Økonomiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs i kommunen. Forskningsleder Karsten Vrangbæk, AKF - Anvendt KommunalForskning

Transkript

1 Økonomiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs i kommunen Forskningsleder Karsten Vrangbæk, AKF - Anvendt KommunalForskning

2 Baggrund Strukturreformen etablerede nye rammer for kommunerne Flere opgaver og forventning om mere sammenhængende tilbud på sundhedsområdet Kommunal medfinansiering af regionale sundhedsydelser

3 De økonomiske rammer for kommunerne Rammefinansiering medfører, at nye aktiviteter skal gennemføres indenfor den samlede ramme Kommunerne kan prioritere på tværs af aktivitetsområder under hensyntagen til nationale krav og aftaler

4 De økonomiske rammer for kommunerne Kommunal medfinansiering giver et vist incitament til at prioritere forebyggelsesaktiviteter. ->Undgå forebyggelige (gen)indlæggelser Gebyr for færdigbehandlede patienter giver incitament til at sikre beredskab for hjemtagning

5 De økonomiske rammer for kommmunerne Mange sundhedsaktiviteter indebærer koordination på tværs af myndighedsniveauer og på tværs af forvaltningsområder (Patientforløbstanken, pleje og omsorg for kroniske patienter, genoptræning/ rehabilitering, forebyggelse mv.) Mange kommunale forvaltningsgrene får potentielt ekstra opgaver med sundhed fx social-, ældre-, skole-, plan/miljø områderne -> Der er ikke en automatisk incitamentsstruktur til at underbygge samarbejde og sikre hensyn til sundhedsopgaver i andre forvaltninger Snarere tværtimod!

6 Det økonomiske perspektiv på samarbejde i kommunerne Mål- og ramme styring af de enkelte forvaltningsområder forstærker problematikken. -> Med mindre de tværgående indsatser bliver en del af resultatmålene

7 Det økonomiske perspektiv sat på spidsen Organisationer/forvaltningsgrene kæmper om begrænsede ressourcer. Man samarbejder for at sikre eller styrke sin egen position. --> Man samarbejder, hvis det kan betale sig Eksempler (sundhed/ældre/socialforv. mv): a)forebyggelse: hvis det er økonomisk fordelagtigt på kort sigt (undgå uhensigtsmæssige indlæggelser) og på lang sigt (undgå sundheds/sociale udgifter fremover) b)færdigbehandlede patienter: Hvis det er billigere med udslusningspladser eller etablering af beredskab i hjemmet c)genoptræning: Hvis det forebygger genindlæggelser og sociale udgifter d)mental sundhed: Hvis det forebygger genindlæggelser og øgede sociale udgifter mv

8 Hvordan håndteres dette i et økonomistyringsperspektiv? Ideelt set skal der etableres en økonomistyring og et apparat for måling af effekter, som kan skabe gennemsigtighed om indsatser og resultater i forskellige dele af forvaltningen Der skal være en model for fordeling af gevinster på retfærdig vis på tværs af forvaltningsenheder/organisationer (ift indsats og resultater) Men det er omfattende, og økonomistyring kan ikke stå alene

9 Teorier om inter-organisatorisk samarbejde Hvorfor samarbejde? Hvilken type samarbejde? Hvilke faktorer påvirker samarbejde? Optimistisk perspektiv Økonomisk perspektiv Kontekst perspektiv For at opnå en fælles vision om forbedring Komplementære kompetencer øger samlet kapacitet Man samarbejder for at nå fælles mål Mangfoldige samarbejdsflader. Selvbærende udvikling Individuelle faktorer: Tillid, Evne til at samarbejde på tværs af grænser Lederskab Organisationer kæmper om begrænsede ressourcer. Man samarbejder for at sikre eller styrke sin egen position. Man samarbejder, hvis det kan betale sig Løsere netværk, som består så længe det kan betale sig Formelle aftaler/kontrakter Organisatoriske faktorer: Professionalisme, bureaukrati, Jura Tilpasset efter Sullivan, H. and Chris Skelcher (2002): Working Across Boundaries Collaboration in Public Services. Palgrave/Macmillan. Houndsmills and New York Evolutionære ændringer i konteksten for opgavevaretagelse presser/tilskynder til samarbejde Man samarbejder, hvis det er passende ift opgave og omverdensforventninger Varierer: kan udvikles fra løsere til mere faste/dybe samarbejdsformer Individuelle og organisatoriske tilgange til samarbejde medieres af bredere normativ og organisatorisk kontekst

10 Eksempel: Organisatorisk model i Fredericia Kommune

11 Eksempel: Fredericia Kommune Tværgående programstyregruppe Fag- og stabschefer fra kommunens fagafdelinger og stabe, og direktøren for Pleje, sundhed og arbejdsmarked, som er formand for gruppen. Programstyregruppen har til formål at sikre implementeringen af sundhedspolitikken på tværs i organisationen. Tværgående Sundhedssekretariat Fungerer som kommunens videncenter, når det gælder sundhed, og har en lang række arbejdsopgaver af forskellig karakter på tværs af de forskellige fagafdelinger. Virtuel sundhedsafdeling Alle sundhedsindsatser, som foregår i kommunen og nøglemedarbejdere er beskrevet NB: Ingen nye penge til fagforvaltninger. Initiativer indenfor kendt budgetramme. - Men øget fokus på sundhedsaspekter.

12 Økonomi er vigtig, men i samspil med ledelse, organisering og faglige normer Ledelse skal fremme samarbejde i praksis. Stokke, gulerødder og prædikener Organisering, styring, incitamenter, prioritering(mål) og holdninger Faglige normer skaber ofte tilskyndelse til samarbejde på trods af økonomi. Vigtigt at bevare og understøtte dette Der skal skabes opmærksomhed om sundhedsaspekter og muligheder ved forskellige sektorpolitikker

13 Et bredere blik på økonomistyring Det drejer sig om at kunne: Nå flere forskellige mål, der potentielt er modstridende (fx tværgående samarbejde og stram budgetstyring) Prioritere og omprioritere (sætte mål og erkende at indsatser koster) Navigere under omskiftelige forretningsbetingelser og strategiske usikkerheder (mange nye policy tiltag. Udvikling i demografi og sundhedsprofiler) Indenfor en fastlagt økonomisk ramme Forvaltningerne skal agere indenfor disse rammer og har ansvar for at opfylde mål og implementere strategier. Herunder også samarbejdsstrategier.

14 Konklusion De økonomiske rammer virker ikke nødvendigvis befordrende for samarbejde på tværs af forvaltninger Der skal arbejdes med økonomistyring ud fra et bredt perspektiv. Vigtigt at skabe indsigt i omkostninger, resultater og gevinster. Og at fordele disse på en retfærdig måde. Dokumentation skal være understøttende for indsatser og prioriteringer Men bedre økonomistyring gør det ikke alene. Ledelse, organisering og holdningspåvirkning er vigtig. Det faglige engagement og ildsjælene skal understøttes. De gode idéer skal dokumenteres og løftes frem