K i r k e b l a d f o r K e l d b y o g E l m e l u n d e s o g n e

Transkript

1 K i r k e b l a d f o r K e l d b y o g E l m e l u n d e s o g n e 2009/10 December, januar og februar nr. 4 Ritualer i søndagens gudstjeneste Søndagens hovedgudstjeneste højmessen betegnes ofte som kirkens pulsslag. Den er det faste element i kirkelivet. Uafhængigt af den enkelte præst og tidernes skiften, kører højmessen nemlig efter en fast drejebog søndag efter søndag. Hvor præster har en stor grad af frihed i tilrettelæggelsen af andre gudstjenester og kirkelige handlinger, så kræver det en tilladelse fra biskoppen (og meget gode argumenter) at afvige fra højmessens liturgi. Teksterne til højmessen er fastlagt i alterbogen. Der er to tekstrækker, som hver forløber over et år; og til hver søndag er der både et uddrag fra det gamle testamente, et uddrag af en epistel (=brev) fra det nye testamente samt en evangelietekst. Når de to år er gået begynder man forfra. Vi befinder os lige nu i begyndelsen af den anden tekstrække, som startede 1. søndag i advent. Højmessen indledes med, at organisten spiller et kort stykke musik, et præludium, som varierer fra søndag til søndag. Så følger en indgangsbøn, der læses af kirkesangeren, og herefter synger man den 1. salme. Første del af højmessen kaldes også Formessen. Præsten lægger ud med at læse en kollekt, som er betegnelsen for den bøn, der har til formål at samle menigheden om gudstjenesten. Kollekten vil ofte have referencer til de temaer, som indgår i søndagens tekster og dermed i prædikenen. Herefter læses dagens gammeltestamentlige tekst. Det er skik og brug at menigheden står op under samtlige bibelske læsninger. Efter den 2. salme læser præsten dagens epistel, der ofte er et uddrag af et af Paulus breve. Herefter fortsætter menigheden med trosbekendelsen, som vi i vores sogne har valgt at synge, men den kan også siges højt. Efter den 3.salme går præsten på prædikestolen. Præsten læser søndagens evangelietekst op fortsættes

2 prædiker over den. Så følger en kirkebøn, der inkluderer det enkelte menneske, kirken, øvrigheden og monarkiet. Tanken bag er at alle skal føle sig indbefattet af bønnen; både på det personlige plan og i kraft af de institutioner, der skaber sammenhæng i det fælles liv. Efter bønnen følger den apostolske velsignelse, der stammer fra Paulus breve, som alle slutter med ordene: Vor Herre Jesu Kristi nåde være med jer. I forlængelse af den 4. salme kommer nadveren, der ligeledes forløber efter et fastlagt ritual. Efter uddelingen af brød og vin, er der i vores sogne en tradition for at synge 7. vers af Hil dig frelser og forsoner, når vi går fra alteret. Så følger en afsluttende kollekt, og præsten runder af med at lyse den aronitiske velsignelse over menigheden. Denne velsignelse har rødder i det gamle testamente, hvor Aron udtaler velsignelsen over folket. Velsignelsen udtrykker ønsket om, at det enkelte menneske i menigheden må leve et liv der i alle henseender lykkes. At han må bevares fra alt ondt: Ulykke, uheld og sygdom. Og at Herrens troskab og omsorg må følge den enkelte og resultere i fred. Efter den 5. salme læser kirkesangeren udgangsbønnen. Højmessen rundes af med et kort stykke musik, et postludium, som vi kan blive siddende og lytte til eller nyde i baggrunden, mens vi går ud af kirken. Når jeg skriver om højmessens liturgi, er det bl.a. fordi at jeg har tænkt mig at eksperimentere med en mindre ændring. Kirkebønnen som jeg hidtil har læst efter prædikenen, vil jeg flytte til efter 4. salme. Hvor den tidligere er blevet læst fra prædikestolen, vil jeg fra og med december læse den fra alteret lige forud for nadverritualet. Årsagen er, at jeg synes kirkebønnen er for bastant til at følge direkte efter prædikenen. Når menigheden har lyttet til evangelieteksten efterfulgt af prædikenen, mener jeg der bør være rum til at reflekterer over det hørte. Da salmen som følger efter, netop er valgt med den hensigt at følge op på prædikenen, kommer kirkebønnen til at virke som en afbrydelse. Jeg synes derfor det giver bedre mening at have kirkebønnen som et selvstændigt indslag efter 4. salme. For at lave et tydeligt skel mellem kirkebøn og nadverritual, vil vi efter bønnen synge et kort vers af en salme, der har sin oprindelse i klostervæsenet. Meddelelserne, som jeg plejer at læse fra prædikestolen, vil blive læst af kirkesangeren i forbindelse med udgangsbønnen. Da disse mindre ændringer tilmed er tilladt indenfor højmessens liturgi, synes jeg der er mange gode grunde til at gøre forsøget. Jeg ser frem til at prøve ideen af i praksis og høre hvad I synes om det. Her til slut vil jeg gøre opmærksom på, at jeg har lagt en liste ud i våbenhuset i begge kirker, hvor på I kan skrive titlen på salmer, som I kunne tænke jer at synge i fremtiden. Og for en god ordens skyld skal det nævnes, at vi om søndagen holder højmesse i vores to kirker på skift men altid kl Bedste hilsner,

3 DECEMBER ARRANGEMENTER De Ni Læsninger Tirsdag d. 8. december kl i Elmelunde Kirke De Ni Læsninger peger frem og åbner døren til julen. Teksterne spænder fra syndefald til forløsning, og det overordnede tema i teksterne er Guds frelsesplan. De ni tekststykker vil blive læst op af folk fra vores to sogne og Østmøn koret deltager med bredt udvalg af sange. Vi slutter af med gløgg og brunkager. Vi synger julen ind I Keldby kirke d. 15. december kl Vi synger de klassiske julesalmer akkompagneret af kirkesanger Maria Meile og organist Rita Moosmann. Sognepræst læser juleevangeliet. Og med til at synge julen ind hører også gløgg og æbleskiver. JANUAR Salmesangsaften Søndag d. 31. januar kl. 19 i Elmelunde kirke I løbet af denne salmesangsaften skal vi sammen prøve at finde ud af, hvad der skal til, for at man kan kalde en salme for god. Er det teksten? Melodien? Er den knyttet til en bestemt højtid eller begivenhed? I må gerne gå derhjemme og tænke over, hvilken salme, der er jeres yndlingssalme og hvorfor. Kirkesanger Maria Meile og sognepræst vil fortælle lidt om salmernes og deres digteres historie. Og vi skal synge sammen - både nye og gamle salmer under akkompagnement af organist Rita Moosmann. Aftenen indledes med en kort gudstjeneste og i løbet af aftenen vil der blive serveret lidt ost og rødvin. FEBRUAR Fastelavn Fastelavnsgudstjeneste med efterfølgende tøndeslagning Søndag d. 14. februar kl. 13 i Elmelunde kirke. Vi lægger ud med en børnegudstjeneste i Elmelunde kirke og bagefter slår vi katten af tønden i Hjertebjergskolens gymnastiksal. Der vil være underholdning for børnene og præmier til kattekongen og den bedst udklædte. Entreen inkluderer fastelavnsbolle og drikkelse. Der vil være mulighed for at købe kaffe, sodavand og pølser. Arrangementet udføres i samarbejde med Østmøn S.G. og I.F. og Borre-Magleby sogne.

4 Kirkelig festuge 2009 Temaet for årets kirkelig festuge var tro og viden. Børnene fra Hjertebjergskolen startede hver morgen med en gudstjeneste i Elmelunde kirke. Her blev de introduceret til kirken som et anderledes rum med egne ritualer og traditioner. Vi talte om, hvorfor tro ikke lader sig bevise og om kærlighed og fællesskab. Hver dag sang vi to salmer, som børnene på forhånd havde øvet på skolen. Bagefter gik børnene tilbage til skolen, hvor de arbejdede i grupper på tværs af klasserne. Om fredagen var jeg på besøg, da børnene fremlagde deres projekter for hinanden. Nogle havde arbejdet med viden som fakta, der blev fremlagt i videnskabelig form. Andre havde kombineret tro og viden i farverige billeder og flotte kollager. Jeg er meget imponeret både over de flotte resultater og over det engagement børnene har vist igennem hele forløbet. Mange af børnene havde taget i mod udfordringen om at tegne Gud, sådan som de forestiller sig at han ser ud. Låget løftes for, hvad der ugen igennem har gemt sig i kassen.

5 Efter den sidste gudstjeneste sendte vi en due af sted som symbol på, at kærlighedens ånd lever i verden. Børnene havde hver i sær skrevet deres navn på et hjerte, som de hængte på et træ. Navnet viser, at de hver især er noget særligt. Træet er billede på det fællesskab, som alle Hjertebjergskolens børn er en del af. Citat fra talen i kirken: Nok har træet mange grene, men det henter sin kraft fra den samme rod. Træet er et billede på, at alle børnene på Hjertebjergskolen er lige vigtige. Er der nogen, som går rundt og er kede af det, så visner nogle af grenene, og til sidst dør træet. Så derfor vil vi pynte træet med jeres hjerter og jeres navne; for at fortælle hele byen at Hjertebjergskolens børn de holder sammen og hjælper hinanden.

6 Sognetur Søndag, den 4. oktober, havde menighedsrådet arrangeret sognetur til Nordsjælland. Vejret bød på blæst og regn vekslende med solskin. Det blev en rigtig efterårstur med de begyndende gyldne farver i skovbrynene. Første stop var Kokkedal kirke, hvor Kirsten Weile bød velkommen til højmessen. Efter gudstjenesten deltog vi i kirkekaffen, og bagefter samledes vi i kirkerummet, hvor Kirsten fortalte om den nye kirke, som blev indviet i Vi hørte om de forskellige symboler i udsmykningen og fik noget at vide om aktiviteter i kirke og sognegård. Turen gik videre til Frilandsmuseet. Her var der frokost med god mad og livlig snak ved bordene. Så var der mulighed for på egen hånd at se på nogle af de mange gårde, huse og andre bygninger. Der var naturligvis stor interesse for Tømrer- og snedkerværkstedet fra Borre. Sidst på eftermiddagen kørte bussen igen til Møn. Tak til menighedsrådet for det gode arrangement. Ingrid Larsen. Ved gudstjenesten Allehelgens dag kunne vi nyde dejlig musik og sang udført af Julie Meile sammen med organist Rita Mossmann og kirkesanger Maria Meile. Julie Meile spiller til daglig violin i DR Symfoni Orkester, men juleaften er hun tilbage i Keldby og Elmelunde kirker og vil her spille sammen med organisten, der denne aften hedder Preben Meile (far) og vor egen kirkesanger Maria Meile (søster) synger som sædvanlig for på julesalmerne.

7 NAVNE I KIRKERNE Døbte i Keldby: 6. september: Silas Skov Andersen, Udby Døbte i Elmelunde: 29. august: Malou Skov Nielsen, Stege 14. september: Bob Aastrøm Dahl, Landsled 14. september: Sarah Laura Oddermose, Stege TILLYKKE TIL ALLE -- Viede i Elmelunde Kirke: 29. august: Louise Skov Larsen og Klaus Didrik Nielsen, Stege 19. september: Birthe Helene Karlsson og Per Sørensen, Stege 21. november: Linette Kærholm Hansen og Lau Betak Olsen, Vængesgården. TILLYKKE! Begravede eller bisatte fra Elmelunde: 3. november: Calle Lundsgaard, Klintholm havn 6. november: Erland Emil Mortensen, Elmelunde ÆRET VÆRE DERES MINDE Mother Teresa mangler hænder. Har du lyst til at hækle/sy lapper sammen til tæpper, eller strikke tøj (børnetøj, sjaler, tæpper mm) til Mother Teresa-arbejdet. Henv. til Tove Knudsen tlf eller Ingelise Hansen tlf De har oplysninger om hvilket garn, der skal strikkes af, opskrifter til børnetøj, størrelse på tæpper mm

8 GUDSTJENESTER Keldby Elmelunde 6. december ingen 2. s. i advent 8. december ingen De ni læsninger 13. december ingen s. i advent Kathrine Asklund Brorsen 20. december ingen 16. s.e. trinitatis 24. december Juleaften 25. december ingen juledag 26. december ingen ingen 2. juledag Der henvises til Stege kirke, hvor der er gudstjeneste kl december ingen Julesøndag 31. december ingen Nytårsaften 3. januar 9.00 ingen Hellig tre Konger Martha Joensen 10. januar s.e. H.e.K. 17. januar ingen 2. s.e. H.e.K. kort gudstjeneste m/efterfølgende kirkekaffe 24. januar ingen s.e. H.e.K. 31. januar Septuagesima Samlesangsaften 7. februar 9.00 ingen Seksagesima Martha Joensen 14. februar ingen Fastelavn 21. februar ingen 1. s i Fasten 28. februar ingen s. i Fasten Vi synger julen ind i Keldby kirke tirsdag den 15. december kl Vi synger de klassiske julesalmer akkompagneret af kirkesanger Maria Meile og organist Rita Moosmann. Sognepræst Jeanette Sauerberg læser juleevangeliet. Og med til at synge julen ind hører også gløgg og æbleskiver. HUSK også: at Mother Teresa er tilbage i præstegården med møder den 2. tirsdag i måneden nemlig den: 8. december m/julelotteri, 12. januar og 9. februar - alle dage kl Kirkebil: til alle gudstjenester og arrangementer kan bestilles på telefon (helst dagen før)