FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG
|
|
- Lars Brandt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 JUNI 2016 ESBJERG KOMMUNE FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG DETAILPROJEKT
2
3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk JUNI 2016 ESBJERG KOMMUNE FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG DETAILPROJEKT Projektet er støttet af: Vi investerer i hav og fisk Europæiske Union Den Europæiske Hav- og Fiskerifond PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT juni 2016 Detailprojekt BOC/LITR JIJ BOC
4
5 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG 5 INDHOLD Resume 7 1 Indledning 8 2 Nuværende forhold Terræn og opmåling Kongeåen Røde Å Kilergrøften Afstrømning og vandføring Naturforhold Kultur Geotekniske undersøgelser Tekniske anlæg 19 3 Projektforslag Projektet Kongeåen Stemmeværket Dambrugets vandforsyning Røde Å Stallingeløbet Kilergrøften Stibro Terrænregulering Afværgeforanstaltninger Anlægsoverslag Tidsplan 30 4 Konsekvenser Kongeåen 31
6 6 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG 4.2 Røde Å Stallingeløbet Kilergrøften Afvanding opstrøms Varde Hovedvej Afvanding langs Røde Å Natur- og N2000-væsentlighedsvurdering 35 5 Referencer 36 BILAG Bilag A Vandspejle i Kongeåen ved opmålt og ved regulativmæssig skikkelse Bilag B Længdeprofil af Røde Å Bilag C Projektforslag Bilag D Vandspejle ved opmålt og ved projekteret skikkelse
7 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG 7 Resume Opstemningen ved Jedsted Mølle spærrer for over 270 km vandløb opstrøms, og det eksisterende omløb (Røde Å) er helt utilstrækkeligt. Ved projektet erstattes 1,85 m styrt med et 415 m langt stryg med et fald på 3,4. Stryget vil være passabelt for de fleste fisk, og vil desuden kunne passeres af kanoer. Det eksisterende omløb bevares og forbedres. Ved normale og lave vandføringer vil vandstanden oven for møllen blive lavere end nu, fordi opstemningen forsvinder. Vandstanden ved høje vandføringer vil kun ændres lidt, og vandstanden i Gredstedbro vil ved ekstreme vandføringer være uændret. Ændringen i vandstandsforhold vil ikke have betydning for 3- beskyttede områder. I forhold til udpegningsgrundlaget for Natura 2000 vil ændringerne være positive. Ved udformningen af projektet er der taget hensyn til de landskabelige og kulturhistoriske forhold ved møllen. Stemmeværket sættes ud af drift, men konstruktionen bevares. Der etableres en stibro over det nye stryg.
8 8 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG 1 Indledning Jedsted Mølle ligger 6 km før Kongeåens udløb i Vadehavet. Åen er nu stemmet ca. 1,85 m op. Der ligger et stort dambrug ved den nedlagte mølle. I 1995 etablerede Ribe Amt et stryg, Røde Å, forbi dambruget, men passagen er utilstrækkelig til at skabe adgang til over 270 km vandløb opstrøms. Figur 1-1 Jedsted Mølle dambrug ligger lige vest for Gredstedbro 6 km fra Kongeåens udløb i Vadehavet Dette detailprojekt omfatter en omlægning af Kongeåen i et stryg forbi opstemningen samt ændringer af de mindre vandløb Røde Å, Stallingeløbet og Kilergrøften. Desuden planlægges afværgeforanstaltninger ved eksisterende bygninger, en ny gangbro over åen samt andre mindre tiltag.
9 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG 9 Figur 1-2 Oversigt over det planlagte stryg, ændringen af Røde Å, Stallingeløbet og Kilergrøften Detailprojektet bygger på en forundersøgelse (Esbjerg Kommune, 2014) samt en undersøgelse af de geotekniske og anlægstekniske forhold ved nedlæggelse af stemmeværket (COWI, 2014). Der er desuden foretaget arkæologiske undersøgelser. Detailprojektet vil danne grundlag for myndighedsbehandlingen af projektforslaget samt for udarbejdelsen af udbudsmateriale til anlægsarbejdet. Projekt er støttet af den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Miljø- og Fødevareministeriet.
10 10 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG 2 Nuværende forhold 2.1 Terræn og opmåling Terrænmodel 2014 Danmarks Højdemodel 2014 er anvendt som grundlag. Modellen er baseret på LIDAR (laserscanning fra fly) og har en opløsning på 0,4 x 0,4 m med en vertikal nøjagtighed på 5 cm. Supplerende opmåling i 2016 I 2016 har COWI udført supplerende opmåling af vandløb og bygværker samt af terrænet til verifikation af højdemodellen. Opmålingen viste en afvigelse mellem opmåling og højdemodel på 1-5 cm på 4 punkter på broen. Vandløbsopmåling Den relevante strækning af Kongeåen er opmålt i Opmålingen viser, at vandløbet gennem tiden er overuddybet i forhold til den regulativmæssige skikkelse. De opmålte og regulativmæssige skikkelser fremgår af Bilag A. COWI har i 2016 suppleret opmålingen. Røde Å er delvist opmålt af Esbjerg Kommune i 2015 og den resterende strækning blev opmålt af COWI i De to datasæt er kombineret til et samlet VASP-profil og vist som Bilag B. 2.2 Kongeåen Kongeåen udspringer lidt vest for Kolding. Oplandet til Kongeåen ved Jedsted Mølle er bestemt til 423 km² med programmet Scalgo Live. Dette passer fint med, at Kongeåens opland ved udløbet i forundersøgelsen er opgivet til 447 km² (Esbjerg Kommune, 2014). Regulativ Ribe Amtsråd fastsatte 9. februar 1993 regulativ for Kongeåen fra sammenløbet med Andst Å til havet. Dette regulativ er stadig gældende.
11 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG 11 Regulativet fastsætter vandføringsevnen ved sammenhængen mellem vandføring og vandstand, men for den nedre del er vandføringsevnen defineret ved en fastsat teoretisk skikkelse. Regulativet oplyser koter i D.N.N., hvilket vi har omregnet til DVR90 ved at trække 11 cm fra. Alle koter i det følgende opgives i DVR90. Data for den pågældende strækning er vist i Tabel 2-1. Tabel 2-1 Regulativets angivelser for strækningen (omregnet til DVR90) Station Bundkote m Fald Bundbredde m Tværsnit m² Sted ,10 Gredstedbro bro 0, , ,74 Jedsted Mølle ,89 Jedsted Mølle 0, , ,02 Vilslev styrt Tværsnitsarealet skal være tilstede under den angivne bundkote + 0,90 m. De teoretiske dimensioner anses for overholdt, hvis det opmålte areal er mindst 85 % af det angivne. Vandløbet vedligeholdes med en strømrende på 10,0-13,0 m mellem Gredstedbro bro og Jedsted Mølle og med 8,0-9,0 m nedstrøms Jedsted Mølle. Flodemålet er 4,30 m DVR90. Vandspejlet nedstrøms stemmeværket påvirkes af opstuvning, når havslusen lukker i længere tid som følge af vestenvind og højvande. 2.3 Røde Å De øverste ca. 150 m af Røde Å (Rød Møllestrøm) er anlagt som et omløbsstryg af Ribe Amt i Ved indløbet er opført et stemmeværk med fire fag i en 2,7 m bred åbning. Reguleringen sker med brædder samt et automatisk stemmeværk, som dog for tiden betjenes manuelt. Afløbet fra stemmeværket sker gennem et stryg med en bundbredde på 1,7 m og anlæg 1:1,5 som vist på Figur 2-1.
12 12 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG Figur 2-1 Indløbet til Røde Å iht Ribe Amts projekt fra 1995 (koter i D.N.N.). Åbningen i bygværket er 2,70 m bred og delt i fire fag med stigborde og en automatisk sluseport. Stemmeværket er opmålt af COWI den 17. marts Opmålingen viste, at bundkoten var 3,20 m DVR90, hvilket passer fint med tegningens 3,30 m D.N.N. Den opmålte bredde er ligeledes som vist på tegningen. Faldet over de første 122 m er ifølge amtets projekt 6,2 (faldende fra kote 3,64 til 2,89 m DVR90). Den sidste del af vandløbet har meget ringe fald og er stuvningspåvirket. Opmålingen i 2016 viste imidlertid, at stryget på en kortere strækning har et fald på op til 25. Opmålingen er vist som Bilag B. 2.4 Kilergrøften Kilergrøften er et offentligt vandløb, der løber under hovedvejen og herfra ind i projektområdet. Ifølge regulativet (Ribe Kommune, 1997) er vandløbets længde 1769 meter, hvoraf 279 meter er rørlagt. Kilergrøften udmunder nu i dambrugets bagkanal gennem et 88 m langt Ø600 mm rør. Vandløbet er okkerpåvirket på den nederste strækning. På strækningen opstrøms Jedsted Bjergvej er tørrer vandløbet ud om sommeren. Vandløbet vil blive omlagt i forbindelse med anlæg af en eventuel ny omfartsvej mellem Ribe og Gredstedbro og blive tilført vejvand (Vejdirektoratet, 2015). Det er oplyst, at oplandet er 0,7 km². Mængden af vejvand er ubetydelig i forhold til vandløbets størrelse. 2.5 Afstrømning og vandføring Afstrømning Kongeåen er som andre vestjyske åer karakteriseret ved et moderat stabil afstrømningsregime.
13 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG 13 Vi har indhentet døgnmiddelvandføringsdata fra Naturstyrelsen for Vilslev Spang st for perioden og beregnet karakteristiske afstrømninger som vist i Tabel 2-2. Stationen ligger kun et par km vest for Jedsted Mølle. Tabel 2-2 Karakteristiske afstrømninger ved Vilslev Spang beregnet for perioden Afstrømning Vandføring (l/s) Afstrømning (l/s/km²) Laveste målt ,08 Medianminimum ,61 Sommermedian ,50 Årsmedian ,86 Vintermedian ,38 Medianmaksimum ,76 Højeste målt ,37 Den typiske afstrømning om sommeren er 9,5 l s -1 km -2 mens den typiske vinterafstrømning er 18,4 l s -1 km -2. Vi har beregnet varighedskurven for Jedsted Mølle (Figur 2-2). Varighedskurven viser, hvor ofte vandføringen er under en vis værdi. Figur 2-2 Varighedskurve for vandføringen ved Jedsted Mølle. Figuren viser f.eks., at i 50 % af tiden var vandføringen under 5,9 m³/s.
14 14 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG Ekstrem afstrømning Ekstrem-afstrømningen er beregnet med Gumbel-fordelingen på årsmaksima. Resultatet er vist i Tabel 2-3 og Figur 2-3. Det ses, at 100-årshændelsen er ca. 87 l s -1 km -2. Tabel 2-3 Ekstrem afstrømning beregnet med Gumbel-fordelingen på årsmaksima Beregnede xτ År Afstrømning l s -1 km , , , , ,7 Figur 2-3 Gumbel-fordelingen af årsmaksima ved Vilslev Spang Vandføring Vandføringen ved Jedsted Mølle øges fra 2,8 m³/s ved medianminimum, til 5,9 m³/s som årsmedian og 22 m³/s ved medianmaksimum. Ved 100-årshændelsen øges vandføringen til 37 m³/s.
15 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG 15 Klimaforandringer Fremtidens klima i Danmark bliver generelt varmere, med vådere vintre og hyppigere skybrud. Ændringerne i afstrømningen i vandløbene afhænger af en række faktorer. Generelt ventes en øget vandføring om vinteren, men sandsynligheden for ekstreme afstrømninger i forbindelse med snesmeltning mindskes. Påvirkningen afhænger også af jordbundsforhold og grundvandsmagasiner og er forskellig i forskellige dele af landet. Ændringen i ekstrem afstrømning er estimeret på grundlag af 7 klimamodeller for perioden sammenholdt med referenceperioden (GEUS og DHI, 2014). For Kongeåen ved Vilslev Spang viser estimaterne, at 10- årshændelsen øges med 15 % (faktor 0,95-1,32), mens 100-årshændelsen øges med 14 % (faktor 0,81-1,45), idet faktorerne angiver konfidensintervallet. Sådanne stigninger er typiske for vandløb i store dele af Jylland, men væsentlig mindre end de stigninger, der er estimeret for f.eks. Skjern Å. For Sydjylland under et viser modellerne, at 100-årshændelsen stiger med 24 % for hele året og med 48 % i sommerperioden. For Kongeåen giver det en 100- årshændelse på 108 l s -1 km -2 for perioden svarende til en vandføring på 46 m³/s. Vandspejlet opstrøms stemmeværket Vandspejlet opstrøms Jedsted Mølle er bestemt af vandføringen, vandløbets faktiske skikkelse og driften af stemmeværket. Vandspejlet er beregnet for den opmålte skikkelse og den regulativmæssige skikkelse og er vist som Bilag A. Det ses, at vandspejlet ved Gredstedbro nu er væsentligt under det regulativmæssige, hvilket skyldes, at åen gennem tiden er oprenset mere, end regulativet kræver. Vandspejlet nedstrøms stemmeværket Vandstanden nedstrøms stemmeværket er stuvningspåvirket. Naturstyrelsen har offentliggjort vandstandsdata fra Vilslev Spang, der ligger ca. 1,8 km nedstrøms Jedsted Mølle. Medianvandstanden var 1,72 m og maksimum i måleperioden 2,94 m. Vandstanden lå oftest i intervallet 1,5-2,5 m. Vandstanden umiddelbart nedstrøms Jedsted Mølle var ved opmålingen i 2010 ca. 0,60 m højere end ved Vilslev Spang.
16 16 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG Figur 2-4 Vandstanden ved Vilslev Spang (data fra Miljøgis) 2.6 Naturforhold Kongeåen er er værdifuldt vandløb og udgør en del af Natura 2000-område N91 1, der består af habitatområde H80. Habitatområdet nær Jedsted Mølle ses på Figur 2-5. Figur 2-5 Habitatnatur langs Kongeåen er vist med grøn skravering. Udpegningsgrundlaget for habitatområde H80 er angivet i Tabel 2-4, hvor det også fremgår, at snæbel er en prioriteret art, dvs. Danmark har et særligt ansvar for at beskytte denne art. 1 Forslag til Natura 2000-plan Kongeå Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80
17 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG 17 Tabel 2-4 Udpegningsgrundlaget for habitatområde H80. *angiver at der er tale om en prioriteret naturtype eller art. Naturtyper Arter: Næringsrig sø (3150) Vandløb (3260) Surt overdrev* (6230) Tidvis våd eng (6410) Urtebræmme (6430) Kildevæld* (7220) Havlampret (1095) Bæklampret (1096) Flodlampret (1099) Laks (1106) Snæbel* (1113) Odder (1355) Rigkær (7230) I basisanalysen for Natura 2000-område N91 er der ikke kortlagt habitatnatur eller levesteder i eller nær projektområdet, men odder er registreret både opstrøms og nedstrøms for projektområdet og flere af fiskearterne, særligt lampretterne, kan forekomme som minimum i området nedstrøms for Jedsted Mølle. Af Natura 2000-planen fremgår det, at modstridende naturinteresser kan forekomme, men også hvordan der i givet fald prioriteres: "En indsats for at redde snæblen handler bl.a. om at etablere fri passage i vandløbet ved at nedlægge stemmeværker. Desuden forsøger man at øge snæbellarvernes overlevelse ved at etablere mere eller mindre permanent oversvømmede arealer langs åstrækninger i ådalene. Der kan muligvis på konkrete lokaliteter opstå modstridende interesse mellem ønsket om at gennemføre disse tiltag af hensyn til snæbel og ønsket om at etablere de mest hensigtsmæssige hydrologiske forhold for naturtyperne tidvis våd eng, kildevæld og rigkær. Da snæblen er en prioriteret art, prioriteres forbedrede forhold for arten over genetableringen af de mest hensigtsmæssige hydrologiske forhold for de våde naturtyper. Oversvømmelse af ånære arealer skal dog, hvis de naturgivne forhold tillader det, foretages på arealer, hvor det ikke får negativ indflydelse på naturtyperne" (Naturstyrelsen, 2014). Udover Natura 2000-beskyttelsen er både Kongeåen, Røde Å og Kilergrøften beskyttede vandløb jf. naturbeskyttelseslovens 3, og der findes 3-beskyttede engområder flere steder langs Kongeåen (Figur 2-6).
18 18 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG Figur 2-6 Fersk eng beskyttet jf. naturbeskyttelseslovens 3 er vist med grøn skravering. 2.7 Kultur Øst for Jedsted Mølle har man i Kongeåen fundet rester af et m langt egetræsskib fra 600-tallet. Det er en mellemting mellem Nydambåden og vikingeskibene - stort nok til havsejlads. Kongeåen har været stemmet op ved Jedsted Mølle til mølledrift siden tallet og måske endnu tidligere (Ribe Amt). Møllebygningen fra 1881 er opført i blank rødstensmur. I 1910 blev den indrettet til elektricitetsværk, og områdets petroleumslamper og stearinlys kunne erstattes med elektrisk lys. I 1935 havde elektricitetsværket 6 ansatte, men et stadig stigende strømforbrug og større selskaber gjorde, at elproduktionen ophørte i Bygningerne er ikke fredede, men beskrives af museet som et værdifuldt kulturmiljø. Sydvestjyske Museer har udført en arkæologisk forundersøgelse i forbindelse med projektet, hvilket bekræfter tilstedeværelsen af en middelalderlig mølledæmning under den nuværende Jedsted Møllevej. I forbindelse med anlægsarbejdet skal udføres en arkæologisk slutundersøgelse af det nye strygs passage af vejen ved stemmeværket. 2.8 Geotekniske undersøgelser COWIs forundersøgelse (COWI, 2014) beskriver 15 geotekniske boringer samt pejling af grundvandstanden i boringerne. I forbindelse med detailprojekteringen er boringerne pejlet igen. COWI har desuden foretaget orienterende undersøgelser af materialet i det projekterede nye forløb i De øvre jordlag består overvejende af fint sand.
19 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG Tekniske anlæg Vi har indhentet ledningsoplysninger fra LER og indlagt de relevante ledninger i GIS. Ledningsoplysninger er modtaget fra DIN Forsyning A/S (vand, fjernvarme kloak), Esbjerg Kommune (fiber, gadelys), DONG GAS A/S, Gredstedbro Vandværk, Stofa A/S, Syd Energi Net A/S og TDC A/S. I projektområdet er der udelukkende relevante ledninger ved bygningerne og i og langs i vejene. Ved den eksisterende bro er der et TDC kabel samt en vandforsyningsledning. Afløbet fra sedimentationsbassinerne krydser ledninger i vejen fra DONG Gas, Stofa, TDC og Syd Energi. Det bemærkes, at oplysningerne i LER vedrører kun ledninger, der er ejet af selskaberne, men ikke grundejernes private ledninger. Entreprenøren skal derfor verificere med grundejerne, om der skulle være andre ledninger, der skal tages hensyn til.
20 20 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG 3 Projektforslag 3.1 Projektet Etableringen af stryget på Kongeåen er det centrale element i projektet og afgørende for udformningen af de øvrige elementer. Strygets udformning er begrænset af den plads, der er til rådighed mellem Varde Hovedvej, den tilbageværende del af dambruget og det fremtidige udløb fra stryget kort neden for stemmeværket. Indløbskoten er bestemt af den nuværende vandløbsbund lige nedstrøms hovedvejen, men udløbskoten er bestemt af det nuværende (regulativmæssige) udløb fra dambruget. Projektet rummer ud over stryget en række andre elementer. Projektforslaget er vist på Bilag C. 3.2 Kongeåen Udformningen af stryget Ved projekteringen er lagt vægt på at skabe gode forhold for vandløbets dyreliv ved at skabe varierede fysiske forhold samtidig med, at der ikke bliver højere vandstand opstrøms. Desuden er der taget hensyn til kanosejladsen ved at opretholde en passende dybde uden større sten i strygets ene side. Endelig er det sikret, at ekstrem vandføring kan passere under den nye bro. Når driften af stemmeværket ophører, forsvinder også den aktive regulering af vandstanden. Det betyder, at vandstandsvariationerne i åen opstrøms stemmeværket øges, og det er ikke muligt at opretholde de nuværende forhold. Konsekvenserne for vandspejlet beskrives i afsnit 4.1. Stryget begynder og slutter i det nuværende vandløb og tilpasses, så der bliver en jævn overgang. Stryget anlægges som 5 delstrækninger: A: anlægges i eksisterende vandløb
21 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG 21 B: graves gennem dambrugsarealet C: krydsning af det eksisterende åløb lige opstrøms stemmeværket D: graves gennem vejen og den eksisterende foderlade E: anlægges i det eksisterende vandløb Figur 3-1 Delstrækninger A-E. Signaturen viser udlægning af stenmaterialet i stryget. Gul=grusblanding, okker=bundblanding og lysere=erosionsblanding På strækning A i det eksisterende vandløb sikres strygets profil ved udlæg af bundsten. Siderne indsnævres i nødvendigt omfang med jord og sten. På strækning B gennem dambrugsarealet graves stryget som projekteret. Sidernes højde sikres ved terrænregulering, således at vandløbet ikke løber over sine bredder. Strækning C krydser det nuværende forløb. Der anlægges dæmninger på begge sider af krydsningen. Dæmningerne udføres af morænejord og anlægges med top bredde 7,5 m og sideskråninger 1:1,5 m. Strækning D undersøges arkæologisk før stryget anlægges. På strækning E neden for stemmeværket sikres strygets forløb gennem tilfyldning med sten under hensyntagen til dambrugets fortsatte udløb og mølleejerens ønske om størst muligt vandareal. Vandløbets bredde udvides gradvist og styres af lave stenvolde for at mindske risikoen for hvirveldannelse. Stryget slutter med bund i kote 1,70 m
22 22 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG Længdeprofil Strygets anlægges med bund og fald som angivet i Tabel 3-1. Stryget har praktisk talt samme længde som den vandløbstrækning, det erstatter. Faldet bliver ensartet 3,37. Tabel 3-1 Skikkelse af stryget Station Bundkote m Bundbredde m Anlæg Fald , :1,5 3, ,70 Tværprofil Tværprofilet udformes på strækning A og B som vist på Figur 3-2, der også viser de beregnede vandspejle. Beregningerne gennemgås i afsnit 4.1. Figur 3-2 Tværsnit af stryget med angivelse af vandspejlet ved forskellige afstrømninger: gul=medianminimum, mørk=median, lys blå=medianmaksimum og blå=ekstrem. Stryget er set i medstrøms retning, dvs. at det lave parti er på nordsiden. Profilet er udformet som vist for at sikre fysisk variation i vandløbet med vekslende vanddybder. Af hensyn til kanosejladsen er valgt et asymmetrisk profil, hvor der er "dybt" vand nær venstre (sydlige) bred. I højre side er bunden 0,4 m højere end i venstre side. Ved medianminimum er vanddybden i den dybe del beregnet til 60 cm. Vandløbets sider anlægges 1:1,5 På strækning C modificeres tværsnittet, så det 5 m brede dybe parti placeres midt tværsnittet. På strækning D bliver tværsnittet som A og B, men spejlvendt, så den dybe del bliver på ydersiden af svinget. På en 10 m lang strækning ved gangbroen ændres anlægget til 1:1, således at broen kan gøres lidt kortere. På strækning E placeres den dybere del igen midt i tværprofilet. Udlægning af stenmaterialer Der anvendes følgende tre stenblandinger:
23 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG 23 Tabel 3-2 Stenblandinger nødder % Fraktion mm Grusblanding Bundblanding Erosionsblanding singles % 25% små bundsten* % 60% håndsten % * kan erstattes af 50% små pigsten (60-80 mm) og 50% pigsten ( mm) Det meste af vandløbets bund dækkes af et 20 cm tykt lag af bundsten sammensat som angivet i Tabel 3-2 ("bundblanding"). Hvor der er øget risiko for erosion, udlægges en grovere stenblanding ("erosionsblanding"). En strækning på 3,5 m x 170 m (600 m²) dækkes af 30 cm tykt lag af stenmaterialer ("gydeblanding"). For at skabe yderligere variation udlægges spredte sten på cm diameter på den lave del af profilet. Der lægges 1-2 sten pr. 5 m vandløb. Stenene lægges uregelmæssigt. Hvis der findes større sten under gravearbejdet, anbringes de også i den lave del af profilet. Afslutning af stryget Figur 3-3 Afslutningen af stryget. Tallene angiver koter. Figuren viser forholdene ved bunden. Normalt vil det meste af "tangen" og erosionssikringen være dækket af vand. Den viste erosionssikring i siderne skal kun ses som en principskitse.
24 24 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG Stryget afsluttes som vist på Figur 3-3. "Tangen", dvs. vandløbets nye venstre side anlægges af sten i de viste koter. Ovenbredden bliver 1,0 m og siderne får anlæg 1:2. Vandstanden ved afslutningen skønnes typisk være 2,30-2,40 (se afsnit 2.5), så "spidsen" af tangen vil være vanddækket og den midterste del kun synlig i godt en meters bredde og 0-40 cm over vandspejlet. Tilfyldning af det eksisterende vandløb Den overflødige strækning af åen tilfyldes bortset fra et kort stykke umiddelbart opstrøms stemmeværket. Tilfyldningen sker dels i forbindelse med projektet, dels i forbindelse med planlagte ændringer af dambruget. 3.3 Stemmeværket I forbindelse med anlægsarbejdet trækkes stemmebrædderne for at sænke vandstanden i arbejdsområdet. Vandstanden ved medianvandføringen kan herved sænkes med 69 cm, nemlig fra flodemålets 4,30 m til 3,61 m. Selve stemmeværket (betonkonstruktionen) fjernes ikke, da det kan være bygget sammen med broen og dermed kan have betydning for stabiliteten af bygningen. Derimod fjernes den servicebro, der er monteret på vejbroens side og som i dag anvendes, når stemmeplanker skal sættes og trækkes. 3.4 Dambrugets vandforsyning Dambrugets forbrug af vand fra åen nedsættes væsentligt som følge af ændringer i driften, men der er fortsat et behov for at sikre 450 l/s. Vandet tages fra den afskårne strækning af Kongeåen ved det nuværende indtag ved st Der etableres et Ø500 mm rør gennem dæmningen opstrøms. Vandstanden i den afskårne strækning vil normalt være den samme som i Kongeåen lige opstrøms indtaget, men vil falde, når dambrugets indtagspumper er i drift. En forskel i vandspejl på 30 cm betyder, at der strømmer 600 l/s gennem et 10 m langt rør. Dambrugets behov er 450 l/s. Indtaget forsynes med 1 meter bredt 6 mm gitter mod stryget efter gældende regler. Dambrugets vandforsyning i anlægsperioden skal sikres gennem hensigtsmæssigt tilrettelæggelse af arbejdet. Bunden ved indtaget er opmålt til omkring kote 2,80 m. Vandspejlet er nu nær 4,30 m, men vil falde til ca. 3,60 m ved medianvandføring, hvis stemmeplankerne trækkes. Når der er anlagt en dæmning nedstrøms indtaget og projektet er gennemført, vil vandspejlet ved medianvandføring blive 3,45 m. Ved absolut minimum (laveste målte ) og medianminimum vil vandspejlet ved dambrugets indtag være henholdsvis 3,17 og 3,29 m DVR90. Dambruget vil således til enhver tid kunne indtage 450 l/s ved pumpning.
25 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG Røde Å Røde Å bevares som et mindre omløb, men indløbet ændres, så det tilpasses Kongeåens nye skikkelse og de ændrede vandspejlsforhold. Røde Å har nu indløb i st , men det er nødvendigt at etablere et nyt indløb, og det rykkes af anlægstekniske grunde til st I stryget bliver vandløbsbunden i højre side her 3,28 m og vandspejlet ved årsmedian 3,65 m. Den lave højre side af stryget tilpasses ud for Røde Å, så der bliver en 1,7 m bred rende med bund i kote 3,10 m. Vandløbsbunden ligger for højt i forhold til det nye vandspejl, så det er nødvendigt at ændre Røde Å. Desuden er faldet over stryget nu meget stort (op til 25 ). Bunden reguleres derfor, så faldet udjævnes til 4,3 over en strækning på ca. 250 m. Den projekterede skikkelse fremgår af Tabel 3-3. De resterende 900 m af vandløbet har ringe fald (under 1 ) og er stuvningspåvirket. Denne strækning ændres ikke af projektet. Tabel 3-3 Skikkelse af Røde Å (øvre strækning) Station Bundkote m Bundbredde m Anlæg Fald 0 3,10 2 3,10 6 3, ,00 1,70 1:1,5 0,0 Ø1200 Rør indvendig bund i kote 2,50 0,0 1,70 1:1,5 4,3 Det bemærkes, at bunden af røret lægges dybt for at opnå en rimelig vandføring i Røde Å. Ved store vandføringer sker der en betydelig opstuvning foran røret. For at sikre vandløbsbunden opbygges den fra st af en stenblanding med store sten. Den fremtidige vandføring i Røde Å er beskrevet i afsnit Stallingeløbet Stallingeløbet begynder i ny st I venstre side af stryget er bunden her i kote 2,38 m og vandspejlet ved årsmedian 3,13 m. Ved indløbet anlægges en 4,5 m lang røroverkørsel i Ø1000 mm af hensyn til færdsel langs stryget og for at begrænse vandføringen i Stallingeløbet ved højt vandspejl i stryget. Røret lægges med indvendig bund i kote 2,40 m. Vandløbet føres gennem sedimentationsbassinet, der opfyldes, idet dog en mindre del bevares som sø.
26 26 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG Det eksisterende afløb fra sedimentationsbassinet under vejen ændres ikke. Der er tale om et Ø1000 mm rør, hvis indvendige bund er opmålt til 2,62 m på opstrøms side og 2,65 m ved udløb. Ved projektet anlægges vandløbsbunden ved udløbet til 2,75 m, dvs. ca. 10 cm over rørets indvendige bund. Stallingeløbet har ringe fald, så for at mindske den hydrauliske modstand uddybes vandløbet med 30 cm i forhold til den rette linje på strækningen. Herved øges vandføringen ved lav vandstand i stryget. Det eksisterende rør under vejen slutter nedstrøms over bunden, så der ved lav vandstand er et lille styrt. Bunden hæves derfor med ca. 0,3 m over en strækning på ca. 10 m. Samtidig indsnævres vandløbet på denne strækning til en bredde på ca. 1,5 m. Hertil medgår ca. 100 m³ jord samt 10 m³ stenblanding. Det har været overvejet at sænke røret under vejen i stedet for at hæve bunden nedstrøms, men det ville være forholdsvis dyrt, da der er flere ledninger i vejen (naturgas, vandforsyning, el og tele), som så skulle omlægges. Tabel 3-4 viser den projekterede skikkelse af Stallingeløbet. Vandføringen er beskrevet i afsnit 4.3. Tabel 3-4 Skikkelse af Stallingeløbet Station Bundkote m Bundbredde m Anlæg Fald 0 2,80 3 2,80 7 2, , , , ,75 1 1:1,5 0 Ø1000 Rør indvendig bund i kote 2,40 1 1:1, :1,5 1,58 1 1:1, :1,5 0 Ø1000 Eksisterende rør med bund i 2, Kilergrøften Kilergrøften etableres med udløb i ny st Bundkoten i venstre side af stryget er her 2,75 m og medianvandspejlet 2,95 m. Kilergrøften anlægges med en bundbredde på 0,5 m og anlæg 1:1,5. Den nye strækning bliver 126 m lang
27 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG 27 Tabel 3-5 Skikkelse af Kilergrøften (forlængelse) Station Bundkote m Bundbredde m Anlæg Fald 0 3,35 0,5 1:1,5 4, ,75 Kilergrøftens vandføring bidrager kun ubetydeligt til vandføringen i Kongeåen, uanset tidspunkt på året. 3.8 Stibro Der anlægges en ny stibro over det nye stryg. Stibroen funderes ved kronekant, således at vandets frie løb ikke hindres. Stibroen udføres med en samlet bredde på 3,5 meter og en bærende konstruktion i stål samt hårdttræsdæk. Stibroen pælefunderes med minipæle, og der støbes et endevederlag på stedet. Figur 3-4 Længdesnit i ny stibro
28 28 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG Figur 3-5 Tværsnit i ny stibro 3.9 Terrænregulering Den udgravede jord fra det nye vandløb anvendes til opfyldning af sedimentationsbassinet samt terrænregulering. En mindre del af sedimentationsbassinet bevares som sø uden forbindelse til vandløbet. Det eksisterende Ø1000 mm betonrør i siden af sedimentationsbassinet fjernes. De fremtidige terrænkoter er vist på Figur 3-6
29 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG 29 Figur 3-6 Terrænregulering (okker viser tilkørt moræne, grøn jord fra stryget) 3.10 Afværgeforanstaltninger Sø For at opretholde grundvandstanden ved bygningerne og vandspejlet i søen mellem bygningerne etableres et vandindtag med en boring nær åen og en pumpe. Søen har et areal på 360 m². Pumpen etableres med en ydelse på 2 l/s og niveauregulering, således at søens vandspejl bliver 4,30 m. St er bundkoten i venstre side i 2,70 m. Søens vandspejl er i 4,44 m på terrænmodellen, så løftehøjden er ca. 1,5 m. Søen er opmålt og har en dybde på 0,9-1,0 m. Under anlægsperioden opretholdes vandspejlet i søen om nødvendigt med en pumpe, der styres manuelt. Der lægges et rør fra denne sø til den bevarede strækning af åen lige opstrøms stemmeværket, således at vandspejlet her opretholdes på samme niveau som flodemålet Anlægsoverslag Anlægsomkostningerne anslås som angivet i Tabel 2-1
30 30 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG Tabel 3-6 Anlægsoverslag Post Beløb Arbejdsplads, nedbrydning mv Udgravning af stryg og terrænregulering, ca m³ Stenmaterialer, ca m³ Stibro Afværgeforanstaltninger I alt Tidsplan Arbejdet forventes udført fra 1. marts 2017 til 1. december Det meste af arbejdet udføres i sommerhalvåret.
31 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG 31 4 Konsekvenser 4.1 Kongeåen Vandkvalitet og økologisk tilstand Kongeåen er målsat med høj økologisk kvalitet på denne strækning. Årlige registreringer af DVFI nedstrøms Jedsted Mølle dambrug (NST ) viser et indeks på 5-6. Målinger lidt længere nedstrøms (NST ) i 2011 og 2013 viste hhv. 6 og 4. Den økologiske tilstand er således god-meget god. Vandstandsforhold Vandspejlet er beregnet for årsmedian og for medianmaksimum for henholdsvis den regulativmæssige skikkelse, den opmålte skikkelse (2010) og den projekterede skikkelse. I beregningerne for den nuværende situation er det forudsat, at flodemålet ved stemmeværket er opretholdt. For ekstremt store afstrømninger er dette ikke muligt, og det er så antaget, at stemmeværket har været helt åbent. Resultatet af beregningerne er vist i Bilag A - Bilag D og sammenfattet i Tabel 4-1. Tabel 4-1 Beregnede vandspejle under nuværende forhold og projekt Nær Gredstedbro St Varde Hovedvej St Årsmedian regulativ 4,92 4,74 Årsmedian opmålt 4,50 4,39 Årsmedian projekt 4,25 3,97 Medianmaksimum regulativ 5,64 5,37 Medianmaksimum opmålt 5,29 4,96 Medianmaksimum projekt 5,21 4,77
32 32 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG Det ses, at de nuværende vandstande ved de to vandføringer er cm lavere end de regulativmæssige. Det skyldes overuddybning. Projektet vil medføre yderligere fald i vandstanden på cm ved årsmedian og 8-19 cm ved medianmaksimum. Disse ændringer skyldes, at den aktive regulering ved stemmeværket forsvinder. Vandstanden falder således ved lav og normal vandføring, men til gengæld forsvinder stuvningseffekten fra stemmeværket, og det giver et mere naturligt vandløb og øget vandhastighed. Samtidig vil stryget i sig selv være en værdifuld biotop. Strækningen neden for stemmeværket påvirkes ikke. Ændringen vil være for positiv for Kongeåen. Strygets vandføring Stryget vil afgive vand til Røde Å, dambruget og Stallingeløbet som nu. En opgørelse over de fremtidige mængder er vist i Tabel 4-2. Tabel 4-2 Vandføring i stryget Indløb stryg Røde Å Dambrug Stallinge. Udløb stryg Udløb % Medianminimum Årsmedian Medianmaks De viste indtag føres tilbage til Kongeåen neden for stryget. 4.2 Røde Å Økologisk tilstand Røde Å er karakteriseret som et kunstigt anlagt vandløb, men er af høj økologisk kvalitet og er målsat maksimalt økologisk potentiale. Dette gælder dog reelt kun den øvre del, hvor der er stort fald, mens den nedre del er stuvningspåvirket og kun har meget ringe fald. Vandføring Vandføringen i Røde Å bestemmes af vandstanden i Kongeåens st De beregnede vandføringer fremgår af Tabel 4-3.
33 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG 33 Tabel 4-3 Beregnet vandføring i Røde Å ved projektet Vandføring Kongeå Vandstand st Vandføring Røde Å l/s Medianminimum 3, Årsmedian 3, Medianmaksimum 4, Ekstrem 4, Esbjerg Kommune har oplyst, at vandføringen ved flodemål nu er ca l/s. Der er målt 2184 l/s ved en vandstand på 3,01 m DVR90 ved en skalapæl lige opstrøms Røde Ås krydsning ved Jedsted Møllevej. Ved flommen den 28. december 2015 blev vandstanden samme sted målt til 3,97 m, men vandføringen blev ikke målt. Tallene tyder på, at den typiske vandføring i Røde Å falder med projektet, men der er for få data til en egentlig sammenligning, og det automatiske stemmeværk er som tidligere nævnt ude af drift. Ved projekteringen er der lagt vægt på at opretholde en rimelig vandføring ved normal vandføring og undgå ekstreme vandføringer, når vandstanden i Kongeåen er høj. Faldforhold Ved projektet udjævnes det nuværende meget store fald på op til 25, og der bliver en 250 m lang strækning med et fald på 4,4. Denne strækning vil være passabel for flere arter og vil være egnet til gydning for ørreder. Ændringen anses for positiv for vandløbets kvalitet. 4.3 Stallingeløbet Vandføring Vandføringen i Stallingeløbet afhænger af vandspejlet i stryget og af grødevæksten i Stallingeløbet, der kun har ringe fald. Den beregnede vandføring er vist i Tabel 4-4. Der er regnet med et Manningtal på 15. Tabel 4-4 Beregnet vandføring i Stallingeløbet Vandføring Kongeå Vandstand st Vandføring l/s Medianminimum 2,98 60 Årsmedian 3, Medianmaksimum 3, Med projektet vil vandløbet ikke længere passere gennem en sø (sedimentationsbassinet).
34 34 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG Ændringen anses som positiv for vandløbets kvalitet. 4.4 Kilergrøften Økologisk tilstand Naturstyrelsen har besøgt Kilergrøften 5 gange i perioden , men vandløbet har enten været udtørret eller tilfrosset, så det var ikke muligt at registrere DVFI. Oplandet er oplyst til 0,7 km² (Vejdirektoratet, 2015). Vandløbet er okkerbelastet på strækningen nedstrøms Jedsted Bjergvej og har ringe værdi. Vandløbets udløb ændres lidt af projektet, men vandløbets tilstand påvirkes ikke. 4.5 Afvanding opstrøms Varde Hovedvej Afvandingsforholdene opstrøms Varde Hovedvej fremgår af terrænmodellen og oplysninger fra Esbjerg Kommune (Figur 4-1). Figur 4-1 Højdemodellen viser, at marken mod nord (matr. 4fg) afvander gennem grøfter med afløb under under vejen til Røde Å, mens marken mod syd (matr. nr. 21b) afvander til Kilergrøften, der nu har afløb til dambrugets bagkanal. Afvandingen af marken mod nord (matr. nr. 4fg Gredsted By, Jernved) sker til gennem to grøfter til Røde Å. Vandstanden i Kongeåen falder her ved årsmedianafstrømning fra 4,45 m med den nuværende skikkelse til 4,17 m med projek-
35 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG 35 tet, dvs. med 28 cm. Ved medianmaksimum falder vandspejlet her kun 9 cm. Den pågældende mark vil således få (meget svagt) forbedret afvanding. Marken rummer ikke beskyttet natur. Marken mod syd (matr. nr. 21b Jedsted By, Vilslev) rummer en 3-beskyttet eng. Denne eng vil ikke blive påvirket af projekt, fordi den afvandes til Kilergrøften, og vandspejlet i denne grøft ændres ikke af projektet. 4.6 Afvanding langs Røde Å Afvandingen langs størstedelen af Røde Å er stuvningspåvirket og ændres ikke som følge af projektet, da denne strækning har meget ringe fald. Langs den øvre 250 m lange strækning er der ingen beskyttet natur eller andre interesser, der påvirkes af eventuelle ændringer i afvandingsforholdene langs vandløbet. 4.7 Natur- og N2000-væsentlighedsvurdering Indeværende projekt omfatter omlægning af vandløb inden for habitatområde 80. Der er ikke kortlagt habitatnaturtyper på eller langs den berørte vandløbsstrækning. Grundet projektets størrelse og placering vurderes det således, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af habitatnaturtyper. På den aktuelle vandløbsstrækning forekommer dog både odder og arter af fisk, som er på udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Omlægningen af Kongeåen med henblik på at skabe fri passage for vandløbets fauna, herunder fiskearterne på udpegningsgrundlaget, vurderes at forbedre forholdene for disse arter og således være positiv for deres bevaringsstatus. Selve anlægsfasen er kortvarig og arbejdet vil blive tilrettelagt med henblik på at minimere frigivelse af sediment, hvormed eventuelle forstyrrelser også er kortvarige og uden væsentlig betydning for arterne på udpegningsgrundlaget. Ud over arterne på habitatområdets udpegningsgrundlag, så kan der i eller nær projektområdet forekomme arter, der er beskyttede jf. Habitatdirektivets bilag IV. Foruden odder og snæbel, som også er på habitatområdets udpegningsgrundlag, så gælder det arter af flagermus samt potentielt også spidssnudet frø. Projektet er dog ikke af en type, der kan påvirke flagermus væsentligt, og heller ikke af en størrelse eller type, hvor det kan påvirke evt. bestande af spidssnudet frø eller andre padder. Omlægningen af vandløbene medfører ikke en direkte påvirkning af terrestriske naturtyper, f.eks. eng, der er beskyttet jf. naturbeskyttelseslovens 3. Projekt omfatter dog anlægsarbejde i Kongeåen, Røde Å og Kilergrøften, som alle er udpegede som 3-beskyttede vandløb. Desuden fjernes træer og buske på en kort strækning neden for dambrugets udløb af hensyn til entreprenørmaskinerne. De fældede rødel erstattes så vidt muligt med nye, når anlægsarbejdet er afsluttet.
36 36 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG 5 Referencer COWI. (2014). Nedlægning af stemmeværk ved Jedsted Mølle. Forundersøgelse. Esbjerg Kommune. (2014). Jedsted Mølle faunapassage. Vandplan I Forundersøgelse. GEUS og DHI. (2014). Klimaeffekter på ekstremværdi afstrømninger - Fase 2 usikkerhedsvurdering. Naturstyrelsen. Naturstyrelsen. (2014). Forslag til Natura 2000-plan Kongeå Natura 2000-område nr. 91. Habitatområde H80. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Ribe Amt. (u.d.). Drivvejen - en del af North Sea Trail (skilt). Ribe Kommune. (1997). Regulativ for Kongeåsystem Vest i Ribe Kommune. Vejdirektoratet. (2015). Ribe Omfartsvej, VVM Redegørelse. Afvandingsteknisk beskrivelse.
37 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG Bilag A Vandspejle i Kongeåen ved opmålt og ved regulativmæssig skikkelse
38 Kote i m 1:60 10 Kongeå VASP Nuværende og regulativ vandspejle Medmax nu 52 l/s/km2 M=20 Årsmedian nu 14 l/s/km2 M=20 Terræn i venstre side Terræn i højre side Dybeste punkt i tværprofilet Regulativ medianmaksimum 52 l/s/km2 M=20 Årsmedian regulativ 14 l/s/km2 M= Station i m 1:
39 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG Bilag B Længdeprofil af Røde Å
40 Kote i m 1:50 8 Røde Å VASP Opmåling nov mar.2016 Projekt Regulativ bundkote Terræn i venstre side Terræn i højre side Opmålt vandspejl Dybeste punkt i tværprofilet Station i m 1:
41 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG Bilag C Projektforslag
42 Dato Fyld (moræneler) Terrænregulering Erosionssikring Grusblanding Stenblanding Sø Stibro Pumpe Rør Rør fjernes Ø1000 Esbjerg Kommune Faunapassage ved Jedsted Mølle Dambrug Bilag til dokument nr. Bilag nr. A
43 FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG Bilag D Vandspejle ved opmålt og ved projekteret skikkelse
44 Kote i m 1:60 10 Kongeå VASP Medmax nu 52 l/s/km2 M=20 Årsmedian nu 14 l/s/km2 M=20 Terræn i v enstre side Terræn i højre side Dy beste punkt i tv ærprof ilet Projekt medmin 6.6 l/s/km2 M=15 Projekt medmax 52 l/s/km2 M=20 Projekt årsmedian 14 l/s/km2 M=20 Dy beste punkt i tv ærprof ilet Opmålt medmin 6.6 l/s/km2 M= Station i m 1:
FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG
JANUAR 2017 ESBJERG KOMMUNE FAUNAPASSAGE VED JEDSTED MØLLE DAMBRUG DETAILPROJEKT REVIDERET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR
Læs mereFORUNDERSØGELSE RIB-00212
FORUNDERSØGELSE RIB-00212 Passage ved Kærbæk Dambrug Juli 2016 Forundersøgelse RIB-00212 Passage ved Kærbæk Dambrug Side 1 Indhold Formål med indsatsen/projektet... 2 Eksisterende forhold... 2 Projektering
Læs mereNATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL
NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL PRÆSENTATION Opgave Fase A Tykskallet malermusling formål med naturgenopretning Eksisterende forhold Holløse Mølle Projektforslag Konsekvenser
Læs mereRESTAURERING AF DELE AF FJEDERHOLT Å
JULI 2019 NATURSTYRELSEN RESTAURERING AF DELE AF FJEDERHOLT Å DETAILPROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI 2019 NATURSTYRELSEN
Læs mereRingsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø
Ringsted Kommune Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB
Læs mereTil. Vejdirektoratet. Dokumenttype. Notat. Dato. Maj Skitseprojekt for forlægning af Lindved Å SKITSEPROJEKT FORLÆGNING AF LIND- VED Å
Til Vejdirektoratet Dokumenttype Notat Dato Maj 14 Skitseprojekt for forlægning af SKITSEPROJEKT FORLÆGNING AF LIND- VED Å SKITSEPROJEKT FORLÆGNING AF LINDVED Å Revision 1 Dato 14-05-08 Udarbejdet af Mads
Læs mereFORUNDERSØGELSE RIB-00259. Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø
FORUNDERSØGELSE RIB-00259 Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø April 2014 Forundersøgelse RIB-00259 Etablering af passage til Linding Møllesø Side 1 Indhold Formål med indsatsen/projektet... 2 Eksisterende
Læs mereKerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand
Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand FORSLAG TIL REGULERINGSPROJEKT, HOVEDKANALEN, TAARUP INDDÆMMEDE STRAND Rekvirent Rådgiver Kerteminde Kommune att. Jacob Hansen Rye Hans Schacks
Læs mereOpmålingsrapport Vendebæk Ringsted Kommune maj Ringsted Kommune. Vendebæk - opmålingsrapport
Ringsted Kommune Vendebæk - opmålingsrapport Maj 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OPMÅLING... 5 2.1 Generelt... 5 2.2 Arbejdsbeskrivelse... 5 3. RESULTATER... 7 3.1 Stationskontrol... 8
Læs mereBilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk
Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB-00913 Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Fjernelse af spærring RIB-00913 Formål Omlægning af den spærrende rørbro skal sikre fiskepassage til de opstrøms dele af Ralm
Læs mere1 Baggrund for omlægning af Valmosegrøften. 2 Projektbeskrivelse for omlægningen VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
BANEDANMARK OMLÆGNING AF VALMOSEGRØFTEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTBESKRIVELSE INDHOLD 1 Baggrund for omlægning af Valmosegrøften
Læs mere1 Baggrund Data Manningtal Opland Afstrømning Fysisk udformning Nuværende...
Notat VASP Kunde Helsingør Kommune Projektnr. 01217 Projekt Hetlands Å Dato 2016-06-21 Emne Notat / Memo (DK/UK/D) Initialer THKN Indhold 1 Baggrund... 2 2 Data... 2 2.1 Manningtal... 2 2.2 Opland... 2
Læs mere5 Kombinationer af højvande og stor afstrømning 7 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
MIDDELFART KOMMUNE VARBJERG STRAND: VALG AF BESKYTTELSESNIVEAU FOR KLIMATILPASNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk NOTAT OM HØJVANDE, AFSTRØMNING
Læs mere2. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Gislinge Å. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe
2. JULI 2019 Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet for: Vandløbsmedarbejder Frej Faurschou Hastrup Holbæk Kommune Vækst
Læs mereProjektforslag. Anlæggelse af 3 gydeområder for laks i Grindsted Å ved Mølby FEBRUAR Høringsmateriale
Projektforslag Høringsmateriale Anlæggelse af 3 gydeområder for laks i Grindsted Å ved Mølby FEBRUAR 2018 Etablering af 3 gydeområder i Grindsted Å Baggrund Varde kommune har i samarbejde med Varde Å Sammenslutningen
Læs mereFORUNDERSØGELSE AF PROJEKTFORSLAG TIL NATURGENOPRETNING AF SUSÅ MELLEM BAVELSE SØ OG HOLLØSE MØLLE
Næstved Kommune FORUNDERSØGELSE AF PROJEKTFORSLAG TIL NATURGENOPRETNING AF SUSÅ MELLEM BAVELSE SØ OG HOLLØSE MØLLE Juni 201 BILAG 1: HYDRAULISK NOTAT OG RESULTATER AF HYDRAULISKE BEREGNINGER PROJEKT Projekt
Læs mereNotat FALDFORHOLD OG SKIKKELSE FOR OMLØB VED MØLLEDAMMEN, USSERØD Å 1 INDLEDNING 2 PRINCIP OG FORUDSÆTNINGER
Notat FALDFORHOLD OG SKIKKELSE FOR OMLØB VED MØLLEDAMMEN, USSERØD Å 19. august 2016 Projekt nr. 224960 Udarbejdet af CMR Kontrolleret af ERI/HPE Godkendt af HPE 1 INDLEDNING Der er projekteret et omløb
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE OG ANSØGNING OM GENÅBNING AF BILLUND BÆK
PROJEKTBESKRIVELSE OG ANSØGNING OM GENÅBNING AF BILLUND BÆK Billund Kommune PROJEKTNUMMER: 27.4500.00 UDARBEJDET AF: DKNIEF KONTROLLERET AF: DKSTES GODKENDT AF: DKKRAI Indholdsfortegnelse 1 Indledning
Læs mere4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse
4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny
Læs mereANSØGNING VAND- LØBSREGULERING KÆR MØLLEÅ
Til Kolding Kommune Dokumenttype Ansøgning Dato Februar 2018 Ansøgning om tilladelse til regulering af Kær Mølleå ANSØGNING VAND- LØBSREGULERING KÆR MØLLEÅ ANSØGNING VANDLØBSREGULERING KÆR MØLLEÅ Revision
Læs mereUDKAST - Tilladelse til restaurering og regulering af N 24
Tønder Kommune Wegners Plads 2 6270 Tønder Att. Simon B. Pedersen Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574929237 Mail: cws@toender.dk Sags id.: 06.02.03-P19-1-17 Ks: SB Xx april 2018 UDKAST - Tilladelse til
Læs mereOver Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014
Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...
Læs mereINDLEDNING OG BAGGRUND
Notat Grontmij A/S Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 482311 Vurdering af regulativopfyldelse og evt. behov for oprensning i Sønderstrup Å 22. oktober
Læs mere5. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Kølle Å. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe
5. JULI 2019 Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet for: Vandløbsmedarbejder Frej Faurschou Hastrup Holbæk Kommune Vækst
Læs mereUdkast til tilladelse til regulering og restaurering af vandløb på Grønnestrand
Vand og Natur Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 www.jammerbugt.dk Find selvbetjeningsløsninger og kontaktoplysninger på vores hjemmeside Gunnar Hansen Direkte 7257 7846 22-11-2018
Læs mereNATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL
NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL PRÆSENTATION Ca. 30 minutter - Opgave og proces - Natura 2000 - Projektforslag - Konsekvenser - Økonomi - Sammenfatning OPGAVE OG PROCES
Læs mereVandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )
Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021) 0 Baggrund I Thorup-Skallerup bæk er der i udpeget tre vandløbsindsatser (kort 1). de udpegede indsatser, omhandler restaurering
Læs mereOpmålingsrapport Værebro Å Egedal Kommune januar Egedal Kommune. Værebro Å - opmålingsrapport
Egedal Kommune Værebro Å - opmålingsrapport Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OPMÅLING... 5 2.1 Generelt... 5 2.2 Arbejdsbeskrivelse... 5 2.3 Bemærkninger til opmålingen... 6 3. FELTOBSERVATIONER...
Læs mereFrilægning af Blokhus Bæk, beregning
Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer
Læs mereNotat: Idéskitse med konsekvensvurdering af projekt til etablering af naturlig hydrologi på naturareal i Ålemosen på Langeland
Notat: Idéskitse med konsekvensvurdering af projekt til etablering af naturlig hydrologi på naturareal i Ålemosen på Langeland Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Version:
Læs mereVANDLØBSRESTAURERING AF SAMSINGSÅ
APRIL 2014 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE VANDLØBSRESTAURERING AF SAMSINGSÅ FORUNDERSØGELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2014
Læs mereFORUNDERSØGELSE VANDLØBSRESTAURERING: EJBY Å, FJERNELSE AF FAUNASPÆRRING
EU og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af dette projekt Lejre Kommune Maj 201 4 FORUNDERSØGELSE VANDLØBSRESTAURERING: EJBY Å, FJERNELSE AF FAUNASPÆRRING PROJEKT
Læs mereBILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å
BILAG 4 Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å PROJEKT Udarbejdet af CMR Kontrolleret af ERI Godkendt af LHL NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød
Læs mereRevideret projektforslag. til faunapassage ved spærring ved Tange Mølle i Tange Å, Svendborg Kommune
Revideret projektforslag til faunapassage ved spærring ved Tange Mølle i Tange Å, April 2015 Revideret projektforslag til faunapassage ved spærring ved Tange Mølle i Tange Å, Udarbejdet af: Natur og Klima
Læs mereProjekt Fjernelse af stemmeværk ved udløb fra Krat Sø, Varde
Projekt Fjernelse af stemmeværk ved udløb fra Krat Sø, Varde SEPTEMBER 2016 REVIDERET OKTOBER 2016 Bortskyllet stemmeværk/rørforbindelse Dæmningsbrud Krat Sø november 2015 Krat Sø november 2015 Indløb
Læs mereSærregulativ for. Varde Kommune. Frøsig-Thorlund Bæk
Særregulativ for Frøsig-Thorlund Bæk Varde Kommune Frøsig-Thorlund Bæk Indhold 1. Forord... 3 2. Grundlaget for regulativet... 3 2.1. Tidligere kendelser og regulativer... 3 3. Betegnelse af vandløbet...
Læs mere9. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Aggersvoldløbet. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe
9. JULI 2019 Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet for: Udarbejdet af: Status: Vandløbsmedarbejder Frej Faurschou Hastrup
Læs mereOpmålingsrapport Kværkeby Bæk Ringsted Kommune juni Ringsted Kommune. Kværkeby Bæk opmålingsrapport og hydrauliske beregninger
Ringsted Kommune Kværkeby Bæk opmålingsrapport og hydrauliske beregninger Juni 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OPMÅLING... 5 2.1 Generelt... 5 2.2 Arbejdsbeskrivelse... 5 3. RESULTATER...
Læs mereSvingelbjerg Bæk Slutrapport marts 2017
Svingelbjerg Bæk Slutrapport marts 201 1 Indhold Slutrapport... 1 1. Indledning... 2 2. Udførelsen... 3. Effekter... 12 Forventede effekter... 12 Reelle effekter... 12 Yderligere forventede effekter...
Læs mereLejre og Holbæk Kommuner Forslag til regulering. Elverdamsåen ÆNDRET VEDLIGEHOLDELSE AF ELVERDAMSÅEN - ST
Lejre og Holbæk Kommuner Forslag til regulering Elverdamsåen ÆNDRET VEDLIGEHOLDELSE AF ELVERDAMSÅEN - ST. 1456-2327 Lejre og Holbæk Kommuner Forslag til regulering Elverdamsåen ÆNDRET VEDLIGEHOLDELSE AF
Læs mereAgroplan aps Løvelbrovej
Agroplan aps Løvelbrovej 9 8830 Tjele Telefon 86 69 92 16 Projekt for åbent vandløb og stenstryg i Kølsen Møllebæk ved Kølsen Mølle Viborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning....2 2. Forundersøgelse...2
Læs mereMILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1
ASSENS KOMMUNE MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MIJØSCREENING INDHOLD 1 Indledning 1 2 Lovgrundlag
Læs mereJohansson & Kalstrup p/s rådgivende ingeniører FRI
Johansson & Kalstrup p/s rådgivende ingeniører FRI Varde Kommune Team Miljø og Team Natur og Park Email: vardekommune@varde.dk Sag nr.: 135109 Dato: 06.10.2014 E-mail: ojp@j-k-as.dk Telefon: 40 95 85 07
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mere1/11. Regulering af Essedalsrenden St st. 2104
1/11 Regulering af Essedalsrenden St. 1650 st. 2104 Indhold Forord... 3 Essedalsrenden... 3 Beskrivelse af projektet.... 4 Konsekvensvurdering og betydning for vandløbet... 10 Ejerforhold... 11 Økonomi
Læs mereRingsted Kommune. Regulering af Flæbækken ved Gyrstinge Sø
Ringsted Kommune Regulering af Flæbækken ved Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE FLÆBÆKKEN
Læs mereSunds Nørreå. Forslag til Reguleringsprojekt
Forslag til Reguleringsprojekt Sunds Nørreå, tilløb til Storå Sunds Nørreå Forslag til Reguleringsprojekt Foto: Vandløbet oven for dambruget hvor stemmepladen er placeret. April 2015 1 - - Forslag til
Læs mereProjektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken
Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken Der etableres to søer ved Rønnebækken, der skal oplagre vand om vinteren, og udlede vandet til Rønnebækken i tørre perioder om sommeren og efteråret. Udledningen
Læs mereNaturforbedringsprojekt Gamborg Nor - supplerende undersøgelser ved Maden
Skov- og Naturstyrelsen Fyn Naturforbedringsprojekt Gamborg Nor - supplerende undersøgelser ved Maden Forundersøgelse Oktober 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax
Læs mereDetailprojekt RIB Faunapassage ved Debel Fiskeri August 2016
Detailprojekt RIB-00191 Faunapassage ved Debel Fiskeri August 2016 Fjernelse af spærring RIB-00191 Formål Nedbrydning af dambruget stemmeværk og anlæggelse af et 160 meter langt stryg skal sikre fiskepassagen
Læs mereHøringsudkast til projektforslag. Etablering af omløbsstryg i Hvirlå ved stemmeværket i Ravsted vinterokkersø. (Kommunevandløb 4232)
Høringsudkast til projektforslag Etablering af omløbsstryg i Hvirlå ved stemmeværket i Ravsted vinterokkersø. (Kommunevandløb 4232) Byg, Natur og Miljø Juni 2018 Journal nr.: 18/9460-1 - Forord Restaureringsprojekt
Læs mereOpmålingsrapport Frøsmose Å Ringsted Kommune juni Ringsted Kommune. Frøsmose Å - opmålingsrapport
Ringsted Kommune Frøsmose Å - opmålingsrapport Juni 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OPMÅLING... 5 2.1 Generelt... 5 2.2 Arbejdsbeskrivelse... 5 3. RESULTATER... 7 3.1 Stationskontrol st.
Læs mereProjektbeskrivelse Restaureringsprojekt i Skarum Å
Projektbeskrivelse Restaureringsprojekt i Skarum Å Baggrund Skarum Å er et ca. 9.300m vandløb beliggende omtrentligt midt på mors. Skarum Å løber fra udspringet syd for Bjergby mod øst indtil udløbet i
Læs mereOpmålingsrapport Ågårdsløbet Ringsted Kommune maj Ringsted Kommune. Ågårdsløbet - opmålingsrapport
Ringsted Kommune Ågårdsløbet - opmålingsrapport Maj 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OPMÅLING... 5 2.1 Generelt... 5 2.2 Arbejdsbeskrivelse... 5 3. RESULTATER... 7 3.1 Stationskontrol...
Læs mereOpmålingsrapport Fjellebroløbet Ringsted Kommune april Ringsted Kommune. Fjellebroløbet - opmålingsrapport
Ringsted Kommune Fjellebroløbet - opmålingsrapport April 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OPMÅLING... 6 2.1 Generelt... 6 2.2 Arbejdsbeskrivelse... 6 2.3 Bemærkninger... 7 3. RESULTATER...
Læs mereSmedebæk. Februar 2014
Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...
Læs mereReguleringsprojekt. Herningsholm Å syd for Silkeborgvej. F:\MYN\mynsb\DOKUMENT\APRO\Hern Hernregfugl Side 1
Herningsholm Å syd for Silkeborgvej Reguleringsprojekt F:\MYN\mynsb\DOKUMENT\APRO\Hern Hernregfugl Side 1 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1.0 Baggrund... 3 2.0 Eksisterende forhold... 3 2.1 Vandløbsforhold...
Læs mereForslag til regulering af Spang Å
Morsø Kommune Forslag til regulering af Spang Å REGULERING AF SPANG Å, ST. 5.626 5.682 M Rekvirent Morsø Kommune Teknik og Miljø By og Landskab Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej
Læs mereVandløbsrestaurering Sejerslev bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )
Vandløbsrestaurering Sejerslev bæk Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021) 0 Baggrund Den udpegede indsats, AAL-508, åbning af rørlægning i Sejerslev Bæk, er omfattet af Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021).
Læs mere9. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Regstrup Å. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe
9. JULI 2019 Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet for: Vandløbsmedarbejder Frej Faurschou Hastrup Holbæk Kommune Vækst
Læs mere30. JUNI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Elverdamsåen. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe
30. JUNI 2019 Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet for: Vandløbsmedarbejder Frej Faurschou Hastrup Holbæk Kommune Vækst
Læs mere11. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Tysinge Å Amt. AGROHYDROLOGENRNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe
11. JULI 2019 Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Tysinge Å Amt AGROHYDROLOGENRNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet for: Vandløbsmedarbejder Frej Faurschou Hastrup Holbæk
Læs mereR A P P O R T Etablering af gydebanker i Egebæk samt etablering af omløbsstryg ved Egebæk dambrug.
R A P P O R T Etablering af gydebanker i Egebæk samt etablering af omløbsstryg ved Egebæk dambrug. // maj 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udført projekt... 3 2. Forventet effekt... 3 3. Forprojektet.... 3
Læs mereOpmåling og oprensning Strækningen er målt op i foråret Opmålingen fremgår af tabellen nedenfor sammenholdt med koter fra regulativet.
Center for Plan og Miljø Team Vand og Natur Næstved Kommune Rådmandshaven 20 Næstved 4700 5588 5588 www.naestved.dk Dato 2-10-2017 Sagsnr. 06.02.11-G01-12-17 CPR-nr. Bilag til referat af møde 1. sept.
Læs mereProjektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.
Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på
Læs mereTrend Dambrug Fjernelse af spærring
Trend Dambrug Fjernelse af spærring Slutrapport December 2017 1 Indhold Slutrapport... 1 1. BAGGRUND... 3 1.1 Indhold i slutrapport... 3 1.2 Projektlokaliteten... 3 1.2 Vandløbet og den fysiske spærring...
Læs mereSpærringen er ligger i Hellerup Å på matriklerne 1a og 1t Hellerup Hgd. Hellerup.
HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Fjernelse af spærring ODE-708 i Hellerup Å. Faaborg-Midtfyn Kommune har 1. marts 2017 søgt om godkendelse til, at regulere Hellerup Å i st. 5.711
Læs mereProjektforslag Anlæggelse af gydeområder i Agerbæk (høringsudgave)
Projektforslag Anlæggelse af gydeområder i Agerbæk (høringsudgave) NOVEMBER 2018 Etablering af 6 gydeområder for laks og havørred ved Agerbæk stadion Baggrund og formål har i foråret 2018, sammen med Varde
Læs mereOpmålingsrapport Høm Lilleå Ringsted Kommune april Ringsted Kommune. Høm Lilleå - opmålingsrapport
Ringsted Kommune Høm Lilleå - opmålingsrapport April 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OPMÅLING... 5 2.1 Generelt... 5 2.2 Arbejdsbeskrivelse... 5 3. RESULTATER... 7 3.1 Stationskontrol...
Læs mereUdført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0
NOTAT Sagsnavn: Ejby Å-projektet Sag nr.: 14-0330. Emne: Hydraulisk beregning_mike URBAN Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 Baggrund og formål I forbindelse med gennemførelse af
Læs mereVandløbsrestaureringsprojekt i Ringsted Å. Del 1: Faunapassage ved Høm Mølle
Vandløbsrestaureringsprojekt i Ringsted Å Del 1: Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Formål med projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 1 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE... 4 2.1.1 Matrikler...
Læs mereAnalyse af vandstandsforhold i Fjederholt Å
Herning Kommune Analyse af vandstandsforhold i Fjederholt Å VANDSTANDSFORHOLD I RELATION TIL GENNEMFØRT PROJEKT PÅ NEDRE DEL AF FJEDERHOLT Å Rekvirent Rådgiver Herning Kommune Natur og Grønne Områder Orbicon
Læs mereRegulativrevision Donnerbæk
Regulativrevision Donnerbæk Lodsejermøde d. 9. marts 2016 Sektionsleder: Jesper Madsen 10. marts 2016 1 Regulativrevision af Donnerbæk - indhold Hvad er et regulativ Hvad er formålet med regulativrevision
Læs mereVANDLØBSRESTAURERING AF MULEBY Å
MAJ 2014 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE VANDLØBSRESTAURERING AF MULEBY Å FORUNDERSØGELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MAJ 2014 BORNHOLMS
Læs mere27. JUNI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Dønnerbækken. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe
27. JUNI 2019 Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet for: Vandløbsmedarbejder Frej Faurschou Hastrup Holbæk Kommune Vækst
Læs mereNOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H
NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 H www.lejre.dk Anne-Marie Kristensen Natur & Miljø D 4646 4952 E ankr@lejre.dk Dato: 13. marts 2018 FORSLAG Restaurering af Elverdamsåen,
Læs mere3. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Hørby Sørende. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe
3. JULI 2019 Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet for: Vandløbsmedarbejder Frej Faurschou Hastrup Holbæk Kommune Vækst
Læs mereNOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835
NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835
Læs mereVandområdeplan Detailprojektering af indsats i Blå Å. Hovedvandopland 1.10, Vandområde-ID o4224, Spærring-ID RIB-00505
Vandområdeplan 2015-2021 Detailprojektering af indsats i Blå Å Hovedvandopland 1.10, Vandområde-ID o4224, Spærring-ID RIB-00505 Fjernelse af spærring og udlægning af groft materiale Udarbejdet af Vejen
Læs mereHøringsudkast til projektforslag Etablering af sandfang, fjernelse af sand og reetablering af brinker i Hvirlå (Kommunevandløb Rav 38 / 4232)
Høringsudkast til projektforslag Etablering af sandfang, fjernelse af sand og reetablering af brinker i Hvirlå (Kommunevandløb Rav 38 / 4232) Byg, Natur og Miljø Juli 2018 Journal nr.: 18/22745 Forord
Læs mereKøbenhavns Kommune Att.: Bostedet Stubberupgård Nyropsgade 1, København V
Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Københavns Kommune Att.: Bostedet Stubberupgård Nyropsgade 1,4 1602 København V Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen Fremme af reguleringsprojekt
Læs mereFjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug
Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg
Læs mereFORUNDERSØGELSE RIB Fjernelse af spærring i Ralm Bæk St. 2366
FORUNDERSØGELSE RIB-00913 Fjernelse af spærring i Ralm Bæk St. 2366 September 2013 Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI Østervang 2 6800 Varde 75 22 40 88 Udført: Dato: 13.09.2013 Sign.:
Læs mereNotat Genåbning af Billund Bæk. 1. Indledning. Hydraulisk beregningsnotat vedrørende genåbning af Billund Bæk
Notat Genåbning af Billund Bæk Hydraulisk beregningsnotat vedrørende genåbning af Billund Bæk Til Fra : Annette Læbo Matthiesen (Billund Kommune) : Niels Fræhr og Stefan Sommer (Sweco) 30. april, 2018
Læs mereTEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune
Vandmiljø og Landbrug Grøndalsvej 1C, 8260 Viby J Se udsendelsesliste side 6 Høring af projekt til regulering af Fiskbæk på matrikel nr. 4ae, Malling by, Malling Hermed sendes projekt til regulering af
Læs mereForslag: Restaurering af Elverdamsåen, st
VIRKSOMHED OG MILJØ Dato: 13. marts 2018 Sagsb.: Frej Faurschou Hastrup Sagsnr.: 18/11258 Dir.tlf.: 72365359 E-mail: freha@holb.dk Forslag: Restaurering af Elverdamsåen, st. 3.934-5.540 Forslag til restaurering
Læs mereJohansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI
Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI Varde Kommune Team Miljø og Team Natur og Park Email: vardekommune@varde.dk Sag nr.: 135109 Dato: 19.09.2014 E-mail: ojp@j-k-as.dk Ansøgning om godkendelse
Læs mereAFGØRELSE i sagen om Esbjerg Kommunes vedligeholdelse af Gels Å ved Gelsbro Dambrug
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 31. oktober 2012 J.nr.: NMK-43-00226 (tidl. NKN-281-00044) Ref.: kenkn/jch AFGØRELSE i sagen om Esbjerg Kommunes vedligeholdelse
Læs mereDRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2
DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 2 Fremtidige
Læs mereÅrhus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E
A A R H U S K O M M U N E Århus Å Etablering af gydebanker Detailprojektering 2014-05-28 Version: 1 Udarbejdet af: EAKR Kvalitetssikring: KARA Sags. nr.: 105731 Skanderborgvej 190 8260 Viby J Danmark Tlf.:
Læs mereScreening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug
Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse
Læs mereGennemførelse af vandløbsrestaurering i Gundestrupgrøften, vandplan 1 projekt, august 2018.
Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Gundestrupgrøften, vandplan 1 projekt, august 2018. Projektet har fået tilskud fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Miljø og Fødevareministeriet. 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereAlle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi
Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Offentlig høring af restaureringsprojekt i Gammelby Mølleå Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag
Læs mereCenter for Plan og Miljø Team Vand og Natur. Supplerende notat vedr bundkoter i Skårebækken
Center for Plan og Miljø Team Vand og Natur Næstved Kommune Rådmandshaven 20 Næstved 4700 5588 5588 www.naestved.dk Dato 5-12-2017 Sagsnr. 06.02.11-G01-12-17 CPR-nr. Supplerende notat vedr bundkoter i
Læs merePlacering af nyt forløb af Grundel Bæk mv. Arbejdet indeholder bl.a.:
Bilag 1: Projektering af nyt forløb af Grundel Bæk ved Rindsholm Dambrug Dette notat beskriver de overvejelser, der ligger bag projektet ved Rindsholm Dambrug. Selve detailprojektet er indarbejdet i det
Læs mereVandløbsrestaurering ved Gelstrup Dambrug, Binderup Å Indsats nr.: AAL-1066 (spærring ved opstemning)
Vandløbsrestaurering ved Gelstrup Dambrug, Binderup Å Indsats nr.: AAL1066 (spærring ved opstemning) 24. oktober 2017 Aalborg Kommune, VandMiljø Johan Livbjerg Pedersen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereTinghuse Å med angivelse af restaureringsstrækningerne indsats-220, 227 og 229(markeret med ring).
Restaureringsforslag til Tinghuse Å, Indsats-220, 227 og 229 Vandplan 1 Tinghuse Å er et tilløb til Pøle Å og dermed en del af Arresø Systemet. Tinghuse Å udspringer i Harager Hegn, tæt ved byen Mårum
Læs mereKarup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015
Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 2 EKSISTERENDE FORHOLD... 2 PROJEKTFORSLAG... 3 KONSEKVENSER... 4 ØKONOMI...
Læs mereDispensation efter Naturbeskyttelsesloven og tilladelse efter Vandløbsloven til etablering af passage ved Gravlund Dambrug
Varde Kommune Naturcenteret Bytoften 2 6800 Varde Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde 79947421 Dispensation efter Naturbeskyttelsesloven og tilladelse efter Vandløbsloven til etablering af passage ved
Læs mereREGULATIV KONGEÅSYSTEM ØST
MARTS 1997 REGULATIV FOR KONGEÅSYSTEM ØST I RIBE KOMMUNE Hovedopland 3600 omfattende Kongeåens vandsystem Afstrømningsområde 3624 3626 3627 3628 RIBE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING Bøgeallé 2, 6760 Ribe,
Læs mere