Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1

2

3

4

5

6

7 HENRIK IBSEN: CATI LINA

8

9 C ATI LINA. DRAMA I TRE AKTER HENRIK IBSEN, TREDJE UDGAVE. KO BENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F, HEGEL &. SON;. GE.EBES BOGTRYKKERI

10 flj - >-' C i?5/ryofto^; : 9494fift

11 at FORORD TIL ANDEN UDGAVE. J_Jraraaet «Catilina», det arbejde, hvormed jeg betrådte forfatterbanen, er skrevet i Vinteren , altså i mit enogtyvende år. Jeg befandt mig dengang i Grimstad, henvist til ved egne kræfter. erhverve det fornødne til livsophold og til undervisning for at kunne gå op til student-examen. Tiden var stærkt bevæget. Februar- revolutionen, opstandene i Ungarn og andetsteds, den slesvigske krig, alt dette greb mægtigt og modnende ind i min udvikling, hvor ufærdig den end længe bagefter vedblev at være. Jeg skrev rungende opmuntringsdigte til Magyarerne om, til fromme for friheden og menneskeheden, at holde ud i den retfærdige kamp mod «tyrannerne» ; jeg skrev en lang række sonetter

12 til kong Oskar, nærmest, såvidt jeg husker, indeholdende en opfordring om at sætte alle smålige hensyn tilside og ufortøvet, i spidsen for sin hær, at rykke brødrene til hjælp på Slesvigs yderste grænser. Da jeg nu for tiden, i modsætning til dengang, betvivler at mine vingede opråb vilde i nogen væsentlig grad have gavnet Magyarernes eller Skandinavernes sag, så anser jeg det for heldigt at de forblev indenfor manuskriptets halvprivate område. Afholde mig kunde jeg dog ikke fra ved mere løftede anledninger at udtale mig i en med mine digtninger overensstemmende passioneret retning, hvilket imidlertid ikke, hverken fra venner eller, ikke-venner, indbragte mig andet end det tvivlsomme udbytte, af de første at hilses som anlagt for det ufrivilligt morsomme, medens andre fandt det i højeste måde påfaldende at et ungt menneske i min underordnede stilling kunde give sig af med at drøfte ting, som end ikke de selv dristede sig til at have nogen mening om. Jeg skylder sandheden at tilføje at min optræden, i forskellige forholde, heller ikke berettigede til synderligt håb om at samfundet i mig turde påregne nogen tilvækst af borgerlige dyder, ligesom jeg også ved epigrammer og karrikaturtegninger lagde mig ud med flere, der havde fortjent det bedre af mig, og hvis venskab jeg igrunden satte pris på. Overhovedet, medens en stor tid stormede

13 udenfor, befandt jeg mig på krigsfod med det lille samfund, hvor jeg sad indeklemt af livsvilkår og omstændigheder. Således var stillingen da jeg under forberedelserne til examen gennemgik Sallusts <Catilina» samt Ciceros taler imod sidstnævnte. Jeg slugte disse skrifter, og nogle måneder efter var mit drama færdigt. Som man af min bog vil se, delte jeg ikke dengang de to gamle romerske skribenters opfatning af Catilinas karakter og handlemåde, og jeg er endnu tilbøjelig til at tro at der dog må have været adskilligt stort eller betydeligt ved en mand, med hvem majoriteternes' ufortrødne sagfører Cicero ikke fandt det hensigtsmæssigt at give sig ikast, forinden tingene havde taget en sådan vending, at der ikke længere var nogen fare forbunden med angrebet. Erindres bor det også, at der gives få historiske personer, hvis eftermæle har været mere udelukkende i modstandernes vold, end Catilinas. Mit drama blev skrevet i nattetimerne. Fra min gode og skikkelige men af sin bedrift helt og holdent optagne principal måtte jeg sågodtsom stjæle mig fritimer til at studere, og fra disse stjålne studie-timer stjal jeg igen øjeblikke til at digte. Der blev således ikke synderlig andet end natten at ty til. Jeg tror at dette er den ubevidste årsag til at næsten hele stykkets handling foregår ved nattetid.

14 En for omgivelserne så uforståelig kendsgerning, som den, at jeg befattede mig med at skrive skuespil, måtte naturligvis holdes hemmelig; men ganske uden medvidere kan en tyveårig digter ikke godt forblive, og jeg betroede derfor to jævnaldrende venner, hvad der i stilhed beskæftigede mig. Vi tre knyttede store forventninger til «Catilina» da det var bleven færdigt. Først og fremst skulde det nu renskrives for, under et opdigtet forfatternavn, at indleveres til theatret i Kristiania, og derhos skulde det offentliggøres gennem trykken. Den ene af mine troende og trofaste påtog sig at levere en smuk og tydelig kopi af mit rå urettede udkast, et hverv, hvilket han udførte til den grad samvittighedsfuldt, at han end ikke glemte en eneste af de utallige tankestreger, som jeg i produktionens hede havde anbragt overalt, hvor det rette udtryk ikke i øjeblikket vilde falde mig ind. Den anden af mine venner, hvis navn jeg her nævner, da han ikke mere er blandt de levende, daværende student, senere sagfører, Ole C. Schulerud, rejste til Kristiania med afskriften. Jeg husker endnu et af hans breve, hvori han melder mig at nu var «Catilina» indleveret til theatret; at det snart vilde komme til opførelse, derom kunde der naturligvis ikke være nogen tvivl, såsom direktionen bestod af meget skønsomme mænd; og ligesålidt

15 9 kunde det betvivles at byens samtlige boghandlere med glæde vilde betale et klækkeligt honorar for første oplag; hvad det kom an på, mente han, var kun at udfinde den, der vilde gøre det højeste bud. Efter en lang og spændende ventetid begyndte imidlertid nogle vanskeligheder at vise sig. Fra theaterdirektionen erholdt min ven stykket tilbagesendt med et særdeles høfligt men ligeså bestemt afslag. Han gik nu med manuskriptet fra boghandler til boghandler; men alle Bom en udtalte de sig i samme retning som theaterdirektionen. Den højstbydende forlangte så og så meget for at trykke stykket uden honorar. Alt dette nedslog dog langtfra ikke min vens tro på sejren. Han tilskrev mig tvertimod, at det just var bedst således ; jeg skulde selv optræde som forlægger af mit drama; med de fornødne penge vilde han forstrække mig; udbyttet skulde vi dele, imod at han besørgede alt forretningsmæssigt ved sagen undtagen korrekturlæsning, hvilken han anså for overflødig, da man havde et så smukt og tydeligt manuskript at trykke efter. I et senere brev ytrede han, at han med disse lovende fremtidsudsigter for øje tænkte på at opgive sine studeringer for helt og holdent at kunne hellige sig til udgivelsen af mine værker; to eller tre skuespil om året, mente han at jeg med lethed måtte kunne skrive,

16 10 og ifølge en anstillet sandsynlighedsberegning havde han udfundet at vi for overskuddet måtte om ikke lang tid kunne foretage den mellem os oftere aftalte eller omtalte rejse gennem Europa og Orienten. Min rejse indskrænkede sig imidlertid foreløbig til Kristiania. Der indtraf jeg i begyndelsen af våren 1850 og kort iforvejen var «Catilina» kommen tilsyne i boghandelen. Stykket vakte opsigt og interesse i studenterverdenen; men kritiken dvælede nærmest ved de fejlfulde vers og fandt forøvrigt bogen umoden. En mere anerkendende dom udtaltes kun fra et enkelt hold; men denne udtalelse kom fra en mand, hvis anerkendelse altid har været mig kær og vægtfuld, og hvem jeg herigennem bringer min fornyede tak. Solgt blev der nok ikke ret meget af det lille oplag; min ven havde en del af exemplarerne i sit værge, og jeg erindrer at en aften, da vor huslige fællesforfatning syntes at optårne uoverstigelige vanskeligheder for os, blev denne bunke trykte sager gjort til makulatur og lykkelig afhændet til en høker. I de nærmest påfølgende dage manglede vi ingen af livets første fornødenheder. Under mit ophold i hjemmet i afvigte sommer, og navnlig efter min tilbagekomst hertil, trådte de skiftende billeder fra mit forfatterliv klarere og skarpere frem for mig end nogensinde

17 11 før. Blandt andet tog jeg også «Catilina» for mig. Bogens indhold i det enkelte havde jeg næsten glemt; men ved påny at gennemlæse den fandt jeg at den dog rummede en hel del, som jeg endnu kunde vedkende mig, navnlig hvis man ser hen til at den er mit begynderarbejde. Mangt og meget, hvorom min senere digtning har drejet sig, modsigelsen mellem evne og higen, mellem vilje og mulighed, menneskehedens og individets tragedie og komedie på engang, kommer allerede her frem i tågede antydninger, og jeg fattede derfor det forsæt, som et slags jubilæums-skrift at foranstalte en ny udgave, et forsæt, hvortil min forlægger med sædvanlig redebonhed gav sin billigelse. Men det gik naturligvis ikke an uden videre at genoptrykke den gamle originaludgave; thi denne er, som foran påpeget, intet andet end et aftryk af mit ufærdige og urettede koncept eller af det allerførste rå udkast. Ved gennemlæsningen mindedes jeg tydeligt, hvad der oprindelig havde foresvævet mig, og jeg så tillige at formen sågodtsom intetsteds afgav et fyldestgørende udtryk for, hvad jeg havde villet. Jeg besluttede derfor at gennemarbejde denne min ungdomsdigtning, således, som jeg tror at jeg allerede dengang vilde kunne have gjort det, såfremt tiden havde stået til min rådighed og omstændighederne havde været mig gunstigere.

18 12 Ved ideerne, forestillingerne og det heles udviklingsgang har jeg derimod ikke rørt. Bogen er forbleven den oprindelige, kun at den nu fremtræder i en fuldført skikkelse. Med foranstående for øje, beder jeg, at den må blive modtagen af mine venner i Skandinavien og andetsteds jeg beder at de vil modtage den ; som en hilsen fra mig ved afslutningen af et tidsrum, der for mig har været vekselfuldt og rigt på modsætninger. Meget af hvad jeg for femogtyve år siden drømte, er bleven virkeliggjort, om end ikke på den måde eller så snart, som jeg da håbede. Dog tror jeg nu at det var bedst for mig således; jeg ønsker ikke at noget af det mellemliggende skulde have været uprøvet, og ser jeg tilbage på det gennemlevede som på en helhed, da gør jeg det med en tak for alt og en tak til alle. Dresden i Februar Henrik Ibsen.

19 CATI LINA.

20 PERSONERNE: Llxius Catilixa, en adelig Romer. Aurelia, Furia, hans hustru. en vestalinde. Curius, Catilinas slægtning, en yngling. Manlius, en gammel kriger. Lentulus, coeparius, Gabinius, Statilius, Cethegus, unge adelige Romere. Ambiorix, Allebrogernes udsendinger. Ollovico, En olding. Prestinder og tjenere i Vestas tempel. Gladiatorer og krigere. Allebrogernes ledsagere. Sullas genfærd. (Første og anden akt foregår ved og i Rom, tredje akt i Etrurien.)

21 ! FØRSTE AKT. (Ved den flaminiske landevej udenfor Rom. En træbevokset bakke ved vejen. I baggrunden fremrager stadens højder og mure. Det er aften.) (Catilixa står oppe på bakken mellem buskerne, lænet til en træstamme.) Catilixa. Jeg må! Jeg må; så byder mig en stemme i sjælens dyb, og jeg vil følge den. Kraft ejer jeg, og mod til noget bedre, til noget højere, end dette liv. En række kim af tøjlesløse glæder Nej, nej; de fyldestgør ej hjertets trang. Jeg sværmer vildt! Kim glemsel er min higen. Det er forbi! Mit liv har Intet mål. (efter et ophold.) Hvad blev der vel af mine ungdomsdrømme? Som lette sommerskyer de forsvandt. Kun nag og skuffelse de lod tilbage; hvert modigt håb har skæbnen røvet mig. (slår sig for panden.)

22 16 Foragt dig selv! Foragt dig, Catilina! Du føler ædle kræfter i dit sind; og hvad er målet for din hele stræben? Kun mættelse for sanseligt begær. (roligere.) Dog, stundom end, som nu i denne time, en lønlig længsel ulmer i mit bryst. Ah, når jeg ser mod staden hist, det stolte, det rige Roma, og den uselhed og det fordærv, hvortil det længst er sunket, fremtræder klart som solen for mit syn, da råber højt en stemme i mit indre: vågn, Catilina; vågn, og vord en mand! (afbrydende.) Ak, det er gøgleværk og nattens drømme, og ensomhedens åndefostre kun. Ved mindste lyd fra virklighedens rige de flygter ned i sjælens stumme dyb. (Allebrogernes udsendinger, Ambiorix og Ollovico, med sine ledsagere, kommer nedover landevejen uden at bemærke Catilina.) Ambiorix. Se hist vor rejses mål! Se Romas mure! Mod himlen står det høje Kapitol. Ollovico. Det Roma er? Italiens herskerinde, og snart Germanniens, Galliens og måske.

23 17 Ambiorix. Desværre, ja; så tør det engang vorde; og skånselløst er Romas herredom; den undertvungne tynger det til jorden. Nu får vi se, hvad lod vort folk kan vente: om her er værn mod krænkelserne hjemme, og fred og ret for Allebrogers land. Det vil os skænkes. Ollovico. Ambiorix. Lad os håbe så; thi endnu ved vi ingenting med visshed. Ollovico. Du frygter, synes det? Ambiorix. Med skellig Nidkær var Roma stedse for sin magt. Og kom ihug at dette stolte rige grund. af høvdinger ej styres, som hos os. Derhjemme råder vismand eller kriger, i kløgt den ypperste, i strid den største; ham kårer vi til fører for vor stamme, til dommer og til hersker for vort folk. Men her Henrik Ibsen: Catilina. 2

24 18 Catilina (råber ned til dem). her råder vold og egennytte; ved list og rænker blir man hersker her! Ollovico. O, ve os, brødre, han har os beluret! Ambiorix (til Catilina). Er så den ædelbårne Romers skik? Et kvindeværk er det i vore dale. Catilina (stiger ned på vejen). Frygt ikke; spejden er ej min bedrift; tilfældig kun jeg hørte eders tale. Fra Allebrogerlandet kommer I? I Roma tror I retfærd er at finde? Vend om! Drag hjem! Her råder tyranni og uretfærd langt mer end nogensinde. En republik af navnet er det vel; og dog, hver borger er en bunden slave, forgældet, og afhængig som en træl af et senat tilfals for gunst og gave. Forsvunden er den fordums samfunds-ånd, det frisind, Roma havde før i eje; liv, sikkerhed, er af senatets hånd en nåde, som med guld man må opveje.

25 19 Her gælder magtsprog, ej retfærdighed; den ædle står af vælden overskygget Ambiorix. Men sig, hvo er da du, der bryder ned den grund, hvorpå vort hele håb var bygget? Catilina. En mand, der føler varmt for friheds sag; en fiende af uretfærdigt vælde; en ven af hver en undertrykt, hver svag, med lyst og mod, den mægtige at fælde. Ambiorix. Det stolte Romerfolk? Ah, Romer, svar; - du sikkert vil os fremmede bechage. Er det ej mere, hvad det fordum var: tyranners skræk, beskytter for den svage? Catilina (peger mod staden og siger:) Se, Allebroger, hist på højden truer, med herskertrods, det store Kapitol. Se, hvor i rødlig aftenglans det luer ved sidste blinket ifra vestens sol. Så flammer også Romas aftenrøde; dets frihed hylles ind i trældoms nat. Dog, på dets himmel snart en sol skal gløde; og for dens stråler svinder mulmet brat. (han går.) 2*

26 20 (En søjlegang i Rom.) (Lentulus, Statii.hs, C<>ei>arius og Cethegus kommer ind i ivrig samtale.) COEPARIUS. Ja, du har ret; det vorder stedse værre. Hvad enden bliver, ved jeg ikke selv. Cethegus. Ej! Aldrig falder det mig ind at tænke på enden. Øjeblikket nyder jeg. Hver glædens skål jeg stikker ud og lader det hele gå sin egen skæve gang. Lentulus. Vel den, der kan. Det mig forundtes ikke så ligegyldigt at imødese den dag, da intet mer vi har tilovers, og ingen fordring fyldestgøres kan. Statilius. Og aldrig glimt af udsigt til det bedre! Dog, det er sandt: en levevis, som vor O, ti med sligt! Cethegus. Lentulus. Mit sidste arvestykke blev denne morgen mig for gæld berøvet.

27 21 Cethegus. Nu væk med sorg og klager! Følg mig, venner! I lystigt drikkelag vi drukner dem! Coeparius. Ja, ja; det vil vi! Kom, I glade brodre! Lentulus. Vent lidt; hist ser jeg gamle Manlius; jeg tænker han, som vanligt, soger os. Manlius (træder hæftig ind). Forbandet være disse lumpne hunde! Retfærdighed de kender ikke mer. Lentulus. Hvad er påfærde? Hvorfor så forbittret? Statilius. Har ågerkarle plaget også dig? Manlius. Hel andet. Hør! Som I vel alle ved, har jeg med hæder tjent i Sullas hær. Et stykke agerland blev min belønning. Da krigen var tilende leved jeg af dette gods; til nød det mig ernæred. Nu er det taget fra mig! Som det heder

28 22 skal statens ejendomme drages ind, til ligelig fordeling på enhver. Det er et røveri, og intet andet! Kun egen griskhed søger de at mætte. Coeparius. Så skalter de med vore rettigheder! De mægtige tør øve, hvad de vil. Cethegus (muntert). Slemt nok for Manlius! Dog, værre slag har rammet mig, som nu jeg skal fortælle. Tænk eder kun, min smukke elskerinde, min Livia, har troløst mig forladt, just nu, da alt, hvad end mig var tilovers, for hendes skyld jeg havde ødslet bort. Statilius. Din overdåd tilskrives må dit uheld. Cethegus. Tilskriv det, hvad du vil; jeg giver ej på mine ønsker slip; dem vil jeg stille tilfreds så længe, som jeg det formår. Manlius. Og jeg, der tappert kæmped for den hæder, den magt, hvormed de stolte praler nu!

29 ; Jeg skal! Ah, var den gamle kække skare af mine våbenfæller endnu her! Men, nej; den største delen er jo død; og resten lever spredt i alle lande. 0, hvad er I, den unge. slægt, mod hine'? For magten bøjer I jer dybt i støvet I har ej mod at bryde eders lænker; I bærer tålsomt dette trælleliv! Lentulus. Ved guderne, skønt krænkende han taler, er sandhed dog i hvad han sagde der. Cethegus. O, ja; ja vel; ret må vi give ham. Men hvordan gribe fat? Se, det er tingen. Lentulus. Ja, sandhed er det. Altfor længe tålte vi undertrykkelsen. Nu er det tid at kaste af de bånd, som uretfærd og herskesyge rundt om os har flettet. Statilius. Ah, jeg forstår dig, Lentulus! Dog se, til sligt behøver vi en kraftig leder med mod og indsigt nok. Hvor findes han*? Lentulus. Jeg kender en, der mægter os at lede.

30 24 Du mener Catilina? Manlius. Lentulus. Netop ham. Cethegus. Ja, Catilina; han var kanske manden. Manlius. Jeg kender ham. Jeg var hans faders ven, med hvem i mangt et slag jeg fægted sammen. Hans lille søn fik følge ham i krigen. I hin tid alt var drengen vild, ustyrlig; dog, sjeldne gaver var hos ham at spore; hans sind var højt, hans mod urokkeligt. Lentulus. Jeg tror at finde ham ret beredvillig. I aftes mødte jeg ham dybt forstemt. Han ruger over hemmelige anslag; et dristigt mål han havde længst isigte. Statilius. Ja, konsulatet har han længe søgt. Lentulus. Det vil ej lykkes ham; thi voldsomt har hans tiender imod ham talt og tordnet;

31 L'.) han var tilstede selv, og rasende forlod han rådet pønsende på hævn. Statilius. Da går han sikkert på vort forslag ind. Lentulus. Jeg håber det. Dog forst vi planen må i enrum veje. Tiden er os gunstig. (de går.) (I Vesta-templet i Rom. På et alter i baggrunden brænder en lampe med den hellige ild.) (Catilina, fulgt af Curius, kommer listende ind mellem søjlerne.) CuRirs. Hvad, Catilina, hid du fører mig? I Vestas tempel! Catilina (leende). Nu ja; som du ser! CURIUS. I guder, hvilket letsind! End idag har Cicero i rådet tordnet mod dig; og dog du kan

32 26 Catilina. O, lad det være glemt! Curius. Du er i fare, og forglemmer den ved blindt at styrte dig ind i en anden. Catilina (muntert). Forandring er min lyst. Jeg aldrig ejed en vestalindes elskov, den forbudne; thi kom jeg hid at friste lykkens gunst. Curius. Hvad siger du? Umuligt! Det er spøg! Catilina. En spøg? Ja visst, som hver min kærlighed; men alvor er dog, hvad jeg nys dig sagde. Ved sidste skuespil jeg så på torvet prestinderne i stort og festligt optog. Tilfældigvis på en af dem jeg sænked et øjekast, og med et flygtigt blik hun mødte mit. Det trængte gennem sjælen. Ah, dette udtryk i det sorte øje jeg aldrig så hos nogen kvinde før. Curius. Det vil jeg tro. Men sig, hvad fulgte siden?

33 Catilina. I templet har jeg vidst at slippe ind, har flere gange set og talt med hende. O, hvilken forskel mellem denne kvinde og min Aurelia. CUBIUS. Du elsker begge på engang? Nej, det kan jeg ej forstå. Catilina. Besynderligt. Jeg fatter det ej selv. Og dog jeg elsker begge, som du siger. Men hvor forskellig er ej denne elskov! Aurelia er øm og stemmer tidt med blide ord mit sind til ro og mildhed; hos Furia -. Gå, gå; der kommer nogen. (de skjuler sig mellem søjlerne.) FUKIA (kommer ind fra den anden side). Forhadte haller, vidner til min smerte, hjem for den kval, hvortil jeg er fordømt! Hvert herligt håb, hver tanke, som jeg nærte, er slukt i dette hjerte, gennemstrømt af febergvsen snart, og snart af gløden, mer hed og brændende end flammen der. Ah, hvilken skæbne! Og hvad var vel brøden, som fængsled mig til dette tempel her,

34 ? 28 som røved mig enhver min ungdomsglæde, - i livets varme vår hver skyldfri lyst? Dog, ingen tåre skal mit øje væde; kun hævn og had beliver dette bryst. Catilina (træiler frem). Og heller ej for mig en anden lue en mere blid du nærer, Furia? Furia. I guder! Du, forvovne, her igen? Du frygter ej Catilina. Jeg kender ikke frygt. Det stedse var min lyst at trodse faren. Furia. O, herligt; herligt! Så er og min lyst; - og dette tempel hader jeg desmere, fordi jeg lever her i stadig tryghed, og ingen fare bag dets mure bor. O, denne tomme, handlingsløse færden, et liv, så mat, som lampens sidste blus! Hvor trang en tumleplads for al min fylde af vide formål og af hede ønsker! At knuges sammen mellem disse vægge; her stivner livet; håbet slukkes ud;

35 29 her sniger dagen døsigt sig tilende, og ingen tanke rettes mod en dåd. Catilina. Ah, Furia, hvor sælsom er din tale! Den er som genlyd fra min egen barm, som om med flammeskrift du vilde male enhver min higen, svulmende og varm. Så knuger naget også dette hjerte; som dit af hadet, hærdes det til stål; som dig, mig røvedes hvert håb, jeg nærte; mit levnet er som dit foruden mål. Og dog jeg gemmer taus min kval, mit savn: og ingen aner, hvad der gløder i mig. De håner og foragter mig, de usle; de fatter ej, hvor højt mit hjerte slår for ret og frihed, og for alt, hvad ædelt bevæged sig i nogen Romers sind. Furia. Jqg vidste det! Din sjæl, og ingen anden, er skabt for mig, så råber lydt en røst, som aldrig fejler og som ej bedrager. Så kom! O, kom og lad os følge røsten! Catilina. Hvad mener du, min skønne sværmerinde? Furia. Kom, lad os flygte langt fra dette sted;

36 30 et nyskabt fædreland vi vil os finde. Her kues åndens stolthed og dens flugt; her slukker lavhed hver en herlig funke før den til flammers leg får blusse frem. Kom, lad os flygte; se, for frihedssindet er hele jordens kreds et fædrehjem! Catilina. O, mægtigt tryllende du drager mig FUEIA. Så lad os nytte dette øjeblik! Højt over fjelde; vidt bag havets flade, langt, langt fra Roma standser først vor flugt. Dig følger sikkert tusencl venners skare; i fjerne lande fæster vi vort bo; der hersker vi; der skal sig åbenbare, at intet hjerte slog som disse to! Catilina. O, skønt! Men flygte? Hvorfor skal vi flygte? Se, her kan også frihedsflammen næres; her findes og en mark for dåd og handling, så stor, som selv din sjæl begærer den. Furia. Her, siger du? Her, i det usle Roma, hvor ikkun slavesind og voldsmagt findes? Ah, Lucius, er også du blandt dem, som uden rødme Romas fortid mindes?

37 31 Hvo råd ed fordum her? Hvo råder nu? Dengang en helteflok, og nu en skare af trælles trælle Catilina. Spot mig også du; men vid, for Romas frihed at bevare, for end engang at se dets sunkne glans, med glæde jeg, som Curtius, mig styrted i svælget ned FUBIA. Dig tror jeg; dig alene; dit øje brænder; du har sandhed talt. Dog, gå; thi snart prestinderne kan ventes; på denne tid de plejer samles her. Catilina. Jeg går; dog kun for atter dig at møde. En tryllekraft mig fængsler til din side; så stolt en kvinde så jeg aldrig før. Furia (med et vildt smil). Da lov mig et; og sværg, at du vil holde, hvad du mig lover. Vil du, Lucius? Catilina. Alt vil jeg, hvad min Furia forlanger; byd over mig, og sig, hvad jeg skal love.

38 Furia, 32 FURIA. Så hør. Skønt her jeg som en fange lever, jeg ved, i Roma færdes der en mand, hvem jeg har svoret fiendskab indtil døden og had bag gravens sorte skygger selv. Og så Catilina. FURIA. Så sværg, min riende skal vorde til «loden din. Vil du, min Lucius? Catilina. Det sværger jeg ved alle store guder! Det være svoret ved min faders navn og ved min moders minde! hvad fattes dig? Dit øje flammer vildt, og marmorhvid, som ligets, er din kind. Furia. Jeg ved det ikke selv. En ildflod strømmer igennem mig. Sværg! Sværg din ed tilende! Catilina. Udøs, I vældige, på denne isse al eders harm, og lad jer vredes lyn mig sønderknuse, hvis min ed jeg bryder: en dæmon lig jeg skal forfølge ham!

39 ! 33 FURIA. Alt nok; jeg tror dig. Ah, min barm det letted. I dine hænder hviler nu min hævn. Catilina. Udføres skal den. Dog, nu sig mig blot, hvo er din fiende? Hvad var hans brøde? Furia. Ved Tibers bredder, langt fra stadens larm, min vugge stod; der var mit stille hjem. En elsket søster leved der med mig, til vestalinde kåret alt som barn. Da kom en niding til vor fjerne egn; han så den unge vordende prestinde Catilina (overrasket). Prestinde? Sig mig! Tal Furia. Han skæncled Hun søgte sig en grav i Tiber-strømmen. hende. Du kender ham? Catilina (urolig). Furia. Jeg så ham ingensinde. Alt var forbi, da sorgens bud mig bragtes. Nu kender jeg hans navn. Henrik Ibsen : Catilina. <J

40 ! 34 Catilina. Så nævn det da! Furia. Det navn har ry. Han heder Catilina. Catilina (farer tilbage). Hvad siger du? O, rædsel! Furia Kom til dig selv! Fueia. Hvad fattes dig? Du blegner. Min Lucius, er denne mand din ven? Catilina. Min ven? Nej, Furia, nu ikke mere. Jeg har forbandet, svoret evigt had mig selv. Furia. Dig selv! Du du er Catilina? Jeg er det. Catilina. Furia. Du min Silvia vanæred? Ah, så har Nemesis jo hørt mit råb; selv har du hævnen nedkaldt på dit hoved! Ve over dig, du voldsmand, ve!

41 35 Catilina. Hvor blankt dit øje stirrer på mig! Silvias skygge du tykkes lig i lampens matte skin! (han iler ud; lampen med den hellige ild slukner.) FURIA (efter et ophold). Ja, nu forstår jeg det. Fra mine blikke er sløret faldet, og jeg ser i natten. Had var det, som, da første gang jeg skued på torvet ham, sig sænked i mit bryst. En sælsom følelse; en blodrød flamme! O, han skal fole, hvad et had som mit, et evigt gærende, et aldrig mættet, kan ruge ud til hævn og til fordærv! En vestalinde (træder ind). Gå, Furia; din vagt er nu tilende; thi kom jeg hid. Dog, hellige gudinde, hvad ser jeg! Ve dig; ve dig! Flammen slukt! Furia (forvildet). Slukt, siger du? Så vildt den aldrig brændte; den slukkes ej. Vestalinden. I magter, hvad er dette? 3*

42 56 FURIA. Nej, hadets ildhav slukkes ej så let! Se, kærligheden blafler op og dør i næste stund; men hadet det er jo vanvid! Vestalinden. (råber ud.) Alle guder, Kom! Til hjælp; til hjælp! (Vestalinder og tempelt.ienere iler ind.) Nogle. Hvad er påfærde? Andre. Vestaflammen slukket! FURIA. Men hadets brænder; hævnens blusser højt! Vestalinderne. Bort, bort med hende; bort til dom og straf! (de fører hende ud imellem sig.) CURIUS (træder frem). Til fængslet føres hun. Derfra til døden. Nej, nej, ved guderne, det må ej ske! Skal hun, den stolteste af alle kvinder, i skændsel ende, levende begravet?

43 37 O, aldrig følte jeg mig så tilmode. Er dette kærlighed? Ja, sådan er det. Ved mig hun frelses skal! Men Catilina? Med had og hævn hun vil forfølge ham. Har han af avindsmænd ej nok tilforn? Tør endnu jeg hans tienders antal øge? Han var imod mig som en ældre broder; mig byder taksomhed at skærme ham. Men kærligheden? Ah, hvad byder den? Og skulde han, den kække Catilina, vel skælve for en kvindes anslag? Nej; til redningsværk endnu i denne stund! Vent, Furia; jeg drager dig af graven til livet, gjaldt det end mit eget liv! (han går hurtigt bort.) (En sal i Catilinas hus.) Catilina (kommer heftig og urolig ind). «Ah, så har Nemesis jo hørt mit råb; selv har du hævnen nedkaldt på dit hoved. Så lød det jo fra sværmerindens læber. Forunderligt! Måske det var et vink, et varsel om, hvad tiden bringer med sig. Så har jeg da med ed mig viet ind til blodig hævner af min egen brøde.

44 . 38 Ah, Furia, mig tykkes end, jeg ser dit flammeblik, vildt, som en dødsgudindes! Hult ringer dine ord for mine øren; og alle dage skal jeg eden mindes. (Under det følgende træder Aurei.ia ind og nærmer sig ham uden at bemærkes.) Catilina. Dog, det er tåbeligt at tænke mer på denne galskab; andet er det ikke. Ad bedre veje kan min grublen gå; et større formål b}'des mine kræfter. Al tidens uro maner med sit krav; mod den jeg må enhver min tanke vende; håb, tvivl mig tumler som et stormfuldt hav Aurelia (griber hans hånd). Tør din Aurelia ej grunden kende? Tør hun ej vide, hvad der i dit bryst bevæger sig og kæmper vildt derinde? Tør hun ej yde dig en hustrus trøst og bringe pandens mulm til at forsvinde? Catilina (mildt). O, min Aurelia, hvor god og øm Dog, hvorfor skal jeg livet dig forbittre? Hvi skal med dig jeg dele mine sorger? For min skyld har du døjet smerte nok.

45 39 Herefterdags jeg på min egen isse vil bære, hvad mig skæbnen fiendsk beskar, al den forbandelse, der ligger i foreningen af stærke sjælekræfter, af varme længsler mod et dådrigt liv, med usle kår, der kuer åndens stræben. Skal også du, i lange dybe drag, min skæbnes bittre skål til bunden tømme? Aurelia. En kærlig trøst er stedse kvindens sag, kan hun end ej, som du, om storhed drømme. Når manden kæmper for sin stolte drøm, og al hans løn er skuffelse og kummer, da lyder hendes tale blid og øm, og dysser ind ham i en kvægsom slummer; da fatter han at og det stille liv har glæder, som den vilde tummel savner. Catilina. Ja, du har ret; jeg føler det så vel. Og dog, jeg kan mig ej fra larmen rive. En evig uro gærer i min barm; kun livets tummel mægter den at stille. Aurelia. Er din Aurelia dig ikke nok, formår hun ej, din sjæl tilfreds at stille, så åbn dog hjertet for et venligt ord, en kærlig trøst ifra din hustrus læber.

46 40 Kan hun ej mætte denne hede trang, kan hun ej følge dine tankers flyven, vid: hun formår at dele hver din sorg, har kraft og mod at lette dine byrder. Catilina. Så hør da, min Aurelia, hvad der i disse dage mig så dybt forstemte. Du ved, jeg længst har konsulatet søgt foruden held. Du kender jo det hele; hvordan, for stemmer at erhverve mig, jeg har forødt Aurelia. O, ti, min Catilina; det smerter mig Catilina. Du laster og min færd? Hvad bedre middel havde jeg at vælge? - Til ingen nytte spildte jeg mit eje; kun spot og skændsel blev min hele vinding. Nys i senatet har min avindsmand, den trædske Cicero, mig trådt i støvet. Hans tale var en skildring af mit liv, så skrigende, at selv jeg måtte gyse. I hvert et blik jeg læste skræk og gru; med afsky nævnes navnet Catilina; til efterslægten vil det bringes, som et billed på en fæl og rædsom blanding

47 41 af tøjlesløshed og af uselhed, af hån og trods mod alt, hvad der er ædelt. - Og ingen dåd får rense dette navn og slå til jorden, hvad man fult har løjet! Enhver vil tro, hvad rygtet har fortalt Aurelia. Men jeg, min husbond, tror ej slige rygter. Lad hele verden end fordømme dig; lad dem kun skændsel på dit hoved dynge; - jeg ved, du gemmer inderst i dit sind en spire, som kan sætte blomst og frugt. Dog, her formår den ej at bryde frem; og giftigt ukrudt vil den snarlig kvæle. Lad os forlade dette lastens hjem; hvad binder dig? Hvi skal vi her vel dvæle? Catilina. Jeg skulde rømme marken, drage bort? Jeg skulde slippe mine største tanker? Den druknende endskønt foruden håb sig klynger fast dog til de knuste planker; og sluges vraget af den våde grav, og er det sidste skimt af redning svunden, den sidste planke han med sidste kraft omklamrer, synkende med den til bunden. Aurelia. Men hvis en gæstmild kyst tilsmiler ham med grønne lunde langsmed havets vove,

Henrik Ibsen. Catilina. Drama i tre akter. H e n r i k I b s e n s s k r i f t e r, U n i v e r s i t e t e t i O s l o I b s e n.

Henrik Ibsen. Catilina. Drama i tre akter. H e n r i k I b s e n s s k r i f t e r, U n i v e r s i t e t e t i O s l o I b s e n. Henrik Ibsen Drama i tre akter H e n r i k I b s e n s s k r i f t e r, U n i v e r s i t e t e t i O s l o I b s e n. n e t 2 0 0 5 Denne utgaven baserer seg på Henrik Ibsens samlede værker, utgitt av

Læs mere

Catilina. 2. versjon, NBO Ms :1 [1875]

Catilina. 2. versjon, NBO Ms :1 [1875] Catilina 2. versjon, NBO Ms.8 1938:1 [1875] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Mette Witting, Hallvard Ystad 1 Forord til anden udgave. Dramaet «Catilina», det arbejde,

Læs mere

Henrik Ibsen. Catilina

Henrik Ibsen. Catilina Catilina Personerne LUCIUS CATILINA, en adelig Romer. AURELIA, hans hustru. FURIA, en vestalinde. CURIUS, Catilinas slægtning, en yngling. MANLIUS, en gammel kriger. LENTULUS, COEPARIUS, GABINIUS, STATILIUS,

Læs mere

Catilina. 2. versjon, hovedtekst, 1. utg.

Catilina. 2. versjon, hovedtekst, 1. utg. Catilina 1875 Henrik Ibsens skrifter Historisk-kritisk utgave, elektronisk versjon Edering Christian Janss (ansv.), Hilde Bøe, Ståle Dingstad, Stine Brenna Taugbøl Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg,

Læs mere

CATILINA. Henrik Ibsen

CATILINA. Henrik Ibsen CATILINA By Henrik Ibsen The Project Gutenberg EBook of Catilina, by Henrik Ibsen This ebook is for the use of anyone anywhere at no cost and with almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

(1) Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets bø

(1) Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets bø Gudstjeneste (1) Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets børn, at natten hun er nu omme! (2) Den

Læs mere

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet.

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kaldte: 1. Hvo er den Svend blandt Svende, som står hinsides Sundet? 2. Hvo er den Karl blandt

Læs mere

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus!

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus! Onsdag d. 1. april 2015 Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder Jesus Kristus! Du er midt iblandt os, og dagligdagen er gennemlyst af din kærlighed. Men du kender også vores svigt og vores forvirrede

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Tekster om døden i kristendommen

Tekster om døden i kristendommen Tekster om døden i Det Gamle Testamente De døde lovpriser ikke Herren, de som gik ned i stilheden (Salmernes bog 115,17) Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen,

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Onsdag, den 17 oktober 2012

Onsdag, den 17 oktober 2012 Ved bisættelse Onsdag, den 7 oktober 0 754 Se, nu stiger solen af havets skød Mel.: Lars Nielsen 89 Oluf Ring omkring 95 Se, nu stiger solen af havets skød, luft og bølge blusser i brand, i glød; hvilken

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

5 Analyse, fortolkning og vurdering

5 Analyse, fortolkning og vurdering 5.3. Litterær vurdering Præsentation Herunder er optrykt 8 digte fra forskellige perioder. Alle digtene har kærligheden som overordnet tema, men bortset herfra er de meget forskellige både hvad angår genre

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen, d. 2. november 2014 Stine Munch

Prædiken til Alle Helgen, d. 2. november 2014 Stine Munch Prædiken til Alle Helgen, d. 2. november 2014 Stine Munch Bøn før prædiken: Du griber os i mørket og blidt mod lyset vender. For selv om vi er adskilt, er vi i dine hænder. Og du var selv i mørket den

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør.

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. KVK Mark. 16,1-8 2015 Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. Opstandelse kan opleves som et menneskehav, der skyller

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Teksten til Niels W. Gades ballade... Elverskud

Teksten til Niels W. Gades ballade... Elverskud Teksten til Niels W. Gades ballade... Elverskud Teksten er inspireret af folkevisen af samme navn og dens endelige udformning er i følge Inger Sørensens biografi fra 2002, Niels W. Gade, et dansk verdensnavn,

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh 16,23b-28. 1. tekstrække

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh 16,23b-28. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 5. maj 2013 kl. 19.00 Elisabeth Dons Christensen Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh 16,23b-28. 1. tekstrække Salmer DDS 323: Kirken den er et gammelt hus DDS 218: Krist

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Prædiken Nyhuse Kapel Jørgen Christensen 3. november 2013, kl. 16.00 Alle helgens dag Matt. 5,1-12 Salmer: 787-571 121-754

Prædiken Nyhuse Kapel Jørgen Christensen 3. november 2013, kl. 16.00 Alle helgens dag Matt. 5,1-12 Salmer: 787-571 121-754 Prædiken Nyhuse Kapel Jørgen Christensen 3. november 2013, kl. 16.00 Alle helgens dag Matt. 5,1-12 Salmer: 787-571 121-754 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da Jesus så skarerne,

Læs mere

LYS MERE LYS Arvid Asmussen 1 En mand går rundt i byens stille gader

LYS MERE LYS Arvid Asmussen 1 En mand går rundt i byens stille gader LYS MR LYS rvid smussen #m 1 n mand går rundt i byens stille gader H/d# n nattevagt med våben og med lys #m #m Han frygter ikke dunkle gemmesteder H Hver time brummer han på salmevers 2 Om ud og konge,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

PÅSKEMORGEN. *** Markus 16: 1-3. Jesus Kristus er verdens lys. *Et lys som intet mørke kan udslukke. Syndens lange herredømme er forbi

PÅSKEMORGEN. *** Markus 16: 1-3. Jesus Kristus er verdens lys. *Et lys som intet mørke kan udslukke. Syndens lange herredømme er forbi Side 1 af 12 PÅSKEMORGEN - LITURGI Velkommen og intro... *** Markus 16: 1-3 Der er nu tid til stilhed og bøn til det tidspunkt, hvor solen står op... Jesus Kristus er verdens lys *Et lys som intet mørke

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Barndommens Gade. Så råbte vi op - cigaretternes glød brændte røde huller i tågen, og det blev sent i den mørke port, men gaden var altid vågen.

Barndommens Gade. Så råbte vi op - cigaretternes glød brændte røde huller i tågen, og det blev sent i den mørke port, men gaden var altid vågen. Barndommens Gade Skrevet af Tove Ditlevsen I Det stormer derude - far hen, far hen, lad faldne de visnede blade, det stemmer så godt med mit sind i dag så længes mod barndommens gade. Når regnen siled,

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

HAVET OG MENNESKET FAKTA-ARK 1

HAVET OG MENNESKET FAKTA-ARK 1 Døden og Havet Sonatorrek (ca. 960) Egill Skallagímsson Islandsk skjald, o. 900-983 Direkte oversættelse Finnur Jónsson 1912-1915 Dette er en direkte oversættelse, hvor oversætteren ikke har forsøgt at

Læs mere

9. I skibetal hans overmagt de skue, dog uforsagt med ham de binde an, thi mænd som de for tallet aldrig grue, hvor Sigmund kæmper, ingen frygte kan!

9. I skibetal hans overmagt de skue, dog uforsagt med ham de binde an, thi mænd som de for tallet aldrig grue, hvor Sigmund kæmper, ingen frygte kan! Sigmunds vísa Blandt hedenolds blandt Nordens gjæve helte og Sigmund var, den ædle Færømand. :/: Af alle dem, som spændte sværd i bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt et tog hans navn

Læs mere

Roller: Fortæller, Helgi, Bellisande, Bellisandes mors/fars stemme. Ingen må se os på denne måde. Det vil ødelægge dit ry.

Roller: Fortæller, Helgi, Bellisande, Bellisandes mors/fars stemme. Ingen må se os på denne måde. Det vil ødelægge dit ry. Kopiside 7 Break 6 Kærligheden eller pligten? Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Helgi, Bellisande, Bellisandes mors/fars stemme Helgi og Bellisande mødes i hemmelighed ved søen, og Helgi opdager, at

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Hvad mon han tænkte, hvad mon Jesus tænkte, den dag han red op ad den støvede vej mod Jerusalem?

Hvad mon han tænkte, hvad mon Jesus tænkte, den dag han red op ad den støvede vej mod Jerusalem? 1 172 - Se, vi går op til Jerusalem 57 - Herre, fordi du 68 - Se, hvilket menneske 192 - Hil dig, frelser og forsoner 466 v. 8-10 af Vor Herres Jesu mindefest 201 - Det hellige kors Hvad mon han tænkte,

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17 1 16. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 20. september 2015 kl. 10.00. Høstgudstjeneste Salmer: Nu går vi glad vor kirkegang /434/25/728//730/439/729/476 Åbningshilsen Vi er til takkegudstjeneste

Læs mere

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro.

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Prædiken af Kristine Stricker Hestbech til søndag den 1. maj 2016. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske.

Læs mere

5.4. Litterær vurdering

5.4. Litterær vurdering 5.4. Litterær vurdering Tekstpræsentation Herunder er optrykt 8 digte fra forskellige perioder. Alle digtene har kærligheden som overordnet tema, men bortset herfra er de meget forskellige både hvad angår

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Trøstet sorg som slebet glas!

Trøstet sorg som slebet glas! Trøstet sorg som slebet glas! Matt 5,1-12 kollekt: Lissner, s. 214 Salmer: 573-575-654-321-775 Vær fortsat ved vor side, når stormen stilner af. Vær hos os, når vi søger til vore kæres grav. Giv, at vi

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Hafburd konge og Sivard konge

Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge de yppede dennem en kiv alt om hin stolte Signelille, hun var så væn en viv. Hvad heller om I vinder mig eller en så væn en mø. 2. Hafburd vågner

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. 1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 36-208/ 379-680 Hinge kl.10.30: 36-208- 621/ 379-287- 680 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Du er i krig Når du blev en kristen så fik du samtidig en fjende. Derfor stemmer det ikke at alle dine problemer vil blive løst om du bare tager

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham?

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham? Kopiside 8 Break 8 - Ridderløfte eller blodsbånd? Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bellisande, Oliver og Helgi Helgi huskede Belas ord om, at hævn binder mens tilgivelse sætter fri. Et dybt ønske om,

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen 1 Evighedens sange Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2012. Erik Høegh-Andersen Herre, dit rige er dér, hvor man død byder trods, det komme til os. Amen. Det er høstgudstjeneste

Læs mere