MASTERAFHANDLING - KLAGEBERETTIGELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MASTERAFHANDLING - KLAGEBERETTIGELSE"

Transkript

1

2 MASTERAFHANDLING - KLAGEBERETTIGELSE Indholdsfortegnelse Kapitel Abstract Indledning og motivation Metode Problemformulering Kapitel Analyse af lovgrundlaget skatteforvaltningslovens 35 a Indledning og forudsætninger Skatteforvaltningslovens regler om klageberettigelse Det skatteretlige og forvaltningsretlige partsbegreb Det skatteretlige partsbegreb Det forvaltningsretlige partsbegreb Opsummering lovgrundlaget og forvaltningsretlig kontekst Kapitel Direkte interesse hvem er klageberettigede Ægtefæller Parter i en overdragelsesaftale Gavemodtager/giver Konklusion, direkte interesse Kapitel Indirekte interesse del Ansættelsesforhold Lønmodtagere Arbejdsgivere Adressatens erstatningskrav Indledning Særligt om omkostningsgodtgørelse og den berettigede personkreds Konklusion vedrørende erstatningskrav Transport af skattesager og skattekrav Tilfælde, hvor både skattesag og skattekrav er overdraget Tilfælde, hvor der alene er transport i skattekravet Konklusion transport Sambeskattede selskaber Kapitel Indirekte interesse del 2, opløste selskaber... 43

3 2 / Kan SKAT træffe afgørelse over for et opløst selskab? Særligt om reassumering af boet Har det opløste selskab (skatte)retsevne? Lovregulerede hæftelsestilfælde selskabsskattelovens 33 og selskabslovens Selskabslovens betalingserklæring Selskabsskattelovens Tilfælde udenfor lovbestemt hæftelse Afgørelse truffet over for både selskab og aktionær/direktør/moderselskab Alene afgørelse truffet over for det opløste selskab Kapitel Særlige tilfælde Selskaber under opløsning Omstrukturering Likvidation Tvangsopløsning Andre særlige tilfælde Død Kommanditister Rekonstruktion Konkurs Konklusion Konklusion ikke klageberettigelse Lønmodtagere og arbejdsgivere Erstatningskrav fra adressaten Sambeskatningstilfælde Sammenfatning, ikke klageberettigelse Konklusion klageberettigelse Transport i skattekrav / skattesag Selskab opløst ved betalingserklæring Krav rettet mod personkreds jf. selskabsskattelovens Ej lovbestemt hæftelse, afgørelse alene for selskab Sammenfatning klageberettigelse Litteraturliste Love, bekendtgørelser mv Betænkninger Domme og afgørelser m.v UfR SKM TfS FOB Ej offentliggjorte samt fra afgørelsesdatabasen Vedledninger og retningslinjer Bøger Artikler... 87

4 3 / 88 Kapitel Abstract This thesis examines which subjects are enabled to lodge complaints concerning decisions made by the Danish Tax Authorities (SKAT). One of the basis provisions of a working democracy are an effective legal and administrative system, that allows citizens to lodge complaints against the decisions of the authorities. When deciding which subjects, that are able to lodge complaints, the problem however arises, how to properly limit the number of eligible complainers. This involves a careful weighing of interests, where on the one hand the addressee has a potential strong interest in controlling who and what happens to the decision. On the other hand, decisions from the courts and administrative tribunals have shown, that in a number of different situations, other interests in a decision can be of such a nature, that a third party should be allowed access to lodge a complaint. The thesis examines these situations, and sums up what characteristics are common for the decisions that grant eligibility, and these that do not. It can be concluded that the addressees interest weighs very heavily on the scale, and only when this interest is eliminated, because the addressee has ceased to exist, or the tax-claim has been transported to another party, will a third party be able to lodge a complaint. Also it is concluded that case law in some areas are misleading and confusion, which leads to a lack of legal certainty.

5 4 / Indledning og motivation Forvaltningsretten udgør den juridiske disciplin, der normerer forholdet mellem borgerne og de offentlige myndigheder. Skatteretten er en del af forvaltningsretten, idet skatteretten normerer forholdet mellem skattemyndighederne og borgerne/skatteyderne. Et særkende ved skatteretten er, at den har direkte betydning for samtlige skatteydere i Danmark, der hvert eneste år modtager en afgørelse fra skattemyndighederne i form af en årsopgørelse. Herudover er skatteretten kendetegnet ved at bestå af en særdeles detaljeret og omfangsrig retlig regulering bestående i mange tusinde siders love, bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger, praksis m.v. Inden for forvaltningsretten udgør partsbegrebet et fundamentalt princip, som afgrænser rettigheder og pligter i relation til den forvaltningsretlige retsanvendelse. I praksis er det bl.a. adgangen til at påklage forvaltningens afgørelser spørgsmålet om klageberettigelse der har stor betydning for de enkelte borgere 1. Problemstillingen kan illustreres med et banalt eksempel. Hvis naboen får tilladelse til, at rejse et stakit på 5 meter, og dermed skygger for aftensolen på terrassen, vil de fleste borgere gerne have mulighed for at gøre indsigelse heroverfor, eksempelvis ved at påklage naboens tilladelse. Spørgsmålet omkring hvilke personer, der skal anses for at være klageberettigelse er på samme måde centralt inden for skatteretten, idet reglerne afgrænser, hvilke subjekter der kan påklage SKATs afgørelser. 1 Herudover giver partsstatus ligeledes en række andre rettigheder, jf. nærmere herom i forvaltningslovens 9-21.

6 5 / 88 På den ene side er det meget væsentligt for retssikkerheden og for tilliden til skattemyndighederne, at SKATs afgørelser kan efterprøves 2. Dette er yderligere bestyrket af det faktum, at der på skatteområdet er etableret uafhængige nævn til efterprøvelse af afgørelserne 3. På den anden side er det væsentligt med en afgrænsning af, hvilke subjekter der er klageberettigede, idet der ellers er en betydelig risiko for, at systemet drukner i klagesager, ligesom afgørelsens adressat kan have en meget tungtvejende interesse i, at klageadgangen begrænses 4. Trods klageberettigelsens centrale placering og vidererækkende betydning er der tale om en regulering, der i vidt omfang er baseret på praksis, idet lovgrundlaget i meget begrænset omfang i hverken ordlyd eller forarbejder afgrænser anvendelsesområdet. Henset til den enorme praktiske relevans og antallet af afgørelser på skatteområdet er det bemærkelsesværdigt, at der ikke er foretaget en skarpere lovgivningsmæssig 5 afgrænsning 6. Spørgsmålet omkring klageberettigelse giver på skatteområdet anledning til en række særlige problemstillinger, der bl.a. affødes af det forhold, at skatteretten som forvaltningsretsdisciplin fortrinsvis er funderet på civilretten og derfor favner særdeles bredt til alle områder af samfundet. Herudover er skatteretten, som ovenfor nævnt, kendetegnet ved at være et særdeles detailreguleret område, hvilket bl.a. kan ses ved det forhold, at der findes et utal af skattelove, bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger m.v. på skatteområdet. 2 Dette gælder så meget desto mere, fordi der er tale om et samfundsmæssigt væsentligt område, og fordi skatteretten berører alle borgere direkte. 3 Pr. 1. januar 2014 Skatteankestyrelsen, der fungerer som sekretariat for Landsskatteretten og skatteankenævnene. Der kan herefter ske klagebehandling af tre forskellige instanser, skatteankestyrelsen (styrelsessager), skatteankenævnet og Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens kapitel 13 a. 4 Tidligere var der i statsskattelovens 25, stk. 1, adgang til, at enhver kunne påklage en for lavt ansat skatteansættelse. Det udgangspunkt er efterfølgende forladt, jf. bl.a. skattestyrelseslovens regler. 5 Ikke mindst henset til, at der med indførelsen af skatteforvaltningsloven blev indført et nyt kriterium for klageberettigelse. 6 Dette er dog ikke unormalt i dansk skatteret, jf. eksempelvis praksis vedrørende ejendomsavancebeskatningslovens 8, hvor praksis har lagt sig fast på en væsentlig anden retsstilling end lovens ordlyd eller forarbejder umiddelbart lægger op til.

7 6 / 88 Dertil kommer, at skatteretten og fortolkningen heraf fører til en lang række tvister mellem SKAT og skatteyderne, der igen fører til en lang række skattesager. Disse sager har i stort omfang vidererækkende følger for øvrige skatteydere, hvilket særligt er tilfældet på dette område, hvor loven og dens forarbejder ikke klart afgrænser bestemmelsens anvendelsesområde. Disse forhold er bl.a. årsagen til, at det er interessant at se nærmere på, hvordan den klageberettigede personkreds afgrænses skatteretligt Metode Afhandlingen er baseret på den traditionelle retsdogmatiske 7 metode 8 til at udlede gældende 9 ret. Analysen tager sit udgangspunkt i skatteforvaltningslovens 35 og bestemmelsens ordlyd og formål. Bestemmelsen og dens forarbejder giver alene en begrænset vejledning til den nærmere afgrænsning af anvendelsesområdet. Det er derfor særligt relevant at inddrage praksis i analysen. Praksis udgør alene i begrænset omfang domme, idet en stor del af de relevante afgørelser vedrørende klageberettigelse er truffet af Landsskatteretten. Da spørgsmålet om klageberettigelse har en forankring i den almindelige forvaltningsret, jf. nærmere afsnit 2.1, vil også domme og afgørelser fra andre retsområder end skatteretten være relevante, i det omfang disse afgørelser afgrænser de almindelige forvaltningsretlige principper for klageberettigelse og partsbegrebet. 7 Jf. Jens Ewald m.fl., Retsfilosofi, retsvidenskab & retskildelære, 2004, side Den retsdogmatiske metode har til formål at fremstille, beskrive og systematisere gældende ret. 9 Jf. Aage Michelsen i SR.SKAT , Jens Garde m.fl. i Forvaltningsret Almindelig Emner side 152 ff. samt Jan Pedersen m.fl. Skatteretten 1, side 107 ff.

8 7 / 88 Af samme årsag vil udtalelser fra Folketingets Ombudsmand ligeledes blive inddraget. Uanset Ombudsmandens udtalelser ikke har egentlig bindende virkning 10, antages de at have stor betydning for (skatte)forvaltningens praksis, hvorfor de udgør et relevant fortolkningsbidrag. Klageberettigelse er alene sporadisk omtalt i litteraturen og i lærebøger ses der ikke at have været særlig fokus på denne problemstilling. Mængden af relevant juridisk litteratur er derfor begrænset. Analysen vil inddrage betragtninger af retspolitisk karakter, herunder i hvilket omfang afgrænsningen af de klageberettigede kan kritiseres ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning Problemformulering Det overordnede formål med afhandlingen er at udlede, hvem der kan klage over en afgørelse truffet af SKAT, jf. skatteforvaltningslovens 35 a. Bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med det forvaltningsretlige partsbegreb. Afgørende er herefter en konkret vurdering af, hvorvidt den pågældende har en tilstrækkelig interesse i at udøve partsbeføjelser, herunder klageadgang i forhold til en afgørelse truffet over for tredjemand. Analysen er opdelt i 5 hoveddele. I afhandlingens kapitel 2 vil lovgrundlaget samt forarbejderne blive analyseret med henblik på, at udlede relevante fortolkningsbidrag. Da det skatteretlige partsbegreb er identisk med det forvaltningsretlige vil der ligeledes i dette kapitel blive udledt, i hvilket omfang den almindelige forvaltningsret påvirker den skatteretlige vurdering. Den følgende analyse vil følge lovens ordlyd. 10 Jf. ombudsmandslovens kapitel 7.

9 8 / 88 Først analyseres tilfælde, hvor der er direkte interesse, jf. kapitel 3.. Herefter omhandler kapitel 4 og 5 tilfælde med indirekte interesse. Opløste selskaber er særskilt udskilt af praktiske hensyn, men udgør en delmængde af indirekte interesse. Endelig udledes retsstillingen i en række særlige tilfælde, jf. kapitel 6. Det er tesen, at der på en række særlige områder enten ikke er taget stilling til klageberettigelse, eller også er praksis uklar. Disse tilfælde behandles i analysen, jf. kapitel 4 og 5. Disse tilfælde har det til fælles, at de alle indebærer en vanskelig afgrænsning mellem hensynet til afgørelsens adressat og hensynet til den tredjemand, der påberåber sig den afledte/indirekte interesse i sagen. Praksis bærer præg af at være fragmenteret, hvilke til dels må tilskrives det forhold, at skatteretten som disciplin omfatter hele samfundet og dermed også hele civilretten. Det betyder samtidig, at problemstillingerne inden for skatteretten typisk opstår inden for en meget forskelligartet civilretlig kontekst. Det bemærkes i den forbindelse, at afhandlingen ikke prætenderer at udgøre en fuldstændig gennemgang af bestemmelsens anvendelsesområde, idet bestemmelsens løse og uklare ordlyd forudsætter en udfyldelse af anvendelsesområdet igennem praksis. Med andre ord kan det forventes, at der i fremtiden vil opstå (nye) vanskeligheder i forhold til bestemmelsens afgræsning, uden at disse nødvendigvis kan identificeres på forhånd. Med dette forbehold vil afhandlingens konklusion i kapitel 7 forsøge at sammenfatte retsstillingen vedrørende klageberettigelse og udlede en samlet konklusion vedrørende henholdsvis de tilfælde, hvor klageberettigelse nægtes, og de tilfælde hvor klageberettigelse anerkendes.

10 9 / Kapitel Analyse af lovgrundlaget skatteforvaltningslovens 35 a Afsnittet omhandler hvilke relevante fortolkningsbidrag, der kan udledes fra lovens ordlyd, formål og forarbejder. Herudover indeholder afsnittet en analyse af lovens forvaltningsretlige kontekst, og, hvilken betydning denne har for bestemmelsens anvendelsesområde Indledning og forudsætninger Inden loven analyseres, er det væsentligt at analysere lovens skatteretlige placering og kontekst, herunder hvilke subjekter der kan udøve beføjelser i forhold til SKATs afgørelse. En forudsætning herfor er, at der er tale om et subjekt med (skatte)retsevne. Begrebet retsevne er et alment juridisk begreb, der indebærer, at et givent subjekt har evne til at opnå rettigheder og pålægges pligter af retlig karakter. Skatteretsevne omfatter det forhold, at et givent subjekt kan opnå rettigheder og pålægges pligter i relation til skatteretten. En del af skatteretsevnen udgør muligheden for at udøve partsbeføjelser. Disse afgrænses af det skatteretlige partsbegreb. Det skatteretlige partsbegreb er identisk med det forvaltningsretlige partsbegreb 11, hvorfor det er relevant for afhandlingens formål at inddrage retskilder fra den almindelige forvaltningsret. Det forvaltningsretlige partsbegreb 12 afgrænser, hvilke subjekter der i forhold til en given sag kan påberåbe sig særlige rettigheder såsom partshøring og klageberettigelse over for en afgørelse truffet af forvaltningen, jf. nærmere herom nedenfor i afsnit Jf. SKATs Juridiske Vejledning, afsnit A.A

11 10 / 88 Det bemærkes, at der overordnet må skelnes mellem det processuelle partsbegreb, jf. retsplejelovens 255 og det skatteretlige partsbegreb. Nærværende afhandling behandler alene klageberettigelse som en delmængde af det skatteretlige partsbegreb. Uanset der ikke kan antages at være fuldstændig sammenlignelighed 13 mellem det skatteretlige (forvaltningsretlige) partsbegreb og det processuelle 1415 partsbegreb 16, skelnes der ikke mellem de to i afhandlingen 17. Det antages således, at domstolene foretager den samme vurdering, uanset om der tages stilling til klageberettigelse, jf. skatteforvaltningslovens regler, eller søgsmålsberettigelse, jf. retsplejelovens regler. Dette forhold må i øvrigt anses for at medføre en begrænset usikkerhed, idet den relevante praksis som ovenfor nævnt primært udgør kendelser fra Landsskatteretten. I den forbindelse er det ligeledes væsentligt at være opmærksom på, at skatteforvaltningslovens 48 regulerer adgangen til domstolsprøvelse af skatteafgørelser. Heraf fremgår, at en afgørelse alene kan indbringes, såfremt den øverste administrative klageinstans har taget stilling til denne. Dog kan nye spørgsmål undtagelsesvis inddrages Skatteforvaltningslovens regler om klageberettigelse Adgangen til at påklage SKATs afgørelser er et eksempel på administrativ rekurs; altså borgerens adgang til at påklage forvaltningens afgørelser til statslige klagenævn. 12 Jan Pedersen har i artiklen offentliggjort i TfS gjort sig til fortaler for, at der på skatteområdet gælder et opdelt partsbegreb, således at en person, der må anses at være berettiget til partsaktindsigt, ikke nødvendigvis ligeledes er klageberettiget. Se modsat Jan Pedersens opfattelse, FOB Se hertil Forvaltningsret, Almindelige Emner side 361 ff., hvoraf det bl.a. fremgår, at afgrænsningen af søgsmålsberettigede ofte vil være sammenfaldende med kredsen af klageberettigede, jf. også U /2. 14 Eksempelvis anses en række selskabsformer for at være skatteretligt transparente (I/S, K/S m.v.), uanset selskabet har selvstændig processuel partsevne. 15 Se også U V, hvor sagen blev afvist, da den ene parts konkursbo blev opløst, inden der blev afsagt dom. 16 Også kaldet partshabilitet, jf. nærmere herom Lasse Højlund Christensen m.fl. i Den Civile Retspleje side 42 ff. samt Gomard og Kistrup, Civilprocessen. Herudover kræves der retlig interesse. 17 Der er bl.a. i retsplejeloven en række særlige bestemmelser vedrørende intervention, adhæsion m.v., jf. nærmere retsplejelovens regler herom. Disse regler har ikke selvstændig betydning for afhandlingens tema og vil derfor ikke blive behandlet nærmere. 18 I modsætning hertil kan Skatteministeriet frit fremkomme med nye påstande og anbringender under domstolssagen, jf. SFL 49 og SKM retssagsvejledningen. Se også kritisk hertil, Jan Pedersen i TfS

12 11 / 88 Inden skatteforvaltningslovens 35 a analyseres er det relevant at fremdrage det overordnede formål med administrativ rekurs. De forvaltningsretlige regler, der vedrører administrativ rekurs har overordnet et retssikkerhedsmæssigt sigte, jf. hertil Forvaltningsret, Almindelige Emner, side 299 ff. Formålet er således, at sikre, at skatteyder får mulighed for at få sagen prøvet i mindst to instanser. Herudover sikrer klagebehandlingen ensartethed i sagsbehandlingen hos førsteinstansen, der både er hensigtsmæssigt ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt, jf. den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning og hensigtsmæssigt ud fra et administrativt synspunkt, idet det er ressourcebesparende. I tråd hermed er formålet ligeledes, at der hurtigst muligt opnås et materielt korrekt resultat, således at sagsbehandlingstid m.v. begrænses. Dertil kommer, at klageorganerne på skatteområdet har en meget stor sagkundskab, hvilket bl.a. fremgår af det forhold, at alene en meget lille del af de skattesager, der indbringes for domstolene resulterer i en ændret afgørelse 19. Endelig bør der henses til, at skatteyder ved den administrative klagebehandling får en fuld materiel prøvelse af SKATs afgørelse, hvilket ikke gør sig gældende ved domstolene, der ikke i fuldt omfang prøver skatteskønnet, men alene dets grænser. Det er herefter relevant, at analysere skatteforvaltningslovens regler vedrørende den klageberettigede personkreds. o 19 Jf. Lida Huldgaards artikel af den 6. februar 2014, offentliggjort på Danskeadvokater.dk samt Børge Dahls svar samme sted.

13 12 / 88 Skatteforvaltningsloven regulerer den formelle skatteret, herunder de sagsbehandlingsregler m.v. SKAT er underlagt i forbindelse med udøvelsen af (skatte)forvaltningen 20. Bestemmelserne supplerer og udvider i et vist omfang de sædvanlige forvaltningsretlige regler og principper. Spørgsmålet om klageadgang er reguleret af skatteforvaltningslovens 35 a 21. Af bestemmelsens stk. 1 og 2 fremgår følgende 2223 : Klage over afgørelser truffet af told- og skatteforvaltningen eller Skatterådet og over afgørelser, som er truffet af andre myndigheder, og som efter anden lovgivning er henlagt til afgørelse i Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen efter regler udstedt i medfør af 35 b, stk. 3, skal indgives til skatteankeforvaltningen, medmindre skatteministeren har bestemt andet efter 14, stk. 2. Stk.2. En klage kan indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over. Klage omfattet af 6, stk. 1, kan indgives af ejeren af den faste ejendom og af andre, der har en væsentlig, direkte, retlig interesse i vurderingens resultat. (min understregning) Det bemærkes, at bestemmelsen alene regulerer klageadgangen overfor egentlige afgørelser. Herudover står forvaltningens faktiske forvaltningsvirksomhed. Da denne afgrænsning ligger uden for afhandlingens emneområde, skal det blot konstateres, at klageberettigelse 24 er rele- 20 Jf. Jan Pedersen m.fl. i Skatteretten 4, side 16 ff. 21 Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens 35 a, stk. 2, 2. pkt., vedrørende ejendomsvurdering, der svarer til den tidligere bestemmelse i skatteforvaltningslovens 38, vil ikke blive omtalt nærmere. Det skal blot nævnes, at bestemmelsen i praksis giver mulighed for, at en lejer i en erhvervsejendom, som eneste lejer, og den, der afholder alle skatter og afgifter på ejendommen, efter praksis anses for at have en væsentlig, direkte og retlig interesse i ejendommens vurdering, jf. TfS 2006,797 LSR. Ved flere lejemål gælder der ikke en tilsvarende klageadgang. 22 Foruden adgangen til at klage over afgørelser kan der ligeledes klages over adfærd m.v., jf. nærmere herom TfS Afhandlingen behandler ikke reglerne vedrørende klagebehandling. 24 Også adgangen til at klage over SKATs medarbejdere er reguleret andetsteds, jf. TfS 2013,241

14 13 / 88 vant i forhold til egentlige afgørelser 25, der kan defineres som en retsakt, der fastslår hvad der er gældende ret 26. Skatteforvaltningslovens 35 a er en forholdsvis ny bestemmelse, og dens nuværende formulering er et resultat af ændringen af klagestrukturen på skatteområdet, der blev vedtaget i Frem til 1. januar 2014 var det muligt at opnå en to-instans prøvelse af en given skattesag. Med ændringen af klagestrukturen sker der alene prøvelse i én instans, førend sagen efterfølgende kan indbringes for domstolene af skatteyder eller Skatteministeriet, jf. skatteforvaltningslovens kapitel 17. Landsskatteretten og skatteankenævnene eksisterer stadig i den nye struktur, men medarbejderne er blevet placeret i et sekretariat i skatteankestyrelsen. Sekretariatet servicerer retsmedlemmerne og ankenævnsmedlemmerne i forbindelse med sagernes forberedelse 28. Af skatteforvaltningslovens 35 a, stk. 2, fremgår direkte, at kriteriet for at påklage en afgørelse er afgrænset til den, der har væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over. Hvordan disse kriterier konkret skal forstås, fremgår ikke nærmere af lovens ordlyd, hvorfor det er relevant at undersøge forarbejderne. Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 649 af den 12. juni Af forarbejderne 29 til bestemmelsen fremgår følgende: 25 Se om afgrænsningen også Vogter, Den Kommenterede Forvaltningslov, side 115 ff. 26 Landsskatteretten har i TfS LSR og TfS LSR taget stilling til, i hvilket omfang en skatteyder var klageberettiget over for et påbud SKAT havde meddelt en bank vedrørende udlevering af oplysninger vedrørende den pågældende skatteyder. Landsskatteretten fandt, at den pågældende var klageberettiget, men at der ikke var tale om en afgørelse, hvorfor klagen blev afvist. 27 Lov nr. 649 af den 12. juni Den nye klagestruktur er bl.a. omtalt af Henrik Klitz i TfS , Mette Bøgh Larsen og John Bygholm i SR og Torben Bagge i TfS L 212 af den 24. april 2013

15 14 / 88 Afgrænsningen af de klageberettige er identisk med det skatteretlige partsbegreb. Det vil sige, at de, der er parter i sagen, vil kunne klage. Den foreslåede afgrænsning af de klageberettigede svarer til de gældende regler om, hvem der er klageberettigede i skatteforvaltningslovens 36, stk. 1, om klage til skatteankenævnene, 38, stk. 1, om klage til vurderingsankenævnene, 39 a, stk. 1, om klage til motorankenævnene og 40, stk. 1, om klage til Landsskatteretten. Der er således ikke tilsigtet nogen ændring i kredsen af de klageberettigede. Som nævnt i forarbejderne fandtes bestemmelserne, der regulerede klageadgangen, tidligere i skatteforvaltningslovens 36, 38, 39a og 40. Bestemmelserne indeholdt alle de samme betingelser, som nu fremgår af lovens 35 a. Af bemærkningerne til den tidligere 36 i skatteforvaltningsloven, der regulerede klageadgangen til skatteankenævnet 30, fremgår bl.a. følgende 31 : Bestemmelsen er en delvis videreførelse af skattestyrelseslovens 21 og 21 A. Efter stk. 1 kan klage indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over. Det kan eksempelvis være en ægtefælle, en part i en overdragelsesaftale eller en gavemodtager. Klage kan ikke indgives af en, der indirekte bliver påvirket af afgørelsen, f.eks. i forbindelse med et skifte, medmindre der er særlig hjemmel herfor. Som det fremgår, fandtes bestemmelserne der regulerede spørgsmålet om klageberettigelse tidligere i skattestyrelsesloven frem til 1. november 2005, hvor skatteforvaltningsloven trådte i kraft i forbindelse med indførelsen af en enhedsforvaltning på skatteområdet. 30 Afgrænsningen var den samme vedrørende klageadgangen til Landsskatteretten og motorankenævn m.v., jf. uddraget af forarbejderne. 31 Jf. L 110 af den 24. februar 2005.

16 15 / 88 I henhold til de daværende regler i skattestyrelsesloven var det alene afgørelsens adressat, der var klageberettiget Med indførelsen af skatteforvaltningslovens regler om klageberettigelse blev klageadgangen på skatteområdet bragt i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige 34 principper 35. Det bemærkes, at offentliggjort praksis i relation til de tidligere bestemmelser i skatteforvaltningsloven derfor også er relevant ved afgrænsningen af skatteforvaltningslovens 35 a. Omvendt er praksis vedrørende skattestyrelseslovens regler om klageberettigelse som udgangspunkt ikke relevante, da kredsen af klageberettigede var anderledes snæver. Udvidelsen af kredsen af klageberettigede fra skattestyrelseslovens meget snævre klageadgang til de sædvanlige forvaltningsretlige kriterier illustrerer, at lovgivers formål var at udvide adgangen af klageberettigede med indførelsen af skatteforvaltningsloven. Da lovens kriterium i den nyaffattede 35 a skal forstås på samme måde, kan det konstateres, at lovgivers oprindelige intention stadig bør inddrages ved fortolkningen af bestemmelsen. Afgrænsningen i skatteforvaltningslovens 35 a, stk. 2, af de klageberettigede subjekter skal således i overensstemmelse med bestemmelsens forarbejder foretages i overensstemmelse med det skatteretlige partsbegreb Det skatteretlige og forvaltningsretlige partsbegreb Da det kan konkluderes, at den klageberettigede personkreds skal afgrænses i overensstemmelse med det skatteretlige partsbegreb, vil jeg i dette afsnit analysere hvad det skatteretlige partsbegreb omfatter. Jeg vil først udlede det skatteretlige partsbegreb og herefter det forvaltningsretlige. 32 Jf. den kommenterede skattestyrelseslov, side Dog undtaget ægtefæller, jf. lovens 37 A, stk Uanset at der forvaltningsretligt tales om væsentlig individuel interesse, jf. bl.a. Forvaltningsret, Almindlige Emner side 149, og kriteriet direkte således ikke indgår, fortolkes ordlyden af skatteforvaltningslovens 35 a, stk Jf. bl.a. Skatteretten 4, 5. udgave, side Jf. Jan Pedersen i TfS

17 16 / Det skatteretlige partsbegreb Det skatteretlige partsbegreb er som ovenfor nævnt identisk med det forvaltningsretlige partsbegreb, jf. bl.a. SKATs Juridiske Vejledning, afsnit A.A.7.2. Det skatteretlige partsbegreb skal dog afgrænses konkret i forhold til skatteforvaltningslovens regler og de hensyn skattelovgivningen tilsiger 37. Denne afvejning kommer konkret til udtryk i praksis, hvilket fremgår af analysen af praksis, jf. kapitel 5 og 6. I denne henseende adskiller skatteretten sig ikke fra de øvrige forvaltningsretlige specialdiscipliner. På en række områder er der eksempelvis indført særlige begrænsninger eller udvidelser i relation til spørgsmålet om klageberettigelse 38. Dette uanset kriteriet for klageberettigelse væsentlig individuel interesse formelt er uændret Det forvaltningsretlige partsbegreb Generelt antages der at være lighedstegn mellem forvaltningsretlig partsstatus og klageberettigelse 39. Den, der har partsrettigheder, jf. forvaltningsloven 40, er således som udgangspunkt også klageberettiget og omvendt 41, jf. også forarbejderne til skatteforvaltningslovens 35 a, jf. lov nr. 649 af den 12. juni Det er derfor også væsentligt for afgrænsningen af skatteforvaltningslovens 35 a at udlede, hvorledes forvaltningsretten afgrænser partsbegrebet. Der findes ikke i den danske lovgivning nogen entydig definition af, hvordan det forvaltningsretlige partsbegreb skal afgrænses. 37 I det omfang den indirekte/afledte interesse ikke er beskyttet af lovgivningen, taler dette afgørende imod partsstatus og dermed klageberettigelse, jf. bl.a. U Ø og U Ø. 38 Jf. miljøbeskyttelseslovens Jf. Garde side 310 og FOB Jf. også Karsten Revsbech i U.1988B Problemstillingen kan også omvendt være den, at der i speciallovgivningen er givet en særlig klageadgang, men at den pågældende ikke opfylder de forvaltningsretlige betingelser for partsstatus, jf. bl.a. FOB Denne diskussion ligger ligeledes uden for afhandlingens emneområde og vil ikke blive forfulgt nærmere.

18 17 / 88 Garde 42 m.fl. anfører i Forvaltningsret Sagsbehandling, 6. udgave, side 211 ff., at adressaten til en afgørelse altid vil være part i sagen 43. Videre fremgår på side 214 følgende: I tilfælde, hvor en afgørelse har mere indirekte afledede virkninger for andre end adressaten, må der anlægges en konkret vurdering af, hvor væsentlig de berørte interesser er, og herunder hvor stærk behovet er for, at den eller de pågældendes tillægges partsbeføjelser. Når man befinder sig i partsbegrebets grænseområde, må der foretages en afvejning over for dette modhensyn til andre private. Der kan således ikke i teorien udledes noget klart svar på, hvorledes partsbegrebet afgrænses, idet dette til stadighed beror på en konkret vurdering af de involverede interessers styrke og indbyrdes forhold. Afgrænsningen af de tvivlsomme tilfælde altså hvor interessen er indirekte eller afledt må derfor søges i en analyse af praksis. Det beror således på en konkret vurdering, hvor meget der skal til, førend en indirekte eller afledt interesse må antages at være tilstrækkelig væsentlig. Hans Gammeltoft Hansen beskriver det i sin fremstilling af forvaltningsretten således, at den konkrete vurdering bl.a. omfatter mængden og arten af de led, der indgår mellem sagens ud- 42 Jf. tilsvarende Hans Gammeltoft Hansen, Forvaltningsret, side 71 ff. 43 Følgende fremgår: Part i en sag efter forvaltningsloven vil først og fremmest være den eller de personer en forvaltningsakt er adresseret til. Parter vil herefter være ansøgere, som indgiver ansøgninger om tilladelser eller ydelser, samt personer som et forbud eller påbud eventuelt vil blive rettet til. Herudover vil klagere, der som klageberettigede, har indgivet en klage i en dem vedkommende sag, være parter. Den myndighed, der klages over, eller de medarbejdere der har deltaget i sagsbehandlingen forud for den påklagede afgørelse, vil derimod i almindelighed ikke kunne anses som parter i klagesagsbehandlingen. Dette har sammenhæng med, at der i almindelighed må kræves en væsentlig og individuel interesse i en sag, for at partsstatus kan opnås.

19 18 / 88 fald og den aktuelle betydning for den pågældende. Dette kriterium har også fundet vej til en række afgørelser vedrørende afgrænsningen af klageberettigede på skatteområdet. Der kan, som illustration af hvordan praksis har foretaget afvejningen, henvises til FOB Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en række lejere kunne anses for at være parter i en sag om nedlægning og nedrivning af boliger. Lejerne fandtes at have en sådan direkte interesse i spørgsmålet om nedlæggelse af boligerne, at de var parter i denne sag. Omvendt var deres interesse i nedrivningssagen indirekte og ikke væsentligt i et sådant omfang, at de kunne anses for at være parter. Argumentationen forekommer overbevisende, idet lejerne naturligvis har en direkte interesse i, om de som følge af en nedlægning af ejendommen skal flytte. Omvendt ses lejerne ikke at have nogen særlig interesse i, om ejendommen efterfølgende nedrives, da dette jo ikke har nogen sammenhæng med nedlægningssagen 44. Der kan endvidere henvises til U Ø, hvor et forsikringsselskab, der havde tegnet ejerskifteforsikring mod ulovlige bygningsmæssige forhold, ikke blev anset for at være part i forsikredes sag om lovliggørende dispensation. I sagen blev der ligeledes lagt vægt på, at den interesse, som forsikringsselskabet havde, ikke kunne anses for værnet ved byggelovgivningen Opsummering lovgrundlaget og forvaltningsretlig kontekst Det kan herefter konkluderes, at skatteforvaltningslovens 35 a og det skatteretlige partsbegreb skal fortolkes i overensstemmelse med det forvaltningsretlige partsbegreb, og at der i overensstemmelse hermed skal foretages en konkret vurdering af, hvorvidt en person er klageberettiget ud fra de særlige hensyn, der gør sig gældende inden for skatteretten. 44 Se i samme retning U vedrørende en lejer i Københavns Lufthavn, der ønskede at påklage en miljøgodkendelse. Den pågældende fandtes ud fra en konkret vurdering alene at have en indirekte interesse, der ikke kunne føre til klageberettigelse.

20 19 / 88 Det kan ligeledes konkluderes, at formålet med en administrativ rekursadgang primært er retssikkerhedsmæssigt begrundet, altså med hensynet til den enkelte borger; afgørelsens adressat. Henset til den tidligere formulering og historik af skatteforvaltningslovens 35 a kan det videre konkluderes, at klageadgangen på skatteområdet tidligere var mere restriktiv, og at det først var med indførelsen af skatteforvaltningsloven i 2005, at klageadgangen blev harmoniseret i overensstemmelse med de sædvanlige forvaltningsretlige kriterier vedrørende partsbegrebet væsentlig, individuel interesse. Med gennemgangen af lovgrundlaget og den forvaltningsretlige kontekst kan det samlet konkluderes, at bortset fra de tilfældegrupper, der positivt er nævnt i forarbejderne til skatteforvaltningsloven, beror den nærmere afgrænsning af bestemmelsen nærmere på praksis. Det må efter analysen af loven derfor forventes, at afgrænsningsvanskelighederne koncentrerer sig om de tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt en afledt/indirekte interesse er tilstrækkelig til at medføre klageadgang, jf. skatteforvaltningslovens 35 a, jf. kapitel 5 og Kapitel Direkte interesse hvem er klageberettigede Afsnittet tager stilling til, hvilke subjekter der må anses at have en direkte interesse i afgørelsen og dermed er klageberettigede. De personer, der må anses at have en direkte interesse i afgørelsen, kan bl.a. udledes af forarbejderne til skatteforvaltningsloven Afhandlingen har ikke medtaget tilfælde omfattet af ligningslovens 12 B, men Jan Pedersen antager i Skatteretten 4, at disse tilfælde er omfattet.

- 2. Offentliggjort d. 16. juli 2013

- 2. Offentliggjort d. 16. juli 2013 - 1 Skatteproces - partsbegrebet ved klage til Landsskatteretten partsstatus som bestyrelsesmedlemmer på grundlag af ansvar efter selskabslovens 140-143 - SKM2013.404.BR Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT - 1 Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har ved en meddelelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 202/2014 (2. afdeling) Viggo Larsen (advokat Eduardo Vistisen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST - 1 06.11.2014-40 Omkostningsgodtgørelse konkursbos tilbagetræden fra domstolssag 20140930TC/BD Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST Af advokat

Læs mere

Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden

Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden 14-5. Forvaltningsret 113.1 2513.9. Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden En kommune traf afgørelse om frivillig anbringelse af et barn. Anbringelsen skete efter

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet 1 af 6 2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 16. maj 2000 i sag 99-193.956, Viborg Asfaltfabrik I/S (advokat Karen Dyekjær-Hansen)

Læs mere

4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt

4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt 4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt En advokat klagede over et statsamts sagsbehandlingstid. Statsamtet havde indtil da brugt over 2 år på at behandle en sag uden løbende at orientere

Læs mere

Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden

Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden Af advokatfuldmægtig, Kristian Bro, Dansk Erhverv 1. Indledning Skatterådet har i to bindende svar truffet afgørelse om den

Læs mere

ADVOKATFIRMAET POUL BOSTRUP

ADVOKATFIRMAET POUL BOSTRUP Poul Bostrup og Grete Due: Syn og Skøn efter retsplejelovens regler i skattesager og i andre sager, 2. Udgave Thomson Reuters 2011 Erik Hørlyck: Syn og Skøn 4.udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Læs mere

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens - 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,

Læs mere

Danmarks Skatteadvokater 16. maj 2013. L 212 Ændring af klagestruktur

Danmarks Skatteadvokater 16. maj 2013. L 212 Ændring af klagestruktur Danmarks Skatteadvokater 16. maj 2013 L 212 Ændring af klagestruktur Baggrund for revision af klagestruktur Det nuværende klagesystem bygger på en forældet myndighedsstruktur 1990 (skattestyrelsesloven)

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt.

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt. VEJLE DE N DE UDT AL E L SE Juli 2014 Byggeri og energieffektivitet Lovliggørelse af ulovligt byggeri Byggeri, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Udgangspunktet er, at der skal ske retlig lovliggørelse

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 - 1 06.11.2014-22 Vidneafhøring skattemedarbejder 20140527 TC/BD Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 - 1 Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse af 6/11

Læs mere

Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis. Advokat Jan Steen Hansen. 30. Januar 2013

Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis. Advokat Jan Steen Hansen. 30. Januar 2013 Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis Advokat Jan Steen Hansen 30. Januar 2013 Omgørelse og selvangivelsesomvalg Lovbestemmelserne Omgørelse Skatteforvaltningslovens 29: I det

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Skatteproces - syn og skøn - skatteankenævns afvisning af at meddele tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse til syn og skøn vedrørende værdiansættelse af fast ejendom - Landsskatterettens kendelse

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

Den foreslåede ordning indebærer, at den skatteyderen, der vinder sin sag som altovervejende hovedregel kun vil få 50 procent i omkostningsdækning.

Den foreslåede ordning indebærer, at den skatteyderen, der vinder sin sag som altovervejende hovedregel kun vil få 50 procent i omkostningsdækning. i:\marts-2000\omkostning-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 14.marts 2000 RESUMÈ OMKOSTNINGSDÆKNINGSUDVALGET Betænkningen fra Omkostningsdækningsudvalget indeholder en række forslag,

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499. Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen

Læs mere

Den skattemæssige behandling af bestyrelseshonorarer er ikke ganske éntydig, og der er i de senere år afsagt en del domme og afgørelser på området.

Den skattemæssige behandling af bestyrelseshonorarer er ikke ganske éntydig, og der er i de senere år afsagt en del domme og afgørelser på området. Beskatning af bestyrelseshonorarer - SKM2012.437.LSR Af advokat (H) cand.merc Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse ref. i SKM2012.437.LSR, at en konsulents bestyrelseshonorarer

Læs mere

Forslag til Lov om skatte- og ejendomsvurderingsforvaltning (skatteforvaltningsloven) Afsnit I Forvaltningens organisation og opgaver

Forslag til Lov om skatte- og ejendomsvurderingsforvaltning (skatteforvaltningsloven) Afsnit I Forvaltningens organisation og opgaver Skatteministeriet, 04-711-30 den 11. oktober 2004 UDKAST 5 Forslag til Lov om skatte- og ejendomsvurderingsforvaltning (skatteforvaltningsloven) Afsnit I Forvaltningens organisation og opgaver Kapitel

Læs mere

Retssikkerhedsmæssige problemer i forbindelse med førelse af skatte- og afgiftssager v/ advokat (H) Torben Bagge

Retssikkerhedsmæssige problemer i forbindelse med førelse af skatte- og afgiftssager v/ advokat (H) Torben Bagge Retssikkerhedsmæssige problemer i forbindelse med førelse af skatte- og afgiftssager v/ advokat (H) Torben Bagge 1 Hvad er retssikkerhed? Begrebet retssikkerhed Svaret afhænger formentlig af, hvem man

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Udkast til bindende svar

Udkast til bindende svar Nordjylland Sagscenter Erhverv PwC Att.: Arne Frederiksen / Morten K. Nielsen Toldbuen 1 4700 Næstved Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 8.

Læs mere

KLAGE FRA [XXX] OVER Energitilsynets afgørelse af 11. september 2013 klage over afslag på partsstatus i Energitilsynets sag om Odsherred

KLAGE FRA [XXX] OVER Energitilsynets afgørelse af 11. september 2013 klage over afslag på partsstatus i Energitilsynets sag om Odsherred (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Anonymiseret KLAGE FRA [XXX] OVER Energitilsynets

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 20. november 2014 J.nr. 14-0357670 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven,

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Gaveoverdragelse - unoterede anparter - værdiansættelse - vurdering efter pengetankreglen og anvendelse af 1982- værdiansættelsescirkulæret - SKM2015.57.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

for statsforvaltningens udtalelse.

for statsforvaltningens udtalelse. X Ved skrivelse af 4. november 2009 har X på vegne af Enhedslisten i Aalborg anmodet Statsforvaltningen Nordjylland om at tage stilling til, hvorvidt den kommunale myndighed i Aalborg har handlet ulovligt

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve)

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) 1 Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) Sagsbehandlingsspørgsmål: 1) Manglende partshøring Efter fvl. 19, stk. 1, skal der foretages partshøring, hvis en myndighed lægger oplysninger til

Læs mere

Udkast til lovforslag om ny klagestruktur på skatteområdet

Udkast til lovforslag om ny klagestruktur på skatteområdet Sendt pr. email til: juraogsamfundsøkonomi@skm.dk og andreas.larsen@skm.dk Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 21. februar 2013 Jour. nr.: 20-01-003-13 Ref: toc Direktør Torben

Læs mere

To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund.

To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund. 2011 4-1 Partshøring af naboer inden byggetilladelse To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund.

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse En mand som i 1988 var udsat for en arbejdsskade, fik i flere omgange ændret sin erhvervsevnetabsprocent.

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR.

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. - 1 Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har som

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Værdiansættelse af aktier ved overdragelse mellem nærtstående - objektiv eller subjektiv værdiansættelse Højesterets dom af 29/4 2015, jf. tidligere SKM2013.726.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Danmarks Skatteadvokater Folketingets Skatteudvalg

Danmarks Skatteadvokater Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 53 Offentligt Danmarks Skatteadvokater Folketingets Skatteudvalg Møde 25. oktober 2012 Retssikkerhed Rum til forbedring Retssikkerhed er mere end en programerklæring

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og tinglysningsafgiftsloven H259-13

Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og tinglysningsafgiftsloven H259-13 Skatteudvalget 2013-14 L 80 Bilag 4 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 4. december 2013 Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og tinglysningsafgiftsloven H259-13

Læs mere

Kendelse af 12. februar 1996. 95-45.272.

Kendelse af 12. februar 1996. 95-45.272. Kendelse af 12. februar 1996. 95-45.272. Spørgsmål om tarifmæssig indplacering hjemvist til fornyet behandling i Finanstilsynet. Pligt for Finanstilsynet til at påse Erhvervssygdomspoolens forvaltning

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

SKAL DET KOSTE PENGE AT VINDE EN SAG OVER SKAT?

SKAL DET KOSTE PENGE AT VINDE EN SAG OVER SKAT? Af erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen Direkte telefon 33 45 60 33/28 89 21 33 23. juni 2011 SKAL DET KOSTE PENGE AT VINDE EN SAG OVER SKAT? Mens personer kan få dækket sine udgifter forbundet

Læs mere

Landsskatterettens og Københavns Universitets processpil i skatteret. Introduktionsmateriale. Side 1 af 8

Landsskatterettens og Københavns Universitets processpil i skatteret. Introduktionsmateriale. Side 1 af 8 Landsskatterettens og Københavns Universitets processpil i skatteret Introduktionsmateriale Side 1 af 8 Processpil i skatteret Landsskatteretten arrangerer i samarbejde med Københavns Universitet i foråret

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

Landsskatteretten. Processpil i skatteret. Introduktionsmateriale

Landsskatteretten. Processpil i skatteret. Introduktionsmateriale Landsskatteretten Processpil i skatteret Introduktionsmateriale Københavns Universitet Processpil i skatteret efteråret 2015 Skatteankestyrelsen arrangerer i samarbejde med Københavns Universitet og PwC

Læs mere

Frist- og forældelsesregler

Frist- og forældelsesregler Frist- og forældelsesregler Danmarks Skatteadvokater 12. og 13. juni 2013 v/advokat Bente Møll Pedersen Fristreglernes udvikling Bestemmelserne i skatteforvaltningsloven 26 og 27 er en videreførelse af

Læs mere

Tjenesteboligbidrag klageadgang

Tjenesteboligbidrag klageadgang Tjenesteboligbidrag klageadgang En sognepræst var utilfreds med det boligbidrag som var fastsat af stiftsøvrigheden, og indbragte sagen for Kirkeministeriet. Ministeriet afviste at behandle sagen bl.a.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Advokat A klagede ved skrivelse af 1. marts 2010 på vegne af K klaget over afslaget.

Advokat A klagede ved skrivelse af 1. marts 2010 på vegne af K klaget over afslaget. ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Fax 33 30 76 00 Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 8. november 2011 (J.nr. 2011-0023622).

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 Sag 356/2012 Ejendomsselskabet X-gade ApS (advokat Carsten Led-Jensen) mod A (advokat Jesper Bang) og B (advokat Anne Louise Husen) I tidligere instanser

Læs mere

Opdateringer til Forvaltningsret kompendium, 4. udg.

Opdateringer til Forvaltningsret kompendium, 4. udg. Opdateringer til Forvaltningsret kompendium, 4. udg. 2.3.2.3: Delegation til private FOB 2008.463 (kommunens advokat): En kommune havde delegeret til en advokat at varetage kommunikationen med en borger

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

TfS 1996, 699 Om momsvejledningen og momslovens 27, stk. 6

TfS 1996, 699 Om momsvejledningen og momslovens 27, stk. 6 TfS 1996, 699 Om momsvejledningen og momslovens 27, stk. 6 Af advokat Niels Schiersing, Advokaterne Grønningen 17, København Af momsvejledningen 1995, pkt. G.1.6.1, fremgår, at momsfradrag vedrørende uerholdelige

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Afgørelse Klage over Energistyrelsens afgørelse af 20. marts 2012 om påbud om lovliggørelse

Afgørelse Klage over Energistyrelsens afgørelse af 20. marts 2012 om påbud om lovliggørelse Alaska A/S Att.: Michael Damsø Rebslagervej 6 4300 Holbæk Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN 23/12 2011 GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN af advokat (L) Erik Larsson, partner i Maqs Law Firm Artiklen er optrykt i T:BB 2012 s. 131 ff. Artiklen vurderer garantens muligheder

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Klage over Energitilsynets afgørelse af 5. januar 2010 om udstykningen i Tøpkilde

Klage over Energitilsynets afgørelse af 5. januar 2010 om udstykningen i Tøpkilde [...] Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Klage over

Læs mere

Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet

Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet En borger der modtog sygedagpenge, deltog i virksomhedspraktik/arbejdsprøvning hos et privat firma. Firmaet ønskede ikke at fortsætte

Læs mere

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ]

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ] Lovafdelingen Dato: 22. maj 2013 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Thomas Klyver Sagsnr.: 2013-750-0098 Dok.: 773805 Notat om visse juridiske aspekter i forbindelse med overvejelser om

Læs mere

Told- og Skattestyrelsen** 5 0,1 128.075 0,1 25.615 25.615 4 0 91.897 0 22.974 22.974. EF-voldgiftsret - - - - - - - - - - - -

Told- og Skattestyrelsen** 5 0,1 128.075 0,1 25.615 25.615 4 0 91.897 0 22.974 22.974. EF-voldgiftsret - - - - - - - - - - - - Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 351 Offentligt Indberettede udgifter fordelt på instans Bilag 1 Instans 2007 2007* 2008 2008* i alt i alt Skatteankenævn 1.476 38,9 22.116.797 16,0 14.984 14.984 1.072

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S293200K - KSJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 23. april 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Michael Kistrup og Lotte Wetterling med domsmænd). 10. afd.

Læs mere

Skatteudvalgets ekspertmøde om retssikkerhed på skatteområdet 11. september 2013

Skatteudvalgets ekspertmøde om retssikkerhed på skatteområdet 11. september 2013 Retsudvalget, Skatteudvalget 2012-13 REU Alm.del Bilag 401, SAU Alm.del Bilag 309 Offentligt Skatteudvalgets ekspertmøde om retssikkerhed på skatteområdet 11. september 2013 Generelt om retssikkerheden

Læs mere

Danmarks Skatteadvokater 15. maj 2014 Domstolsprøvelse i skattesager sagsstatistik, retssikkerhed og retsanvendelse

Danmarks Skatteadvokater 15. maj 2014 Domstolsprøvelse i skattesager sagsstatistik, retssikkerhed og retsanvendelse Danmarks Skatteadvokater 15. maj 2014 Domstolsprøvelse i skattesager sagsstatistik, retssikkerhed og retsanvendelse Lida Hulgaard LH@hulgaardadvokater.dk Tlf. 38 40 42 08 1 TfS 2014.132 Lida Hulgaard:

Læs mere

Landsskatteretten og Århus Universitets processpil i skatteret. Introduktionsmateriale

Landsskatteretten og Århus Universitets processpil i skatteret. Introduktionsmateriale Landsskatteretten og Århus Universitets processpil i skatteret Introduktionsmateriale Processpil i skatteret efteråret 2015 Skatteankestyrelsen arrangerer i samarbejde med Aarhus Universitet i efteråret

Læs mere

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter - 1 Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter SKM2012.634. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af 23/10 2012, at et selskab,

Læs mere

D O M. Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Ulla Staal, M. Stassen og Lisbeth Adserballe (kst.)).

D O M. Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Ulla Staal, M. Stassen og Lisbeth Adserballe (kst.)). D O M Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Ulla Staal, M. Stassen og Lisbeth Adserballe (kst.)). 18. afd. nr. B-1505-12: A (advokat Poul Bostrup) mod Skatteministeriet

Læs mere

Klageberettigelse i byggesag. Partsbegrebet

Klageberettigelse i byggesag. Partsbegrebet Klageberettigelse i byggesag. Partsbegrebet En nabo blev ikke partshørt inden en kommune gav byggetilladelse til opførelse af hotellejligheder umiddelbart foran naboens feriebolig. Byggeriet medførte at

Læs mere

KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG?

KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG? INDLÆG PÅ KOLDINGFJORD SUCCESSION PASSIVPOSTER - VÆRDIANSÆTTELSE Torsdag, den 16. maj 2013 v/advokat Birte Rasmussen, Aalborg KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG? 2 1 SKM 2011.406: Værdiansættelse

Læs mere

Den 1 0 JUNI 1998. Vejledning om sagsanlæg:

Den 1 0 JUNI 1998. Vejledning om sagsanlæg: LANDSSKATTERETTEN Den 1 0 JUNI 1998 I/S Guldbæk Vandværk v/ Z J.nr.: 661-1637-0001 Under henvisning til Deres klage over opgørelse af den afgiftspligtige mængde i relation til lov om afgift af ledningsført

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 Sag 135/2014 A (advokat Svend-Aage Dreist Hansen, beskikket) mod Faxe Vandforsyning A/S (advokat Sten Corfix Jensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

Offentlige myndigheders erstatningsansvar. Advokat Benedicte Galbo

Offentlige myndigheders erstatningsansvar. Advokat Benedicte Galbo Offentlige myndigheders erstatningsansvar Advokat Benedicte Galbo Det offentliges virke som arbejdsgiver bygherre ejer af fast ejendom/offentlige anlæg/tog bilejer ekspropriationsmyndighed sygehusejer

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. februar 2013 12/13320 AFVISNING AF KLAGE OG VEJLEDNING OM DOBBELTKOTELETBEN Vejdirektoratet har behandlet din forespørgsel af 15. november 2012. Du har henvendt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01 TotalErhverv Retshjælpsforsikring Forsikringsvilkår TE-RE-01 Indholdsfortegnelse Hvem er sikrede 1. Hvor dækker forsikringen 2. Hvad dækkes 3. Hvad dækkes ikke 4. Forsikringen dækker følgende omkostninger

Læs mere

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte

Læs mere

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil.

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Fri bil til rådighed Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Rapporten indeholder: Baggrund for rapporten Retsgrundlag for beskatning af fri bil Sager om rådighed

Læs mere

Skønsmæssige ansættelser; civile skattesager kontra skattestraffesager Forfatter: Susanne Jung Moltzen Vejleder: Aage Michelsen

Skønsmæssige ansættelser; civile skattesager kontra skattestraffesager Forfatter: Susanne Jung Moltzen Vejleder: Aage Michelsen Skønsmæssige ansættelser; civile skattesager kontra skattestraffesager Forfatter: Vejleder: Aage Michelsen Handelshøjskolen i Århus 2010 Kandidatafhandling om skønsmæssige ansættelser Side 2 af 94 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...]

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] De har ved brev af 4. marts 2002 klaget til Energiklagenævnet

Læs mere

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR.

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. - 1 Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse

Læs mere

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig. Skats formodning for fortsat partsrepræsention. Tavshedspligt mv. Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, M. Stassen og Marie Louise Klenow (kst.)). 19. afd. nr. B-1541-12: Skatteministeriet

Læs mere