Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler"

Transkript

1 CVR-nr. DK NOTAT 27. juni 2013 /TCJ Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler 1. Beskrivelse af virkemidlet Tiltaget omfatter en generel kørselsafgift på personbiler, varebiler og motorcykler. Omkostninger ved kørsel i person- og varebiler øges uafhængigt af, hvor og hvornår kørslen foretages. Brugerne reagerer ved at køre mindre, og det giver en reduktion CO2-udledningen. en i det samlede vejtransporten vil være sammensat af både bortfald af rejste kilometer og overflytningen til andre transportmidler, og begge dele giver CO2-reduktioner. Både den del af trafikken, der forsvinder og den overflyttede vil give anledning til et brugertab. Det er identisk med et tab af mobilitet. På strækninger med trængsel vil de tilbageværende bilister til gengæld opnå en gevinst som følge af bedre fremkommelighed og reduktioner i eksternaliteter som uheld, støj og luftforurening. Kørselsafgiftssystemet kan evt. bruges til at differentiere afgiften efter tid og sted, hvilket kan give mere målrettede gevinster, men det er der ikke regnet på her. Effekten af en differentiering forventes at være begrænset for CO 2 -udledningen. Effekten af kørselsafgiften ligner effekten af en øget brændstofafgift, bortset fra to forhold: 1. Brændstofafgiften øger incitamentet både til at køre mindre og til at køre langsommere og mere jævnt. Det sidste sænker brændstofforbruget per km. Kørselsafgiften giver blot incitament til at køre færre kilometer. 2. Kørselsafgiften giver i modsætning til brændstofafgiften ikke anledning til grænsehandel med brændstof og dermed et provenutab for staten. Der forudsættes, at der skal etableres et GPS-baseret afgiftssystem med en landsdækkende afgift på 25 øre pr. kilometer for personbiler, varebiler og motorcykler. 2. Forudsætninger, omfang og effekter Skønnet for omkostningerne til investering og drift af systemet er det samme som anvendt ved tidligere beregninger: mio. kr. til investeringen og årligt til drift. Dette skøn er i 2008-priser, og omregnet til 2012-priser bliver det hhv og mio. kr. Danmarks Tekniske Universitet Bygningstorvet 116 Vest Tlf Institut for Transport 2800 Kgs. Lyngby Dir Fax

2 Beregningerne af trafikaffekterne er baseret på priselasticiteter fra DTU Transports efterspørgselsmodel ART i udgaven fra Heri er de langsigtede priselasticiteter trafikomfanget i forhold til driftsomkostningerne -0,92 for personbiler (inkl. varebiler under 2 ton totalvægt og motorcykler) og -0,81 for varebiler over 2 ton. For personbilerne er elasticiteten sammensat af en elasticitet på -0,36 for bestanden af biler og -0,56 for bilernes årlige kørsel, mes den for varebilerne udelukkende er en elasticitet for bestanden årskørslen er her uafhængig af priserne. Da brændstof udgør ca. 2/3 af de samlede driftsomkostninger, er brændstofpriselasticiteten ca. -0,6 for personbiler og ca. -0,55 for varebiler. På kort sigt er priselasticiteterne ca. det halve, og tilpasning til den langsigtede elasticitet tager omkring 4 år. Der er taget udgangspunktet i en ældre fremskrivning af trafikarbejdet lavet til infrastrukturkommissionen i Heri stiger trafikken med personbiler (inkl. små varebiler og motorcykler) med ca. 1,2% årligt og varebilstrafikken med ligeledes med ca. 1,2% årligt fra 2012 og frem. Det samlede antal km i 2013 er 40,2 mia. km for personbiler (inkl. MC) og 10,5 mia. km for varebiler (uanset vægt). Disse tal stiger til hhv. 56,9 og 14,7 mia. km i Motorcyklernes trafikarbejde udgør i øvrigt blot 1,3% af personbilernes, og deres betydning i denne sammenhæng er derfor minimal. Årskørslen for personbiler stiger i infrastrukturfremskrivningen fra knap km i 2013 til godt i Fremskrivningen er desværre ikke konsistent med de nuværende brændselsprisforudsætninger, idet forventning til den fremtidige oliepris ved opstillingen af fremskrivningen til infrastrukturkommissionen var ca. 50$ per tønde. Der er taget udgangspunkt i, at bilparken fremover bliver mere energieffektiv. For personbiler antages således at benzinbiler i dag kører 14,8 km/l og dieselbiler 18,6 km/l. i 2030 forventes det at stige til hhv. 20,7 og 25,2 km/l. Varebilerne over 2 ton har fået tildelt samme udvikling, men på et niveau, der ligger 40% lavere. Det samme gælder motorcyklerne, blot er niveauet 60% højere. Det antages, at kørselsafgiften ikke ændrer brændstofeffektiviteten eller dieselandelen. Prisen for personbiler er antaget at være hhv. kr og for benzin- og dieselbiler før afgifter. Efter afgift er priserne hhv. kr og Varebiler er antaget at koste hhv. kr og før og efter afgifter. Afgifterne på benzin og diesel er hhv. 4,43 og 3,02 kr./l før moms. Med de aktuelle benzinpriser giver det en samlet pris inkl. moms på ca. 12,0 kr./l for benzin og 10,8 for diesel. Brændstofpriserne stiger svagt fremover, som skønnet af IEA 2011 og ENS i Fordelingen af trafikarbejdet mellem benzin og dieselbiler ændres over tiden fra 60% benzin i 2013 til 45% i 2030 for personbiler. Alle varebiler over 2 tons antages at være dieseldrevne. Varebilernes trafikarbejde udgør ca. 20% af personbilernes. Kørselsafgiften på 25 øre/l øger de gennemsnitlige kørselsomkostninger fra ca. 2,50 kr./km til ca. 2,80 kr./km for personbiler (private). Det er sammensat af 25 øre fra kørselsafgiften og ca. 5 øre grundet, at bilerne kører færre km om året. De marginale omkostninger stiger med præ- 2

3 cis 25 øre/km fra ca. 1,55 kr./km (heri indgår brændstof, motorolie, dæk samt kørselsafhængige reparationer og afskrivninger) til 1,80 kr./km altså med ca. 16%. Der er ikke regnet med længere levetid for personbiler, selvom den årlige kørsel per bil falder som følge af afgiften, som det fremgår nedenfor. Det antages på basis af transportvaneundersøgelsens data for 2011, at 12% af trafikarbejdet med personbiler er erhvervsrelateret, mens procenten for varebiler (store som små) er antaget at være 100. Indtil 2020 er der regnet med iblanding af bio-brændstof på 5% for benzin og 7% for diesel (volumenprocent). For varebilerne, som alene kører på diesel, er reduktionen 6,5%. Fra 2020 og frem er der regnet med 10% (energiprocent) iblanding i både benzin og diesel. Det antages, at bio-brændstoffer ikke giver anledning til drivhusgasemissioner i Danmark. Dermed reduceres CO 2 -udledningen med ca. 5 % for personbiler indtil 2020 og 10% fra 2020 og frem. Til gengæld betyder udledninger af metan og lattergas (både fra fossile- og fra biobrændstoffer) en forøgelse af drivhusgasserne med ca. 6%. Der er regnet med et tillæg for metan på 0,23% og 0,06% for hhv. benzin og diesel samt et tillæg for lattergas på 6,41% og 5,74%. Det betyder et samlet tillæg for personbiler på ca. 6,2% (lidt afhængigt af dieselandelen) og ca. 5,8% for varebiler. Biofuels antages at lede til samme udledning som benzin og diesel. Disse tillæg er baseret på Cowis CO 2 -model fra Der er anvendt en kalkulationsrente på 4,0%, nettoafgiftsfaktor (NAF) på 1,325 og skatteforvridning på 20%. De vigtigste konsekvenser af kørselsafgiften er sammenfattet i tabel 1 nedenfor. Tabel 1. Overordnede konsekvenser Virkemiddel: Kørselsafgift Enhed Tidspunkt Effekt % Investering Mio. kr Drift & vedligehold Mio. kr./år Afgiftssats øre/km Ændring af trafikarbejde, person+mc Mio. km/år ,9% Ændring af trafikarbejde, varebiler Mio. km/år ,1% Ændring af bilparken. person+mc 1000 stk ,5% Ændring af bilparken. varebiler 1000 stk ,1% Emissionskoefficient CO 2, person+mc Ton/mio. km * Emissionskoefficient CO 2, varebiler Ton/mio. km * Ændring af drivhusgasudledning kton CHG/år ,3% * Før iblanding af biobrændstoffer. 3

4 Trafikarbejdet med person- og varebiler samt motorcykler reduceres efter tilpasningen til den nye afgift med ca.17% i 2020, og det samme gælder udledningen af drivhusgasser. For personbilernes vedkommende er det sammensat af et fald i bilbestanden på 7½% og et fald i den gennemsnitlige årskørsel på 11%. 3. af drivhusgasser Tabel 2. af drivhusgasser i 2020, ton CO 2 -ækvivalent af metan lattergas metan og lattergas i alt Øget kulstofbinding af CO 2 uden for kvoteområdet af CO 2 inden for kvoteområdet Der er ikke medregnet afledte udledningsreduktioner i fx distributionen eller raffinering af brændstoffer. 4. Effekt på andre målsætninger Tiltaget reducerer forbruget af brændstof i for person- og varebiler med ca. 17% i 2020 eller ca. 550 mio. liter brændstof (ca. 18 PJ) i Dermed letter det EU s indikative mål om 10% VE i transportsektoren i 2020, fordi målet kan nås med en mindre mængde bio-brændstoffer og anden VE. en af forbruget af fossile brændsler bidrager tillige til 2020-målet om 20% reduktion af udledningen af drivhusgasser i transporten i 2020 ift (jf. energiforliget af 2009). Også energisparemålet om at der fra 2010 frem til 2020 årligt skal gennemføres konkrete energibesparelser i slutforbruget (inkl. transport) af energi svarende til 1,5 % af det endelige energiforbrug i 2006 (10,3 PJ), kan tiltaget siges at bidrage til opfyldelsen af. I forbindelse med energiaftalen fra august 2012 er det regeringens erklærede mål at begrænse udledningen af drivhusgasser med 40 procent i 2020 [ift. 1990] og bidrage til den grønne omstilling af samfundet frem mod Kørselsafgiften bidrager til dette mål for transportsektorens vedkommende. 5. Opgørelse af de budgetøkonomiske omkostninger Tiltaget berører husholdninger og erhverv med person eller varebiler. Der kan være afledte virkninger for distributører af brændstof, men det er ikke vurderet her. Samlet reduktion drivhusgasser 4

5 Effekterne er parallelle for husholdninger og erhverv, dog tænkes erhvervene at overvælte eventuelle meromkostninger i deres produktpriser. I tabel 3 er de budgetøkonomiske virkninger for husholdninger og erhverv opgjort. Tabel 3. Budgetøkonomiske omkostninger for husholdninger og erhverv, mio. kr., 2012-priser NPV Udgifter Indtægter Nettoudgifter Mio. kr. Investering Drift & vedligehold Kørselsafgift Andre afgifter Forbrug af biler mm. (ekskl. afgift) Brændstof (ekskl. afgift) Husholdninger Erhverv Note: Beløbene for erhvervene er ganget med NAF. Det kan overraske, at det samlede nominelle forbrug af biltransportydelser falder, når priselasticiteterne på kørte km er (numerisk) mindre end 1. Det skyldes at priselasticiteterne skal ses i forhold til driftsomkostningerne. Når de kørte km falder som følge af afgiften, medfører det tillige et fald i bilparken og dermed i de faste omkostninger. Samlet set falder husholdningernes og varebilejernes udgifter til biltransport betragteligt. Effekten kan illustreres ved en enkelt familie med én bil. De fleste vil beholde bilen, men i gennemsnit køre 11% mindre i den typisk et fald fra km til km årligt. De vil får en merudgift på ca. 500 kr. årligt til kørselsafgift. De familier, der vælger at skille sig af med bilen, vil umiddelbart spare i omegnen af kr. per år svarende til de totale udgifter ved at holde bil inkl. afskrivninger. Bilbestanden falder med ca. 7½%, men en del af disse vil være familier, der går fra to biler til én bil. Hvis vi antager, at blot 4% af en-bilsfamilerne afskaffer bilen og resten blot kører km mindre, vil en gennemsnitlig familie spare 4% % 500 = kr. Det er baggrunden for denne store negative nettoudgift i tabel 3. En del af det sparede beløb vil blive brugt til andre transportformer, men det indgår kun indirekte i regnestykket via afgiftsprovenuet fra alternativt forbrug (se tabel 5 nedenfor). De budgetøkonomiske omkostninger for de enkelte parter er samlet i nedenstående tabel 4. Tabel 4. Budgetøkonomiske nettoomkostninger, mio. kr. i 2012-priser NPV Årlig omkostning (annuitet) 2020 Stat Husholdninger Erhverv Velfærdsøkonomisk analyse De velfærdsøkonomiske beregninger er gennemført med Teresa version 2 fra Det er transportsektorens værktøj til samfundsøkonomiske beregninger og stilles til rådighed af 5

6 Transportministeriet. Teresas formater er ikke helt magen til de her viste, men den grundlæggende metode er i overensstemmelse med Finansministeriets retningslinjer. Skønnet for omkostningerne til investering og drift af systemet er det samme som anvendt ved tidligere beregninger: mio. kr. til investeringen og årligt til drift. Dette skøn er i 2008-priser, og omregnet til 2012-priser bliver det hhv og mio. kr. Investeringen tænkes gennemført i Staten afholder disse udgifter. De øvrige effekter på statens provenu fremgår af tabel 5. Tabel 5. Provenuændringer, offentlig sektor Investering Drift & vedl. Nutidsværdi for Provenu af ny afgift Provenutab, eksisterende afgifter Afgifter af alternativt forbrug Ændring i afgifter, eksterne omkostninger Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio.kr Note: Opgjort i faktorpriser. Ændring i afgifter fra eksterne omkostninger dækker over, at 9,7% af ulykkesomkostningerne, 0,3% af støjomkostningerne og 0,7% af luftforureningsomkostningerne skønnes at give afgiftsprovenu til staten. Der er ikke regnet forvridningstab på det direkte provenu fra kørselsafgiften, da den må formodes at erstatte en anden forvridende afgift og er en del af den generelle finansiering af den offentlige sektor. Derimod er der regnet forvridningstab på nogle af de afledte provenueffekter. De er defineret som provenuændringen fratrukket det direkte provenu fra kørselsafgiften og trekantstabet for bilisterne. Dertil kommer en korrektion, der stammer fra, at den resterende kørsel sker med biler med mindre årskørsel og derfor større bilafgifter per km. Denne fremgangsmåde skulle være i overensstemmelse med notat Metodepapir vedrørende opgørelse af forvridning i forbindelse med instrumenterne afgiftsændringer, direkte regulering og kampagner fra FM og TRM s fortolkningspapir, begge august Beregningen fremgår af tabel 6: Tabel 6. Beregning af skatteforvridningstabet Nutidsværdi for Samlet provenueffekt Provenu af ny afgift Trekantstab, ny afgift Merafgift per km pga. mindre årskørsel I alt Sum = basis for skatteforvridning Skatteforvridningstab (20%) Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr Note: Opgjort i markedspriser: alle beløb er ganget med NAF. Trekantstabet er her beregnet på basis af de ændrede afgiftssatser inkl. stigningen i bilafgifterne per km grundet lavere årskørsel altså som én stor trekant. Merafgift per km pga. mindre årskørsel er beregnet som stigningen i den årlige km-afgift alene på grund af den lavere årskørsel (5-10 øre/km) ganget med trafikarbejdet efter tiltaget. 6

7 De medtagne sideeffekter er: trængsel, ulykker, støj, luftforurening. De er beregnet ved brug af km-omkostninger fra Transportøkonomiske Enhedspriser ganget med ændringen i trafikarbejdet. Dog er luftforureningen reduceret til 18,7 % af disse km-omkostninger, da resten menes at falde i udlandet. Resultatet fremgår af tabel 7. Under følsomhedsanalyserne er resultatet for hele analysen med 100% medregning af luftforureningen vist. Tabel 7. Sideeffekter, gevinster Tidsgevinster Ulykker Støj Luftforurening I alt Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Nutidsværdi for Note: Sidegevinsterne er født i markedspriser Den største sidegevinst er tidsgevinsten, der opstår ved mindre trængsel. Den er i overensstemmelse med Transportøkonomiske Enhedspriser baseret på en tidsværdi på 81 kr./time for personer i husholdninger og 394 kr./time for personer i erhverv. en af drivhusgasser er domineret af CO 2. Emissionsreduktionerne er beregnet ved først at finde ændringen i brændstofforbruget ved at multiplicere ændringen i trafikarbejdet med det tidsafhængige brændstofbehov i liter per km. Derefter ganges med CO 2 - emissionsfaktorer, sammenvejet for benzin og diesel. Der er taget højde for, at iblanding af bio-brændstoffer beregningsteknisk sænker emissionerne, idet bio brændstoffernes udledning er sat lig nul. De samlede velfærdsøkonomiske effekter fremgår af tabel 8. 7

8 Tabel 8. Velfærdsøkonomiske omkostninger (ingen kulstoflagring) Nutidsværdi for Drift & vedl. Investering Kørselsomkostninger for resterende brugere, husholdninger Kørselsomkostninger for resterende brugere, erhverv Trekantstab for ophørte brugere 1) Øget offentligt afgiftsprovenu, kørselsafgift, husholdninger Øget offentligt afgiftsprovenu, kørselsafgift, erhverv Øget offentligt provenu fra andre bilrelaterede afgifter Afgifter af alternativt forbrug Ændring i afgifter, eksterne omkostninger Skatteforvridning Afgifter, klima Værdi af sideeffekter Nettoomkostning af udledning af drivhusgasser Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio.kr. Mio.kr. Mio. kr ton CO 2 ækv (= ,325) Kommentar NAF et NAF et ej NAF et NAF et Erhvervsdelen er NAF et NAF et 2) NAF et NAF et NAF et NAF et NAF et født i markedspriser 1) For husholdninger er denne opgjort som summen af to trekanter: én for bilerne og én for kørslen. Det skyldes at kørslen er sammensat af to efterspørgselskurver for personbilerne. Dermed afviger posten lidt fra trekantstabet i tabel 6. 2) At denne NAF es skal ses i sammenhæng med at alle provenumæssige omkostninger omregnes til markedspriser i analysen. Se Teresavejledningen side 5 og Transportministeriets Manual for samfundsøkonomisk analyse anvendt metode og praksis på transportområdet (Trafikministeriet, 2003). NAF et Summen af alle poster Skyggepris: kr./t Danmarks Tekniske Universitet Institut for Transport Bygningstorvet 116 Vest 2800 Kgs. Lyngby Tlf Dir Fax

9 CVR-nr. DK Omkostningerne til investering og drift samt erhvervenes øgede kørselsomkostninger er NAF et for at komme til forbrugerprisniveau. Det samme gælder erhvervsdelen af trekantstabet. Beløbene for kørselsomkostningerne kan genfindes i tabel 3. Afgifterne for alternativt forbrug stammer fra tabel 5, men er her NAF et. Denne post dækker alene husholdninger. Erhvervene skal ifølge Teresa-vejledningen ikke medtages her: Ændringer i afgiftsdelen af virksomhedernes omkostninger slår direkte igennem på statens provenu. Både varerne, som produceres ved den undersøgte transport, og de varer forbrugerne alternativt kan købe, er belagt med nettoafgiftsfaktoren. En ændring i virksomhedernes omkostninger har således ikke effekt på staternes provenu gennem nettoafgiftsfaktoren. Skatteforvridningen i tabel 8 er beskrevet i tabel 6, og værdien af sideeffekterne er taget fra tabel 7. Den sidste post Afgifter, klima er en lille korrektion baseret på, at 15% af kvoteprisen ganget med CO 2 -reduktionen er afgiftsrelateret. Denne post er tillagt 20% skatteforvridning. Skyggeprisen på kr./ton fremkommer som nettoomkostningen divideret med nutidsværdien af CO 2 -reduktionen: (92.359/22.092)*1000 = kr./ton. Uden sideeffekter er skyggeprisen kr./ton. Hvis skyggeprisberegningen opgives, og CO 2 medregnes som eksternalitet, fremkommer en nettonutidsværdi (omkostning) på mio. kr. idet klimaeffekten giver en gevinst på godt 4 mia. kr. Skyggeprisen er højere end tidligere fundet, og det skyldes bl.a., at bilerne i kraft af effektivitetsforbedringer udleder omtrent 20% mindre CO 2 end tidligere antaget. I 2008 regnede DTU transport på det samme tiltag (ikke publiceret) og nåede dengang en skyggepris på kr./ton (2008-priser). Korrigeret for prisniveau er den nye skyggepris ca. 30% større, så det stemmer meget godt med ændringen i emissioner. Men det skal huskes, at der også er sket andre ændringer, heriblandt lavere kalkulationsrente, iblanding af bio-brændstoffer, medregning af metan og lattergas, længere beregningsperiode og det forhold, at ART nu får lov at beskrive tilpasningen år for år, hvor der tidligere blot blev interpoleret lineært mellem den kortsigte og langsigtede effekt. Endvidere tager beregningerne nu eksplicit højde for de provenumæssige følger af, at ændringen i trafikarbejdet er sammensat af både en mindre bilpark og en lavere årskørsel per bil. Generelt er skyggepriserne for tiltag indenfor personbilstransport høje, fordi afgifterne her i forvejen er høje set i forhold til eksternaliteterne. Danmarks Tekniske Universitet Bygningstorvet 116 Vest Tlf Institut for Transport 2800 Kgs. Lyngby Dir Fax

10 7. Følsomhedsanalyser Tabel 9. Følsomhedsanalyser CO 2 - ækv i 2020 Statsfinansiel effekt i 2020 Skyggepris med sideeffekter Skyggepris uden sideeffekter ton Mio. kr. Kr./ton CO 2 ækv. Kr./ton CO 2 ækv. Basisberegning Følsomhedsanalyser: Diskonteringsrate 3 % Diskonteringsrate 6 % Medregning af luft i udland Dobbelt afgift (50 øre/km) Lavere energipriser* Højere energipriser* 5 år senere implementering Sænket priselasticitet Ændret pris på sidegevinster Etc. * Disse prisforløb leveres af Energistyrelsen 8. Opsummering Tabel 10. Klimaeffekt og samfundsøkonomi af drivhusgasser Samfundsøkonomisk omkostning skyggepris inkl. sideeffekter Kr./ton CO 2 - ækv. skyggepris ekskl. sideeffekter Kr./ton CO 2 - ækv. Enhed Periode Uden kulstoflagring ton CO 2 -ækv. Med kulstoflagring NPV ( ) NPV ( ) Tabel 11. Budgetøkonomiske omkostninger, mio. kr., 2012-priser. Årlig annuitet Periode Statsfinansielle konsekvenser Husholdninger Erhverv (person- og varebiler)

11 Bilag 1. Budgetøkonomiske omkostninger for husholdninger, mio. kr priser investering Drift & vedligehold Ændring af afgifter Værdi sparet energibrug Nettoomkostning Nutidsværdi ( )

12 Bilag 2 Velfærdsøkonomiske omkostninger og skyggepris, 2012-priser Investering Mio. kr. Drift & vedl. Sparet energiforbrug Forvridningstab Andre effekter Værdi af sideeffekter Nettoomkostkostning af CO 2 - ækv. af CO 2 - ækv. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Ton Ton Med kulstof- Uden kulstof NPV ( )

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Obligatorisk køreskoleundervisning i energirigtig køreteknik

Obligatorisk køreskoleundervisning i energirigtig køreteknik Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Obligatorisk køreskoleundervis i energirigtig køreteknik 1. Beskrivelse

Læs mere

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent. N O T AT 25. januar 2013_rev juni 2013 J.nr. Ref. mra, hdu Klimaplan Krav om energibesparelser i statslige bygninger 1. Beskrivelse af virkemidlet I den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget,

Læs mere

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) N O T AT 14. december 2012 J.nr. Ref. AEW Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) 1. Beskrivelse af CCS/EOR CCS står for Cabon Capture Storage, altså

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

Opdateret version af TERESA

Opdateret version af TERESA Samfundsøkonomi på transportområdet Opdateret version af TERESA Lavet af DTU Transport og Incentive Partners Thomas Odgaard, Incentive Partners Hvad handler det hele om? Nu har vi et opdateret værktøj,

Læs mere

Klimaplan Mindsket reduktion af elafgift i handels- og serviceerhverv

Klimaplan Mindsket reduktion af elafgift i handels- og serviceerhverv N O T AT 18. oktober 2012, rev.juni 2013 J.nr. Ref. pb, lst, hdu Klimaplan Mindsket reduktion af elafgift i handels- og serviceerhverv Dette notat beskriver reduktion af elforbruget i handel- og serviceerhverv

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr.

Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. Af Analysechef Otto Brøns- Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 8. oktober 2014 Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. Energi- og klimapolitikken drives i meget høj grad af afgifter

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Beregningsmetode til samfundsøkonomiske omkostninger ved virkemidler i klimaplan

Beregningsmetode til samfundsøkonomiske omkostninger ved virkemidler i klimaplan Beregningsmetode til samfundsøkonomiske omkostninger ved virkemidler i klimaplan 14. august 2013 Dette bilag beskriver de væsentligste metodemæssige overvejelser for analyserne af forskellige mulige reduktionsvirkemidler

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6.

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6. AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode

Læs mere

Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012

Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012 Udarbejdet af Ea Energianalyse for Energi- og olieforum 27-03-2014 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Ændring af bilafgifter. Jørgen Jordal-Jørgensen og Anne Ohm COWI A/S

Ændring af bilafgifter. Jørgen Jordal-Jørgensen og Anne Ohm COWI A/S Ændring af bilafgifter Jørgen Jordal-Jørgensen og Anne Ohm COWI A/S Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg DI Den 23. februar 2011 Nyhedsbrev Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg Vismændene har i dag fremlagt deres årlige diskussionsoplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd. Rapporten indeholder 3 kapitler:

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Klimavenlig transportbeskatning

Klimavenlig transportbeskatning 24. februar 2014 RAPPORT Personbiler er blevet billigere og mere energiøkonomiske i Danmark i de seneste år. Den samlede CO2-udledning fra personbiltrafikken er imidlertid ikke faldet, da de billigere

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

KAPITEL II BILBESKATNING, ULYKKER OG MILJØ

KAPITEL II BILBESKATNING, ULYKKER OG MILJØ KAPITEL II BILBESKATNING, ULYKKER OG MILJØ II.1 Indledning Et velfungerende transportsystem centralt for samfundet Gener ved bilkørsel Forskellige afgifter på biler og kørsel Et velfungerende transportsystem

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport

Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport Indhold Indledning... 2 Kort beskrivelse af Transportmodellen... 2 Frozen Policy metode... 2 Sammenligning med BF2012... 2 Vejtransport... 3 Trafikarbejde...

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Tillykke med et imponerende stykke arbejde. Jeg har ikke haft lejlighed til at se grundigt på hele modellen, men har et par kommentarer vedrørende:

Tillykke med et imponerende stykke arbejde. Jeg har ikke haft lejlighed til at se grundigt på hele modellen, men har et par kommentarer vedrørende: Kommentarer til Energistyrelsens Alternative Drivmiddel model version 3.0 Hellerup den 10. november 2014 Tillykke med et imponerende stykke arbejde. Jeg har ikke haft lejlighed til at se grundigt på hele

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

modeludvikling for energiprojekter

modeludvikling for energiprojekter Teknisk-økonomisk modeludvikling for energiprojekter Morten Boje Blarke Civilingeniør M.Sc. Eng. International Energy Planning Ph.D. Bæredygtig Energiplanlægning Adjunkt v/ Inst. for Samfundsudvikling

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

Vejen til grøn biltrafik

Vejen til grøn biltrafik Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Analyse af markedspotentiale og ladestationer

Analyse af markedspotentiale og ladestationer Analyse af markedspotentiale og ladestationer Thomas C. Jensen og Linda Christensen, DTU Transport Anders Fjendbo Jensen, Sigal Kaplan, Stefan Røpke, Allan Olsen og Dansk Elbils Alliance har bidraget Spørgsmål

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringer i april 2007 Rasmus Gravesen, projektleder Laura Vestergaard M.fl. Ændrede Trafikdage bilafgifter / 25. august

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk

Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk 1 Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk Opgave, formål I EU-kommissionens forslag af 23.1.8 til EU s energi- og klimapakke skal landenes CO 2 -udledning fra landbrug,

Læs mere

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 - Af Anette Pittelkow, Anker Lohmann-Hansen, Harry Lahrmann, Jan Kildebogaard og Johan Nielsen. Keywords - dansk: kørselsafgifter, afgifter,

Læs mere

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer v/ Kathrine Fjendbo Jørgensen 10.10.2012 Center for Grøn Transport Videns- og kompetencecenter Reduktion af vejtransportens CO2-udledning Synergi mellem

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet

Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet ISBN 978-87-93292-05-5 Telefon 41 71 27 00 trm@trm.dk www.trm.dk Transportiministeriet Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vurdering af CO2 effekten af S-SF s skatteudspil for perioden frem mod 2020 med særlig vægt på transportdelen

Vurdering af CO2 effekten af S-SF s skatteudspil for perioden frem mod 2020 med særlig vægt på transportdelen 27. november 2009 Vurdering af CO2 effekten af S-SF s skatteudspil for perioden frem mod 2020 med særlig vægt på transportdelen Af direktør Thomas Færgeman i samråd med CONCITOs transportgruppe 1. Baggrund

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler v. Gitte Davidsen, Fredericia Kommune 1 Baggrund Fredericia Kommune deltager i eu-projektet

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

Økonomi og Miljø 2013

Økonomi og Miljø 2013 Økonomi og Miljø 2013 Economy and Environment 2013 English Summary Energi- og klimapolitik Bilbeskatning, ulykker og miljø Affald Økonomi og Miljø, 2013 Signaturforklaring: Oplysning kan ikke foreligge/foreligger

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Dansk transport uden kul og olie Hvordan?

Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Et bud på, hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050 Lars Klüver Teknologirådet lk@tekno.dk Transportens CO 2 2010-50 Fossilfri

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats NOTAT 14. marts 2013 J.nr. 2598/1244-0021 Ref. jtj/pb/ Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats Besparelser i transport indgår i aften af 13. november 2012 om

Læs mere

Notat. Ministerudvalg Bedre infrastruktur bæredygtig transport Sekretariatet. Baggrundsnotat om elbiler og plug-in hybridbiler

Notat. Ministerudvalg Bedre infrastruktur bæredygtig transport Sekretariatet. Baggrundsnotat om elbiler og plug-in hybridbiler Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministerudvalg Bedre infrastruktur bæredygtig transport Sekretariatet Notat 24. september 2008 Baggrundsnotat om elbiler og plug-in hybridbiler

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Fra 30 pct. til 40 pct. CO2e reduktion i 2020

Fra 30 pct. til 40 pct. CO2e reduktion i 2020 6. september 2011 Fra 30 pct. til 40 pct. CO2e reduktion i 2020 Potentialet for en ambitiøs klimapolitik Af cheføkonom Frans Clemmesen, CONCITO, september 2011 Indledning og sammenfatning Som opfølgning

Læs mere

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner

Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner Samfundsøkonomiske eksternaliteter fra transporten i forbindelse med indkøb af dagligvarer Rapport Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Overordnede temaer DØRS er stærk og troværdig. Forpligter mht. dokumentation af anbefalinger

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Effekten af udvidet periodisk syn på person- og varebiler. Ninette Pilegaard Inger Marie Bernhoft

Effekten af udvidet periodisk syn på person- og varebiler. Ninette Pilegaard Inger Marie Bernhoft Effekten af udvidet periodisk syn på person- og varebiler Ninette Pilegaard Inger Marie Bernhoft December 2012 Effekten af udvidet periodisk syn af person- og varebiler Notat 8 2012 Af Ninette Pilegaard

Læs mere

RESUME. Energi- og klimapolitik

RESUME. Energi- og klimapolitik RESUME Årets rapport til Det Miljøøkonomiske Råd begynder med en kritisk gennemgang af EU s og Danmarks energi- og klimapolitik. Derefter følger en analyse af biltrafikkens beskatning, herunder om bilafgifternes

Læs mere

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24.

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24. NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.dk København 24. november 2011 Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg Analyse af udviklingen i beskatningen af

Læs mere

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne - Fagnotat, Ringsted - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Maj 2012 Forord Dette fagnotat omhandler den samfundsøkonomiske sammenligning af grundløsningerne

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Roadmap for anvendelse af gas i transportsektoren. Udarbejdet af Ea Energianalyse for HMN Naturgas. Version 2

Roadmap for anvendelse af gas i transportsektoren. Udarbejdet af Ea Energianalyse for HMN Naturgas. Version 2 Roadmap for anvendelse af gas i transportsektoren Udarbejdet af Ea Energianalyse for HMN Naturgas Version 2 22-12-2011 2 Roadmap for anvendelse af gas i transportsektoren - 22-12-2011 Sammenfatning Omtrent

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

FINANSIERINGSSTRATEGI FOR EN ØSTLIG RINGVEJ INDHOLD. 1 Sammenfatning 2 1.1 Baggrund 2 1.2 Potentialet for alternativ finansiering 3 1.

FINANSIERINGSSTRATEGI FOR EN ØSTLIG RINGVEJ INDHOLD. 1 Sammenfatning 2 1.1 Baggrund 2 1.2 Potentialet for alternativ finansiering 3 1. TRANSPORTMINISTERIET FINANSIERINGSSTRATEGI FOR EN ØSTLIG RINGVEJ ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk FINANSIEL ANALYSE INDHOLD 1 Sammenfatning

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Virkemiddel- katalog. Potentialer og omkostninger for klimatiltag

Virkemiddel- katalog. Potentialer og omkostninger for klimatiltag Virkemiddel- katalog Potentialer og omkostninger for klimatiltag Tværministeriel arbejdsgruppe August 2013 Virkemiddelkatalog Potentialer og omkostninger for klimatiltag Tværministeriel arbejdsgruppe

Læs mere