Vækstforums overordnede visioner for KompetenceMidt

Transkript

1 Vækstforums overordnede visioner for KompetenceMidt Oplæg på kick off for KompetenceMidt den v./ Bent Hansen, Regionsrådsformand og formand for Vækstforum i Region Midtjylland Alle taler om kompetenceudvikling og vigtigheden af den, men vi gør noget ved det ved at smide 50 mill. kr. på bordet over en toårig periode til kompetenceudvikling af medarbejderne i de små og mellemstore midtjyske virksomheder. Hvorfor gør vi så det? 1

2 Vækstforums mål: Vækst De tre V er Vækst, velfærd og velstand Hvordan vil VF skabe vækst? Fokusering på : Regional kompetence Nyskabelse Attraktivitet 2 2

3 OECD s vækstdrivere dvs. faktorer der betinger væksten i et område Iværksætteri Innovation IT og Menneskelige ressourcer 3 Strategien falder godt i tråd med OECD, der har udpeget fire vækstdrivere, hvoraf menneskelige ressourcer er en: Iværksættere Innovation It og Menneskelige ressourcer. 3

4 Alle taler om kompetenceudvikling EU Lissabonstrategien Regeringen: Globaliseringsråd og trepartsforhandlinger Parterne : Kompetenceudviklingsfonde Region Midtjylland: KOMPETENCEmidt: Mere og bedre efteruddannelse 4 Udvikling af menneskelige ressourcer italesættes som kompetenceudvikling. I de sidste mange år har kompetenceudvikling af medarbejderne i de danske virksomheder været på dagsordenen over alt, og alle vil gøre noget ved det. Staten har i forbindelse med Trepartsforhandlingerne sat 1 mia. på højkant, forudsat at parterne også kom til lommerne. Det skete ved overenskomstforhandlingerne sidste forår med etableringen af bl.a. Kompetenceudviklingsfondene, idet en del af overenskomstresultatet blev, at arbejdsgiverne indbetaler til sådanne fonde. En del af de statslige penge er kom til udmøntning ved vedtagelse af dette års finanslov. 4

5 Og den er forstået, men alligevel 93 % af virksomhederne mener, det er nødvendigt, at danske lønmodtagere uddanner sig, men. Kun 25 % af arbejdsstyrken deltog i uddannelse i Virksomhederne er på papiret enige i den megen snak om kompetenceudvikling, men de kolde facts er, at kun 36 % af arbejdsstyrken iflg. en undersøgelse foretaget af ugebrevet A4 primo 2008 deltog i uddannelse i Og fortrinsvis dem, der i forvejen havde uddannelse. 5

6 Globlaliseringen udfordrer: Udflytning af visse job DK kan ikke konkurrere på prisen på arbejdskraft derfor Skal arbejdsstyrken i DK være dygtigere end hos konkurrenterne Bredt samarbejde mellem offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutionerne, virksomhederne og arbejdsmarkedets parter 6 Men hvorfor al den snak om kompetenceudvikling overhovedet? Ja først og fremmest som globaliseringsudvalget og andre har påpeget, betyder globaliseringen øget konkurrence for de danske virksomheder, og da vi i Danmark ikke kan konkurrere på prisen på arbejdskraft, så må vi være dygtigere end konkurrenterne. Vi skal derfor sikre os, at vi hele tiden har en veluddannet arbejdsstyrke til rådighed, og det er en opgave, vi skal løse i samarbejde mellem offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutionerne, virksomhederne og arbejdsmarkedets parter. Derfor har vækstforum og Regionsrådet bevilget penge til KOMPETENCEmidt. 6

7 Udfordringer i Region Midtjylland 30 % af arbejdsstyrken er kortuddannet Op mod 25 % af en ungdomsårgang får ikke en ungdomsuddannelse, tallet er stigende ikke faldende, hvilket betyder At kompetenceproblemet ikke løser sig selv med tiden, der skal gøres en indsats 7 I vores region er knap 30 procent af arbejdsstyrken ufaglært, og stik mod regeringens måltal får en stigende del af en ungdomsårgang ikke en kompetencegivende uddannelse, så tallet er faktisk snarere 30 end 20 %, som det var ved indgangen til det nye årtusinde. Hvis vi ikke gør noget ved de to ting, vil der være en reel risiko for, at en del af arbejdsstyrken bliver marginaliseret, samtidig med at virksomhederne ikke vil kunne rekruttere tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere. 7

8 Det bevægelige arbejdsmarked 30 % af arbejdsstyrken skifter job hvert år 20 % berøres årligt af ledighed 10 % deltager i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger hvert år Ca. 30 % deltager i uddannelsesforanstaltninger hvert år Nogle forlader arbejdsmarkedet nogle kommer til, men antalsmæssigt er der flere, der går, end der kommer 8 Ud over udfordringen fra de mange kortuddannede generelt, er det en stor kompetencemæssig udfordring, at arbejdsmarkedet i DK er meget bevægeligt, der er hvert år store bevægelser dels ind og ud af arbejdsmarkedet og dels inde på arbejdsmarkedet 8

9 Det går forrygende godt. Selv om der er mørke skyer i horisonten Mange job nedlægges hvert år, hvert tiende i 2006, men Der oprettes flere nye job oprettet i RM i 2007, dog Ikke ufaglærte job, antallet heraf falder støt 9 Det går jo strygende med jobskabelsen i regionen, sidste år blev der rent faktisk oprettet nye job i Region Midtjylland alene!, Men tallene viser helt tydeligt, at det ikke er ufaglærte job, der skabes. Antallet af den type job falder støt, som tilfældet har været over en lang årrække. Som sagt skabes der i øjeblikket rigtig mange nye job, men der nedlægges tilsvarende også rigtig mange, faktisk blev hver tiende job nedlagt i Men heldigvis oprettes der i øjeblikket generelt flere, end der nedlægges, men sådan er det ikke for de ufaglærte, her nedlægges flere job end der skabes. Og det betyder, at de ufaglærte skal uddannes yderligere for ikke at ryge ud af arbejdsmarkedet. Hvor virksomhederne jo nærmest skriger på arbejdskraft. 9

10 Arbejdskraftefterspørgsel om 10 år AE Rådet estimerer et fremtidsscenarium, der siger: At der vil være ufaglærte i overskud (til sammenligning er ledigheden p.t. under ) At der vil mangle faglærte og At der vil mangle med en videregående uddannelse i

11 Mangel på arbejdskraft Udvikling i arbejdsstyrken og antal arbejdspladser Prognose Antal personer Behov for udvidelse af arbejdsstyrken på til pr. år Arbejdspladser Arbejdsstyrken 11 Overskuds- og mangelscenariet på den foregående planche hænger sammen med en generel mangel på arbejdskraft i fremtiden på trods af finanskrise og truende recession i økonomien. For det er et uomtvisteligt faktum, at arbejdsstyrken bliver mindre i de kommende år på grund af den demografiske udvikling, faktisk vil der årligt i årene fremover komme til at mangle mellem i arbejdsstyrken hvert eneste år her i RM. Vi har derfor ikke råd til at skubbe nogen ud af arbejdsstyrken, tværtimod skal de, der i dag er uden for også inddrages. Det betyder igen, at kompetenceudvikling er vigtig, også fordi vi jo ved, at gode uddannelsesmuligheder betyder meget for både rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft. 11

12 Kompetencebalancen FLASKEHALSE VEU Demografi Initiativer i grunduddannelsessystemerne U D B U D E F T E R S P Ø R G S E L Globalisering Teknologisk udvikling MARGINALISERING Kilde: Villy Hovard Pedersern, UVM 12 Det gælder kort sagt om at skabe kompetencebalance på arbejdsmarkedet. Udbuddet af arbejdskraftkompetencer bestemmes, som jeg har nævnt tidligere, i høj grad af demografi og initiativer i grunduddannelsessystemet, mens efterspørgslen efter arbejdskraftkompetencer bestemmes af faktorer som den globale efterspørgsel efter varer, den teknologiske udvikling og selvfølgelig konjunkturerne. Er udbuddet større end efterspørgslen bliver der tale om marginalisering. Som vi har set, kan det forventes at blive tilfældet for mange ufaglærte, medmindre vi sætter en efteruddannelsesindsats i værk Er efterspørgslen større end udbuddet, vil vi opleve såkaldte flaskehalse, dvs. der er ledige kompetencer, samtidig med at virksomhederne ikke kan få medarbejdere med de kvalifikationer, de efterspørger. VEU er den knap vi bl.a. kan skrue på for at skabe balance mellem de to. Derfor er det vigtigt, at vi i Region Midtjylland bliver Vild med VEU. 12

13 Hvorfor fokus på kortuddannede Stor betydning både kvantitativt og kvalitativt Findes på 75 % af alle arbejdspladser Mange steder kernearbejdskraft stor betydning for udvikling og innovation Andre steder randarbejdskraft hurtigt udskiftes, usikker beskæftigelsessituation 13 KOMPETENCEmidt fokuserer på kortuddannede, fordi det netop, som vi lige har set, er en gruppe, der er i fare for at blive marginaliseret. Mange vil spørge, om ikke også det er vigtigt at sikre regionens virksomheder højtuddannet arbejdskraft, og vi så lige, at der forventes en udækket efterspøprgesle på den type arbejdskraft. Til det vil jeg blot sige jo, og det gør vi i et andet initiativ og så vil jeg yderligere sige, at de kortuddannede udgør en meget væsentlig del af den danske arbejdsstyrke, kvantitativt og kvalitativt. De findes på 75 % af alle arbejdspladser, på forskellige trin i jobhierarkiet, mange steder udgør de kernearbejdsstyrken, der er af altafgørende betydning for virksomhedens vækst, andre steder udgør de en let udskiftelig del af arbejdskraften, men det betyder samtidig også, at de hele tiden skal kunne tilpasse sig aktuelle behov for kvalifikationer. Mange vil mene, at de højtuddannede er hjernen ifht. den så nødvendige og vigtige innovation i virksomhederne, og de kortuddannede udgør de udførende hænder - men så enkelt er det ikke, LO har med kampagnen om brugerdreven innovation netop vist, at mange steder er de kortuddannede også et meget væsentligt led i arbejdet med innovation og udvikling ude på virksomhederne. 13

14 Et motivationsproblem.. 13 % af virksomhederne arbejder strategisk med uddannelse 25 % af de kortuddannede deltager i uddannelse Argumenter: Manglende tid eller lyst 14 Når kompetenceudvikling er så vigtig både for virksomhederne og for medarbejderne go sidst men ikke mindst for væksten i regionen, hvorfor er der så ikke flere end 13 % af virksomhederne, der arbejder strategisk med uddannelsesplanlægning, og tilsvarende kun 25 % af de kortuddannede, der deltager i uddannelsesaktiviteter. Svaret er, at der er et motivationsproblem. Mange kortuddannede kan ikke se nytten af at uddanne sig, hvad skal uddannelse bruges til. Derfor skal perspektivet gøres klart for den enkelte, at man klarer sig bedre på arbejdsmarkedet, den såkaldte employability bliver større, eller at man kan få et bedre job på den virksomhed, hvor man er nu, hvis man uddanner sig. Derfor har vi tænkt de såkaldte learning angels ind i KOMPETENCEmidt, eller udannelsesambassadører kan vi også kalde dem, fordi vi tror på, at personer, der kommer fra arbejdslivet og selv er der til daglig, er de bedste til at motivere kollegerne. Som nævnt tidligere er der tryk på ude på virksomhederne og deres argument for ikke at gå i gang med uddannelsesaktiviteter er, at der er for travlt, at man ikke kan undvære medarbejderne. Dertil vil jeg blot sige, det lykkes dog altid at planlægge ferie for medarbejderne, og yderligere er spørgsmålet, om virksomhederne i det lange løb har råd til ikke at satse på kompetenceudvikling. Endelig ser det jo også ud til, at der bliver lidt bedre tid nogen steder nu. 14

15 Svaret er DIALOG Virksomhederne: skolerne leverer ikke varen, der opfylder mine behov Skolerne: Virksomhederne kan ikke forklare deres behov Derfor: bedre dialog via opsøgende virksomhed 15 Hvad virksomhederne angår hører vi også ofte begrundelsen, at uddannelsesinstitutionerne ikke kan levere den uddannelse, de har brug for. Hertil svarer uddannelsesinstitutionerne, at virksomhederne er for dårlige til at gøre rede for deres behov. Derfor er et af de vigtige punkter i KOMPETENCEmidt at bedre dialogen mellem parterne, og det mener vi bedst gøres ved en styrket opsøgende indsats fra skolernes side, men vel at mærke i et samarbejde mellem alle de skoler, der findes lokalområdet. 15

16 OG SAMARBEJDE Mellem uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne, men lige så vigtigt Mellem uddannelsesinstitutionerne indbyrdes Uddannelsessælgeren skal erstattes af uddannelseskonsulenten, der repræsenterer alle skoler i lokalområdet 16 Virksomheden siger nemlig også ofte, at skolerne forsøger at prakke dem deres uopfyldte hold på, Og det argument, mener vi, imødegås bedst ved, at den uddannelseskonsulent, der kommer ud på virksomheden, repræsenterer alle de skoler, der er i området. Derved øges muligheden for at sammensætte lige nøjagtig den uddannelse den enkelte virksomhed og dens medarbejdere har brug for. Derfor står samarbejdet mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner og også erhvervsservicesystemet og beskæftigelsessystemet så centralt i dette initiativ. Erhvervsservicesystemet og beskæftigelsessystemet har jo deres daglig gang på virksomhederne, hvorfor det vil være naturligt at inddrage dem også i arbejdet med at fremme kompetenceudviklingen derude. Også fordi vi derved kan sikre, at kompetenceudvikling tænkes ind i virksomhedens udviklings- og rekrutteringsindsats. 16

17 Vil I være med i samarbejdet? Målet er 10 % årlig forøgelse af uddannelsesaktiviteten Region Midtjylland Vild med VEU 17 Derfor vil jeg til slut blot sige, at Region Midtjylland har lagt mange penge i initiativet for at sikre ikke bare mere men også bedre efteruddannelse i regionens virksomheder, en samlet aktivitetsstigning på 10 % er målet, og det er mit håb, at I alle vil være med til at samarbejde, så vi i fællesskab når det. At vi i Region Midtjylland bliver ikke bare Vild med Dans men også Vild med VEU! Som Morten Lassen senere vil sige mere om. 17