Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Transkript

1 Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Torsdag den 12. juni 2014 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Jens Holst Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask Olaf Krogh Madsen Peter Hjulmand Lars Møller Niels Basballe Helle Plougmann Rikke Albæk Jørgensen Fraværende: Helle Plougmann Norddjurs Kommune

2 Handicaprådet Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af referat fra mødet den 15. maj Evaluering af dialogmøde med voksen- og plejeudvalget Dialogmøde med voksen- og plejeudvalget og bruger- og pårørenderådene på socialområdet Budget Lovmæssige rammer for samarbejdet mellem skoler og eksterne aktører Arbejdstiden for medarbejdere på Djurslandsskolen Forbedring af dagplejens fysiske rammer i Område Grenaa Fremtidig anvendelse af børnehaven Skovvang Drøftelse af forslag til indhold/kommunale aktiviteter i det nye sundhedshus i Grenaa Forslag til udmøntning af midler til velfærdsteknologi i Handicaprådets arbejdsplan Orientering juni Bilagsoversigt...25 Norddjurs Kommune

3 Handicaprådet Godkendelse af referat fra mødet den 15. maj 2014 Sagsgang: HR Åben sag Sagsfremstilling Formanden indstiller, at referatet godkendes. Beslutning i Handicaprådet den Godkendt. 1

4 Handicaprådet Evaluering af dialogmøde med voksen- og plejeudvalget A00 13/6412 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Evaluering af handicaprådets dialogmøde med voksen- og plejeudvalget den 4. juni Beslutning i Handicaprådet den Det var et godt dialogmøde, hvor der var mulighed for at komme frem med, hvad man kunne ønske at tale om. Det er vigtigt også fremover, at der afholdes to årlige dialogmøder med voksen- og plejeudvalget. Det næste er den 9. september

5 Handicaprådet Dialogmøde med voksen- og plejeudvalget og bruger- og pårørenderådene på socialområdet A00 13/6412 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Voksen- og plejeudvalget afholder dialogmøde med handicaprådet og bruger- og pårørenderådene på socialområdet den 16. juni 2014 kl Til drøftelse af, hvilke emner handicaprådet ønsker at drøfte med arbejdsmarkedsudvalget, samt hvem der deltager i dialogmødet. Beslutning i Handicaprådet den Invitation til dialogmødet er udsendt til handicaprådets medlemmer. Mødet afholdes i gæstekantinen kl Handicaprådet deltager i dialogmødet i stedet for at være repræsenteret i de enkelte bruger- og pårørenderåd. Fra handicaprådet deltager Alice Brask, Kaj Aagaard og Jens Holst. 3

6 Handicaprådet Budget G01 13/1840 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Status på udvidelsesforslag til budget 2015 fra handicaprådets sidste møde: 1. Handicaptoilet på rådhuset i Grenaa 2. Handicaplift i svømmehallen i Grenaa 3. Serviceniveau hjælpemidler 4. Ledsagerordning Formanden indstiller supplerende budgetønske: 5. En pulje på kr. i årene 2015 og 3 år frem til ny- og reetablering af fysisk Til drøftelse. tilgængelighed i Norddjurs Kommune. Beslutning i Handicaprådet den Der er endnu ikke modtaget svar fra udviklingsforvaltningen. Handicaprådets repræsentant for kultur- og udviklingsudvalget lover at tage spørgsmålet med der. 2. Som Hjælpemidler, som kan gøre en forskel for borgere, som kan blive mere aktive. 4. Voksen- og plejeudvalget har allerede behandlet et lignende forslag. 4

7 Handicaprådet Bedre tilgængelighed i bymiljøet i forbindelse med byfornyelse ses i sundheds- og tilgængelighedsperspektiv. Handicaprådet støttet formandens forslag. Rammeaftale i forhold til botilbud drøftes. Handicaprådet har opmærksomhed på emnet. 5

8 Handicaprådet Lovmæssige rammer for samarbejdet mellem skoler og eksterne aktører G01 13/12262 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Med folkeskolereformen følger et krav om en mere åben folkeskole en længere og mere varieret skoledag hvor skolerne i højere grad skal inddrage aktører fra det omgivende samfund. Dette medfører imidlertid ikke ændringer i folkeskolens nuværende retsstilling eller retspraksis i forhold til brugen af eksterne aktører eller i forhold til at gennemføre undervisningen uden for folkeskolens geografiske område. Forvaltningen har derfor udarbejdet et materiale, som beskriver folkeskolernes nuværende retsstilling i forhold til: Tilsynspligten i forhold til eleverne, herunder reglerne vedr. skolernes erstatningsansvar. Spørgsmålet om, hvornår der er pligt til at indhente en børneattest. Reglerne som kom i forbindelse med ulykken i Præstø, hvor en gruppe efterskoleelever kæntrede i en dragebåd. Anvendelsen af frivillige. Materialet er vedlagt som bilag. Materialet foreslås sendt til høring i bestyrelser, fælleselevråd, lokale MED-udvalg, handicaprådet og integrationsrådet. Høringsfristen fastsættes til tirsdag den 17. juni Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling 6

9 Handicaprådet Velfærdsdirektøren indstiller, at materialet vedrørende rammer for samarbejdet mellem skoler og eksterne aktører sendes til høring i bestyrelser, fælleselevrådet, lokale MED-udvalg, handicaprådet og integrationsrådet. Bilag: 1 Åben Lovmæssige rammer for samarbejde mellem skoler og eksterne aktører 69739/14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet har ingen bemærkninger. 7

10 Handicaprådet Arbejdstiden for medarbejdere på Djurslandsskolen A00 14/8552 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er det i aftalen mellem regeringen og KL, samt i Norddjurs Kommunes budgetvedtagelse vedrørende folkeskolereformen forudsat, at lærerne i gennemsnit øger andelen af deres arbejdstid til undervisning med 80 timer årligt. Lærernes gennemsnitlige undervisningstimetal er på nuværende tidspunkt på 655 timer i almenskolen og specialklasserne, mens det på Djurslandsskolen er på 620 timer. Kommunalbestyrelsen besluttede ved vedtagelsen af budget 2014, at det i forhold til folkeskolereformen er forudsat, at lærernes gennemsnitlige undervisningstid forøges med to timer pr. undervisningsuge. Dvs. 80 timer om året. Det gennemsnitlige undervisningstal vil således fremover blive på 735 timer i almenskolen og specialklasserne, mens det på Djurslandsskolen (specialskole) bliver på 700 timer. Kommunalbestyrelsen vedtog samtidig en hensigtserklæring om, at der skal udarbejdes et forslag til at sidestille arbejdstiden for lærerne på Djurslandsskolen med lærerne på almen- og specialklasseområdet, og at forslaget skal drøftes med de involverede parter. I statusvurderingen af økonomien omkring gennemførelsen af folkeskolereformen i Norddjurs Kommune, som kommunalbestyrelsen godkendte den 18. marts 2014, fremgår det, at der kan frigøres 0,167 mio. kr. i 2014 og 0,4 mio. kr. i 2015 og overslagsårene, såfremt den gennemsnitlige undervisningstid for lærerne på Djurslandsskolen forøges med yderligere 35 timer årligt, således at den gennemsnitlige undervisningstid for lærerne på Djurslandsskolen også bliver på 735 timer årligt. Der er tale om en nettoberegning, idet der er korrigeret for mindreindtægter som følge af lavere takstbetalinger for børn fra fremmede kommuner. Det skal bemærkes, at de 0,167 mio. kr. i 2014 ikke vil kunne realiseres, idet der i beløbet ikke er taget højde for lønudgifter i en given opsigelsesperiode. 8

11 Handicaprådet Det er forvaltningens vurdering, at det vil være vanskeligt at hæve den gennemsnitlige undervisningstid på Djurslandsskolen med yderligere 35 timer årligt ud over de allerede vedtagne 80 timer. Dette skyldes, at Djurslandsskolen er en specialskole, som har en række løbende specialpædagogiske kompetencecenteropgaver, som anses for nødvendige at få udført, idet skolen modtager børn med alle typer af handicap, og derfor løbende må opretholde og udvikle en høj grad af specialpædagogiske kompetencer. Der er udarbejdet et notat, som belyser de særlige kompetenceopgaver, som udføres på Djurslandsskolen og som ikke findes på almenskoler og i specialklasser. Notatet beskriver de opgaver, som gør, at der i dag er en forskel på det gennemsnitlige årlige undervisningstimetal på 35 timer mellem almenskolen/specialklasser og Djurslandsskolen. Notatet kan derfor også tjene som grundlag for en beslutning i forhold til, hvorvidt det gennemsnitlige undervisningstimetal for lærerne på Djurslandsskolen skal hæves med yderligere 35 timer. Notatet er vedlagt som bilag. Forslaget skal sendes til høring i Djurslandsskolens bestyrelse og lokale MED-udvalg samt fælleselevrådet, handicaprådet og integrationsrådet. Høringsfristen fastsættes til tirsdag den 17. juni Økonomiske konsekvenser Såfremt det besluttes, at den gennemsnitlige årlige undervisningstid for lærerne på Djurslandsskolen skal forøges med yderligere 35 timer ud over de allerede vedtagne 80 timer vil det være muligt at tilføre kommunekassen 0,4 mio. kr. netto fra og med Hvis det i stedet besluttes ikke at forøge den gennemsnitlige årlige undervisningstid for lærerne på Djurslandsskolen med yderligere 35 timer, fastholdes den nuværende budgetramme for folkeskolereformen uændret. Indstilling 9

12 Handicaprådet Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til en forøgelse af den gennemsnitlige undervisningstid for lærerne på Djurslandsskolen med 35 timer om året sendes til høring i Djurslandsskolens bestyrelse og lokale MED-udvalg samt fælleselevrådet, handicaprådet og integrationsrådet. Bilag: 1 Åben Notat vedr. lærernes undervisningstid på Djurslandsskolen 69502/14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet støtter forvaltningens forslag om ikke at give yderligt 35 timer. 10

13 Handicaprådet Forbedring af dagplejens fysiske rammer i Område Grenaa A00 14/8559 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 afsat 0,5 mio. kr. i 2014 til en forbedring af dagplejens legestue i Område Grenaa. På nuværende tidspunkt har dagplejens legestue i Grenaa til huse i lokaler på Østergade i Grenaa i den tidligere Bendixens Begravelsesforretning. Disse lokaler er ikke optimale og ikke velegnede til legestuefaciliteter. Bl.a. er det ikke muligt at lade børnene sove udendørs. Forvaltningen har nu undersøgt mulighederne for en anden placering af dagplejens legestue. Legestuefaciliteterne skal kunne rumme 24 dagplejebørn, hvilket kræver 72 m2 plus køkkenindretning og toiletfaciliteter med hæve-/sænke pusleborde. Forvaltningen kan pege på to mulige placeringer, som begge er i kommunalt ejede bygninger: 1.Legestuefaciliteterne placeres i lokaler i den nordlige ende på Kattegatskolen (Skolebakken), nærmere bestemt i en del af Kattegatskolens nuværende sløjdlokaler. Fordele ved denne placering: Legestuen kommer til at ligge tæt på den kommende daginstitution, som ligger nord for Kattegatskolen. Det giver gode muligheder for et tæt samspil mellem dagpleje og daginstitution såvel for børn som for medarbejdere. Der er gode udearealer, som umiddelbart kan anvendes af dagplejen, idet skolens elever ikke har legeplads til denne side af skolen. Ulemper ved denne placering: Der skal reetableres værkstedslokale til Kattegatskolen. 11

14 Handicaprådet Den samlede omkostning vil overstige den afsatte anlægsramme med ca. 0,5 mio. kr. Der må således forventes en samlet anlægsudgift på 1,0 mio. kr. I relation til forslaget skal det bemærkes, at i den nye folkeskolelov indgår sløjd i det nye fag Håndværk og design. Det betyder, at det vil være hensigtsmæssigt at have faglokaler til de praktiske fag liggende tæt op ad hinanden. Reetableringen af værkstedslokaler til Kattegatskolen vil med stor fordel kunne ske i skolens vestlige fløj, idet skolen allerede har billedkunstlokaler placeret her. Etableringen af nyt værkstedslokale i skolens vestlige fløj vil dog betyde, at Område Grenaas administration og kontorer skal flyttes. Det vurderes, at dette kan ske til andre kommunale lokaler f.eks. på Hedebo-Centret. 2.Legestuefaciliteterne kan placeres i den kommunale del af Hedebo-Centret. Fordele ved denne placering: Der er ledige lokalekapacitet i bygningen, hvor der umiddelbart kan indrettes legestuefaciliteter. Etableringen kan ske inden for rammen af de afsatte 0,5 mio. kr. Ulemper ved denne placering: Legestuen vil ligge isoleret og uden sammenhæng og samspilsmuligheder med en daginstitution. Udearealer for dagplejen er afgrænset til bygningens sydlige side på arealet mellem bygningen og ringvejen. Legestuen placeres i et kollegiemiljø, idet den øvrige del af bygningen anvendes af Viden Djurs som kollegie for elever på skolens ungdomsuddannelser. Økonomiske konsekvenser 12

15 Handicaprådet Der er afsat en anlægsramme til forbedring af dagplejens legestue i Område Grenaa på 0,5 mio. kr. i En merudgift på ca. 0,5 mio. kr. i forbindelse med etablering af legestuen på Kattegatskolen (Skolebakken) vil kunne finansieres via den afsatte anlægspulje (tidligere kvalitetsfondspulje ) på skole- og dagtilbudsområdet. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslagene til forbedring af dagplejens fysiske ramme i Område Grenaa sendes til høring i bestyrelser og lokale MED-udvalg i Område Grenaa og på Kattegatskolen samt i handicaprådet og integrationsrådet. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet anbefaler model 1. 13

16 Handicaprådet Fremtidig anvendelse af børnehaven Skovvang A00 14/7263 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. februar 2014, at den nye daginstitution i Auning skal opføres med plads til 150 børn. I sammenhæng hermed besluttede kommunalbestyrelsen, at der skal rejses en sag til politisk behandling om den fremtidige anvendelse af børnehaven Skovvang. Forvaltningen har udarbejdet en oversigt, som viser sammenhængen mellem det forventede kapacitetsbehov og den aktuelle kapacitet i Område Auning for 2015 og Oversigten er vedlagt som bilag. Område Auning har på baggrund kommunalbestyrelsens beslutning fremsendt et forslag til Skovvangs fremtidige anvendelse. Forslaget fra Område Auning indeholder følgende hovedelementer: De fysiske rammer i Skovvang bliver en afdeling under den nye daginstitution og ikke en selvstændig børnehave. Dvs. at Skovvang ikke får en selvstændig ressourcetildeling, men bliver en del af den samlede ressourcetildeling til den nye daginstitution. Aktiviteterne i Skovvang skal indgå som en del af det samlede pædagogiske fundament og som en mulighed for alle dagspasningstilbud i Område Auning både for den nye daginstitution i Auning, daginstitutionen Bette Bo i Øster Alling og dagplejen. Der tilknyttes ikke en fast børnegruppe til Skovvang. I stedet vil Skovvang periodevis kunne danne læringsramme for forskellige børnegrupper fra hele Område Auning. Eksempler på sådanne læringsrammer kan være arbejde med temaer og emner fra dagtilbudslovens seks læreplansområder (barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener samt kulturelle 14

17 Handicaprådet udtryksformer og værdier), særlig sprogtræning for elever med sproglige vanskeligheder samt overgang fra dagpleje til daginstitution og overgang fra daginstitution til skole. Spættehuset som ligger i umiddelbar sammenhæng med Skovvang skal fortsat bruges som dagplejernes heldagslegestue og som fagligt og socialt mødested i dagplejen. Forslaget fra Område Auning med en nærmere indholdsmæssig beskrivelse er vedlagt som bilag. Af bilaget fremgår endvidere den proces i Område Auning, som har ført frem til det endelige forslag. Heraf fremgår det, at forslaget er udarbejdet med en bred inddragelse af medarbejdere og bestyrelse. Økonomiske konsekvenser I forhold til personalemæssige og materialemæssige ressourcer har punktet ingen økonomiske konsekvenser, idet udgifter hertil vil være indeholdt i ressourcetildelingen til den nye institution. Kommunalbestyrelsen besluttede den 23. april 2013 at overføre kr. fra rammen for decentrale variable omkostninger til rammen for decentrale faste omkostninger på dagpasningsområdet. Beløbet dækker udgifter til el, vand, varme og rengøring ved den fortsatte brug af Skovvang. Dette beløb er videreført i budget 2014 og overslagsårene. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til den fremtidige anvendelse af Skovvang sendes til høring i handicaprådet og integrationsrådet. Bilag: 1 Åben Prognose for kapacitet og børnetal i Område Auning, maj /14 2 Åben Forslag til fremtidig anvendelse af Skovvang 69470/14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 15

18 Handicaprådet Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet forventer, at handicappolitikken og inklusionspolitikken indarbejdes. Positivt med samarbejdet mellem dagplejen og børnehaven. 16

19 Handicaprådet Drøftelse af forslag til indhold/kommunale aktiviteter i det nye sundhedshus i Grenaa A00 13/9900 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Region Midtjylland og Norddjurs Kommune har modtaget 15,0 mio. kr. fra Sundhedsministeriets pulje til etablering af lægehuse samt sundheds- og akuthuse i udkantsområder. Bevillingen skal anvendes til renovering og ombygning af stueetagen i hovedbygningen på Grenaa Sygehus. Anlægsarbejdet er i fuld gang og forventes at være færdig ultimo september Norddjurs Kommune disponerer over i alt ca. 550 m2 i det nye sundhedshus. I forbindelse med den kommende opstart af sundhedshuset skal der tages stilling til hvilke sundhedsaktiviteter og -tilbud, der skal placeres i de kommunale lokaler. Forvaltningen foreslår, at Norddjurs Kommunes sundhedsskole flytter sine aktiviteter til det nye sundhedshus. Sundhedsskolen har på nuværende tidspunkt fem medarbejdere og tilbyder en bred vifte af forskellige sundhedstilbud. Borgere med enten kronisk sygdom, overvægt, angst og depression eller kroniske smerter tilbydes forløb, der indledes med en individuel samtale efterfulgt af gruppeforløb. Tilbuddene inkluderer både undervisning og motion, og borgeren visiteres til tilbuddene af egen læge. Derudover tilbyder sundhedsskolen rygestoptilbud med både individuel rådgivning og gruppeforløb. I samarbejde med sundhedsplejen er der også et tilbud til overvægtige børn, ligesom skolen bruges som café og tilbud til frivillige, herunder patientforeninger. Dette tilbud er under udvikling. For at opnå en fleksibel udnyttelse af lokalerne foreslås det desuden, at høre- og synstjenester fra Kommunikationssamarbejde Midt flytter funktioner fra Posthaven i Grenaa til sundhedshuset. Det drejer sig om tilbud 1-2 dage ugentligt. Det foreslås ligeledes, at den kommunale sygeplejeklinik, der i dag ligger i Posthaven bliver en del af det nye sundhedshus. Denne aktivitet vil kunne få et stort samspil, dels med 17

20 Handicaprådet sundhedsskolen, og dels med de praktiserende læger i sundhedshuset. Hertil kommer, at medarbejderne har et tæt samspil med den øvrige del af hjemmeplejen Øst, der er placeret i lokaler i umiddelbar nærhed af sundhedshuset. Endelig foreslås det, at der indrettes to sundhedsplejeklinikker. Begge klinikker forventes anvendt på daglig basis. Sundhedsplejeklinikkerne erstatter tilsvarende lokaler i familiehuset i Grenaa. Det forventes, at der vil kunne opnås en synergi i forhold til Region Midtjyllands jordemoderklinik, der også placeres i lokaler i sundhedshusets stueetage. Norddjurs Kommunes lokaler er placeret i den østlige del af sundhedshusets stueetage. En tegning over stueetagen i sundhedshuset og en oversigt over anvendelsen af de enkelte kommunale lokaler er vedlagt som bilag. Det skal bemærkes, at forud for en Norddjurs Kommunes indflytning i det nye sundhedshus skal der foreligge en aftale med Region Midtjylland om fortsat medfinansiering af aktiviteterne i sundhedsskolen, jfr. kommunalbestyrelsens tidligere beslutninger om sundhedshuset. På nuværende tidspunkt er der en dialog med regionen om udarbejdelsen af en aftale om medfinansiering. Forslaget til indhold/kommunale aktiviteter i det nye sundhedshus skal sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen fastsættes til den 16. juni Økonomiske konsekvenser Udgifterne til istandsættelse og ombygning af lokalerne til sundhedshuset finansieres via Sundhedsministeriets bevilling på 15,0 mio. kr. Der er afsat et årligt driftsbudget på 0,3 mio. kr. til dækning af Norddjurs Kommunes udgifter til husleje, fællesudgifter, el, vand, varme mv. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til indhold/kommunale aktiviteter i det nye sundhedshus i Grenaa sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. 18

21 Handicaprådet Bilag: 1 Åben Tegningsmateriale vedr. sundhedshus 70425/14 2 Åben Oversigt over Norddjurs Kommunes lokaler i sundhedshuset 72338/14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet forudsætter, at Norddjurs Kommune samler alle sine funktioner rettet mod borgere som en helhed i det nye sundhedshus, samt at de lokale patientforeninger inddrages og gives plads på samme vis som i andre kommuner. Eventuelt med patient-cafeer. Handicaprådet opfordrer kraftigt til, at der fra start er ordentlige parkeringsforhold, og til at bybussen er tænkt ind i måden brugere kan komme til og fra på. 19

22 Handicaprådet Forslag til udmøntning af midler til velfærdsteknologi i A00 11/537 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 23. april 2013 en velfærdsteknologipolitik for Norddjurs Kommune. For at understøtte intentionerne i politikken blev der i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2014 og oversalgsårene afsat et anlægsbeløb på kr. årligt til investering i velfærdsteknologi. Midlerne til velfærdsteknologi skal bidrage til at gøre hverdagen lettere for borgere og medarbejdere, sikre borgernes værdighed og integritet samt styrke deres muligheder for at leve et liv uafhængig af offentlig hjælp og støtte. Der er i første omgang kun udarbejdet forslag til udmøntning af midlerne i Dette skyldes, at anvendelsen af midlerne i overslagsårene vil være afhængig af de foregående års erfaringer og resultater. Ved udvælgelsen af velfærdsteknologien i 2014 er der lagt vægt på at få en blanding af følgende kategorier af velfærdsteknologiske løsninger: 1. Indkøb af afprøvet velfærdsteknologi, med kendt effekt 2. Nye velfærdsteknologiske løsninger, med en forventning om en god effekt, som skal testes i et pilotprojekt 3. Afprøvning af nye velfærdsteknologiske løsninger uden kendt effekt (prøvehandlinger baseret på sund fornuft). Forslaget til udmøntning af midlerne til velfærdsteknologi i 2014 er vedlagt som bilag. I forslaget indgår der følgende typer af velfærdsteknologi: 20

23 Handicaprådet Kategori 1 Låse/sikkerhedssystem Løftepude Bade- og toiletstole med elektrisk løft Skylle/tørretoilet. Kategori 2 Hel- og halvautomatiske senge Ipads og piktogrammer Støttestrømpe på/aftager Medicindoseringsdispensere. Kategori 3 Den intelligente ble. Forslaget til udmøntning af midlerne til velfærdsteknologi i 2014 skal sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen fastsættes til den 16. juni Økonomiske konsekvenser Der er i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2014 og overslagsårene afsat et anlægsbeløb på kr. årligt til investering i velfærdsteknologi. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til udmøntning af midlerne til velfærdsteknologi i 2014 sendes til høring i ældrerådet, handicaprådet og ungdomsrådet. 21

24 Handicaprådet Bilag: 1 Åben Oversigt over forslag til udmøntning af midler til velfærdsteknologi i 2014 og /14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet forudsætter, at Norddjurs Kommune sikrer, at der er varme hænder til rådighed for de borgere, der ikke kan profitere af velfærdsteknologi. I alle de mange gode forslag der er i materialet, opfordrer Handicaprådet til, at listen alene bruges som eksempler på hjælpemidler indenfor velfærdsteknologi, og at der ikke arbejdes med listen som et svar på alle udfordringer. Der løses mange gode praktiske dagligdags gøremål med dette, men desværre er det ikke tydeligt, præcist hvor det er, at Norddjurs Kommune lægger noget til borgerens hverdag og kunnen. Endelig opfordrer Handicaprådet til, at også borgere med psykiske handicaps indtænkes i velfærdsteknologiske muligheder. 22

25 Handicaprådet Handicaprådets arbejdsplan G01 13/1840 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Arbejdsplanen er vedlagt. Bilag: 1 Åben Handicaprådets arbejdsplan /14 Beslutning i Handicaprådet den Godkendt. 23

26 Handicaprådet Orientering juni G01 13/1840 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Ungdomsunivers / tilgængelighed ved den gamle arrest i Grenaa Dispensation tilgængelighed Beslutning i Handicaprådet den Vedrørende ungdomsunivers. Formanden har møde med forvaltningen i næste uge. Orientering om byggesag. Handicaprådet har skrevet støtte erklæring i forhold til tilgængelighed på hjælpemiddeldepotet. Østdjurs 91 Fodbold. Formanden og Niels Basballe har haft møde med dem. Der skal være møde med forvaltningen om forholdene i Trustrup. Alice Brask orienterer - fra kontaktforum på handicapområdet - fra Skejby - fra sundhedsbrugerrådet. 24

27 Handicaprådet Bilagsoversigt 5. Lovmæssige rammer for samarbejdet mellem skoler og eksterne aktører 1. Lovmæssige rammer for samarbejde mellem skoler og eksterne aktører (69739/14) 6. Arbejdstiden for medarbejdere på Djurslandsskolen 1. Notat vedr. lærernes undervisningstid på Djurslandsskolen (69502/14) 8. Fremtidig anvendelse af børnehaven Skovvang 1. Prognose for kapacitet og børnetal i Område Auning, maj 2014 (69690/14) 2. Forslag til fremtidig anvendelse af Skovvang (69470/14) 9. Drøftelse af forslag til indhold/kommunale aktiviteter i det nye sundhedshus i Grenaa 1. Tegningsmateriale vedr. sundhedshus (70425/14) 2. Oversigt over Norddjurs Kommunes lokaler i sundhedshuset (72338/14) 10. Forslag til udmøntning af midler til velfærdsteknologi i Oversigt over forslag til udmøntning af midler til velfærdsteknologi i 2014 og 2015 (68467/14) 11. Handicaprådets arbejdsplan 1. Handicaprådets arbejdsplan 2014 (75047/14) 25

28 Handicaprådet Underskriftsside Jens Holst Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask Olaf Krogh Madsen Peter Hjulmand Lars Møller Niels Basballe Helle Plougmann Rikke Albæk Jørgensen 26

29 Bilag: 5.1. Lovmæssige rammer for samarbejde mellem skoler og eksterne aktører Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 12. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 69739/14

30 Lovmæssige rammer for samarbejde mellem skoler og eksterne aktører Skole- og dagtilbudsafdelingen Maj 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på

31 2 Forord Med folkeskolereformen følger et krav om en mere åben folkeskole, hvor skolerne i højere grad skal inddrage aktører fra det omgivende samfund. Dette medfører imidlertid ikke ændringer i folkeskolens nuværende retsstilling eller retspraksis i forhold til brugen af eksterne aktører eller i forhold til at gennemføre undervisningen uden for folkeskolens geografiske område. Materialet behandler derfor folkeskolernes nuværende retsstilling. Denne omfatter: Tilsynspligten med eleverne, herunder reglerne vedr. skolernes erstatningsansvar. Spørgsmålet om hvornår der er pligt til at indhente en børneattest. Reglerne, som kom i forbindelse med ulykken i Præstø, hvor en gruppe efterskoleelever kæntrede i en dragebåd. Specielt om anvendelse af frivillige. God læselyst! Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

32 3 Tilsynspligten og erstatningsansvar Det er fastslået i praksis, at personer, der har børn under 15 år i deres varetægt, har en tilsynspligt. 1 Det har i denne sammenhæng ingen betydning, om der er tale om en lærer, en pædagog, forældre, instruktører mv. Tilsynet med eleverne påhviler skolen og starter 10 minutter før undervisningsstart og varer ved i hele skoletiden. Dvs. tilsynspligten gælder i den skemalagte undervisningstid samt i forbindelse med arrangementer mv., som skolen afholder. Tilsynspligten stiller ikke krav om lærerens konstante tilstedeværelse den kan også opfyldes ved forudgående instruktion af eleverne. Dog foreligger der et skærpet tilsyn, hvor undervisningen rummer særlige risikomomenter f.eks. kemi, svømning, fysik mv. Ved vurdering af tilsynets omfang lægges de konkrete forhold til grund, som f.eks. elevernes alder, aktivitetens art, de stedlige forhold, lokalets udstyr og indretning mm. Tilsynspligten påhviler folkeskolen, uanset om undervisningen bliver gennemført i eller uden for skolens geografiske område. Befordringen mellem skolen og det eksterne sted for undervisningen er også omfattet af folkeskolens tilsynspligt. 1 Ydereligere information se: BEK nr. 38 af 10/01/1995 og vejledning om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

33 4 Opfylder folkeskolen ikke sin tilsynspligt enten ved handling eller ved mangelfuld handling/undladelse over for eleven, pådrager folkeskolen sig et erstatningsansvar for den indtrådte skade. Ansvaret er et almindeligt culpa ansvar, hvilket betyder, at den tilsynspligtige skal kunne bebrejdes den skade, som er indtruffet. Hvorvidt den tilsynspligtige kan bebrejdes skaden afhænger af den konkrete situation, hvor den tilsynspligtiges handlinger eller undladelser stilles overfor, hvad en almindelig og fornuftig tilsynspligtig ville have gjort i samme situation. Findes der efter denne vurdering noget at bebrejde den tilsynspligtige, pådrager skolen sig et erstatningsansvar. Folkeskolerne i Norddjurs Kommune er selvforsikrer, hvilket bevirker, at de stilles som havde de en forsikring på det pågældende område: Erstatningsansvarsloven 20: Staten, en kommune eller en anden offentlig institution, der i almindelighed er selvforsikrer, er stillet, som om forsikring var tegnet jf. 19. Det følger af Erstatningsansvarsloven 19, at hvor skadelidte har en forsikring, der dækker for tingsskade og driftsskade, ifalder skadevolder ikke noget erstatningsansvar. Ovenstående har den retsvirkning, at hvis en 3. mand er ansvarlig for en skade på en ting eller driftsskade, og skolen er den skadelidte, frafalder 3. mands erstatningsansvar, fordi skolen er selvforsikret. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

34 5 Indhentelse af børneattest Formålet med en børneattest er at sikre, at der i skoler og andre institutioner ikke bliver ansat personer, der er eller har været involveret i sager om seksuelt misbrug af børn. 2 Mere præcist handler det om at sikre, at disse personer ikke kommer til at have fast tilknytning til børn eller får muligheden for at have kontakt med børn. Børneattesten indeholder informationer om nedenstående straffelovsovertrædelser: Incest, samleje eller anden kønslig omgang med børn under 15 år Udbredelse eller besiddelse af børnepornografi Blufærdighedskrænkelse over for børn under 15 år. Skolerne har ved ansættelse af nyt personale pligt til at indhente en børneattest. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der skal hentes børneattest på personer, der skal fungere som ledere, lærere, svømmelærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, private børnepassere, klubpædagoger, dagplejere, dagplejepædagoger, støttepædagoger, tale/hørepædagoger, skolepsykologer, vejledere ved ungdommens uddannelsesvejledning, skolesekretærer, pedeller, økonomaer, rengøringspersonale samt andet teknisk og administrativt personale herunder assistenter, vikarer og studerende i praktik. 2 For yderligere oplysninger, Lov nr. 520, 21/06/2005 som er ændret ved lov nr. 429, 29/05/2008 og Lov nr. 444,23/05/2012 samt BEK nr. 448 af 09/05/2012 Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

35 6 Afgørende for vurderingen af, om der skal indhentes børneattest på en ekstern aktør, er graden af vedkommendes tilknytning til skolen. Af bekendtgørelsen fremgår det, at der skal være tale om fast tilknytning. Ved fast tilknytning er tænkt en varig beskæftigelse eller tilknytning til folkeskolen og dermed eleverne. Er der tale om et enkeltstående engagement, skal der ikke indhentes en børneattest. Er der tale om en kortvarig tilknytning til folkeskolen, skal der heller ikke som udgangspunkt indhentes nogen børneattest på vedkommende. Undtagelserne hertil er: 1. hvis personen 3 gange inden for en periode af 3 måneder, har været tilknyttet eleverne, eller 2. at personen inden for denne samme periode på 3 måneder har haft en uges sammenhængende tilknytning til eleverne. Er omstændighederne omfattet af undtagelsesbestemmelserne ovenfor, skal indhentelsen af børneattesten ske senest 3 uger efter, perioden på 3 måneder er udløbet. Indhentelsen af børneattesten kan i så fald både gælde den forudgående tilknytning og gælde for et evt. fremadrettet engagement. I forbindelse med naturlige pauser, som f.eks. sommerferie, orlov eller barsel skal der ikke indhentes nye børneattester. Ved indhentelse af børneattester skal skolen udpege en person, som skal modtage og beskytte oplysninger i forbindelse hermed. Skolen skal rekvirere en blanket hos Rigspolitiet, denne kan hentes på Blanketten udfyldes og returneres til Rigspolitiet, Kriminalregisteret, Børneattester, Polititorvet 14, 1780 København V. 3 3 Nærmere information om behandling og håndtering af børneattester er vedlagt i bilag 1 og 2. Ligeledes er blanket til indhentelse af børneattest vedlagt i bilag 3. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

36 7 Sejlads med elever Reglerne omfatter alt sejlads i erhvervsmæssig regi herunder er også sejlads med elever omfattet. 4 Reglerne gælder både store og små fartøjer, såsom kanoer, kajakker, robåde med videre. Det er folkeskolens ansvar, at sikkerhedsniveauet er i orden, herunder at udarbejde en sikkerhedsinstruks 5 for sejladsen sammen med ejeren af fartøjet. Af sikkerhedsinstruksen skal det blandt andet fremgå, hvor mange der er ude og sejle, hvilken rute man sejler, samt hvor lang tid man forventer, turen tager. Der foreligger et krav om, at alle passagerer/deltagere skal kunne reddes i tilfælde af, at der sker en ulykke på vandet. Hvorvidt dette krav forsøges opfyldt ved hjælp af redningsveste, følgebåd eller ved at aflyse sejladsen grundet vejrforhold er skolens ansvar og vurdering. Folkeskolen har en pligt til at tegne en ansvarsforsikring, når sejladsen forestås af en lærer eller en anden repræsentant for skolen. Folkeskolen bærer et objektivt ansvar for personskader i forbindelse med søulykker. Med objektiv forstås et ansvar man pådrager sig, uanset om der er noget at bebrejde læren, skolen eller anden fagperson med tilsynspligt. Undtagelsen hertil er tredjemands forsætlige handling, hvilket vil sige, at der er en udenforstående person, man kan bebrejde den indtrådte skade. Sker personskaden i forbindelse med en anden type ulykke end søulykke, er folkeskolen kun ansvarlig, hvis skadelidte kan godtgøre, at ulykken kan bebrejdes folkeskolen eller personer, som han er ansvarlig for, f.eks. en anden elev. For håndbagage bærer folkeskolen også et objektivt ansvar, når skaden sker i forbindelse med en søulykke. Er dette ikke tilfældet, skal folkeskolen også dække skaden, når skadelidte kan bevise, at hændelsen skyldes folkeskolens fejl eller forsømmelse. 4 For yderligere informationer se bekendtgørelse nr. 956 af 26/09/2012 om mindre fartøjer, der medtager op til 12 passagerer og bekendtgørelse nr. 963 af 28/09/2012, om besætningsfastsættelse for mindre erhvervsfartøjer. 5 Retningslinjer for udarbejdelse af sikkerhedsinstruks er vedlagt som bilag 4, mens bilag 5 indeholder en skabelon til udarbejdelse af sikkerhedsinstruks. Denne skabelon kan også findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

37 8 Specielt om anvendelse af frivillige Der følger et arbejdsgiveransvar hos den, der har ret til at lede, instruere og føre tilsyn med arbejdets udførelse (dette ansvar følger af instruktionsbeføjelsen). Det betyder, at hvis folkeskolen har ansvaret for at varetage opgaver, som udføres af frivillige, så bliver folkeskolen ansvarlig for de frivilliges handlinger på samme måde som folkeskolen er ansvarlig for sine ansattes handlinger. I de situationer, hvor de frivillige er organiseret i en forening, som har instruktionsbeføjelsen, vil arbejdsgiveransvaret påhvile foreningen. Det giver sig selv, at frivillige ikke er ansat af folkeskolen. Dét, der ikke giver sig selv, er de konsekvenser, det har. F.eks. har de frivillige ikke en arbejdspligt, ligesom de heller ikke er omfattet af loyalitetspligten, lydighedspligten og tavshedspligten jf. forvaltningslovens 27. Konsekvensen af, at den frivillige ikke er omfattet af tavshedspligten i forvaltningsloven, er, at hvis det bliver nødvendigt at videregive personfølsomme oplysninger til den frivillige, så skal den berørte elev 6 give sit samtykke. Den frivillige er ligesom alle andre omfattet af straffelovens bestemmelser om tavshedspligt. Det betyder, at den frivillige ikke uberettiget må videregive oplysninger eller billeder om en anden persons private forhold. Endvidere må man heller ikke som almindelig borger begå meddelelseshæleri dvs. videregive oplysninger om personers private forhold, som er fremkommet ved, at en offentlig ansat har brudt sin tavshedspligt. 6 I praksis bliver det elevens forældre. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

38 9 Frivillige er underlagt den almindelige underretningspligt jf. servicelovens 154, når børn og unge er udsat for misrøgt i en sådan grad, at der er fare for deres sundhed og udvikling. Der er et lovkrav om, at der skal indhentes en børneattest, men der er ikke noget lovkrav om indhentelse af straffeattest. Frivillige er omfattet af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadeloven, hvis vedkommende udfører et arbejde, der er eller kan sidestilles med et arbejde som en almindelig ansat udfører. Det har i den forbindelse ingen betydning, hvorvidt der udbetales løn. Det betyder, at APV og AMO også skal omfatte frivillige og deres arbejde, ligesom arbejdsmiljølovens materielle bestemmelser også gælder for frivillige. Arbejdstilsynet har skrevet en særlig instruks, som beskriver retningslinjer for tilsyn med frivilligt arbejde, herunder hvilke krav der stilles til det formelle arbejdsmiljøarbejde, og hvordan arbejdsmiljølovens bestemmelser håndhæves. 7 Kommer en frivillig til skade, mens vedkommende udfører opgaver i kommunen, kan den frivillige være omfattet af arbejdsskadeloven og dermed kommunens sikringspligt. Endvidere kan de frivillige også være omfattet af kommunens ansvarsforsikring, hvis de under det frivillige arbejde forvolder skade på andre personer eller ting. Endelig er det også muligt, at den frivillige er omfattet af sine private forsikringer. Dette vurderes efter de almindelige danske erstatningsretlige regler. 7 For yderligere information se følgende link: Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

39 10 Bilag: Bilag 1 Vejledning til behandling og håndtering af negative børneattester Bilag 2 Vejledning til behandling og håndtering af positive børneattester Bilag 3 Blanket til indhentelse af børneattest Bilag 4 Retningslinjer for udarbejdelse af sikkerhedsinstruks Bilag 5 Skabelon til udarbejdelse af sikkerhedsinstruks Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

40 Bilag 1 Vejledning til behandling og håndtering af negative børneattester!"#!"$! % &&&$!"$! [Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.] Du har fra Rigspolitiet modtaget en blank børneattest, dvs. en attest, hvoraf det fremgår, at den person, oplysningerne angår, ikke har domme om sædelighedsforbrydelser mod børn bag sig. Denne vejledning indeholder retningslinjer for, hvordan du skal behandle børneattesten og oplysningerne i denne. Indhentelse af børneattester, skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester i 36 i bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 (med senere ændringer) om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), herunder at den, oplysningerne angår, har givet skriftligt samtykke til indhentelsen af børneattesten. Reglerne er vedlagt som bilag 1. I. Børneattester 1. En blank (negativ) børneattest indeholder personoplysninger og skal derfor behandles på en sådan måde, at reglerne i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger ( persondataloven ) overholdes. Persondataloven indebærer bl.a. et krav om at sikre personoplysningerne mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab II. Opbevaring af børneattesten 2. En blank børneattest indeholder personens navn, adresse og cpr-nummer. Dette er såkaldte almindelige personoplysninger, som omfattes af persondataloven. Oplysningerne skal håndteres fortroligt. Derfor bør du efter modtagelsen destruere attesten, medmindre andre regler, fx på det ansættelses- og forvaltningsretlige område eller frivillige foreningers interne disciplinærregler, kræver opbevaring af attesten. I så fald bør du kun opbevare attesten i det omfang, sådanne regler kræver det. Børneattesten skal i givet fald opbevares forsvarligt, så uvedkommende ikke har adgang til den, jf. afsnit IV om datasikkerhed. 3. Om videregivelse af personoplysningerne, se under afsnit III.

41 Bilag 1 Vejledning til behandling og håndtering af negative børneattester Side 2 III. Videregivelse af oplysninger fra børneattesten 4. Videregivelse af oplysninger fra blanke børneattester er typisk ikke nødvendig for den modtagende institution, forening m.v. 5. Hvis videregivelse af oplysninger kommer på tale, bør det som hovedregel kun ske på baggrund af et samtykke. 6. Videregivelse af navn og adresse og oplysning om, at børneattesten er blank, kan dog ske uden samtykke, hvis du finder, at der er et konkret behov for det. Det vil fx være tilfældet, hvor oplysningerne videregives til forældre i en situation, hvor der kan være behov for at aflive rygter om den person, oplysningerne angår. Cprnummeret må ikke videregives. Selve blanketten må af samme grund heller ikke videregives. 7. Videregivelse af almindelige personoplysninger er reguleret i persondatalovens 5-6 og cpr-nummeret i persondatalovens 11. Persondatalovens behandlingsregler er vedlagt som bilag 2. IV. Datasikkerhed 8. Myndigheder, virksomheder, foreninger m.v., der modtager en børneattest, skal overholde kravene om datasikkerhed i kapitel 11 i persondataloven. Det centrale i persondatalovens kapitel 11 er, at den institution, forening m.v., der modtager børneattesten, har en pligt til at træffe de fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at oplysningerne fra børneattesten hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovens regler. Denne forpligtelse gælder selvstændigt for eksempelvis en hovedorganisation, der rent praktisk håndterer en børneattest på vegne af en lokal forening, dvs. som databehandler for foreningen. For offentlige myndigheder er kravene efter kapitel 11 udmøntet i sikkerhedsbekendtgørelsen og sikkerhedsvejledningen, som begge findes på under punktet Lovgivning. Med hensyn til private virksomheder, foreninger og andre private organisationer m.v. anbefaler Datatilsynet, at der i videst muligt omfang iværksættes de sikkerhedsforanstaltninger, som følger af sikkerhedsbekendtgørelsen og vejledningen.

42 Bilag 1 Vejledning til behandling og håndtering af negative børneattester Side 3 Private virksomheder, foreninger og andre private organisationer m.v. skal som dataansvarlige være særligt opmærksom på følgende: når børneattesten tilintetgøres (slettes), skal det ske på en sådan måde, at materialet ikke kan misbruges eller komme til uvedkommendes kendskab, hvis der overhovedet opstår behov for at opbevare børneattesten, jf. afsnit II, skal opbevaring ske forsvarligt aflåst og således, at uvedkommende ikke kan få adgang til oplysningerne, hvis oplysninger fra børneattesten behandles elektronisk, skal det sikres, at uvedkommende ikke kan få adgang til oplysningerne, den afgrænsede personkreds, fx bestyrelsen eller direktionen, der har adgang til oplysningerne, fordi de deltager i beslutningen om ansættelse eller afskedigelse, skal have den fornødne instruktion om, hvordan oplysningerne skal behandles. V. Andre forhold 9. Bemærk, at bestemmelserne i persondataloven om oplysningspligt, den registreredes ret til indsigt i den registreredes personoplysninger og rettelse af ukorrekte oplysninger skal overholdes. Reglerne er optrykt i bilag 3.

43 Bilag 1 Vejledning til behandling og håndtering af negative børneattester Side 4 Bilag 1 36 i bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 (med senere ændringer) om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret). 36 har følgende ordlyd: 36. Rigspolitichefen kan efter begæring til brug for ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som led i ansættelsen eller beskæftigelsen har en direkte kontakt med børn under 15 år, videregive oplysninger fra efterforskningsdelen om afgørelser, som er eller har været optaget i afgørelsesdelen, og som omfatter overtrædelse af straffelovens 222, 222, jf. 224 og 225, og 235 samt om overtrædelse af 210 og 232, hvis forholdet er begået mod et barn under 15 år. Stk. 2. Videregivelse af oplysninger efter stk. 1 kan kun ske efter samtykke fra den, oplysningerne angår. 16, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. I forbindelse med Rigspolitichefens videregivelse af oplysninger efter stk. 1 skal det tydeligt fremgå, at en uberettiget videregivelse af oplysningerne kan straffes. Stk. 4. Ved skriftlig henvendelse til Rigspolitichefen kan en person få meddelelse om oplysninger, der er videregivet om den pågældende efter stk , stk. 2 og 3, i bekendtgørelsen har følgende ordlyd: Stk. 2. Samtykke skal meddeles skriftligt og skal indeholde oplysning om, 1) hvilke typer oplysninger der må videregives, 2) hvem oplysningerne må videregives til, og 3) hvorledes oplysningerne må anvendes af den angivne modtager. Stk.3. Samtykke bortfalder senest efter et års forløb.

44 Bilag 1 Vejledning til behandling og håndtering af negative børneattester Side 5 Persondataloven Bilag 2 Behandling af oplysninger 5. Oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik. Stk. 2. Indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. Senere behandling af oplysninger, der alene sker i historisk, statistisk eller videnskabeligt øjemed, anses ikke for uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet. Stk. 3. Oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles. Stk. 4. Behandling af oplysninger skal tilrettelægges således, at der foretages fornøden ajourføring af oplysningerne. Der skal endvidere foretages den fornødne kontrol for at sikre, at der ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger. Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, skal snarest muligt slettes eller berigtiges. Stk. 5. Indsamlede oplysninger må ikke opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles. 6. Behandling af oplysninger må kun finde sted, hvis 1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil, 2) behandlingen er nødvendig af hensyn til opfyldelsen af en aftale, som den registrerede er part i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelsen af en sådan aftale, 3) behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, 4) behandlingen er nødvendig for at beskytte den registreredes vitale interesser, 5) behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse, 6) behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt, eller

45 Bilag 1 Vejledning til behandling og håndtering af negative børneattester Side 6 7) behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse. Stk. 2. En virksomhed må ikke videregive oplysninger om en forbruger til en anden virksomhed til brug ved markedsføring eller anvende oplysningerne på vegne af en anden virksomhed i dette øjemed, medmindre forbrugeren har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Et samtykke skal indhentes i overensstemmelse med reglerne i markedsføringslovens 6 a. Stk. 3. Videregivelse og anvendelse som nævnt i stk. 2 kan dog ske uden samtykke, hvis der er tale om generelle kundeoplysninger, der danner grundlag for inddeling i kundekategorier, og hvis betingelserne i stk. 1, nr. 7, er opfyldt. Stk. 4. Der kan efter stk. 3 ikke videregives eller anvendes oplysninger som nævnt i 7 og 8. Justitsministeren kan fastsætte yderligere begrænsninger i adgangen til at videregive eller anvende bestemte typer af oplysninger efter stk. 3. [ ] 11. Offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer. Stk. 2. Private må behandle oplysninger om personnummer, når 1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, 2) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil eller 3) behandlingen alene finder sted til videnskabelige eller statistiske formål, eller hvis der er tale om videregivelse af oplysninger om personnummer, når videregivelsen er et naturligt led i den normale drift af virksomheder m.v. af den pågældende art, og når videregivelsen er af afgørende betydning for at sikre en entydig identifikation af den registrerede eller videregivelsen kræves af en offentlig myndighed. Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 3, må der ikke ske offentliggørelse af personnummer uden udtrykkeligt samtykke.