En håndsrækning. I forbindelse med Silkeborg Kommunes Specialundervisningsstruktur. Version

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En håndsrækning. I forbindelse med Silkeborg Kommunes Specialundervisningsstruktur. Version 1 06.06.2011"

Transkript

1 En håndsrækning I forbindelse med Silkeborg Kommunes Specialundervisningsstruktur Version Overordnede områder I den nye specialundervisningsstruktur. Kommunalt Skolen Kompetenceudv. Inklusionscentrer Koordinationsudvalg Satellitklasser Skolen MED - retningslinjer Rammeaftalen Fælles pædagogisk udvikling Kompetenceudvikling Vilkår SVU PPR Rejsehold Team Sparring for skole og lærere K -møder Generelt Funktionsbeskrivelse Økonomi Samarbejde med rejsehold. Faglig udvikling Kollegial støtte Visitation Forældre Transport Uddannelse Forældresamarbejde. Grundskema Klagemulighed 1

2 Nr Principbeslutning vedr. ny struktur for udvidet specialpædagogisk bistand i Silkeborg Kommune Inklusionscentrer Der oprettes inklusionscentrer i tilknytning til en distriktsskole rettet mod a) Elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder Inklusionscenteret er i øjeblikket et partnerskab mellem Thorning skole, Sølystskolen og Dybkær Specialskole. b) Elever med svære specifikke indlærings-vanskeligheder I øjeblikket arbejdes der på at finde en fælles ledelsesstruktur for inklusionscentreret. Ans Skole, Bryrup Skole og Langsøskolen indgår i arbejdet. c) Elever med svære socioemotionelle vanskeligheder Inklusionscenteret er Hvinningdalskolen. Ulvedalsskolen er en afdeling i dette inklusionscenter fra 1. august d) Elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Inklusionscenteret er skolen i Nørskovlund, som er en del af Ans Skole. e) Elever med svære læsevanskeligheder Inklusionscenteret er Balleskolen f) Bogligt svage og skoletrætte elever. Inklusionscenteret er Højmarkskolen, en afdeling under ungdomskolen. Koordinationsudvalg Der er nedsat et udvalg bestående af alle skolebestyrelsesformænd, institutionsledere og hele Børne- og Ungeudvalget, som på 2 årlige dialogmøder drøfter implementeringen af inklusionscentrerne. Der er indenfor de enkelte inklusionsområder nedsat koordinationsgrupper, som skal arbejde med den konkrete praktiske udmøntning af inklusionstanken. Der er desuden nedsat en tværgående koordinerende styregruppe under Skolechefen. Silkeborg Lærerforening er repræsenteret i denne styregruppe. Satellitklasser: Med virkning fra august 2011 oprettes der satellitklasser i den udstrækning, det matcher elevernes tarv. På distriktsskolen samles elever med samme vanskeligheder/behov, hvis der er elever nok, således at lærere fra inklusionscentrerne kører ud og underviser denne gruppe af elever. Der vil i skoleåret 2011 / 2012 være en satellitklasse på Kjellerup Skole, som en del af SE-Inklusions centeret. Rejsehold Rejseholdet er en gruppe lærere med specielle kompetencer til at undervise børn med indlæringsvanskeligheder Rejseholdets opgave er: At stå for sparring og vejledning af lærerne. At medvirke til at inkludere et barn fra en specialskole i en normalklasse. At medvirke til at fastholde et barn i grundskolen. At hjælpe og vejlede lærere på stedet ved brug af supervision som metode. Rejseholdet kan ikke erstatte kompetenceudvikling af lærergruppen, men kan supplere og støtte lærerne i arbejdet. Økonomi: Når en elev visiteres til rejsehold, så skal distriktsskolen selv afholde en del af udgifterne. Ud af skolens resurser anvendes 4 lektioner /uge / elev. Skolen får tildelt det grundbeløb alle elever udløser. Inklusionscenteret får også et takstbeløb for eleven. 2

3 Inklusionscentret yder undervisning på distriktsskolen svarende til det takstbeløb, som eleven er visiteret til. Inklusionscenteret omregner takstbeløbet til det antal rejseholdstimer, eleven skal have. Transport: Kørsel i egen bil følger den af SKAT fastsatte højeste takst pt. 3,67 kr. Der ydes som hovedregel ikke godtgørelse for kørsel fra hjemmet til første tjenestested og heller ikke fra sidste tjenestested og hjem. Se bilag Retningslinje for kørselsgodtgørelse. ZoomIN. Køretid udregnes efter det forventede tidsforbrug og placeres under andre opgaver i opgaveoversigten. Uddannelse Efter og videreuddannelse for rejseholdslærere vil foregå som Pd-modul i vejledningspædagogik, faglige opdateringskurser og uddannelse i supervision. (retur) Grundskema På samme måde som andre lærere skal rejseholdslæreren have udarbejdet et grundskema, hvori rejseholdsaktiviteten indgår, f.eks. som 2 dage med rejseholdsundervisning og 3 dage med undervisning på hjemskolen. Handlingskompetence: Flg. spørgsmål er relevante: Hvem bestemmer hvad? Hvem refererer til hvem? Hvordan og af hvem føres en afgørelse ud i livet? Kredsen arbejder på at få en ordnet aftale for rejseholdslærere vedrørende løn og arbejdsvilkår Skolen Udgangspunktet for indarbejdelsen af den nye specialundervisningsstruktur er det daglige arbejde ude på skolerne. Her menes både almenskolen, inklusions-centrerne og satellitklasserne. MED-retningslinjer TR skal på de forskellige institutioner, med udgangspunkt i rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse, sikre, at strukturændringens indvirkning på det daglige arbejde ude på skolerne og dermed på lærernes arbejdsvilkår drøftes i overensstemmelserne med reglerne. 7. om Information og drøftelse stk. 4. Det påhviler lederen, at informere om og drøfte de beslutninger, som kan medføre betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse. Det er vigtigt, at TR sætter drøftelser af arbejdsopgaven iht. den nye specialundervisningsstruktur på dagsorden ved lokal-med udvalg med henblik på at lave lokale retningslinjer for: Hvad forstår vi ved inklusion? Hvad forstår vi ved en vellykket inklusion? Hvilke rammevilkår skal opfyldes for at nå dette mål Lærernes kompetencer: Fortsat opkvalificering og sikring af disse, så de stemmer overens med opgavens krav Lokal indstillingsprocedure: Hvordan sikres de nødvendige resurser til eleven? Hvad forstår vi ved begreberne almen undervisning, undervisningsdifferentiering, specialundervisning og vidtgående specialundervisning. Hvordan tænkes opgaverne udført i den daglige undervisningspraksis? Forældredeltagelse i undervisningen: Hvad er retningslinjerne, når forældre inviterer sig selv for at se, om alt er, som det skal være, og når forældre inddrages som aktive deltagere i undervisningen på linje med forældreskoler. Sikring af lærernes tid til udvidet skole - hjemsamarbejde samt andre samarbejdspartnere ved elever med specielle behov. Sikre, at der for resursepersoner ligger en funktionsbeskrivelse, der klart beskriver hvilke opgaver, der skal varetages. (retur) 8. Retningslinjer stk. 1- Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse. 3

4 Når én af parterne ønsker det, skal der snarest muligt indledes drøftelser med henblik på fastlæggelse af retnings-linjer. Der skal fra begge parters side udvises positiv forhandlingsvilje og søges opnået enighed. Der skal aftales retningslinjer for proceduren for drøftelse af: 1. Budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold. 2. De overordnede retningslinjer for efter- og videreuddannelse af medarbejdere, herunder generel uddannelsesplanlægning. 3. Større rationaliserings- og omstillingsprojekter. Stk. 5. Hvis der ikke opnås enighed om retningslinjer på et givet område, skal ledelsen, hvis medarbejderne fremsætter ønske herom, redegøre for, hvorledes man derefter vil forholde sig på det pågældende område. Endvidere opfordres TR på de forskellige institutioner til at sikre den fremadrettede drøftelse på MED-møder, pædagogiske rådsmøder, pædagogisk udvalgsmøder af nedenstående områder: (retur) Fælles pædagogisk udvikling. Udvikle dynamiske læringsmiljøer. Sikre fokus på arbejdet mod øget inklusion. (retur) Personale udvikling: Sikre fælles kompetence- og personaleudvikling. Sikre en fortsat opkvalificering af lærernes kompetencer, så de stemmer overens med kravene til opgaverne. (retur) Teamsamarbejde med rejsehold: I en opstartsfase må samarbejdet med rejseholdet betragtes som et udviklingsprojekt, og der må på forhånd afsættes den fornødne tid, og selve samarbejdsformen må være klar. (retur) Faglig udvikling: Der skal ske en afklaring af teamets kompetencer i forhold til muligheden for at inkludere en given elev. Der kan være brug for kompetenceudvikling i forhold til viden om et bestemt handicap i forhold til specialpædagogik eller i forhold til specifikke fagområder. (retur) Kollegial støtte: Det er vigtigt at have aftaler i teamet om forskellige roller og ansvarsområder i forhold til den inkluderede elev, i forhold til det udvidede forældresamarbejde og i forhold til rejseholdssamarbejdet. Der skal være fokus på, hvordan man i teamet kan/vil støtte hinanden. Det er desuden vigtigt, at indholdet i det kollegiale samarbejde er afklaret i forhold til faglig sparring, kollegial støtte og supervision. Inklusion er ikke den enkelte lærers projekt, men hele skolens. Både i forhold til holdninger og normalitetsbegreb, - og konkret i forhold til f.eks. frikvarter og fællesarrangementer. (retur) Kompetenceudvikling I forbindelse med Silkeborg kommunes specialundervisningsstruktur skal alle lærere i kommunen have et kompetenceløft. Ugekurserne Alle lærere skal på en uges kursus, hvor målet er, at alle ansatte skal have et fælles Mindset i arbejdet med resursekrævende børn. (Se bilag1) Diplomuddannelse Planen er, at 125 lærere skal have et PD- modul i specialpædagogik. Kurset er et fuldtidsstudie af 6 ugers varighed.(retur) Vilkår Tiden til ugekurserne og diplomkurserne tildeles via grundskemaet. Der skal tages højde for lærere på nedsat tid eller lærere med få undervisningslektioner. Lærerens timer vikardækkes. Kommunen ønsker at etablere et vikarteam. Vikarerne skal arbejde på skolerne i en overleveringsuge samt det antal uger, skolen har behov for, 4

5 indtil alle lærere har været på kursus. Vikarerne ansættes i job med løntilskud, hvilket vil sige, at vikarerne arbejder for en betaling, der svarer til dagpengesatsen. Det er kommunen, der får tilskuddet. Der arbejdes på at efterfølge løntilskudsjobbet med et job på rotationsydelse (overenskomstmæssig løn). Dette kan give vikaren et incitament til først at tage et job på dagpengesats. SVU Kommunen kan via læreren modtage SVU (Statens Voksen Uddannelsesstøtte), når læreren tager på kursus. Det sker på følgende betingelser: Læreren accepterer at bruge sin SVU på dette videreuddannelsesforløb. SVU kan kun søges i forbindelse løntilskudsjob, og ikke i forbindelse med rotationsydelser. PPR Sparring for skole og lærere PPR yder rådgivning og konsultativ bistand til skolen og lærerne i forhold til deres handlemuligheder, når der opstår bekymringer omkring børn med særlige behov. Se bilag 3- K-møder Hvis skolerne på trods af tiltag fortsat er bekymrede, indkaldes der til K-møder, hvor bekymringen drøftes blandt lærer, skoleleder, AKT-lærer, specialcenteret, PPR psykologen, sundhedsplejersken og evt. repræsentanter fra familieafdelingen. K-mødet kan resultere i nye tiltag på skolen eller i en indstilling til specialpædagogisk bistand.(retur) Folkeskolelovens 5 stk. 6 Der gives i fornødent omfang supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har skiftet skole, har haft længere fravær eller af anden grund har behov for midlertidig støtte. Den specialpædagogiske bistand skal gives på baggrund af en faglig og saglig vurdering af elevens undervisningsmæssige behov. Vurdering udarbejdes af PPR. Manglende økonomiske resurser må ikke medtages i vurderingen. Visitation Når det gælder visitation af elever til specialundervisning, tages der udgangspunkt i folkeskoleloven og bekendtgørelsen om specialundervisning. Folkeskolelovens 3 stk. 2 Til børn, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen, gives der specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Dette er et retskrav. Ifølge bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, 1, skal der gives bistand til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse. Folkeskolelovens 20 stk 1 Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og specialpædagogisk bistand til børn og unge, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler, specialklasser eller i form af støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Proceduren i grove træk: Klasselæreren udarbejder en indstilling som efter samråd med forældre og elev sendes til PPR via skolelederen. PPR udarbejder en vurdering af behovet for indhold og omfang af specialpædagogisk bistand. Skolelederen træffer på baggrund heraf beslutning om tildeling af specialundervisning. Skolelederen kan undlade at inddrage PPR, hvis specialun- 5

6 dervisningen handler om enkelte fag. Specialundervisning bør varetages af lærere, som har fået en særlig uddannelse eller som på anden måde har erhvervet de fornødne kompetencer. Visitationen skal revurderes mindst en gang årligt. Herefter kan eleven revisiteres til et andet tilbud f.eks. rejsehold. Forældresamarbejde Inklusion af elever fra specialskoler og specialklasser kræver et øget fokus på forældresamarbejde. Det drejer sig om at skabe rammer for et udvidet og fleksibelt skole-hjemsamarbejde omkring eleverne, men også at skabe forståelse for inklusionsindsatsen hos hele forældregruppen. Derfor er det en forudsætning for at inklusionen lykkes, at der også afsættes tid til udvidet forældresamarbejde. revisiteres til et andet skoletilbud end specialklasse eller specialskole. Klager over disse afgørelser skal inden 4 uger indbringes for klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Forældrene kan også klage over form, indhold og omfang af specialundervisningen på de enkelte skoler. Klager over afgørelser skal indbringes for de kommunale myndigheder inden 4 uger. (Jr. Bekendtgørelsen kap )(retur) Klagemulighed Forældrene kan klage, hvis visitationen resulterer i, at barnet henvises til specialklasse eller specialskole får afslag på henvisning til specialklasse eller specialskole 6

7 MINDSET: Silkeborg kommune har en Børne- og Ungepolitik, som repræsenterer et menneskesyn, der taler om: at respektere det enkelte menneske i sin egenart og samtidig påstår, at mennesket har behov for at møde anerkendelse på sig selv i forholdet til betydningsfulde andre mennesker, behov for at have nogle at tage farve af /inspireres af, behov for at have nogle at høre til hos (ligeværdig-relationen) og endelig behov for at blive mødt af udfordringer, der er indenfor nærmest udviklingszone. Det betyder, at vi er optaget af, at alle børn oplever, at der er nogen der holder af dem og nogen, der har en særlig relation til dem. vi er opmærksomme på, at alle børn har voksne, som de oplever som særligt betydningsfulde og værd at ligne vi konstant understøtter, at alle børn indgår i ligeværdige fællesskaber, hvor de oplever sig som tilhørende et fællesskab, der kan betegnes som venskab. vi er optaget af, at alle børn oplever succes på mestring af de udviklingsopgaver, de står over for: at alle børn oplever progression i læring og udvikling. Børne- og Ungepolitikken er samtidig baseret på en systemisk anerkendende tilgang, der indebærer, at vi til enhver tid tager udgangspunkt i, at vi fokuserer på den ønskede tilstand og ikke interesserer os for at definere problemer. Det betyder, at vi fokuserer på muligheder og ønsker om det, vi gerne vil opleve. Vi øver os i at undgå en problembeskrivende praksis til fordel for en mulighedsorienteret praksis. Det betyder ikke, at vi ikke forholder os til problemer. Vi giver plads til, at vi kan definere og søge at forstå de problemer, vi møder, og vi øver os her i at fastholde fokus på, at løsningerne skal findes i det, der virker og det, der er fremmende for den ønskede udvikling. Vi øver os i at fastholde den forståelse, at der bag ethvert problem findes en frustreret drøm, samt at udvikling skabes i den anerkendende nysgerrige dialog om de drømme og ønsker, vi har til en ønsket tilstand. I praksis betyder det, at vi undersøger, hvordan problemet tager sig ud fra andre perspektiver, går på opdagelse i undtagelserne og bider mærke i det, som lykkes, for der hvor "noget virker", kan vi som regel hente væsentlig information om, hvad der fremmer den udvikling, som vi ønsker. Vi er opmærksomme på, at sproget skaber virkeligheden, hvorfor vi konstant udfordrer vores egen italesættelse af vore udfordringer. Børne- og Ungepolitikken formulerer, at alle medarbejdere bør være udstyret med et kvalificeret udgangspunkt for at forstå og kunne formidle den dannelsesopgave, man indgår i, ud fra målgruppens alder og behov. 7

8 Retningslinier for kørselsgodtgørelse Silkeborg Kommune indførte pr. 1. august 2009 nye reviderede regler for beregning af kørselsgodtgørelse for tjenestekørsel. Silkeborg Kommune ønsker, at medarbejdere bruger sund fornuft og tænker økonomisk, når de planlægger tjenestekørsel. Det bør derfor altid overvejes, hvorvidt det i det enkelte tilfælde er muligt eller hensigtsmæssigt at anvende offentlige transportmidler, der ofte vil være billigere end kørsel i privat bil. Imidlertid skal der ofte anvendes betydelig længere tid på transporten, hvilket kan være uhensigtsmæssigt både af hensyn til arbejdsstedet og familielivet. Generel bemyndigelse Det gives en generel kørselsbemyndigelse til alle Silkeborg Kommunes ansatte jfr. 5, stk. 1 i Aftale om godtgørelse for benyttelse af eget transportmiddel på tjenesterejser (Kl.nr.:5.71) Det er således kun ved deltagelse i længerevarende kurser jfr. nedenstående, at der ikke ydes kørselsgodtgørelse med den af Skat fastsatte højeste takst for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, p.t. 3,56 kr. pr. kilometer for indtil kr. årligt. Ved tjenestekørsel ud over km/årligt ydes kørselsgodtgørelse efter den lave takst p.t. 1,90 kr. pr. kilometer Hovedprincip Der skal ved tilrettelæggelse af tjenesterejser bruges sund fornuft, og det skal tilstræbes at anvende den for arbejdspladsen billigste mulighed, såfremt tidsforbruget står i fornuftigt forhold til besparelsen. Der ydes som hovedregel ikke kørsel fra hjemmet til det første tjenestested. Ligesom der ikke ydes kørselsgodtgørelse fra sidste tjenestested og hjem. Der ydes kørselsgodtgørelse for al tjenestekørsel imellem tjenestesteder. Således også til/fra det faste tjenestested, såfremt tjenesten ikke påbegyndes eller afsluttes her den pgl. dag. I de tilfælde, hvor afstanden fra/til hjemmet til det første/sidste tjenestested overstiger afstanden fra hjemmet til det faste tjenestested, ydes der kørselsgodtgørelse for mertransporten. D.v.s. den del af tjenestekørsel, der overstiger turen hjem-fast tjenestested. Eksempel: Medarbejder bor i Funder v/silkeborg og har fast tjenestested på Silkeborg Rådhus. Afstanden til Rådhuset er 5 km. a) Pgl. medarbejder starter dagen med et møde på Funder skole, som ligger 2 km. fra hjemmet. Der ydes ikke kørselsgodtgørelse for kørsel hjem-funder Skole, da afstanden er kortere end turen hjem-rådhus. Dernæst kører medarbejdere til møde på Balleskolen og slutter dagen med et møde på Kjellerup Skole, hvorefter der køres hjem. Der ydes kørselsgodtgørelse Kjellerup Skole-hjem minus de 5 km, som er afstanden Rådhus-hjem. Den pgl. dag ydes endvidere kørselsgodtgørelse for tjenestekørsel Funder Skole Balleskolen Kjellerup Skole. Heldagsmøder/-kurser/-seminarer I tilfælde af heldagsmøder/-kurser/-seminarer o.lign. ydes kørselsgodtgørelse fra hjemmet til det midlertidige tjenestested, såfremt denne afstand er kortere end afstanden fra det faste tjenestested til det midlertidige tjenestested. Er den længere ydes kørselsgodtgørelse fra det faste tjenestested til det midlertidige tjenestested. Eksempler: (samme medarbejder som før) b) Pgl. medarbejder skal til et heldagsmøde i Herning: Afstanden hjem-herning er 35 km., afstanden Rådhuset-Herning er 40 km. Der udbetales kørselsgodtgørelse hjem- Herning t/r (70 km.). c) Samme medarbejder skal til heldagsseminar i Århus: Afstanden hjem - Århus er 45 km., afstanden Rådhuset-Århus er 40 km. Der udbetales kørselsgodtgørelse Rådhus- Århus t/r (80 km.) Længerevarende uddannelse/kursus Ved længerevarende uddannelse, som betales af Silkeborg Kommune, ydes kilometergodtgørelse med den laveste takst. Længerevarende uddannelse er kendetegnet ved, at medarbejdere i det samme uddannelsesforløb kører mere end éen gang til det samme kursussted. Et seminar/kursus på én dag, er således omfattet af det almindelige hovedprincip, og der kan ydes kørselsgodtgørelse efter den høje takst. Administration Kørselsgodtgørelse udbetales via lønsystemet. 8

9 Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, at kørslen er sket i lønmodtagerens eget køretøj. Endvidere gøres opmærksom på, at man anvender den blanket der er udarbejdet af Organisation og Personale, samt at denne skal udfyldes korrekt d.v.s. at blanketten er udfyldt med Kørslens erhvervsmæssige formål Dato for kørslen Kørslens mål, med eventuelle delmål (adresser) Det faktiske antal erhvervsmæssigt kørte kilometer Det skal være muligt for Skat at kontrollere, om de opførte kilometerafstande er korrekte, hvorfor det indskærpes, at køresedlen er udfyldt, så denne kontrol er mulig ex. vil det ofte være nødvendigt med fuldstændig adresse og husnummer. Det er den anvisningsberettigede leder, der kontrollerer og godkender køresedlen, inden den sendes til udbetaling i Organisation og personale. Organisation og personale udfører stikprøvevis kontrol og returnerer køresedler, der konstateres mangelfulde/fejludfyldte. Ved gentagne tilfælde mangelfulde/fejludfyldte køresedler udbetales kørselsgodtgørelsen som skattepligtig. Særregler Der kan indenfor enkelte områder i overenskomster o. lign. være fastsat særlige regler for beregning af kørselsgodtgørelse. Disse regler er fortsat gældende uanset ovenstående. Kompetence Tvivlsspørgsmål afgøres endegyldigt af afdelings-/stabschefen. Organisation og Personale bistår ved fortolkningstvivl. 9

10 SKOLENS HANDLEMULIGHEDER OMKRING BØRN MED BEHOV FOR SÆRLIGE VILKÅR Kilde: PPR Silkeborg Kommune Bekymring for en elev eller en gruppe af elever Bekymringer for elevens faglige niveau og formåen, f.eks. læse-, skrive-, regnestrategier. Bekymringer for elevens adfærd og trivsel; f.eks. koncentration, humør eller sociale relationer. Bekymringer for elevens fysiske fremtræden; f.eks. motorik, motion, hørelse, syn. Bekymringer for sociale problemer omkring elevens familie Drøftelse i klasseteamet eller SFO en. Skolens egne handlemuligheder indenfor problemstillingen/problemstillingerne overvejes og aftales (se nedenstående for forslag). Fagligt Holddeling Undervisningsdifferentiering Opmærksomhed på og træning af arbejdsstrategier Opmærksomhed på læringsstile Klarhed om elevens faglige niveau via faglige prøver Lektiehjælp Inddragelse af skolens læsevejleder Inddragelse af specialcentret Adfærd og trivsel Brug af KRAP Social træning i klassen Udvidet skole/hjem samarbejde Udvidet samarbejde ml. skole og SFO Planlægning af frikvartersaktiviteter Holddeling Inddragelse af skolens AKT-team Fysisk fremtræden Inddragelse af sundheds-plejerske i hverdagen Rådgivning af forældre i forhold til muligheder for, udredning hos egen læge, eller omkring sportsaktiviteter mm. i forbindelse med overvægt el. styrkelse af motorik Social bekymring Information til forældre om mulighed for Åben Rådgivning pr. telefon Information til forældre om mulighed for rådgivning via Familiecentret Udvidet skole/hjem samarbejde Inddragelse af skolens AKT-team Inddragelse af skolens sundhedsplejerske Ved fortsat bekymring Hvis mulighederne indenfor skolens rammer er udtømte, eller man bliver i tvivl om problemstillingen er grebet rigtigt an, kan sagen indstilles til K- møde og derigennem drøftes med ledelsen, skolens AKT, specialcentret og PPR psykologen. Ved fortsat bekymring Det anbefales, at sagen indstilles til K-møde, hvor sundhedsplejersken inviteres med. 10 Ved fortsat bekymring Det anbefales, at: Indkalde til netværksmøde med familien og dennes sagsbehandler Drøftelse af sagen anonymt på et k-møde, hvor en sagsbehandler fra kommunens forebyggende team er inviteret. Samarbejde med skolens ledelse omkring en underretning

11 11

Inklusion. -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle. www.silkeborgkommune.

Inklusion. -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle. www.silkeborgkommune. Inklusion -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle 1 FAKTABOX EKSKLUSION 2001 2010 19.500 BØRN 29.500 BØRN 17,5 % af ekskluderede børn får

Læs mere

Uddybning af Norddjurs Kommunes retningslinjer om kørselsgodtgørelse HR-afdelingen forår 2015 2. udgave

Uddybning af Norddjurs Kommunes retningslinjer om kørselsgodtgørelse HR-afdelingen forår 2015 2. udgave Uddybning af Norddjurs Kommunes retningslinjer om kørselsgodtgørelse HR-afdelingen forår 2015 2. udgave 1 Baggrund Norddjurs Kommunes retningslinjer om kørselsgodtgørelse findes i personalepolitikken side

Læs mere

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området MIND ET for inklusion på 0-18 års området Som fagpersoner at: skal vi understøtte alle børn og unge trives Alle børn har det kendelse, Anderkendelse mennesker, børn godt, venner, fordringer, alle, omsorg

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Servicedeklaration. Børn og Unge. Århus Kommune. Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik

Servicedeklaration. Børn og Unge. Århus Kommune. Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik Servicedeklaration Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik Børn og Unge Århus Kommune 1 HVEM HENVENDER PJECEN SIG TIL?... 3 INDSTILLING TIL SPECIALPÆDAGOGISK TILBUD... 3 HVAD KAN VIDENCENTER FOR

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Forslag til revideret kvalitetsstandard ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU

Forslag til revideret kvalitetsstandard ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU Myndighedsafdelingen Forslag til revideret kvalitetsstandard ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU Maj 2012 1 1. Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem lovgivningen,

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden 17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere i de kommunale folkeskoler i Favrskov Kommune 1. Grundlag Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat 10. 13. november 2010

behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat 10. 13. november 2010 Elever med særlig behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen nr. 8 af 21. maj 2002 Ilulissat 10. 13. november 2010 Psykolog Marianne Olsen, PPR-Sisimiut Konsulent

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 29. oktober 2008

Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 29. oktober 2008 Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 29. oktober 2008 29-10- 2008 Vedr. Tilskud til efterskoleophold. A har ved brev af 23. oktober 2006, på vegne af B og C rettet henvendelse til Statsamtet Århus.

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

KIRKESKOLEN INKLUSIONSCENTRET

KIRKESKOLEN INKLUSIONSCENTRET KIRKESKOLEN INKLUSIONSCENTRET September 2014 SKEMATISK OVERSIGT OVER INKLUSIONSCENTRET PÅ KIRKESKOLEN SPECIALCENTER Supplerende undervisning: Specialundervisningsfunktion Faglig støtte i klasser Screeninger

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse Praktiske forhold 1. Skolebestyrelse og skoleledelse 2. Klasseforældreråd 3. Sundhedspleje 4. Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) 5. Familiehus Nord 6. Specialundervisning og inklusion 7. Skolerejser

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: Job og Aktiv Dato: 1. oktober 2012 Sagsid.: std Version nr.: 6 Kvalitetsstandard for Område Specialundervisning for voksne Kompenserende

Læs mere

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014 Forståelsespapir Den 10. marts 2014 Samarbejdsgrundlag mellem Lejre Kommune og Lejre Lærerforening - den fælles forståelse af læreres og børnehaveklasselederes arbejdstidsregler i skoleåret 2014-2015 Indledning

Læs mere

LANDSOVERENSKOMST. Lærervikarer

LANDSOVERENSKOMST. Lærervikarer 2010 2012 LANDSOVERENSKOMST Lærervikarer O V E R E N S K O M S T mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Lærernes Centralorganisation (LC) for lærervikarer 2010 2012 INDHOLD 1 Overenskomstens område... 3

Læs mere

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere

BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 41 Skoler

BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 41 Skoler Nogle af forskellene på de enkelte hovedområder/funktioner i mellem budget i 14-priser og budget skyldes bl.a. ændret konteringspraksis og momsregler for sociale opholdssteder. Regeringen har lanceret

Læs mere

DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER LÆRERNES CENTRALORGANISATION (LC)

DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER LÆRERNES CENTRALORGANISATION (LC) OVERENSKOMST for Lærervikarer 2014 2017 mellem DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER OG LÆRERNES CENTRALORGANISATION (LC) Indhold 1 Overenskomstens område 4 2 Arbejdstid 5 3 Løn 5 4 Specialundervisning og vidtgående

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Hvad siger folkeskoleloven?

Hvad siger folkeskoleloven? Hvad siger folkeskoleloven? af læsepædagog og jurist Niels Ole Sølberg, 20. maj 2000 Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Det står i grundlovens 76. Denne

Læs mere

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i skolen I dette katalog kan du finde inspiration til kompetenceudvikling

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

Procedure for kursus- og kongresansøgning (samtlige blanketter findes på intranettet under serviceguiden/rejseservice)

Procedure for kursus- og kongresansøgning (samtlige blanketter findes på intranettet under serviceguiden/rejseservice) 1 Procedure for kursus- og kongresansøgning (samtlige blanketter findes på intranettet under serviceguiden/rejseservice) Denne procedure består dels af specifikke retningslinjer for ansøgning m.v. af alle

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Visioner og indsatser for specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almene undervisningsmiljø 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - STU

Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - STU Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - STU Godkendt i Voksen- og Plejeudvalgets møde den 23. maj 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. juni 2013

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune KVALITETSSTANDARD Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Opdateret 6. juni 2014 PPR 12/11813 *41810 Kvalitetsstandard for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Formålet med

Læs mere

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme mellem Lærerkreds Nord og Frederikshavn Kommune om udmøntningen af arbejdstidsbestemmelserne, Lov 409, gældende for

Læs mere

Principper for fagfordelingen. Princip for brug af mobiltelefoner

Principper for fagfordelingen. Princip for brug af mobiltelefoner Principper for fagfordelingen Lærernes ønsker om fag og klasser danner grundlaget for fagfordelingen. Klasser og fag videreføres, med mindre særlige forhold taler imod (f. eks. andre principper). Det tilstræbes,

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG.

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. Ansættelse Ved ansættelsen modtager den nyansatte et ansættelsesbrev indeholdende lokalaftale og et bilag med en fortegnelse over arbejdsopgaver, der

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Tjenestetidsaftale for undervisere ansat ved University College Sjælland:

Tjenestetidsaftale for undervisere ansat ved University College Sjælland: Tjenestetidsaftale for undervisere ansat ved University College Sjælland: 1. Indledning:... 1 2. Omfattet:... 2 3. Tid:... 2 4. Der er fælles University College Sjælland regler for følgende emner:... 2

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Uddannelse og organisatorisk placering

Uddannelse og organisatorisk placering Uddannelse og organisatorisk placering (aftaleholder) Pædagogisk uddannet med ledelseserfaring og skal have relevant videreuddannelse i ledelse (vigtigt med ledelsesuddannelse da områdelederen skal lede

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Aarhusaftalen. Aarhusaftalen september 2013

Aarhusaftalen. Aarhusaftalen september 2013 Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Århus Skolelederforening samt Børn og Unge

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Praksis for beregning af befordringsudgifter

Praksis for beregning af befordringsudgifter Praksis for beregning af befordringsudgifter Med virkning pr. 1. august 2009 indfører Beredskabsstyrelsen Hedehusene (BRSH) ny praksis for beregning af befordringsudgifter (den såkaldte transportgodtgørelse).

Læs mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Alt efter hvilket billede besvarelserne tegner, skal undersøgelsen danne afsæt for et indslag i Go' morgen Danmark i løbet af de kommende uger.

Alt efter hvilket billede besvarelserne tegner, skal undersøgelsen danne afsæt for et indslag i Go' morgen Danmark i løbet af de kommende uger. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik Nordisk Film TV Mosedalvej 14 2500 Valby Att: Mette Kathrine Larsen 24-04-2015 Sagsnr. 2015-0092984 Dokumentnr. 2015-0092984-9 Besvarelse af anmodning

Læs mere

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen

Læs mere

Strategi for en mere inkluderende folkeskole i Kolding Kommune. Foråret 2011

Strategi for en mere inkluderende folkeskole i Kolding Kommune. Foråret 2011 PLADS TIL ALLE Strategi for en mere inkluderende folkeskole i Kolding Kommune Foråret 2011 Indhold: 1. Baggrund, problemstilling og mål 2. Hvad er inklusion? 3. Hvordan skaber man en mere inkluderende

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Fremtidigt læsecenter i Norddjurs Kommune

Fremtidigt læsecenter i Norddjurs Kommune 1 Fremtidigt læsecenter i 2 Indhold Forord...3 Forslagets grundlag...4 Læsecentret i dag...5 Fremtidigt læsecenter...6 Læsecentrets opgave...7 Målgruppe...8 Elevkurser og placering...9 Ledelse...11 Opgaver

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Jobrotation. Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job!

Jobrotation. Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job! Jobrotation Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job! Hvad er jobrotation? Ved jobrotation forstås en aftale mellem en eller flere lønmodtagere og en arbejdsgiver om deltagelse i uddannelse, hvor

Læs mere

Vejledning til institutledere, skoleleder, chefra dgiver og administrationschef om ha ndtering af TEKNISK ADMINISTRATIVE ansættelser pa Health

Vejledning til institutledere, skoleleder, chefra dgiver og administrationschef om ha ndtering af TEKNISK ADMINISTRATIVE ansættelser pa Health Vejledning til institutledere, skoleleder, chefra dgiver og administrationschef om ha ndtering af TEKNISK ADMINISTRATIVE ansættelser pa Health Udarbejdet af Fakultetsledelsen, Health Gældende fra XXXXXXXX

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Notat. Status på inklusionsarbejdet i. Faaborg-Midtfyn kommunes. skolevæsen. Sagsnummer.:

Notat. Status på inklusionsarbejdet i. Faaborg-Midtfyn kommunes. skolevæsen. Sagsnummer.: Notat Status på inklusionsarbejdet i Faaborg-Midtfyn kommunes skolevæsen Udarbejdet af: Fagsekretariat Undervisning Sagsnummer.: Dato: 11. marts 2014 Status på inklusionsarbejdet i Faaborg-Midtfyn kommunes

Læs mere

Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger

Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger Bilag 3 til kredsuds. nr. 070 af den 2. september 2011 september 2011 Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger Dette notat redegør for regelgrundlaget vedrørende de løntilskuds- og jobrotationsordninger,

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang

Læs mere

Samarbejdsgrundlag. Mellem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune

Samarbejdsgrundlag. Mellem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune Samarbejdsgrundlag Mellem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune 1 Indhold 1) Forord... 3 2) Hvorfor samarbejde?... 4 Det siger loven... 4 PPR s kerneopgave...

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

I reform til fremtiden

I reform til fremtiden I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 23.november 2006 1. Kørsel mellem midlertidige adresser og tjenestesteder 2. Flytning af tinglysningsservere og pc ere 3. Inventar og flytning 4.

Læs mere

Specialpædagogik. I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul. Politiske initiativer og tendenser

Specialpædagogik. I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul. Politiske initiativer og tendenser Specialpædagogik I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul II. Politiske initiativer og tendenser III. Specialpædagogikkens position i den inkluderende skole Specialpædagogik: Spillet om

Læs mere