Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ved Professionshøjskolen Metropol på Frederiksberg

Transkript

1 Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ved Professionshøjskolen Metropol på Frederiksberg Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet December 2011 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ved Professionshøjskolen Metropol på Frederiksberg 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

3 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 9 4 Vurdering af de enkelte kriterier 11

4 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen Metropols udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen på Frederiksberg. EVA indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet delvist opfylder kriteriet om: Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) fordi udbudsstedets procedurer for kvalitetssikringen af praktikken ikke fungerer i praksis. Mere information Ekspertpanelets vurderinger af om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 4

5 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen Metropols eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen på Frederiksberg. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Se sidst i dette afsnit hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse, uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af at alle de steder institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). På grund af de mange og forskelligartede fag på læreruddannelsen har EVA i denne fjerde akkrediteringsrunde valgt at anvende særlige fagpersoner til at vurdere kriterium 7 om indhold og tilrettelæggelse. Hvert af de fag eller faglige forløb som et udbudssted har valgt at redegøre uddybende for, er dermed blevet vurderet af fagpersoner med særlig viden om og kvalifikationer inden for det pågældende fagområde. Deres faglige vurdering ligger til grund for det eksterne ekspertpanels vurdering af kriterium 7. Langt de fleste fagpersoner er samtidig medlemmer af et ekspertpanel. Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af professionshøjskolens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger som ekspertpanelet og EVA har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af læreruddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder hvor uddannelsen udbydes. 5

6 Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er de indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr. 562 af ). Organisering Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Keld Skovmand, cand.phil. i religionsvidenskab, ph.d.-stipendiat ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Har på nuværende tidspunkt orlov fra stillingen som lektor i kristendomskundskab ved Læreruddannelsen Odense, Professionshøjskolen University College Lillebælt. Har deltaget i ministerielle udvalg vedrørende evaluering og udvikling af skolefaget kristendomskundskab. Er desuden forfatter til flere fagbøger om didaktik, religion og medborgerskab. Frits Hedegaard Eriksen, ph.d.-stipendiat, cand.pæd.pæd., læreruddannet, lektor ved Læreruddannelsen i Skive. Medlem af censorformandskabet på læreruddannelsen som repræsentant for faget pædagogik og medlem af censorformandskabet på den pædagogiske diplomuddannelse som repræsentant for de pædagogiske, specialpædagogiske og psykologiske fagområder. Medredaktør af tidsskriftet Gjallerhorn, forfatter til en række publikationer om læreruddannelse, didaktik og pædagogik. Tidligere videncenterleder ved CVU Midt- Vest, ekstern lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, pædagogisk udviklingskonsulent i Skive Kommune og øvelsesskolelærer og medredaktør af tidsskriftet International Teacher. Janne Scharbau Feenstra, lærerstuderende på Professionshøjskolen University College Sjælland i Holbæk. Formand for De Studerendes Råd i Holbæk og bestyrelsesrepræsentant i Lærerstuderendes Landskreds for læreruddannelsen i Holbæk. Aktiv i fællesråd og praktikudvalg. Deltager desuden som planlægger og organisator ved introforløbet for nye lærerstuderende. Marianne Stentebjerg, cand.pæd.pæd., læreruddannet. Har en toårig lederuddannelse fra DISPUK og en coachuddannelse fra konsulentfirmaet Axept. Uddannelseschef i Faxe Kommune. Tidligere skoleleder på Broskolen i Korsør og tidligere seminarielærer på Aalborg Seminarium. Har stor erfaring med specialundervisningsområdet dels via praksis og dels via en treårig speciallæreruddannelse. 6

7 Vurderingen af redegørelsen for kriterium 7 er blevet foretaget af følgende faglige eksperter: Faglige eksperter Faggruppe Frits Hedegaard Eriksen Laura Emtoft Susanne Rahbek Jens Pietras Benny Jakobsen Charlotte Paaskesen Keld Skovmand Dorte Kamstrup Finn Sørensen Rasmus Stokke Peter Schiødt Sanne Schnell Nielsen Jeppe Skott De pædagogisk-didaktiske fag De samfundsvidenskabelige fag, et metodekursus og et tværprofessionelt forløb De humanistiske fag De praktisk-musiske fag De naturvidenskabelige fag Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Julia Salado-Rasmussen fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm og evalueringskonsulent Kirsten Jespersen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra januar 2011 som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på 7

8 Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 8

9 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. EVA har forbeholdt sig ret til at revidere og forkorte teksten. Ekspertpanelets vurdering af uddannelsen findes i rapportens kapitel 4. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Læreruddannelserne Metropol Nyelandsvej Frederiksberg Studiets struktur Læreruddannelsen er en fireårig uddannelse (240 ECTS-point), hvis struktur i stort omfang er fastlagt af uddannelsesbekendtgørelsen for læreruddannelsen. Struktur på Læreruddannelsen Metropol Praktik 24 uger 36 ECTS Kristnedomskundskab, Livsoplysning og Medborgerskab (KLM) 16,8 ECTS Obligatorisk linjefag i dansk, matematik, engelsk eller naturfag 72 ECTS Pædagogik 9 ECTS Psykologi 9 ECTS Almen didaktik 15 ECTS Linjefag 2 fag á hver 36 ECTS eller Linjefag 1 fag 72 ECTS Professionsbachelorprojekt 10,2 ECTS 1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår Grunduddannelsen til folkeskolelærer Læreruddannelsen er kendetegnet ved at være professions- og udviklingsbaseret. Det professionsrettede kommer til udtryk gennem praktikken og gennem en stigende grad af praksistilknytning til linjefagene. Det udviklingsbaserede kommer til udtryk gennem forsøgs-, udviklings- og forskningsarbejde til belysning af det professionelle lærerarbejde. De centrale fagområder De centrale fagområder i læreruddannelsen er styret af bekendtgørelsen for læreruddannelsen, der på meget detaljeret vis beskriver læreruddannelsens fagområder. Studieordningen for Læreruddannelserne Metropol bygger på bekendtgørelsen og beskriver alle fag på uddannelsen. Fag- 9

10 områderne omfatter en række fællesfag, praktikken og en række linjefag tæt knyttet til grundskolens fagrække se overordnet struktur ovenstående. Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: pr. 1. oktober Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende Pr. 1. oktober Pr. 1. oktober Pr. 1. oktober Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 71 Antal årsværk 63 De centrale praktiksteder De studerendes praktikophold placeres overvejende på folkeskoler og i mindre omfang på privatog specialskoler på Frederiksberg, i København og i Storkøbenhavn. Dertil kommer praktikophold på udenlandske institutioner, efterskoler og lignende. Øvrige oplysninger/særlige forhold etc. Historik: Læreruddannelserne Metropol har siden den 1. januar 2008 været en del af Professionshøjskolen Metropol. Frem til den dato hed udbudsstedet Frederiksberg Seminarium. Seminariet blev grundlagt i 1919 af KFUM. Fra 1919 til 1947 var seminariet et rent mande-seminarium, men fra 1947 og frem blev der også optaget kvindelige studerende. Fra begyndelsen af 1990'erne udviklede optagelsen sig eksplosivt fra et årligt optag på 75 studerende til i dag, hvor der er et årligt optag på godt 300 studerende. I 1998 mere end fordobledes undervisningsarealet med en tilbygning på samlet m 2. Intern organisering: Læreruddannelserne Metropol blev oprettet 1. januar 2008, og dette betød omfattende interne struktur- og organisationsændringer. I dag er læreruddannelserne organiseret i LLS (Ledelse, Læring og Socialt Arbejde) med en direktør som nærmeste leder. Studierektor for læreruddannelserne refererer direkte til direktøren. Ledelsen består derudover af en vicestudierektor og 2 uddannelsesledere. Dagligt fungerer ledelsesgruppen som et ledelsesteam, der kobler ledelsesopgaver fra den ordinære læreruddannelse, meritlæreruddannelsen og efter-videreuddannelsen. Underviserpersonalet er organiseret i faggrupper og tværgående team inden for de forskellige årgange på læreruddannelsen. 10

11 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 0 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 4 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra professionsbacheloruddannelsen som lærer i folkeskolen baseret på data fra Danmarks Statistik og beregnet af Universitets- og Bygningsstyrelsen,

12 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere: at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet har kontakt med et dækkende felt af aftagere hvorfra udbudsstedet indhenter relevant viden. Aftagerfeltet omfatter folkeskoler, privatskoler og efterskoler. Gennem uddannelsesudvalget har udbuddet bl.a. kontakt med lærernes fagforening, skoleledernes fagforening, en skolechef fra en kommune, to skoleledere og et universitet. Derudover holdes et årligt møde med repræsentanter for praktikskolerne og fire møder om året i praktikudvalget hvori der sidder repræsentanter for skolerne. På møderne drøftes bl.a. hvordan læreruddannelsen matcher folkeskolens behov. Praktikskolerne er primært folkeskoler, men der er også andre typer af skoler såsom privatskoler, efterskoler og ungdomsskoler, og praktikskolerne afspejler derved aftagerfeltet. Ydermere deltager professionshøjskolen i projekter i samarbejde med skoler, anvender censorer fra aftagerfeltet og gennemfører hvert andet år en aftagerundersøgelse. I aftagerundersøgelsen fra 2010 svarede 13 institutioner på spørgsmål om bl.a. dimittendernes faglige kompetencer. Resultaterne af aftagerundersøgelsen er bl.a. drøftet i uddannelsesudvalget. Ekspertpanelet vurderer at ledelsen anvender viden fra aftagere til at sikre den fortsatte relevans af uddannelsen på udbudsstedet. På baggrund af den indsamlede viden er der fx foretaget ændringer i studieordningen og oprettet fire nye profillæreruddannelser. Udbudsstedet afholder en række sociale og faglige arrangementer for dimittender arrangeret af faggrupperne. Bl.a. afholder faggruppen for matematik et årligt møde for tidligere og nuværende studerende med foredrag og socialt samvær. Derudover har udbudsstedet et alumnenetværk på sin hjemmeside. Ekspertpanelet anerkender at der kan indhentes relevant viden fra disse aktiviteter, men vurderer imidlertid ikke at udbudsstedet har vist at der er indhentet og brugt viden fra disse aktiviteter. Udbudsstedet deltager i en undersøgelse af dimittenderne fra årgang 2005 og 2010 sammen med fem andre udbudssteder. Undersøgelsen er igangsat i foråret 2011 og omfatter en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt alle dimittender fra de to årgange, kvalitative interview med et mindre antal dimittender på hvert af de deltagende udbudssteder og en videooptagelse med efterfølgende interview ligeledes på hvert af de deltagende udbudssteder. Undersøgelsen afsluttes med en konference og tænkes gennemført hvert tredje år. På tidspunktet for akkrediteringen forelå resultaterne af den fælles spørgeskemaundersøgelse i et rapportudkast, mens de kvalitative interview endnu ikke var gennemført. Ledelsen oplyste under institutionsbesøget at rapportudkastet indgår i et udviklingsarbejde omkring kursus for nyuddannede lærere, og at den 12

13 endelige rapport vil blive drøftet på et ledelsesmøde og i relevante råd og udvalg. Ekspertpanelet vurderer at undersøgelsen kan indgå i udbudsstedets redegørelse for kontakten med dimittenderne selvom den endnu ikke er afsluttet, fordi den er vedtaget af udbudsstedets ledelse og en central del af undersøgelsen er gennemført. Ekspertpanelet vurderer at dimittendundersøgelsen vil give viden fra et felt af dimittender som er dækkende for uddannelsen, og at denne viden vil kunne anvendes til at sikre udbuddets relevans når undersøgelsen er gennemført. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, interview med ledelsen under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 2a: Strategiudvikling Læreruddannelserne Bilag 2b: Dimittendundersøgelse Bilag 2c: Spor for fremtidens folkeskole Bilag 2d: Program Skolerigsdag i Ålborg Bilag 2e: Dagsorden DPU s Advisory Board Bilag 2f: Dagsorden uddannelsesudvalgsmøde d Bilag 2g: Dagsorden uddannelsesudvalgsmøde d Bilag 2h: Dagsorden uddannelsesudvalgsmøde d Bilag 2i: Dagsorden uddannelsesudvalgsmøde d Bilag 2j: Referat uddannelsesudvalgsmøde d Bilag 2k: Skoleleder/praktikkoordinatormøde Bilag 2l: Brev til skolelederen vedr. ansættelse af nyuddannet lærer Bilag 2m: Referat af uddannelsesudvalgsmøde d Bilag 2n: Praktikudvalgets arbejdskommissorium Bilag 2o: Uddannelsesudvalget medlemsliste Bilag 2p: Læreruddannelsens LederNetværk efterårsseminar 2010 Bilag 2q: Profillæreruddannelsen i pædagogisk ledelse Bilag 2r: Professionsløftskoler Bilag 2s: Aftagerundersøgelsen 2010 Bilag 2t: FFF 2011 Bilag 2u: FFF 2010 Bilag 2v: FFF 2009 Bilag 2w: Aftagerundersøgelse 2010 handleplan Bilag 2x: Referat uddannelsesudvalg d Bilag 2y: Brev vedr. Alumnenet Bilag 2z: Uddannelsesudvalgets forretningsorden Bilag 2æ: Metropols nyhedsbrev om skole og pædagogik Bilag 2ø: Kursusbeskrivelse ny lærer Bilag 2å: Aftagerundersøgelsen 2010 opfølgning Bilag 2aa: Naturvidenskabsfestival Science i Zoo Bilag 2ab: Referat fra møde i Ålborg zoo Bilag 2ac: Profillæreruddannelsen i specialundervisning og tværprofessionelt samarbejde Bilag 2ad: Gruppedrøftelse på uddannelsesudvalgsmøde d Bilag 4g: Konference Hvorfor skal børn lære sprog? Bilag 9a: Praktikudvalgsmøde d Bilag 9c: Retningslinjer for praktik 1. årgang Bilag 9i: Praktikforberedende kursus Bilag 10d: Program til skoleleder/praktikkoordinatormøde Bilag 14a: Metropols kvalitetssikringssystem. 13

14 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet iet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet på tilfredsstillende vis gennemfører en lang række aktiviteter som sikrer at underviserne løbende tilegner sig relevant viden om udbuddets beskæftigelsesområde. Udbudsstedet gennemfører eksempelvis trepartssamtaler i forbindelse med praktikken på første og tredje årgang. I samtalerne deltager de studerende i praktikgruppen, de grundskolelærere der er tilknyttet den pågældende praktikgruppe, og underviseren fra udbudsstedet. Ekspertpanelet vurderer det positivt at udbudsstedet gennemfører flere udviklingsprojekter i samarbejde med grundskoler og gymnasier. Udbudsstedet medvirker eksempelvis i et Nordeaprojekt i samarbejde med Frederiksberg Kommune hvor lærerstuderende deltager i forsøg med undervisning i uderummet. Projektet er udviklet af undervisere fra udbudsstedet i samarbejde med lærere fra Søndermarkskolen på Frederiksberg. Underviserne holder sig desuden ajour med centrale tendenser på beskæftigelsesområdet gennem læsning af artikler og tidsskrifter. Her nævnes tidsskriftet Folkeskolen som særligt centralt, men også andre tidsskrifter med relevans for de faglige miljøer nævnes, fx Læsepædagogen og Dansk pædagogisk Tidsskrift. Ud over de danske tidsskrifter abonnerer nogle faggrupper på udenlandske tidsskrifter, fx Normat. Derudover deltager underviserne i relevante konferencer, og udbudsstedet anvender gæstelærere fra bl.a. folkeskolen i undervisningen. Udbudsstedet afholder derudover en række efter- og videreuddannelseskurser for lærere i grundskolen, herunder diplomuddannelseskurser og praktikvejlederkurser. Gennem kurserne får underviserne og udbudsstedet som helhed en tæt tilknytning til praksisfeltet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3 og følgende bilag: Bilag 2aa: Naturvidenskabsfestival Science i Zoo Bilag 3a: Workshop Zoo Bilag 3b: Nordeaprojektet Bilag 3c: Tværfaglig uge krop, bevægelse og læring Bilag 3d: Elevplaner matematik 14

15 Bilag 3e: Bilag 3f: Bilag 3g: Bilag 3h: Bilag 3i: Bilag 3j: Bilag 3k: Bilag 4a: Bilag 8h: Bilag 9c: Bilag 9d: Bilag 9e: Bilag 9f: Bilag 9g: Bilag er udeladt Eksempler på bibliotekets formidling GeoGebra Institute og Denmark Konference De mange veje Feedback på rekvireret forløb til en skole Tværfaglig uge Ude er in Projekt Den anden by Oversigt over udviklingsarbejde Oversigt over artikler Retningslinjer for praktik 1. årgang Retningslinjer for praktik 2. årgang Retningslinjer for praktik 3. årgang Retningslinjer for praktik 4. årgang Professionsprojekt. 15

16 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at underviserne på udbudsstedet får tilstrækkelig viden om udviklingsarbejde som er relevant for beskæftigelsesområdet, og som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at arbejde som lærere i praksis. Udbudsstedet har i en længere årrække gennemført udviklingsarbejde. Udbudsstedet medvirker bl.a. i et udviklings- og forskningsprojekt om udeskolepædagogik (kaldet Nordeaprojektet) og i et udviklingsprojekt om specialpædagogiske problemstillinger i faget matematik. Begge projekter foregår i samarbejde med skoler fra Frederiksberg Kommune. Institutionen har vedlagt en oversigt over samtlige udviklingsarbejder fra 2009 til 2012 hvoraf det fremgår hvilke undervisere der har deltaget i udviklingsarbejderne, og hvor mange timer de har været tildelt. I 2010/11 er der angivet 22 udviklingsarbejder, og i Nordeaprojektet om udeskolepædagogik har fire undervisere fået tildelt 150 timer hver. Undervisere fra udbudsstedet deltager aktivt i aktiviteter under professionshøjskolens afdeling for forskning og udvikling og medvirker i redaktionerne på bl.a. Pædagogisk Tidsskrift, Unge Pædagoger og KvaN. Derudover er en underviser med i følgegruppen for Nationalt Videncenter for Læsning, og en anden underviser forsker i regi af Dansk Geogebra Institut under Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik. Ekspertpanelet vurderer desuden at det er positivt at udbudsstedets undervisere har publiceret en imponerende række artikler og bøger, bl.a. bøgerne KIEmodellen innovativ undervisning i folkeskolen, Læringsledelse: Løft til læring i skolen og Klasseledelse og fag at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4 og følgende bilag: Bilag 3b: Nordeaprojektet Bilag 4a: Oversigt over udviklingsarbejde Bilag 4b: Skolen uden mure udeskolepædagogik i folkeskolen Bilag 4c: Specialpædagogiske problemstillinger i faget matematik Bilag 4d: Den kreative platform Bilag 4e: KIE-modellen Bilag 4f: Konference - It og medier i skolen Bilag 4g: Konference Hvorfor skal børn lære sprog? Bilag 4h: Tidsskriftet Udvikling 16

17 Bilag 8d: Ny viden og forskning. 17

18 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at der på tilfredsstillende vis løbende tilgår udbudsstedets undervisere relevant og opdateret viden fra relevante forskningsfelter. Underviserne får ny viden fra forskningsfelterne gennem flere forskellige kanaler. En del af den litteratur faggruppen anvender, er forskningslitteratur. Bl.a. inddrages der i fagene matematik og almen didaktik en del forskningslitteratur. Derudover bruger udbudsstedets undervisere en stor del af deres timer til faglig ajourføring på at orientere sig i relevant faglitteratur. Ekspertpanelet vurderer at det er positivt at nogle undervisere er tilknyttet forskningsnetværk eller er kombinationsansat ved forskningsinstitutioner. Fx samarbejder en underviser med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet (DPU) om PISA-test, mens andre undervisere har været specialevejledere ved DPU og Roskilde Universitet (RUC). Konferencer er en anden vigtig videnkanal. Eksempelvis har underviserne for nylig deltaget i en NOFA-konference. Derudover har udbudsstedet i samarbejde med 11 andre uddannelsesinstitutioner på Frederiksberg etableret Campus Frederiksberg. I samarbejdet deltager bl.a. LIFE Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet (KU) og Copenhagen Business School (CBS). Campus Frederiksberg afholdt i 2010 en konference på udbudsstedet om verdens bedste læringsog studiemiljø med en oplægsholder fra Institut for Uddannelse og Pædagogik ved DPU. Udbudsstedet udbyder desuden en masteruddannelse for Universität der Künste, Berlin. Udbudsstedet benytter erfaringer fra masteruddannelsen i de øvrige aktiviteter på udbudsstedet, fx i de praktisk-musiske kurser på læreruddannelsen. Derudover samarbejder institutionen med Danmarks Tekniske Universitet (DTU), KU og DPU om bl.a. laboratoriefaciliteter, meritaftaler og forskningsprojekter. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5 og følgende bilag: Bilag 2r: Professionsløftskoler Bilag 5a: Konference - hvordan skaber vi verdens bedste lærings- og studiemiljø? Bilag 5b: Campus Frederiksberg Bilag 5c: Forskningsprojekt Class-room management Bilag 5d: Skolegrundlag Bilag 5e: Tidlig matematikindsats på Frederiksberg 18

19 Bilag 5f: Læring i fællesskaber Bilag 5g: Konference - Musik er det bedste i verden Bilag 5h: Teacher education for a multicultural society Bilag 5i: Program for nofa konferencen 2011 Bilag 5j: Medlemmer af Campus Frederiksbergs styregruppe Bilag 5k: Konference Ny dansk litteraturdidaktik Bilag 5l: Sprog og læseudviklende undervisning i praksis Bilag 5m: Litteraturoplysninger - almen didaktik Bilag 5n: Miniseminar på kanten af klasseværelset Bilag 5o: Konference mangfoldighed og interkulturelle kompetencer Bilag 5p: Litteraturoplysninger - matematik begyndertrin Bilag 5q: Litteraturoplysninger - matematik fællesforløb Bilag 5r: Litteraturoplysninger matematikslutforløb Bilag 5s: Program for DTU besøg d Bilag 8h: Oversigt over artikler Bilag 8i: Oversigt over bøger. 19

20 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2) at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at de overordnede mål for læringsudbytte der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for læreruddannelsen som er fastlagt i bilag 10 til bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen pr. 1. juni 2011, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for professionsbacheloruddannelsen i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet bemærker at flere mål er formuleret uklart eller uhensigtsmæssigt i bilag 10 til bekendtgørelsen. Det drejer sig bl.a. om målet en professionsbachelor som lærer i folkeskolen har viden om og kan reflektere over de valgte linjefags teorier, metoder og praksis som ikke forholder sig til distinktionen mellem skolefag og et videnskabeligt fag. Det er ikke klart om de studerende skal lære videnskabsfagets teorier, metoder og praksis, eller om de skal lære teorier, metoder og praksis der hører til faget som fagdidaktisk disciplin. Der er også uklarhed i beskrivelsen af målet beskrevet i pkt. e) bilag 10 til bekendtgørelsen: en professionsbachelor som lærer i folkeskolen har viden om, hvordan didaktisk teori omsættes til konkret praksis som udtrykker en uheldig opfattelse af didaktik som noget der omsættes til pædagogisk praksis. Disse forhold har dog ikke haft betydning for ekspertpanelets vurdering af kriteriets opfyldelse, da de ikke er direkte forbundet med niveauerne for mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens fællesfag og linjefag. I læreruddannelsens bekendtgørelse og i den lokale studieordning er der for alle fællesfag og linjefag gjort rede for læringsmål, indhold og vægtning gennem en beskrivelse af fagets identitet, mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder foruden omfang. Ifølge læreruddannelsens bekendtgørelse indgår der fællesfag svarende til i alt 86 ECTS-point, linjefag svarende til 144 ECTS-point og et bachelorprojekt svarende til 10 ECTS-point. I uddannelsen indgår desuden et tværprofessionelt element svarende til 8 ECTS-point der sammensættes af elementer fra uddannelsens forskellige fag. Fællesfagene består af praktik på 36 ECTS-point, KLM på 17 ECTS-point og de pædagogiske fag i form af almen didaktik, psykologi og pædagogik på i alt 33 ECTS-point. Linjefag svarende til 20

21 i alt 144 ECTS-point sammensættes af linjefag på 72 ECTS-point og/eller 36 ECTS-point og af obligatoriske og ikke-obligatoriske linjefag. Ekspertpanelet vurderer at det er en mindre svaghed at indholdet i læreruddannelsens forsøgsordninger ikke fremgår af bekendtgørelsen eller bekendtgørelsens bilag. Én forsøgsordning er eksempelvis at linjefaget engelsk kan udbydes som obligatorisk linjefag og dermed placeres på uddannelsens første og andet år (og ikke blot som tidligere på tredje og fjerde studieår). Andre forsøgsordninger betyder at historie og idræt kan udbydes som linjefag på 36 ECTS-point (og ikke blot som tidligere på 72 ECTS-point). Yderligere forsøgsordninger betyder at fysik/kemi og natur/teknik sidestilles med de øvrige små naturfag (biologi og geografi). Ekspertpanelet vurderer at forsøgsordningerne har betydning for uddannelsens overordnede struktur og dermed overensstemmelsen mellem mål for læringsudbytte og fagenes mål. Svagheden er dog ikke tungtvejende, da det fremgår af udbudsstedets studieordning hvilke forsøgsordninger der udbydes. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 10 og følgende bilag: Bilag 6a: Studieordning 2010 for Læreruddannelserne Metropol Bilag 6b: Orientering om forsinkelse af mål for læringsudbytte Bilag 9b: Samlet oversigt over praktikkens CFK er, indholdsområder og Kompetencemål. 21

22 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2) at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3) at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Læreruddannelsens nuværende bekendtgørelse trådte i kraft i Ekspertpanelet vurderer at det faglige indhold i uddannelsens fag har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål der er beskrevet for de enkelte fag. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte fag på udbudsstedet og viser i den forbindelse hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for de fire følgende fag: kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab, matematik, almen didaktik og samfundsfag. Ekspertpanelet vurderer at underviserne anvender hensigtsmæssige undervisnings- og arbejdsformer som understøtter at de studerende når de tilsigtede læringsmål. Udbudsstedet anvender en række forskellige undervisnings- og arbejdsformer, eksempelvis klasseundervisning, gruppearbejde, ekskursioner og forelæsninger. Undervisningen er tilrettelagt med ét fag pr. dag for at give mulighed for fordybelse i faget. De studerende forventes at deltage aktivt i undervisningen gennem oplæg og øvelser på holdene. Under besøget udtrykte underviserne tilfredshed med tilrettelæggelsen med ét fag pr. dag, da dette giver dem mulighed for at være kreative med undervisningsformerne og fx planlægge ekskursioner. De studerende udtrykte også tilfredshed med udbudsstedets undervisningsformer, herunder at de bliver aktivt inddraget i undervisningen. Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde som understøtter de studerendes realisering af målene for læringsudbytte. Af uddannelsesbekendtgørelsen for læreruddannelsen fremgår det fx at uddannelsen har linjefagsbindinger og krav til fagenes samarbejde. Uddannelsen er tilrettelagt så de studerende vælger et obligatorisk første linjefag og dernæst et eller flere ikke-obligatoriske linjefag. Uddannelsen er desuden tilrettelagt sådan at der skal finde et samspil sted mellem linjefag og fællesfag, bl.a. i form af et pædagogisk element på i alt 12 ECTS-point der supplerer fagdidaktikken i det obligatoriske linjefag med emner fra de pædagogiske fagområder. Det pædagogiske element skal placeres inden for det obligatoriske første linjefag. Endelig skal praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår samarbejde om de studerendes tilegnelse af kundskaber og færdigheder. 22

23 Praktikken er tilrettelagt på en sådan måde at der sker en progression i tilegnelsen og afprøvningen af lærerkompetencer i løbet af uddannelsens fire praktikforløb der er placeret på hvert sit studieår. For hvert studieår er der beskrevet centrale kundskabs- og færdighedsområder med stigende progression, fx skal de studerende i forbindelse med evaluering af elevernes læring på første år have kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen og på fjerde år kunne anvende evaluering differentieret og formålsrettet på alle niveauer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, interview med underviserne og studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 6a: Studieordning 2010 for Læreruddannelserne Metropol Bilag 7a: Folkeskolens formålsparagraf Bilag 7b: Eksamensredegørelse faget KLM Bilag 7c: Prøve i faget KLM Bilag 7d: Studieprodukt Det demokratiske menneske og det sekulære menneske Bilag 7e: Studieprodukt det religiøse menneske Bilag 7f: God opgaveskik Bilag 7g: Censorrapport vedr. faget KLM Bilag 7h: Semesterplan faget KLM Bilag 7i: Dannelse af studiegrupper Bilag 7j: Eksempler på arbejdsspørgsmål Bilag 7k: Kommentar til studieprodukt Bilag 7l: Semesterplan faget almen didaktik Bilag 7m: Krav til skrivning af AD-opgaven Bilag 7n: Temauge i almen didaktik Bilag 7o: Didaktiske overvejelser vedr. interessegrupper Bilag 7p: Faglig læsning i samfundsfag Bilag 7q: Semesterplan faget samfundsfag for 1. semester Bilag 7r: Semesterplan faget samfundsfag for 2. semester Bilag 7s: Semesterplan faget samfundsfag for 3. semester Bilag 7t: Semesterplan faget samfundsfag for 4. semester Bilag 7u: Litteraturliste faget samfundsfag Bilag 7v: Eksamensspørgsmål faget samfundsfag Bilag 7w: 2. semsteropgave faget samfundsfag Bilag 7x: Studietur til Bruxelles Bilag 7y: Semesterplan faget matematik for 1. semester Bilag 7z: Semesterplan faget matematik for 2. semester Bilag 7æ: Undervisningsplan faget matematik Bilag 7ø: Undervisningsplan 2 faget matematik Bilag 7å: Inquiry projektet faget matematik Bilag 7aa: Indstillingsopgave 1 faget matematik Bilag 7ab: Indstillingsopgave 2 faget matematik Bilag 7ac: MiniMathCad opgave den store kæde Bilag 7ad: MiniMathCad opgave det uendelige i matematikken Bilag 7ae: Samarbejde med Guldberg skole faget matematik Bilag 7af: Censorrapport vedr. faget almen didaktik Bilag 7ag: Eksamensredegørelse faget matematik. 23

24 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2) at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen opfylder de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer som følger af reglerne for læreruddannelsen, og at undervisernes faglige og teoretiske baggrund samlet set dækker de fagområder der indgår i uddannelsen. Dermed er undervisernes kvalifikationer og kompetencer tilstrækkelige i forhold til målene for læringsudbytte. Undervisergruppen består af 71 undervisere. Heraf er 48 positivt lektorbedømt, 17 er i gang med adjunktforløb og seks er timelæreransatte. Det svarer til 63 årsværk i alt. Størstedelen af underviserne er uddannet på master- eller kandidatniveau, eksempelvis som cand.pæd., cand.mag. og cand.scient. og 27 af underviserne har bygget oven på en læreruddannelse. Fire af underviserne har en ph.d.-grad. Derudover har lidt under halvdelen af underviserne arbejdet i professionen. Ekspertpanelet vurderer at allokeringen af undervisere med professionskompetencer til de centrale fag er hensigtsmæssig i forhold til målene for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i professionen og om relevant forskning. Underviserne deltager eksempelvis i udviklingsprojekter i samarbejde med grundskoler og gymnasier og i forskningsnetværk i samarbejde med universiteter (se under kriterium 3 og 5). Derudover gennemfører udbudsstedet kompetenceudviklingsaktiviteter fem gange om året. Udbudsstedet har eksempelvis afholdt en medarbejdermødedag om trepartssamtalen med det formål at professionalisere undervisernes rolle i trepartssamtalen og en medarbejdermødedag om det digitale læringsmiljø som skulle inspirere underviserne til brug af digitale medier. Udbudsstedets undervisere har også mulighed for at komme på studieture, fx har danskfaggruppen været på studietur til Lysebu i Norge. Den enkelte underviser har 90 timer om året til kompetenceudvikling. Timerne anvendes fx til læsning af faglige tidsskrifter og ny teoretisk litteratur, deltagelse i kurser, videndeling med kollegaer og deltagelse i redaktioner på tidsskrifter. Ekspertpanelet vurderer desuden at det er positivt at udbudsstedets undervisere har publiceret en imponerende række af artikler og bøger hvoraf hovedparten er relevante for professionsuddannelsen. 24

25 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, 5 og 8, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 8a: Trepartssamtalen Bilag 8b: Det digitale læringsrum Bilag 8c: Mødeindkaldelse til den pædagogiske faggruppe d Bilag 8d: Ny viden og forskning Bilag 8e: Intern efteruddannelsesdag Dansk som andetsprog Bilag 8f: Intern efteruddannelsesdag profession, praksistilknytning og internt samarbejde Bilag 8g: Metropols adjunktuddannelse Bilag 8h: Oversigt over artikler Bilag 8i: Oversigt over bøger Bilag 8j: MUS samtale Bilag 8k: Intern efteruddannelsesdag IW-tavler og vidensdeling Bilag 8l: Studietur til USA Bilag 8m: Studiebesøg i Paris Bilag 8n: Final report Hague University Bilag 8o: GRUS den pædagogiske faggruppe Bilag 8p: GRUS samfundsfagsfaggruppen Bilag 8q: GRUS den specialpædagogiske gruppe Bilag 8r: GRUS Danskfaggruppen Bilag 8s: GRUS forår 2010 Bilag 8t: Udviklingsplan YY Bilag 8u: Udviklingsplan XX Bilag 8v: Udviklingsplan ZZ Bilag 8w: Studietur dansk faggruppen Bilag 8x: MF-dag d Bilag 8y: MF-dag d Bilag 8z: Adjunktmøde d Bilag 8æ: Trepartsmidler specialpædagogisk faggruppesamarbejde Bilag 8ø: Trepartsmidler KLM Bilag 8å: Program for internat på Kildegaarden Bilag 8aa: Oversigt over undervisere. 25

26 Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2) at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at praktikkens omfang og placering i studieforløbet er hensigtsmæssig og understøtter at de studerende kan nå de læringsmål der er fastsat for praktikken. Praktikken har et omfang på i alt 36 ECTS-point og er placeret på uddannelsens fire år på følgende måde: Praktikken er tilrettelagt over 24 uger. På første år er der fem ugers praktik, på andet år er der tre ugers praktik, på tredje år er der fem ugers praktik og på fjerde år er der otte ugers praktik. Dertil kommer at de studerende på andet og/eller tredje år skal i tre ugers praktik i andre skoleformer. Ekspertpanelet vurderer at de krav udbudsstedet stiller til indholdet af praktikforløbene, er med til at sikre at de studerende kan nå læringsmålene. Indholdskravene til praktikken fremgår af de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er) som er beskrevet for hvert studieår i studieordningen. Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet gennemfører aktiviteter som bidrager til at forberede de studerende på praktikken. Inden praktikken på første år udbydes desuden et obligatorisk praktikforberedende kursus på 24 lektioner som har til formål at introducere de studerende til praktikken og til studiet generelt. Kurset er organiseret med undervisning på de studerendes stamhold og en fælles forelæsning. Den faglige forberedelse af praktikforløbet foregår derudover primært i de enkelte linjefag. Inden praktikken skal praktikgrupperne have udarbejdet et undersøgelsesdesign for den undersøgelse de skal gennemføre i praktikken til brug for professionsprojektet, og undersøgelsesdesignet skal godkendes af den praktikansvarlige underviser. Den praktikansvarlige underviser kan være enten en linjefagsunderviser eller en underviser i et af de pædagogiske fag. Det fremgår desuden at praktikken efterbehandles i samarbejde med den praktikansvarlige underviser i forbindelse med professionsprojektet, og at der derved sker et samspil mellem teori og praksis. De studerende udtrykte under besøget tilfredshed med efterbehandlingen af praktikken i professionsprojektet. Udbudsstedet har udarbejdet retningslinjer for praktikken på hver årgang som udleveres til praktikskolerne og de studerende. Af retningslinjerne fremgår bl.a. kravene til praktikvejledningen, reglerne for praktikken og reglerne for bedømmelsen, og ekspertpanelet vurderer at retningslinjerne er et godt redskab til at forberede de studerende på praktikken. Udbudsstedet afholder desuden et årligt møde med skoleledere og praktikkoordinatorer fra de praktikskoler som udbudsstedet fast samarbejder med. På mødet informerer udbudsstedet om læreruddannelsen og planlægningen af det kommende års praktikperioder. 26