MASTERAFHANDLING - KLAGEBERETTIGELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MASTERAFHANDLING - KLAGEBERETTIGELSE"

Transkript

1

2 MASTERAFHANDLING - KLAGEBERETTIGELSE Indholdsfortegnelse Kapitel Abstract Indledning og motivation Metode Problemformulering Kapitel Analyse af lovgrundlaget skatteforvaltningslovens 35 a Indledning og forudsætninger Skatteforvaltningslovens regler om klageberettigelse Det skatteretlige og forvaltningsretlige partsbegreb Det skatteretlige partsbegreb Det forvaltningsretlige partsbegreb Opsummering lovgrundlaget og forvaltningsretlig kontekst Kapitel Direkte interesse hvem er klageberettigede Ægtefæller Parter i en overdragelsesaftale Gavemodtager/giver Konklusion, direkte interesse Kapitel Indirekte interesse del Ansættelsesforhold Lønmodtagere Arbejdsgivere Adressatens erstatningskrav Indledning Særligt om omkostningsgodtgørelse og den berettigede personkreds Konklusion vedrørende erstatningskrav Transport af skattesager og skattekrav Tilfælde, hvor både skattesag og skattekrav er overdraget Tilfælde, hvor der alene er transport i skattekravet Konklusion transport Sambeskattede selskaber Kapitel Indirekte interesse del 2, opløste selskaber... 43

3 2 / Kan SKAT træffe afgørelse over for et opløst selskab? Særligt om reassumering af boet Har det opløste selskab (skatte)retsevne? Lovregulerede hæftelsestilfælde selskabsskattelovens 33 og selskabslovens Selskabslovens betalingserklæring Selskabsskattelovens Tilfælde udenfor lovbestemt hæftelse Afgørelse truffet over for både selskab og aktionær/direktør/moderselskab Alene afgørelse truffet over for det opløste selskab Kapitel Særlige tilfælde Selskaber under opløsning Omstrukturering Likvidation Tvangsopløsning Andre særlige tilfælde Død Kommanditister Rekonstruktion Konkurs Konklusion Konklusion ikke klageberettigelse Lønmodtagere og arbejdsgivere Erstatningskrav fra adressaten Sambeskatningstilfælde Sammenfatning, ikke klageberettigelse Konklusion klageberettigelse Transport i skattekrav / skattesag Selskab opløst ved betalingserklæring Krav rettet mod personkreds jf. selskabsskattelovens Ej lovbestemt hæftelse, afgørelse alene for selskab Sammenfatning klageberettigelse Litteraturliste Love, bekendtgørelser mv Betænkninger Domme og afgørelser m.v UfR SKM TfS FOB Ej offentliggjorte samt fra afgørelsesdatabasen Vedledninger og retningslinjer Bøger Artikler... 87

4 3 / 88 Kapitel Abstract This thesis examines which subjects are enabled to lodge complaints concerning decisions made by the Danish Tax Authorities (SKAT). One of the basis provisions of a working democracy are an effective legal and administrative system, that allows citizens to lodge complaints against the decisions of the authorities. When deciding which subjects, that are able to lodge complaints, the problem however arises, how to properly limit the number of eligible complainers. This involves a careful weighing of interests, where on the one hand the addressee has a potential strong interest in controlling who and what happens to the decision. On the other hand, decisions from the courts and administrative tribunals have shown, that in a number of different situations, other interests in a decision can be of such a nature, that a third party should be allowed access to lodge a complaint. The thesis examines these situations, and sums up what characteristics are common for the decisions that grant eligibility, and these that do not. It can be concluded that the addressees interest weighs very heavily on the scale, and only when this interest is eliminated, because the addressee has ceased to exist, or the tax-claim has been transported to another party, will a third party be able to lodge a complaint. Also it is concluded that case law in some areas are misleading and confusion, which leads to a lack of legal certainty.

5 4 / Indledning og motivation Forvaltningsretten udgør den juridiske disciplin, der normerer forholdet mellem borgerne og de offentlige myndigheder. Skatteretten er en del af forvaltningsretten, idet skatteretten normerer forholdet mellem skattemyndighederne og borgerne/skatteyderne. Et særkende ved skatteretten er, at den har direkte betydning for samtlige skatteydere i Danmark, der hvert eneste år modtager en afgørelse fra skattemyndighederne i form af en årsopgørelse. Herudover er skatteretten kendetegnet ved at bestå af en særdeles detaljeret og omfangsrig retlig regulering bestående i mange tusinde siders love, bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger, praksis m.v. Inden for forvaltningsretten udgør partsbegrebet et fundamentalt princip, som afgrænser rettigheder og pligter i relation til den forvaltningsretlige retsanvendelse. I praksis er det bl.a. adgangen til at påklage forvaltningens afgørelser spørgsmålet om klageberettigelse der har stor betydning for de enkelte borgere 1. Problemstillingen kan illustreres med et banalt eksempel. Hvis naboen får tilladelse til, at rejse et stakit på 5 meter, og dermed skygger for aftensolen på terrassen, vil de fleste borgere gerne have mulighed for at gøre indsigelse heroverfor, eksempelvis ved at påklage naboens tilladelse. Spørgsmålet omkring hvilke personer, der skal anses for at være klageberettigelse er på samme måde centralt inden for skatteretten, idet reglerne afgrænser, hvilke subjekter der kan påklage SKATs afgørelser. 1 Herudover giver partsstatus ligeledes en række andre rettigheder, jf. nærmere herom i forvaltningslovens 9-21.

6 5 / 88 På den ene side er det meget væsentligt for retssikkerheden og for tilliden til skattemyndighederne, at SKATs afgørelser kan efterprøves 2. Dette er yderligere bestyrket af det faktum, at der på skatteområdet er etableret uafhængige nævn til efterprøvelse af afgørelserne 3. På den anden side er det væsentligt med en afgrænsning af, hvilke subjekter der er klageberettigede, idet der ellers er en betydelig risiko for, at systemet drukner i klagesager, ligesom afgørelsens adressat kan have en meget tungtvejende interesse i, at klageadgangen begrænses 4. Trods klageberettigelsens centrale placering og vidererækkende betydning er der tale om en regulering, der i vidt omfang er baseret på praksis, idet lovgrundlaget i meget begrænset omfang i hverken ordlyd eller forarbejder afgrænser anvendelsesområdet. Henset til den enorme praktiske relevans og antallet af afgørelser på skatteområdet er det bemærkelsesværdigt, at der ikke er foretaget en skarpere lovgivningsmæssig 5 afgrænsning 6. Spørgsmålet omkring klageberettigelse giver på skatteområdet anledning til en række særlige problemstillinger, der bl.a. affødes af det forhold, at skatteretten som forvaltningsretsdisciplin fortrinsvis er funderet på civilretten og derfor favner særdeles bredt til alle områder af samfundet. Herudover er skatteretten, som ovenfor nævnt, kendetegnet ved at være et særdeles detailreguleret område, hvilket bl.a. kan ses ved det forhold, at der findes et utal af skattelove, bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger m.v. på skatteområdet. 2 Dette gælder så meget desto mere, fordi der er tale om et samfundsmæssigt væsentligt område, og fordi skatteretten berører alle borgere direkte. 3 Pr. 1. januar 2014 Skatteankestyrelsen, der fungerer som sekretariat for Landsskatteretten og skatteankenævnene. Der kan herefter ske klagebehandling af tre forskellige instanser, skatteankestyrelsen (styrelsessager), skatteankenævnet og Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens kapitel 13 a. 4 Tidligere var der i statsskattelovens 25, stk. 1, adgang til, at enhver kunne påklage en for lavt ansat skatteansættelse. Det udgangspunkt er efterfølgende forladt, jf. bl.a. skattestyrelseslovens regler. 5 Ikke mindst henset til, at der med indførelsen af skatteforvaltningsloven blev indført et nyt kriterium for klageberettigelse. 6 Dette er dog ikke unormalt i dansk skatteret, jf. eksempelvis praksis vedrørende ejendomsavancebeskatningslovens 8, hvor praksis har lagt sig fast på en væsentlig anden retsstilling end lovens ordlyd eller forarbejder umiddelbart lægger op til.

7 6 / 88 Dertil kommer, at skatteretten og fortolkningen heraf fører til en lang række tvister mellem SKAT og skatteyderne, der igen fører til en lang række skattesager. Disse sager har i stort omfang vidererækkende følger for øvrige skatteydere, hvilket særligt er tilfældet på dette område, hvor loven og dens forarbejder ikke klart afgrænser bestemmelsens anvendelsesområde. Disse forhold er bl.a. årsagen til, at det er interessant at se nærmere på, hvordan den klageberettigede personkreds afgrænses skatteretligt Metode Afhandlingen er baseret på den traditionelle retsdogmatiske 7 metode 8 til at udlede gældende 9 ret. Analysen tager sit udgangspunkt i skatteforvaltningslovens 35 og bestemmelsens ordlyd og formål. Bestemmelsen og dens forarbejder giver alene en begrænset vejledning til den nærmere afgrænsning af anvendelsesområdet. Det er derfor særligt relevant at inddrage praksis i analysen. Praksis udgør alene i begrænset omfang domme, idet en stor del af de relevante afgørelser vedrørende klageberettigelse er truffet af Landsskatteretten. Da spørgsmålet om klageberettigelse har en forankring i den almindelige forvaltningsret, jf. nærmere afsnit 2.1, vil også domme og afgørelser fra andre retsområder end skatteretten være relevante, i det omfang disse afgørelser afgrænser de almindelige forvaltningsretlige principper for klageberettigelse og partsbegrebet. 7 Jf. Jens Ewald m.fl., Retsfilosofi, retsvidenskab & retskildelære, 2004, side Den retsdogmatiske metode har til formål at fremstille, beskrive og systematisere gældende ret. 9 Jf. Aage Michelsen i SR.SKAT , Jens Garde m.fl. i Forvaltningsret Almindelig Emner side 152 ff. samt Jan Pedersen m.fl. Skatteretten 1, side 107 ff.

8 7 / 88 Af samme årsag vil udtalelser fra Folketingets Ombudsmand ligeledes blive inddraget. Uanset Ombudsmandens udtalelser ikke har egentlig bindende virkning 10, antages de at have stor betydning for (skatte)forvaltningens praksis, hvorfor de udgør et relevant fortolkningsbidrag. Klageberettigelse er alene sporadisk omtalt i litteraturen og i lærebøger ses der ikke at have været særlig fokus på denne problemstilling. Mængden af relevant juridisk litteratur er derfor begrænset. Analysen vil inddrage betragtninger af retspolitisk karakter, herunder i hvilket omfang afgrænsningen af de klageberettigede kan kritiseres ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning Problemformulering Det overordnede formål med afhandlingen er at udlede, hvem der kan klage over en afgørelse truffet af SKAT, jf. skatteforvaltningslovens 35 a. Bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med det forvaltningsretlige partsbegreb. Afgørende er herefter en konkret vurdering af, hvorvidt den pågældende har en tilstrækkelig interesse i at udøve partsbeføjelser, herunder klageadgang i forhold til en afgørelse truffet over for tredjemand. Analysen er opdelt i 5 hoveddele. I afhandlingens kapitel 2 vil lovgrundlaget samt forarbejderne blive analyseret med henblik på, at udlede relevante fortolkningsbidrag. Da det skatteretlige partsbegreb er identisk med det forvaltningsretlige vil der ligeledes i dette kapitel blive udledt, i hvilket omfang den almindelige forvaltningsret påvirker den skatteretlige vurdering. Den følgende analyse vil følge lovens ordlyd. 10 Jf. ombudsmandslovens kapitel 7.

9 8 / 88 Først analyseres tilfælde, hvor der er direkte interesse, jf. kapitel 3.. Herefter omhandler kapitel 4 og 5 tilfælde med indirekte interesse. Opløste selskaber er særskilt udskilt af praktiske hensyn, men udgør en delmængde af indirekte interesse. Endelig udledes retsstillingen i en række særlige tilfælde, jf. kapitel 6. Det er tesen, at der på en række særlige områder enten ikke er taget stilling til klageberettigelse, eller også er praksis uklar. Disse tilfælde behandles i analysen, jf. kapitel 4 og 5. Disse tilfælde har det til fælles, at de alle indebærer en vanskelig afgrænsning mellem hensynet til afgørelsens adressat og hensynet til den tredjemand, der påberåber sig den afledte/indirekte interesse i sagen. Praksis bærer præg af at være fragmenteret, hvilke til dels må tilskrives det forhold, at skatteretten som disciplin omfatter hele samfundet og dermed også hele civilretten. Det betyder samtidig, at problemstillingerne inden for skatteretten typisk opstår inden for en meget forskelligartet civilretlig kontekst. Det bemærkes i den forbindelse, at afhandlingen ikke prætenderer at udgøre en fuldstændig gennemgang af bestemmelsens anvendelsesområde, idet bestemmelsens løse og uklare ordlyd forudsætter en udfyldelse af anvendelsesområdet igennem praksis. Med andre ord kan det forventes, at der i fremtiden vil opstå (nye) vanskeligheder i forhold til bestemmelsens afgræsning, uden at disse nødvendigvis kan identificeres på forhånd. Med dette forbehold vil afhandlingens konklusion i kapitel 7 forsøge at sammenfatte retsstillingen vedrørende klageberettigelse og udlede en samlet konklusion vedrørende henholdsvis de tilfælde, hvor klageberettigelse nægtes, og de tilfælde hvor klageberettigelse anerkendes.

10 9 / Kapitel Analyse af lovgrundlaget skatteforvaltningslovens 35 a Afsnittet omhandler hvilke relevante fortolkningsbidrag, der kan udledes fra lovens ordlyd, formål og forarbejder. Herudover indeholder afsnittet en analyse af lovens forvaltningsretlige kontekst, og, hvilken betydning denne har for bestemmelsens anvendelsesområde Indledning og forudsætninger Inden loven analyseres, er det væsentligt at analysere lovens skatteretlige placering og kontekst, herunder hvilke subjekter der kan udøve beføjelser i forhold til SKATs afgørelse. En forudsætning herfor er, at der er tale om et subjekt med (skatte)retsevne. Begrebet retsevne er et alment juridisk begreb, der indebærer, at et givent subjekt har evne til at opnå rettigheder og pålægges pligter af retlig karakter. Skatteretsevne omfatter det forhold, at et givent subjekt kan opnå rettigheder og pålægges pligter i relation til skatteretten. En del af skatteretsevnen udgør muligheden for at udøve partsbeføjelser. Disse afgrænses af det skatteretlige partsbegreb. Det skatteretlige partsbegreb er identisk med det forvaltningsretlige partsbegreb 11, hvorfor det er relevant for afhandlingens formål at inddrage retskilder fra den almindelige forvaltningsret. Det forvaltningsretlige partsbegreb 12 afgrænser, hvilke subjekter der i forhold til en given sag kan påberåbe sig særlige rettigheder såsom partshøring og klageberettigelse over for en afgørelse truffet af forvaltningen, jf. nærmere herom nedenfor i afsnit Jf. SKATs Juridiske Vejledning, afsnit A.A

11 10 / 88 Det bemærkes, at der overordnet må skelnes mellem det processuelle partsbegreb, jf. retsplejelovens 255 og det skatteretlige partsbegreb. Nærværende afhandling behandler alene klageberettigelse som en delmængde af det skatteretlige partsbegreb. Uanset der ikke kan antages at være fuldstændig sammenlignelighed 13 mellem det skatteretlige (forvaltningsretlige) partsbegreb og det processuelle 1415 partsbegreb 16, skelnes der ikke mellem de to i afhandlingen 17. Det antages således, at domstolene foretager den samme vurdering, uanset om der tages stilling til klageberettigelse, jf. skatteforvaltningslovens regler, eller søgsmålsberettigelse, jf. retsplejelovens regler. Dette forhold må i øvrigt anses for at medføre en begrænset usikkerhed, idet den relevante praksis som ovenfor nævnt primært udgør kendelser fra Landsskatteretten. I den forbindelse er det ligeledes væsentligt at være opmærksom på, at skatteforvaltningslovens 48 regulerer adgangen til domstolsprøvelse af skatteafgørelser. Heraf fremgår, at en afgørelse alene kan indbringes, såfremt den øverste administrative klageinstans har taget stilling til denne. Dog kan nye spørgsmål undtagelsesvis inddrages Skatteforvaltningslovens regler om klageberettigelse Adgangen til at påklage SKATs afgørelser er et eksempel på administrativ rekurs; altså borgerens adgang til at påklage forvaltningens afgørelser til statslige klagenævn. 12 Jan Pedersen har i artiklen offentliggjort i TfS gjort sig til fortaler for, at der på skatteområdet gælder et opdelt partsbegreb, således at en person, der må anses at være berettiget til partsaktindsigt, ikke nødvendigvis ligeledes er klageberettiget. Se modsat Jan Pedersens opfattelse, FOB Se hertil Forvaltningsret, Almindelige Emner side 361 ff., hvoraf det bl.a. fremgår, at afgrænsningen af søgsmålsberettigede ofte vil være sammenfaldende med kredsen af klageberettigede, jf. også U /2. 14 Eksempelvis anses en række selskabsformer for at være skatteretligt transparente (I/S, K/S m.v.), uanset selskabet har selvstændig processuel partsevne. 15 Se også U V, hvor sagen blev afvist, da den ene parts konkursbo blev opløst, inden der blev afsagt dom. 16 Også kaldet partshabilitet, jf. nærmere herom Lasse Højlund Christensen m.fl. i Den Civile Retspleje side 42 ff. samt Gomard og Kistrup, Civilprocessen. Herudover kræves der retlig interesse. 17 Der er bl.a. i retsplejeloven en række særlige bestemmelser vedrørende intervention, adhæsion m.v., jf. nærmere retsplejelovens regler herom. Disse regler har ikke selvstændig betydning for afhandlingens tema og vil derfor ikke blive behandlet nærmere. 18 I modsætning hertil kan Skatteministeriet frit fremkomme med nye påstande og anbringender under domstolssagen, jf. SFL 49 og SKM retssagsvejledningen. Se også kritisk hertil, Jan Pedersen i TfS

12 11 / 88 Inden skatteforvaltningslovens 35 a analyseres er det relevant at fremdrage det overordnede formål med administrativ rekurs. De forvaltningsretlige regler, der vedrører administrativ rekurs har overordnet et retssikkerhedsmæssigt sigte, jf. hertil Forvaltningsret, Almindelige Emner, side 299 ff. Formålet er således, at sikre, at skatteyder får mulighed for at få sagen prøvet i mindst to instanser. Herudover sikrer klagebehandlingen ensartethed i sagsbehandlingen hos førsteinstansen, der både er hensigtsmæssigt ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt, jf. den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning og hensigtsmæssigt ud fra et administrativt synspunkt, idet det er ressourcebesparende. I tråd hermed er formålet ligeledes, at der hurtigst muligt opnås et materielt korrekt resultat, således at sagsbehandlingstid m.v. begrænses. Dertil kommer, at klageorganerne på skatteområdet har en meget stor sagkundskab, hvilket bl.a. fremgår af det forhold, at alene en meget lille del af de skattesager, der indbringes for domstolene resulterer i en ændret afgørelse 19. Endelig bør der henses til, at skatteyder ved den administrative klagebehandling får en fuld materiel prøvelse af SKATs afgørelse, hvilket ikke gør sig gældende ved domstolene, der ikke i fuldt omfang prøver skatteskønnet, men alene dets grænser. Det er herefter relevant, at analysere skatteforvaltningslovens regler vedrørende den klageberettigede personkreds. o 19 Jf. Lida Huldgaards artikel af den 6. februar 2014, offentliggjort på Danskeadvokater.dk samt Børge Dahls svar samme sted.

13 12 / 88 Skatteforvaltningsloven regulerer den formelle skatteret, herunder de sagsbehandlingsregler m.v. SKAT er underlagt i forbindelse med udøvelsen af (skatte)forvaltningen 20. Bestemmelserne supplerer og udvider i et vist omfang de sædvanlige forvaltningsretlige regler og principper. Spørgsmålet om klageadgang er reguleret af skatteforvaltningslovens 35 a 21. Af bestemmelsens stk. 1 og 2 fremgår følgende 2223 : Klage over afgørelser truffet af told- og skatteforvaltningen eller Skatterådet og over afgørelser, som er truffet af andre myndigheder, og som efter anden lovgivning er henlagt til afgørelse i Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen efter regler udstedt i medfør af 35 b, stk. 3, skal indgives til skatteankeforvaltningen, medmindre skatteministeren har bestemt andet efter 14, stk. 2. Stk.2. En klage kan indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over. Klage omfattet af 6, stk. 1, kan indgives af ejeren af den faste ejendom og af andre, der har en væsentlig, direkte, retlig interesse i vurderingens resultat. (min understregning) Det bemærkes, at bestemmelsen alene regulerer klageadgangen overfor egentlige afgørelser. Herudover står forvaltningens faktiske forvaltningsvirksomhed. Da denne afgrænsning ligger uden for afhandlingens emneområde, skal det blot konstateres, at klageberettigelse 24 er rele- 20 Jf. Jan Pedersen m.fl. i Skatteretten 4, side 16 ff. 21 Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens 35 a, stk. 2, 2. pkt., vedrørende ejendomsvurdering, der svarer til den tidligere bestemmelse i skatteforvaltningslovens 38, vil ikke blive omtalt nærmere. Det skal blot nævnes, at bestemmelsen i praksis giver mulighed for, at en lejer i en erhvervsejendom, som eneste lejer, og den, der afholder alle skatter og afgifter på ejendommen, efter praksis anses for at have en væsentlig, direkte og retlig interesse i ejendommens vurdering, jf. TfS 2006,797 LSR. Ved flere lejemål gælder der ikke en tilsvarende klageadgang. 22 Foruden adgangen til at klage over afgørelser kan der ligeledes klages over adfærd m.v., jf. nærmere herom TfS Afhandlingen behandler ikke reglerne vedrørende klagebehandling. 24 Også adgangen til at klage over SKATs medarbejdere er reguleret andetsteds, jf. TfS 2013,241

14 13 / 88 vant i forhold til egentlige afgørelser 25, der kan defineres som en retsakt, der fastslår hvad der er gældende ret 26. Skatteforvaltningslovens 35 a er en forholdsvis ny bestemmelse, og dens nuværende formulering er et resultat af ændringen af klagestrukturen på skatteområdet, der blev vedtaget i Frem til 1. januar 2014 var det muligt at opnå en to-instans prøvelse af en given skattesag. Med ændringen af klagestrukturen sker der alene prøvelse i én instans, førend sagen efterfølgende kan indbringes for domstolene af skatteyder eller Skatteministeriet, jf. skatteforvaltningslovens kapitel 17. Landsskatteretten og skatteankenævnene eksisterer stadig i den nye struktur, men medarbejderne er blevet placeret i et sekretariat i skatteankestyrelsen. Sekretariatet servicerer retsmedlemmerne og ankenævnsmedlemmerne i forbindelse med sagernes forberedelse 28. Af skatteforvaltningslovens 35 a, stk. 2, fremgår direkte, at kriteriet for at påklage en afgørelse er afgrænset til den, der har væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over. Hvordan disse kriterier konkret skal forstås, fremgår ikke nærmere af lovens ordlyd, hvorfor det er relevant at undersøge forarbejderne. Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 649 af den 12. juni Af forarbejderne 29 til bestemmelsen fremgår følgende: 25 Se om afgrænsningen også Vogter, Den Kommenterede Forvaltningslov, side 115 ff. 26 Landsskatteretten har i TfS LSR og TfS LSR taget stilling til, i hvilket omfang en skatteyder var klageberettiget over for et påbud SKAT havde meddelt en bank vedrørende udlevering af oplysninger vedrørende den pågældende skatteyder. Landsskatteretten fandt, at den pågældende var klageberettiget, men at der ikke var tale om en afgørelse, hvorfor klagen blev afvist. 27 Lov nr. 649 af den 12. juni Den nye klagestruktur er bl.a. omtalt af Henrik Klitz i TfS , Mette Bøgh Larsen og John Bygholm i SR og Torben Bagge i TfS L 212 af den 24. april 2013

15 14 / 88 Afgrænsningen af de klageberettige er identisk med det skatteretlige partsbegreb. Det vil sige, at de, der er parter i sagen, vil kunne klage. Den foreslåede afgrænsning af de klageberettigede svarer til de gældende regler om, hvem der er klageberettigede i skatteforvaltningslovens 36, stk. 1, om klage til skatteankenævnene, 38, stk. 1, om klage til vurderingsankenævnene, 39 a, stk. 1, om klage til motorankenævnene og 40, stk. 1, om klage til Landsskatteretten. Der er således ikke tilsigtet nogen ændring i kredsen af de klageberettigede. Som nævnt i forarbejderne fandtes bestemmelserne, der regulerede klageadgangen, tidligere i skatteforvaltningslovens 36, 38, 39a og 40. Bestemmelserne indeholdt alle de samme betingelser, som nu fremgår af lovens 35 a. Af bemærkningerne til den tidligere 36 i skatteforvaltningsloven, der regulerede klageadgangen til skatteankenævnet 30, fremgår bl.a. følgende 31 : Bestemmelsen er en delvis videreførelse af skattestyrelseslovens 21 og 21 A. Efter stk. 1 kan klage indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over. Det kan eksempelvis være en ægtefælle, en part i en overdragelsesaftale eller en gavemodtager. Klage kan ikke indgives af en, der indirekte bliver påvirket af afgørelsen, f.eks. i forbindelse med et skifte, medmindre der er særlig hjemmel herfor. Som det fremgår, fandtes bestemmelserne der regulerede spørgsmålet om klageberettigelse tidligere i skattestyrelsesloven frem til 1. november 2005, hvor skatteforvaltningsloven trådte i kraft i forbindelse med indførelsen af en enhedsforvaltning på skatteområdet. 30 Afgrænsningen var den samme vedrørende klageadgangen til Landsskatteretten og motorankenævn m.v., jf. uddraget af forarbejderne. 31 Jf. L 110 af den 24. februar 2005.

16 15 / 88 I henhold til de daværende regler i skattestyrelsesloven var det alene afgørelsens adressat, der var klageberettiget Med indførelsen af skatteforvaltningslovens regler om klageberettigelse blev klageadgangen på skatteområdet bragt i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige 34 principper 35. Det bemærkes, at offentliggjort praksis i relation til de tidligere bestemmelser i skatteforvaltningsloven derfor også er relevant ved afgrænsningen af skatteforvaltningslovens 35 a. Omvendt er praksis vedrørende skattestyrelseslovens regler om klageberettigelse som udgangspunkt ikke relevante, da kredsen af klageberettigede var anderledes snæver. Udvidelsen af kredsen af klageberettigede fra skattestyrelseslovens meget snævre klageadgang til de sædvanlige forvaltningsretlige kriterier illustrerer, at lovgivers formål var at udvide adgangen af klageberettigede med indførelsen af skatteforvaltningsloven. Da lovens kriterium i den nyaffattede 35 a skal forstås på samme måde, kan det konstateres, at lovgivers oprindelige intention stadig bør inddrages ved fortolkningen af bestemmelsen. Afgrænsningen i skatteforvaltningslovens 35 a, stk. 2, af de klageberettigede subjekter skal således i overensstemmelse med bestemmelsens forarbejder foretages i overensstemmelse med det skatteretlige partsbegreb Det skatteretlige og forvaltningsretlige partsbegreb Da det kan konkluderes, at den klageberettigede personkreds skal afgrænses i overensstemmelse med det skatteretlige partsbegreb, vil jeg i dette afsnit analysere hvad det skatteretlige partsbegreb omfatter. Jeg vil først udlede det skatteretlige partsbegreb og herefter det forvaltningsretlige. 32 Jf. den kommenterede skattestyrelseslov, side Dog undtaget ægtefæller, jf. lovens 37 A, stk Uanset at der forvaltningsretligt tales om væsentlig individuel interesse, jf. bl.a. Forvaltningsret, Almindlige Emner side 149, og kriteriet direkte således ikke indgår, fortolkes ordlyden af skatteforvaltningslovens 35 a, stk Jf. bl.a. Skatteretten 4, 5. udgave, side Jf. Jan Pedersen i TfS

17 16 / Det skatteretlige partsbegreb Det skatteretlige partsbegreb er som ovenfor nævnt identisk med det forvaltningsretlige partsbegreb, jf. bl.a. SKATs Juridiske Vejledning, afsnit A.A.7.2. Det skatteretlige partsbegreb skal dog afgrænses konkret i forhold til skatteforvaltningslovens regler og de hensyn skattelovgivningen tilsiger 37. Denne afvejning kommer konkret til udtryk i praksis, hvilket fremgår af analysen af praksis, jf. kapitel 5 og 6. I denne henseende adskiller skatteretten sig ikke fra de øvrige forvaltningsretlige specialdiscipliner. På en række områder er der eksempelvis indført særlige begrænsninger eller udvidelser i relation til spørgsmålet om klageberettigelse 38. Dette uanset kriteriet for klageberettigelse væsentlig individuel interesse formelt er uændret Det forvaltningsretlige partsbegreb Generelt antages der at være lighedstegn mellem forvaltningsretlig partsstatus og klageberettigelse 39. Den, der har partsrettigheder, jf. forvaltningsloven 40, er således som udgangspunkt også klageberettiget og omvendt 41, jf. også forarbejderne til skatteforvaltningslovens 35 a, jf. lov nr. 649 af den 12. juni Det er derfor også væsentligt for afgrænsningen af skatteforvaltningslovens 35 a at udlede, hvorledes forvaltningsretten afgrænser partsbegrebet. Der findes ikke i den danske lovgivning nogen entydig definition af, hvordan det forvaltningsretlige partsbegreb skal afgrænses. 37 I det omfang den indirekte/afledte interesse ikke er beskyttet af lovgivningen, taler dette afgørende imod partsstatus og dermed klageberettigelse, jf. bl.a. U Ø og U Ø. 38 Jf. miljøbeskyttelseslovens Jf. Garde side 310 og FOB Jf. også Karsten Revsbech i U.1988B Problemstillingen kan også omvendt være den, at der i speciallovgivningen er givet en særlig klageadgang, men at den pågældende ikke opfylder de forvaltningsretlige betingelser for partsstatus, jf. bl.a. FOB Denne diskussion ligger ligeledes uden for afhandlingens emneområde og vil ikke blive forfulgt nærmere.

18 17 / 88 Garde 42 m.fl. anfører i Forvaltningsret Sagsbehandling, 6. udgave, side 211 ff., at adressaten til en afgørelse altid vil være part i sagen 43. Videre fremgår på side 214 følgende: I tilfælde, hvor en afgørelse har mere indirekte afledede virkninger for andre end adressaten, må der anlægges en konkret vurdering af, hvor væsentlig de berørte interesser er, og herunder hvor stærk behovet er for, at den eller de pågældendes tillægges partsbeføjelser. Når man befinder sig i partsbegrebets grænseområde, må der foretages en afvejning over for dette modhensyn til andre private. Der kan således ikke i teorien udledes noget klart svar på, hvorledes partsbegrebet afgrænses, idet dette til stadighed beror på en konkret vurdering af de involverede interessers styrke og indbyrdes forhold. Afgrænsningen af de tvivlsomme tilfælde altså hvor interessen er indirekte eller afledt må derfor søges i en analyse af praksis. Det beror således på en konkret vurdering, hvor meget der skal til, førend en indirekte eller afledt interesse må antages at være tilstrækkelig væsentlig. Hans Gammeltoft Hansen beskriver det i sin fremstilling af forvaltningsretten således, at den konkrete vurdering bl.a. omfatter mængden og arten af de led, der indgår mellem sagens ud- 42 Jf. tilsvarende Hans Gammeltoft Hansen, Forvaltningsret, side 71 ff. 43 Følgende fremgår: Part i en sag efter forvaltningsloven vil først og fremmest være den eller de personer en forvaltningsakt er adresseret til. Parter vil herefter være ansøgere, som indgiver ansøgninger om tilladelser eller ydelser, samt personer som et forbud eller påbud eventuelt vil blive rettet til. Herudover vil klagere, der som klageberettigede, har indgivet en klage i en dem vedkommende sag, være parter. Den myndighed, der klages over, eller de medarbejdere der har deltaget i sagsbehandlingen forud for den påklagede afgørelse, vil derimod i almindelighed ikke kunne anses som parter i klagesagsbehandlingen. Dette har sammenhæng med, at der i almindelighed må kræves en væsentlig og individuel interesse i en sag, for at partsstatus kan opnås.

19 18 / 88 fald og den aktuelle betydning for den pågældende. Dette kriterium har også fundet vej til en række afgørelser vedrørende afgrænsningen af klageberettigede på skatteområdet. Der kan, som illustration af hvordan praksis har foretaget afvejningen, henvises til FOB Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en række lejere kunne anses for at være parter i en sag om nedlægning og nedrivning af boliger. Lejerne fandtes at have en sådan direkte interesse i spørgsmålet om nedlæggelse af boligerne, at de var parter i denne sag. Omvendt var deres interesse i nedrivningssagen indirekte og ikke væsentligt i et sådant omfang, at de kunne anses for at være parter. Argumentationen forekommer overbevisende, idet lejerne naturligvis har en direkte interesse i, om de som følge af en nedlægning af ejendommen skal flytte. Omvendt ses lejerne ikke at have nogen særlig interesse i, om ejendommen efterfølgende nedrives, da dette jo ikke har nogen sammenhæng med nedlægningssagen 44. Der kan endvidere henvises til U Ø, hvor et forsikringsselskab, der havde tegnet ejerskifteforsikring mod ulovlige bygningsmæssige forhold, ikke blev anset for at være part i forsikredes sag om lovliggørende dispensation. I sagen blev der ligeledes lagt vægt på, at den interesse, som forsikringsselskabet havde, ikke kunne anses for værnet ved byggelovgivningen Opsummering lovgrundlaget og forvaltningsretlig kontekst Det kan herefter konkluderes, at skatteforvaltningslovens 35 a og det skatteretlige partsbegreb skal fortolkes i overensstemmelse med det forvaltningsretlige partsbegreb, og at der i overensstemmelse hermed skal foretages en konkret vurdering af, hvorvidt en person er klageberettiget ud fra de særlige hensyn, der gør sig gældende inden for skatteretten. 44 Se i samme retning U vedrørende en lejer i Københavns Lufthavn, der ønskede at påklage en miljøgodkendelse. Den pågældende fandtes ud fra en konkret vurdering alene at have en indirekte interesse, der ikke kunne føre til klageberettigelse.

20 19 / 88 Det kan ligeledes konkluderes, at formålet med en administrativ rekursadgang primært er retssikkerhedsmæssigt begrundet, altså med hensynet til den enkelte borger; afgørelsens adressat. Henset til den tidligere formulering og historik af skatteforvaltningslovens 35 a kan det videre konkluderes, at klageadgangen på skatteområdet tidligere var mere restriktiv, og at det først var med indførelsen af skatteforvaltningsloven i 2005, at klageadgangen blev harmoniseret i overensstemmelse med de sædvanlige forvaltningsretlige kriterier vedrørende partsbegrebet væsentlig, individuel interesse. Med gennemgangen af lovgrundlaget og den forvaltningsretlige kontekst kan det samlet konkluderes, at bortset fra de tilfældegrupper, der positivt er nævnt i forarbejderne til skatteforvaltningsloven, beror den nærmere afgrænsning af bestemmelsen nærmere på praksis. Det må efter analysen af loven derfor forventes, at afgrænsningsvanskelighederne koncentrerer sig om de tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt en afledt/indirekte interesse er tilstrækkelig til at medføre klageadgang, jf. skatteforvaltningslovens 35 a, jf. kapitel 5 og Kapitel Direkte interesse hvem er klageberettigede Afsnittet tager stilling til, hvilke subjekter der må anses at have en direkte interesse i afgørelsen og dermed er klageberettigede. De personer, der må anses at have en direkte interesse i afgørelsen, kan bl.a. udledes af forarbejderne til skatteforvaltningsloven Afhandlingen har ikke medtaget tilfælde omfattet af ligningslovens 12 B, men Jan Pedersen antager i Skatteretten 4, at disse tilfælde er omfattet.

- 2. Offentliggjort d. 16. juli 2013

- 2. Offentliggjort d. 16. juli 2013 - 1 Skatteproces - partsbegrebet ved klage til Landsskatteretten partsstatus som bestyrelsesmedlemmer på grundlag af ansvar efter selskabslovens 140-143 - SKM2013.404.BR Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

Rådgivers afledede interesse i skattesag ikke tilstrækkelig til partsstatus

Rådgivers afledede interesse i skattesag ikke tilstrækkelig til partsstatus Rådgivers afledede interesse i skattesag ikke tilstrækkelig til partsstatus Et revisionsfirma havde ydet rådgivning til en klient om et skattespørgsmål. På grundlag af revisionsfirmaets rådgivning gennemførte

Læs mere

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT - 1 Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har ved en meddelelse

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse arbejdsgivers betaling af ansattes udgifter til sagkyndig bistand SKM ØLR

Omkostningsgodtgørelse arbejdsgivers betaling af ansattes udgifter til sagkyndig bistand SKM ØLR -1 - Omkostningsgodtgørelse arbejdsgivers betaling af ansattes udgifter til sagkyndig bistand SKM2010.658.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 25/5

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Skatteforvaltningslovens 55, stk. 1, nr. 1 - omkostningsgodtgørelse ved genoptagelse efter medhold ved klage over afslag på genoptagelse - SKM2011.827.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Omkostningsgodtgørelse udgifter til sagkyndig bistand ydet efter, at der er truffet afgørelse i klageinstansen Højesterets dom af 10/10 2013, jf. nr. 350/2011, jf. tidligere SKM2011.827.ØLR Af advokat

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse - sagkyndig bistand efter klage- eller domstolssagens afslutning - L 42, FT samt SKM SKAT

Omkostningsgodtgørelse - sagkyndig bistand efter klage- eller domstolssagens afslutning - L 42, FT samt SKM SKAT - 1 Omkostningsgodtgørelse - sagkyndig bistand efter klage- eller domstolssagens afslutning - L 42, FT 2014-15 samt SKM2014.816.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skattemyndighederne har

Læs mere

Bindende svar nye oplysninger afvisning af klage over bindende svar Landsskatterettens kendelse af 18/7 2014, jr. nr. 13-6765209.

Bindende svar nye oplysninger afvisning af klage over bindende svar Landsskatterettens kendelse af 18/7 2014, jr. nr. 13-6765209. - 1 06.11.2014-33 Klage over bindende svar nye oplysninger 20140812 TC/BD Bindende svar nye oplysninger afvisning af klage over bindende svar Landsskatterettens kendelse af 18/7 2014, jr. nr. 13-6765209.

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST - 1 06.11.2014-40 Omkostningsgodtgørelse konkursbos tilbagetræden fra domstolssag 20140930TC/BD Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST Af advokat

Læs mere

Udtalelse. Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager

Udtalelse. Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager Udtalelse Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager Resumé 23. januar 2019 Ved Landsskatteretten kan en klager anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende.

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende. 2012-6 Regler om dokumenter, der ikke underskrives, skal fastsættes i bekendtgørelsesform Med hjemmel i skatteforvaltningsloven havde Skatteministeriet i en bekendtgørelse fastsat regler om digital kommunikation

Læs mere

Skatteproces henvisning af principiel sag fra byret til landsret, jf. retsplejelovens 226, stk. 1 bevisvurderinger - SKM

Skatteproces henvisning af principiel sag fra byret til landsret, jf. retsplejelovens 226, stk. 1 bevisvurderinger - SKM - 1 Skatteproces henvisning af principiel sag fra byret til landsret, jf. retsplejelovens 226, stk. 1 bevisvurderinger - SKM2013.469.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fandt

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Forlængelse af ansættelsesfrist i henhold til skatteforvaltningslovens 26, stk. 5 Fri bil til hovedanpartshaver/direktør kontrolleret disposition omfattet af skattekontrollovens 3 B - SKM2013.61.LSR

Læs mere

Forskertset anke præjudikatsværdi af ikke-indbragt kendelse fra Landsskatteretten SKM2013.604.SKAT

Forskertset anke præjudikatsværdi af ikke-indbragt kendelse fra Landsskatteretten SKM2013.604.SKAT - 1 Forskertset anke præjudikatsværdi af ikke-indbragt kendelse fra Landsskatteretten SKM2013.604.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har i en meddelelse ref. i SKM2013.604.SKAT oplyst,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 202/2014 (2. afdeling) Viggo Larsen (advokat Eduardo Vistisen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016 Sag 248/2016 Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) mod A (advokat Torben Bagge) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

Skatteansættelse af selskab efter likvidation påklage af skatteansættelse hovedanpartshaverens klageberettigelse SKM LSR

Skatteansættelse af selskab efter likvidation påklage af skatteansættelse hovedanpartshaverens klageberettigelse SKM LSR - 1 Skatteansættelse af selskab efter likvidation påklage af skatteansættelse hovedanpartshaverens klageberettigelse SKM2011.449.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten afviste

Læs mere

Anmodning om udlevering af kontoudskrifter - SKM2012.335.LSR

Anmodning om udlevering af kontoudskrifter - SKM2012.335.LSR - 1 Anmodning om udlevering af kontoudskrifter - SKM2012.335.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 1/3 2012, at SKAT s anmodning til en dansker bosat

Læs mere

En borger klagede til Statsforvaltningen over, at kommunen havde udstedt en byggetilladelse til hans nabo.

En borger klagede til Statsforvaltningen over, at kommunen havde udstedt en byggetilladelse til hans nabo. 2018-15 Statsforvaltningens afvisning af klage som for sent indgivet efter byggeloven En borger klagede til Statsforvaltningen over, at kommunen havde udstedt en byggetilladelse til hans nabo. Kommunens

Læs mere

Manglende hjemmel til bindende svar

Manglende hjemmel til bindende svar FOB 2019-1 Manglende hjemmel til bindende svar Resumé En andelsboligforening udbetalte 360.000 kr. til sine andelshavere og anmodede efterfølgende SKAT om bindende svar om den skattemæssige virkning for

Læs mere

Skattestyrelsens anvendelse af administrative afgørelser, som ikke er offentliggjort med et SKM-nummer

Skattestyrelsens anvendelse af administrative afgørelser, som ikke er offentliggjort med et SKM-nummer Skattestyrelsens anvendelse af administrative afgørelser, som ikke er offentliggjort med et SKM-nummer Resumé 11. juni 2019 Ombudsmanden indledte bl.a. på baggrund af en henvendelse fra FSR s Skatteudvalg

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-26 FOB Officialmaksimen 20140624 TC/BD Officialprincippet og forhandlingsprincippet - overholdelse af frister for ændring af skatteansættelse - Ombudsmandsafgørelse af 19/5 2014, jr. nr.

Læs mere

Påstandenes betydning for omkostningsgodtgørelse hjemvisning Landsskatterettens kendelse af 28/ , jr. nr

Påstandenes betydning for omkostningsgodtgørelse hjemvisning Landsskatterettens kendelse af 28/ , jr. nr - 1 Påstandenes betydning for omkostningsgodtgørelse hjemvisning Landsskatterettens kendelse af 28/11 2013, jr. nr. 12-0192110 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten har ved en

Læs mere

Skatteretten 4. 6. udgave. Jan Pedersen Kurt Siggaard. Niels Winther-Sørensen. Inge Langhave Jeppesen Malene Kerzel Jane Ferniss

Skatteretten 4. 6. udgave. Jan Pedersen Kurt Siggaard. Niels Winther-Sørensen. Inge Langhave Jeppesen Malene Kerzel Jane Ferniss Jan Pedersen Kurt Siggaard Niels Winther-Sørensen Jakob Bundgaard Inge Langhave Jeppesen Malene Kerzel Jane Ferniss Claus Hedegaard Eriksen Jens Wittendorff Skatteretten 4 6. udgave Indholdsoversigt med

Læs mere

Skattemyndighedernes udvidelse af påstand efter indbringelse for domstolene SKM HR

Skattemyndighedernes udvidelse af påstand efter indbringelse for domstolene SKM HR - 1 Skattemyndighedernes udvidelse af påstand efter indbringelse for domstolene SKM2011.242.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved Højesterets dom af 17/3 2011 tiltrådte Højesteret, at Skatteministeriet

Læs mere

Spørgsmålet om anvendelse af forvaltningsloven

Spørgsmålet om anvendelse af forvaltningsloven Spørgsmålet om anvendelse af forvaltningsloven Det bemærkes indledningsvis, at Statsforvaltningen er enig med Kommune i, at din anmodning om aktindsigt skal behandles efter offentlighedslovens bestemmelser

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. 1 Omkostningsgodtgørelse sagkyndig udtalelse om hvorvidt påklage af 1. instans-afgørelse til Landsskatteretten skulle ske - ingen adgang til omkostningsgodtgørelse SKM2008.669LSR Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden

Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden 14-5. Forvaltningsret 113.1 2513.9. Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden En kommune traf afgørelse om frivillig anbringelse af et barn. Anbringelsen skete efter

Læs mere

Partsstatus i skattesager

Partsstatus i skattesager Partsstatus i skattesager Lars Apostoli Retskilder Love og lovforarbejder m.v. Side 2 Forvaltningslovens 9 med forarbejder (FT 1985-86, Tillæg A, sp.133-135) Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven,

Læs mere

[...] over Energitilsynet af 13. november 2008 afvisning af klage på grund af manglende klageberettigelse til Energitilsynet

[...] over Energitilsynet af 13. november 2008 afvisning af klage på grund af manglende klageberettigelse til Energitilsynet (Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form [...] over Energitilsynet af 13. november 2008 afvisning af klage på grund af manglende klageberettigelse til Energitilsynet Nævnsformand,

Læs mere

4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt

4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt 4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt En advokat klagede over et statsamts sagsbehandlingstid. Statsamtet havde indtil da brugt over 2 år på at behandle en sag uden løbende at orientere

Læs mere

Skatteforbehold - udnyttelse påklage afskåret - SKM LSR

Skatteforbehold - udnyttelse påklage afskåret - SKM LSR - 1 Skatteforbehold - udnyttelse påklage afskåret - SKM2014.653.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten afviste ved en kendelse af 16/6 2014, ref. i SKM2014.653.LSR, en klage

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand i skattesager medholdsvurdering - SKM LSR.

Omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand i skattesager medholdsvurdering - SKM LSR. 1 Omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand i skattesager medholdsvurdering - SKM2009.573.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 12/6 2009, at

Læs mere

ADVOKATFIRMAET POUL BOSTRUP

ADVOKATFIRMAET POUL BOSTRUP Kristian Stidsen m.fl.: Omkostningsgodtgørelse i skattesager 3. udgave, ThomsonReuters 2010, Hans Henrik Bonde Eriksen m.fl. Skatte- og afgiftsproces, Jurist- og økonomforbundets forlag 2010, side 291-297

Læs mere

"Henvisning til landsret"

Henvisning til landsret Danmarks Skatteadvokater Grundloven 61. Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke nedsættes. 62. Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016 Sag 220/2016 Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Sune Riisgaard) mod Selskabet B og A (advokat Peter Giersing for begge) I tidligere

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Bindende svar - samtidig behandling af anmodning om bindende svar og ligningsmæssig gennemgang - SKM SR

Bindende svar - samtidig behandling af anmodning om bindende svar og ligningsmæssig gennemgang - SKM SR - 1 Bindende svar - samtidig behandling af anmodning om bindende svar og ligningsmæssig gennemgang - SKM2016.365.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet afviste ved en afgørelse af

Læs mere

SKATs gentagne kontrol af to hovedaktionærer

SKATs gentagne kontrol af to hovedaktionærer SKATs gentagne kontrol af to hovedaktionærer SKAT havde siden 2008 udtaget to hovedaktionærer og deres selskaber til kontrol, hvilket havde resulteret i forhøjelser af hovedaktionærernes indkomster. 18.

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Omkostningsgodtgørelse - forrentning af statens krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt omkostningsgodtgørelse - Advokatnævnets pålæg om rentebetaling savnede lovhjemmel - Landsskatterettens

Læs mere

Refusion af udgift til bankgaranti

Refusion af udgift til bankgaranti Refusion af udgift til bankgaranti Spørgsmål om refusion af en skatteyders udgift til bankgaranti som sikkerhed for pålignede skatter i et tilfælde, hvor en overordnet skattemyndighed havde annulleret

Læs mere

Køberet om fast ejendom mellem søskende - SKM SR og SKM SR

Køberet om fast ejendom mellem søskende - SKM SR og SKM SR - 1 Køberet om fast ejendom mellem søskende - SKM2011.197.SR og SKM2011.201.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet konkluderede ved to bindende svar af 22/3 2011, at køberetsaftaler

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 24. november 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 24. november 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 24. november 2017 Sag 175/2017 IBM Danmark ApS (advokat Jess Thiersen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat David Auken) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 27. juli 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 27. juli 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 27. juli 2016 Sag 64/2016 A og B (advokat Michael E. Hansen for begge) mod Boet efter C ved D og E (advokat Mogens Vinther) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse fradragsberettigede udgifter - forelæggelse af honorar for brancheforening SKM2011.574.LSR

Omkostningsgodtgørelse fradragsberettigede udgifter - forelæggelse af honorar for brancheforening SKM2011.574.LSR - 1 Omkostningsgodtgørelse fradragsberettigede udgifter - forelæggelse af honorar for brancheforening SKM2011.574.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten har ved en kendelse

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Syn & skøn - udformningen af syns- og skønstema - SKM ØL

Syn & skøn - udformningen af syns- og skønstema - SKM ØL - 1 Syn & skøn - udformningen af syns- og skønstema - SKM2016.2.ØL Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tog ved en kendelse af 14/12 2015 stilling til en række indsigelser mod

Læs mere

SKAT: SKATs anmodning om kontooplysninger - skattepligt

SKAT: SKATs anmodning om kontooplysninger - skattepligt BORGER VIRKSOMHED LOG PÅ Her står du: Juridisk information > Afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv. > 2013 Dokumentets dato 13 feb 2013 Dato for 02 jul 2013 14:47 offentliggørelse SKM-nummer

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Genoptagelse og forældelse direkte følge af en ansættelse vedrørende et andet indkomstår Landsskatterettens jr. nr. 10-02523

Genoptagelse og forældelse direkte følge af en ansættelse vedrørende et andet indkomstår Landsskatterettens jr. nr. 10-02523 - 1 Genoptagelse og forældelse direkte følge af en ansættelse vedrørende et andet indkomstår Landsskatterettens jr. nr. 10-02523 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten afsagde

Læs mere

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens - 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,

Læs mere

Påbud om lovliggørelse af spildevandsforhold

Påbud om lovliggørelse af spildevandsforhold Påbud om lovliggørelse af spildevandsforhold Udtalt over for miljøstyrelsen, at der i mangel af udtrykkelige regler om adgangen til at kræve lovliggørelse af spildevandsforhold alene kunne stilles krav

Læs mere

Likvidation udlodning af eventualkrav udbetaling af kravet SKM2012.391.BR

Likvidation udlodning af eventualkrav udbetaling af kravet SKM2012.391.BR Likvidation udlodning af eventualkrav udbetaling af kravet SKM2012.391.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Københavns Byret fandt ikke grundlag for at anse 3 aktionærer i et likvideret

Læs mere

Afslag på at få oplæst en intern , som tidligere var læst op i anden sammenhæng. 24. april 2018

Afslag på at få oplæst en intern  , som tidligere var læst op i anden sammenhæng. 24. april 2018 2018-14 Afslag på at få oplæst en intern e-mail, som tidligere var læst op i anden sammenhæng Udlændinge- og integrationsministerens særlige rådgiver læste under en telefonsamtale med et folketingsmedlem

Læs mere

I anledning af klagen har Finanstilsynet i en udtalelse af 9. september 2011 om sagens faktiske omstændigheder oplyst:

I anledning af klagen har Finanstilsynet i en udtalelse af 9. september 2011 om sagens faktiske omstændigheder oplyst: ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Fax 33 30 76 00 www.erhvervsankenaevnet.dk * Ekspeditionstid 9-16 Kendelse af 13. januar 2012 (J.nr. 2011-0025108).

Læs mere

Genoptagelse en direkte følge af en skatteansættelse for et andet indkomstår skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 2 SKM

Genoptagelse en direkte følge af en skatteansættelse for et andet indkomstår skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 2 SKM -1 - Genoptagelse en direkte følge af en skatteansættelse for et andet indkomstår skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 2 SKM2010.306.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Århus

Læs mere

Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009

Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009 2009 5-3 Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt En journalist bad Justitsministeriet om aktindsigt i en sag om et lovforslag om regulering af adgangen til aktindsigt

Læs mere

Ikke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.

Ikke aktindsigt i  s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21. 2016-15 Ikke aktindsigt i e-mails i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden 21. marts 2016 En tidligere regionsrådsformand havde givet Statsforvaltningen,

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2018-19 L 28, L 28 A, L 28 B Offentligt 12. december 2018 J.nr. 2017-1461 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven,

Læs mere

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Fhv. direktør, cand.polyt. H. C. Mortensen Direktør Per Søndergaard

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Fhv. direktør, cand.polyt. H. C. Mortensen Direktør Per Søndergaard (Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form [Klager] over Energitilsynet af 17. september 2008 manglende klageberettigelse til Energitilsynet i sag om tilbagebetaling af overdækning

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse - reduktion af omkostningsgodtgørelse vedrørende á conto-afregning - SKM SANST

Omkostningsgodtgørelse - reduktion af omkostningsgodtgørelse vedrørende á conto-afregning - SKM SANST - 1 Omkostningsgodtgørelse - reduktion af omkostningsgodtgørelse vedrørende á conto-afregning - SKM2016.300.SANST Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteankestyrelsen tiltrådte ved en afgørelse

Læs mere

Henstand i skattesager Højesterets dom af 19/3 2014, sag 18/2012

Henstand i skattesager Højesterets dom af 19/3 2014, sag 18/2012 - 1 06.11.2014-13 (20140325) Henstand Henstand i skattesager Højesterets dom af 19/3 2014, sag 18/2012 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en dom af 19/3 2014, med ændrede

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: 12-06- 2007 Ved brev af 20. august 2006 har De forespurgt om Tilsynets stilling til, at en kommunal forvaltning stiller krav om at foretage en lydoptagelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. maj 2018

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. maj 2018 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. maj 2018 Sag 223/2017 (2. afdeling) A og B (advokat Michael S. Wiisbye for begge) mod Tryg Forsikring A/S som mandatar for C og D (advokat Morten Boe Svendsen) I

Læs mere

1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet. Indrettelseshensynet. Den juridiske litteratur

1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet. Indrettelseshensynet. Den juridiske litteratur 1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet Indrettelseshensynet Den juridiske litteratur Beskyttelse af borgernes berettigede forventninger har traditionelt været anerkendt i dansk forvaltningsret ikke kun vedrørende

Læs mere

Omgørelse med henblik på adgang til genanbringelse ændring af anskaffelsestidspunkt for ejendom SKM ØLR

Omgørelse med henblik på adgang til genanbringelse ændring af anskaffelsestidspunkt for ejendom SKM ØLR - 1 Omgørelse med henblik på adgang til genanbringelse ændring af anskaffelsestidspunkt for ejendom SKM2011.455.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 15/6

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-31 Forlænget ligningsfrist fri bil 20140729 TC/BD Fri bil til ansat hovedanpartshaver - direktør- /arbejdsgiverforhold -kontrolleret transaktion - skatteforvaltningslovens 26, stk. 5 - forlænget

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. januar 2018

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. januar 2018 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. januar 2018 Sag 173/2017 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (advokat Anders Vangsø Mortensen) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262. - 1 Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.HR Af advokat (L) og sadvokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Arbejdsgivers partsstilling i erhvervssygdomssager

Arbejdsgivers partsstilling i erhvervssygdomssager Arbejdsgivers partsstilling i erhvervssygdomssager Udtalt, at jeg på det foreliggende grundlag måtte nære betænkelighed ved at tilslutte mig sikringsstyrelsens og socialministeriets opfattelse, hvorefter

Læs mere

Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis. Advokat Jan Steen Hansen. 30. Januar 2013

Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis. Advokat Jan Steen Hansen. 30. Januar 2013 Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis Advokat Jan Steen Hansen 30. Januar 2013 Omgørelse og selvangivelsesomvalg Lovbestemmelserne Omgørelse Skatteforvaltningslovens 29: I det

Læs mere

OVERFLADEVAND, DER LØBER FRA PRIVAT FÆLLESVEJ TIL OFFENTLIG VEJ

OVERFLADEVAND, DER LØBER FRA PRIVAT FÆLLESVEJ TIL OFFENTLIG VEJ DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 28. november 2012 12/13596 OVERFLADEVAND, DER LØBER FRA PRIVAT FÆLLESVEJ TIL OFFENTLIG VEJ Kommunen har i mail af 21. november 2012 bedt Vejdirektoratet besvare

Læs mere

Ekstraordinær genoptagelse praksisændring TfS 2010, 735 Ø

Ekstraordinær genoptagelse praksisændring TfS 2010, 735 Ø 1 Ekstraordinær genoptagelse praksisændring TfS 2010, 735 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved dommen ref. i TfS 2010, 735, at Østre Landsrets underkendelse af hidtidig

Læs mere

Vi har i fortsættelse af din af 24. oktober 2016 vurderet sagen og har truffet følgende afgørelse:

Vi har i fortsættelse af din  af 24. oktober 2016 vurderet sagen og har truffet følgende afgørelse: Dato 11. november 2016 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 16/10576-13 Side 1/5 Lukning af Hestehavevej Med statsforvaltningens brev af 15. august 2016 har

Læs mere

Beslutning om ophør af administrativ praksis vedrørende "én aktionær"

Beslutning om ophør af administrativ praksis vedrørende én aktionær Finanstilsynet 20. februar 2014 BØRS J.nr. 6373-0033 /mbd Beslutning om ophør af administrativ praksis vedrørende "én aktionær" Efter indstilling fra Finanstilsynet har Det Finansielle Råd den 19. februar

Læs mere

Redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2011

Redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2011 Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 301 Offentligt Redegørelse om om omkostningsgodtgørelse i 2011 1. Baggrunden for redegørelsen Efter skatteforvaltningslovens 59 afgiver skatteministeren årligt

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017 Sag 110/2017 A (advokat Charlotte Castenschiold, beskikket) mod B I tidligere instanser er afsagt kendelser af Retten i Svendborg den 14. november 2016

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016 Sag 248/2015 A kærer landsrettens afvisning af at behandle en kæresag om afslag på fri proces i en sag om forældremyndighed mv. (advokat Henrik Ehlers)

Læs mere

Ombudsmanden henstillede til ministeriet at genoptage sagen for i lyset af det anførte at overveje ekstrahering fra det interne dokument.

Ombudsmanden henstillede til ministeriet at genoptage sagen for i lyset af det anførte at overveje ekstrahering fra det interne dokument. 2017-20 Delvis aktindsigt i miljøoplysninger i ministers interne talepapir En journalist klagede til ombudsmanden over, at Miljø- og Fødevareministeriet havde givet afslag på aktindsigt i ministerens talepapir

Læs mere

Nævnenes Hus Toldboden Viborg. Til: XXX Lemvig Varmeværk a.m.b.a. Energitilsynet.

Nævnenes Hus Toldboden Viborg. Til: XXX Lemvig Varmeværk a.m.b.a. Energitilsynet. Til: XXX Lemvig Varmeværk a.m.b.a. Energitilsynet Nævnenes Hus Toldboden 2 8800 Viborg www.ekn.dk ekn@naevneneshus.dk Sendes pr. e-mail til ovenstående Afgørelse Afvisning af klage på grund af manglende

Læs mere

Ejendomsanparter køb og videresalg avanceopgørelse Vestre Landsrets dom af 22/8 2012, jr. nr. V.L. B

Ejendomsanparter køb og videresalg avanceopgørelse Vestre Landsrets dom af 22/8 2012, jr. nr. V.L. B - 1 Ejendomsanparter køb og videresalg avanceopgørelse Vestre Landsrets dom af 22/8 2012, jr. nr. V.L. B-2129-11 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved en dom af 22/8

Læs mere

Afgørelse klage over opkrævning af fast afgift i NRGi Lokalvarme A/S

Afgørelse klage over opkrævning af fast afgift i NRGi Lokalvarme A/S [XXX] Sendt pr. e-mail til [XXX] og pr. brevpost til ovennævnte adresse. Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 23. februar 2010 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 23. februar 2010 hedder det: Kendelse af 5. november 2010 (J.nr. 2010-0021307) Sag hjemvist til Finanstilsynets stillingtagen til om retten til aktiindsigt skal begrænses efter forvaltningslovens 15, stk. 1, nr. 3. Værdipapirhandelslovens

Læs mere

Tilbagekaldelse af et bindende svar var en afgørelse

Tilbagekaldelse af et bindende svar var en afgørelse 2012-12 Tilbagekaldelse af et bindende svar var en afgørelse En mand overvejede at flytte til udlandet med sin ægtefælle. Han ejede nogle anparter i et anpartsselskab og ville gerne vide, hvor meget han

Læs mere

Er SKAT efter dig? Brug din advokat så snart sagen opstår

Er SKAT efter dig? Brug din advokat så snart sagen opstår Er SKAT efter dig? Brug din advokat så snart sagen opstår Udvis rettidig omhu Få lagt den rigtige strategi fra starten Hvad gør du, når SKAT ikke kan godkende virksomhedens skatteog afgiftsangivelser?

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Skatteforbehold afvisning af skøde fra lysning p.g.a. skatteforbehold

Skatteforbehold afvisning af skøde fra lysning p.g.a. skatteforbehold 1 Skatteforbehold afvisning af skøde fra lysning p.g.a. skatteforbehold UfR 2007.50 VLK Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret tiltrådte ved en kendelse af 6/9 2006, ref. i UfR

Læs mere

Sagsbehandlingstider i Skatteankestyrelsen på lidt over 5 måneder for klager over afgørelser om partsaktindsigt var for lange

Sagsbehandlingstider i Skatteankestyrelsen på lidt over 5 måneder for klager over afgørelser om partsaktindsigt var for lange 2017-34 Sagsbehandlingstider i Skatteankestyrelsen på lidt over 5 måneder for klager over afgørelser om partsaktindsigt var for lange En borger klagede til Skatteankestyrelsen, fordi han ikke mente, at

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Aktionærlån - ejendomsoverdragelse mellem selskab og aktionær - ændring af værdiansættelsen - skatteforbehold - Landsskatterettens kendelse af SKM 2015.795 SR. Hvor langt rækker et skatteforbehold.

Læs mere

FOB Finansministeriet kunne undtage miljøoplysninger fra aktindsigt i korrespondance

FOB Finansministeriet kunne undtage miljøoplysninger fra aktindsigt i korrespondance FOB 2019-20 Finansministeriet kunne undtage miljøoplysninger fra aktindsigt i korrespondance om solceller Resumé Finansministeriet undtog i en afgørelse til en journalist en række oplysninger fra aktindsigt

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 Sag 90/2016 L (advokat Karoly Laszlo Nemeth, beskikket) mod Anders Aage Schau Danneskiold Lassen (advokat Lotte Eskesen) I tidligere instanser er

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE

HØJESTERETS KENDELSE HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. april 2019 Sag BS 37557/2018 HJR (1. afdeling) A (advokat Flemming Jensen) mod Kurator for I/S X under konkurs, advokat Trine Hasselbalch (selv) og Sag BS 37560/2018

Læs mere

Konsekvenser af uberettiget succession ved generationsskifte når landbrugsejendommen videresælges SKM

Konsekvenser af uberettiget succession ved generationsskifte når landbrugsejendommen videresælges SKM 1 Konsekvenser af uberettiget succession ved generationsskifte når landbrugsejendommen videresælges SKM2008.682 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af

Læs mere