Byggeprojekter skaber uddannelsesaftaler

Transkript

1 Storprojekter gavner beskæftigelsen Der bliver de kommende ti år brug for markant flere faglærte i byggefagene som følge af en række store offentlige bygge- og anlægsprojekter i den midtjyske region. Læs artiklen side 2-3 Kort nyt side 10 Analyse om unge ledige på vej Beskæftigelseskonference 2012 Byggeprojekter skaber uddannelsesaftaler Erhvervsskolerne er på spring, når nye store bygge- og anlægsprojekter er på tegnebrættet. Læs artiklen side 4-5 Byggeri som vækstmotor Det er i krisetider, man skal bygge op, siger rådmand Hans Halvorsen om de mange store bygge- og anlægsprojekter i Aarhus Læs artiklen side 6-7 Østjylland er en magnet Entreprenørvirksomheden Aarsleff forventer flere ansatte og flere elever som følge af de store bygge- og anlægsprojekter i Aarhusområdet. Læs artiklen side 8-9 Tendens er et nyhedsbrev, som Beskæftigelsesregion Midtjylland udsender hver anden måned. Tendens fokuserer på arbejdsmarkedet og beskæftigelsesituationen i det midtjyske område. Nyhedsbrevet rummer en bred vifte af artikler om tendenser på arbejdsmarkedet, nye tiltag, jobcentrenes praksis, virkeligheden på virksomhederne og uddannelsesstederne, og hvordan beskæftigelsessystemet fungerer. Tendens tager udgangspunkt i de mennesker, det handler om på arbejdsmarkedet. Tendens udkommer på Beskæftigelsesregion Midtjyllands regionale hjemmeside Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyheder, reportager og brugbare oplysninger om arbejdsmarkedet direkte i mailboksen hver anden måned. Design: Beth Grafik. Journalistik: Martin Blom Hansen.

2 Nr. 1 - Januar 2012 Storprojekter gavner beskæftigelsen Der bliver de kommende ti år brug for markant flere faglærte i byggefagene som følge af en række store offentlige bygge- og anlægsprojekter i den midtjyske region. Ny analyse ser på projekternes betydning for vækst og efterspørgsel efter arbejdskraft. Illustrationsfoto: colourbox.com Flere i job og øget efterspørgsel efter især faglært arbejdskraft. Det bliver den direkte effekt af en række store midtjyske bygge- og anlægsprojekter i offentligt regi. I løbet af de næste ti år vil projekterne betyde en øget beskæftigelse svarende til mellem og mandeår. Det viser den nye analyse Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen i Midtjylland udarbejdet for Beskæftigelsesregion Midtjylland af COWI. Mange store projekter i gang De vedtagne og igangværende projekter er for eksempel Det Nye Universitetshospital i Skejby, det kommende regionshospital i Gødstrup ved Herning, større vejprojekter som Herningmotorvejen, byggeri på havneområdet i Aarhus samt den kommende letbane også i Aarhus. Disse projekter vil ifølge prognosen gavne beskæftigelsen med det, der svarer til mandeår. De øvrige projekter, der venter på en endelig beslutning, er blandt andet nybygninger i forbindelse med Aarhus 2

3 Universitet, VIA University College i Aarhus og etape to af Marselisborg Boulevard også i Aarhus. Bliver de regnet med, forventer analysen yderligere beskæftigelse. I tal drejer det sig om beskæftigelse svarende til mandeår. Efterspørgsel vokser Samlet set vil efterspørgslen efter arbejdskraft inden for bygge og anlæg vokse med fem procent i region Midtjylland frem til De store projekter vil få størst betydning inden for gruppen af faglærte, der vil stå for lidt over halvdelen af den samlede beskæftigelseseffekt. Cirka en tredjedel af effekten vil finde sted hos ikke-faglærte, mens arbejdskraft med videregående uddannelser vil få gevinst svarende til en sjettedel. Fremskrivninger viser, at der på det samlede arbejdsmarked er risiko for stigende ledighed for gruppen af ikke-faglærte. Med de store bygge- og anlægsprojekter vil der være gode muligheder for at flytte både ledige og beskæftigede ikkefaglærte fra andre brancher til bygge- og anlægsbranchen i de kommende år. Vil mangle 500 murere Arbejdsstyrken i regionen vil i perioden vokse med omkring syv procent. Men tilgangen er ulige fordelt. Inden for byggefag som murere, tømrere, VVS ere, bygningsmalere, bygge- og anlægsteknikere med flere vil arbejdstyrken falde. Analysens fremskrivning viser, at der blandt andet vil være et underskud på omkring 500 murere, 650 tømrere/snedkere, 200 elektrikere og 400 bygge- og anlægsteknikere. Anbefalinger i analysen For at sikre tilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft til byggeog anlægsbranchen de kommende år, foreslår COWI i analysen en række initiativer. Det er blandt andet: Efteruddannelse. Ledige inden for fagområder med høj ledighed opkvalificeres til eksempelvis struktørfaget. Pendling. Arbejdskraft fra andre regioner kan afhjælpe rekrutteringsproblemer. Øget tilgang til uddannelserne. Afgangen fra bygge- og anlægsbranchen skal reduceres. Herunder at bringe arbejdskraft tilbage, der er uddannet inden for bygge og anlæg, men som arbejder i andre brancher. Rekruttering fra brancher i nedgang. Enestående mulighed Analysen giver et rigtig godt overblik over det, der er sat i gang. Det er nu op til alle aktører at bruge det overblik til at lave en målrettet indsats. Såvel for de ledige som for de beskæftigede, siger Ole Jepsen, formand for Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland. Han mener, at både ledige ikke-faglærte og faglærte har en god mulighed for at få et kompetenceløft. Vi kan virkelig få rørt rundt i gryden, hvis vi gør det rigtigt. Det er en enestående mulighed for jobcentrene til at få nogle af de langtidsledige opkvalificeret. Så mit budskab er: Tænk i uddannelse og tænk i langtidsledige, siger Ole Jepsen. Beskæftigelsesregion Midtjylland har i samarbejde med kommuner og jobcentre, Region Midtjylland, faglige organisationer, brancheorganisationer og uddannelsesinstitutioner drøftet mulighederne for at gøre en særlig indsats i forhold til at rekruttere arbejdskraft til bygge- og anlægsbranchen i Midtjylland på både kort og lang sigt. Læs analysen her: 3

4 Nr. 1 - Januar 2012 Byggeprojekter skaber uddannelsesaftaler Erhvervsskolerne er på spring, når nye store bygge- og anlægsprojekter er på tegnebrættet. I Aarhus sætter man lid til det nye hospitalsbyggeri, og i Holstebro giver en række nybyggerier flere praktikpladser. "I 2010 havde vi inden for bygge og anlæg lavet 212 praktikpladser. I år er tallet 252, siger Ib Kronborg Nielsen, uddannelsesdirektør, Aarhus Tech. (Pressefoto, Aarhus Tech) Det går fremad på Uddannelsescenter Holstebro med at få lærlinge i byggefagene i praktik. Inden for tømrerfaget er tyve elever netop blevet færdige med grundforløbet på erhvervsskolen. 17 af dem har en lærekontrakt og er her i januar ude på en praktikplads. Under krisen for et par år tilbage stod cirka 30 procent af et hold uden lærekontrakt efter grundforløbet. Vi kan se, at kurven er opadgående for indgåelse af praktikpladsaftaler inden for byggefagene. Især på tømrerområdet. Vi står med en række store byggeprojekter her i byen, som kommunen har sat i gang. ATP-hus, ny retsbygning og også andre projekter, der bliver meldt ud i småentrepriser, siger Jens Knudsen, vicedirektør, Uddannelsescenter Holstebro. Frygten for at mangle praktikplads Det er især de små og mellemstore håndværksvirksomheder, der løfter opgaven med at tage lærlinge ind, understreger han. Og selv om det er positivt, at flere tømrerelever har en praktikplads, er det stadig svært at komme op på tidligere tiders niveau i antal elever. 4

5 Vores optag til bygge- og anlægsafdelingen her i august viser, at vi faktisk manglede et hold. Det er fordi, de unge mennesker ved, at det er rigtig svært at få praktikplads, siger Jens Knudsen. Flere i praktik i Aarhus På Aarhus Tech er antallet af praktikpladser inden for byggefagene steget med cirka 19 procent de seneste år. Det går rimeligt godt med at skaffe praktikpladser, selv om det kunne være bedre. I 2010 havde vi inden for bygge og anlæg lavet 212 praktikpladser. I år er tallet 252, siger Ib Kronborg Nielsen, uddannelsesdirektør, Aarhus Tech. Han mener, de mange nye byggeprojekter i Aarhus både de igangværende og de planlagte med nyt universitets-hospital og havneområde skubber positivt på for at få skabt flere uddannelsesaftaler. Lavt tal i januar Men Aarhus Tech bliver ikke løbet over ende af unge, der gerne vil have en uddannelse i byggefagene. I forhold til sidste år har vi færre tilmeldte her i januar Det gælder murere, tømrere, malere og struktører. På trods af at der er gang i byggeriet, siger Ib Kronborg Nielsen. Han er dog fortrøstningsfuld og mener, at virkningerne af den øgede byggeaktivitet og fokus på fagene vil slå mere igennem i august i år. Her kommer elever typisk i et højere antal og direkte fra folkeskolen via den koordinerede tilmelding. Det er naturligt for os at være med der. Det handler blandt andet om uddannelse på byggepladsen. Kan vi efteruddanne eller omskole håndværkere? Der bliver for eksempel brug får mange struktører til støbning af fundamenter og så videre. Her kan vi rekruttere personer, der har været ufaglærte på en byggeplads i mange år og opkvalificere dem til faglærte, siger Ib Kronborg Nielsen. Motivation og modefag Et byggeri er særdeles synligt i landskabet. Anderledes er det med byggefagenes synlighed i medierne. Det spiller en vis rolle i forhold til de unges valg af fag, mener begge uddannelseschefer. For eksempel har kokkefaget en eksponering på tv, som får mange unge til at strømme til uddannelsen. Når Mette Blomsterberg er på tv, kan vi se, at der er øget søgning til konditorfaget, siger Jens Knudsen. Der er dog andre muligheder for reklame for uddannelserne end en murer eller struktør i primetime på tv. Uddannelsescenter Holstebro kan bryste sig af flotte medaljer til lokale helte ved World Skills, VM i Håndværk, i London i efteråret Det bruger skolen naturligvis i sin markedsføring. Murer Nikolaj Munksgaard Asmussen fra Holstebro fik guld, og det samme gjorde den 21-årige bygningsmaler med det profetiske navn Jesper Guld Nielsen. Hospitalsbyggeri: 1200 håndværkere Det kommende byggeri af Det Nye Universitetshospital i Skejby vil kræve omkring 1200 håndværkere på byggepladsen. Aarhus Tech er gået med i et større samarbejde kaldet Insite sammen med Arkitektskolen, Ingeniørhøjskolen, Dansk Byggeri, 3F og DNU (Det Nye Universitetshospital). Insite handler i høj grad om uddannelse, kvalificering af arbejdskraft og beskæftigelse. 5

6 Byggeri som vækstmotor Det er i krisetider, man skal bygge op, siger rådmand Hans Halvorsen om de mange store bygge- og anlægsprojekter i Aarhus, der vil skabe nye arbejdspladser og hjælpe unge ledige ind i uddannelse og job. Behovet for faglært arbejdskraft inden for byggefagene vil stige som følge af store bygge- og anlægsprojekter i Aarhus, og den udfordring skal alle parter være med til at løse, siger rådmand Hans Halvorsen, Aarhus Kommune. (Pressefoto, Aarhus Kommune) Byggekraner, bulldozere og lastvogne med grus og grej. Der er gang i bygge- og anlægsprojekterne i Aarhus, og flere er på vej. Skejbyområdet, indfaldsveje og de bynære havnearealer for at nævne nogle stykker. I oktober 2011 satte konferencen Vi bygger det nye Aarhus sammen fokus på, hvad de mange store bygge- og anlægsprojekter vil betyde for byen og regionen og ikke mindst for beskæftigelsen. Beregninger viser, at det vil give omkring nye arbejdspladser frem mod Men projekterne giver også udfordringer. Brug for mange hænder En af de vigtigste udfordringer bliver at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Vi forventer, at der bliver brug for omkring 3.000, måske endnu flere, bygningsarbejdere inden for 6

7 de næste to til tre år, siger Hans Halvorsen, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune, og medlem af Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland. Dem har vi ikke i øjeblikket. Vi ved, at der går en række faglærte bygningsarbejdere på arbejdspladser i industrien og andre steder. Skal vi have fat i dem, kommer de jo til at mangle der, hvor de er i dag. Løsningen er enten at hente bygningsarbejderne der, hvor de er nu, og lokke dem tilbage til byggeriet. Eller allerede nu at få sat gang i uddannelsen af unge, der kan gå ind på de fremtidige arbejdspladser. Uddannelse og synlige byggefag Hvordan kan I som kommune gå ind og skubbe på den udvikling at få flere unge ind på en uddannelse inden for byggefagene? Vi kan først og fremmest sammen med erhvervene, organisationerne og det regionale beskæftigelsesråd være med til at synliggøre problemet og udfordringen. Dernæst kan vi forsøge at overbevise de unge om, at det er fornuftigt at tage en erhvervsuddannelse. Vi har i alt for mange år gjort for lidt for at synliggøre erhvervsuddannelserne, påpeger Hans Halvorsen. Konferencen 27. oktober diskuterede blandt andet, hvor synlige byggefagene er for de unge. Og også for de ledige ufaglærte, der med fordel kan opkvalificeres til job inden for bygge og anlæg. Aftaler og noget for noget Et af konferencens konkrete resultater er første skridt til et handlingskatalog, hvor kommune, erhvervsskoler og fag- og brancheforeninger går sammen om at opnå den nødvendige uddannelse og opkvalificering af arbejdskraften. Fra Aarhus Kommunes side er et af redskaberne uddannelses-klausuler. Vi besluttede at indføje uddannelsesklausuler i forbindelse med udbuddet af anlægsopgaver. Det har vi ikke høstet udelukkende anerkendende ord for fra dele af erhvervslivet. Men vi har fået en diskussion om, at virksomhederne har et medansvar for at uddanne den arbejdskraft, de får brug for i morgen og overmorgen, siger Hans Halvorsen og tilføjer, at man i øjeblikket diskuterer, hvordan de sociale og uddannelsesmæssige klausuler skal indrettes fleksibelt. Et andet redskab er indgåelse af partnerskabsaftaler mellem jobcenter og virksomheder. Her handler det om oplæring og opkvalificering af unge med andre problemer end ledighed. Vi har omkring 60 partnerskabsaftaler nu. Jeg oplever, at virksomhederne meget gerne vil være med til at løfte opgaven med at tage ledige ind, siger Hans Halvorsen. Se mere på: 7

8 Nr. 1 - Januar 2012 Østjylland er en magnet Entreprenørvirksomheden Aarsleff forventer flere ansatte og flere elever som følge af de store bygge- og anlægsprojekter i Aarhusområdet. Mens murermester Peter Nielsen glæder sig over udsigten til flere tilflyttere til Østjylland. DNU (Det Nye Universitetshospital ) i Skejby bliver Danmarks største hospitalsbyggeri. Første byggeetape N1 udbydes i marts (Illustration: Rådgivergruppen DNU I/S) Byggeaktiviteten på Aarhus Havn har givet arbejde til entreprenørvirksomheden Aarsleff. Blandt andet vejprojekter på nordhavnen og det store multimediehus. Virksomheden håber på at komme med på flere projekter, og det vil skabe behov for flere medarbejdere og eksempelvis flere struktørelever. Vi får naturligvis kun mere at lave, hvis vi vinder kontrakterne. Men chancerne er til stede med den udvikling, der er i gang. Der er meget positivt, at byen er i vækst. Og det er godt som virksomhed at være i en by med vækst. Det gør det nemmere at få dygtige medarbejdere, siger Ebbe Malte Iversen, administrerende direktør i Aarsleff, der har hovedsæde i Aarhus. Væksten kommer Ebbe Malte Iversen tror på, at de store bygge- og anlægsprojekter kan fungere som vækstmotor. Og det ene trækker det andet med sig. Projekter, som vi taler om her, har en tendens til at komme i serier. Det har vi set i København efter etableringen af Øresundsforbindelsen. Den investering skabte en række yderligere investeringer i regionen. Tilsvarende her i Aarhus. Når der først er gået hul på bylden med det ene projekt på havnen, går det andet i gang, og infrastrukturprojekter følger efter, siger Ebbe Malte Iversen. 8

9 Tilflyttere giver arbejde Et andet sted i byen kigger murermester Peter Nielsen lidt ind i fremtiden. Han hæfter sig knap så meget ved de store massive projekter. De betyder ikke umiddelbart mere arbejde til ham og hans firma. Derimod er visionen om op mod flere indbyggere i Aarhusområdet inden 2030 mere interessant for ham. De store projekter, uanset om det er det nye universitetshospital eller havnefronten, påvirker ikke min virksomhed direkte. Men de folk, der flytter til området og køber hus, er med til at holde murermestre som mig i gang, siger murermester Peter Nielsen. Typisk håndværkerfirma Han har lige nu 14 ansatte, heraf tre lærlinge. Firmaet er familieejet og har eksisteret siden Langt de fleste opgaver er service, reparationer, tilbygninger og så videre for private kunder. En håndværkervirksomhed et sted mellem lille og mellemstor. For lille til at byde på gigantiske nybygningsopgaver som nogle af de aktuelle byggeprojekter i Aarhus. Og samtidig så stor, at virksomheden spiller en væsentlig rolle for uddannelsen af nye murere. Lærlinge med på vognen For det er som regel håndværksvirksomheder som Peter Nielsens, der tager lærlinge ind. Og lærlingeproblematikken ligger ham på sinde. Jeg er også formand for murersektionen i Dansk Byggeri i Østjylland. I det regi er vi enige om, at de uddannelsesklausuler, der er på tale i forbindelse med for eksempel det nye universitetshospital, er rigtig gode, siger Peter Nielsen. Afsmitning lader vente på sig Hustømrerne A/S er med 200 medarbejdere et af landets største tømrerfirmaer. Her mærker de endnu ikke en effekt af de store byggeprojekter. Vi har ikke indtil nu kunnet mærke en afsmittende virkning. Det er selvfølgelig fantastisk positivt, at der sker rigtig meget i Aarhus. Og vi gør alt, hvad vi kan, for at være med på det. Men indtil nu har vi ikke kunnet mærke den store forskel, siger Anette Storm, direktør i Hustømrerne. Tiltrækker mange udefra Anette Storm peger på, at de mange store byggeprojekter gør Aarhus til en magnet. Kigger man nede på havnen i Aarhus, kommer der rigtig mange firmaer til udefra. Når så store projekter falder sammen med nedgangstider, bliver det interessant for flere virksomheder at komme til Aarhus og arbejde. Så en Aarhusvirksomhed oplever ikke nødvendigvis, at der er kommet en ekstra mængde arbejde, siger hun. Konkurrencen er skærpet, og også udenlandske virksomheder står på spring. Anette Storm håber, at Hustømrerne, der med sin volumen snildt kan være med, kommer med i dele af de store projekter. Omkring 40 procent af Hustømrernes opgaver er renovering og service. Så for Anette Storm vil kommende energirenoveringer være af mindst lige så stor betydning. Uddannelsesklausulerne vil medføre, at de virksomheder, der vinder opgaver i de store bygge- og anlægsprojekter, forpligter sig til at tage et antal lærlinge ind. 9

10 KORT NYT Analyse om unge ledige på vej Hvordan fungerer jobcentrenes indsats over for de ledige unge? Rådgivningsfirmaet Discus har for Beskæftigelsesregion Midtjylland udarbejdet en rapport, der ser nærmere på indsatsen for de 25 til 29-årige dagpege- og kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1. Analysen er gennemført via interview med enkeltpersoner og fokusgrupper i jobcentrene i Aarhus, Holstebro og Herning. Deltagerne er unge ledige, medarbejdere i jobcentre og kommuner, ansatte i a-kasser og private udbydere. Analysen dykker ned i, hvordan de ledige oplever mødet med jobcenter, a-kasse og andre aktører, og hvordan for eksempel jobcentermedarbejderne oplever de positive og mindre positive effekter af indsatsen. På baggrund af analysen har Discus en række anbefalinger. Blandt andet vigtigheden af, at de involverede aktører har en fælles forståelse af indsats og aktiviteter, at man i højere grad inddrager de ledige i selve processen med at finde egnede tilbud og aktiviteter, og at indsatsen bliver bedre koordineret mellem for eksempel a-kasse og jobcenter. Rapporten bliver offentliggjort på Beskæftigelsesregion Midtjyllands hjemmeside Beskæftigelseskonference 2012 Årets beskæftigelseskonference for Beskæftigelsesregion Midtjylland finder sted 16. april 2012 i Herning Kongrescenter. Deltagerne er repræsentanter for de beskæftigelsespolitiske aktører i regionen. Konferencen er åben for alle interessenter, og det er gratis at deltage. Beskæftigelsesministeren deltager som hovedregel i konferencen. Se mere om tilmelding på 10