Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Transkript

1 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 1. årgang master Sundhedsinformatik - efterår 2015 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. Projekterne på det første studieår har som overordnet tema Sundhedsinformatik i et anvendelsesperspektiv.: Det vil sige at de studerende på 1. studieår præsenteres for faglighedens teorier, metoder og praksis gennem kurser og projektarbejde som inddrager konkrete sundhedsinformatiske problemstillinger og eksisterende sundhedsinformatiske projekter allerede forekommende i sundhedsvæsenet. De studerende arbejder selvstændigt med disse problemstillinger i både kurser og projekter. Der arbejdes problemorienteret og projektorganiseret. Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. Masterstudiet er organiseret som blended learning, dvs. en vekselvirkning mellem undervisning (kurser og projektarbejde) der foregår på AAU under seminarer; forelæsninger, gruppearbejde og projekt statusseminarer og undervisning og opgaveløsning. Mellem seminarerne er der projektarbejde som er medieret af IKT platformen Moodle. De studerede deltager i 4 seminarer af 2.5 dages varighed på AAU og en projekt eksamen i slutningen af hvor de fysisk møder frem. På disse 4 seminarer gennemføres der forskellige studieaktiviteter tilpasset specifikt til det enkelte seminar. Det første seminar (midt september) har fokus på at introducere uddannelsen og de forskellige faglige studieaktiviteter, arbejdsformer og selve studiemiljøet. Her startes der ud med administrativt sammensatte pilot-projektgrupper som de studerende arbejder i frem til det andet seminar i november og der afholdes kursusforelæsninger samt gæsteforelæsning. Den IKT platform som anvendes til studiet (projektarbejde og kursusaktiviteter) mellem seminarerne introduceres. Nogle studieaktiviteter går på tværs af begge årgange. Generelt kan det anføres at der på hvert seminar er en fælles gæsteforelæsning, hvor en udefrakommende forsker eller praktiker fra det sundhedsinformatiske virkefelt forelæser over sin egen forskning eller konkrete sundhedsinformatiske udviklings-, implementerings- og evalueringsaktiviteter. De forskellige undervisnings metoder I som studerende møder i uddannelsens forskellige aktiviteter kan opsummeres til følgende: Lektioner a minutters forelæsning af en underviser. Workshop/Øvelser en programlagt aktivitet der tillader de studerende at diskutere og løse problemer in mindre grupper med mulighed for feedback fra undervisere. Diskussion Et programlagt tidspunkt til studerende og underviserers diskussion af et specifikt spørgsmål/emne. Studenter oplæg en fremlæggelse hvor de studerende præsentere hvordan de f.eks. har løst et specifikt problem. Problem løsning studerende løser problemer defineret af underviserne I relation til et problemfelt. Selvstudie de studerende er ansvarlig for at læse op på et udvalgt emne/teori som ikke er dækket af de lektioner hvor de har modtaget undervisningen men som vil understøtte dem I deres fremlæggelse. Case arbejde med udgangspunkt i dokumentation/beskrivelse konkret empiri diskuteres med inddragelse af

2 videnskabelig litteratur til belysning af casen. Case præsentationer Præsentation af case arbejde med fremdragelse af vigtigst fund og litteraturens betydning heri. Seminar af kortere varighed skemalagt studieaktivitet, af kortere eller længere varighed hvor studerende præsenterer deres projektarbejde og/eller den opgave, de er i gang med, med henblik på feedback fra undervisere og medstuderende. Miniprojekt udarbejdes af studerende i små grupper, gerne i forbindelse med kurser. Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Pernille Bertelsen, pernille@plan.aau.dk, Institut for Planlægning Semestersekretær: Louise Klit, louise@hst.aau.dk, School of Medicine and Health Semesterrepræsentant: SI opererer ikke med en semesterrepræsentant. Side 2 af 18

3 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Introduktion til sundhedsinformatik projektarbejde / Introduction to problem-based learning in health informatics 5 ECTS projektmodul Placering Master, Sundhedsinformatik, 1. årgang Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Pernille Bertelsen, Pernille@plan.aau.dk, Institut for Planlægning. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Pilotprojekt arbejdes der med i administrativt nedsatte grupper fra september til november. Projektarbejdet understøttes af en indføring i PBL og litteratursøgning på første seminar i september. Principperne fra denne undervisning herfra søges anvendt eksemplarisk i pilotprojektet. Pilotprojektrapporten skrives på dansk (eller engelsk). Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle Fra Studieordningen: Følgende er opfyldt for studerende, der gennemfører modulet: Viden har viden om problemorienteret projektarbejde har viden om hvad der karakteriserer en sundhedsinformatisk problemstilling har viden om litteratursøgning som metode har viden om at arbejde problemorienteret og projektorganiseret Færdigheder kan identificere en konkret sundhedsinformatisk problemstilling indenfor it-anvendelsesområder i primær og/eller sekundær sektoren Kompetencer kan reflektere over projektarbejdets arbejdsprocesser og metoder Modulet afsluttes med aflevering af et pilotprojekt og en procesanalyse, som danner grundlag for en eksamination i ovenstående læringsmål på det efterfølgende fællesseminar. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Første studieår starter med pilotprojektet, som startes op på første seminar i september. Kurset løber over 2 måneder og afsluttes på 2. seminar i november. De studerende lærer de metodiske og teoretiske grundprincipper ved problembaseret læring og arbejder med dette i et pilotprojekt med et fælles tema. Side 3 af 18

4 Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Projektmodulet har et omfang af 5 ECTS, hvilket svarende til 150 timers studieaktivitet for den enkelte studerende bestående af: Kursusaktiviteter inklusiv forberedelse (ca. 40 timer) Vejledning inklusiv forberedelse ca. 3 gange i forløbet Projektarbejde (inklusive fysiske eller virtuelle møder med gruppemedlemmer) Eksamens inklusiv forberedelse ca. 10 timer Den væsentligste læringsaktivitet under projektarbejdet, er de studerendes/gruppernes selvstændige arbejde med en selvvalgt problemstilling og dialog med vejleder i de enkelte grupper og til dels også imellem grupper. Alle studerende forventes at kunne deltage i projektarbejdet i gruppen samt i vejledning. Vejleder har til opgave at være gruppens primære sparringspartner ift. arbejdet med den faglige problemstilling, men også ift. selve projektprocessen, herunder samarbejdsrelationer og evt. problemer i gruppen. Vejledningen består af en regelmæssig kontakt, hvor de studerendes arbejde og projektproces diskuteres ved et fysisk/virtuelt møde eller vejleder på anden måde forholder sig til spørgsmål fra gruppen eller læser og kommenter fremsendt skriftligt arbejde. Vejledningsressourcerne følger antallet af gruppemedlemmer, og mindre grupper har derfor adgang til mindre vejledning. Grupperne har desuden mulighed for vejledning fra en bibliotekar fra AUB ift. tilrettelæggelse og dokumentation af en hensigtsmæssig søgestrategi. Grupperne har ansvaret for at tage initiativ til vejledning i henhold til en samarbejdsaftale, som udarbejdes både internt i gruppen og dels imellem gruppen og vejleder. Udarbejdelse af skriftlige samarbejdsaftaler og klare aftaler om fx brug af dagsorden, mødereferat, tidsfrister for fremsendelse af materiale til kommentering samt inddragelse af vejleder ift. gruppeproces mv. anbefales stærkt. Projektet udarbejdes i grupper og der afleveres en fælles projektrapport, der danner udgangspunkt for den efterfølgende eksamen. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Studerende på 1. årgang. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Adgangskravet for at blive optaget på masterstudiet. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Projektarbejdet vejledes løbende gennem projektperioden af en tildelt vejleder. Niveau 1 Aktivitet - type og titel Introduktion til Pilotprojektet Planlagt underviser* Pernille Bertelsen Læringsmål fra studieordning har viden om hvad der karakteriserer en sundhedsinformatisk problemstilling Niveau 2 (Indføres senere) Læringsmål for Tidsforbrug aktivitet Introduktion til Problembaseret læring Christian Nøhr har viden om problemorienteret projektarbejde Side 4 af 18

5 Litteratursøgning Identificere en initierende problemformulering Bibliotekar AUB Pilotprojektvejledere har viden om at arbejde problemorienteret og projektorganiseret har viden om litteratursøgning som metode kan identificere en konkret sundhedsinformatisk problemstilling indenfor it-anvendelsesområder i primær og/eller sekundær sektoren Gæsteforelæsning Gæsteforelæser med sundhedsinformatisk baggrund har viden om hvad der karakteriserer en sundhedsinformatisk problemstilling Projektarbejde Vejledere kan identificere en konkret sundhedsinformatisk problemstilling indenfor itanvendelsesområder i primær og/eller sekundær sektoren Eksamensforberedelse Eksamen Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 5 af 18

6 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Sundhedsinformatik i et analyseperspektiv / Health informatics from an analytical perspective 10 ECTS projektmodul Placering Master, Sundhedsinformatik, 1. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Pernille Bertelsen, Pernille@plan.aau.dk, Institut for Planlægning. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Projektmodul. Projektet kan skrives på dansk eller engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Følgende er opfyldt for studerende, der gennemfører modulet: Viden har en bred, generel viden om de sundhedsinformatiske anvendelsesområder og en dybere, specifik viden om enkelte af disse kan analysere en sundhedsinformatisk problemstilling ud fra et ledelsesperspektiv, et sundhedsprofessionelt perspektiv og et patient perspektiv Færdigheder kan karakterisere en konkret sundhedsinformatisk problemstilling, f.eks. indenfor it-anvendelsesområder i hhv. primær-og sekundærsektoren kan vælge teorier og analysemetoder inden for sundhedsinformatik, f.eks. i forhold til analyse af kvalitetssikringsmodeller, evaluering og teknologivurdering, patient/borger perspektiver kan udarbejde et problemorienteret projektarbejde kan diskutere og reflektere over projektarbejdets resultater kan anvende litteratursøgning som metode Kompetencer kan skabe overblik over projektarbejdets resultater og perspektivere disse til nye problemstillinger De studerende arbejder problemorienteret og projektorganiseret i grupper. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. De studerende danner nye grupper af 3-6 personers størrelse på november seminaret og vælger en sundhedsinformatiske problemstillinger at arbejde med. Valg af problemstilling skal kunne rummes indenfor det overord- Side 6 af 18

7 nede tema. Dette projekt er en direkte forlængelse af pilotprojektet og den viden der blev tilegnet ift. at kunne arbejde problemorienteret og projektorganisereret i grupper er en forudsætning som der bygges videre på. Der tildeles projektvejledere og rammerne for projektarbejdet beskrives på november seminaret. Der afholdes på hhv. januar og april seminaret et projektseminar, hvor de studerene fremlægger deres progression i projektarbejdet. Temaet for januars projektseminar er problemformulering og valg af metode. Til april er det teoretisk og empirisk analyse. På projektseminarerne samles årgangens grupper og vejledere til præsentation, diskussion og kritisk feed-back af projektgruppernes arbejde. Der afholdes en gæsteforelæsning over en aktuel empirisk eller teoretisk sundhedsinformatisk problemstilling på de 4 seminarer.. Mellem seminarerne arbejder de studerende med deres projekt individuelt og fælles og bruger hertil Moodle, og evt. Google Docs, Skype, Facebook og andre lignende IKT platforme. Disse anvendes bl.a. til at medierer deres geografiske adskillelse. De studerende rådes til at mødes virtuelt en gang om ugen og de modtager virtuel vejledning ca. hver anden uge, men konkret aftales møder med den aktuelle vejleder. Det er de studerendes opgave at fremsende dagsorden og eventuelle arbejdspapirer som der ønskes feed-back på til vejlederen før mødet og inden for den tidsramme som er aftalt med vejleder. Vejledning på projektmodulet fokuserer overordnet på relevante teorier, metoder og litteratur til behandling af de valgte sundhedsinformatiske problemstillinger. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Projektmodulet har et omfang af 10 ECTS, hvilket svarende til 300 timers studieaktivitet for den enkelte studerende. Projektarbejdet forløber fra november til juni. Arbejdsindsatsen spredes ud over alle månederne. Op til de 2 seminarer i januar og april vil der være en høj arbejdsydelse, idet der forberedes fremlæggelse af projektet og fysiske vejledermøder. Den væsentligste læringsaktivitet under projektarbejdet, er de studerendes/gruppernes selvstændige arbejde med en selvvalgt problemstilling og dialog med vejleder i de enkelte grupper og til dels også imellem grupper. Alle studerende forventes at kunne deltage i projektarbejdet i gruppen samt i vejledning. Vejleder har til opgave at være gruppens primære sparringspartner ift. arbejdet med den faglige problemstilling, men også ift. selve projektprocessen, herunder samarbejdsrelationer og evt. problemer i gruppen. Vejledningen består af en regelmæssig kontakt, hvor de studerendes arbejde og projektproces diskuteres ved et fysisk/virtuelt møde eller vejleder på anden måde forholder sig til spørgsmål fra gruppen eller læser og kommenter fremsendt skriftligt arbejde. Vejledningsressourcerne følger antallet af gruppemedlemmer, og mindre grupper har derfor adgang til mindre vejledning. Grupperne har desuden mulighed for vejledning fra en bibliotekar fra AUB ift. tilrettelæggelse og dokumentation af en hensigtsmæssig søgestrategi. Grupperne har ansvaret for at tage initiativ til vejledning i henhold til en samarbejdsaftale, som udarbejdes både internt i gruppen og dels imellem gruppen og vejleder. Udarbejdelse af skriftlige samarbejdsaftaler og klare aftaler om fx brug af dagsorden, mødereferat, tidsfrister for fremsendelse af materiale til kommentering samt inddragelse af vejleder ift. gruppeproces mv. anbefales stærkt. Projektet udarbejdes i grupper og der afleveres en fælles projektrapport, hvor hele gruppen hæfter for alle dele. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Studerende på 1.årgang. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Side 7 af 18

8 Den studerende skal have gennemført modulet: Introduktion til sundhedsinformatik projektarbejde / Introduction to problem-based learning in health informatics. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Projektarbejdet fremlægges af gruppen og diskuteres med egen og andre projektvejledere på projektseminarer på hvert fremmødeseminar. Projektarbejdet vejledes løbende gennem projektperioden af en tildelt vejleder som kommer fra Institut for Planlægning, Institut for kommunikations og Psykologi eller Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Der arbejdes løbende med processen og en progression ift. det introducerende kursus. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 8 af 18

9 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Dataflow og kvalitet i sundhedssektoren / Data flow and quality in the healthcare sector 5 ECTS kursusmodul Placering Master, Sundhedsinformatik, 1. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Louise Pape-Haugaard, lph@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodulet kan foregå på dansk. Kursuslitteratur er både dansk og engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle Fra Studieordningen: Følgende er opfyldt for studerende, der gennemfører modulet: Viden Skal kunne forstå hvorledes typiske kliniske data danner grundlag for beslutninger Skal have viden om design af kliniske studier samt om analytiske kvantitative metoder Skal have basal viden om hvorledes nogle typiske medikotekniske data indsamles og bearbejdes Skal have viden om it-arkitektur, infrastruktur og datanetværk i sundhedssektoren og de tilhørende systemer, herunder business intelligence Skal have viden om it-baseret kommunikation og system integration, herunder de tilhørende standarder i sundhedssektoren Skal have viden om forskellige tilgange til analyse af spørgeskema data, herunder validitet, reliabilitet og generaliserbarhed Færdigheder Skal kunne anvende almindeligt anvendte deskriptive kvantitative metoder til behandling af sundhedsdata Skal kunne udlede en grundlæggende it-arkitektur ud fra en grafisk eller anden beskrivelse af arkitektur Skal kunne udarbejde et spørgeskema, samt tilrettelægge gennemførelsen af en en spørgeskemaundersøgelse Skal kunne præsentere og argumentere for sammenhængen mellem datakvalitet og kliniske problematikker Kompetencer Skal kunne vurdere sammenhængen mellem datakvalitet og kliniske problematikker Skal kunne diskutere konsekvenser af fejl i håndtering af kliniske data Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Side 9 af 18

10 Kurset har til formål at skabe et overblik og en forståelse for, hvad der sker med data (information) i sundhedssektoren fra det punkt, hvor data bliver genereret til behandling af data videre til lagring og anvendelse af data. Dette overblik af datas vej i sundhedssektoren kan lede til en forståelse af hvor kompleks anvendelse og genanvendelse af data i sundhedssektoren er. Desuden oparbejdes også viden omkring almen deskriptive metoder samt spørgeskema som dataindsamlingsteknik og analyse heraf. For at opnå dette er kurset sammensat af en række delelementer. Rationel Klinik og deskriptiv statistik Dataopsamling og transport Metodisk dataindsamling spørgeskema og analyse af data Infrastruktur og standarder Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kurset foregår henover to seminarer med tre introducerende forelæsninger på det første seminar og en opfølgningsforelæsning på det efterfølgende seminar. Den studerende skal forvente at arbejde med både litteratur og opgaver mellem de to seminarer seminar og frem til eksamen. Kurset svarer til 5 ECTS, hvilket omregnet svarer til en arbejdsbyrde for studerende på ca. 150 t inkl. eksamen og eksamensforberedelse. Undervisning på seminarer inklusiv forberedelse ca. 40 timer. Skriftlige ugeopgaver (inklusiv introduktion og feedback) ca. 70 timer. Eksamen inklusiv forberedelse ca. 40 timer. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Deltagere på 1. årgang master i Sundhedsinformatik. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Adgangskrav for optagelse på masteruddannelsen i Sundhedsinformatik. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Arbejdsplan: Placeringen af Forelæsningerne vil fremgå af program for seminaret. Forelæsning på seminaret er 2 timers klasserumsundervisning. Virtuelle forelæsninger er slides, speaker, opgaver og skriftligt feedback. Virtuel interaktiv forelæsning er forelæsning via adobe connect. Undervisere på modulet: Ole Hejlesen (OKH) & Louise Pape-Haugaard (LPH) Niveau 1 Aktivitet - type og titel Forelæsning 1 Introduktion til: Rationel Klinik og deskriptiv statistik. Planlagt underviser* OKH Læringsmål fra studieordning Skal kunne forstå hvorledes typiske kliniske data danner grundlag for beslutninger Skal have viden om design af kliniske studier samt om analytiske kvantitative metoder Skal have basal viden om hvorledes nogle typiske medikotekniske data indsamles og bearbejdes Niveau 2 (Indføres senere) Læringsmål Tidsforbrug for aktivitet Forelæsning 2 Introduktion til: Dataopsamling & OKH Skal have basal viden om hvorledes nogle typiske medikotekniske data indsamles og bearbejdes Side 10 af 18

11 transport Forelæsning 3 Introduktion til: Infrastruktur & Standarder Introduktion til: Metodisk dataindsamling LPH Skal have viden om it-baseret kommunikation og system integration, herunder de tilhørende standarder i sundhedssektoren Skal have viden om it-arkitektur, infrastruktur og datanetværk i sundhedssektoren og de tilhørende systemer, herunder business intelligence Skal have viden om it-baseret kommunikation og system integration, herunder de tilhørende standarder i sundhedssektoren Skal have viden om forskellige tilgange til analyse af spørgeskema data, herunder validitet, reliabilitet og generaliserbarhed Tiden mellem seminarerne Arbejde med Rationel klinik og deskriptiv statistik: 1 uge med læsning og 3 uger med læsning, samt tilhørende opgaver givet i bogen 2 virtuelle lektioner Arbejde i dataopsamling og transport: 2 uger med læsning og opgaver 1 virtuelle lektion Arbejde i standard og infrastruktur: 2 uger med opgaver og læsning 2 virtuelle lektioner Arbejde i metodisk dataopsamling (spørgeskema): 1 uge med læsning og 2 uger med læsning og opgaver 3 virtuelle lektioner Forelæsning 4 Eksempler på anvendelsen af sundheds IT inkl. standarder og arkitektur. Virtuel interaktiv spørgetime til de forskellige LPH LPH LPH LPH OKH / LPH LPH Skal kunne forstå hvorledes typiske kliniske data danner grundlag for beslutninger Skal have viden om design af kliniske studier samt om analytiske kvantitative metoder Skal have basal viden om hvorledes nogle typiske medikotekniske data indsamles og bearbejdes Skal kunne anvende almindeligt anvendte deskriptive kvantitative metoder til behandling af sundhedsdata Skal have basal viden om hvorledes nogle typiske medikotekniske data indsamles og bearbejdes Skal have viden om it-baseret kommunikation og system integration, herunder de tilhørende standarder i sundhedssektoren Skal kunne udlede en grundlæggende it-arkitektur ud fra en grafisk eller anden beskrivelse af arkitektur Skal kunne præsentere og argumentere for sammenhængen mellem datakvalitet og kliniske problematikker Skal kunne anvende almindeligt anvendte deskriptive kvantitative metoder til behandling af sundhedsdata Skal kunne udarbejde et spørgeskema, samt tilrettelægge gennemførelsen af en spørgeskemaundersøgelse Skal kunne vurdere sammenhængen mellem datakvalitet og kliniske problematikker Skal kunne diskutere konsekvenser af fejl i håndtering af kliniske data Side 11 af 18

12 elementer i kurset *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 12 af 18

13 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Implementering og usability / E-health systems: Implementation and usability 5 ECTS kursusmodul Placering Master, Sundhedsinformatik, 1. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Ann Bygholm, ann@hum.aau.dk, Institut for Kommunikation. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet: Viden Skal have viden om metoder og teknikker til implementering af it systemer i sundhedsvæsnet Skal kunne forstå hvordan forskellige metoder og teknikker anvendes til analyse og dokumentation af arbejdspraksis med henblik på implementering af it Skal have viden om metoder og teknikker til forståelse af brugbarhed/usability Skal kunne forstå hvordan forskellige metoder og teknikker anvendes til analyse af brugbarhed/usability Skal have viden om interviewundersøgelser og forstå hvilke typer af date sådanne undersøgelser tilvejebringer Skal have viden om observationsstudier og forstå hvilke typer af data sådanne undersøgelser tilvejebringer Færdigheder Skal kunne planlægge og gennemføre analyser af arbejdspraksis med henblik på implementering af it Skal kunne planlægge og gennemføre analyser af brugbarhed/usability Kompetencer Skal kunne bidrage i tilrettelæggelse og gennemførelse af en it implementerings proces Skal kunne identificere relevante metoder og teknikker og iværksætte brugbarhedsundersøgelser Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. På dette kursus arbejdes der med metoder og teknikker til it implementering og til brugbarhedsundersøgelser. I kursusforløbet veksles mellem tilegnelse og anvendelse af metoder/teknikker til forståelse og analyse af arbejdspraksis og brug af e-sundhedssystemer. Der arbejdes sideløbende med implementering/forundersøgelse og usability. Kurset bidrager til en praksisorienteret forståelse at sundhedsinformatik. Side 13 af 18

14 Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kurset foregår henover to seminarer med tre introducerende forelæsninger på det første seminar og en opfølgningsforelæsning på det efterfølgende seminar. Den studerende skal forvente at arbejde med både litteratur og opgaver mellem de to seminarer seminar og frem til eksamen. Kurset svarer til 5 ECTS, hvilket omregnet svarer til en arbejdsbyrde for studerende på ca. 150 t inkl. eksamen og eksamensforberedelse. Undervisning på seminarer inklusiv forberedelse ca. 50 timer. Skriftlige ugeopgaver (inklusiv introduktion og feedback) ca. 60 timer. Eksamen inklusiv forberedelse ca. 40 timer. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). 1. årgangsstuderende. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Deltagerforudsætninger svarer til adgangskravene for optagelse på uddannelsen. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Nærmere beskrivelse af kursusindhold: 2. Seminar Introduktion til kursus, samt de 3 centrale elementer i kurset: implementering/forundersøgelser, usability studier og kvalitative dataindsamlingsmetoder I forbindelse med læsning af pensum vil der blive stillet spørgsmål til de studerende stille og der uddeles små opgaver, som kan afleveres senest søndag i samme uge 3. Seminar Opsamling på kursets 3 centrale elementer + diskussion af obligatorisk opgave som afleveres mandag d. 9. februar. Niveau 1 Aktivitet - type og titel Forelæsning Implementering og forundersøgelse + 4 opgavesæt m forståelsesopgaver + feedback Planlagt underviser* Ann Bygholm Læringsmål fra studieordning Skal have viden om metoder og teknikker til implementering af it systemer i sundhedsvæsnet kal kunne forstå hvordan forskellige metoder og teknikker anvendes til analyse og dokumentation af arbejdspraksis med henblik på implementering af it Skal kunne planlægge og gennemføre analyser af arbejdspraksis med henblik på implementering af it Niveau 2 (Indføres senere) Læringsmål Tidsforbrug for aktivitet Forelæsning (f2f) Interview og observation samt og appropriation af teknologi + 2 opgavesæt m forståelsesopgaver + Ann Bygholm Skal have viden om interviewundersøgelser og forstå hvilke typer af date sådanne undersøgelser tilvejebringer Skal have viden om observationsstudier og forstå hvilke Side 14 af 18

15 feedback Forelæsning Usabilitystudier + 3 opgavesæt m forståelsesopgaver + feedback Forelæsning Implementering og usability Ann Bygholm Ann Bygholm typer af data sådanne undersøgelser tilvejebringer Skal have viden om metoder og teknikker til forståelse af brugbarhed/usability Skal kunne forstå hvordan forskellige metoder og teknikker anvendes til analyse af brugbarhed/usability Skal kunne planlægge og gennemføre analyser af brugbarhed/usability Skal kunne bidrage i tilrettelæggelse og gennemførelse af en it implementerings proces Skal kunne identificere relevante metoder og teknikker og iværksætte brugbarhedsundersøgelser *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 15 af 18

16 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Teknologiske og organisatoriske forandringsprocesser i sundhedssektoren / Technological and organizational changes in the health care sector 5 ECTS kursusmodul Placering Master, Sundhedsinformatik, 1. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Karsten Niss, niss@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Viden Skal have viden om sundhedsvæsenets organisering Skal have viden om forskellige drivkræfter i organisationer, herunder organisationskultur og beslutningsprocesser samt kunne forstå grundlæggende strukturer i forskellige typer af organisationer Skal have viden om planlægning og styring af it-projekter herunder forskellige projektstyringsmetoder Skal have viden om såvel summative som formative metoder til evaluering af Sundheds it-systemer Skal have metodisk viden om case-studier Skal kunne identificere, dokumentere og analysere Sundheds it-systemers påvirkning på de organisatoriske forhold Færdigheder Skal kunne anvende forskellige projektstyringsværktøjer Skal kunne vurdere valg af evalueringsmetode i Sundheds it-udviklingsprojekter Kompetencer Skal kunne identificere, dokumentere og analysere Sundheds it-systemers påvirkning på de organisatoriske forhold Skal kunne indgå i tilrettelæggelse, gennemførelse og ledelsen af et projekt Skal aktivt kunne indgå i planlægning og gennemførelse af evaluering af Sundheds it-systemer Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. På dette kursus arbejdes der med teknologiske og organisatoriske aspekter af implementering og drift af sundhedsinformatiske systemer. En forståelse af organisationers opbygning og funktion er grundlæggende for at kunne initiere og gennemføre forandringsprocesser. Desuden undervises der i de teoretiske og metodiske grundlag for teknologi evalueringer. Side 16 af 18

17 Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kurset foregår henover to seminarer med tre introducerende forelæsninger på det første seminar og en opfølgningsforelæsning på det efterfølgende seminar. Den studerende skal forvente at arbejde med både litteratur og opgaver mellem de to seminarer seminar og frem til eksamen. Kurset svarer til 5 ECTS, hvilket omregnet svarer til en arbejdsbyrde for studerende på ca. 150 t inkl. eksamen og eksamensforberedelse. Undervisning på seminarer inklusiv forberedelse ca. 50 timer. Skriftlige ugeopgaver (inklusiv introduktion og feedback) ca. 60 timer. Eksamen inklusiv forberedelse ca. 40 timer. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). 1. årgangsstuderende. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Være optaget på Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Kurset består af to dele, som vægtes ligeligt og som vil forløbe parallelt fra første seminar til eksamen. De to dele (teknologivurdering og organisation/projektledelse) er beskrevet samlet i denne kursusplan og vil blive eksamineret via en fælles skriftlig prøve af to times varighed med bedømmelsen bestået/ikke bestået (B/IB). Den valgte pædagogiske tilgang består af forelæsninger på de to seminarer samt selvstudie mellem seminarerne med mulighed for besvarelse af spørgsmål/løsning af opgaver. Opgaverne fremgår af nedenstående kursusplan. Besvarelser kan lægges på kursets konference på Moodle, hvorpå vi vil kommentere disse. Besvarelser lagt på Moodle senere end de angivne deadlines for besvarelse kan ikke forventes kommenteret. Vi vil herudover opfordre jer til at lægge spørgsmål og/eller kommentarer til det læste stof, samt generelle emner i relation til faget ud på konferencen til diskussion/oplysning blandt medstuderende og underviser. Hands-out fra forelæsninger vil ligeledes blive lagt i konferencen. Del 1 Emne: Introduktion til kurset bl.a.: Hvorfor er kurset relevant? Sundhedsvæsenets opbygning Introduktion til organisationsteori Introduktion til projektledelse Introduktion til teknologi og evaluering af sundheds-it systemer Del 2 Emne: Afrunding af kurset bl.a.: Ledelse og ledelsesstile Projektledelse/-styring Afrunding af kursus Lidt om eksamen Aktiviteter mellem seminarerne: Emner: Organisationsstruktur Organisationskultur, magt og beslutning Den Lærende Organisation og evaluering Side 17 af 18

18 Projektafgrænsning, -organisering og ledelse Projektstyring Evaluering Guidelines til evaluering og publicering af evalueringsstudier Evalueringsprojekter Niveau 1 Aktivitet - type og titel Forelæsning: Hvorfor er kurset relevant samt introduktion til organisationsteori og projektledelse + 5 opgavesæt m forståelsesopgaver + feedback Forelæsning Introduktion til teknologi og evaluering af sundheds-it systemer + 3 opgavesæt m forståelsesopgaver + feedback Forelæsning: Ledelse og ledelsesstile, projektstyring samt afrunding af kursus Planlagt underviser* Karsten Niss Christian Nøhr Karsten Niss & Christian Nøhr Læringsmål fra studieordning Skal have viden om forskellige drivkræfter i organisationer, herunder organisationskultur og beslutningsprocesser samt kunne forstå grundlæggende strukturer i forskellige typer af organisationer Skal have viden om planlægning og styring af it-projekter herunder forskellige projektstyringsmetoder Skal kunne identificere, dokumentere og analysere Sundheds it-systemers påvirkning på de organisatoriske forhold Skal kunne anvende forskellige projektstyringsværktøjer Skal have viden om sundhedsvæsenets organisering Skal have viden om såvel summative som formative metoder til evaluering af Sundheds itsystemer Skal have metodisk viden om case-studier Skal kunne vurdere valg af evalueringsmetode i Sundheds it-udviklingsprojekter Skal kunne identificere, dokumentere og analysere Sundheds it-systemers påvirkning på de organisatoriske forhold Skal kunne indgå i tilrettelæggelse, gennemførelse og ledelsen af et projekt Skal aktivt kunne indgå i planlægning og gennemførelse af evaluering af Sundheds itsystemer Niveau 2 (Indføres senere) Læringsmål Tidsforbrug for aktivitet *Forbehold for ændringer under kursets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 18 af 18