Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler
|
|
- Karla Lassen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 CVR-nr. DK NOTAT 27. juni 2013 /TCJ Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler 1. Beskrivelse af virkemidlet Tiltaget omfatter en generel kørselsafgift på personbiler, varebiler og motorcykler. Omkostninger ved kørsel i person- og varebiler øges uafhængigt af, hvor og hvornår kørslen foretages. Brugerne reagerer ved at køre mindre, og det giver en reduktion CO2-udledningen. en i det samlede vejtransporten vil være sammensat af både bortfald af rejste kilometer og overflytningen til andre transportmidler, og begge dele giver CO2-reduktioner. Både den del af trafikken, der forsvinder og den overflyttede vil give anledning til et brugertab. Det er identisk med et tab af mobilitet. På strækninger med trængsel vil de tilbageværende bilister til gengæld opnå en gevinst som følge af bedre fremkommelighed og reduktioner i eksternaliteter som uheld, støj og luftforurening. Kørselsafgiftssystemet kan evt. bruges til at differentiere afgiften efter tid og sted, hvilket kan give mere målrettede gevinster, men det er der ikke regnet på her. Effekten af en differentiering forventes at være begrænset for CO 2 -udledningen. Effekten af kørselsafgiften ligner effekten af en øget brændstofafgift, bortset fra to forhold: 1. Brændstofafgiften øger incitamentet både til at køre mindre og til at køre langsommere og mere jævnt. Det sidste sænker brændstofforbruget per km. Kørselsafgiften giver blot incitament til at køre færre kilometer. 2. Kørselsafgiften giver i modsætning til brændstofafgiften ikke anledning til grænsehandel med brændstof og dermed et provenutab for staten. Der forudsættes, at der skal etableres et GPS-baseret afgiftssystem med en landsdækkende afgift på 25 øre pr. kilometer for personbiler, varebiler og motorcykler. 2. Forudsætninger, omfang og effekter Skønnet for omkostningerne til investering og drift af systemet er det samme som anvendt ved tidligere beregninger: mio. kr. til investeringen og årligt til drift. Dette skøn er i 2008-priser, og omregnet til 2012-priser bliver det hhv og mio. kr. Danmarks Tekniske Universitet Bygningstorvet 116 Vest Tlf ll@transport.dtu.dk Institut for Transport 2800 Kgs. Lyngby Dir Fax
2 Beregningerne af trafikaffekterne er baseret på priselasticiteter fra DTU Transports efterspørgselsmodel ART i udgaven fra Heri er de langsigtede priselasticiteter trafikomfanget i forhold til driftsomkostningerne -0,92 for personbiler (inkl. varebiler under 2 ton totalvægt og motorcykler) og -0,81 for varebiler over 2 ton. For personbilerne er elasticiteten sammensat af en elasticitet på -0,36 for bestanden af biler og -0,56 for bilernes årlige kørsel, mes den for varebilerne udelukkende er en elasticitet for bestanden årskørslen er her uafhængig af priserne. Da brændstof udgør ca. 2/3 af de samlede driftsomkostninger, er brændstofpriselasticiteten ca. -0,6 for personbiler og ca. -0,55 for varebiler. På kort sigt er priselasticiteterne ca. det halve, og tilpasning til den langsigtede elasticitet tager omkring 4 år. Der er taget udgangspunktet i en ældre fremskrivning af trafikarbejdet lavet til infrastrukturkommissionen i Heri stiger trafikken med personbiler (inkl. små varebiler og motorcykler) med ca. 1,2% årligt og varebilstrafikken med ligeledes med ca. 1,2% årligt fra 2012 og frem. Det samlede antal km i 2013 er 40,2 mia. km for personbiler (inkl. MC) og 10,5 mia. km for varebiler (uanset vægt). Disse tal stiger til hhv. 56,9 og 14,7 mia. km i Motorcyklernes trafikarbejde udgør i øvrigt blot 1,3% af personbilernes, og deres betydning i denne sammenhæng er derfor minimal. Årskørslen for personbiler stiger i infrastrukturfremskrivningen fra knap km i 2013 til godt i Fremskrivningen er desværre ikke konsistent med de nuværende brændselsprisforudsætninger, idet forventning til den fremtidige oliepris ved opstillingen af fremskrivningen til infrastrukturkommissionen var ca. 50$ per tønde. Der er taget udgangspunkt i, at bilparken fremover bliver mere energieffektiv. For personbiler antages således at benzinbiler i dag kører 14,8 km/l og dieselbiler 18,6 km/l. i 2030 forventes det at stige til hhv. 20,7 og 25,2 km/l. Varebilerne over 2 ton har fået tildelt samme udvikling, men på et niveau, der ligger 40% lavere. Det samme gælder motorcyklerne, blot er niveauet 60% højere. Det antages, at kørselsafgiften ikke ændrer brændstofeffektiviteten eller dieselandelen. Prisen for personbiler er antaget at være hhv. kr og for benzin- og dieselbiler før afgifter. Efter afgift er priserne hhv. kr og Varebiler er antaget at koste hhv. kr og før og efter afgifter. Afgifterne på benzin og diesel er hhv. 4,43 og 3,02 kr./l før moms. Med de aktuelle benzinpriser giver det en samlet pris inkl. moms på ca. 12,0 kr./l for benzin og 10,8 for diesel. Brændstofpriserne stiger svagt fremover, som skønnet af IEA 2011 og ENS i Fordelingen af trafikarbejdet mellem benzin og dieselbiler ændres over tiden fra 60% benzin i 2013 til 45% i 2030 for personbiler. Alle varebiler over 2 tons antages at være dieseldrevne. Varebilernes trafikarbejde udgør ca. 20% af personbilernes. Kørselsafgiften på 25 øre/l øger de gennemsnitlige kørselsomkostninger fra ca. 2,50 kr./km til ca. 2,80 kr./km for personbiler (private). Det er sammensat af 25 øre fra kørselsafgiften og ca. 5 øre grundet, at bilerne kører færre km om året. De marginale omkostninger stiger med præ- 2
3 cis 25 øre/km fra ca. 1,55 kr./km (heri indgår brændstof, motorolie, dæk samt kørselsafhængige reparationer og afskrivninger) til 1,80 kr./km altså med ca. 16%. Der er ikke regnet med længere levetid for personbiler, selvom den årlige kørsel per bil falder som følge af afgiften, som det fremgår nedenfor. Det antages på basis af transportvaneundersøgelsens data for 2011, at 12% af trafikarbejdet med personbiler er erhvervsrelateret, mens procenten for varebiler (store som små) er antaget at være 100. Indtil 2020 er der regnet med iblanding af bio-brændstof på 5% for benzin og 7% for diesel (volumenprocent). For varebilerne, som alene kører på diesel, er reduktionen 6,5%. Fra 2020 og frem er der regnet med 10% (energiprocent) iblanding i både benzin og diesel. Det antages, at bio-brændstoffer ikke giver anledning til drivhusgasemissioner i Danmark. Dermed reduceres CO 2 -udledningen med ca. 5 % for personbiler indtil 2020 og 10% fra 2020 og frem. Til gengæld betyder udledninger af metan og lattergas (både fra fossile- og fra biobrændstoffer) en forøgelse af drivhusgasserne med ca. 6%. Der er regnet med et tillæg for metan på 0,23% og 0,06% for hhv. benzin og diesel samt et tillæg for lattergas på 6,41% og 5,74%. Det betyder et samlet tillæg for personbiler på ca. 6,2% (lidt afhængigt af dieselandelen) og ca. 5,8% for varebiler. Biofuels antages at lede til samme udledning som benzin og diesel. Disse tillæg er baseret på Cowis CO 2 -model fra Der er anvendt en kalkulationsrente på 4,0%, nettoafgiftsfaktor (NAF) på 1,325 og skatteforvridning på 20%. De vigtigste konsekvenser af kørselsafgiften er sammenfattet i tabel 1 nedenfor. Tabel 1. Overordnede konsekvenser Virkemiddel: Kørselsafgift Enhed Tidspunkt Effekt % Investering Mio. kr Drift & vedligehold Mio. kr./år Afgiftssats øre/km Ændring af trafikarbejde, person+mc Mio. km/år ,9% Ændring af trafikarbejde, varebiler Mio. km/år ,1% Ændring af bilparken. person+mc 1000 stk ,5% Ændring af bilparken. varebiler 1000 stk ,1% Emissionskoefficient CO 2, person+mc Ton/mio. km * Emissionskoefficient CO 2, varebiler Ton/mio. km * Ændring af drivhusgasudledning kton CHG/år ,3% * Før iblanding af biobrændstoffer. 3
4 Trafikarbejdet med person- og varebiler samt motorcykler reduceres efter tilpasningen til den nye afgift med ca.17% i 2020, og det samme gælder udledningen af drivhusgasser. For personbilernes vedkommende er det sammensat af et fald i bilbestanden på 7½% og et fald i den gennemsnitlige årskørsel på 11%. 3. af drivhusgasser Tabel 2. af drivhusgasser i 2020, ton CO 2 -ækvivalent af metan lattergas metan og lattergas i alt Øget kulstofbinding af CO 2 uden for kvoteområdet af CO 2 inden for kvoteområdet Der er ikke medregnet afledte udledningsreduktioner i fx distributionen eller raffinering af brændstoffer. 4. Effekt på andre målsætninger Tiltaget reducerer forbruget af brændstof i for person- og varebiler med ca. 17% i 2020 eller ca. 550 mio. liter brændstof (ca. 18 PJ) i Dermed letter det EU s indikative mål om 10% VE i transportsektoren i 2020, fordi målet kan nås med en mindre mængde bio-brændstoffer og anden VE. en af forbruget af fossile brændsler bidrager tillige til 2020-målet om 20% reduktion af udledningen af drivhusgasser i transporten i 2020 ift (jf. energiforliget af 2009). Også energisparemålet om at der fra 2010 frem til 2020 årligt skal gennemføres konkrete energibesparelser i slutforbruget (inkl. transport) af energi svarende til 1,5 % af det endelige energiforbrug i 2006 (10,3 PJ), kan tiltaget siges at bidrage til opfyldelsen af. I forbindelse med energiaftalen fra august 2012 er det regeringens erklærede mål at begrænse udledningen af drivhusgasser med 40 procent i 2020 [ift. 1990] og bidrage til den grønne omstilling af samfundet frem mod Kørselsafgiften bidrager til dette mål for transportsektorens vedkommende. 5. Opgørelse af de budgetøkonomiske omkostninger Tiltaget berører husholdninger og erhverv med person eller varebiler. Der kan være afledte virkninger for distributører af brændstof, men det er ikke vurderet her. Samlet reduktion drivhusgasser 4
5 Effekterne er parallelle for husholdninger og erhverv, dog tænkes erhvervene at overvælte eventuelle meromkostninger i deres produktpriser. I tabel 3 er de budgetøkonomiske virkninger for husholdninger og erhverv opgjort. Tabel 3. Budgetøkonomiske omkostninger for husholdninger og erhverv, mio. kr., 2012-priser NPV Udgifter Indtægter Nettoudgifter Mio. kr. Investering Drift & vedligehold Kørselsafgift Andre afgifter Forbrug af biler mm. (ekskl. afgift) Brændstof (ekskl. afgift) Husholdninger Erhverv Note: Beløbene for erhvervene er ganget med NAF. Det kan overraske, at det samlede nominelle forbrug af biltransportydelser falder, når priselasticiteterne på kørte km er (numerisk) mindre end 1. Det skyldes at priselasticiteterne skal ses i forhold til driftsomkostningerne. Når de kørte km falder som følge af afgiften, medfører det tillige et fald i bilparken og dermed i de faste omkostninger. Samlet set falder husholdningernes og varebilejernes udgifter til biltransport betragteligt. Effekten kan illustreres ved en enkelt familie med én bil. De fleste vil beholde bilen, men i gennemsnit køre 11% mindre i den typisk et fald fra km til km årligt. De vil får en merudgift på ca. 500 kr. årligt til kørselsafgift. De familier, der vælger at skille sig af med bilen, vil umiddelbart spare i omegnen af kr. per år svarende til de totale udgifter ved at holde bil inkl. afskrivninger. Bilbestanden falder med ca. 7½%, men en del af disse vil være familier, der går fra to biler til én bil. Hvis vi antager, at blot 4% af en-bilsfamilerne afskaffer bilen og resten blot kører km mindre, vil en gennemsnitlig familie spare 4% % 500 = kr. Det er baggrunden for denne store negative nettoudgift i tabel 3. En del af det sparede beløb vil blive brugt til andre transportformer, men det indgår kun indirekte i regnestykket via afgiftsprovenuet fra alternativt forbrug (se tabel 5 nedenfor). De budgetøkonomiske omkostninger for de enkelte parter er samlet i nedenstående tabel 4. Tabel 4. Budgetøkonomiske nettoomkostninger, mio. kr. i 2012-priser NPV Årlig omkostning (annuitet) 2020 Stat Husholdninger Erhverv Velfærdsøkonomisk analyse De velfærdsøkonomiske beregninger er gennemført med Teresa version 2 fra Det er transportsektorens værktøj til samfundsøkonomiske beregninger og stilles til rådighed af 5
6 Transportministeriet. Teresas formater er ikke helt magen til de her viste, men den grundlæggende metode er i overensstemmelse med Finansministeriets retningslinjer. Skønnet for omkostningerne til investering og drift af systemet er det samme som anvendt ved tidligere beregninger: mio. kr. til investeringen og årligt til drift. Dette skøn er i 2008-priser, og omregnet til 2012-priser bliver det hhv og mio. kr. Investeringen tænkes gennemført i Staten afholder disse udgifter. De øvrige effekter på statens provenu fremgår af tabel 5. Tabel 5. Provenuændringer, offentlig sektor Investering Drift & vedl. Nutidsværdi for Provenu af ny afgift Provenutab, eksisterende afgifter Afgifter af alternativt forbrug Ændring i afgifter, eksterne omkostninger Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio.kr Note: Opgjort i faktorpriser. Ændring i afgifter fra eksterne omkostninger dækker over, at 9,7% af ulykkesomkostningerne, 0,3% af støjomkostningerne og 0,7% af luftforureningsomkostningerne skønnes at give afgiftsprovenu til staten. Der er ikke regnet forvridningstab på det direkte provenu fra kørselsafgiften, da den må formodes at erstatte en anden forvridende afgift og er en del af den generelle finansiering af den offentlige sektor. Derimod er der regnet forvridningstab på nogle af de afledte provenueffekter. De er defineret som provenuændringen fratrukket det direkte provenu fra kørselsafgiften og trekantstabet for bilisterne. Dertil kommer en korrektion, der stammer fra, at den resterende kørsel sker med biler med mindre årskørsel og derfor større bilafgifter per km. Denne fremgangsmåde skulle være i overensstemmelse med notat Metodepapir vedrørende opgørelse af forvridning i forbindelse med instrumenterne afgiftsændringer, direkte regulering og kampagner fra FM og TRM s fortolkningspapir, begge august Beregningen fremgår af tabel 6: Tabel 6. Beregning af skatteforvridningstabet Nutidsværdi for Samlet provenueffekt Provenu af ny afgift Trekantstab, ny afgift Merafgift per km pga. mindre årskørsel I alt Sum = basis for skatteforvridning Skatteforvridningstab (20%) Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr Note: Opgjort i markedspriser: alle beløb er ganget med NAF. Trekantstabet er her beregnet på basis af de ændrede afgiftssatser inkl. stigningen i bilafgifterne per km grundet lavere årskørsel altså som én stor trekant. Merafgift per km pga. mindre årskørsel er beregnet som stigningen i den årlige km-afgift alene på grund af den lavere årskørsel (5-10 øre/km) ganget med trafikarbejdet efter tiltaget. 6
7 De medtagne sideeffekter er: trængsel, ulykker, støj, luftforurening. De er beregnet ved brug af km-omkostninger fra Transportøkonomiske Enhedspriser ganget med ændringen i trafikarbejdet. Dog er luftforureningen reduceret til 18,7 % af disse km-omkostninger, da resten menes at falde i udlandet. Resultatet fremgår af tabel 7. Under følsomhedsanalyserne er resultatet for hele analysen med 100% medregning af luftforureningen vist. Tabel 7. Sideeffekter, gevinster Tidsgevinster Ulykker Støj Luftforurening I alt Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Nutidsværdi for Note: Sidegevinsterne er født i markedspriser Den største sidegevinst er tidsgevinsten, der opstår ved mindre trængsel. Den er i overensstemmelse med Transportøkonomiske Enhedspriser baseret på en tidsværdi på 81 kr./time for personer i husholdninger og 394 kr./time for personer i erhverv. en af drivhusgasser er domineret af CO 2. Emissionsreduktionerne er beregnet ved først at finde ændringen i brændstofforbruget ved at multiplicere ændringen i trafikarbejdet med det tidsafhængige brændstofbehov i liter per km. Derefter ganges med CO 2 - emissionsfaktorer, sammenvejet for benzin og diesel. Der er taget højde for, at iblanding af bio-brændstoffer beregningsteknisk sænker emissionerne, idet bio brændstoffernes udledning er sat lig nul. De samlede velfærdsøkonomiske effekter fremgår af tabel 8. 7
8 Tabel 8. Velfærdsøkonomiske omkostninger (ingen kulstoflagring) Nutidsværdi for Drift & vedl. Investering Kørselsomkostninger for resterende brugere, husholdninger Kørselsomkostninger for resterende brugere, erhverv Trekantstab for ophørte brugere 1) Øget offentligt afgiftsprovenu, kørselsafgift, husholdninger Øget offentligt afgiftsprovenu, kørselsafgift, erhverv Øget offentligt provenu fra andre bilrelaterede afgifter Afgifter af alternativt forbrug Ændring i afgifter, eksterne omkostninger Skatteforvridning Afgifter, klima Værdi af sideeffekter Nettoomkostning af udledning af drivhusgasser Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio.kr. Mio.kr. Mio. kr ton CO 2 ækv (= ,325) Kommentar NAF et NAF et ej NAF et NAF et Erhvervsdelen er NAF et NAF et 2) NAF et NAF et NAF et NAF et NAF et født i markedspriser 1) For husholdninger er denne opgjort som summen af to trekanter: én for bilerne og én for kørslen. Det skyldes at kørslen er sammensat af to efterspørgselskurver for personbilerne. Dermed afviger posten lidt fra trekantstabet i tabel 6. 2) At denne NAF es skal ses i sammenhæng med at alle provenumæssige omkostninger omregnes til markedspriser i analysen. Se Teresavejledningen side 5 og Transportministeriets Manual for samfundsøkonomisk analyse anvendt metode og praksis på transportområdet (Trafikministeriet, 2003). NAF et Summen af alle poster Skyggepris: kr./t Danmarks Tekniske Universitet Institut for Transport Bygningstorvet 116 Vest 2800 Kgs. Lyngby Tlf Dir Fax ll@transport.dtu.dk
9 CVR-nr. DK Omkostningerne til investering og drift samt erhvervenes øgede kørselsomkostninger er NAF et for at komme til forbrugerprisniveau. Det samme gælder erhvervsdelen af trekantstabet. Beløbene for kørselsomkostningerne kan genfindes i tabel 3. Afgifterne for alternativt forbrug stammer fra tabel 5, men er her NAF et. Denne post dækker alene husholdninger. Erhvervene skal ifølge Teresa-vejledningen ikke medtages her: Ændringer i afgiftsdelen af virksomhedernes omkostninger slår direkte igennem på statens provenu. Både varerne, som produceres ved den undersøgte transport, og de varer forbrugerne alternativt kan købe, er belagt med nettoafgiftsfaktoren. En ændring i virksomhedernes omkostninger har således ikke effekt på staternes provenu gennem nettoafgiftsfaktoren. Skatteforvridningen i tabel 8 er beskrevet i tabel 6, og værdien af sideeffekterne er taget fra tabel 7. Den sidste post Afgifter, klima er en lille korrektion baseret på, at 15% af kvoteprisen ganget med CO 2 -reduktionen er afgiftsrelateret. Denne post er tillagt 20% skatteforvridning. Skyggeprisen på kr./ton fremkommer som nettoomkostningen divideret med nutidsværdien af CO 2 -reduktionen: (92.359/22.092)*1000 = kr./ton. Uden sideeffekter er skyggeprisen kr./ton. Hvis skyggeprisberegningen opgives, og CO 2 medregnes som eksternalitet, fremkommer en nettonutidsværdi (omkostning) på mio. kr. idet klimaeffekten giver en gevinst på godt 4 mia. kr. Skyggeprisen er højere end tidligere fundet, og det skyldes bl.a., at bilerne i kraft af effektivitetsforbedringer udleder omtrent 20% mindre CO 2 end tidligere antaget. I 2008 regnede DTU transport på det samme tiltag (ikke publiceret) og nåede dengang en skyggepris på kr./ton (2008-priser). Korrigeret for prisniveau er den nye skyggepris ca. 30% større, så det stemmer meget godt med ændringen i emissioner. Men det skal huskes, at der også er sket andre ændringer, heriblandt lavere kalkulationsrente, iblanding af bio-brændstoffer, medregning af metan og lattergas, længere beregningsperiode og det forhold, at ART nu får lov at beskrive tilpasningen år for år, hvor der tidligere blot blev interpoleret lineært mellem den kortsigte og langsigtede effekt. Endvidere tager beregningerne nu eksplicit højde for de provenumæssige følger af, at ændringen i trafikarbejdet er sammensat af både en mindre bilpark og en lavere årskørsel per bil. Generelt er skyggepriserne for tiltag indenfor personbilstransport høje, fordi afgifterne her i forvejen er høje set i forhold til eksternaliteterne. Danmarks Tekniske Universitet Bygningstorvet 116 Vest Tlf ll@transport.dtu.dk Institut for Transport 2800 Kgs. Lyngby Dir Fax
10 7. Følsomhedsanalyser Tabel 9. Følsomhedsanalyser CO 2 - ækv i 2020 Statsfinansiel effekt i 2020 Skyggepris med sideeffekter Skyggepris uden sideeffekter ton Mio. kr. Kr./ton CO 2 ækv. Kr./ton CO 2 ækv. Basisberegning Følsomhedsanalyser: Diskonteringsrate 3 % Diskonteringsrate 6 % Medregning af luft i udland Dobbelt afgift (50 øre/km) Lavere energipriser* Højere energipriser* 5 år senere implementering Sænket priselasticitet Ændret pris på sidegevinster Etc. * Disse prisforløb leveres af Energistyrelsen 8. Opsummering Tabel 10. Klimaeffekt og samfundsøkonomi af drivhusgasser Samfundsøkonomisk omkostning skyggepris inkl. sideeffekter Kr./ton CO 2 - ækv. skyggepris ekskl. sideeffekter Kr./ton CO 2 - ækv. Enhed Periode Uden kulstoflagring ton CO 2 -ækv. Med kulstoflagring NPV ( ) NPV ( ) Tabel 11. Budgetøkonomiske omkostninger, mio. kr., 2012-priser. Årlig annuitet Periode Statsfinansielle konsekvenser Husholdninger Erhverv (person- og varebiler)
11 Bilag 1. Budgetøkonomiske omkostninger for husholdninger, mio. kr priser investering Drift & vedligehold Ændring af afgifter Værdi sparet energibrug Nettoomkostning Nutidsværdi ( )
12 Bilag 2 Velfærdsøkonomiske omkostninger og skyggepris, 2012-priser Investering Mio. kr. Drift & vedl. Sparet energiforbrug Forvridningstab Andre effekter Værdi af sideeffekter Nettoomkostkostning af CO 2 - ækv. af CO 2 - ækv. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Ton Ton Med kulstof- Uden kulstof NPV ( )
Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter
Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,
Læs mereKlimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift
Læs mereTiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.
N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,
Læs mereAfgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-
Læs mereForlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem
Læs mereNedsættelse af tophastighed på motorveje fra 130 til 110 km/t
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Nedsættelse af tophastighed på motorveje fra 130 til 110 km/t 1. Beskrivelse af virkemidlet
Læs mereNedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.
N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet
Læs mereObligatorisk køreskoleundervisning i energirigtig køreteknik
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Obligatorisk køreskoleundervis i energirigtig køreteknik 1. Beskrivelse
Læs mereAfskaffelse af befordringsfradrag
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afskaffelse af befordringsfradrag 1. Beskrivelse af virkemidlet Det nuværende befordringsfradrag reducerer omkostningerne ved lange rejseafstande mellem bolig
Læs mereAfgiftslempelse for gas til tung transport
Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse
Læs mereForhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel
N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel 1. Beskrivelse af virkemidlet I forbindelse med energiaftalen af 22. marts 2012 blev
Læs mereGrøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug
Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med
Læs mereTilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder
Læs mereNedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.
N O T AT 25. januar 2013_rev juni 2013 J.nr. Ref. mra, hdu Klimaplan Krav om energibesparelser i statslige bygninger 1. Beskrivelse af virkemidlet I den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget,
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereTransport DTU 16. august 2017/nipi
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 473 Offentligt MEMO Til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Vedr Bidrag til spørgsmål 473 Fra Transport DTU 16.
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 385 Offentligt J.nr. 2007-518-0010 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 385-388 af 14. september
Læs mereAnalyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030
19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer
Læs mereKlimaplan Ny kystnær 200 MW vindmøllepark samt udbygning med 200 MW landbaseret vindmøller
N O T AT 4. oktober 2012, rev. 14 marts 2013, 4 juni 2013 J.nr. Ref. Hla/mis/hdu Klimaplan Ny kystnær 200 MW vindmøllepark samt udbygning med 200 MW landbaseret vindmøller A. Kystnær vindmøllepark 1. Beskrivelse
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt 21. september 2016 J.nr. 16-0865578 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 552 af 7. juli 2016 (alm.
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 669 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 669 Offentligt 5. februar 2018 J.nr. 2017-7004 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 669 af 2. oktober 2017 (alm.
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 513 af 27. februar 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 513 Offentligt 25. marts 2015 J.nr. 15-0740260 Til Folketinget
Læs mereKlimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)
N O T AT 14. december 2012 J.nr. Ref. AEW Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) 1. Beskrivelse af CCS/EOR CCS står for Cabon Capture Storage, altså
Læs mereTransportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU
Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 321 af 14. marts 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 321 Offentligt 5. april 2019 J.nr. 2019-2710 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 321 af 14. marts 2019 (alm.
Læs mereOpdateret version af TERESA
Samfundsøkonomi på transportområdet Opdateret version af TERESA Lavet af DTU Transport og Incentive Partners Thomas Odgaard, Incentive Partners Hvad handler det hele om? Nu har vi et opdateret værktøj,
Læs mereNye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV
Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen
Læs mereNOTAT. Klimaplan Krav om og tilskud til biocover på visse lossepladser. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr MST-142-00012 Ref. Medal Den 4 juni 2013 Klimaplan Krav om og tilskud til biocover på visse lossepladser 1. Beskrivelse af virkemidlet Deponeringsanlæg, der indeholder organisk
Læs mereBaggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens
Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig
Læs mereGrøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug
Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Energinet.dk 6 oktober 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med det
Læs mereØget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål
Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen
Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax
Læs mereBeregninger af CO2-tiltag på transportområdet
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr 8 2003 Beregninger af CO2-tiltag på transportområdet Arbejdsnotat Cowi A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings-
Læs mereKrav til det offentliges indkøb af transport
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport
Læs mereTabel 1 viser mindreprovenuet og det samfundsøkonomiske tab (alt sammen i 2018-niveau og mia. kr.).
Denne analyse er en konsekvensberegning af Radikale Venstres forslag om at fremme grønne biler ved at stoppe salget af benzin- og dieselbiler efter 2025 og frem til da øge afgiftsrabatterne med 1 mia.kr.
Læs mereKørselsafgifter er ikke nødvendigvis grønne
er ikke nødvendigvis grønne Modelanalyse af en afgiftsomlægning bestående af Sænkning af registreringsafgiften Indførsel af en kørselsafgift Mogens Fosgerau Thomas C. Jensen Disposition Baggrund Model
Læs mereKlimaplan Tilskud til energieffektivisering i erhverv kombineret med ambitiøs implementering af energieffektiviseringsdirektivet
N O T AT 29. april 2013, rev 30.maj 2013 J.nr. Ref. Hdu Klimaplan Tilskud til energieffektivisering i erhverv kombineret med ambitiøs implementering af energieffektiviseringsdirektivet 1. Beskrivelse af
Læs mereKorrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221)
Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221) Alex Dubgaard 2013 / 13 IFRO Udredning 2013 / 13 Korrektion af fejl i beregning af omkostninger
Læs mereErfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:
24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været
Læs mereOmlægning af bilafgifterne
Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal
Læs mereSkatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt
Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.
Læs mereKlimaplan Mindsket reduktion af elafgift i handels- og serviceerhverv
N O T AT 18. oktober 2012, rev.juni 2013 J.nr. Ref. pb, lst, hdu Klimaplan Mindsket reduktion af elafgift i handels- og serviceerhverv Dette notat beskriver reduktion af elforbruget i handel- og serviceerhverv
Læs mereTransportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050
Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At
Læs mereRoadpricing - halvering af registreringsafgiften
1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil
Læs merevejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE
Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens
Læs mereNår butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse
Notat Projekt: Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Dato: 6. december 013 Udarbejdet af: Emil Foged og Jonas Herby Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Konklusion Butikslukningerne frem mod
Læs mereB 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig
Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed
Læs mereKlima og transport. Susanne Krawack
Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter
Læs mereKommission for grøn omstilling af personbiler i Danmark 26. februar 2019
Kommission for grøn omstilling af personbiler i Danmark 26. februar 2019 Formål Regeringen ønsker, at Danmark i 2050 er et lavemissionssamfund uafhængigt af fossile brændsler. En afgørende forudsætning
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereAnalyse 8. januar 2015
8. januar 2015 Lavere satser på Storebæltsbroen giver god mening Af Jens Hauch Aktuelt har Venstre foreslået, at der skal indføres en pendlerrabat på 40 pct. på Storebæltsbroen. Reaktionen fra regeringspartierne
Læs mereBæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012
Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereSlutrapport. Vejdirektoratet Forsøg med modulvogntog Slutrapport Bilag 9B: Samfundsøkonomiske beregningsresultater
Vejdirektoratet Forsøg med modulvogntog Slutrapport Slutrapport Bilaget viser resultaterne for de samfundsøkonomiske beregninger for evalueringen og analysen. Bilaget er opdelt i følgende hovedoverskrifter:
Læs mereØkonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet
, Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter
Læs mereSamfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren.
Michael Soetmann Trafikministeriet Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren. (Indlæg ved trafikdage på Aalborg Universitet 19.-20. august 1996) 1. Den overordnede CO2-målsætning
Læs mereOpdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013
N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der
Læs mereNettoafgiftsfaktoren. Fosgerau, Mogens; Pilegaard, Ninette. Publication date: 2015
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 13, 2015 Nettoafgiftsfaktoren Fosgerau, Mogens; Pilegaard, Ninette Publication date: 2015 Document Version Publisher final version (usually the publisher pdf) Link
Læs mereBedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler
Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af
Læs mereKlimaplan Fremme af gas til transportsektoren gennem tilskud til gaskøretøjer.
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 3. juni 2013 Klimaplan Fremme af gas til transportsektoren
Læs mereSammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050
N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer
Læs mereSamfunds- og forbrugerøkonomisk analyse
1 Kapitel 1 Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse I mange rapporter, som tager udgangspunkter i samfundsmæssige problemstillinger, kan det være interessant at se på hvilke løsninger der er mest rentable
Læs mereCO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Læs mereHvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017
Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens
Læs mereStrukturelt provenu fra registreringsafgiften
Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereEU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008 (Alm. del - bilag 41). /Lene Skov Henningsen
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 62 Offentligt J.nr. 2008-518-0023 Dato: 15. januar 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008
Læs mereOverordnet set ændrer dette dog ikke på konklusionerne fra kapitlet.
d. 7.6.2016 Ændring i omkostningerne ved et fossilfrit energisystem i 2050 I kapitel III (Danmark fossilfri 2050) i Økonomi og Miljø, 2016 indgik en beregning af de forventede meromkostninger på energi
Læs mereen grøn bilbeskatning
Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Vejen til en grøn bilbeskatning Dansk Elbil Alliances model til en grøn bilbeskatning Danmark har brug for en grøn bilbeskatningsmodel Transportsektoren
Læs mereModel til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner
Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO
Læs mereUdvikling i danske personbilers brændstofforbrug
Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i
Læs mereL 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.
Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereNye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003
Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København
Læs mereUnødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr.
Af Analysechef Otto Brøns- Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 8. oktober 2014 Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. Energi- og klimapolitikken drives i meget høj grad af afgifter
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald
Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske
Læs mereStatus for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor
Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt - Martin Hellung-Larsen, Trafikstyrelsen, TØF konferencen om Kollektiv Trafik 6.-7. oktober
Læs mereDen samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik
Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for
Læs mereCOWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein
Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mereCO 2 reduktion i vejtransport. Summer School, Sorø 30 august 2017 Christian Bang, Ea Energianalyse
CO 2 reduktion i vejtransport Summer School, Sorø 30 august 2017 Christian Bang, Ea Energianalyse 1 2 Dansk Grøn Roadmap 2030 Projektet støttet af Energifonden Med det formål at præsentere bud på, hvordan
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereGas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark
Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til
Læs mere1. Beskrivelse af virkemidlerne (der er flere delelementer) Videreførsel af KørGrønt (kampagner om energieffektiv køreteknik
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Videreførelse af kampagner for KørGrønt og energimærkning for biler, kampagner
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereRådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008
Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer
Læs mereEr det (altid) fornuftigt at spare på energien?
Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2017, Comwell, Sorø, 30. august 2017 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 1 Effektiviseringer har leveret Effektiviseringer
Læs mereKørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)
CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...
Læs mereImprosa-resultater Cases med cyklistuheld
Improsa-resultater Cases med cyklistuheld Thomas C. Jensen 30. marts 2016 Uheldsanalyserne To artikler om uheld cyklist vs. bil i Hovedstadsregionen Hver med en analyse med en Poisson-model 1. 269 zoner
Læs mereScenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten
Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport
Læs mereUnødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr.
Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 8. oktober 2014 Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. Energi- og klimapolitikken drives i meget høj grad af afgifter og
Læs mereEn grøn reform af bilbeskatningen
En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 7. februar /John Fuhrmann
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 193 Offentligt J.nr. 2006-518-0170 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 193-196 af 7. februar 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereFirehjulstrækkernes CO2 emissioner
Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning
Læs mereSkatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget
Læs mere