kaldeanlæg i den sidstnævnte gruppe kan være, at godt 60 pct. af de, der siger at de ønsker et anlæg, mener, at deres pårørende i en eller anden udstrækning ville ønske, at pensionisten havde et sådant. Man spurgte derefter de, der ønsker et kaldeanlæg, om de mener, at forskellige andre foranstaltninger kunne give den samme tryghed. Svarene fremgår af tabel 14.

23 Tabel 14. De, der ønsker kaldeanlægs svar på, om de andre foranstaltninger kunne give samme tryghed. Procent. I høj grad I nogen grad Nej Ved ikke Foranstaltning Deltagelse i telefonkæde Hjemmehjælp eller mere hjemmehjælp Familien ringede mere Bedre kontakt til naboer Bolig i bolig for ældre og handicappede Særligt kaldenummer til hjemmehjælpen Særligt kaldenummer til frivillig organisation Blive ringet op flere gange dagligt af hjemmehjælp Blive ringet op flere gange dagligt af frivillig organisation I alt Tabel 14 viser, at en del af gruppen, der ikke har, men ønsker kaldeanlæg, mener, at de helt eller delvis kan opnå tryghed på anden måde. Særligt ville det, at have et særligt kaldenummer til hjemmeplejen, der kunne bruges i nødstilfælde, kunne betyde tryghed i større eller mindre omfang for 53 pct. af gruppen. Det er 37 pct., der vurderer, at deltagelse i en telefonkæde kunne styrke trygheden og 31 pct, der mener, at etablering eller udvidelse af personlig og praktisk hjælp kunne hjælpe. Derimod synes øget kontakt til familie og naboer ikke at være en mulighed for forøgelse af trygheden, måske fordi pensionisterne ikke mener, at familie og naboer vil yde mere støtte. Flere daglige opringninger fra hjemmeplejen eller frivillige organisationer betragtes ikke som en mulighed for større tryghed i væsentligt omfang. Gruppen uden nødkald, men med et ønske herom, blev spurgt, om de selv ville betale for at få denne ordning. Uanset beløb fra kr. til kr. er der et flertal, der ikke ønsker at betale selv. Hvis der er tale om kr. vil kun 35 pct. betale, og et beløb på kr. vil kun 5 pct. betale. Betalingsvilligheden i denne gruppe er således mindre, end den var blandt dem, der allerede har et nødkald. 10. De, der ikke har nødkald, og som ikke ønsker det Som det erindres er det langt det store flertal i undersøgelsen, der ikke har nødkald, og som ikke føler behov herfor. Denne gruppe blev spurgt, hvad begrundelsen for det manglende behov er. Svarene fremgår af tabel 15.

24 Tabel 15. Andelen af dem, der ikke ønsker nødkald, der angiver forskellige grunde til det manglende behov. Procent. Andel At de har hjemmehjælp 7 At de deltager i telefonkæde 2 At de har god kontakt til pårørende 76 At de har god kontakt til naboer 61 At de har et godt helbred 66 At de bor i bolig for ældre eller handicappede 5 At de har et kaldenummer til hjemmehjælpen 4 At de har et nummer til en frivillig organisation 1 At de bliver ringet op flere gange om dagen fra hjemmehjælpen 0 At de bliver ringet op flere gange om dagen af en frivillig organisation 0 Det fremgår af tabel 15, at de væsentligste begrundelser for det manglende behov for nødkald er, at de pågældende har et godt helbred, og at de har god kontakt med familie og naboer. Derimod betyder forskellige offentlige eller private foranstaltninger ikke meget. Dette skyldes formentlig først og fremmest, at gruppen kun i relativt ringe omfang er deltagere i de forskellige foranstaltninger, herunder også i relativt lille omfang har personlig og praktisk hjælp i hjemmet. Gruppen blev, som de øvrige spurgt, om de, hvis de en skønne dag alligevel følte behov for et nødkald, selv ville betale et beløb for det. Svarene fremgår af tabel 16. Tabel 16. Svaret på spørgsmål om, hvorvidt pensionisterne vil være villige til at betale for det, hvis de engang for behov for nødkald. Procent. Ville betale Ja Nej Ved ikke Beløb kr kr kr kr kr Tabel 16 viser, at betalingsviljen faktisk ligger over den, der i tabel 12 blev givet udtryk for hos dem, der allerede har nødkalds-anlæg. Det kan ikke analyseres nærmere, hvad der ligger bag dette forhold, men det kan dog tænkes at have noget at gøre med, at spørgsmålet er ret hypotetisk for den

25 gruppe, der ikke i dag har eller føler behov for kaldeanlæg. 11. Kommunernes oplysninger om omfanget af nødkald Kommunerne blev spurgt, dels hvor stor andel af pensionisterne, der havde nødkald, dels hvor stor andel, man formodede ønskede et sådant anlæg. Besvarelserne fremgår af tabel 17. Tabel 17. Gennemsnitlig andel af pensionisterne, der dels har, dels ønsker kaldeanlæg ifølge kommunernes oplysning. Procent Har nødkald Ønsker nødkald Gruppe Pensionister år Pensionister 80- år Førtidspensionister 5 3 Godt 20 pct. af kommunerne kunne ikke besvare spørgsmålet om andelen, der har nødkald, mens knapt 50 pct. ikke kunne svare på, hvor mange, der ønsker nødkald. Emnet synes således ikke at have stor bevågenhed i kommunerne. Blandt de kommuner, der kunne svare på spørgsmålene viser tabel 17, at fra 5 til 27 pct. af de tre pensionistgrupper har et nødkald, mens det skønnes, at fra 3 til 20 pct. ønsker det. Tallene viser, at det især er de ældste pensionister, der har og ønsker at få et nødkald, hvilket svarer til resultaterne af interviewundersøgelsen blandt pensionisterne. Tallene for hvor mange, der dels har, dels ønsker nødkald, synes i kommuneundersøgelsen at ligge noget over tallene i pensionistundersøgelsen. Dette kan muligvis blandt andet skyldes, at de kommuner, der ikke har besvaret spørgsmålene også er de, hvor kaldeanlæg er sjældnest forekommende. Man spurgte dernæst kommunerne, hvor stort antal ansøgninger, de modtog årligt om kaldeanlæg, og hvor stor andel i procent, de gav afslag. Omkring 40 pct. kunne ikke svare på antallet af ansøgninger og omkring 35 pct. kunne ikke svare på afslagsprocentens størrelse. For de kommuner, der kunne svare, har man opgjort resultaterne i tabel 18.

26 Tabel 18. Det gennemsnitlige antal ansøgninger og den gennemsnitlige afslagsprocent i kommunerne. Gennemsnitligt antal Afslagsprocent ansøgninger Gruppe Pensionister år 13 6 Pensionister 80- år 25 4 Førtidspensionister 4 4 Ifølge tabel 18 får hver kommune gennemsnitligt godt 40 ansøgninger om året, men det varierer naturligvis stærkt fra kommune til kommune, hvor nogen kommuner slet ikke får ansøgninger mens andre får flere hundrede. Afslagsprocenten ligger omkring 5, hvilket svarer godt til oplysningerne fra pensionistundersøgelsen om, at afslag er relativt sjældent forekommende. Det er undersøgt, om der er sammenhæng mellem, i hvilken grad kommunerne giver afslag på nødkald og den tryghed, borgerne i de samme kommuner udtrykker. Det viser sig, at der er en svag tendens til større utryghed, i jo større omfang kommunerne giver afslag. I kommuner, hvor der ikke gives afslag er det 89 pct. af pensionisterne, der siger, at de i høj grad er trygge, mens andelen, der i høj grad er trygge er 85 pct. i kommuner, hvor der gives afslag i 10 pct. eller derover af sagerne. 12. Kommunernes oplysninger om typen af nødkald I tabel 19 har man opgjort fordelingen på arten af nødkald. Tabel 19. Gennemsnitlig andel af nødkaldene fordelt på typer. Procent Andel Type Anlæg med trykknap på væg mv. 11 Anlæg til at bære på sig 82 Anden type 8 I alt 101 Det fremgår af tabel 19, at langt de fleste nødkald er af typen til at bære på dig. Dette stemmer godt overens med pensionist-undersøgelsen. Langt de fleste pensionister, 89 pct., kommer i forbindelse med hjemmeplejen, ofte i form af en vagtcentral, hvis de aktiverer nødkaldet. En del (23

27 pct.) kommer i kontakt med brandvæsen/falck og 18 pct. kommer i forbindelse med "andre". Andre er i den forbindelse ofte en privat organisation, som har specialiseret sig i denne tjeneste. Som det fremgår har en række kommuner givet mere end ét svar, hvilket beror på, at kontakten er forskellig afhængig af tidspunkt på døgnet. Der blev spurgt, om pensionisterne opnår en 2-vejs kommunikation ved at aktivere nødkaldet, så de kan berette om, hvad problemet er. Af kommunerne svarer 75 pct., at det sker for alles vedkommende og 20 pct., at det er tilfældet for de flestes vedkommende. I de resterende 5 pct af kommunerne er det for halvdelen eller færres vedkommende, at pensionisterne opnår 2-vejs kommunikation. 13. Kommunernes oplysninger om årsager til ønsker om nødkald. I kommunernes beskrivelse af årsagen til borgernes ønske om nødkald går en række faktorer igen og igen: - Borgernes almindelige utryghed - Angsten for at falde uden at kunne komme op - Angsten for at ligge syg uden at kunne tilkalde hjælp, herunder i forbindelse med erkendt, kronisk sygdom Her ud over nævnes relativt få mere specifikke årsager hos enkelte borgere. Det er således klart, at kommunerne i høj grad har samme opfattelse af problemernes art, som pensionisterne gav udtryk for i interviewundersøgelsen med disse. Kommunerne blev også spurgt om, hvilke kriterier, de lagde vægt på, når de skulle afgøre, om pensionisterne skulle have et nødkald. I den forbindelse blev de samme faktorer som ovenfor stærkt fremhævet, og det blev også ofte nævnt, at borgere, der ikke kunne betjene en telefon var i målgruppen. 14. Kommunernes oplysninger om alternativer til nødkald Når kommunerne, hvad der jo jævnfør afsnit 11 sker sjældent, giver afslag på en ansøgning om nødkald, henviser de i gennemsnitligt 63 pct. til andre og ofte flere forskellige foranstaltninger. Når man henviser til andre foranstaltninger er det i 67 pct. af tilfældene til personlig og praktisk hjælp i hjemmet eller mere af denne hjælp, i 76 pct. af tilfældene til deltagelse i telefonkæder og i 43 pct. af tilfældene til dagcenter. I yderligere 70 pct. af tilfældene henviser man til andre foranstaltninger. Disse andre foranstaltninger er mange forskellige. Der kan fx være tale om at bede ansøgeren

28 selv anskaffe privat nødkald, der kan være tale om andre hjælpemidler, fx rollator, om tjek-besøg af hjemmeplejen, mobiltelefoner til at bære på sig, udlevering af specielt kaldenummer til hjemmeplejen mv. 15. Kommunernes vurdering af ordningen med nødkald Efter kommunernes opfattelse er det i stort omfang - 72 pct. - både pensionisterne selv og de pårørende, der ønsker nødkald. Ellers er det 3 gange så hyppigt pensionisterne selv som de pårørende, der føler et behov. Man spurgte kommunerne, hvordan de vurderer, at ordningen med nødkald fungerer. Det er 41 pct., der svarer, at ordningen fungerer virkelig godt, mens 54 pct. vurderer, at ordningen fungerer godt. Det er således kun 5 pct. der er mere skeptiske over for ordningen. Til sidst spurgte man kommunerne, om installering af nødkald sparer på henholdsvis personlig og praktisk hjælp i hjemmet og på specielle boformer for ældre og handicappede. Svarene fremgår af tabel 20. Tabel 20. Kommunernes vurdering af, hvorvidt nødkald sparer på henholdsvis hjemmehjælp og særlige boformer for ældre og handicappede. Procent. Sparer på Hjemmehjælp Særlige boformer Ja, i høj grad 3 6 Ja, i nogen grad Ja, men kun i mindre grad Slet ikke/stort set ikke Skaber større behov 2 0 Ved ikke 1 2 I alt Tabel 20 viser, at der efter kommunernes opfattelse er besparelser på hjemmepleje og særlige boformer forbundet med at give pensionister nødkald, når de føler behov for det. Sammenholdt med, at pensionisterne føler en stor tryghed ved at have nødkald, synes nødkald således at være en succesfuld investering.