Sejlrende gennem Masnedsund Østflak. - September Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sejlrende gennem Masnedsund Østflak. - September Femern Bælt danske jernbanelandanlæg"

Transkript

1 Sejlrende gennem Masnedsund Østflak - September 2011 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

2 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg ISBN: Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø

3 Sejlrende gennem Masnedø Østflak Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Indhold Side Indledning 5 Projektområdet for sejlrenden 6 Fysiske forhold i projektområdet 7 Bathymetri 7 Strømforhold 7 Vind- og bølgeforhold 9 Vandstandsvariationer 13 Sammenfatning af de fysiske forhold og deres betydning for designet af sejlrenden 14 Eksisterende sejladsmæssige forhold 15 Nuværende passage af Masnedsundbroen 15 Vordingborg Vesthavn 16 Vordingborg Sydhavn 16 Vordingborg Nordhavn 17 Kalvehave Havn 17 Lindholms Veterinære Instituts Havn 18 Tærø Havn 19 Eksisterende skibstrafik baseret på AIS data 20 Overordnet trafikmønster i området 20 Skibstrafikken under Masnedsundbroen 21 Eksisterende trafik baseret på data fra brovagten 23 Sammenfatning af eksisterende forhold og sejlads i projektområdet 24 Fremtidig skibstrafik 25 Antagelser om den fremtidige skibstrafik 25 Fremtidig skibstrafik 26 Projektet 27 Designet af sejlrende 27 Designskib 27 Bredde af sejlrende 27 Vanddybde 28 Vendecirkel 28 Placering af sejlrende 28 Brodesignet 29 Besejling af den nye sejlrende 30 Begrænsninger af trafikken som følge af projektet 30 Afmærkning 31 Tilsanding 31

4 Sejladsrisiko 32 Risikoforhold ved sejlrende 32 Uheld grundet tekniske problemer på et skib 32 Andre risikomæssige forhold 36 Drivende is 36 Risikoforhold ved den nye bro 36 Flere lystsejlere i Storstrømmen 37 Sammenfatning 38 Referencer 40 Bilagsoversigt 41

5 Indledning Tyskland og Danmark har indgået en traktat om at etablere en fast forbindelse mellem Rødbyhavn og Puttgarten over Femern Bælt. I projekteringsloven for Femern Bælt projektet, der blev vedtaget den 15. april 2009, indgår både den faste forbindelse mellem Rødby havn og Puttgarten og de tilhørende danske landanlæg med opgraderinger af veje og jernbaner. Banedanmark har ansvaret for projektering af de danske jernbanelandanlæg. I den forbindelse skal jernbanen fra Ringsted til nord for Rødby elektrificeres og udbygges til dobbeltspor, og dermed også strækningen over Masnedsund. Udbygningen af det eksisterende jernbaneanlæg vil kræve, at den nuværende broforbindelse over Masnedsund udvides. En løsningsmulighed indebærer etablering af en ny fast betonbro med et jernbanespor øst for den eksisterende bro samt fastsvejsning af den eksisterende bro. Denne løsning vil medføre en maksimal gennemsejlingshøjde gennem Masnedsund på 5,3 meter, hvorfor større skibe ikke mere kan sejle gennem sundet. For at opretholde den fri sejlads graves, der inden etableringen af den nye bro, en sejlrende fra Kalvestrøm til Færgestrøm gennem Masnedø Østflak, som sikrer at større skibe fortsat vil kunne anløbe havnene i området. Denne rapport beskriver designet af sejlrenden, og de forhold som ligger til grund for placering og dimensionering. Dette omfatter en gennemgang af de fysiske forhold i projektområdet, samt en analyse af den eksisterende skibstrafik i området. Endelig analyserer rapporten også de risikomæssige forhold ved sejlrenden. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 5

6 Projektområdet for sejlrenden Sejlrenden indgår som en del af Femern Jernbane Nord projektet. På baggrund af indledende drøftelser med relevante myndigheder blev Masnedø Østflak, Øst for Masnedø, valgt som den mest egnede lokalitet for en ny sejlrende (Figur 1). I dette område blev det marine miljø kortlagt. Resultaterne af denne kortlægning fremgår af den biologiske screening af området/9/. Figur 1. Søkort af området øst for Masnedø, hvor sejlrenden er planlagt til at blive placeret. Området hvor der er foretaget marine feltundersøgelser er markeret med sort. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 6

7 Fysiske forhold i projektområdet De fysiske forhold i projektområdet, som fx strøm- og vindforhold har betydning for skibenes manøvrering, og skal således indgå i overvejelserne omkring designet af sejlrenden. Bathymetri Farvandet øst for Masnedø er kendetegnet ved et stort lavvandet område (< 3,5 meter) kaldet Masnedø Østflak (Figur 2). Syd for Masnedø Østflak løber Storstrømmen, hvis nordlige udlægger kaldes Kalve Strøm. Nord for Masnedø Østflak løber en anden strømrende benævnt Færgestrøm. Færgestrøm løber mod vest ind i Masnedsund og udgør mod øst sejlrenden imod Stege havn. Både Kalve Strøm og Færgestrøm er 4-10 meter dybe. En ny sejlrende vil forbinde de to render. Figur 2. Bathymetri af området øst for Masnedø (MIKE Zero). Strømforhold Strøm opstår som følge af bl.a. vind og tidevand, og har betydning for skibsfartøjers manøvrering. Oplysningerne om strømretning og strømhastighed er baseret på Farvandsvæsenets målinger i Storstrømmen/5/. Den nærmeste strømmåler er beliggende ved Farø Broen ca. 4-5 km sydøst for Masnedø Østflak. Ved vandoverfladen (0,0 meter) løber strømmen primært løber NV-SØ, og strømhastigheden er halvdelen af tiden på 0,9 knob eller derunder (Figur 3). I kun 0,3 % af tiden overstiger strømmen 3 knob. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 7

8 Figur 3. Fordeling af strømningsretninger og strømhastighed ved vandoverfladen (0,0 meter). Fordelingen af strømningsretninger summerer ikke op til 100 %, da strøm på under 0,25 knob ikke er medtaget. På dybere vand (4,81 meter) er strømningsretningen stort set direkte NV-SØ. Strømningshastigheden svarer ca. til overfladestrømmen, dvs. at den 50 % af tiden er på 0,75 knob eller derunder (Figur 4). Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 8

9 Figur 4. Fordeling af strømretninger og strømhastighed på dybere vand (4,81 meter). Fordelingen af strømretninger summerer ikke op til 100 %, da strøm på under 0,25 knob ikke er medtaget. Vind- og bølgeforhold Vindforholdene er beskrevet på baggrund af de nærmeste vejrstationer ved Omø fyr og Bønsvig Strand /4/ (Figur 5). De fremherskende vindretninger er V og SV, men der er også østenvind primært i forårsmånederne. Figur 5. Placering af vejrstationer brugt i analysen af vindforhold. Middelvindhastigheden ved Omø fyr og Bønsvig Strand er registreret til henholdsvis 6,6 m/s og 4,6 m/s. Vindhastigheden ved Omø fyr er mindre end 11 m/s 91 % af tiden, hvorimod dette er tilfældet 98 % af tiden ved Bønsvig Strand. Den højst registrerede 10-minutters middelvindhastighed er observeret ved Omø fyr og er 29,8 m/s. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 9

10 Figur 6. Vindrose for Omø fyr i perioden til /4/. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 10

11 Figur 7. Vindrose for Bønsvig Strand i perioden til /4/. Området omkring Storstrømmen er relativt godt beskyttet i forhold til vindgenererede bølger. De største bølgehøjder vil forekomme ved vind fra V-NV, hvor det frie stræk er størst. Vindhastigheder større end 11 m/s fra V-NV forekommer imidlertid kun i 3,5 % af tiden, hvilket svarer til dage om året (Figur 6). Der er udført en konservativ overslagsberegning af frit-stræk begrænsede bølger på henholdsvis 7 km (vind SV) og 65 km (vind NV) på baggrund af retningslinjerne i Coastal Engineering Manual /6/. Ved et frit stræk på 65 km kan der forventes signifikante bølgehøjder over 1,4 meter cirka dage om året, men hovedparten af Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 11

12 året vil bølgehøjderne være væsentligt mindre. Ved en middelvindhastighed på 6,6 m/s vil den signifikante bølgehøjde variere mellem 0,25-0,80 meter. 1.0 Frit-stræk begrænsede bølger: X = 7km Konstant vindhastighed fra SV 0.9 Signifikant bølgehøjde H m0 [m] Vindhastighed [m/s] Frit-stræk begrænsede bølger: X = 65km Konstant vindhastighed fra NV 3.0 Signifikant bølgehøjde H m0 [m] Vindhastighed [m/s] Figur 8. Øverst: Frit-stræk begrænsede bølger ved konstant vind fra SV (7 km frit stræk). Nederst: Frit-stræk begrænsede bølger ved konstant vind fra NV (65km frit stræk). Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 12

13 Vandstandsvariationer Vandstandsforholdene er vurderet ud fra vandstandsmåleren ved Hesnæs/5/ (Figur 9) Ved Hesnæs er vandstanden målt hvert 15. minut før november 2004 og hvert 10. minut derefter (Tabel 1). Figur 9. Placeringen af Hesnæs der er anvendt som baggrundsdata for vandstandsvariationerne i området vurderes at være et repræsentativt år for vandstandsvariationerne i området. I 1995 er der lavet vandstandsmålinger med en måle-dækning for året på 97 %. Middelvandstanden var 0,18 meter, det maksimale højvande blev målt til 1,49 meter (nov. 1995), og det største lavvande blev registreret til -1,03 meter (sep. 1995). Tabel 1. Årlige statistiske vandstandsdata fra målestationen ved Hesnæs. Hesnæs Maximum Minimum Year # Items Coverage [%] Mean [m] Value [m] Occurrence Value [m] Occurrence : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :16 De maksimale høj- og lavvande skal betragtes som ekstreme tilfælde, som sjældent forekommer. Der er udarbejdet overskridelsessandsynligheder for høj- og lavvande for vandstandsdataene fra Hesnæs (Figur 10, Tabel 2). Heraf fremgår, at et lavvande på - 0,20 meter kun overskrides ca. 25 dage om året. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 13

14 Hesnæs: High Water Level Hesnæs: Low Water Level Exceedance Probability [%] Exceedance Probability [%] Water Level [m] Water Level [m] Figur 10. Graf over overskridelsessandsynlighed for højvande og lavvande ved Hesnæs. Tabel 2. Overskridelsessandsynligheder for højvande og lavvande ved Hesnæs. Overskridelsessandsynligheder 1 dag / år 5 dage / år 10 dage / år 25 dage / år Højvande 0,88m 0,66m 0,56m 0,45m Lavvande -0,78m -0,49m -0,38m -0,20m Sammenfatning af de fysiske forhold og deres betydning for designet af sejlrenden Farvandet øst for Masnedø er kendetegnet ved to strømrender, Færgestrøm og Kalve strøm, hvorimellem der ligger et lavvandet område kaldet Masnedø Østflak. Den fremherskende vindretning i området er V og SV, men både bølge- og vindforholdene afspejler at farvandet er ret beskyttet af land. Strømmen i området løber primært NV- SØ, og overstiger meget sjældent hastigheder på 3 knob. I designet af sejlrenden skal der være opmærksomhed på omfanget af strøm vinkelret på skibets længderetning (beam current). Den vinkelrette strøm bør ikke overstige 0,4 m/s svarende til ca. 0,78 knob af hensyn til skibenes mulighed for at manøvrere/2/. Hvis sejlrenden placeres vinkelret på den primære strømningsretning (NV-SØ) gennem Masnedø Østflak vil det forekomme kritisk strømning ca. halvdelen af tiden. Da bølgerne derudover hyppigst vil komme fra vest, er en øst-vestlig orientering af sejlrenden den mest fordelagtige. Det vurderes umiddelbart rimeligt at designe sejlrenden ud fra et lavvande på -0,20 meter. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 14

15 Eksisterende sejladsmæssige forhold Dette kapitel beskriver de eksisterende forhold i området, herunder en beskrivelse af den eksisterende Masnedsundbro og de større havne i området, som forventes at kunne blive påvirket af projektet. Desuden analyseres i kapitlet de overordnede skibstrafikmønstre i området, dels ud fra analyser af AIS data (Automatic Identification System - registrering af skibsbevægelser og karakteristika for skibe over 300 GT), dels ud fra antallet af passager ved Masnedsund registreret af brovagten. Nuværende passage af Masnedsundbroen Skibe som i dag sejler gennem Masnedsund skal passere Masnedsundbroen. Masnedsundbroen er en klapbro som er 215 meter lang og 14 meter bred. Broen har to vejbaner, samt et jernbanespor og er funderet på fem strømpiller, som står placeret med omkring 30 meters afstand. Gennemsejling sker gennem klapfaget, dvs. mellem pille 3 og 4 set fra Sjællandsiden. Gennemsejlingsbredden er 25 meter og den gennemsnitlige dybgang omkring 7 meter. Med klapfaget nede er gennemsejlingshøjden 5,3 meter, men ved større skibe åbnes klapfaget, hvilket sker ca gange årligt. Det er primært lystsejlere, der passerer broen, mens andelen af erhvervsskibe er meget lille. Trafikken er nærmere beskrevet i afsnit 4.3 og 4.4. Foran pillerne ved klapfaget er der fire nedrammede pæle til beskyttelse af broen. Figur 11. Længdeprofil af den eksisterende Masnedsundbro. I lokalområdet ved Masnedsund ligger der syv større havne, Vordingborg Vesthavn, Vordingborg Nordhavn, Vordingborg Sydhavn, Kalvehave havn, Stege havn, Lindholms Veterinære Instituts Havn og Tærø Havn, som potentielt vil kunne berøres af projektet (Figur 12). I de efterfølgende afsnit gennemgås havnene samt karakteristika, krav og begrænsninger for den skibstrafik, der anløber disse havne baseret på oplysningerne i det levende søkort /3/. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 15

16 Figur 12. Oversigtskort over havnene i Masnedøs nærområde. Vordingborg Vesthavn Vordingborg Vesthavn håndterer udelukkende erhvervstrafik, og har ikke noget egentligt antal bådpladser, da havnen kun består af en 260 meter lang kaj. Skibenes størrelse går op til BRT, med længder på meter, og med en dybgang på op til 6,7 meter. Der er ingen erhvervsfiskere i Vesthavnen. Figur 13. Vordingborg Vesthavn. Vordingborg Sydhavn Havnen ejes af Vordingborg kommune og består af et nordligt kajanlæg samt af en mindre lystbådehavn. Det nordlige kajanlæg, Vordingborg Sydhavn, strækker sig mod sydøst fra Masnedsundbroens nordlige landfæste og bruges ikke til kommerciel Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 16

17 skibsfart. Bådehavnen er beliggende ved kajens sydøstlige ende. I 2008 undergik det nordlige kajanlæg en større renovering, hvor 520 meter kajplads blev renoveret. Figur 14. Vordingborg Sydhavn. Den renoverede nordkaj er markeret med rødt. Det nordlige kajanlæg af havnen har ligesom Vordingborg Vesthavn mulighed for at tage imod skibe på BRT og længder på meter. Lystbådehavnen tillader kun skibe til havnen med en dybgang på 2,3 meter. Det er typisk sejlskibe på mellem 26' og 33' og motorbåde på mellem 26' og 30'. Sydhavnen har i alt 155 bådepladser. Vordingborg Nordhavn Havnen ejes af Vordingborg kommune. Havnen fungerer fortrinsvis som lystbådehavn, og skibene, der anløber, kan højst have en dybgang på to meter, hvorfor de største skibe sejler til havnen er 30 meter lange og 8 meter brede. Figur 15. Vordingborg Nordhavn. Kalvehave Havn Havnen ejes af den selvejende institution Kalvehave Havn, og består af den gamle havn med færgelejer samt en lystbådehavn som ligger vest for den gamle havn. Havnen har i alt 300 pladser, hvoraf 50 er fiskere. Otte af fiskerne er erhvervsfiskere. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 17

18 Yderligere er der et færgeleje, som betjener to mindre færger, der sejler til Lindholm, samt en enkelt færge til Kalvehave. De største skibe, der kan besejle havnen, er 50 meter lange og 10 meter brede, og har en maks. dybgang på 2,5 meter. Figur 16. Kalvehave havn. Havnen ejes af Vordingborg Kommune og består af en række forskellige havnebassiner. Havnen huser i alt 200 bådpladser, hvoraf ti er udlejet til lystfiskere. De største skibe som kan besejle havnen er 80 meter lange og har en dybgang på 3,9 meter. Figur 17. Stege Havn. Lindholms Veterinære Instituts Havn Havnen tilhører Veterinærinstituttet, Afdeling for Virologi og består af et færgeleje og et havnebassin. I henhold til politiforbud er det uvedkommende forbudt at anløbe havnen og at gå i land på Lindholm. Dybden i indsejlingsrenden og havnen er 3,1 meter. Havnen betjenes af to færger. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 18

19 Figur 18. Havnen på Lindholm. Tærø Havn Havnen er en privat havn som består af et ca. 100 meter langt og 40 meter bredt bassin. Havnen må kun benyttes som adgangsvej til Tærø og i forbindelse med transport til eller fra øen. Dybden i indsejlingen er 1,8 meter og i selve havnen indtil 2,0 meter. Figur 19. Tærø Havn. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 19

20 Eksisterende skibstrafik baseret på AIS data Det overordnede trafikmønster i området er analyseret på basis af AIS data (Automatic Identification System) for perioden 4. april 2006 til 31. december AIS er et system som med maksimum tre minutters mellemrum sender skibets position, hastighed, kurs, længde, bredde dybgang osv. Disse informationer bliver logget på land og giver et meget klart billede af skibstrafikken af større skibe. AISsendere er kun obligatorisk på skibe over 300 bruttotons, men efterhånden findes systemet også på mange mindre skibe. Dette betyder dog, at nogle mindre skibe med små dybgange (typisk 1-2 meter og i værste fald op til 3-4 meter) ikke er omfattet af AIS registreringerne. Overordnet trafikmønster i området Skibstrafikken i området ved Masnedø er kendetegnet ved stor trafik syd om Masnedsund ved Storstrømmen, som hovedfærdselsåre fra Smålandsfarvandet til Østersøen (Figur 20). Masnedsund er dog genstand for nogen trafik, da Færgestrøm udgør sejlrenden til Stege havn og Faxe bugt. Figur 20. Trafikintensiteten i og omkring Masnedsund baseret på AIS data fra 2010, hver firkant er 16mx16m. Data er opgjort på en logaritmisk skala, dvs. at trafikintensiteten er ca. ti gang højere i et grønt område sammenlignet med til gråt. Skibstrafikken er beskrevet detaljeret i følgende 4 områder (Figur 21): Masnedsundbroen: Skibe der har passeret Masnedsundbroen Øst for Masnedsundbroen: Skibe der har passeret øst for Vordingborg Sydhavn Lavt vand: Skibe der har passeret det lavvandede område, Masnedø Østflak, øst for Masnedø Mod Stege: Skibe der har sejlet til/fra Stege Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 20

21 Figur 21. De forskellige rapporterings linjer der er lagt i området (markeret med hvid) samt info om skibene der har krydset dem. Under halvdelen af de skibe, som har krydset Masnedsundbroen er fortsat forbi Vordingborg Sydhavn. Den største observerede dybgang ved Masnedsundbroen er 5,6 meter, og dette skib har sandsynligvis lagt til kaj ved Vordingborg Sydhavn, da det ikke har passeret rapportlinjen øst for Masnedsundbroen. Der er ikke - rapportlinjen ved Masnedsundbroen undtaget - passeret nogen skibe med en dybgang på mere end 3,7 meter i undersøgelsesperioden, herunder også i Færgestrømmen i retning mod Stege havn. Den største dybgang af skibe som er sejlet over Masnedø Østflak er 3,6 meter. Skibstrafikken under Masnedsundbroen Der har været 681 passager af skibe med en dybgang på mindst 2,5 meter eller en ukendt dybgang under Masnedsundbroen i perioden april 2006 til december Disse 681 passager fordeler sig på 87 forskellige skibe, hvoraf fem skibe tegner sig for 543 af passagerne, dvs. ca. 80 % (Tabel 3). Tabel 3. De fem skibe med størst andel af passager i perioden april 2006 til december % af det totale Navn Skibstype Antal passager antal passager Længde Dybgang Bredde MHV 803 Aries Assistance (SAR) ,7 2,5 5,6 Sontinja Assistance (tug) ,2 7 Kisel1 Fishing (dredger) ,5 7 Wotan Fishing Torn Kristine2 Cargo ,1 5, Bemærk at dette skib er registreret som en fisker i AIS data, men bruges til at grave sejlrender 2 Bemærk at dette skib passerede under renovering af havnen Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 21

22 MHV 803 Aries tegner sig for langt størstedelen af alle passager med 317 (Figur 22). Skibet tilhører Marinehjemmeværnet og er højere end 5,3 meter, og vil, eftersom at fartøjet har havn ud for Masnedø Marine Center øst for broen, blive nødt til at sejle udenom Masnedø, ved en etablering af en fast Masnedsundbro. Fartøjet stikker 2,5 meter, men kræver ifl. reglementer to meter vand under kølen, dvs. en vandybde på 4,5 meter. Figur 22. MHV 803 Aries. Sontinja og Kisel er registreret med henholdsvis 132 og 63 passager (Figur 22). Sontinja er en slæbebåd, der også fungerer som isbryder, når det er nødvendigt henover vinteren, hvorimod Kisel bliver brugt til at forskelligt gravearbejde. Figur 23. Sontinja (th) og Kisel (tv). I undersøgelsesperioden har der været 26 passager af broen foretaget af skibe med en dybgang på over 4 meter (Tabel 4). Det ses dog, at passagerne primært er mindre skibe, og at det kun er meget sjældent, at der passerer skibe på over 100 meter. Størstedelen af skibene har en bredde mellem 4 8 meter bredde. Det største skib har passeret to gange og er 15 meter bredt. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 22

23 Tabel 4. Antal passager af skibe som har passeret Masnedsundbroen fordelt på forskellige længder, bredder, dybgange og type af fartøjer i perioden april 2006 til december 2010 (der er kun medtaget skibe med en dybgang over 2,5 meter). Længde (m) Antal Bredde (m) Antal Dybgang (m) Antal Type Antal Ukendt 369 Ukendt 385 Ukendt 140 Ukendt , Assistance ,5 113 Fiskefartøj , Gods , , , , Total De 26 passager af skibe med en dybgang > 4 meter under Masnedsundbroen er fordelt på tre skibe (Tabel 5). Alle skibene anløb efterfølgende Vordingborg Sydhavn og alle i samme periode (maj og juni i 2008), dvs. i den periode hvor Vordingborg Sydhavn blev renoveret. Det er således sandsynligt, at de tre skibe har været en del af konstruktionstrafikken og ikke et udtryk for den sædvanlige trafik til og fra havnen. Tabel 5. Data på de tre skibe med en dybgang på over 4 meter, som har anløbet Vordingborg Sydhavn. Navn MMSI Dybgang Længde Bredde Antal anløb Periode Type Torn Kristine , /5-6/6, 2008 Cargo Norsund , /6-10/7, 2008 Slæbebåd Pioneer /5, 2008 Slæbebåd Eksisterende trafik baseret på data fra brovagten Som tidligere omtalt inkluderer AIS data primært de større skibe. For at få et overblik over det samlede antal skibe, der passerer Masnedsundbroen, er der indhentet optællinger fra brovagten, og antallet af passager, som har betydet at klapfaget har skullet åbnes. Antallet af passager under Masnedsundbroen i perioden har været rimeligt konstant mellem pr. år (Figur 24). Det samme gør sig gældende for passager af erhvervsskibe, om end antallet i 2008 var lidt højere - sandsynligvis på grund af renovationsarbejdet af kajen i Vordingborg Sydhavn. Antallet af oplukninger pr. år ligger forholdsvis konstant omkring de stk. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 23

24 Passager eller oplukninger Passager i alt - alle skibe Passager i alt - erhvervsskibe Oplukninger i alt Figur 24. Antallet af passager, antallet af passager af erhvervstrafik samt antallet oplukninger i perioden ved Masnedsundbroen. Ser man på passagerne fordelt henover året er der klart flest passager henover sommermånederne, grundet de mange lystsejlere i farvandet (Tabel 6). I vintermånederne er det derimod udelukkende erhvervstrafik, der sejler under Masnedsundbroen. Samlet set udgjorde erhvervstransporten små 10 % af det samlede antal passager i 2010, hvoraf Sontinja og MHV 803 Aries udgjorde hovedparten. Tabel 6. Skibstrafik under Masnedsundbroen i Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec I alt Passager i alt Erhvervspassager Natoplukninger Oplukninger % Erhvervpassager af total 9,7 Sammenfatning af eksisterende forhold og sejlads i projektområdet Den eksisterende trafik i projektområdet er analyseret, dels ved gennemgang af AIS (Automatic Identification System) i perioden 4. april 2006 til 31. december 2010, og dels ved data fra brovagten i perioden Gennemgangen viste at området næsten udelukkende gennemsejles af mindre skibe med en dybgang mindre end 4 meter, og der kun har været dyberegående skibe i området i forbindelse med renoveringen af Vordingborg Sydhavn i Desuden sejlede der i perioden ikke nogen skibe med en dybgang større end 3,7 meter videre mod Stege Havn og Faxe Bugt. Fem fartøjer stod for omkring 80 % af alle passager af større skibe under broen. I sommermånederne øges trafikken ved broen en del som følge af et større antal lystsejlere i denne periode. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 24

25 Fremtidig skibstrafik I dette kapitel antages det, at der etableres en fast bro til Masnedsund, og at der samtidig etableres en rende som skibe med en dybgang på mere end 2,5 meter vil kunne anvende. Som referenceår til den fremtidige trafik er valgt Den estimerede fremtidige trafikmængde er baseret på en fremskrivning af registrerede skibsbevægelser i området fra 2010 både fra AIS data og optællinger fra brovagten. Antagelser om den fremtidige skibstrafik Den fremtidige trafik i Masnedsund vil blive påvirket af den nye bro. Afhængig af broens udformning, vil der kunne forekomme restriktioner i skibspassagerne. Derfor skal der som tidligere nævnt etableres en sejlrende tværs over Masnedø Østflak, således at skibe der er højere end 5 meter og som stikker dybere end 2,5 meter stadig har mulighed for at sejle øst om Masnedø. I beregningerne af den fremtidige trafik er der taget udgangspunkt i AIS-data (Automatic Identification System). Det antages at alle skibe, som er registreret med en dybgang på over 2,5 meter eller ikke er registreret med en dybgang og som har krydset Masnedsundbroen, vil få behov for en sejlrende til at besejle Vordingborg Sydhavn. Den resterende trafik som i dag krydser Masnedsundbroen udgøres primært af lystsejlere, og da de færreste af disse stikker dybere end 2,5 meter, antages det at kun 20 % af disse vil benytte den ny sejlrende. Mængden af den resterende trafik er estimeret ud fra brovagtens optællinger minus de passager som er registreret i AIS data. Figur 25. Overordnet mønster i den fremtidige trafik med skibe, der stikker dybere end 2,5 meter. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 25

26 Den fremtidige skibstrafik skønnes at bevæge sig i området omkring den nye sejlrende. Det betyder, at skibene skal sejle en mindre omvej for at komme til Masnedsund, men derimod ikke vil opleve ventetid ved at broen skal gå op (Figur 25). I dag er det ikke sjældent, at bådene skal vente i 20 minutter på, at broen skal åbne. Der foreligger ikke kvantitative skøn over den forventede vækst. Men man må forvente, at udviklingen som gennemsnit sker i sammenhæng med samfundets øvrige økonomiske udvikling, om end udviklingen forventeligt sker i ryk styret af en mere kortsigtet popularitet. Det antages konservativt at der er en 2 % årlig vækst i samfundet. I beregningen er således anvendt en fremskrivning af skibstrafikken på 2 % p.a. Fremtidig skibstrafik Baseret på ovenstående antagelser forventes det at der i 2030 vil sejle 730 skibe igennem sejlrenden, dvs. at trafikken forventes at stige 50 % henover de næste 19 år (Tabel 7). I data fra 2010 fremgår det at juli måned var den periode, hvor der passerede flest skibe under Masnedsundbroen. Derfor er der for denne måned endvidere foretaget en fremskrivning af trafikken i Tabel 7. Fremskrivning af skibstrafikken i 2030 gennem en ny sejlrende. Resterende trafik dækker over de 20 % af passager i brovagtens optællinger, som ikke fremgår af AIS data Heraf i juli Heraf juli 2030 Skibe fra AIS Resterende skibe Total Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 26

27 Projektet I det følgende gennemgås designet af henholdsvis sejlrenden og Masnedsundbroen ved en løsning med fast brofag. Designet af sejlrende Designet er sejlrenden er dels bestemt ud fra de fysiske forhold i projektområdet, som kan have betydning for skibenes mulighed for at manøvrere, dels på baggrund af et designskib, som afspejler den eksisterende og fremtidige trafik i området. Til dimensioneringen er benyttet de gængse retningslinjer for design af anlæg i det marine miljø, ligesom der benyttet konservative designværdier, da stor del af fartøjerne med designskibes fysiske dimensioner er karakteriseret ved at have relativ begrænset manøvredygtighed /1//2//6/. Designskib Analysen af det nuværende trafikmønster i og omkring Masnedsund viser at der kun er enkelte skibe med en dybgang på over 3,7 meter, som har passeret Masnedsundbroen. Heraf har den primære trafik været i forbindelse med udvidelsen af Vordingborg Sydhavn i perioden maj-juni Disse skibe betragtes derfor ikke som en del af den sædvanlige trafik til og fra havnen. Desuden fremgår det at hovedparten af passager (80 %) blev foretaget afstod fem fartøjer - primært marinehjemmeværnets SAR-assistancebåde, MHV 803 Aries, og lodsbåden Sontinja. Hovedparten af de registrerede skibe havde en længde (LOA) mindre end 100 meter, og i undersøgelsesperioden var der kun to skibe registreret med en LOA på mellem meter. Ca. 95 % af passagerne var af skibe med en bredde (beam) < 8,0 meter. På baggrund af resultater vurderes det rimeligt at designe den nye sejlrende ud fra et designskib med følgende specifikationer: Specifikationer, designskib LOA [m] Beam [m] Dybgang [m] ~ 100 ~ 8,0 3,7 Bredde af sejlrende Bredden af sejlrenden fastsættes ud fra at der skal være en manøvrerings bane (manoeuvring lane) på 1,6-2,0 gange bredden af designskibet, samt en margen til kanten af sejlrenden (bank clearance) på begge sider på 1,0-2,0 gange bredden af designskibet /1/. Bredden af sejlrenden skal således være ca. 3,6-6,0 gange bredden af designskibet. Med ovenstående specifikationer af designskibet giver dette: Min. bredde, W min Max. bredde, W max 3,6 x Beam 6 x Beam 28,8 m 48,0 m På baggrund heraf designes sejlrenden til en bredde på 45,0 m. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 27

28 Vanddybde Vanddybden skal være mindst 1,3 gange designskibets dybgang, når den signifikante bølgehøjde er under 1 meter /2/. Hertil skal lægges tidevandsvariationer og udførelsestolerancer. Med ovenstående specifikationer tillagt tidevandsforskel på 0,20 meter dimensioneres vanddybden til: Vanddybde, h 1,3 x d + 0,20 m 5,0 m På baggrund heraf designes sejlrenden til en dybde på 5 meter. Vendecirkel Da der er behov for at skibene skal kunne foretage en markant vending eller drejning, fx hvis et skib skal til Vordingborg Sydhavn, er det nødvendigt at etablere en vendecirkel, hvor skibet kan dreje. Designet af en vendecirkel kan variere alt efter hvilke skibe som forventes at bruge sejlrenden/1/. For skibe der gør brug af både bow thrusters, propeller og ror ved manøvreringen kan vendecirkel være Dmin =1,5 x LOA. For skibe med bow thrusters eller slæbebådsassistance vil dimensionering typisk være ca. Danb. = 2 x LOA. For skibe uden bow thrusters og uden slæbebådsassistance vil vendecirklen skulle have en diameter Danb. = 4 x LOA (designskibets længde). I dette tilfælde skal sejlrenden kunne anvendes uden slæbebådsassistance, hvormed vendecirklen dimensioneres til at have en diameter på: Anb. vendecirkel, D anb. 4 x LOA 400 m På baggrund heraf designes vendecirklen til diameter på 400 meter. Placering af sejlrende Sejlrenden anlægges mellem Kalve Strøm og Færgestrøm og er placeret ud fra følgende kriterier: Vanddybde på 5,0 meter ved indsejling og i vendecirkel Vendecirkel diameter på 400 meter, hvor der skal kunne foretages vending/drejning Strøm- og bølgepåvirkning vinkelret på sejlrende skal minimeres Skibsmanøvrering: Skarpe knækpunkter skal minimeres Udgravningsvolumen for sejlrende og vendecirkel skal minimeres Miljømæssige effekter minimeres Ud fra ovenstående kriterier er placeringen sejlrenden placeret som vist på Figur 26. Denne placering minimerer strøm- og bølgepåvirkning samtidig med at knækpunktet ved indsejlingen i Kalve Strøm ikke er for skarpt. Endvidere er vendecirklen placeret i Færgestrøm således at udgravningsvolumenet minimeres. Med den nedenstående placering bliver sejlrenden ca meter lang. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 28

29 Figur 26. Placering af sejlrende mellem Kalve Strøm og Færgestrøm. Udsnit af bilag II. Brodesignet Da der er behov to jernbanespor til Masnedø, er det nødvendigt med en ny bro parallelt med den eksisterende, da den gamle ikke kan tilføjes endnu et spor. Den nye bro bliver fast, dvs. uden klapfag. Den eksisterende Masnedsundbro vil desuden blive svejset fast, således at gennemsejlingshøjden under broen bliver 5,3 meter, og skibe med en højde på > 5,3 meter må således sejle af den alternative sejlrute syd om Masnedø og fortsætte gennem den ny sejlrende, hvis skibet har retning mod Stege Havn eller Vordingborg Sydhavn. Pillerne på den nye bro bliver konstrueret ud for pillerne på den eksisterende bro, hvorfor strømforholdene ikke kommer til at ændre sig i betydelig grad ved broen. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 29

30 Besejling af den nye sejlrende Skibene vil i grove træk følge ruterne markeret med blåt i nedenstående kort (Figur 27). Figur 27. Illustration af besejling af den nye rende. Skibe, der sejler mod vest i renden - typisk skibe der kommer fra enten Vordingborg eller Stege vil i vendecirklen positionere sig i forhold til den kommende passage af renden. Ved en nordvestlig strøm kan de med fordel positionere sig i den sydlige del af renden, og ved en sydøstlig strøm vil en placering i den nordlige del af renden være en fordel. Skibe, der sejler mod øst i renden, vil ligeledes positionere sig enten nordligt eller sydligt i renden afhængig af strømmen. Undtagelser kan dog forekomme, hvis der blæser en kraftig vind på tværs i den modsatte retning af strømmen, dette er dog usædvanligt. Hvis der er modsat rettet trafik i renden, skal denne selvfølgeligt koordineres, og det kan være nødvendigt at positionere sig i den højre side af renden, eller vente på at det andet skib er ude af renden. Det vil være meget sjældent, at to erhvervsskibe, som har dårlige manøvre egenskaber, møder hinanden i renden, hvorfor mødesituationer vil være et mindre problem. Begrænsninger af trafikken som følge af projektet I forhold til den nuværende løsning kan en fast bro med tilhørende rende skabe nogle begrænsninger for skibstrafikken, da renden er designet til at være 5 meter dyb. Dette vil udelukkende påvirke trafikken til Vordingborg Sydhavn, da det er den eneste havn i området som kan tage imod skibe med en større dybgang. Vordingborg Sydhavn kan i dag tage imod skibe med en dybgang på op til 6,7 meter. I perioden april 2006 til december 2010, er havnen blevet anløbet af 4 skibe, med en Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 30

31 dybgang på mellem 3,7 meter og 4 meter. Desuden anløb 3 skibe, med en dybgang > 4 meter havnen henover sommeren 2008, sandsynligvis som en del af konstruktionstrafikken i forbindelse med renoveringen af Vordingborg Sydhavn. Afmærkning Afmærkningen af sejlrenden og Masnedsundbroen vil ske i henhold til gældende lovgivning og retningslinjerne fra Farvandsvæsenet. Ligeledes vil der under anlægsarbejdet af både sejlrende og bro afmærkes efter gældende lovgivning og retningslinjerne fra Farvandsvæsenet. Tilsanding Som beskrevet i kapitlet om fysiske forhold er området ved Masnedø Østflak kendetegnet ved forholdsvist moderate strømforhold. Dette afspejles også i resultaterne af den biologiske screening af Masnedø Østflak, som viste en meget høj dækning af ålegræs, hvilket antyder en begrænset omlejring af sediment i området. Den store dækning af ålegræs er desuden med til at nedsætte sedimenttransporten i området, pga. ålegræssets rodnet, som stabiliserer bunden. På denne baggrund vurderes det at oprensningsbehovet af en ny sejlrende vil være meget begrænset. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 31

32 Sejladsrisiko I dette kapitel beskrives risikomæssige forhold for sejladsen i forbindelse med de foreslåede projektændringer etablering af en fast bro med følgende omlægning af trafik gennem nyetableret sejlrende. De risikomæssige forhold er belyst ved at estimere sandsynligheder for forskellige uheldtyper til søs. Risikoforhold ved sejlrende Under forskellige uheldige vilkår, vil et skib, der sejler i en sejlrende, kunne komme ud for et uheld. Til fastlæggelse af disse vilkår og tilhørende sandsynligheder for uheld indgår forskellige forudsætninger. Disse er beskrevet i det følgende: Antal skibe, der skal passere sejlrenden i 2030 Det er vurderet, at der vil være 730 passager året heraf ca. 300 i juli måned (Afsnit 5.2) Tidsperioden hvert skib opholder sig i sejlrenden Sejlrenden er meter lang. Det er vurderet, at skibene gennemsnitligt vil sejle med 5 knob, svarende til en opholdstid på 8,4 minut i renden. Med udgangspunkt i ovenstående vil en risikovurdering således kunne foreskrive en returperiode for uheld i renden, dvs. hvor ofte man kan forvente et uheld. Det antages at skibene under normale omstændigheder ikke har nogen problemer med at sejle i en rende. Det er derfor vurderet, at der er tre forhold der kan forårsage uheld i renden: Et skib får tekniske problemer, mens det sejler i renden, og går på grund To skibe passerer hinanden i renden og får ikke lavet en undvigemanøvre En kraftig strøm, bølger eller vind får et skib til at afvige fra planlagt kurs og gå på grund i renden. Uheld grundet tekniske problemer på et skib Tekniske fejl er relateret til fejl på maskinen om bord på et skib, der fører til situationer, hvor navigatøren mister kontrollen med skibet, hvilket fører til en grundstødning. Der er taget højde for to forskellige typer tekniske fejl, problemer med styresystemet og problemer med fremdrivningsmaskineriet. Problemer med styretøjet Hvis det antages at alle fejl på styresystemet leder til en grundstødning, kan det årlige antal skibe, der grundstøder på grund af problemer med styresystemet f grundstød, beregnes som produktet af fejl pr. tidsenhed i styresystemet f styring, tiden hvert skib i gennemsnit tilbringer i renden t gennemsnit og antal skibe N skibe : hvor f grundstød = f styring t gennemsnit N skibe Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 32

33 f styring t gennemsnit er baseret på /1/. Her er den estimeret til 0,41 fejl pr. skib pr. år. Hvis det antages at et skib har 270 effektive sejldage pr. år bliver frekvensen for fejl på styresystemet 6, fejl pr. time er beregnet til at være 8,4 minut N skibe er 730 Herved fås 0,0026 uheld pr. år. i Dette giver en returperiode på 378 år. Problemer med fremdrivningsmaskineriet Det har ikke været muligt at finde pålidelige statistiske data for hvor ofte fremdrivningsmaskineriet på et skib fejler, og skibet potentielt kan være ude af stand til at styre. Men ifølge generelle skibstekniske skøn antages det konservativt, at hovedmotoren på et skib svigter cirka én gang i løbet af et år i tjeneste. Endvidere antages det at et skib har 270 effektive sejldage om året. Dette giver en frekvens for fejl på fremdriftsmaskineriet på pr. time. Hyppigheden af svigt på fremdrivningsmaskineriet er et groft skøn baseret på udtalelser fra navigatører etc. og er vedtaget for alle typer af skibe, selv om der kan være forskellige backup-systemer til stede. Hvis det antages at alle fejl på fremdrivningsmaskineriet leder til en grundstødning så kan det årlige antal skibe, der grundstøder på grund af problemer med fremdrivningsmaskineriet f grundstød, beregnes som produktet af fejl i fremdrivningsmaskineriet pr. tidsenhed f fremdrift, tiden hvert skib i gennemsnit tilbringer i renden t gennemsnit og antal skibe N skibe : hvor f grundstød = f fremdrift t gennemsnit N skibe f fremdrift er estimeret til at være 1, pr. time t gennemsnit er beregnet til at være 8,4 minut N skibe er 730 Herved fås 0,0063 uheld pr. år. i Dette giver en returperiode på 159 år. Samlet fås der en returperiode på ca. 112 år for tekniske fejl. Uheld grundet mødesituation i sejlrenden En mødesituation i en rende kan være kritisk, da den forholdsvis smalle rende medfører, at de to skibe sandsynligvis har kurs mod hinanden. Hvis to skibe med kurs mod hinanden ikke får foretaget en undvigemanøvre, vil der ske en kollision. Antal kollisioner grundet mødesituationer f kollision, beregnes som produktet af sandsynligheden for at to skibe, der sejler i hver sin retning og som er på kollisions kurs, rent faktisk kolliderer P kollision og antal mødesituationer N møder : Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 33

34 hvor f kollision = P kollision N møder P kollision er i ref. /10/ angivet til 4, N møder er i bilag 3 beregnet til 27 mødesituationer i I bilag 3 fremgår beregningsgrundlaget Herved fås der 0,0013 kollisioner pr år. Dette giver en returperiode på ca. 750 år. Uheld grundet afdrift Det antages, at et skib, som har placeret sig fornuftigt midt i renden, vil komme igennem selv om der er kraftig strøm eller vind. De skibe, der vil gå på grund, er derfor dem som har placeret sig lidt yderligt i renden i en situation, hvor der er en kraftig strøm eller vind. Følgende antagelser er brugt: Skibenes placering i renden vil følge en normalfordeling Ca. 85 % af skibene vil placere sig i den midterste halvdel af renden (erfaringstal fra andre sejlrender) Skibe i problemer vil være de skibe, der ligger yderligt i renden og er placeret mindre end en given kritisk afstand (5 meter) fra kanten af renden i den side som strømmen eller vinden har retning hen imod. For disse skibe gælder endvidere: o Strømmen skal være over 2,5 knob for at et skib kommer i problemer o Et skib kommer i problemer grundet vinden, hvis vindforholdene er kendetegnet ved stormende kuling (20,8 m/s) eller værre. Først beregnes det hvad sandsynligheden er for, at et skib har placeret sig yderligt. Med de valgte antagelser vil skibenes placering i renden følge tæthedsfunktionen (Figur 28) Figur 28. Tæthedsfunktionen for skibe der sejler i renden. Rendens kanter er markeret med rød, i den midterste halvdel af renden (markeret med grøn) er ca. 85 % af skibene placeret. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 34

35 I denne tæthedsfunktion vil ca. 1 % af skibene være placeret i et kritisk område tæt på kanten af sejlrenden (mindre en 5 meter fra kanten af renden). Det årlige antal skibe, der grundstøder på grund af strømmen f grundstød, kan nu beregnes som produktet af sandsynligheden for at et skib er yderligt placeret P yderligt, sandsynligheden for at strømmen har et kritisk niveau P kritisk strøm og antal skibe N skibe : hvor f grundstød = P yderligt P kritisk strøm N skibe P yderligt er beregnet til 1,1% P kritisk strøm overfladestrømmen er vurderet til at skulle være > 2,5 knob før at der sker et uheld. Fordelingsfunktionen viser at sandsynligheden for en strøm på >2,5 knob er 1,5 % (Figur 3) N skibe er 730 Herved fås 0,12 skibe som går på grund om året. Dette giver en returperiode på 8,5 år. Det årlige antal skibe, der grundstøder på grund af vinden f grundstød, kan ligeledes beregnes som produktet af sandsynligheden for at et skib er yderligt placeret P yderligt, sandsynligheden for at vinden har et kritisk niveau P kritisk vind og antal skibe N skibe : hvor f grundstød = P yderligt P kritisk vind N skibe P yderligt er beregnet til 1,1% P kritisk vind vinden er vurderet til at skulle være > 20,8 m/s før at der sker et uheld. Dette sker ved Omø 2,4 dage om året /4/ dvs. den årlige sandsynlighed er 0,7% N skibe er 730 Herved fås 0,052 skibe som går på grund om året. Dette giver en returperiode på 19,4 år. Samlet fås der en returperiode på ca. 6 år for afdrift strøm eller vind. Det bemærkes, at en grundstødning ca. hver 6. år inkluderer alle typer af grundstødninger, dvs. både grundstødninger, hvor skibet sidder fast, samt grundstødninger, hvor skibet blot rører bunden og sejler videre. Grundstødninger, hvor skibet sidder fast vil således formentlig ske langt sjældnere end hvert 6. år. Resultaterne bør desuden sammenholdes med antallet af brokollisioner ved den eksisterende bro, som i dag er på 2-4 om året, og som må formodes at falde ved en omdirigering af trafikken gennem sejlrenden. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 35

36 Sammenfatning af sejladsrisikomæssige forhold Det er vurderet, at der er tre ting der kan give uheld i renden: Et skib får tekniske problemer, mens det sejler i renden, og går på grund To skibe, der sejler hver sin vej, mødes i renden og får ikke lavet en undvigemanøvre En kraftig strøm, bølger eller vind får et skib til at afvige fra planlagt kurs og gå på grund i renden. Returperioderne for de tre forskellige ulykkestyper er: Teknisk fejl: ca., 110 år Mødesituation: ca. 750 år Afdrift: ca. 6 år Det er således afdrift, der udgør den største risiko for skibstrafikken. En grundstødning ca. hver 6 år inkluderer alle grundstødninger, dvs. både grundstødninger, hvor skibet sidder fast, samt grundstødninger, hvor skibet blot rører bunden og sejler videre. Grundstødninger, hvor skibet sidder fast vil således ske langt sjældnere end hvert 6. år. Resultaterne bør desuden sammenholdes med antallet af brokollisioner ved den eksisterende bro, som i dag er på 2-4 om året, og som må formodes at falde ved en omdirigering af trafikken gennem sejlrenden. Andre risikomæssige forhold Dette afsnit vurderer en række andre risikomæssige forhold ved projektet. Drivende is Drivende is kan genere skibene, der sejler i renden. Det er derfor undersøgt, hvor mange passager der har været af Masnedsundbroen i løbet af december, januar og februar. Det er yderligere vurderet hvor mange af disse passager, som kan forventes at få problemer ved at passere en rende, hvis der er drivende is. I alt er der registreret 69 passager med skibe, der har en dybgang på over 2,5 meter, i løbet af de 17 vinter måneder, som der er AIS data fra. De 57 passager er foretaget af slæbebåden Sontinja, som blandt andet fungerer som isbryder. Det må formodes, at den ikke får problemer med isen. De resterende 12 passager fordeler sig på 4 flådefartøjer, 4 slæbebåde og 4 stenfiskere. De 3 af slæbebådene er ikke registret som havende et slæb, de bør derfor heller ikke have nogen problemer. Der er altså 9 fartøjer i løbet af de 17 vinter måneder, som potentielt kunne have problemer med drivende is. Hvis dette sammenholdes med at tyk is er forholdsvis sjældent i danske farvande, er det vurderet, ikke at udgøre en reel risiko. Risikoforhold ved den nye bro Skibe som passerer under Masnedsundbroen skal i fremtiden krydse to broer i stedet for en. Dette er vurderet til ikke at give nogen forøget risiko, dels fordi det næsten udelukkende drejer sig om små motorbåde, som har gode manøvre egenskaber, dels Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 36

37 fordi bropillerne på den nye og gamle bro vil blive placeret ud for hinanden, så skibene ikke skal ændre kurs ved passagen. Flere lystsejlere i Storstrømmen En del af lystsejlerne som ikke længere kan passere Masnedsundbroen, skal i fremtiden syd om Masnedø og under Storstrømsbroen, hvor de blander sig med trafikken i Storstrømmen. I dag sejler i gennemsnit 5 skibe under Storstrømsbroen om dagen - i sjældne tilfælde op til 14 skibe, dvs. ca. 7 skibe i hver retning (baseret på AIS data). Under Storstrømsbroen er der et gennemsejlingsfag til begge retninger, hvoraf det smalleste har en gennemsejlingsbredde på 95 meter. Med den store gennemsejlingsbredde bør der være rigeligt plads til den begrænsede trafikmængde, også selv om der skulle komme en øgning af lystsejlere fra en evt. rende. Det vil formentligt også være muligt for lystsejlerne at anvende et sidefag i stedet for at passere gennem et af hovedfagene sammen med den øvrige trafik. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 37

38 Sammenfatning I forbindelse med Femern skal det eksisterende jernbaneanlæg til Rødby udvides, hvilket bl.a. kræver at den nuværende broforbindelse over Masnedsund udvides. En løsningsmulighed indebærer etablering af en ny fast betonbro med et jernbanespor øst for den eksisterende bro samt fastsvejsning af den eksisterende bro. Denne løsning vil medføre at den maksimale gennemsejlingshøjde gennem Masnedsund bliver 5,3 meter, og at større skibe derfor ikke kan sejle gennem sundet. For at opretholde den fri sejlads graves der, inden etableringen af den nye bro, en sejlrende fra Kalvestrøm til Færgestrøm gennem Masnedø Østflak, som sikrer at større skibe fortsat vil kunne anløbe havnene i området. De fysiske forhold i projektområdet har indgået som en parameter i designet af sejlrenden. Analysen af de fysiske forhold viser, at det vil være mest hensigtsmæssigt at placere sejlrenden mest mulig i øst-vestlig orientering pga. af bølge- og strømforholdene i området. Desuden er der blevet lavet en analyse af den eksisterende trafik i projektområdet, dels ved gennemgang af AIS (Automatic Identification System) fra perioden 4. april 2006 og indtil 31. december 2010, samt data fra brovagten i perioden Gennemgangen viser, at området næsten udelukkende gennemsejles af mindre skibe med en dybgang på mindre end 3,7 meter, og at dyberegående skibe som har sejlet i området primært har været i forbindelse med renoveringen af Vordingborg Sydhavn i Fem fartøjer står for omkring 80 % af alle passager af større skibe under broen. I sommermåneder åbnes broen dog også pga. et større antal lystsejlere, som passerer gennem broen. På baggrund af analyserne af den eksisterende trafik og de fysiske forhold i projektområdet er sejlrenden blevet dimensioneret til en længde på meter, en dybde på 5 meter og en bredde på 45 meter. På baggrund af dette projekt er der lavet en risikoanalyse som beskriver de risikomæssige forhold ved at sejle i sejlrende. Det er vurderet, at der hovedsageligt er tre ting der kan give uheld i renden: Et skib får tekniske problemer, mens det sejler i renden, og går på grund To skibe, der sejler hver sin vej, mødes i renden og får ikke lavet en undvigemanøvre En kraftig strøm, bølger eller vind får et skib til at afvige fra planlagt kurs og gå på grund i renden. Returperioderne for de tre forskellige ulykkestyper er: Teknisk fejl: ca. 110 år Mødesituation: ca. 750 år Afdrift: ca. 6 år Det er altså afdrift, der udgør den største risiko for skibstrafikken. Det bemærkes, at en grundstødning ca. hver 6 år inkluderer alle grundstødninger, dvs. både grundstødninger, hvor skibet sidder fast, samt grundstødninger, hvor skibet blot rører Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 38

Skibstrafik ved Masnedsund

Skibstrafik ved Masnedsund Skibstrafik ved Masnedsund Høringsrapport vedrørende lukning for gennemsejling Januar 2015 Ringsted-Femern Banen E3005 Ny Masnedsund Bro Banedanmark Ringsted-Femern Banen Amerika Plads 15 2100 København

Læs mere

REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY

REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY KVITSØY KOMMUNE REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

Læs mere

Bilag 3 Sejladssikkerhed

Bilag 3 Sejladssikkerhed Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette

Læs mere

Storstrømsbroen. Høring af farvandets brugere 22. september 2016 Orienteringsmøde Medborgerhuset Skovvej Vordingborg

Storstrømsbroen. Høring af farvandets brugere 22. september 2016 Orienteringsmøde Medborgerhuset Skovvej Vordingborg Storstrømsbroen Høring af farvandets brugere 22. september 2016 Orienteringsmøde Medborgerhuset Skovvej 2 4760 Vordingborg Dagsorden Velkommen og status på projektet Formål med høringen Baggrund for projektet

Læs mere

Rønne Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Rønne Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 25-12-2018 Rønne Havn Sidste opdateringer Tekst: 28-9-2018 - Plan 1: 18-5-2018 Beliggenhed Østersøen, Bornholm W-kyst 55 05,9'N 014 41,8'E - kort 189 fotograferet

Læs mere

Randers Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Besejling. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Randers Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Besejling. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 21-12-2016 Randers Havn Sidste opdateringer Tekst: 6-5-2015 - Plan 1: 26-6-2013 Beliggenhed Kattegat, Randers Fjord 56 27,7'N 10 03,7'E - kort 111 Havnen er selvejende

Læs mere

Sjælland Rundt 2019 Banebeskrivelse

Sjælland Rundt 2019 Banebeskrivelse Sjælland Rundt 2019 Banebeskrivelse Beskrivelsen er for Sjælland Rundt om bagbord (nordgående start) Bane 1 Blå (Mindre både med dybgang på max. 1,7m og max. mastehøjde på 20m.): Omkring Sjælland gennem

Læs mere

Linjeføring. - Fagnotat, screening. Ny forbindelse - Storstrømmen

Linjeføring. - Fagnotat, screening. Ny forbindelse - Storstrømmen Linjeføring - Fagnotat, screening Ny forbindelse - Storstrømmen PROJEKTNR. A023755 DOKUMENTNR. A023755-6-001 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 30.01.2012 Ny forbindelse - Storstrømmen ISBN: 978-87-7126-094-6

Læs mere

arbejde i Vordingborg

arbejde i Vordingborg 05 NEW BRIDGE MASNEDSUND Banedanmarks UMENTNR: E3005-10 TEGN./KONTROL: PLU/HRU arbejde i Vordingborg D Ringsted-Femern banen Renovering af jernbanebroen over Hvad skal der ske i Vordingborg Ny perronbro

Læs mere

Rødbyhavn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Rødbyhavn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 7-3-2017 Rødbyhavn Sidste opdateringer Tekst: 1-6-2016 - Plan 1: 1-6-2016 Beliggenhed Østersøen, Femern Bælt, Lolland S-kyst 54 39,3'N 11 20,7'E - kort 196 Færgehavnen

Læs mere

Sjælland Rundt 2015 Banebeskrivelse

Sjælland Rundt 2015 Banebeskrivelse Sjælland Rundt 2015 Banebeskrivelse Beskrivelsen er for Sjælland Rundt om bagbord (nordgående start) Beskrivelsen er for Bane1 (Gennem Bøgestrømmen) maks. Dybgang 1.70m Bane2 (Gennem Grønsund) Bane3 (Rundt

Læs mere

Næstved Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Næstved Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 15-3-2017 Næstved Havn Sidste opdateringer Tekst: 14-9-2016 - Plan 1: 22-8-2012 Beliggenhed Smålandsfarvandet, Karrebæk Fjord, Næstved Kanal 55 13,6'N 11 45,4'E

Læs mere

Nykøbing Falster Havn

Nykøbing Falster Havn Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 26-1-2017 Nykøbing Falster Havn Sidste opdateringer Tekst: 17-8-2016 - Plan 1: 2-7-2014 Beliggenhed Smålandsfarvandet, Guldborg Sund, Falster W-kyst 54 45,6'N 11

Læs mere

1. Indledning 2 1.1 Baggrund 2 1.2 Anvendelse af ordensreglerne 2 1.3 Hvem har udarbejdet ordensreglementet 2 1.4 Administration 2

1. Indledning 2 1.1 Baggrund 2 1.2 Anvendelse af ordensreglerne 2 1.3 Hvem har udarbejdet ordensreglementet 2 1.4 Administration 2 ORDENSREGLEMENT Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 1.1 Baggrund 2 1.2 Anvendelse af ordensreglerne 2 1.3 Hvem har udarbejdet ordensreglementet 2 1.4 Administration 2 2. Generel beskrivelse af Horsens

Læs mere

Limfjordsbroen. Beliggenhed. Brotype. Brolængde. Gennemsejlingshøjde. Gennemsejlingsbredde. Afmærkning. Strøm. Sidste opdateringer Tekst:

Limfjordsbroen. Beliggenhed. Brotype. Brolængde. Gennemsejlingshøjde. Gennemsejlingsbredde. Afmærkning. Strøm. Sidste opdateringer Tekst: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 4-3-2017 Limfjordsbroen Sidste opdateringer Tekst: 29-7-2015 Beliggenhed Limfjorden, mellem Aalborg og Nørresundby. 57 03,3'N 9 55,2'E - kort 107 Set fra E - fotograferet

Læs mere

Oddesundbroen. Beliggenhed. Brotype. Brolængde. Gennemsejlingshøjde. Gennemsejlingsbredde. Afmærkning. Sidste opdateringer Tekst:

Oddesundbroen. Beliggenhed. Brotype. Brolængde. Gennemsejlingshøjde. Gennemsejlingsbredde. Afmærkning. Sidste opdateringer Tekst: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 16-1-2017 Oddesundbroen Sidste opdateringer Tekst: 9-11-2016 Beliggenhed Limfjorden, Oddesund mellem W-siden af Grisetåodde og E-spidsen af Sunddraget. 56 34,7'N

Læs mere

Færgen ØEN grundstødning den 1. november 2006

Færgen ØEN grundstødning den 1. november 2006 Redegørelse fra Opklaringsenheden Færgen ØEN grundstødning den 1. november 2006 Færgen ØEN, grundstødt ved stenmolen ud for Mommark havn. Foto: Opklaringsenheden Faktuel information Færgen ØEN betjener

Læs mere

Notatet behandler punkt for punkt Søfartsstyrelsen s bemærkninger på s. 2 og 3 i deres brev.

Notatet behandler punkt for punkt Søfartsstyrelsen s bemærkninger på s. 2 og 3 i deres brev. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Havn NY VESTHAVN - VVM Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Replik til Søfartsstyrelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om skibsmeldesystemet BELTREP og sejlads under Østbroen og Vestbroen i Storebælt 1)

Bekendtgørelse om skibsmeldesystemet BELTREP og sejlads under Østbroen og Vestbroen i Storebælt 1) Bekendtgørelse nr. 488 af 31. maj 2007 Bekendtgørelse om skibsmeldesystemet BELTREP og sejlads under Østbroen og Vestbroen i Storebælt 1) I medfør af 1, stk. 1 og 3, 6 og 32 i lov om sikkerhed til søs

Læs mere

Kong Frederik IXs Bro

Kong Frederik IXs Bro Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 12-5-2010 Kong Frederik IXs Bro Sidste opdateringer Tekst: 30-7-2008 Beliggenhed Guldborg Sund, S for Nykøbing Falster Havn. 54 45,5'N 11 51,8'E - kort 163 Set

Læs mere

Rudkøbing Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Største skibe. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Rudkøbing Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Største skibe. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 17-1-2017 Rudkøbing Havn Sidste opdateringer Tekst: 7-12-2016 - Plan 1: 27-4-2016 Beliggenhed Farvandet S for Fyn, Rudkøbing Løb, Langeland W-kyst 54 56,5'N 10

Læs mere

Århus Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Sidste opdateringer Tekst: Plan: (ingen) Kattegat, Århus Bugt 56 09,0'N 10 13,7'E - kort 127

Århus Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Sidste opdateringer Tekst: Plan: (ingen) Kattegat, Århus Bugt 56 09,0'N 10 13,7'E - kort 127 Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 22-2-2017 Århus Havn Sidste opdateringer Tekst: 25-1-2017 - Plan: (ingen) Beliggenhed Kattegat, Århus Bugt 56 09,0'N 10 13,7'E - kort 127 Nordhavn og Sydhavn -

Læs mere

Vejle Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Vejle Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 6-7-2016 Vejle Havn Sidste opdateringer Tekst: 4-5-2016 - Plan 1: 3-12-2014 Beliggenhed Lillebælt, Vejle Fjord 55 42,4'N 9 33,4'E - kort 157 Havnen og lystbådehavnen

Læs mere

Færgekapacitet på Esbjerg-Fanø overfart

Færgekapacitet på Esbjerg-Fanø overfart Skrivebordsstudie Endelig rapport Fanø kommune / Rev. A1 FORCE Technology, Kgs. Lyngby Hjortekærsvej 99 2800 Kgs. Lyngby, Denmark Tel. +45 72 15 77 00 Fax +45 72 15 77 01 FORCE Technology Norway AS Claude

Læs mere

Gedser Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Gedser Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 10-2-2017 Gedser Havn Sidste opdateringer Tekst: 22-4-2015 - Plan 1: 13-7-2016 Beliggenhed Østersøen, Kroghage Dyb, Falster S-kyst 54 34,3'N 11 55,6'E - kort 197

Læs mere

Sjælland Rundt 2016 Banebeskrivelse

Sjælland Rundt 2016 Banebeskrivelse Sjælland Rundt 2016 Banebeskrivelse Beskrivelsen er for Sjælland Rundt om bagbord (nordgående start) Beskrivelsen er for Bane1 (Gennem Bøgestrømmen) maks. Dybgang 1.70m Bane2 (Gennem Grønsund) Bane3 (Rundt

Læs mere

Kolding Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Kolding Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 28-1-2018 Kolding Havn Sidste opdateringer Tekst: 26-1-2018 - Plan 1: 20-10-2017 Beliggenhed Lillebælt, Kolding Fjord 55 29,5'N 9 29,5'E - kort 158 fotograferet

Læs mere

Broreglement. Odins Bro over Odense Kanal

Broreglement. Odins Bro over Odense Kanal Broreglement Odins Bro over Odense Kanal Beliggenhed Broen krydser Odense Kanal ved Oliekaj på position 55 25,3' N 10 22,8' E. Søkort 115. Brotype Broen er en dobbelt svingbro. Svingbroens to parter roterer

Læs mere

Jernbanebroen over Limfjorden

Jernbanebroen over Limfjorden Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 1-1-2018 Jernbanebroen over Limfjorden Sidste opdateringer Tekst: 5-5-2017 Beliggenhed Limfjorden, mellem Aalborg og Nørresundby. 57 03,5'N 9 54,6'E - kort 107

Læs mere

Helsingør Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Helsingør Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 14-12-2018 Helsingør Havn Sidste opdateringer Tekst: 28-9-2018 - Plan 1: 5-5-2017 Beliggenhed Sundet 56 02,1'N 012 37,1'E - kort 131 fotograferet august 2018 Havnen

Læs mere

Broreglement. Odins Bro over Odense Kanal

Broreglement. Odins Bro over Odense Kanal Broreglement Odins Bro over Odense Kanal Februar 2016 Beliggenhed Broen krydser Odense Kanal ved Oliekaj på position 55 25,3' N 10 22,8' E. Søkort 115. Brotype Broen er en dobbelt svingbro. Svingbroens

Læs mere

Hvide Sande Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Sidste opdateringer Tekst: 17-2-2016 - Plan 1: 15-6-2016

Hvide Sande Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Sidste opdateringer Tekst: 17-2-2016 - Plan 1: 15-6-2016 Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 3-7-2016 Hvide Sande Havn Sidste opdateringer Tekst: 17-2-2016 - Plan 1: 15-6-2016 Beliggenhed Nordsøen, Ringkøbing Fjord 56 00,1'N 8 07,5'E - kort 93 og 99 Anmærkning

Læs mere

Kolding Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Besejling. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Kolding Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Besejling. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 23-1-2017 Kolding Havn Sidste opdateringer Tekst: 5-3-2014 - Plan 1: 2-7-2014 Beliggenhed Lillebælt, Kolding Fjord 55 29,5'N 9 29,5'E - kort 158 fotograferet juli

Læs mere

Karrebæksminde Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Karrebæksminde Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 31-12-2016 Karrebæksminde Havn Sidste opdateringer Tekst: 14-9-2016 - Plan 1: 27-7-2016 Beliggenhed Smålandsfarvandet, Karrebæksminde Bugt 55 10,7'N 11 39,3'E -

Læs mere

Strandby Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Strandby Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 8-1-2012 Strandby Havn Sidste opdateringer Tekst: 11-5-2011 - Plan 1: 11-5-2011 Beliggenhed Kattegat, Ålbæk Bugt 57 29,7'N 10 30,2'E - kort 101 fotograferet juli

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 med bekendtgørelse om ændring nr. 480 af 1. juni

Læs mere

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. . Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. November 2011 Udgivelsesdato : 11. november 2011 Projekt : 23.0820.01 Udarbejdet : Mette Würtz Nielsen Kontrolleret : Claus Michael

Læs mere

Aarhus Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Sidste opdateringer Tekst: Plan: (ingen)

Aarhus Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Sidste opdateringer Tekst: Plan: (ingen) Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 5-1-2019 Aarhus Havn Sidste opdateringer Tekst: 26-10-2018 - Plan: (ingen) Beliggenhed Kattegat, Århus Bugt 56 09,0'N 010 13,7'E - kort 127 fotograferet august

Læs mere

Statoil Oliepier. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Statoil Oliepier. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 10-10-2016 Statoil Oliepier Sidste opdateringer Tekst: 27-7-2016 - Plan 1: 27-7-2016 Beliggenhed Storebælt, Kalundborg Fjord 55 40,0'N 11 05,5'E - kort 145 Havnen

Læs mere

Egernsundbroen. Beliggenhed. Brotype. Brolængde. Gennemsejlingshøjde. Gennemsejlingsbredde. Afmærkning. Strøm. Sidste opdateringer Tekst:

Egernsundbroen. Beliggenhed. Brotype. Brolængde. Gennemsejlingshøjde. Gennemsejlingsbredde. Afmærkning. Strøm. Sidste opdateringer Tekst: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 2-1-2019 Egernsundbroen Sidste opdateringer Tekst: 14-12-2018 Beliggenhed Fører over den S.-lige indsnævring af Egernsund ud for Egernsund By. 54 54,4'N 009 36,0'E

Læs mere

Masnedø Havneudvidelse Notat Alternativt forslag til havneudvidelse

Masnedø Havneudvidelse Notat Alternativt forslag til havneudvidelse Masnedø Havneudvidelse Notat Alternativt forslag til havneudvidelse 1. Indledning På foranledning af Klitroseparken og andre grundejerforeninger på Ore Strand, har A1 Consult udarbejdet en vurdering af

Læs mere

Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings. 08.oktober 2009

Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings. 08.oktober 2009 Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings Vurdering af sedimenttransport og vandudskifting ved opførelse af ny høfde ved indsejling til Øer Havn.

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 med bkg. nr. 274 af 3. april 2009 og bkg. nr. 1439

Læs mere

Masnedø Havneudvidelse Nærmere vurdering af alternativ placering på baggrund af Vordingborg Havns kommentarer

Masnedø Havneudvidelse Nærmere vurdering af alternativ placering på baggrund af Vordingborg Havns kommentarer Masnedø Havneudvidelse Nærmere vurdering af alternativ placering på baggrund af Vordingborg Havns kommentarer Dato 2016-07-08 Udarb. JH/JJ KS UJ Projekt nr. 16.028 1. Resumé På foranledning af Vordingborg

Læs mere

Ærøskøbing Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Besejling. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Ærøskøbing Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Besejling. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 5-7-2016 Ærøskøbing Havn Sidste opdateringer Tekst: 11-11-2015 - Plan 1: 11-11-2015 Beliggenhed Farvandet S for Fyn, Ærø N-kyst 54 53,6'N 10 24,7'E - kort 152 Møllegab

Læs mere

Oversigt over opgaver til DKS sæt 4

Oversigt over opgaver til DKS sæt 4 Oversigt over opgaver til DKS sæt 4 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Hornbæk Mölle 401 // 403 nat vinddrej strøm fyrkarakterer 2 Gilleleje Höganäs 401 // 403 nat vinddrej strøm fyrkarakterer

Læs mere

NY MASNEDSUNDBRO Marinarkæologisk screening af geofysiske og geotekniske data

NY MASNEDSUNDBRO Marinarkæologisk screening af geofysiske og geotekniske data NY MASNEDSUNDBRO Marinarkæologisk screening af geofysiske og geotekniske data MAJ 2731 Mikkel H. Thomsen NY MASNEDSUNDBRO Marinarkæologisk screening af geofysiske og geotekniske data MAJ 2731 KUAS 2013-7.26.01-0031

Læs mere

Løgstør Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Løgstør Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 31-1-2017 Løgstør Havn Sidste opdateringer Tekst: 18-1-2017 - Plan 1: 11-1-2017 Beliggenhed Limfjorden 56 58,1'N 9 14,7'E - kort 105 Kanalhavn og Vester Bådehavn

Læs mere

VURDERING AF PLACERING OG UDFORMNING AF HAVN VED KRÅGØY INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Designskib 2. 3 Vandstand i området 3. 4 Strøm i området.

VURDERING AF PLACERING OG UDFORMNING AF HAVN VED KRÅGØY INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Designskib 2. 3 Vandstand i området 3. 4 Strøm i området. KVITSØY KOMMUNE VURDERING AF PLACERING OG UDFORMNING AF HAVN VED KRÅGØY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 2 2

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 21

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 21 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 21 Juli 2000 RAMBØLL BREDEVEJ 2 DK-2830 VIRUM TEL 4598 6000 FAX 4598 6111 SEAS Skibskollisioner ved Rødsand Juni 2000 Sag 995681 J.nr. R-001

Læs mere

Assens Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Assens Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 16-12-2018 Assens Havn Sidste opdateringer Tekst: 28-9-2018 - Plan 1: 27-1-2016 Beliggenhed Lillebælt 55 16,1'N 009 53,1'E - kort 151 Havnen set fra NNW - fotograferet

Læs mere

Kronprins Frederiks Bro

Kronprins Frederiks Bro Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 6-1-2017 Kronprins Frederiks Bro Sidste opdateringer Tekst: 6-4-2016 Beliggenhed Roskilde Fjord ca. 1200 m N for Frederikssund Havn. 55 50,6'N 12 02,3'E - kort

Læs mere

Skagen Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Skagen Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 18-7-2017 Skagen Havn Sidste opdateringer Tekst: 1-6-2016 - Plan 1: 23-9-2015 Beliggenhed Kattegat, Ålbæk Bugt 57 43,1'N 10 35,3'E - kort 101 fotograferet juni

Læs mere

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk 7. maj 2010 22. årgang SØKORTRETTELSER 17 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 110-120 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 61 110 188 116 103

Læs mere

Løb 101 (Skib Voyager, Vind: V -> SV, 18 m/s, Strøm: 0, Bølger: Hs=2.0 m, Tp= 6.0s, fra V)

Løb 101 (Skib Voyager, Vind: V -> SV, 18 m/s, Strøm: 0, Bølger: Hs=2.0 m, Tp= 6.0s, fra V) Løb 101 (Skib Voyager, Vind: V -> SV, 18 m/s, Strøm: 0, Bølger: Hs=2.0 m, Tp= 6.0s, fra V) Simulatoren opførte sig realistisk, kom op på 25 grader/min drejehastighed ved anvendelse af 2 PODs med optimal

Læs mere

Egernsundbroen. Beliggenhed. Brotype. Brolængde. Gennemsejlingshøjde. Gennemsejlingsbredde. Afmærkning. Strøm. Sidste opdateringer Tekst:

Egernsundbroen. Beliggenhed. Brotype. Brolængde. Gennemsejlingshøjde. Gennemsejlingsbredde. Afmærkning. Strøm. Sidste opdateringer Tekst: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 1-2-2017 Egernsundbroen Sidste opdateringer Tekst: 16-11-2016 Beliggenhed Fører over den S.-lige indsnævring af Egernsund ud for Egernsund By. 54 54,4'N 9 36,0'E

Læs mere

Skagen Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Skagen Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 8-1-2012 Skagen Havn Sidste opdateringer Tekst: 21-12-2011 - Plan 1: 10-11-2010 Beliggenhed Kattegat, Ålbæk Bugt 57 43,1'N 10 35,3'E - kort 101 fotograferet juli

Læs mere

VVM for vindmøller nord for Sprogø Analyse af sejladsforhold

VVM for vindmøller nord for Sprogø Analyse af sejladsforhold Sund & Bælt Holding A/S VVM for vindmøller nord for Sprogø Analyse af sejladsforhold September 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Sund & Bælt

Læs mere

Ide til ny forbindelse i stedet for Storstrømsbroen.

Ide til ny forbindelse i stedet for Storstrømsbroen. Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Spørgsmål 135 Offentligt Ide til ny forbindelse i stedet for Baggrund: Femernbelt forbindelsen vil øge antallet af godstog over Storstrømsbroen med 78 til 96 pr døgn.

Læs mere

Bogense Havn og Marina

Bogense Havn og Marina Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 23-12-2016 Bogense Havn og Marina Sidste opdateringer Tekst: 7-9-2016 - Plan 1: 21-12-2016 Beliggenhed Lillebælt 55 34,0'N 10 04,7'E - kort 114 eller 151 fotograferet

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 1. juli årgang SØKORTRETTELSER 25 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN

Kort & Matrikelstyrelsen 1. juli årgang SØKORTRETTELSER 25 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN Kort & Matrikelstyrelsen 1. juli 2005 17. årgang SØKORTRETTELSER 25 CHART CORRECTIONS Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Ingen rettelser til søkortene i dette nr. No corrections to the charts in this

Læs mere

1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning.

1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning. 12. oktober 2018 Notat Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning Projekt nr.: 227462 Dokument nr.: 1229911198 Version 1 Revision 00 Udarbejdet

Læs mere

Referat for Havnebestyrelsen

Referat for Havnebestyrelsen Referat for Havnebestyrelsen Mødedato 16. januar 2017 Tid Kl. 16.00 18.00 Sted Havnekontoret Medlemmer Bjarne Eggert Rasmussen Hanne Sørensen (A) Henrik Bonné Otto Vølund Poulsen (V) Per Sørensen (A) Tilforordnede

Læs mere

SØKORTRETTELSER 42. Rettelse nr. / Correction no Søkortrettelser / Chart Corrections på / via

SØKORTRETTELSER 42. Rettelse nr. / Correction no Søkortrettelser / Chart Corrections på / via 29. oktober 2010 22. årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 359-366 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 100 359 116

Læs mere

Avedøreværkets Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Avedøreværkets Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 30-12-2016 Avedøreværkets Havn Sidste opdateringer Tekst: 29-8-2012 - Plan 1: 30-11-2009 Beliggenhed Sundet, Køge Bugt 55 36,0'N 12 29,0'E - kort 134 fotograferet

Læs mere

Kerteminde Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Sidste opdateringer Tekst: 8-6-2011 - Plan 1: 20-4-2016

Kerteminde Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Sidste opdateringer Tekst: 8-6-2011 - Plan 1: 20-4-2016 Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 30-6-2016 Kerteminde Havn Sidste opdateringer Tekst: 8-6-2011 - Plan 1: 20-4-2016 Beliggenhed Storebælt, Kerteminde Bugt 55 27,1'N 10 40,1'E - kort 141 Havnen set

Læs mere

Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen

Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment - udfordringer og foranstaltninger Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Den faste forbindelse over Femern Bælt Femern A/S som bygherre og VVM processens

Læs mere

Kalundborg Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Besejling. Fartbegrænsning. Afmærkning

Kalundborg Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Besejling. Fartbegrænsning. Afmærkning Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 28-1-2017 Kalundborg Havn Sidste opdateringer Tekst: 21-12-2016 - Plan 1: 27-7-2016 Beliggenhed Storebælt, Kalundborg Fjord 55 40,6'N 11 05,1'E - kort 145 Anmærkning

Læs mere

Frederikshavn Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Frederikshavn Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 16-1-2019 Frederikshavn Havn Sidste opdateringer Tekst: 28-9-2018 - Plan 1: 5-10-2018 Beliggenhed Kattegat 57 26,1'N 010 32,9'E - kort 123 Indsejlingen set fra

Læs mere

Bekendtgørelse om sejlads gennem visse broer i danske farvande

Bekendtgørelse om sejlads gennem visse broer i danske farvande Bekendtgørelse om sejlads gennem visse broer i danske farvande I medfør af 5, stk. 4, og 6, stk. 3, i lov om skibsfartens betryggelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 29. september 1988 og efter bemyndigelse

Læs mere

Esbjerg Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Sidste opdateringer Tekst: Plan: (ingen)

Esbjerg Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Sidste opdateringer Tekst: Plan: (ingen) Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 11-12-2018 Esbjerg Havn Sidste opdateringer Tekst: 19-10-2018 - Plan: (ingen) Beliggenhed Nordsøen, Grådyb 55 28,3'N 008 25,3'E - kort 95 Anmærkning 1: Indtil videre

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Storstrømsbroen. Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen

Storstrømsbroen. Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen Storstrømsbroen Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen Indhold Baggrund Udfordringer med balancen mellem æstetik og teknik samt placering af trafikken Forslag til design Fastlæggelse

Læs mere

VURDERING AF SEJLADSSIKKERHEDEN VED ARBEJDER TIL SØS

VURDERING AF SEJLADSSIKKERHEDEN VED ARBEJDER TIL SØS VURDERING AF SEJLADSSIKKERHEDEN VED ARBEJDER TIL SØS Jf. bekendtgørelse nr. 1351 af 29. november 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande (for fritidsaktiviteter

Læs mere

Beregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER

Beregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER Beregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER 1 B 5 a 082 O strøm (S) 8 O 074 O afdrift (N) 5 O 069 O B 5 c 198 O strøm (V) 6 O 192 O afdrift (Ø) 4 O 188 O B 5 b 102 O strøm (N) 4

Læs mere

Risikoanalyse af søtrafik i området omkring Bornholm

Risikoanalyse af søtrafik i området omkring Bornholm Risikoanalyse af søtrafik i området omkring Bornholm Sejladssikkerhed gennem innovation Maritimt selskab (IDA) 16. Februar 2009, København 1 Program Risikovurdering af trafikseparationen i Bornholmsgat

Læs mere

Marstal Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Marstal Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 26-12-2018 Marstal Havn Sidste opdateringer Tekst: 28-9-2018 - Plan 1: 29-6-2018 Beliggenhed Farvandet S for Fyn, Ærø E-pynt 54 51,0'N 010 31,4'E - kort 152 Anmærkning

Læs mere

Guldborgbroen. Beliggenhed. Brotype. Brolængde. Gennemsejlingshøjde. Gennemsejlingsbredde. Afmærkning. Strøm. Sidste opdateringer Tekst:

Guldborgbroen. Beliggenhed. Brotype. Brolængde. Gennemsejlingshøjde. Gennemsejlingsbredde. Afmærkning. Strøm. Sidste opdateringer Tekst: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 27-12-2018 Guldborgbroen Sidste opdateringer Tekst: 21-4-2017 Beliggenhed Fører over Guldborgsund ved Guldborg. 54 52,3'N 011 44,9'E - kort 163 Set fra N - fotograferet

Læs mere

Aalborg Havn. Beliggenhed. Havnen. Sidste opdateringer Tekst: 30-7-2014 - Plan 1: 15-6-2011. Limfjorden 57 03,1'N 9 56,4'E - kort 107

Aalborg Havn. Beliggenhed. Havnen. Sidste opdateringer Tekst: 30-7-2014 - Plan 1: 15-6-2011. Limfjorden 57 03,1'N 9 56,4'E - kort 107 Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 24-6-2016 Aalborg Havn Sidste opdateringer Tekst: 30-7-2014 - Plan 1: 15-6-2011 Beliggenhed Limfjorden 57 03,1'N 9 56,4'E - kort 107 Tunnelbassinet - fotograferet

Læs mere

Smålandsfarvandet Oversigt over gældende P- og T- meddelelser Pr. 18. december 2015.

Smålandsfarvandet Oversigt over gældende P- og T- meddelelser Pr. 18. december 2015. (P). Storstrøm. Masnedsund. Uddybning. Anlægsarbejde. EfS 50/1299 2015. (T). Guldborg Sund N. Guldborgbroen. Broklap lukket. EfS 44/1164 2015. (T). Guldborg Sund. Nykøbing Falster Havn. Mindre dybde. EfS

Læs mere

Dagsorden for Havnebestyrelsen

Dagsorden for Havnebestyrelsen Dagsorden for Havnebestyrelsen Mødedato 16. januar 2017 Tid Kl. 16.00 18.00 Sted Havnekontoret Medlemmer Bjarne Eggert Rasmussen Hanne Sørensen (A) Henrik Bonné Otto Vølund Poulsen (V) Per Sørensen (A)

Læs mere

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR

Læs mere

Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro

Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro 24. nov 2014 Link: http://ing.dk/artikel/storstroemsbro-kan-blive-opfoert-som-falsk-skraastagsbro-172459 Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro Arkitektfirmaet Dissing+Weitlings illustration

Læs mere

Vordingborg Sydhavn (Masnedsund)

Vordingborg Sydhavn (Masnedsund) Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 11-7-2016 Vordingborg Sydhavn (Masnedsund) Sidste opdateringer Tekst: 29-6-2016 - Plan 1: 5-7-2016 Beliggenhed Smålandsfarvandet, Masnedsund 54 59,7'N 11 53,9'E

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern muligheder for Vordingborg 27.05.2015 Præsenteret til Erhvervskonference i Vordingborg af Jens Ole Kaslund 1

Læs mere

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Vordingborg 22.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

5 Kombinationer af højvande og stor afstrømning 7 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

5 Kombinationer af højvande og stor afstrømning 7 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT MIDDELFART KOMMUNE VARBJERG STRAND: VALG AF BESKYTTELSESNIVEAU FOR KLIMATILPASNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk NOTAT OM HØJVANDE, AFSTRØMNING

Læs mere

Esbjerg Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Sidste opdateringer Tekst: Plan: (ingen) Nordsøen, Grådyb 55 28,3'N 8 25,3'E - kort 95

Esbjerg Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Sidste opdateringer Tekst: Plan: (ingen) Nordsøen, Grådyb 55 28,3'N 8 25,3'E - kort 95 Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 9-10-2016 Esbjerg Havn Sidste opdateringer Tekst: 24-8-2016 - Plan: (ingen) Beliggenhed Nordsøen, Grådyb 55 28,3'N 8 25,3'E - kort 95 Nordhavn - fotograferet juli

Læs mere

Nedenfor vil forudsætninger, muligheder og prissætning bliver behandlet.

Nedenfor vil forudsætninger, muligheder og prissætning bliver behandlet. 14. august 2018 Notat Frederikssund Kommune Helhedsplan for Frederikssund Placering af Skjelskør Projekt nr.: 230149 Dokument nr.: 1229356954 Version 1 Revision 2 Udarbejdet af JKRU Kontrolleret af Godkendt

Læs mere

Bilag 5 - Sikkerhed på Femern Bælt-broen

Bilag 5 - Sikkerhed på Femern Bælt-broen Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Bilag 87 Offentligt Bilag 5 - Sikkerhed på Femern Bælt-broen Dette notat behandler to temaer relateret til sikkerheden på en Femern Bælt-bro. Først redegøres for det

Læs mere

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

Ordensreglement for Aalborg Havn A/S

Ordensreglement for Aalborg Havn A/S Ordensreglement for Aalborg Havn A/S Gældende fra 1. januar 2011 Dette reglement, der er udfærdiget i medfør af 15 og 18, stk. 2, i lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne med senere ændringer er i henhold

Læs mere

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

NOTAT. 1. Lokale vindforhold

NOTAT. 1. Lokale vindforhold NOTAT Projekt Vindmiljø vurdering Holstebro Centrum Notat nr. 01 Dato 2016-04-08 Fra Christian Matthes Nørgaard, CHMN Det nye Citycenter i Holstebro planlægges etableret på en eksisterende parkeringsplads

Læs mere

Informationsmøde Næstved

Informationsmøde Næstved Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 18. april årgang SØKORTRETTELSER 15 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN

Kort & Matrikelstyrelsen 18. april årgang SØKORTRETTELSER 15 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN Kort & Matrikelstyrelsen 18. april 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 15 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 90-95 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

Bygningsbeskrivelse, pakke 2. September 2012 PAKKE 2 BEVÆGELIGE BROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker.

Bygningsbeskrivelse, pakke 2. September 2012 PAKKE 2 BEVÆGELIGE BROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. September 2012 PAKKE 2 BEVÆGELIGE BROER BYGNINGSBESKRIVELSE Driftsudbud Store Bygværker Side 1 af 6 UF af Roskilde Fjord, Kronprins Frederiks Bro Kronprins Frederiks Bro blev indviet i 1935. Broen krydser

Læs mere