Risikobaseret dimensionering for. Helsingør Kommunes Beredskab Udkast

Transkript

1 Risikobaseret dimensionering for Helsingør Kommunes Beredskab Udkast

2 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG BAGGRUND OPBYGNING AF RISIKOBASERET DIMENSIONERING RISIKOPROFIL AF HELSINGØR KOMMUNES BEREDSKABS OMRÅDE RISIKOOBJEKTER OMFANG OG TYPEN AF UDRYKNINGER I HELSINGØR KOMMUNES BEREDSKAB...6 Fordeling på reelle, blinde og falske...6 Fordeling på opgavetype: brand, redning og miljø...7 Fordeling på meldingsgrupper...7 Fordeling på måneder...8 Fordeling på ugedage...8 Fordeling på tid på døgnet...9 Jul og nytår...10 Samtidige hændelser...10 Tilkaldte assistancer...11 Ydede assistancer GEOGRAFISK PLACERING AF UDRYKNINGER I HELSINGØR KOMMUNES BEREDSKABS OMRÅDE FREMTIDIGT SERVICENIVEAU FOR HELSINGØR KOMMUNES BEREDSKAB OPBYGNING AF HELSINGØR KOMMUNES BEREDSKAB OVERORDNET ORGANISATION OPERATIVT BEREDSKAB Stationsplacering, bemanding og køretøjer Bemandingsniveau og udrykningssammensætninger Køretøjer og materiel Indsatsledelse Vandforsyning Uddannelse og øvelser Supplerende beredskab - frivillige Indkvartering og forplejning Drift, ledelse og administration af det operative beredskab FOREBYGGENDE AKTIVITETER Forebyggende myndighedsopgaver Samarbejde med Center for Teknik, Miljø og Klima Risikobaserede forebyggelsestiltag OVERORDNET LEDELSE OG ADMINISTRATION...28 Samlede ressourcer til ledelse og administration Fremtidige supplerende serviceopgaver...29 Klimatilpasning og pumpeopgaver...29 Andet EVALUERING AF HELSINGØR KOMMUNES BEREDSKAB EVALUERING MÅLSÆTNINGER OG MÅLPARAMETRE...31 Vedlagt: 1) Bilag 1: Risikoidentifikation 2) Bilag 2: Risikomatricer 3) Bilag 3: Scenariebeskrivelser og kapacitetsanalyse 4) Bilag 4: Kapacitetsniveauer 5) Bilag 7: Oplæg til serviceniveau for Helsingør kommunes Beredskab 2

3 1. Formål og baggrund Denne plan har til formål at beskrive redningsberedskabet i Helsingør Kommunes Beredskab, som det kommer til at se ud baseret på det politisk fastlagte serviceniveau for Helsingør Kommunes Beredskab fra medio 2016 og frem. Planen tager udgangspunkt i arbejdet med risikobaseret dimensionering af Helsingør Kommunes Beredskab, som udført i foråret Konkret blev arbejdet gennemført i følgende faser: 1. Risikoidentifikation 2. Risikoanalyse 3. Udarbejdelse af oplæg til serviceniveau 4. Fremlæggelse for Kommunalbestyrelsen 5. Beredskabskommissionens behandling af planen 6. Udarbejdelse af endeligt planudkast Da Helsingør Kommunes Beredskab, og Beredskabskommissionen i Helsingør Kommune, først etableres efter denne plan har været til høring i Kommunalbestyrelsen, skal den, når Beredskabskommissionen er nedsat forelægges her til godkendelse. Herefter sendes planudkastet til udtalelse i Beredskabsstyrelsen, hvorefter planudkastet behandles i Byrådet. Herefter udarbejdes den endelige plan, som indsendes til Beredskabsstyrelsen til orientering. 1.1 Opbygning af Risikobaseret dimensionering Planudkastet er opbygget af følgende overordnede afsnit: 1) Risikoprofil af Helsingør Kommunes Beredskabs område 2) Opbygning af Helsingør Kommunes Beredskab i form af: a. Overordnet organisation b. Operativt beredskab c. Forebyggende aktiviteter d. Serviceopgaver, som skal løses af redningsberedskabet. 3) Styring og opfølgning på risikobaseret redningsberedskab 4) Evaluering af Helsingør Kommunes Beredskab 3

4 2. Risikoprofil af Helsingør Kommunes Beredskabs område Helsingør Kommunes Beredskab dækker et område med ca indbyggere fordelt på ca. 122 km 2. Der er flere byområder, hvor indbyggertallet i de enkelte områder er ca.: Byområde: Indbyggertal: Helsingør/Snekkersten Espergærde Hellebæk/Ålsgårde 4800 Hornbæk/Saunte 5500 Kvistgård 1200 Tikøb 700 Figur 1: Kort over Helsingør Kommunes Beredskab område, med placeringen de 4 brandstationer vist 4

5 Ud fra de fire brandstationers placering i Helsingør, Espergærde, Hornbæk og Tikøb kan Helsingør Kommunes Beredskab dække hele området indenfor 14 minutter og en stor del af området, herunder de største byer (Helsingør, Espergærde og Hornbæk) indenfor 10 minutter. På figur 2 kan udrykningstiden for Helsingør Kommune ses. De grønne områder, er de områder hvor responstiden er maksimalt 10 min, gul 12 min, og rød 14 min. Figur 2: Udrykningstider i Helsingør Kommune Det ses at der ud fra de beregninger der er foretaget i ODIN, vil det være muligt at nå størstedelen af kommunen på 10 min, og det vil være muligt at nå hele kommunen på 14 min. 2.1 Risikoobjekter De største risikoobjekter i Helsingør Kommunes Beredskab område er: Kulturværdier i form af Kronborg Slot og Helsingør midtby. Gammel tæt bebyggelse i Helsingør bymidte Virksomheder i form af medicinalvirksomheder som Elpatek, Bavarian Nordic, Coloplast Trafikinfrastruktur i form af kystbanen, lokalbaner, motorvej, Helsingør-Helsingborg 5

6 færgeoverfarten samt godstransporter til og fra Helsingør havn Naturområder som Esrum Sø, Tikøb og Øresundskysten Derudover er der boligområder i form af parcelhusområder, etagebyggeri, heriblandt bygninger på over 3. sal, samt landområder med rideskoler, stutterier og stråtækte ejendomme. 2.2 Omfang og typen af udrykninger i Helsingør Kommunes Beredskab Omfang og type af udrykninger der er foretaget i Helsingør Kommune er baseret på data fra perioden Data omkring udrykninger er hentet i ODIN. Der har i Helsingørs Kommunes Beredskab område i perioden været alarmeret 1372 gange i perioden Det svarer til ca. 457 alarmer pr. år og ca. 1,25 alarmer pr. døgn. Fordeling på reelle, blinde og falske Udrykningerne i Helsingør Kommune fordeler sig som vist i tabel 1. Helsingør Kommunes Beredskab Landsgennemsnit Alarmtype I alt % I alt % Reelle ,9 % 59,2% Blinde ,5 % 38,4% Falske ,6 % 2,4% Tabel 1: Udrykninger fordelt på alarmtype Af tabel 1 fremgår det, at fordelingen af typer af udrykninger ligger meget tæt på landsgennemsnittet. Antallet af udrykninger og alarmtypen ligger forholdsvist stabilt i perioden I 2013 har der dog været ca.10% flere udrykninger end de to øvrige år. 6

7 Fordeling på opgavetype: brand, redning og miljø Andelen af de reelle alarmer, dvs. de alarmer hvor brandvæsnet har været indsat, fordeler sig på de forskellige typer af opgaver på følgende måde: Alarmtype I alt Brand ,0 % Miljø ,3 % Redning ,8 % Diverse ,9 % Reelle i alt ,0 Tabel 2: Udrykninger fordelt på opgavetype Fordeling på meldingsgrupper De største grupper af alarmer er: 1. ABA-alarmer: 37,0 % af udrykningerne i Helsingør Kommunes Beredskab mod landsgennemsnit på 36,8 %. 2. Bygningsbrand: 15,5 %, hvoraf de største grupper er etageejendomme og lejligheder (4,8%), villa/rækkehus (4,4 %) 3. Containerbrand: 11,7 %, som primært er container i det fri (8,5 %) 4. Transportmidler (brand): 5,7 %, som primært udgøres af Brand-bil i det fri (3,4 %) og Brand- MC/Knallert (1,8 %) 5. Mindre forurening: 6,6 %, som primært er mindre spild (4,3 %) og mindre forurening ved færdselsuheld (2,0%) 6. Naturbrand: 3,9 %, som primært er mindre brand (2,6 %) 7. Færdselsuheld med fastklemte: 2,9%, primært færdselsuheld med personbiler (2,6%) 7

8 Fordeling på måneder For at give et overblik over fordelingen af alarmer i forhold til kalendermåneder, kan det i figur 3 ses at antallet af udrykninger svinger fra 87 alarmer i april måned til 131 alarmer i september Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Figur 3: Udrykninger fordelt pr. måned Fordeling på ugedage Fordelingen af alarmer hen over uge ses i figur 4. Det ses at tirsdag er den dag hvor der er flest alarmer. Tirsdag er den dag hvor der er flest alarmer, og også flest udrykninger til blinde alarmer fra automatiske brandalarmanlæg Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Figur 4: Udrykninger fordelt pr. ugedag Samlet antal udrykninger Blinde alarmer med direkte overførsel Samtidig ses det at der lørdag og søndag er lidt færre udrykninger til blinde alarmer fra ABA-anlæg, mens det samlede antal udrykninger ligger på samme niveau som de andre ugedage. 8

9 Fordeling på tid på døgnet Fordelingen af udrykning over døgnet ses på figur 5. Generelt ligger de fleste alarmer i perioden mellem 08 og 23, men der er også en del udrykninger i nattetimerne Figur 5: Udrykninger fordelt pr. døgntime i hele området På figur 6 ses fordelingen over døgnet brandstationerne i Hornbæk, Espergærde og Tikøb, mens fordelingen over døgnet for Helsingør ses i figur Tikøb Espergærde Hornbæk Figur 6: Udrykninger fordelt pr. døgntime for Tikøb, Espergærde og Hornbæk 9

10 Figur 7: Udrykninger fordelt pr. døgntime for Helsingør I figur 6 og 7 ses det at de fleste udrykninger i nattetimerne, fra kl er mest udbredt det område Helsingør Brandstation dækker. Jul og nytår I juledagene (24-26/12) er der ikke flere udrykninger end normalt. I er 8 udrykninger svarende til et gennemsnit på 0,9 udrykninger pr. dag. I nytårsdøgnet (31/12 kl. 12 til 1/1 kl. 12) er der har der i perioden været 24 alarmer, svarende til 8 pr. døgn. Det er væsentligt over gennemsnittet over de tre år. Det skal i den sammenhæng nævnes at flere af alarmer var til brand i container inden for et mindre område, og kunne derfor klares med samme udrykningsenhed. Samtidige hændelser I perioden har der været samtidige hændelser med køretøjer fra Helsingør Kommune 59 gange. De 10 af gangene har mindst en af hændelserne ligget i Fredensborg Kommune. Der har derfor i Helsingør Kommune 49 gange været samtidige hændelser, svarende til ca. 1,4 gange om måneden. Ved de samtidige hændelser har indsatsleder vurderet, at der har været behov for at tilkalde en ekstra indsatsleder fra Fredensborg slukningsområde 8 gange, hvoraf der de 5 gange tillige har været tilkaldt en sekundær udrykningsenhed. De 10 af gangene med samtidige hændelser er alarmer, hvor er meldt om ild i container i samme beboelseskvarter. 10

11 Tilkaldte assistancer Der har i perioden været 14 hændelser, hvortil der er kaldt assistance fra køretøjer fra brandstationerne i Fredensborg og Hørsholm. I 10 af tilfældene har der været afsendt en vandtankvogn, evt. suppleret af sprøjte eller stige. De resterende 4 gange har det været stige i to tilfælde og sprøjte i to tilfælde. Køretøjer fra Frederiksborg brand og redning har kørt til assistance til Helsingør Kommune gange i perioden Der foreligger ikke tal på hvor mange gange der har været assistance fra Beredskabsstyrelsen i perioden , men det er vurderet, at det i gennemsnit er mindre end 1 gang om året. I alt har der i 22 tilfælde været nødvendigt at trække på udrykningsenheder eller ledelseskapacitet fra naboberedskaber, enten som sekundære udrykninger eller som assistance. Det svarer til 7-8 udrykninger pr. år. Ydede assistancer Køretøjer fra brandstationerne i Helsingør Kommune har i perioden været kaldt som assistance eller som sekundær udrykning 8 gange til Nordsjællands Brandvæsens beredskabsområde. 4 gange har været assistance og 4 gange har været som sekundær udrykning. Køretøjer fra brandstationerne i Helsingør Kommune har i perioden ikke været kaldt som assistance eller som sekundær udrykning til Frederiksborg Brand og Rednings beredskabsområde. 11

12 2.3 Geografisk placering af udrykninger i Helsingør Kommunes Beredskabs område Udrykningerne i perioden er fordelt over det meste af kommunen. På figur 8 ses det at der er flest udrykninger i Helsingør by og opland. Derefter kommer Espergærde og Kvistgård, mens resten af udrykningerne er jævnt fordelt over resten af kommunen. Figur 8 viser udrykninger fra kategoriseret efter alarmtyper: Figur 8: Alle udrykninger Rød = brand Orange = Redning Grøn = Miljø Sort = blinde og falske alarmer Blå = diverse I figur 9 er placeringen af udrykningen delt op på 4 kort, hvor alarmtyperne brand, redning, miljø og blinde/falske alarmer er vist på hver deres kort. 12

13 Figur 9: Udrykninger fordelt pr. alarmtype Ud fra placeringen af udrykningerne som ses på figur 9 er der konkluderet følgende: Brandopgaver forekommer i hele området. Størstedelen ligger i og omkring Helsingør by, samt i og omkring byområderne Espergærde, Hellebæk, Hornbæk og Kvistgård. Miljøopgaver forekommer i og omkring Helsingør By, herunder i tilknytning til E47 samt 235-hovedvejen mod Espergærde. Herudover ligger miljøopgaverne primært i tilknytning til de øvrige byer i området. Redningsopgaver er forholdsvis spredt, dog med en vis koncentration i Helsingør by. En del redningsopgaver foregår i tilknytning til vejene, men derudover er der flere redningsopgaver omkring drukneulykker ved kystbyerne. Blinde alarmer fra ABA-anlæg forekommer med en væsentlig del i Helsingør by. 13

14 Der er endvidere en del blinde alarmer i Espergærde og Kvistgård. Forekomsten af blinde alarmer her, skal primært ses i sammenhæng med at det er i de områder der også er stor forekomst af ABA-anlæg. For blinde alarmer generelt, er det samme billede at de primært er placeret i Helsingør By, Espergærde og Kvistgård. 14

15 3. Fremtidigt serviceniveau for Helsingør Kommunes Beredskab 3.1 Opbygning af Helsingør Kommunes Beredskab Modellen for serviceniveau udmøntes i praksis i følgende elementer, som beskrives hver for sig i det følgende: a) Overordnet organisation b) Operativt beredskab, herunder stationer, udrykningstider, bemandingsniveau, udrykningssammensætninger, køretøjer og materiel, indsatsledelse, vandforsyning, øvelse og uddannelse, frivillige, indkvartering og forplejning og ledelse og administration af det operative beredskab c) Forebyggende aktiviteter, herunder myndighedsopgaver og risikobaserede forebyggelsestiltag d) Serviceopgaver 15

16 3.2 Overordnet organisation Helsingør Kommunes Beredskabs organisation ser således ud: 3.3 Operativt beredskab Ud fra de fire brandstationers placering i Hornbæk, Helsingør, Espergærde. Tikøb, er hele Helsingør Kommunes Beredskab område dækket indenfor 14 minutter og en stor del af området, herunder de største byer (Helsingør, Espergærde og Hornbæk) indenfor 10 minutter. Helsingør Kommunes Beredskabs naboberedskaber (Nordsjællands Brandvæsen og Frederiksborg Brand og Redning) kan tilsammen nå hele Helsingør Kommune indenfor 30 minutter, fra brandstationerne i Fredensborg og Gilleleje Krav til afgangstid for førsteudrykningen, dvs. alle køretøjer der alarmeres automatisk til en hændelse, skal jf. Beredskabslovens 7 afgå senest 5 min efter at alarmcentralen har afsendt meldingen. Krav til udrykningstider er: 16

17 Udrykningstid i byerne med brandstationer (Hornbæk, Helsingør, Tikøb og Espergærde) må ikke overstige 10 minutter i gennemsnit. De øvrige steder i kommunen må udrykningstiden ikke overstige 15 minutter i gennemsnit. Hvis udrykningen sammensættes af køretøjer fra 2 eller flere brandstationer, må udrykningstiden ikke overstige 15 min i gennemsnit. Udrykningstiden for indsatsleder må ikke overstige 15 min i gennemsnit. I området syd for Tikøb er det vurderet at udrykningstiden for køretøjer fra Hornbæk og Espergærde vil være mere end 15 min i gennemsnit. Der er derfor lavet en aftale med Nordsjællands Brandvæsen om at brandstationen i Fredensborg, i de tilfælde hvor der skal afgå køretøjer fra mere end Tikøb, leverer det resterende antal køretøjer og mandskab, i forhold til udrykningssammensætningen. Aftalen vil ikke medføre større belastning af hverken Tikøb eller Fredensborg da aftalen er en forlængelse af hidtidige aftaler. På samme måde er der lavet en aftale med Nordsjællands Brandvæsen om at Espergærde betjener området omkring Humlebæk, der er beliggende i Fredensborg Kommune, da det er nærmeste brandstation. Der vil heller ikke her være en øget belastning af nogen af stationerne, da det er eksisterende aftaler der fortsætter. Fremover vil Tikøb, Espergærde og Helsingør dække området ved Kvistgård, som Tikøb og Fredensborg har betjent. Fredensborg har i perioden været alarmeret til området 17 gange, hvilket medfører en tilsvarende forøgelse af udrykningerne fra brandstationerne i Helsingør og Espergærde svarende til ca. 5-6 udrykninger om året. Den fremtidige opdeling af slukningsområder bliver fremover som vist på figur 10. De steder hvor der er påført 2 brandstationsnavne, er områder der bliver dækket af 2 brandstationer, der automatisk bliver afsendt samtidig. 17

18 Figur 10: Oversigt over udrykningsområder 1. Stationsplacering, bemanding og køretøjer Hornbæk 1+3 Tanksprøjte 4000 L Helsingør 1+5 / 2+6 Mandskabstransportvogn med trin 1 Autosprøjte 3000 L med frigørelsesudstyr og dykkerudstyr HSE 600 L (1+3) Vandtankvogn 8000 L Drejestige 30 m Dykkervogn og båd Tikøb 1+3 / 1+5 Autosprøjte 3000 L Slangetender m. pumpe Mandskabstransportvogn med trin 1 Espergærde 1+3 Tanksprøjte 4200 L Figur 11: Oversigt over brandstationer og køretøjer 18

19 2. Bemandingsniveau og udrykningssammensætninger De fire brandstationer tænkes som udrykningsbaser, der supplerer hinanden i udrykningsområdet. Det indebærer, at stationerne så vidt muligt opbygges efter princippet om taktiske enheder på 1+3, der både kan rykke ud i eget og fælles slukningsområde, samt assistere i de andre områder. Princippet er, at nærmeste automobilsprøjte eller tanksprøjte afsendes, eventuelt sammen med køretøjer næst nærmeste brandstation, der har rette køretøjer og materiel i forhold til den fastlagte udrykningssammensætning. Derudover vil udrykningssammensætningen være defineret på forhånd og koblet op på 112-picklistens forskellige meldingskoder. Det sikrer et ensartet serviceniveau til samme type opgave i hele kommunen. Alt i alt vil Helsingør Kommunes Beredskab råde over fire brandstationer, der til sammen kan stille op til 5 taktiske enheder, eller 4 taktiske enheder suppleret med stige- og/eller tankvogn. Det gør det muligt for Helsingør Kommunes at håndtere op til 5 små hændelser, 2 mindre og en stor hændelse eller en stor og mellemstor hændelse samtidig. Alle Udrykningerne i Helsingør Kommune bliver løbende evalueret på indsatsledermøder for at sikre, at bemanding og udrykningstider overholdes. Ved udrykning til dykkeropgaver bliver vagtholdet på St. Helsingør tilkaldt (ni mand). Derudover vil alt mandskab, der er tilknyttet dykkerberedskabet (dykkere, lineholdere og bådførere) ved Helsingør Kommunes Beredskab også blive tilkaldt. Dette svarer til ca. 15 personer ud over vagtholdet. Disse udrykninger forringer således ikke bemandingen på St. Helsingør og udrykningstiden vil stadig kunne overholdes. Bemandingen på de enkelte stationer ses i tabel 3, og vil være den samme som den ser ud i dag. Station Styrke pt. Optimal styrke Bemanding Helsingør (ca. 340 udr. pr. år) Espergærde (ca. 100 udr. pr. år) Tikøb (ca. 55 udr. pr. år) Hornbæk (ca. 50 udr. pr. år) 9 HL 19 BM 3 HL 6 BM 3 HL 8 BM 3 HL 9 BM 9 HL 18 BM 3 HL 9 BM 3 HL 9 BM 3 HL 9 BM Man-fre 6-17: min Man-fre 17-6 og weekend: min min Man-fre 6-17: min Man-fre 17-6 og weekend: min min Indsatsledere 4 ISL 4 ISL 1 ISL Tabel 3: Bemanding på brandstationerne Ud over bemandingen på brandstationerne i Helsingør Kommune, kan der laves aftaler med Nordsjællands Brandvæsen omkring pionervogn der kan assistere med højderedningsudstyr, tungt frigørelsesværktøj samt supplerende materiel til forurening. Forslag til aftale omkring brug af pionervogn er vedlagt som bilag. 19

20 Større ulykker, hvor der er behov for mere end det daglige beredskab Udover Helsingør Kommunes Beredskab eget operative beredskab har kommunen mulighed for at trække på flere niveauer og typer af ressourcer, såfremt det bliver nødvendigt, jf. Beredskabslovens 18, stk. 2, hvor det fremgår, at Den tekniske leder af indsatsen på skadestedet skal tilkalde assistance fra en anden kommunes redningsberedskab, det statslige regionale redningsberedskab eller private redningsvæsner, hvis det skønnes påkrævet på grund af ulykkens karakter og omfang. I første omgang er der mulighed for at tilkalde assistance fra naboberedskaber, idet kommuner har pligt til at stille personel og materiel fra kommunens redningsberedskab til rådighed for en anden kommunes redningsberedskab, jf. bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, kap. 3, 10. Der er mellem de nye beredskabsenheder indgået en aftale om vederlagsfri aftaler om mellemkommunal støtte. Overordnet set har Helsingør Kommunes Beredskab mulighed for at tilkalde følgende niveauer og typer af ressourcer: Beredskabsniveau Niveau 1: Det daglige beredskab Niveau 3: De statslige beredskabscentre Hvad kan de assistere med? Det daglige beredskab i Helsingør Kommunes Beredskab, evt. suppleret med assistance fra naboberedskaber Assisterer ved mandskabskrævende og langvarige redningsindsatser eller ved behov for specialudstyr og specialuddannet mandskab. Assistance ydes vederlagsfrit. Tabel 4: Assistancemuligheder ved større hændelser Placering Nærmeste beredskaber(brandstationer): Frederiksborg Brand og redning (Gilleleje) Nordsjællands Brandvæsen (Fredensborg og Kokkedal) Nærmeste: Beredskabsstyrelsen Hedehusene, Beredskabsstyrelsen Sjælland (Næstved) Udrykningstid minutter To timer De opstillede modeller for det daglige beredskab skal således ses i lyset af, at der er mulighed for at trække på andre ressourcer end dem, der er til rådighed i Helsingør Kommunes Beredskab. Det bør årligt evalueres om assistancebehovet er større end hvad andre kommuner kan forvente, og på den baggrund opgradere Helsingør Kommunes Beredskab til at kunne løse en større del af de opgaver hvortil der er rekvireret assistance. 20

21 3. Køretøjer og materiel Køretøjer på brandstationerne i Helsingør Kommunes Beredskab er som følger: Station Helsingør Espergærde Tikøb Hornbæk Køretøjer Autosprøjte 3000 L med frigørelsesudstyr + termisk kamera + hjertestarter Autosprøjte 1600 L+ termisk kamera + hjertestarter (Kronborgsprøjte) Vandtankvogn 8000 L Stigevogn 30 m Miljøtrailer (trin 1+2) Dykkervogn Båd Autosprøjte 2400 L (frivillige) Autosprøjte 3000 L med frigørelsesudstyr og hjertestarter Mandskabstransportvogn med trin 1 Tanksprøjte 4200 L med frigørelsesudstyr og hjertestarter Slangetender med påhængspumpe Miljøtrailer (trin 1) Autosprøjte 4000 L med frigørelsesudstyr + hjertestarter Mandskabstransportvogn med trin 1 og dykkerudstyr ISL Et indsatslederkøretøj Et reserveindsatslederkøretøj Tabel 5: Køretøjer og materiel på brandstationerne. Der er særligt fokus på, at der er en autosprøjte (pumpekøretøj) og en stige til rådighed, som kan anvendes på Kronborg. Udover de køretøjer og det materiel der er oplistet i tabel 5, kan der indgås aftale med naboberedskaber om højderedningsmateriel og tungt frigørelsesudstyr, som afsendes automatisk til hændelser hvor der efter sandsynlighed er behov, og til hændelser der normalt kan løses ved egen hjælp kan de rekvireres som assistance. Forslag til aftalen er vedlagt planen som bilag. Ved større hændelser vil der ikke altid være tale om, at alle køretøjer fra en station vil deltage i en udrykning. Helsingør Kommunes Beredskab prioriterer altid at opnå den bedste materielsammensætning til hver enkelt hændelse. Det gør det muligt at yde den optimale indsats med det nødvendige materiel. 4. Indsatsledelse Indsatslederen er Helsingør Kommunes Beredskab repræsentant på skadestedet, og har ansvar for, og myndighed til, at forvalte den tekniske ledelse på skadestedet. Gennem varetagelse af indsatslederfunktionen opnås en viden og kendskab til risikoobjekter og hændelser i kommunen, som er vigtig viden i forhold til at varetagelse af kommunernes forebyggende opgaver, som brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling. Det er derfor hensigtsmæssigt, at det fortsat er overlap mellem dem, der varetager indsatslederfunktionen og dem der foretager brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling i Helsingør Kommune, med henblik på dels at sikre videns overførsel og samtidig synergimæssigt, at styrke begge områder. 21

22 Der vil i Helsingør Kommune være en vagthavende indsatsledervagt i døgnet som dækker hele kommunen. Indsatsledervagtfunktionen i Helsingør kommune deles imellem 4 indsatsledere. Ud over indsatsledergruppen vil der kunne trækkes på Beredskabschefen ved længerevarende hændelser eller ved hændelser hvor den Lokale Beredskabs Stab (LSB) oprettes. Ved samtidige hændelser og ved længerevarende hændelser er det vigtigt at kunne trække på ekstra ledelseskapacitet. Dette kan gøres ved at tilkalde vagtfri indsatsleder. Tilkald af vagtfri indsatsleder vil primært kunne ske ved længerevarende indsatser hvor der er behov for at kunne varetage samtidige hændelser, eller hvis der til en større hændelse, er behov for en skadestedsleder. 5. Vandforsyning For at sikre at der til alle hændelser, primært udkald til brand, er en tilstrækkelig vandkapacitet til slukning. Der vil til alle hændelser med brand blive afsendt en til to slukningsenheder evt. suppleret med en tankvogn, eller en slukningsenhed og en tankvogn. Det sikrer at der til hændelser med brand automatisk vil blive fremført mellem l og l vand til brandslukning. Samlet kan fremføres op til l vand til brandslukning i kommunen. Derudover kan der rekvireres assistance fra enten Frederiksborg Brand og Redning (Station Gilleleje) eller Nordsjællands Brandvæsen (Station Fredensborg) der begge råder over en vandtankvogn på 8000 l. Helsingør Kommunes Beredskab fastholder den strategi der blev lagt tidligere, hvor brandhaner med lav ydelseskapacitet nedlægges, når det er muligt, mens brandhaner med en høj ydelseskapacitet vedligeholdes. Der vil derfor på sigt være væsentligt færre brandhaner der kan trækkes på, men de brandhaner der forbliver, vil have en høj ydelseskapacitet. Helsingør Kommunes Beredskab er i tæt dialog med Helsingør Kommune samt Forsyning Helsingør A/S, om udarbejdelse af den fælles strategi for sikring af en tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning som er beskrevet ovenfor. Helsingør Kommunes Beredskabs er med på råd ved alle former for omlægning af forsyningsnettet, som har betydning for vandforsyning til eventuel brandslukning. Der ses konsekvent på vandydelser og de lokale risici, når der omlægges en vandforsyning, herunder oprettelse og nedlæggelse af brandhaner. Formålet er at skabe et samlet billede af vandforsyningsniveauet i hele dækningsområdet og at komme med forslag til fremtidige forbedringer og effektiviseringer af vandforsyningen. 6. Uddannelse og øvelser Brandvæsnets politik er overordnet at være på forkant med den beredskabsfaglige udvikling gennem kompetenceudvikling og netværk. Meget af det operative mandskabs uddannelse og øvelser gennemføres lokalt, da Helsingør Kommunes Beredskab råder over en Brand- og Dykkerskole, hvilket mindsker transport- og opholdsudgifter forbundet med uddannelse og øvelser. 22

23 Uddannelse: Der er lovpligtige krav til, hvilke uddannelser og øvelser personer der er ansat ved Helsingør Kommunes Beredskab skal gennemgå. Uddannelseskrav er afhængig af hvilken funktion personen har. Brandmænd: En grunduddannet brandmand skal inden denne kan indgå i en udrykning have gennemgået: Førstehjælp uddannelsesniveau mellem - 12 timer Grunduddannelse Indsats - 74 timer En grunduddannet brandmand skal inden han må gennemføre røgdykning (eftersøgning og indvendig brandslukning) i bygninger have gennemgået og bestået: Funktionsuddannelse Indsats timer Samlet set indeholder en færdig brandmandsuddannelse (funktionsuddannelse indsats), i alt 234 timer Derudover gælder det for de brandfolk, der indgår i beredskabet som dykkere, at de skal have gennemgået: Dykkerassistent: 1 uges dykkerassistent uddannelse Dykker: 5 ugers SCUBA erhvervsdykkeruddannelse og 2 ugers redningsdykkeruddannelse Både dykkerassistenter og dykkere skal have kursus i dykkerrelateret førstehjælp (6 timer) hver 18. måned. De brandfolk der fungerer som bådfører have en særlig kompetence, som erhverves igennem AMU på en 37 timers kursus Kystredning og bådtjeneste. Holdledere En holdleder skal, inden denne kan fungere som holdleder, udover uddannelsen som brandmand funktionsuddannet, have gennemgået: Voksenpædagogisk Grunduddannelse - 37 timer Holdlederuddannelse Brand timer I alt udover brandmandsuddannelsen 234 timer svarende ca. 32 dage, dvs. sammenlagt er det 62 dage (12 uger og 2 dage). Indsatsledere En indsatsleder skal, inden denne kan fungere som indsatsleder, udover uddannelsen som holdleder brand have gennemgået: Indsatsleder, Beredskabsfaglig del (148 timer) Indsatsleder, Tværfaglig del (111) I alt udover holdlederuddannelsen 234 timer svarende 35 dage (7 uger). 23

24 Øvelser: For både brandmænd, holdledere og indsatsledere gælder det, at de skal gennemføre 12 årlige obligatoriske øvelser for at vedligeholde og træne deres indsatskompetencer. Øvelserne fastsættes af Beredskabsstyrelsen. Mindst tre af de øvelser skal være lokalt tilrettelagte, dvs. fokusere på lokale risikoobjekter eller risikoelementer og planlægges af Helsingør Kommunes Beredskab. For hver øvelse skal øvelsesledelsen indlægge elementer i øvelserne der sikrer at holdledelse og indsatsledelse også trænes. Det er således hensigten: at de lokalt tilrettelagte øvelser bliver temabaserede, således at der hvert år er et gennemgående tema for disse øvelser på tværs af alle brandstationerne. Det kan herved sikres at alle brandmænd ved alle stationer får kendskab til risikoobjekter og risikoelementer i hele Helsingør Kommune at der hvert år tilrettelægges en vedligeholdende uddannelsesplan for dykkerberedskab og bådgruppe at det sikres, at holdledere hvert år skal vedligeholdelsesuddannes for at kunne vedligeholde og opdatere deres kompetencer. at indsatsledere deltager i tværgående øvelser, som afholdes i den operative stab under Nordsjællands Politi. Endvidere bør aktuelle emner tages op ved interne indsatsledermøder 7. Supplerende beredskab - frivillige Helsingør Kommunes Beredskab arbejder målrettet på en øget integration af de frivillige i brandvæsnets opgaveløsning. Målsætningen er, at kunne stille med en taktisk enhed der kan, når der er behov, stille med 1 HL og 3 BM. Denne enhed kan med tiden indgå som supplement til det daglige beredskab på stationen i Helsingør. Det vil bl.a. kunne sikre at der ved samtidige hændelser vil være en større kapacitet, ligesom de vil kunne anvendes som afløsning ved længerevarende hændelser eller som sikring af, at det daglige beredskab kan opretholdes selvom deltidsstyrken er optaget. De frivillige kan på nuværende tidspunkt anvendes inden for opgaver som: Supplement til det daglige beredskab Efterslukningsopgaver Pumpeopgaver Brand- og førstehjælpsvagter ved arrangementer i kommunen f.eks. kræmmermarked mv. Det er muligt for de frivillige at kunne deltage ved udrykning som supplerende mandskab. Formålet er at give de frivillige mulighed for at indsamle så meget praktisk erfaring og rutinering som muligt. På Station Helsingør er der placeret en sprøjte til de frivillige. Sprøjten har en 2400 liter vandtank og ansugningspumpe. Køretøjet er pakket op som automobilsprøjte suppleret med lysmateriel og dykpumper. 24

25 Uddannelsesniveau for de frivillige er de samme som beskrevet i afsnit 6, ligesom alle frivillige også skal deltage i de 12 obligatoriske øvelser hvert år. Det skal præciseres at det supplerende beredskab er en støttefunktion til det daglige beredskab og derfor ikke indgår som en del af den risikobaserede dimensionering. 8. Indkvartering og forplejning Beredskabslovens 12 pålægger det kommunale redningsberedskab at kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Helsingør Kommunes Beredskab håndterer dette gennem følgende: I Helsingør Kommune: Forplejning gennem køkkenet ved Hamlets ældreboliger, samt Kvickly Prøvestenscentret og logi gennem evakueringscentre i kommunens haller. Helsingør Kommunes Beredskab har i erkendelse af den ændrede samfundsstruktur valgt at nedbringe den akutte indkvarterings- og forplejningskapacitet til 500 personer. Denne reduktion skal ses i lyset af det aktuelle og reelle behov i dækningsområdet. Det er Helsingør Kommunes Beredskabs vurdering, at langt størstedelen af en persongruppe, som skal evakueres, vil søge egne indkvarterings- og forplejningsmuligheder gennem familie, venner eller via aftale med forsikring. De 500 personer skal derfor ses som akut indkvarterings- og forplejningskapacitet, som vil mindskes betydeligt allerede efter de første tolv timer. De sidste store hændelser, hvor der har kunnet være behov for indkvarterings- og forplejningskapacitet, har også bekræftet dette, fordi det endelige antal af personer med behov for offentlig indkvartering og forplejning har meget været under 50 personer. 25

26 9. Drift, ledelse og administration af det operative beredskab Opgaverne der er oplistet i tabel 6 er de opgaver der skal udføres i forbindelse med det operative beredskab: Opgaver relateret til det operative beredskab: Ledelse af operativ afdeling, herunder personalesager, ansættelser, orlov og sygefraværssamtaler, afskedssager, MUS-samtaler, deltidsmandskab. adm. af vagtordninger, ferie mv. Administrative opgaver herunder dataregistrering i ODIN, journalisering, mail og telefon besvarelser, webbetaling, udarbejdelse af SOP og instrukser, administration af brandhaner, kontrol, bestilling m.v. Indsatsledervagt og deltagelse i indsatsledermøder deltagelse i øvrige udrykningsaktivitet, samt krisestyring i forbindelse med pludselig opståede hændelser Vagtcentralsamarbejder, IT SINE-kontrolrum samt procedurer m.v. Kompetenceudvikling for fuldtidsansatte, herunder vedligeholdelse og opdatering af indsatslederuddannelsen og andre kompetencer Vedligeholdelse og reparation af materiel og køretøjer Service og syn af køretøjer Mundering depoter /lager m.v. Interne møder Eksterne møder (leverandører, netværk, Beredskabsstyrelsen, Politiet mv.) Vedligeholdelse af bygninger og arealer Øvelser planlægning afholdes kursus adm. m.v. Administration af frivillige i det supplerende beredskab Tabel 6: opgaver i forbindelse med drift, administration og ledelse af det operative beredskab 26

27 3.4 Forebyggende aktiviteter 1. Forebyggende myndighedsopgaver Et vigtigt aspekt i udvikling af et risikobaseret redningsberedskab er forebyggelse af de forskellige typer af hændelser samt forøgelse af sikkerheden og trygheden for kommunens borgere. Forebyggelsesarbejdet i Helsingør Kommunes Beredskab sker gennem følgende aktiviteter: Opgaver Ledelse af forebyggelse og planlægning Brandsyn i alt ca. 482 stk. samt opfølgning Brandteknisk byggesagsbehandling Interne møder Borgerhenvendelser, mail, telefon m.m. Anmeldelser (overnatninger osv.) ca. 100 stk. Myndighedstilladelser af arrangementer, fyrværkeri mv. Undervisning, messer, besøg, evakueringsøvelser m.v. Operative opgaver (Indsatsledervagt) Beredskabsplanlægning og dimensionering Kompetenceudvikling og netværk Brandsikker bolig (Udsatte borgere) Tabel 7: Ressourcebehov forbundet med varetagelse af de forebyggende opgaver 2. Samarbejde med Center for Teknik, Miljø og Klima Center for Teknik, Miljø og Klima er en væsentlig samarbejdsrelation i forhold til byggeri i Helsingør Kommune. Det er derfor vigtigt at der er et tæt samarbejde mellem Helsingør Kommunes Beredskab og Center for Teknik, Miljø og Klima. Samarbejdet skal sikre at der ikke opføres byggeri, udarbejdes lokalplaner eller foretages vejændringer uden at der er foreneligt med denne risikobaserede dimensionering. Derfor skal der etableres et samarbejde der sikrer at Helsingør Kommunes Beredskab inddrages når der sker byggeri af væsentlig størrelse, når der udarbejdes lokalplaner for nye boligområder eller der etableres nye veje, eller lukke veje, der kan have betydning for redningsberedskabets indsatsmuligheder. Samtidig kan Helsingør Kommunes Beredskab bistå Center for Teknik, Miljø og Klima med viden omkring regler der er gældende i forhold til Beredskabslovgivningen og i et omfang brandreglerne i Byggeloven. Det er vigtigt at alle større byggesager vendes mellem bygningsmyndigheden og beredskabsmyndigheden. 27

28 3.5 Risikobaserede forebyggelsestiltag Der gennemføres følgende tiltag: brand- og evakueringsøvelser, herunder brandsikker adfærd, på udvalgte institutioner og skoler indsatsen for at nedbringe antallet af blinde alarmer fokus på særligt udsatte borgere øges nationale kampagner tilpasses lokale forhold Helsingør Kommunes Beredskab har egen brandskole, hvor mange af kommunens ansatte hvert år gennemgår forskellige kurser i brandbekæmpelse og førstehjælp. På brandskolen gennemgår alle 8. klasser i Helsingør et specielt sammensat kursus i sikker adfærd i større forsamlinger. Kurset er opstået som en følge af den tragiske diskotekbrand i Gøteborg i Overordnet ledelse og administration Opgaver IT-support Administration af økonomi, budget, regninger, journalisering, løn m.v. Opdatering af hjemmeside + intranet Vagtcentral Beredskabskommissionsmøder/forberedelse m.v. Interne møder Eksterne møder (forvaltninger/centre, Beredskabsstyrelsen, Politiet mv.) Kompetenceudvikling og netværk Generel ledelse og kvalitetssikring Tabel 8: Opgaver forbundet med varetagelse af overordnet ledelse og administration Samlede ressourcer til ledelse og administration Til at udføre de opgaver der er inden for myndighedsområdet, vil der være ansat 1 Beredskabschef, samt 4 sagsbehandlere med relevant kompetence indenfor fagområderne. I alt vil der være 5 fuldtidsansatte til at løse administrative opgaver inden for myndighedsområdet. 3.6 Serviceopgaver, som løses af redningsberedskabet Helsingør Kommunes Beredskab varetager i dag følgende serviceopgaver: 1. Drift af vagtcentral, herunder overførsel af ABA-alarmer 28

29 2. Drift af Brand- og dykkerskolen 1. Fremtidige supplerende serviceopgaver. Klimatilpasning og pumpeopgaver Store regnskyl og oversvømmelser, samt andre vejrligsrelaterede hændelser forekommer oftere og oftere i Danmark, hvilket også indebærer, at Helsingør Kommune får flere udfordringer med at opsamle overfladevand således, at det ikke generer infrastrukturen og kommunale bygninger. Kommunen kan i den forbindelse forebygge ved at integrere og/eller udbygge opsamlingsbassiner på strategiske steder, suppleret med at anskaffe og opbygge pumpekapacitet til varetagelse af visse pumpeopgaver, som Helsingør Kommunale Beredskab kan rykke ud med i tilfælde af store regnskyl og skybrud med oversvømmelser til følge. Derfor kan der med fordel arbejdes med at finde en løsning på hvordan en fremtidig kapacitet til pumpeopgaver kan etableres. Kommunen kan eksempelvis lave aftaler med forsyningsselskaber, eller andre samarbejdspartnere, om at tilvejebringe en fornuftig kapacitet af pumpemateriel. Andet Der skal samtidig undersøges og arbejdes videre på at finde muligheder for at løse opgaver, som normalt ligger uden for de opgaver der ligger under det kommunale redningsberedskabs område. Det kan være fjernelse af døde dyr fra veje, afspærring ved eksempelvis oversvømmede veje, rydning af veje for væltede træer m.v. 29

30 4. Evaluering af Helsingør Kommunes Beredskab 4.1 Evaluering Denne risikobaserede dimensionering er den første der bliver udarbejdet og arbejdet efter i Helsingør Kommunes Beredskab. Der vil ved hvert års afslutning gennemføres en evaluering af det risikobaserede redningsberedskab, da denne anses som en dynamisk proces. Evalueringen vil bl.a. indeholde: Antal alarmer og karakteren af disse Ændringer i risikoniveau (hyppighed og konsekvens af hændelser) Eventuelle nye risikoobjekter og nye scenarier der skal tages hensyn til Egen kapacitet, dvs. i hvilket omfang redningsberedskabet selv har kunnet klare hændelserne i kommunen i forhold til i hvilket omfang tilkald af assistance har været nødvendigt Samtidige hændelser Ledelseskapacitet Effekt af eller erfaringer fra igangsatte forebyggelsestiltag indenfor den forgangne periode Hvis det ved evaluering viser sig at Helsingør Kommunes Beredskab ikke lever op til de forudsætninger der er i den risikobaserede dimensionering skal de punkter der fraviger forudsætningerne tages op til revision og dimensioneringen skal ændres. 30

31 4.2 Målsætninger og målparametre Der vil overordnet blive styret efter at opfylde følgende målsætninger, som er målrettet det risikobaserede redningsberedskab: Område Målsætninger Målparamtre Forebyggelse Afhjælpende indsats Risikoniveauet indenfor de udvalgte fokusområder skal være faldende i hyppighed og konsekvens. Det operative beredskab kan håndtere 97 % af hændelserne i kommunen. At alle udrykninger overholder de tider der er sat for afgang fra brandstation og ankomst til skadestedet Måles i hyppighed og konsekvens Måles på antal hændelser, hvor der tilkaldes assistance fra naboberedskaber eller det statslige redningsberedskab Måles på de registrerede udrykningstider Tabel 9: Målsætninger for Helsingør Kommunes Beredskab 31