Grundlov eller EU-Forfatning

Transkript

1 NR. 3. JULI ÅRGANG Overraskende dom fra Højesteret: Racistisk at være mod indvandring Ny dansk frihedskamp: Grundlov eller EU-Forfatning

2 leder Holocaust er den engelske version af et oprindelig græsk ord, som betyder brændoffer. I dag er Holocaust det brugte udtryk for det systematiske mord på seks millioner europæiske jøder. Denne nærmest uvirkelige forbrydelse, hvis opståen fødtes i syge nazistiske hjerner. Denne skygge, der med rette for altid vil hvile over Tyskland og Østrig. For den jødiske nation et ubegribeligt traume. En historisk realitet, der aldrig må glemmes. Det lød derfor rigtigt, da EUs daværende statsministre i det tidlige forår 2000, til møde i Stockholm, blev enige om, at der burde oprettes Holocaust-centre rundt om i medlemslandene, således at fremtidige europæiske generationer ikke fik lov at glemme historien. Jo, det lød rigtigt, og alle Folketingets partier bakkede op om oprettelsen af Dansk Center for Holocaust, som for et års tid siden blev lagt ind under Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM). Og alligevel nagede en tvivl et eller andet sted. 2 Foto: Scanpix Brændoffer... Den nagende tvivl havde dels at gøre med lødigheden af den personkreds, der i Stockholm traf beslutningen om Holocaust-centrene, dels havde den at gøre med den aktuelle begivenhed, der gav anledning til, at sagen overhovedet kom på dagsordenen. Personerne var en samling socialdemokratiske statsministre, herunder vor egen Poul Nyrup Rasmussen, og begivenheden var det netop da afgjorte østrigske valg, som var gået de europæiske socialdemokrater imod. Meningsmålinger overalt viste den samme tendens: I land efter land sagde borgerne nej til fortsat at blive trådt på af socialdemokratismen - ikke mindst i sagen om masseindvandringen. I Stockholm blev så denne gemene beslutning truffet: Lad os slå plat på Holocaust! Ja, det vil sige - sådan blev det naturligvis ikke formuleret, men dette var ideen: At kalde dem, der protesterer mod masseindvandringen for nazister og at oprette nogle centre, som kunne levere»videnskabelig dokumentation«herfor. At afskrække folkene rundt om fra at stemme på modstanderne af masseindvandringen ved at kalde dem for det værst tænkelige. At gøre deres modstand analog med Brændofferet. Som det fremgår inde i bladet - af artiklen om den nye bog, Denmark and the Holocaust er dette præcis, hvad det danske center endte med: Ren og uforfalsket uvidenskabeligt plattenslageri. Og værst: Plattenslageri mod jødernes tragedie. Plattenslageri mod den verdenstragedie, Holocaust var. En smagløs omgang med begreberne. Svækker fortællingen Husker nogen endnu, hvordan en af CDs ledere, Peter Duetoft, opildnet af Stockholm-mødet, i sommeren 2000 sammenlignede Pia Kjærsgaard med Adolf Hitler. En fredelig, venlig dansk politiker sammenlignede Duetoft med den største djævel, verden endnu har set. Hitler - selve personificeringen af det onde, hjernen bag Holocaust. Det samme, som seniorforsker Cecilie Banke i DCISM nu er i gang med - under dække af videnskab. Men hvad får DCISM ud af en sådan sammenligning? Ja, politisk er det et selvmål. Det fandt Duetoft og CD ud af ved valget i Folk tager ikke noget sådant alvorligt - det svækker kun afsenderen af beskyldningerne. Værre er det, at selve fortællingen om Holocaust bliver svækket - og hvordan nu det? Jo, unge mennesker af i dag er beklageligvis ikke så godt inde i historien. Deres kendskab til nazismens førerskikkelse er ganske overfladisk. Pia Kjærsgaard kender de derimod godt. Hende kender de fra bladene, hvor de kigger billeder hjemme fra hendes hus. Hun er med i talk-shows i fjernsynet. Hun ses til fodboldlandskampe og til teaterpremierer. De ved ganske vist godt fra hjernevasken i skolerne, at hende skal man ikke holde med. Men de kender hende. Og så melder spørgsmålet sig: Nåhr, var Adolf Hitler ligesom Pia? Jamen, så var han da vist ikke så slem endda - vist nærmest kun sådan lidt træls... Og det var så præcis det, Cecilie Banke, Peter Duetoft og DCISM opnåede. Sådan går det, når ordenes betydning svækkes. Analogt i øvrigt med Højesterets mærkelige dom fra forleden, som udvandede begrebet racisme til det rene ingenting. Nederdrægtigt og politisk missionerende har vi altid vidst Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder var. At centeret tilmed arbejder uvidenskabeligt og amatøragtigt er der med den nye bog nu igen sat en tyk streg under. Centeret gør ingen gavn - men volder derimod mindet om Holocaust ubodelig skade.

3 Man behøver ikke være særlig gammel for at kunne huske en tid, hvor danskerne stort set kunne færdes frit overalt, og på alle tidspunkter af døgnet uden at frygte for kriminalitet. Der var engang, da bandekriminaliteten og den afstumpede vold endnu ikke havde lagt sin klamme hånd på de danske gader og stræder. Den tid er jeg sikker på, at rigtig mange danskere husker - og længes tilbage til. Jeg gør i hvert fald. For hvad er det for en udvikling, vi er vidner til i disse dage? Jo, vi oplever i øjeblikket en alvorlig og truende optrapning af utryghed, vold og terror. Specielt i hovedstaden terroriseres byens natteliv af voldelige unge andengenerationsindvandrere, som truer alle, der vover at færdes på gaden efter mørkets frembrud. Vi oplever dagligt, hvordan glade unge, der blot ønsker at nyde en fredelig bytur, får aftenen spoleret af bandernes modbydelige vold. Vi oplever, hvordan ejere og ansatte i restauranter og på diskoteker skal finde sig i indvandrernes feje forulempelser og overfald. Forleden hørte vi om, hvordan en ung mand i Københavns nordvestkvarter af en indvandrerbande blev overfaldet og stukket flere steder. Hans ene øje blev stukket med en stegegaffel, og han blev overdænget med slag og spark. Vist nok som hævn for, at en af de unge voldsmænd ikke kunne komme ind på et diskotek - hvilket så absolut har været en fordel for diskotekets gæster, men ikke for den mindreårige indvandrer, hvis»ære«åbenbart blev så krænket, at det var nødvendigt for ham at slå en mand halvt fordærvet. Men det er ikke kun i hovedstaden, det er galt. Bander og tæskehold huserer overalt og sætter med deres modbydelige tilstedeværelse en skræk i livet på alt og alle. I Esbjerg var der for nylig et masseslagsmål i bymidten med et halvt hundrede voldsmænd. I Århus blev politiets patruljevogne angrebet med brosten og kasteskyts af 35 indvandrere. Og i Aabenraa blev en 24-årig mand hårdt såret af knivstik i forbindelse med et slagsmål, hvor der blev brugt både knive, sværd og forskellige slagvåben. De 21 involverede var alle unge mennesker»med en anden etnisk herkomst end dansk«, som det hedder i det officielle, kliniske sprog. Om det er i Københavns nordvestkvarter, Odenseforstaden Vollsmose, Gjellerupparken, eller i Aabenraa, at volden viser sit hæslige ansigt, er ét fedt. Overskrifterne er de samme, og det er også ofrenes lidelser og de afstumpede gerningsmænds kyniske foragt for deres medmennesker. Voldsmændene griner, mens ofrene må gemme sig af frygt for at stå frem og vidne. De sørgelige eksempler på volden snubler nærmest over hinanden, og det vil være både monotont og trættende at remse dem alle op. For næsten hver dag er der en ny hårrejsende historie om vold og brutalitet. Om utryghed og afmagt. Om et samfund under nedbrydning. Tryghed er afgørende For mig er det afgørende, at alle danskere kan færdes i tryghed. Derfor satte Dansk Folkeparti allerede for fire år siden fokus på, at voldsmænd skal straffes hårdt og voldsofre hjælpes. Vores kampagne "Tryghed nu - Volden ud af Danmark" havde en gavnlig effekt - ikke kun fordi vi omsider begyndte at tale om utrygheden, men også fordi kampagnen resulterede i lovstramninger. Alt sammen udmærket og tiltrængt. Desværre tyder meget på, at regeringen igen er ved at miste grebet om lov og orden. Justitsminister Lene Espersen har ikke ligefrem skabt de store overskrifter eller domineret TVnyhederne med løfter om handling. Men så meget desto bedre er det, at regeringen under Folketingets afslutningsdebat trods alt endte med at stemme for et forslag til vedtagelse fra Dansk Folkeparti. Et forslag, som forhåbentligt kommer til at gøre sommeren hed for indvandrerbander og rockere. nyhedsbrev Gaderne tilbage til borgerne Foto: Scanpix På Dansk Folkepartis opfordring har regeringen forpligtet sig til at fastholde og videreføre den hårde og konsekvente indsats mod vold, voldtægt og andre overgreb mod mennesker, at forstærke indsatsen mod rocker- og narkokriminalitet og at føre en kontant og effektiv politik overfor indvandrerbandernes terror. Dermed har vi taget et første skridt i retning af et mere sikkert samfund - og jeg kan forsikre om, at Dansk Folkeparti vil holde regeringen fast på den hårde kurs. Men lur mig, om ikke den sædvanlige garde af kriminalitetseksperter snart kommer rendende med deres statistikker - i et forsøg på at bagatellisere problemerne og lulle justitsministeren i søvn. Men vi er mange, der for længst har droppet statistikkerne, vi behøver blot at kigge ud af vinduet, at færdes på gaden eller læse aviser og se TV for at konstatere, at den er helt gal. Den går bare ikke længere. Vi vil simpelthen ikke finde os det mere. God sommer. 3

4 hetz Uffe Ellemanns center ba ny tilsværtning af Kjærsg " Denmark and the Holocaust" hedder en ny bog, som indeholder en ny tilsværtning af Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard. Bogen er skrevet på engelsk og beregnet for det internationale publikum, men betalt af danske skatteborgere og udgivet af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder - det center, der har Venstres tidligere udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen som bestyrelsesformand, Morten Kjærum som direktør og Jean Monnet-professor Uffe Østergaard som daglig leder. I bogen drages der sammenligning mellem Pia Kjærsgaard og Adolf Hitler. Det sker i en artikel, skrevet af seniorforsker ved instituttet, ph.d. Cecilie Banke, som i sin artikel med den delikate titel The Smell of Death - A Visit to Auschwitz, behændigt lader et barn ved navn Gry udtale:»people had complete faith in Hitler. He was able to make people hate the Jews. That s why I think Pia Kjærsgaard is insane«(oversat: Folk havde total tro på Hitler. Han var i stand til at få folk til at hade jøderne. Det er derfor, jeg synes Pia Kjærsgaard er sindssyg). I en note tilføjer den filosofiske doktor, Cecilie Banke, som en venlig orientering til sit internationale publikum:»pia Kjærsgaard er fører-figuren i et dansk højreorienteret nationalistparti«dansk Folkeparti har forgæves bedt centeret om at tilbagekalde bogen. DFs forskningsordfører, Jesper Langballe, forudser i den anledning, at Dansk Folkeparti i løbet af sommeren og efteråret vil optrappe kampen mod Uffe Ellemann-Jensens center, idet Jesper Langballe siger: - De skal vide, at vi ikke længere agter at finde os i mere politisk propaganda fra centerets og dets holocaust-afdelings side. Instituttet udgiver sin virksomhed for at være forskning, men vi har set i forbindelse med både Cecilie Bankes bog og sidste bind af»magtudredningen«, at alle normer for videnskabelig redelighed - ja, blot for almindelig anstændighed - overskrides. - Jeg tror, man nu rundt om efterhånden fatter, hvorfor vi var så meget imod, at Morten Kjærum og Co. på denne måde skulle få lov til at 4 Foto: Scanpix tumle videre for skatteydernes penge. Vi vil forlange, at udenrigsministeren tager affære og enten nedlægger instituttet eller nybemander det. - Jeg vil rejse en forespørgselsdebat om sagen, som kommer for, når Folketinget åbner til oktober, men jeg har ikke tænkt mig at vente så længe på at få et svar fra udenrigsminister Per Stig Møller, som er den øverste ansvarlige for instituttet. Nu må vi have besked på, hvad han agter at foretage sig, siger Jesper Langballe. (Læs også lederen side 2). spe Foto: Scanpix Jean Monnetprofessor Uffe Østergaard og fhv. minister Uffe Ellemann-Jensen har ansvaret for centeret, som nu står for en ny tilsværtning af Dansk Folkepartis leder

5 g aard "Jeg tror ikke, at der er mange - om nogen overhovedet - som kunne tænke sig at omdanne Danmark til et multietnisk samfund. Jeg ønsker det ikke. Men ved at oppiske et kunstigt og overdrevent skræmmebillede kan man medvirke til at oppiske en frygt og lukkethed over for andre, som dybest set rummer en større trussel mod danskheden end påvirkninger udefra." Uffe Ellemann-Jensen (Venstre), Politiken 1. juli Røde indvandrere Venstrefløjen scorer stemmer blandt fremmede, viser en Catinétmåling. 86 procent ville sætte kryds til venstre for midten ud for enten Socialdemokratiet, SF eller Enhedslisten, viser målingen, der er indsamlet blandt udlændinge med stemmeret. 10 procent ville krydse ud for midterpartierne, hvor de Radikale med 8,3 procent ville score flest, mens den samlede borgerlige fløj kun ville få 4,2 procent. S bliver med knapt 60 procent den store vinder blandt fremmede, mens Venstre kun ville opnå 2,9 procent. Dansk Folkeparti er knapt registrerbar - med 0,8 procent. spe Three Cheers for the British Ja, man må sige, at John Bull fra Birmingham, som med sin rumstérstang og sit meget sigende skilt her har taget opstilling foran Big Ben for at kæmpe for sit elskede Pound Sterling, lever fint op til det rygte, som briterne har fået gennem historien: De pakker ikke tingene ind i diplomatisk vat. De siger tingene ligeud ad landevejen. Og så er de vist også lidt små-skøre... Jamen, er det ikke herligt. Og: Three Cheers for the British. Og Three Cheers for Tony Blair. For anden gang inden for nogle måneder har han nemlig vist, at han er et mandfolk, der tør tale Roma midt imod. Første gang i det tidlige forår, da han viste de fodslæbende tyskere og franskmænd, hvordan man afvæbner en gal diktator, og anden gang her midt i sommervarmen, hvor han igen viste Euroen vintervejen. spe 5

6 sproget Overraskende dom fra Højesteret: Racistisk at være modstander af masseindvandring 6 Af Søren Espersen Højesteret, landets højeste domstol, har med en kendelse af 17. juni 2003 fastslået, at det er racistisk at være modstander af masseindvandringen til Danmark. Dommen bygger på udtalelser fra Dansk Sprognævn, som fastslår, at ordene racistisk og racisme kan benyttes i flere forskellige betydninger. Højesteret fastslår samtidig, at det er i orden at sige, at Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, har racistiske synspunkter, når hun agiterer mod masseindvandringen til Danmark. Tredje gang blev således lykkens gang for kommunisten Karen Sunds fra Folkebevægelsen mod EU. Såvel i byretten som i landsretten var den kommunistiske kvinde blevet dømt til at betale erstatning til Pia Kjærsgaard for at have påstået, at denne havde racistiske synspunkter, men Højesteret tilsidesatte de to retters afgørelse. I dommen af 17. juni fastslår Højesteret, at Karen Sunds brugte ordet i en betydning, som sigter til forskelsbehandling og undertrykkelse af eller blot afstandtagen fra grupper af mennesker, som godt kan være af samme race som en selv. Derimod, siger Højesteret, har Karen Sunds ikke brugt det famøse ord i en af de to ældre betydninger, der har at gøre med nazismens racelære og dens følger for jøderne eller en races overlegenhed over andre. Pia Kjærsgaard er meget overrasket over dommen og siger: - Jeg mener ikke, det er en rigtig dom, Højesteret er kommet frem til, men jeg må selvfølgelig tage dommen til efterretning. De synspunkter, jeg fremfører har i min begrebsverden intet med racisme at gøre; derimod er der tale om ganske almindelige dagligdags synspunkter, som de fleste danskerne giver udtryk for. Jeg fik jo medhold i byretten og i landsretten, og så har Højesteret altså omstødt den. Det er altså angiveligt, fordi man har taget en anden vurdering af ordene racistisk og racisme. At dette nu er sket betragter jeg som en devaluering af ordene. De har, takket være Højesterets mærkelige kendelse, nu begge mistet deres betydning og er blevet ligegyldige. Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, er ligeledes overrasket dommen: - Der er ærgerligt, at racisme efter dommen ikke længere har en klar definition, men åbenbart skal forstås på en anden måde, når den indgår i den politiske debat, siger gruppeformanden, der så i øvrigt ellers er tilfreds med, at selve ytringsfriheden efter dommen har fået videre rammer. - Når det gælder for Karen Sunds, må det jo også gælde for Dansk Folkeparti, som hidtil ofte er blevet sagsøgt for udtalelser fremsat i den politiske debat. Dommen må betyde, at vi vil opleve færre anmeldelser og sagsanlæg fremover, siger Kristian Thulesen Dahl - et synspunkt, der deles af professor i strafferet, Vagn Greve, som siger: - Højesteretsdommen flytter hegnspælene for, hvor langt danskerne må gå, når der diskuteres politik. Ytringsfriheden, når det gælder den politiske debat, er blevet større, og beskyttelsen af den personlige ære og fred er til gengæld blevet mindre. Det betyder ikke, at injurier ikke længere eksisterer, men at grænsen er flyttet, siger han. Ifølge Højesterets dom er der nu tre defineringer af begrebet racisme: 1. I en betydning, der relaterer sig til nazismens racelære. 2. I en betydning, som sigter til en races overlegenhed over andre - og 3. I en betydning, som sigter til forskelsbehandling og undertrykkelse af eller blot afstandtagen fra grupper af mennesker, som godt kan være af samme race som en selv. Højesteret bemærker i øvrigt, at det må antages, at et modsat resultat af dommen ville være i strid med Den Europæiske Menneskrettigheds konvention, artikel 10 om ytringsfrihed, således som denne bestemmelse fortolkes af Menneskerettighedsdomstolen. Udtrykket»racistiske synspunkter«havde således karakter af en værdidom (»value judgment«) vedrørende Pia Kjærsgaard og Dansk Folkepartis holdninger, ligesom anvendelsen af udtrykket var sket i en politisk debat om vigtige samfundsmæssige anliggender. Camre skaf Camre siger farvel til general James Mulinges hustru og to døtre, inden han sætter sig i Landroveren. Besøget på Kathiani High School gav Mogens Camre et levende billede af den gode disciplin, der hersker i klasserne - nogle af dem med op til 60 elever.

7 General James Mulinge og Mogens Camre er godt tilfredse med den måde de danske computere er stillet op på i det lyse og venlige lokale. fer computere til skole i Kenya Foto: privatfoto. MEP Mogens Camre har netop været i Kenya, hvor han ene mand har forsynet en hel gymnasieskole for piger med computere. Kathiani High School, som ligger i Machakos, et landdistrikt 100 km fra hovedstaden Nairobi, er blevet til på et initiativ fra en privat kreds under ledelse af Mogens Camres personlige ven, general James Mulinge, som er vicestabschef i den kenyanske hær. Kathiani High School tilbyder det, der svarer til en dansk gymnasieuddannelse. Lønnen til rektor og lærere betales af den kenyanske stat, men da pigerne kommer fra et stort område, er det en kostskole, og forældrene må betale for opholdet. Alle investeringer i bygninger og inventar skal derfor skaffes udefra. Foto: privatfoto. Hovedparten af pengene til skolen er det lykkedes at skaffe fra fonde og fra private. Og skolen har nu Kenyas første EDB-undervisning med brugte computere, som Mogens Camre har skaffet fra den danske centraladministration. Mogens Camre slår fast, at Afrika kan blive en blomstrende succes, når den vestlige kultur får bedre vilkår og området gør op med eksempelvis korruption og islamisk fundamentalisme. - Det betyder, at vores udviklingsindsats især skal koncentrere sig om demokratiudvikling og om, hvordan vi forbedrer den tilbagestående økonomi. Et af midlerne hertil er uddannelse - og ikke mindst uddannelse af piger, fastslår Mogens Camre. kh 7

8 EU-Forfatningen et att Af Bo Nørgaard Nielsen " Konventets formand, Valery Ciscard d Estaing, har desværre valgt at blæse på enhver kritik fra skeptikerne. Resultatet er en komplet uspiselig og udemokratisk forfatning, som samtidig krænker den danske Grundlov." Dansk Folkepartis faste medlem af EU-Konventet, Peter Skaarup, betegner det endelige udkast til en EU-forfatning, der blev færdiggjort fredag i Bruxelles, som dybt skuffende og beklager, at det oprindelige formål med konventets arbejde, at bygge bro mellem borgerne i de europæiske lande og EU, er blevet undergravet. Det slog Peter Skaarup fast på Christiansborg-konferencen, Føderation eller Selvstændighed, som havde samlet 200 tilhørere, og som han ankom til direkte fra konventsafslutningen i Bruxelles. - De små lande er blevet ofret, sagde Peter Skaarup. Vi vil ikke længere have en permanent kommissær med stemmeret, og stemmevægtene i ministerrådet er ændret til fordel for de store lande, ligesom vi får færre mandater i Europaparlamentet. De små lande er dermed kørt ud på et sidespor. - Men hvordan det vægtes dernede er én ting - værre er det, at Danmark, såfremt konventsteksten bliver lov i landet, ikke længere kan kalde sig en suveræn nation. Konsekvensen af, at der i forfatningen står, at EU respekterer medlemslandenes identitet men ikke deres suverænitet, er en undergravning. Efter konventet bliver det EUs regeringschefer, som skal færdigbehandle forfatningsudkastet på en konference næste år. Modstridende synspunkter Teksten betyder markante ændringer i EU. Udover forholdet mellem små og store lande, lægges der op til, at de små lande ikke længere skal have en kommissær - samtidig med, at EU får sin egen præsident, sin egen udenrigsminister og får ret til at opkræve skatter i landene. På Dansk Folkepartis konference mente én af talerne, professor dr. jur Hjalte Rasmussen ikke, at Forfatningen nødvendigvis ville medføre en grundlovsændring, idet han ikke fandt, at udkastet strider mod Grundlovens 20 stk Stor koncentration på tilhørerpladserne - fra venstre professor dr. jur. Hjalte Rasmussen, fru Lene Camre, MEP Nicole Thomas-Mauro og hendes mand, overlæge Marc Thomas-Mauro. På dette punkt har Hjalte Rasmussen mødt modstand blandt andre statsretseksperter, der har udtrykt det modsatte, ligesom han ej heller på Christiansborg-konferencen mødte forståelse for sit synspunkt. Blandt Hjalte Rasmussens opponenter var professor Peter L. Vesterdorf, som har peget på en række områder, hvor suverænitetsafgivelse af den karat, der lægges op til i konventet, er i strid med Grundloven, idet Peter Vesterdorf nævner forslaget om en EU-beskatningsret som et eksempel herpå. Det drejer sig om Grundlovens 43, som lyder:»ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov«. Det er derfor tvivlsomt, om danske myndigheder kan erstattes af mellemfolkelige på dette område, jf. 20 stk. 1. Vesterdorf skriver:»der kan imidlertid med god ret hævdes at være delte meninger på området, hvilket ikke lægger op til at anvende 20.«Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard gav udtryk for det grundlovsstridige i den nye EU-Forfatning og sagde: - Ingen har forsvaret den danske grundlov som Dansk Folkeparti. Derfor kommer det måske som en overraskelse, når jeg siger, at skal den nye EU-forfatning gælde også for Danmark, bliver vi nødt til at ændre Grundloven. - Undlader vi at ændre Grundloven - og nøjes vi bare med en folkeafstemning om ja eller nej til EU-forfatningen, overtræder vi Grundloven. For EU-forfatningen nedlægger Danmark som nationalstat, mens Grundloven hævder Danmark som nationalstat. Trængsel ved buffeten i pausen - efter så megen tale om EU kan man nok trænge til lidt at styrke sig på. foto: Birger Storm

9 entat mod små lande Peter Skaarup ankom direkte fra Bruxelles til konferencen på Christiansborg, hvor han advarede mod den tryning af de små EU-lande, traktaten lægger op til. foto: Birger Storm foto: Birger Storm EU regnskaber - et syndigt rod Af Anna Rosbach EU-Kommissionens regnskaber tåler dårligt dagens lys, og de kan slet ikke tåle, at Kommissionens egen revision går tæt på dem. Chefen for Kommissionens interne revision, Jules Muis, retter i en intern rapport en sønderlemmende kritik - ikke bare af regnskabssystemet, men også af den grønne tyske kommissær, Michaele Schreyers manglende vilje og evne til at gennemføre forbedringer. Først blev den spansk-danske regnskabsdirektør Marta Andreasen fyret, fordi hun krævede professionelle og ærlige regnskaber. Nu viser det sig, at revisionschefen fremfører samme kritik. I et memo, der meget mod Kommissionens vilje er blevet lækket, skriver Jules Muis direkte: - Kommissionen kunne anses at udvise foragt overfor kravet om passende omhu ved med vilje at have fremstillet kvaliteten af regnskaberne for 2001 som bedre end den er. Memoet førte til, at chefen for budgetafdelingen, Luis Romero, krævede teksten ændret, således at de kritiske formuleringer blev fjernet. Dette nægtede Jules Muis. Han skrev tilbage, at hvis budgetafdelingen ikke imødekom kravene om sikre regnskaber, ville det stille Kommissionen og dens stab i en vanskelig position. Intet tyder på, at Kommissionen retter sig efter kritikken, og det afgørende er så, om EU-Parlamentet tør tage slagsmålet. Føres sagen om Kommissionens manglende vilje til at aflægge klare regnskaber igennem, burde Kommissionen falde, men det tør de EU-begejstrede parlamentsmedlemmer næppe lægge stemmer til. 9

10 Af Kenneth Kristensen En række danske velfærdsydelser står foran ændringer, såfremt social turisme skal forhindres. Det er konklusionen fra den tværministerielle arbejdsgruppe, som regeringen nedsatte for at belyse mulighederne for utilsigtet brug af sociale ydelser efter EU. Tilpasningerne af velfærdsydelserne kan ikke undgå at ramme danskere, idet Danmark har forpligtet sig til at behandle arbejdstagere fra EU-lande på lige fod med danskere. Ikke alene arbejdstageren, men også dennes familiemedlemmer er efter gældende regler omfattet af velfærdsydelserne. Danmark kan heller ikke betinge tildelingen af sociale ydelser af, at en EU-borger har opholdt sig i Danmark i en vis periode. Rapporten fastslår, at mulighederne for at imødegå utilsigtet brug er relativt begrænsede inden for de gældende rammer. Med andre ord skønnes der at være behov for gennemgribende ændringer af de danske velfærdsydelser for at dæmme op for. Inden for EU kan arbejdskraften bevæge sig frit - og den samme frihed får østeuropæiske arbejdere fra og med 1. maj dog ikke i Tyskland og Østrig. Men her i Danmark vil man have ret til at søge stillinger, at bevæge sig frit rundt i landet på at skaffe sig arbejde og til at blive boende i Danmark efter endt ansættelse. Praksis fra EU-domstolen viser, at der er forholdsvis vide rammer for, hvad der kan betragtes som arbejde. Det kræves for eksempel ikke, at arbejdstageren skal kunne ernære sig alene ved det arbejde, som vedkommende varetager her. Ligeledes vil man heller ikke umiddelbart kunne udvise en ledig EU-borger. I det nuværende EU, hvor alle medlemsstater befinder sig på nogenlunde samme økonomiske stade, er interessen for social turisme begrænset. Anderledes vil det sandsynligvis blive i et EU, hvor de østeuropæiske lande tager del, idet der er et vældigt gab mellem velfærden i de nye og de gamle EU-lande. Specielt på tre områder frygtes social-turismen: Kontanthjælp, ydelsen ved børnepasningsorlov og dagpengesystemet. Men en bred vifte af ydelser lige fra begravelseshjælp til støtteordninger inden for trafik og kultur bliver ligeledes omfattet. Adgang til kontanthjælp opnår en EU-borger efter samme regler som danske statsborgere. Så længe udlændingen opholder sig lovligt i Danmark har vedkommende ret til kontanthjælp. Ydelsen ved børnepasningsorlov er 10 foto: Birger Storm Regeringen: social turisme truer Bent Bøgsted, Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører vil bruge de kommende måneder til at lægge pres på regeringen. Det er urimeligt, mener han, at vi ikke som Tyskland får en syv-årig overgangsordning. også sårbar. Den kan eksempelvis udbetales i forbindelse med en forældres pasning af et barn, der end ikke befinder sig i landet. Barnet behøver heller ikke have dansk CPR-nr. Det afgørende er, at barnet skal være født efter den 27. marts Barnet behøver ikke at opholde sig i landet for at få ydelsen - og det gør forældrene heller ikke. EU-borgere kan være berettiget til dagpenge efter dansk lov på baggrund af de forsikrings-, beskæftigelses-, og bopælsperioder de har opfyldt i deres eget land. Bestemmelsen betyder, at en EUborger omfattet af den danske arbejdsløshedsforsikring, kan komme til Danmark, få én dags beskæftigelse som lønmodtager og dermed være berettiget til sygedagpenge i flere år eller til barselsdagpenge i 52 uger. Modtageren kan flytte til eller tage midlertidigt ophold i et andet EUland eller dennes oprindelsesland og oppebære ydelsen under hele opholdet. En person, der er omfattet af den danske arbejdsløshedsforsikring vil ydermere kunne tage dagpenge med til hjemlandet eller et andet EU-land i indtil tre måneder. Andre ydelser klemmes også. Blot ni timers arbejde i én uge og efterfølgende fast bopæl i Danmark på mindst et år vil give ret til danske pensionsordninger. Ligesom familier fra EU-lande har ret til børnefamilieydelse fra den dato, hvor familiens voksne medlemmer er påbegyndt beskæftigelse i Danmark i øvrigt uanset om personen eller børnene opholder sig her. Ligeledes fremgår det af rapporten, at personer fra de nye medlemslande kan tage arbejde her i landet for at opnå ret til sygehusbehandling. Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted er bestyrtet over undersøgelsens resultat: - Arbejdsgruppens blotlægning af det danske velfærdssystems sårbarhed viser endnu en gang, at der er behov for, at Danmark får en syvårig overgangsperiode på linje med Tyskland og Frankrig. - Alternativet er en udhulning af det danske velfærdssystem, og det er rystende, at regeringen vil tage ansvar for noget sådant, siger Bent Bøgsted, der oplyser, at han i de kommende måneder vil bruge megen energi på at lægge det maksimale pres på VK-regeringen for at forhindre en invasion af østeuropæere på det danske arbejdsmarked.

11 Ikke uden en grundlovsændring foto: Birger Storm Af Mogens Camre MEP, DF - medlem af UEN Danmark skal ikke være danskernes land, England skal ikke være englændernes land, Frankrig skal ikke være franskmændenes land. Alle landene skal være alle menneskers land, for ved at nedbryde den nationale samhørighed kan den korrekte elite i Bruxelles komme til at herske. Regeringen, socialdemokraterne, de radikale og også SF forestiller sig, at den ny EU-grundlov kan gennemføres blot ved en folkeafstemning efter Grundlovens 20. Men en sådan fremgangsmåde vil være grundlovsbrud. EUs grundlovsforslag strider imod den danske grundlov i en sådan grad, at det ikke lovligt kan gennemføres uden at den danske befolkning ændrer vores Grundlov efter reglerne i 88. I Grundlovens 20 stk. 1 står der»beføjelser, som efter denne Grundlov tilkommer Rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde«ordene»i nærmere bestemt omfang«betyder, at vi kun kan afgive suverænitet i et helt præcist defineret omfang. EUs nye forfatning indebærer suverænitetsafgivelse i et så bredt omfang, at al selvstændighed er pumpet ud af Danmark. Forfatningen har ingen begrænsninger - den er en glidebane. Der er ingen præcis angivelse af, hvilken kompetence vi beholder, og området for EUs indflydelse kan løbende udvides. Det er klart, at den danske regering og det danske folketing, ligesom de danske medlemmer af EU-parlamentet får en medindflydelse, men den er så lille, at den intet betyder i forhold til vort grundlovssikrede selvstyre. Man kan ikke bare bytte Danmarks selvstændighed efter Grundloven ud mod én procents medindflydelse i EUs organer. Man kan ikke bare bytte de skiftende formandskaber ud med en europæisk præsident. Det forhold, at Danmark kan miste muligheden for at have en fast Kommissær er også udtryk for en suverænitetsafgivelse i strid med Grundloven. Vores grundlovs bestemmelser om Folketingets eneret til at udskrive skatter er tillige til hinder for at vedtage EUs nye forfatning efter reglerne i 20. EU-forfatningen vil nemlig, at EU skal finansieres ved»egne indtægter«, hvilket betyder, at EU vil have egen beskatningsret. Det må vi selvfølgelig afvise. Demokrati afskaffes Endelig er EU-grundloven i strid med den danske Grundlovs bestemmelser i 4 om Folkekirken. Vi har i Danmark religionsfrihed, men ikke religionslighed. EU arbejder for at blive et multikulturelt og multireligiøst område, hvor muslimerne frit kan brede sig, og kræver derfor religionslighed. Det må vi aldrig gå med til, for det er at åbne en ladeport for islamiseringen af Europa. De, som ønsker religionslighed, har ikke fattet, at religionen er det altafgørende grundlag for et lands kultur. Vi vil kæmpe for at beholde vores. Demokratiet i vores forstand bliver afskaffet. Den nye forfatning er nemlig ikke blot et gængs forfatningsdokument. Den er også et omfattende katalog over, hvilken politik, der skal føres i EU på alle væsentlige områder. Overholdelsen af forfatningen kan kun pådømmes af Europadomstolen i Luxembourg. Det betyder, at landene retsligt forpligtes til at gennemføre en bestemt politik. Folkestyret bliver forvandlet til et elite- og dommerstyre Ṫankegangen er helt tydeligt den, at almindelige mennesker ikke kan overskue nutidens store problemer og derfor effektivt skal sættes udenfor beslutningsprocessen. Kun eliten ved, hvad der er brug for, og den vil med den nye forfatning have skaffet sig et magtmonopol, som sikrer, at borgerne ikke mere kan ændre dens projekt. Det er ikke uden grund, at Socialdemokraterne og SF er blevet så glade for EU. Socialisterne vil jo netop gennemtvinge en samfundsorden, som flertallet af borgerne ikke ønsker. For dem er EU blevet det nye værktøj til at gøre sig fri af folkets uønskede indflydelse. Regeringen og EU-tilhængerne i oppositionen gør alt, hvad der er muligt for at bortforklare indholdet af den nye EU-grundlov. De ønsker alle at luske EUs grundlov igennem ved en 20-afstemning, for de ved, at de vil tabe en folkeafstemning om en grundlovsændring, der giver adgang til at vedtage en EU-grundlov, som de facto nedlægger Danmark. Dansk Folkeparti siger ærligt, hvad der er i gang: Uden dansk grundlovsændring kan EU-grundloven ikke vedtages. Det er nu, vi skal kæmpe for at bevare et frit Danmark. 11

12 portrættet Louise Frevert med sin hustru, Susanne, der er overlæge på Rigshospitalet, hvor hun beskæftiger sig med interventionsradiologi - en helt ny metode, som muliggør kikkertkirurgi i blodkarrene 12 (foto: Birger Storm) (foto: Birger Storm) Louise Frevert - på vej mod nye mål Af Rasmus Thor Hjordt Man skulle ikke tro det, hvis man ikke lige vidste det. Men den er god nok: Dansk Folkepartis kulturog uddannelsesordfører, næstformanden for Folketingets kulturudvalg, Louise Frevert, rundede det halve århundrede den 31. maj. Men det er halvtreds år, der mere ligner et eventyr end et halvt liv: en uddannelse som klassisk dansk balletdanser, en længere karriere hos Shahen i Iran, arbejde som koreograf i New York, lanceringen af Danmarks første mavedanser-skole og endelig mere end 10 år i dansk politik. Alligevel er Louise Frevert ikke helt tilfreds, når hun lader blikket glide ned over sin dåbsattest: - Det er selvfølgelig pragtfuldt at have den erfaring, der følger med alderen, men desværre signalerer fødselsåret noget, som jeg slet ikke forbinder med mig selv. Jeg føler mig jo overhovedet ikke som en halvtredsårig - men sådan har de fleste på min alder det vel, siger Louise Frevert med et smil. Siden hun blev medlem af Folketinget ved valget i 2001, er det som altid gået stærkt for Louise Frevert. Hun er nemlig på kort tid blevet én af de markante politikere på Christiansborg og har bl.a. formået at sætte aftryk på vigtige forlig om bl.a. folkeskolen. - Ja, folkeskoleforliget er det jeg har været mest glad for i min tid i Folketinget. Forhandlingerne var hårde, men heldigvis endte de jo godt, og Dansk Folkeparti fik mærkesager igennem overfor regeringen. Vi fik frem for alt gjort op med den forfejlede 1970 er-tankegang i folkeskolen, og oven i købet fik jeg min egen skolepolitiske mærkesag, idrætten, sat på skemaet med en ekstra ugentlig time. - I mine 10 år i kommunalpolitik er der mange, der har moret sig over min store interesse for idræt. Men nu er tiderne heldigvis vendt, og folk kan se det nødvendige i, at motion bliver en del af de unges liv - navnlig i dag, hvor fjernsyn og computere holder børnene så meget indendøre i deres fritid. Faktisk er Louise Frevert det eneste medlem af Folketingets uddannelsesudvalg, der selv har skolesøgende børn: - Ja, det er jo paradoksalt - jeg har jo både Julius på 12, som går i 6. klasse, Emily på 18, der går i 2G, og Felix på 23, der netop har afsluttet HF - og jeg rådfører mig ofte med dem om uddannelsespolitiske emner. Det tror jeg er en stor fordel, når man skal forstå, hvordan skolesystemet fungerer i dag. Kulturarv skal reddes Med de store uddannelsespolitiske forlig gennemført, er Louise Frevert ved at forberede nye initiativer på kulturområdet, som hun også er Dansk Folkepartis ordfører for. - Vores næste store opgave bliver at få stoppet byggeriet af det nye skuespilhus i København til 800 millioner kroner. Hvorfor i alverden skal skatteyderne kaste så mange penge ud i et nyt, kæmpemæssigt prestigebyggeri, som er helt overflødigt?

13 Louise Frevert - netop fyldt 50 - man kan ikke lige se det, hvis man ikke lige ved det! Med udsigt til nye politiske successer - fra venstre Emily, Susanne, Louise og Julius. - Det har jeg og mange andre svært ved at se, og jeg er desværre sikker på, at den slags ekstravagante prestigeprojekter er med til at øge befolkningens mistillid til politikerne, siger Louise Frevert. - En anden af mine hjertesager er, at vi skal til at passe bedre på vores kulturarv - gravhøjene, de arkæologiske skatte og så videre. Det kræver en omprioritering indenfor området - for eksempel burde Den Gamle By i Århus have status af nationalt klenodie, så staten ville blive forpligtet til at vedligeholde den meget bedre end i dag. - Det ville være en skam, hvis vores efterkommere ikke fik muligheden for at opleve den, som den ser ud nu, siger Louise Frevert med en vis ærgrelse i stemmen. Og man er ikke i tvivl om, at ærgrelsen er ægtefølt. Søndag familiens dag Men ligeså ægte, som Louise Freverts ærgrelse er over behandlingen af den danske kulturarv, lige så ægte er den energi, der strømmer ud fra hende. Og mange er imponeret over, at hun overkommer både Folketing, Borgerrepræsentation og familie med fire børn - samtidig! - Tjah, jeg må indrømme, at jeg har opdaget hvor stor arbejdsbyrden er for et medlem af Folketinget; man er nødt til at sætte sig ind i utrolige mængder af stof og min medfødte (foto: Birger Storm) nysgerrighed får det desværre til at gribe om sig - jeg kan simpelthen ikke lade være med at sætte mig ind i alle enkeltheder. Men jeg ville ikke undvære arbejdet. - Og heldigvis har jeg jo min familie - for selvom jeg sidder både i Folketinget og i Københavns Borgerrepræsentation, er vi jo en ganske almindelig familie med børn, der går i skole og voksne, der går på arbejde, siger Louise Frevert. - Men når vi har fri prioriterer vi meget at være sammen, eksempelvis er søndagen familiens dag, hvor vi altid er at finde på et museum om formiddagen - og så måske en tur i biografen om eftermiddagen. Det er den slags, der gør det hele lidt lettere. 13

14 grundloven Solen skinnede på Grundl Det tidligere færøske folketingsmedlem Olì Breckman fra Folkeflokken på talerstolen. Med Lykkesholm Slots gamle voldgrav som malerisk - næsten eventyrlig - baggrund. foto: Birger Storm Hvem ville ikke falde for et så bedårende blik? Forsker anklaget for videnskabelig ured 14 Af Karsten Holt En rigtig 154-års fødselsdagsfest for Grundloven. Stedet, Lykkesholm Slot på Fyn - perfekt, stemningen i top, god musik og underholdning - og solen skinnede fra en næsten skyfri himmel nedover 350 fødselsdagsgæster samt to veloplagte talere, Pia Kjærsgaard og fhv. MF fra Færøerne, lagtingsmand Olí Breckmann. Pia Kjærsgaard afviste i sin festtale en modernisering af Grundloven: - Grundloven skal netop ikke være i trit med tiden eller nem at ændre. Den skal tværtimod være præcis så svær at ændre, at et tilfældigt folketingsflertal på en tilfældig dato som følge af nogle tilfældige populistiske vinde ikke skal kunne ændre den, sagde hun, idet hun sendte en klar advarsel til statsminister Anders Fogh Rasmussen: - Tro ikke, at du vil få held til i tusmørket at smugle en EU-forfatning ind ad bagdøren - og udenom Grundloven, sagde Pia Kjærsgaard. Der skal ikke længere spilles fandango med Grundloven, som det i høj grad er sket i de seneste år. Hvis statsministeren mener, at det vil være bedst for Danmark og det danske folk at blive en del af et centralstyret Europa, så sig det åbent og ærligt og foreslå en grundlovsændring. Olí Beckmann lykønskede danskerne med Grundloven, og gjorde rede for situationen på Færøerne, idet han advarede mod EU som en trussel mod dansk selvstændighed og dansk handlekraft. - Vil Danmark gå Frankrigs og Tysklands vej og blive udhvisket og opslugt? Eller vil I stå fast ved det danske folks historisk betingede ret til at være selvstændig nation i godt naboskab og samarbejde med alle, der vil? Det burde være op til jer selv. - Værn om Grundloven. Den er et af jeres stærkeste kort. Jeres - og endnu også Færøernes - Grundlov har bestået i 154 år. Må Norden forblive Danmarks trygge ankerplads og Grundloven fortsat være det anker, som holder. Olí Breckmann takkede for Danmarks deltagelse i Den Irakiske Befrielseskrig: - Vær stolte over jeres beslutning. I var med i krigen på den rette side, og jeg er stolt på jeres vegne. Mod det frembrusende islam og den aggressive europæiske sekulære socialisme står kun én stopklods: Nemlig USA med dets nuværende regering, som bygger på jødisk-kristne værdier, sagde Olí Breckmann. Udgivelsen af dr.scient Hans Mouritzens bog,»er vi så forbeholdne«, har fået folketingsmedlemmerne Jesper Langballe og Søren Krarup til at fremsende en klage over bogens redaktør til Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed. Hans Mouritzens bog er en udgivelse under Folketingets magtudredning. - Magtudredningen blev besluttet for seks år siden, og siden er deres publikationer kommet i en lind foto: Birger Storm strøm. Hensigten var, at de skulle skabe debat, men der har ingen debat været, da disse hæfter og bøger har været aldeles ligegyldige, siger Jesper Langballe, som peger på at Hans Mouritzens bog er både propa-

15 ovens 154 års fødselsdag Ingen kunne stå for tidligere MF Olì Breckman i hans pragfulde færøske nationaldragt - heller ikke Pia Kjærsgaard! foto: Birger Storm foto: Birger Storm DF-Frederiksbergs næstformand, Karsten Holt (tv), DF s organisatoriske næstformand Poul Lindholm Nielsen, generalsekretær Steen Thomsen, og amtsformand for DF-Fyn, Alex Ahrendtsen i færd med at fordele Dansk Folkepartis politiske fagbrochurer foto: Birger Storm elighed Hvem har hørt om generationskløfter? På Lykkesholm Slot var der fuld gang i den politiske debat - på tværs af alle aldersforskelle. gandistisk og politiserende. - Tænk, i et ekspertprojekt på 296 sider, som er bestilt og betalt af Folketinget, har et forskerhold»påvist«, hvad der er årsag til danskernes modvilje mod globalisering og transnationalisering. Danskernes frygt skyldes ifølge forskerne en»protestantisk fundamentalisme«og en politisk kultur, som er præget af janteloven. - Var bogen fremtrådt som en subjektiv debatbog, skulle hverken jeg eller Søren Krarup have draget Hans Mouritzens videnskabelige redelighed i tvivl. Men under dække af at være et stykke objektiv samfundsforskning bidrager bogen ikke med andet end udokumenterede og banale påstande om danskernes modvilje overfor det fremmede. Løse påstande, som er pakket ind i et videnskabeligt sprog og udgivet for danskernes skattekroner, siger Jesper Langballe. kh 15

16 gæsten Der skal kampklare tropper af mindst divisionsstørrelse - ca soldater - som disse på patrulje ved KFOR ved Kosovska Mitrovica i Serbien - i fremtidens danske forsvar, mener generalløjtnant Hillingsø, som samtidig ønsker såvel Værnepligt som Hjemmeværn bevaret. Af K.G.H. Hillingsø Som alle tidligere krige bliver den nys overståede krig i Irak nu analyseret, så der kan uddrages erfaringer med hensyn til doktrin - metode for krigsførelse -, organisation og materiel. De officielle rapporter fra USA og Storbritannien foreligger endnu ikke; men man tager næppe fejl, når man spår, at de stort set vil være tilfredse med doktrinerne, foreslå et par ændringer til styrkernes organisation og generelt fremhæve præcisionsvåbnene og specielt våbensystemer produceret i eget land. I den forbindelse vil man nok give et plus til den nye overordnede doktrin, der dikterer anvendelse af relativt små og lette samt professionelle styrker, der hurtigt kan transporteres rundt til indsættelse i brændpunkter overalt i verden. De officielle erfaringer vil komme på et godt tidspunkt for Danmark, der netop er gået i gang med forberedelserne til et nyt forsvarsforlig, og de skal naturligvis indgå i arbejdet. De skal imidlertid tages med et gran salt, dels fordi de, som nævnt, til en hvis grad vil afspejle nationale interesser, dels fordi ikke alle erfaringer umiddelbart vil kunne bruges af os. Selv om krigen i Irak gik godt, så forekommer det vigtigt at slå et par ting fast. For det første var det ikke en krig mellem jævnbyrdige parter, men en krig mellem verdens førende militærmagt sekunderet af en veludrustet, krigsvant allieret og et udviklingsland, der i hovedsagen havde brugt sin militære styrke til at holde sin egen civilbefolkning i ave og til at indtage en international position ved at sprede en blanding af frygt og ærefrygt omkring sig. For det andet var det en krig, der nok blev vundet ved luftherredømme og indsættelse af avancerede præcisionsvåben, men sandelig også ved flittig brug af så konventionelle midler som middeltunge kampvogne og 155mm selvkørende artilleri. Og for det tredje var det en krig, hvor man ganske vist indsatte ca soldater; men 16 foto: Scanpix Det fremtidige forsvar kræver mindst kampklare soldater hvor man sagtens kunne have brugt det dobbelte antal eller endnu flere for at sikre forsynings- og forbindelseslinjer under kampene og omgående bringe ro og orden til de erobrede områder. At afskrække fjenden Disse kendsgerninger skal også tages i betragtning under diskussionerne af, hvordan dansk forsvar skal se ud i fremtiden. Forsvaret er et af de redskaber, som landet kan bruge til at fremme sin udenrigs- og sikkerhedspolitik. Hvis Danmark stod overfor en stærk militær magt, måtte vi som under den kolde krig have et forsvar, der sammen med vores allierede kunne afskrække fjenden fra at angribe, og hvis afskrækkelsen skulle svigte, da kunne afvise angrebet. Den situation står vi ikke i nu, og den vil næppe opstå i den periode, det kommende forsvarsforlig vil vare; men ingen kan forudsige, hvordan verden ser ud om 10 år. Efter den kolde krig har Danmark imidlertid haft succes med en aktiv udenrigspolitik, hvor de militære styrker har bidraget

17 foto: Scanpix Gæsten er generalløjtnant K. G. H. Hillingsø - faktisk oprindelig i Søværnet, idet Hillingsø her aftjente sin værnepligt og blev sergent, inden hans karriere i Hæren påbegyndtes. Kompagnichef ved Den Kongelige Livgarde i og senere bl.a. lærer i krigshistorie ved Hærens Officerskole og konsulent ved Forsvarsakademiet, inden han blev chef for O-staben ved Forsvarskommandoen i 1986 og for Hærens Operative Kommando i 1991 og for NATOs Centralregion i Generalløjtnant Hillingsø har skrevet en række bøger om krigshistorie, forsvar og forsvarspolitik. Her giver han sit bud på, hvad det kommende forsvarsforlig skal indeholde. til at profilere landet, og den politik synes langt hovedparten af befolkningen at være tilfreds med. De nærmeste år bør vi derfor bruge vores forsvar til at profilere landet i det internationale miljø, og forsvaret skal være indrettet på en måde, der gør det muligt i løbet af et par år at omstille det til forsvar af Danmark i rammen af en alliance med stater, der har samme værdigrundlag som vi Ṡåvel profileringen som forsvaret af landet stiller en række krav til vores styrker. Om de krav, som forsvar af landet stiller, skal kun her være sagt, at den struktur, forliget bør ende med, skal udgøre skelettet for et større forsvar. Den skal med andre ord ikke indeholde elementer, der ikke kan bruges, hvis landet igen bliver truet, og den skal heller ikke mangle elementer, der vil være brug for i en sådan situation. Det første krav, der må stilles til forsvaret, når det skal bruges til at fremme landets interesser i det internationale miljø, er, at det har en sådan størrelse, at det ikke bliver overset. Danmark skal såvel kunne deltage i almindelige operationer til støtte for freden som i mere krævende opgaver, og Den Danske Internationale Brigade bør derfor bevares. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt, for hvis vi skal bevare vores indflydelse i NATO og en dag få en tilsvarende indflydelse i en militær organisation tilknyttet EU, så skal hæren i alt mindst udgøre en division på ca , der kan gøres kampklar på rimelig tid. Vi må ikke tro, at vi vil blive regnet for noget militært, hvis vi kun kan stille småstyrker, kun kan klare mindre specialopgaver eller kun kan hjælpe med folk til løsning af humanitære opgaver på miljørigtig måde. Vores vestlige samarbejdspartnere har hidtil ikke villet acceptere at integrere mindre end en division i deres styrker, hvis opgaven kunne blive hård kamp. En sådan division behøver ikke nødvendigvis have det aller mest moderne materiel, for som anført vil der altid være brug for soldater til det lidt mindre grove. Den skal imidlertid umiddelbart kunne indpasses i deres organisation og kæmpe sammen med dem, og hvis de i fremtiden vil nøjes med at modtage en brigade - ca , skal vi stadig kunne dokumentere, at vi har divisionen. Evnen til at udkæmpe en krig i mindst divisionsramme er nemlig forudsætningen for at kunne løse de lettere opgaver, og så kan divisionen tjene som indgangsbillet til de indflydelsesrige stillinger i internationale stabe og ramme for uddannelsen af officerer og sergenter. Bevar Værnepligten For at kunne opstille en hærstyrke af divisionsstørelse, må vi bevare værnepligten. Det er yderst tvivlsomt, om vi kan rekruttere professionelle soldater nok, og erfaringerne bl.a. fra 1970 erne viser, at vi ikke er i stand til at fastholde dem på de mere ydmyge poster i hæren. Derimod har det vist sig muligt at rekruttere et tilstrækkeligt antal folk til reserven efter overstået værnepligt, og ingen vil gø af, at en dansk division har reservister i sig, blot de har den nødvendige uddannelse til at klare de krigsmæssige opgaver. Det betyder, at værnepligtstiden ikke kan skæres ned til seks endsige tre måneder, og det betyder samtidigt, at hæren må fjerne det irritationsmoment, som den såkaldte spildtid udgør. Det gjorde man tidligere ved i de store øvelser, der skulle uddanne stabene, at indlægge småøvelser, der stillede relevante opgaver til de laveste led, og det kan man vel gøre igen. For søværnets vedkommende er det ligeledes nødvendigt, at kunne stille med styrker af relevant størrelse til deltagelse i internationale opgaver. Det kunne man gøre ved, som i Norge, at fastsætte, at kystvagt, fiskeriinspektion og anden suverænitetshævdelse skal udføres af krigsskibe af en passende størrelse i stedet for at bruge særlige skibe med rudimentær bevæbning. De større krigsskibe vil kunne vise flaget, hvor det er nødvendigt, og indgå i alle multinationale sammenhænge. Kampånden og den nødvendige evne til at omstille forsvaret, hvis en trussel mod landet skulle vise sig, kræver ligeledes, at u-bådsekspertisen beholdes. Det vil være halsløs gerning at skille sig af med u-bådene, ikke alene fordi de udgør et meget slagkraftigt instrument i krig, men også fordi de er et uvurderligt instrument til skjult indhentning af informationer fra kyststater. At flyvevåbnet må bevare kampfly er vel indiskutabelt set i lyset af og 2000-tallets krige. Til gengæld har de stater, som vores allierede og vi selv har været i konflikt med, ikke brilleret med udfordringer til det jordbaserede luftforsvar. Det kan derfor diskuteres, hvor megen vægt, der i et kommende forsvarsforlig skal lægges på luftværnsmissilsystemer; men at noget bør bevares for at bevare ekspertisen er til gengæld nødvendigt. Bevar Hjemmeværnet Lad mig til slut ride tre kæpheste. Den ene er, at det værnsfælles element bør forstærkes på det operative område. Det forspring Danmark har på det felt i fredstidsledelsen bør fortsat udbygges til at gælde i krise og krig. Værnene skal bevares for at bevare den nødvendige specialviden; men det må ikke forekomme, at et værn øver sig eller indsættes alene. Den anden kæphest er, at arbejdstidsreglerne bør afskaffes. Det må stå enhver klart, at operativ tjeneste i forsvaret ikke kan sammenlignes med nogen anden form for arbejde, og det burde stå lige så klart, at uddannelsen heller ikke kan gennemføres efter civile normer. Den tredje er, at Hjemmeværnet skal bevares. Dér findes bl.a. den idealisme, som er nødvendig for at opretholde et nationalt forsvar, og den kunne jo tænkes at smitte lidt af på forsvarets kassetænkende personelorganisationer. 17

18 ude i danmark DF-Hovedbestyrelse Dahl, Kristian Thulesen Ebbesen, Carl Christian Gerstrup, Thomas Hansen, Chr. H Kjærsgaard, Pia, formand Kristensen, Kenneth Nielsen, Bente Vejrsø Nielsen, Poul Lindholm, org. nfmd Nødgaard, Poul Rossen, Dora Skaarup, Peter, pol. nfmd Thomsen, Steen B., gen.sekr DF-Amterne Bornholm: Katy Rømer Frederiksberg: Thomas Gerstrup Frederiksborg: Ejner Rost Fyn: Alex Ahrendtsen Hovedstaden: Arvin Storgaard København: Bente Pedersen Nordjylland: A.C. Winther Hansen Ribe: Ib Puggaard Ringkjøbing: Flemming Iversen Roskilde: Finn O. Larsen Storstrøm: Steen Pedersen Sønderjylland: Brian Jensen Vejle: Dora Rossen Vestsjælland: Iben Kullberg Viborg: Morten Christensen Århus: Inger K. Andersen DF-Folketingsmedlemmer Brix, Colette Dahl, Kristian Th Dalgaard, Per Dencker, Mikkel Dohrmann, Jørn Fischer, Poul Frevert, Louise Hansen, Chr. H Jespersen, Jette Kjærsgaard, Pia Knakkergaard, Anita Krarup, Søren Kristensen, Pia Langballe, Jesper Larsson, Uno Madsen, Aase D Madsen, Freddie H Nødgaard, Poul Skaarup, Birthe Skaarup, Peter Sørensen, Karina Dansk Folkeparti, Christiansborg København K Fax: df@ft.dk DF-Europa-Parlamentet Mogens Camre, MEP Bruxelles, telefon (+32) telefax. (+32) Strasbourg, telefon (+33) telefax (+33) Dansk Folkepartis Ungdom Postbox København K - tel: eller DANSK FOLKEBLAD Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 7. årgang, nr. 3 / Juli ISSN: Ansv. redaktør: Søren Espersen. I redaktionen: Rasmus Thor Hjordt, Karsten Holt, Pia Riedel, Michael Rex og Anders Skjødt. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: Fax: // df@ft.dk Næste nr. udkommer 13. september 2003 Deadline for kalender o.l. er den 29. august Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Digitalcenter. Forsiden: På Lykkesholm Slot på Fyn fejrede DF grundlovens fødselsdag. Forud for eftermiddagens program hilste Pia Kjærsgaard på hver af de ca. 350 fødselsdagsgæster (foto: Birger Storm) Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv. 18 BORNHOLM Bornholms Amt. Amtsbest.valg, DF- Bornholms Amt: Katy Rømer (fmd), Bjarne Korsgård (nfmd), Pia Marker Hansen, Jesper Tranberg, Alex Jensen, Elo Karlkvist og Poul Thorsen. Supp: Niklas Sommer og Peter Kromand. FREDERIKSBORG Farum. Best.valg, DF-Farum: Freddie Jacobsen (fmd), Lisbeth Grøning (nfmd), Nanna Heimbürger (kass) og Steen Bromose (sekr). Frederiksværk. Best.valg, DF-Frederiksborg Amt: Ejner Rost (fmd), Paula Thrane, Jens Thusgaard og Nils W. Lassen. Supp: Ole S. Nielsen og Poul Albrechtsen. Helsingør. Best.valg, DF-Helsingør: Tonny Zimmermann (fmd), Henrik Christiansen (nfmd), Claus Schnoor Hansen og Charlotte Hendrichsen. Supp: Susanne Kirkegaard og Villy Poulsen. FYN Fyns Amt. Amtsbest.valg, DF-Fyns Amt: Alex Ahrendtsen (fmd), René Lundegård (nfmd), Tina Pedersen, Jens Christian Jensen, Lilly Stokkebro, Søren Bo Jensen og Jens Christian Stahl. Supp: N.J. Stage Nielsen og Karl F. Krapalis. Assens. Best.valg, DF-Assens-Glamsbjerg: Peter Gleerup (fmd), Hans Jørgensen (nfmd/sekr), Herman Thomsen (kass) og Bent Mikkelsen. Supp: Jane Gleerup og Maja Thomsen. Bogense. Best.valg, DF-Bogense: Michael Thrane (fmd), Jette Andersen (nfmd). Langeskov. Best.valg, DF-Langeskov- Ullerslev: Jens-Christian Stahl (fmd), Ib Kristensen (nfmd), Lykke Krapalis (kass), Arne Jørgensen, Karl F. Krapalis og Kirsten Østergaard. Supp: Anja Bjerregaard. Nyborg. Best.valg, DF- Nyborg/Ørbæk: Rita Sørensen (fmd), John Larsen (nfmd), H.C. Andersen (kass), Karina Sørensen (sekr), Ernst Kissow. Supp: Svend-Erling Hansen og Birte Kissow. Odense. Best.valg, DF-Odense: Vagn Erichsen (fmd), Ole A. Monrad Møller (nfmd), Lilly Stokkebroe (kass), Flemming Esbensen og Signe Hesselund Henriksen. Supp: Søren Rosenlyst Koch og Niels Erik Søndergård. HOVEDSTADEN Hovedstaden. Best.valg, DF-Hovedstaden (Vestre Storkreds, Søndre Storkreds og Østre Storkreds): Arvin Storgaard (fmd), Jørn Hindkjær (nfmd), Preben Elmenhoff (kass), Jette M. Bertelsen, Torben Adelborg- Beck, Gunhild Legaard, Louise Frevert. Bispebjerg. Best.valg, DF-Vesterbro, Nørrebro, Nordvest og Søborg: Norbert Falkenstrøm (fmd), Allan Tornøe Knudsen (nfmd), Martin Henriksen, Harald Hoffmann og Henrik Michelsen. Supp: Karin Esbensen og Sonja M. Petersen. KØBENHAVN Gentofte. Best.valg, DF-Gentofte/Hellerup: Henrik Thorup (fmd), Annet Malmqvist (nfmd) og Charlotte Gram. Supp: Allan Stoere og Tove Poulsen. København. Amtsbest.valg, DF- Københavns Amt: Bente Pedersen, Gladsaxe (fmd), Carsten Aagaard, Lyngby/Tårbæk (nfmd), Henrik Thorup, Gentofte/Hellerup, Ruth Holm, Lyngby/Tårbæk og Leif Lise, Ballerup. Supp: Henning Kristensen, Glostrup og Henrik Kalat Pedersen, Rødovre. Lyngby. Best.valg, DF-Lyngby: Carsten Aagaard (fmd), Ruth Holm (nfmd) og Kim Vesselgaard. Supp: Birthe Prihm. A.C. Winther Hansen - ny amtsformand i Nordjylland NORDJYLLAND Nordjylland. Amtsbest.valg: A. C. Winther Hansen (fmd), Grysted, Steen Jørgensen (nfmd), Frederikshavn, Else Christensen (kass), Skagen, Anne Mette Mortensen (sekr), Aalborg, Tommy Eggers Hansen, Aalborg, Morten Marinus Jørgensen, Saltum, og John Bukdahl, Storvorde.

19 Aars. Best.valg, DF-Aars, Farsø, Løgstør, Nørager: Kristian Borg (fmd), Ruth Joel Sørensen (nfmd), Carsten Olsen, Jan Muhlig, Jens Oluf Madsen og Henning Mortensen. Brønderslev. Best.valg, DF-Brønderslev: Karl Emil Nielsen (fmd), Bjarne Nielsen (nfmd), Poul Erik Larsen (kass), Jette E. Nielsen (sekr) og Bent Nielsen. Frederikshavn. Best.valg, DF-Frederikshavn-Læsø: Steen Jørgensen (fmd), Søren Oddershede (nfmd), Gunnar Sørensen (kass) og Johannes Madsen. Nibe. Best.valg, DF-Nibe: A.C. Winther Hansen (fmd) og Lars Christensen. Sindal. Best.valg, DF- Sindal/Hjørring/Hirtshals: Lind Simonsen (fmd), Kjeld Christensen (nfmd), Grete Simonsen (kass), Henrik Guldsø Nielsen og Jens Bering. Supp: Lona Guldsø Nielsen og Morten Christensen. Thisted. Best.valg, DF-Thisted-Hanstholm-Sydthy: Frank Jørgensen (fmd), Ib Poulsen (nfmd), Jørgen Stegler (kass), Jytte Skjødt, Christian Baadsgaard. Supp: Ole Lund Sørensen. RIBE Esbjerg. Best.valg, DF-Esbjerg: Paul Monberg (fmd), Ulla Petersen (sekr), Ellen Madsen (nfmd), Poul Erik Laursen og Paul Glanning (kass). RINGKØBING Lemvig. Best.valg, DF-Lemvig, Thyborøn og Harboøre: Jette Jespersen (fmd), Henning Holmgaard (nfmd), Karl Balleby Jensen (kass), Jørgen Jespersen (sekr) og Edel Hedelund Andersen. Videbæk. Best.valg, DF- Videbæk/Trehøje: John Trankjær (fmd), Dennis Flydtkjær (nfmd), Aksel Andersen, Viggo Gregersen og Mette Nøreng. Supp: Bente K. Holst og Kresten Degn. ROSKILDE Greve. Best.valg, DF-Greve: Bo Johansen (fmd), Lene Elberg (nfmd), Liselott Hansen, Ina Birch og Tina Lange. Supp: Ruth Johansen og Ib Knudsen. Roskilde. Best.valg, DF-Roskilde Amt: Hanne Kellberg (fmd), Køge, -fortsættes næste side. 12/ Hovedstaden. Sommertur til Nordsjælland. Bus afgår fra Chr.borg. Arr.: DF-Hovedstaden. 26/ Hovedstaden. Sommertur til Nordsjælland. Bus afgår fra Chr.borg. Arr.: DF-Hovedstaden /8 København. Ullerup Kræmmermarked. Arr.: DF-Hovedstaden/Frederiksberg /8 Fyn. Såderup Marked. DF- Langeskov-Ullerslev. 16/08 Viborg. Bustur til Sønderjylland. Arr.: DF-Viborg Amt. 16/08 Storstrøm. Sommerfest hos Ib Jørgensen, Guldborgvej 17, Sakskøbing. 16/ København. Gladsaxe Rådhusplads. Gladsaxedagen. Arr: DF-Gladsaxe. 23/ Landsorg. Medlemskursus. Hotel Regina, Fonnesbechsgade 20, Herning. (tilm. sekr.). 24/ København. Sommerudflugt m/bådfarten. Arr.: DF- Gladsaxe. 50 år Søren Espersen fylder 50 år søndag den 20. juli Søren Espersen, som var DFer fra stiftelsesdatoen, er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1980, ansat på Dagbladet i Ringsted samme år, B.T. i København fra , redaktør for B.T. i Nordjylland fra , freelancejournalist i London fra 1988 til 1992, Billed-Bladet fra 1993, og fra årsskiftet 96/97 Dansk Folkepartis pressechef. Han er redaktør af Dansk Folkeblad og formand for DFs Kampagneudvalg. Fra december 2001 har Søren Espersen været medlem af Danmarks Radios Bestyrelse. Han er redaktør og medforfatter til bogen»danmarks Fremtid - dit land, dit valg (2001) og medforfatter til bogen»exit Nyrup«(2002). Søren Espersen er bosiddende i landsbyen Køng ved Vordingborg, er gift med marketingchef ved Det Ny Teater og Alliancescenerne Yvette Espersen, og har fem børn - Ditte, Anders, Robin, Susie, Peter - samt et barnebarn, Daniel. ras kalenderen 28/08 København. Medlemsmøde, DF-Gladsaxe. 30/ Fyn. Langeskov, Odensevej 44. Sommerfest for Kertemindekredsen. Arr.: DF-Langeskov-Ullerslev. 04/09 Viborg. Hotel Vildsund Strand. Møde om dyrevelfærd m/ Chr. H. Hansen /9 Fyn. Langeskov Marked. DF-Langeskov-Ullerslev /9: Landsorganisationen. DFs 8. årsmøde, Vejle-Centeret. 10/ Christiansborg. Kulturnatten. 18/ Landsorg. Medlemskursus. Trinity, Gl. Færgevej 30, Snoghøj, Fredericia (tilm. sekr.). 26/ Fyn. Odense Centralbibliotek, Banegårdscentret. Pol. debatmøde m/ Peter Skaarup (DF) og Henrik Dam Kristensen (S). 29/ Christiansborg. Dyrevelfærdskonference. 19 foto: Birger Storm

20 ude i danmark -fortsat fra forrige side. Pernille Bjerg Hansen (nfmd), Greve, Christen Bøgh Kristensen, Solrød, Søren Brask, Køge, Richard Bentzen, Bramsnæs og Per Christiansen, Køge. Roskilde. Best.valg, DF-Roskilde: Finn O. Larsen (fmd), Tage Nielsen (nfmd), Lillian Jensen, Tim Hansen og Sv. Aage Kreinfeld. Supp: Poul Vangslev og Claudia Holm. Solrød. Best.valg, DF-Solrød: Chr. B. Kristensen (fmd) og Ellen Thomsen. Supp: Dan Erland-Carlsen og Jimmi Forsberg. STORSTRØM Nykøbing F. Best.valg, DF-Falster: Thomas Christensen (fmd), Carl Andersen, Ib Jørgensen, Lis Magnussen, René Christensen, Martin Nielsen og Ronnie Poulsen. Supp: Birgit Holse og Knud Bormann Kristensen. Storstrøms Amt. Amtsbest.valg, DF- Storstrøms Amt: Steen Pedersen (fmd), Ib Jørgensen (nfmd), Brian Nielsen (kass), John Jensen, Lis Magnusson, Susanne Thomsen og Carl Skæg Andersen. Steen Pedersen - ny amtsformand i Storstrøms Amt. Vordingborg. Best.valg, DF-Vordingborg/Langebæk: Henrik Laursen (fmd), Torben Michaelsen (kass) og Per Sørensen. Østlolland. Best.valg, DF-Østlolland: Erik Kjelgaard (fmd), Brian Nielsen (nfmd), Ann-Lis Frank (kass). Supp: Benny Worsøe. SØNDERJYLLAND Gram. Best.valg, DF-Gram/Rødding: Kent v. Arenstorff (fmd), Per Hauritz (nfmd), Theis Mathiasen (kass/sekr). Haderslev. Best.valg, DF-Haderslev/Christiansfeld: Holger Lauritzen (fmd), Vagn Christensen (nfmd/kass), Johannes Løhnddorf, Preben Lauritzen og Bent Horshauge. Supp: Berthold Nielsen og C. Leerskov. 20 Nordborg. Best.valg, DF-Nordborg: Dennis Vestergaard (fmd), Anni Werge (nfmd), Sonja Hamer Christensen (sekr), Nicolaj Hess (kass) og Holger Callesen. Supp: Kirsten Jensen og Peter Mortensen. Skærbæk. Best.valg, DF- Skærbæk/Nr. Rangstrup: Bent Paulsen (fmd), Peter Ulstrup (nfmd), Allan Paulsen (kass), Bent Knudsen (sekr), Kenny Skødt, Frank Iversen og Annelise Ulstrup. Sønderborg. Best.valg, DF-Sønderborg-Sundeved-Augustenborg-Sydals: Anita Kjøng-Rasmussen (fmd), Lars Dyhr Hansen (nfmd), Dorthe Gulløve, Kurt Skjødt Jørgensen, Henny Ø. Mikkelsen, Bent Kobberø og Helge Hansen. Supp: Anders Hansen og Karl Svane. Tinglev. Best.valg, DF-Sønderjyllands Amt: Brian Jensen (fmd). Aabenraa. Best.valg, DF- Aabenraa/Lundtoft: Christian Lauridsen (fmd) og Jens C.Nissen. VEJLE Vejle Amt. Amtsbest.valg, DF-Vejle Amt: Dora Rossen, Sdr. Stenderup (fmd), Hans Kristian Skibby, Tørring (nfmd), Arne Pedersen, Åes (kass), Ebba Olesen, Vejle, Grethe Laursen, Børkop, Kaare Grand Graversen, Nr. Snede, Ulrich Normann, Horsens, John Piilgaard, Løsning og Peter Krogsten, Kolding. Hedensted. Best.valg, DF-Hedensted: Knud Madsen (fmd), Thomas Stein Laursen (nfmd), Bo Dahl Andersen (kass), John Piilgaard (sekr), Poul Bargmann, Rigmor Sommer og Hardy Andersen. Supp: Kristian Skibby og Frede Jacobsen. Kolding. Best.valg, DF-Kolding: Bjarne Juel Møller (fmd), Peter Krogsten, Ove Fuglsang-Schmidt, Jack Gregersen og Leif Wittorff. Supp: Sven Erik Priebe. VESTSJÆLLAND Holbæk. Best.valg, DF-Holbæk: Pia Byrdal (fmd), Jan Byrdal (nfmd), Rita Akselbo, Arne Kampmann og Heidi Jensen. Supp: Henning Pedersen. Ringsted. Best.valg, DF-Ringsted: Karin Nødgaard (fmd), Ib Krog Hansen (nfmd), Hans Olsen, Carsten Petersen og Sanne Raun. Supp: Bo Jensen og Karl Erik Pedersen. VIBORG Højslev. Best.valg, DF-Viborg Amt: Morten Christensen, Højslev (fmd), Inge Nielsen, Hobro (nfmd), Bjarne Iversen, Viborg, Gunhild Jacobsen, Rødding, Vita Jensen, Sillerslev, Jørgen Stegler, Vestervig og Bent Balle, Frederiks. Supp: Ove Kent Jørgensen, Steen Knudsen, Tommy Jensen, Frank Jørgensen og Ole Østerballe. Skive. Best.valg, DF-Skive: Erik Bech Hansen (fmd), Preben Andersen (nfmd), Erling Grønbæk (kass), John Thingholm (sekr), Peter Mousten Vestergård, Jørgen D. Jacobsen og Gunhill Jacobsen. ÅRHUS Langå. Best.valg, DF-Langå: Jens Hvid (fmd), Torben Nielsen (nfmd/kass), Carin M. Carlsson (sekr), Niels J. Bjerre og Svend Å. Rasmussen. Århus. Best.valg, DF-Århus Amt: Inger K. Andersen (fmd), Torben Østrup (nfmd), Bent Larsen, Niels Chr. Braad, Vibeke Hansen, Rita Kjær, Niels Kallehave, Børge Olsen, Carsten Mejlgård, Ernst Skødt Hansen og Niels Holde Dujadin. Supp: Jesper Braad og Sv. Åge Christensen Langå. Gang i budgetlægningen Den kommunale og amtskommunale budgetlægning står for døren. MFerne Poul Nødgaard og Christian H. Hansen, der samtidig er medlem af henholdsvis Ringsted og Karup byråd, har sammen med DF-journalist Michael Rex afholdt møder i Viborg, Fredericia og på Christiansborg, hvor mere end 100 by- og amtsrådsmedlemmer deltog. Formålet har været at partiets kommunale repræsentanter bliver godt rustet til efterårets budgetmøder i kommuner og amter. foto: Poul Nødgaard