Inklusionsstrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inklusionsstrategi"

Transkript

1 Inklusionsstrategi

2 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle elever. Vores fornemste opgave er - sammen med forældre - at give alle elever muligheder for at udvikle sig både fagligt og socialt. Vi skal skabe gode skoler, hvor der er plads og rum til alle elever i stærke læringsfællesskaber, så deres skolegang er med til at give dem mod til at deltage i verden. For at kunne lykkes med denne opgave har vi brug for støtte og opbakning. Alle voksne i og omkring elevers liv bærer et ansvar for, at der er plads til alle. Især forældres holdning til inklusion er vigtig, og kan bidrage til en forståelse af, at selvom vi er forskellige, så er vi alle værdifulde for fællesskabet. Vi ved, det er en stor opgave at skabe gode og trygge rammer for alle elever. Derfor har vi i Aalborg Kommune siden 2011 sendt 56 millioner kr. fra specialområdet ud til vores 50 folkeskoler. Ressourcerne har fulgt opgaven og derfor har vores folkeskoler gode forudsætninger for at inkludere de allerfleste elever i læringsfællesskabet. Disse forudsætninger bakker den nye inklusionsstrategi op om ved at sikre, at der på skolerne arbejdes systematisk og målrettet med den inkluderende indsats. Samtidig sikrer vi med strategien, at vi når de 5 målsætninger i Skoleforvaltningens vision. Vi vil have noget at have det i, når vi taler inklusion. Derfor arbejder vi ambitiøst med nye måder at tænke læring og læringsfællesskaber på. Alle elever skal kunne se, at de bliver dygtigere hver dag og det skal en eksperimenterende og problemløsende undervisning blandt andet være med til at sikre. Varierende undervisningsformer tilgodeser elevers forskellige måder at lære på og motiverer dem til at lære mere. Det er vores mål at skabe skoler, hvor så mange elever som muligt, får udbytte af at være med i læringsfællesskabet. Vi er dog bevidste om, at enkelte elever, kan have nogle helt særlige behov, som kræver et specialiserede tilbud. I disse tilbud arbejder vi også inkluderende og støtter eleverne i at være en del af små nære læringsfællesskaber. Uanset om et barn går i en special- eller folkeskoleklasse lægger vi vægt på, at dygtige og engagerede fagfolk er med til at sikre optimale vilkår for læring og trivsel. 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og problemløsende 5. Alle ansatte arbejder systematisk med videnproduktion

3 Rundt om strategien Strategiens formål Strategiens overordnede formål er at sætte en klar og tydelig retning for inklusion på Aalborg Kommunes skoler. Vi vil sikre, at der er gode inkluderende læringsfællesskaber for alle elever. Strategien skal være med til at udvikle et fælles mindset med fokus på, at alle elever gør det bedste, de kan - og at alle elever skal være en del af fællesskabet. Strategien skal samtidig støtte skolernes ledelse og det pædagogiske personale i at udvikle tydelige mål, indsatser og organisatoriske strukturer for inklusion lokalt på skolerne. Strategien skal være med til at sikre: At alle elever har en tryg og god skolegang At forældresamarbejdet styrkes, således forældrene inddrages som aktive medspillere til at sikre en inkluderende kultur At det pædagogiske personale understøttes i at arbejde undervisningsdifferentieret, så alle elever bliver så dygtige, de kan At skolens inklusionsvejleder og øvrige vejledere bringes i spil for at understøtte det inkluderende læringsfællesskab At skolens ledelse har ansvaret for at udvikle en organisatorisk ramme samt pædagogisk praksis for inkluderende fællesskaber At specialpædagogisk viden bringes i spil i almenskolen Om strategien Inklusionsstrategi afløser Helhedsplanen for inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune, De centrale indsatser i planen var: distriktets elever på distriktets skoler, inklusionsvejledere på alle almenskoler samt 6 decentrale inklusionsteams til rådgivning og vejledning. Strategien bygger videre på Helhedsplanen fra 2011 og sætter særlig fokus på inkluderende læringsfællesskaber for alle elever. I Aalborg Kommune arbejder vi ambitiøst med at indfri folkeskolereformen og sammen med Skoleforvaltningens vision har vi elevernes læring og trivsel i centrum. Denne inklusionsstrategi skal være med til at sikre, at vi arbejder med vores målsætninger i den daglige pædagogiske praksis. I Aalborg er vi godt på vej til at indfri den nationale målsætning, hvor 97 % af alle elever går i almenskolen i Vi har på nuværende tidspunkt en inklusionsprocent på 96,4 %. Det handler dog ikke kun om procenterne det handler om kvaliteten i elevernes skolegang. Strategien bygger på data fra en omfattende ekstern inklusionsevaluering , hvor al pædagogisk personale, skoleledelser og forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer har været inviteret til at deltage i 2 spørgeskemaundersøgelser og hvor udvalgt personale har deltaget i særligt tilrettelagte fokusgruppeinterview. Strategien bygger tillige på lokale fokusgruppeinterviews foretaget på udvalgte skoler i Aalborg Kommune samt resultater fra et forskningsprojekt omkring elevers oplevelser af inklusion (AAU og Aalborg Kommunes PPR). Den nyeste forskning fra både nationale og internationale studier på inklusionsområdet er ligeledes inddraget i udviklingen af strategien. Strategiens opbygning I strategien præsenteres 4 pejlemærker, der sætter retning for den inkluderende indsats på alle skoler i Aalborg Kommune fra De 4 pejlemærker er: Sæt fokus på elevers ressourcer Forældre gør en forskel De professionelle medskabere Lederskabet Strategiens pejlemærker vil i januar 2016 blive fulgt op af en implementeringsplan, der viser, hvordan strategien i praksis vil blive understøttet og evalueret.

4 Hvornår er barnet eller den unge inkluderet i læringsfællesskabet? Inklusionsdefinition Hvornår er læringsfællesskabet inkluderende? I Aalborg Kommune har vi arbejdet målrettet med inklusion i flere år. Men vi kan blive endnu bedre og styrke inklusionsindsatsen i såvel skoler som fritidstilbud. Inklusion som begreb kan være vanskeligt at definere. Vi har set en tendens til, at inklusionsbegrebet er blevet påhæftet elever med særlige behov, som bl.a. er blevet kaldt inklusionselever. Med strategien flytter vi fokus til at gælde alle elever for inklusion handler om læringsfællesskaber for alle elever. Der er tale om inklusion, når barnet i videst muligt omfang: Er i et læringsfællesskab altså er fysisk tilstede i skolen Deltager i og oplever sig som en del af fællesskabet - har både samarbejdsmæssige og venskabelige relationer Udvikler positive selvbilleder selvtillid og selvværd Er i en læringsprogression Det inkluderende læringsfællesskab er kendetegnet ved, at: Skolens ledelse prioriterer og understøtter inklusionsindsatsen Skolen har fælles procedurer for det inkluderende arbejde og en grundlæggende inkluderende tilgang til alle elever Der tages udgangspunkt i elevers forskellige faglige ressourcer, så alle bliver så dygtige, som de kan De professionelle viser, hvordan elever kan støtte og hjælpe hinanden ved at være åbne om hinandens forskelligheder De professionelle samarbejder i teams og deler viden, ansvar og reflekterer Skolens ressourcepersoner understøtter barnet og de professionelle Det tværprofessionelle samarbejde er formaliseret og yder rådgivning/vejledning og sparring Forældrene er en ressource, som har andel i en velfungerende inkluderende kultur

5 I selskab med fællesskabet Pejlemærker Elever, der er en del af - og anerkendt i et fællesskab, udvikler selvværd og selvtillid jeg er noget, altså jeg har værdi, og jeg kan noget, fordi jeg bidrager til fællesskabet. Elever oplever tryghed og følelsen af at høre til, hvilket giver overskud til at lære og være i skolen. Forskningsresultater viser, at elever generelt lærer mere, når de indgår i læringsfællesskaber med elever, der er anderledes end dem selv. Kilde: Rådet for elevers læring, 2014 Stærke inkluderende læringsfællesskaber er en forudsætning for det enkelte barns læring - både for de elever der hjælpes ind i et fællesskab, men også for de elever der allerede er i fællesskabet. Når alle elever skal føle sig anerkendte og værdsatte i fællesskaber, er det vigtigt at understøtte fællesskaberne i alle de miljøer, elever færdes i. Ligegyldigt om det er i eleverehave, skole, DUS eller en legeaftale i hjemmet, bærer de voksne ansvaret for, at elever oplever sig værdifulde og uundværlige i fællesskabet. Elever skal kunne mærke, at de voksne arbejder i samme retning, og fremstår som gode rollemodeller. Når elever skal føle sig betydningsfulde og ligeværdige i fællesskabet, har de brug for professionelle til at skabe meningsfulde rammer at agere i. Rammerne skal både give struktur og tryghed og samtidig have blik for at invitere nye medlemmer ind. Det er vigtigt, at de professionelle tager udgangspunkt i det enkelte barn, når de danner fællesskaber. Inkluderende læringsfællesskaber kan have mange forskellige former, alt efter elevernes forskellige kompetencer og behov. Nogle elever har, i bestemte situationer, behov for et mindre fællesskab, mens andre trives bedst i et stort. I et inkluderende læringsfællesskab er eleverene aktive deltagere, der ses og anerkendes.

6 Sæt fokus på børns ressourcer Alle elever på vores 56 skoler er værdifulde. Det betyder, at alle elever skal opleve, at de kan noget, og at de bidrager. Elever skal udvikle positive selvbilleder, så de kan styrke deres selvværd - deres tro på sig selv. Det skal de professionelle og forældrene bidrage til ved at italesætte og bringe elevers styrker og potentialer i spil. Alle elever gør det bedste, de kan Det er de professionelle omkring barnet og fællesskabet, der bærer ansvaret for at skabe stærke inkluderende læringsfællesskaber. For at lykkes med denne opgave, er det vigtigt at tage udgangspunkt i et ressourceperspektiv. Vi arbejder derfor med et mindset, der tager udgangspunkt i, at alle elever gør det bedste, de kan. At Alle elever gør det bedste, de kan betyder, at barnet som udgangspunkt altid vil gøre, hvad det kan, for at leve op til omgivelsernes krav og forventninger. Når krav og forventninger overstiger, hvad barnet formår, kan reaktionerne vise sig på forskellige måder. Det kan være, at barnet viser sin frustration og virker forstyrrende i undervisningen. Det kan også være, at barnet vender frustrationen indad og bliver stille og indesluttet. Det er vigtigt, at de voksne omkring barnet er opmærksomme på, om krav og forventninger stemmer overens med barnets forudsætninger. For at afstemme forventningerne til et barn, må den voksne være nysgerrig og undersøgende, og ikke forudindtaget. Når barnet kan leve op til de stillede forventninger og krav, vokser selvværdet og selvtillid. Elevers kompetencer og potentialer Når vi er optaget af at finde styrker og potentialer, skal udgangspunktet tages i de situationer, der optager eleverene. Her bringes elevernes kompetencer i spil, og der foregår spændende og vigtig læring. Elever har forskellige kompetencer og potentialer, som skal udfordres ved at læringen foregår på forskellige måder. Derfor er målet, at læringen foregår overvejende eksperimenterende og problemløsende, så flere elever bliver motiveret til at arbejde mod et højere fagligt standpunkt, hvor de kan se, at de bliver dygtigere hver dag. Åbenhed er vigtig Når de voksne har fælles fokus på elevers styrker og potentialer, samarbejdes der ud fra et ressourceperspektiv. Det betyder ikke, at der ikke må tales om elevers udfordringer, men at åbenhed kan bidrage til, at vi ikke bliver fastlåste i det, der ikke fungerer. Når vi kigger på barnets styrker og potentialer, bliver vi optaget af at finde muligheder og løsninger. Vores mål er... at eleverne oplever, at de bliver anerkendt og værdsat at eleverne har lyst til at lære nyt at eleverne oplever, at de er en del af et fællesskab og bidrager aktivt hertil Forskningen viser, at det spiller en afgørende rolle for udviklingen af barnets faglige og sociale kompetencer, at de professionelle møder barnet med høje forventninger. Kilde: EVA, 2013

7 Forældre gør en forskel For at udvikle sunde og stærke læringsfællesskaber for alle elever, har vi brug for at alle voksne tager et medansvar. Forældres italesættelse og holdninger til inklusion spiller en vigtig rolle, når vi sammen skal skabe inkluderende læringsfællesskaber. Ord skaber virkelighed, og derfor betyder det noget, hvordan vi taler om og med eleverene omkring os. Forældre er med til at skabe inklusionskulturer gennem samtaler med og om eleverene, med hinanden og i hele forældregruppen også når der opstår udfordringer. I Aalborg Kommune ser vi forældre som en aktiv medskabende ressource, der netop er med til at udvikle fællesskaber for alle elever og voksne i skolens liv. Mangfoldighed er en styrke Vi mennesker er forskellige og som forældre klæder vi vores elever på til at kunne anerkende og håndtere forskellighed. Derfor er det helt centralt, at forældre har forståelse for, hvad inklusion betyder også i den daglige snak med deres barn. Forældre skal have viden om og blik for inkluderende læringsfællesskaber og den gevinst, der kan være i forskelligheden. Åbenhed og dialog Skolebestyrelsen skal være en aktiv medskaber af skolens inklusionskultur. Det betyder, at skolebestyrelsen er central, når der på skolen skal vedtages retningslinjer og procedurer for det inkluderende arbejde. Skolens ledelse og medarbejdere spiller en vigtig rolle i dialogen med forældrene. Forældre skal mærke, at der er klare og tydeligelige forventninger til dem som forældre, for at tilliden kan vokse og de kan blive aktive medspillere. Det er vigtigt at forældre føler sig løbende informeret og kan få svar på deres spørgsmål for at imødekomme en eventuel usikkerhed Forældre skal opleve, at de professionelle bakker op om dialog og åbenhed, hvis deres barn har særlige udfordringer. Åbenhed skaber forståelse, tolerance og accept også i forældregruppen, hvilket styrker både det enkelte barn og fællesskabet. Når forældre skal indgå aktivt i at medskabe en stærk inklusionskultur kræver det, at de er trygge ved og har tillid til de professionelle. Det har derfor stor betydning, at de professionelle har et ressourceperspektiv overfor forældrene. Også forældre har forskellige forudsætninger og skal mødes anerkendende. En løbende og tæt dialog med forældrene er en af vejene til at gøre forældre til en aktiv ressource i det inkluderende arbejde. Vores mål er... at forældre får den nødvendige viden om inklusion og bliver bevidste om deres rolle som medskabere af en stærk inklusionskultur at forældre og skolen arbejder tæt sammen med åbenhed og dialog at forældre er engagerede i elevernes skoleliv og bidrager aktivt til, at alle elever er i fællesskaber at forældrebestyrelserne arbejder aktivt med at udvikle lokale inklusionsmål, strategier og procedurer

8 Vi løfter opgaverne sammen Når vi skal lykkes med at skabe succesfulde læringsfællesskaber for alle elever, er det afgørende, at vi som professionelle støtter hinanden i et stærkt fagligt samarbejde. Vi må som professionelle være bevidste om vores position som rollemodeller bla. gennem ordvalg, kropssprog og positive forventninger til alle elever. På den måde skabes trygge og inkluderende rammer, som elever kan trives og udvikles i. Sammen når vi længst At skabe inkluderende læringsfællesskaber stiller store krav til de professionelle. Teamsamarbejdet er nøglen til en fælles forståelse og tilgang til alle elever i fællesskabet. Vi skal som team stå på tæer og arbejde systematisk med at afprøve og evaluere pædagogiske tiltag. Der er hjælp at hente hos skolens ressourcepersoner og i det tværprofessionelle samarbejde; PPR og Læring og Pædagogik. Ved at samarbejde bredt også med forældrene, kan vi forebygge at elever kommer i mistrivsel og ender udenfor fællesskabet. Specialpædagogisk viden skal bringes i spil, så alle elever understøttes i deres udvikling og trivsel i fællesskabet. Teamsamarbejdet er centralt, når vi skal løfte alle elevers læringsprogression. Gennem en differentieret undervisning er det muligt at tilgodese den enkelte elevs faglige kompetencer og potentialer, så der skabes optimale muligheder for at alle elever kan se, at de bliver dygtigere hver dag. Vidensproduktion Som den professionelle organisation alle skoler er, skal vi lære af hinanden. Vi skal bringe vores viden i spil og systematisk udvikle ny viden prototyper, til gavn og glæde for alle i og omkring det inkluderende læringsfællesskab. Vidensdeling, fælles refleksion og inspiration, bidrager til at styrke fagligheden og kompetencerne. Kompetencer i spil For at fastholde alle elevers trivsel og læringsprogression har de professionelle behov for løbende kompetenceudvikling. Teamsamarbejdet bliver de professionelles læringsfællesskab, der giver systematisk og nem adgang til sparring på, hvordan og hvornår vi lykkes. Til dette formål kan microteaching fx anvendes. I samspillet med skolens ressourcepersoner bringes specialpædagogiske tilgange i spil til gavn og glæde for alle elever i læringsfællesskabet. Sammen er vi bedst Vi må sammen fokusere på, hvordan vi bedst arbejder inkluderende. Her er lærerpædagog samarbejdet værdifuldt og kan bidrage til et nuanceret blik på både udfordringen og tilgangen. Hvis der opstår en udfordring omkring et enkelt barn eller fællesskabet, hvor der er behov for assistance udenfor teamet, kan de professionelle søge sparring hos skolens ledelse og/eller ressourcepersoner. Et kompetent og stærkt PLC skal yde lokal support på den enkelte skole. Skolens ressourcepersoner; læringsvejledere, faglige vejledere, trivselspersoner og inklusionsvejleder anvendes systematisk til sparring og støtte, så ingen elever efterlades udenfor fællesskabet. Inklusionsvejlederen skal bringes i spil på alle almenskoler og være en af de nærmeste sparringsparter, når de professionelle oplever udfordringer. Det kræver, at de rette kompetencer er til stede, så sparring og vejledning af kolleger præges af høj faglig kvalitet. Vores mål er... at alle medarbejdere tager ansvar for at skabe stærke læringsfællesskaber med udgangspunkt i et ressourceperspektiv på alle elever at alle team arbejder tæt sammen omkring inklusion, understøttet af skolens ressourcepersoner og ledelsen at alle medarbejdere oplever, at de har eller er i gang med at udvikle de rette kompetencer til at arbejde inkluderende at medarbejderne kender de lokale muligheder og procedurer for at få sparring og vejledning omkring inklusion En prototype er en beskrivelse af et eksemplarisk forløb og en værdifuld inspiration til andre skoler. Prototyper deles via Aalborg Kommunes videndelingsplatform, nogetathavedeti.dk Microteaching er en veldokumenteret metode, anvendt på alle kommunens skoler til at skabe fokus på egen udvikling af undervisningspraksis.

9 Forskningen viser, at det er afgørende for at lykkes med at skabe inkluderende læringsmiljøer, at skolen har et fælles værdigrundlag, der beskriver, hvad inklusion er og hvordan der arbejdes inkluderende. Kilde: Dyssegaard 2013 Forskningen peger på, at skoleledelsen spiller en afgørende rolle i såvel udvikling og udmøntning af skolens konkrete målsætninger om inklusion. Kilde: Rambøll, 2014 Lederskabet Ledelsen har en afgørende rolle at spille, når skolen skal lykkes med at skabe inkluderende læringsfællesskaber for alle elever. Det er ledelsens overordnede ansvar, at der på den enkelte skole arbejdes ud fra en fælles inkluderende tænkning. Inklusion på programmet Som ledelse er det afgørende at sætte inkluderende læringsfællesskaber på dagsordenen. Inklusion er et fælles mål for hele organisationen, der skal indtænkes i alle indsatser, procedurer og opgaver på skolen. Ledelsen skal sikre, at retningslinjer, rammer og organisering er til stede, således organisationen systematisk kan arbejde inkluderende og værdiskabende. Det er ledelsens ansvar at inddrage medarbejderne i et fællesskab om inklusion. Skolens ledelse er rollemodel for den inkluderende kultur overfor alle elever, forældre og medarbejdere. Som rollemodel må man være tydelig i både ord og handlinger, så dette har en afsmittende effekt på hele organisationen. Samtidig er det vigtigt, at ledelsen ser forældrene som en aktiv ressource, der kan gøre en forskel for den inkluderende kultur. Forældre skal mødes med klare forventninger gennem hele skoleforløbet og en opfordring til åbenhed også hvis der opstår udfordringer undervejs. Skolebestyrelsen skal inddrages aktivt i arbejdet med at skabe systematik og klare procedurer omkring den inkluderende indsats på skolen. Fælles procedurer Ledelsen står i spidsen for at sikre, at der på skolen er udarbejdet systematikker og procedurer for den inkluderende indsats. Disse procedurer viser helt konkret, hvem der gør hvad, hvornår og hvordan, når et barn eller fællesskabet er i mistrivsel eller oplever udfordringer. For at sikre størst mulig åbenhed skal procedurerne lægges på skolens hjemmeside, hvor også forældre og andre interesserede kan finde disse. Hvis der opstår udfordringer i fællesskabet eller et barn opleves i mistrivsel, skal det på skolen være tydeligt, hvor de professionelle kan hente hjælp. Procedurer skal være beskrevet, så der er nem adgang til vejledning og sparring med skolens ledelse og ressourcepersoner. Ressourcepersoner i spil Skolens ressourcepersoner skal være den daglige støtte og sparring for de professionelle omkring elever og læringsfællesskaber. For at sikre optimale rammer og kvalificeret anvendelse af disse ressourcepersoner, kræves et tæt samarbejde mellem ledelsen og PLC. Særligt inklusionsvejleder, læringsvejleder og trivselspersonen er nøglepersoner, der skal bringes i spil på alle almenskoler, hvilket kræver tæt og kontinuerlig dialog og forventningsafstemning. Derudover er det vigtigt, at ledelsen overfor skolens medarbejdere legitimerer inklusionsvejlederens, læringsvejlederens og trivselspersonens funktion. Kompetencerne sikres At skabe en inkluderende skolekultur med stærke inkluderende læringsfællesskaber forudsætter at de professionelle udvikler de nødvendige kompetencer. Det er ledelsen, der skal sikre, at der arbejdes kontinuerligt og systematisk i de professionelle teams med vidensproduktion og kompetenceudvikling. Vores mål er at skolelederne går forrest og tager ansvar for at skabe inkluderende læringsfællesskaber at skolelederne i samarbejde med medarbejderne udvikler og anvender lokale mål, strategier og procedurer for det inkluderende arbejde at skolelederne sikrer, at arbejdet med inklusion bliver en naturlig del af det pædagogiske læringscenters opgave, så skolernes ressourcepersoner sættes i spil at skolelederne inddrager skolens forældre i at udvikle en inkluderende kultur

10 Det videre arbejde med strategien Strategien skal nu ud og leve sit liv på alle Aalborg Kommunes 56 skoler. For at støtte skolerne i processen med at indfri strategiens pejlemærker, vil der blive udarbejdet en implementeringsplan. Her vil det fremgå tydeligt, hvad og hvordan der kan hentes support til den enkelte skole. Vi vil arbejde med strategien i de forskellige fora for pædagogisk personale, vejledere/ressourcepersoner samt ledere. Her vil vi videndele og sammen udvikle gode og anvendelige metoder til det inkluderende arbejde. God arbejdslyst med inklusionsstrategien!

11

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed

Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed 1 Københavnerfortællingen: 1. Inklusion i Købehavn Hvor vil vi gerne hen?

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1% DET STATISTISKE DATAGRUNDLAG Figur 1: Svarprocent Figur 2: Besvarelser fordelt på skolerne Skoleleder Administrativleder, pædagogiskleder eller lignende Lærer Pædagog eller pædagogmedhjæl per I alt Skolen

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Fælles værdier for Børn og Unge-institutioner i Skødstrup

Fælles værdier for Børn og Unge-institutioner i Skødstrup Fælles værdier for Børn og Unge-institutioner i Skødstrup Skødstrup er et område i vækst. Det er et børnerigt område, og mange nye unge familier flytter til byen med et håb om at finde et positivt, trygt

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Værdier Bjergsted Bakker

Værdier Bjergsted Bakker VÆRDIFOLDER MARTS 2014 Værdier Bjergsted Bakker BJERGSTED BAKKER Forord Forord Vi ønsker med denne pjece at synliggøre Bjergsted Bakkers mission, vision og værdier samt Kalundborg Kommunes 5 værdier. Mission

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

Strategi for inklusion

Strategi for inklusion Udkast til strategi for inklusion Strategi for inklusion Inkluderende fællesskaber til alle børn og unge August 2013 Indholdsfortegnelse Rundt om strategien... 2 Definition på inklusion (sættes op visuelt

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Inklusion i Egedal Kommune. En vision om inkluderende fællesskaber

Inklusion i Egedal Kommune. En vision om inkluderende fællesskaber Inklusion i Egedal Kommune En vision om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit liv. Måske har du også haft

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Kompetenceudvikling/videreuddannelse/tiltag ift. inklusion 2013/2015

Kompetenceudvikling/videreuddannelse/tiltag ift. inklusion 2013/2015 Videns- og Ressourcecentret Kompetenceudvikling/videreuddannelse/tiltag ift. inklusion 2013/2015 Maj 2014 Kapacitetsopbygning Ressourcecentrene Nuværende indsats Udvikling af lokale R-center. Herunder

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere