Efterløn. Vejledning om efterløn. Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011).

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterløn. Vejledning om efterløn. Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011)."

Transkript

1 Efterløn Vejledning om efterløn Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011). December 2011 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Fremrykning af forhøjelsen af efterlønsalderen og forkortelse af efterlønsperioden (gældende regler) Fremrykning af forhøjelsen af efterlønsalderen og forkortelse af efterlønsperioden Forhøjelse af efterlønssatsen (gældende regler) Forhøjelse af efterlønssatsen Skærpet pensionsmodregning m.v. (gældende regler) Skærpet pensionsmodregning m.v Optjening af skattefri præmie (gældende regler) Optjening af skattefri præmie Kontant og skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag (gældende regler) Kontant og skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag Aktiv tilmelding til efterlønsordningen (gældende regler) Aktiv tilmelding til efterlønsordningen Overgangsregler m.v Vejledningspligt Beregninger Afslutning 34 3

4

5 Indledning Aftalen om efterlønsforliget fra 2011 (tilbagetrækningsreformen) har tre hovedelementer: Velfærdsaftalens forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen med fem år Efterlønsperioden forkortes til tre år Seniorførtidspension for nedslidte. Ved den gradvise ikrafttræden og en række overgangsordninger samt muligheden for at udtræde af ordningen på særligt gunstige vilkår, vil der efter aftalen blive taget hensyn til, at alle i god tid skal kunne indrette sig på de ændrede vilkår, og frit vælge om de fortsat ønsker at være med i efterlønsordningen. Endvidere vil der efter aftalen med seniorførtidspension blive bedre mulighed for hurtigere og enklere tilkendelse af førtidspension til nedslidte ældre. Lovforslaget skal derfor ses i sammenhæng med de samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om fleksydelse (forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.), forslag til lov om ændring af lov om social pension (forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension m.v.) og forslag til lov om ændring af lov om delpension (forhøjelse af delpensionsalder og forkortelse af delpensionsperiode m.v.) Disse regler omtales ikke. Endvidere er det vigtigt at være opmærksom på den gældende seniorpensionsordning, der giver mulighed for at få udbetalt en skattefri ydelse, svarende til betalt arbejdsmarkedsbidrag. Betingelserne er et minimum af arbejdstimer i årene op til folkepensionsalder samt overholdelse af minimum- og maksimumsindkomster i perioden. Beslutning om til- eller fravalg af efterløn skal vurderes på grundlag af alle de relevante sociale ydelser, der kan påvirkes af indkomstforhold, den realistiske arbejdsperiode og - omfang samt ønsker om udbetalingsforløb for pensioner m.v. (evt. med hensyntagen til ægtefælle/samlever). Gennemgangen af regler om efterløn er struktureret således, at de gældende regler, der skal ændres, er omtalt på ulige, mens det foreslåede regelsæt er omtalt på lige sider. 5

6 Betingelser for at modtage efterløn Betingelserne for at modtage efterløn er følgende: Medlem af en A-kasse Har nået efterlønsalderen Som hovedregel skal der være betalt efterlønsbidrag i 30 år, og medlemmet skal senest have startet betalingerne på 30 års fødselsdag. Dog gælder lempelige krav for dem, der er født før 1. januar 1978 (omtales ikke yderligere). Efterlønsbidraget udgør DKK 447 pr. måned (DKK 460 i 2012) for fuldtidsforsikrede og DKK 298 for deltidsforsikrede (DKK 306 i 2012) Retten til at modtage dagpenge på det tidspunkt, hvor medlemmet går på efterløn. Det betyder, at medlemmet skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, dvs. vedkommende må ikke være syg eller ude af stand til at påtage sig et arbejde. Medlemmet skal også opfylde beskæftigelseskravet, dvs. have arbejdet 52 uger inden for de sidste tre år. Hvis vedkommende er ledig og går på efterløn, må retten til dagpenge ikke være ophørt Medlemmet eller pensionsselskabet eller lignende har indberettet værdien af pensioner til A-kassen Bor i Danmark, Færøerne, Grønland eller i et andet EU/EØS-land. Retten til at gå på efterløn gælder fra det tidspunkt, hvor ovenstående betingelser er opfyldte, og A-kassen har modtaget en skriftlig ansøgning herom. Der kan udstedes et efterlønsbevis, hvis medlemmet venter med at gå på efterløn, således at vedkommende ubetinget har ret til senere at gå på efterløn, selvom alle betingelser ikke længere er opfyldte (rådighedskravet). Dog skal beskæftigelseskravet fortsat opfyldes. Retten til efterløn ophører ved folkepensionsalderen. 6

7 Efterlønnens størrelse Efterlønnen udgør DKK (DKK i 2012) pr. uge for fuldtidsforsikrede og DKK DKK (DKK i 2012) for deltidsforsikrede. For at få efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede skal vedkommende have været fuldtidsforsikret i mindst 10 år inden for de seneste 15 år, hvoraf mindst 52 uger skal være placeret lige før overgangen til efterløn. Der er mulighed for at udskyde overgangen til efterløn og opnå økonomiske fordele, hvis udskydelsen er mindst to år (regnet fra datoen på efterlønsbeviset). Det kræver dog, at 2- års-reglen opfyldes, dvs. at udskydelsen skal være mindst to år, og i ventetiden skal medlemmet have arbejdet mindst timer/2.496 timer (fuldtidsforsikret/deltidsforsikret). De økonomiske fordele består i følgende: Efterløn beregnes med højeste sats Visse pensioner skal ikke modregnes i efterlønnen Skattefri præmie, der beregnes efter et særligt optjeningssystem, jf. senere. Præmien udbetales ved folkepensionsalderen og er betinget af dels ansøgning til A-kassen, og dels at medlemmet ikke har fået tilbagebetalt efterlønsbidrag. Det er vigtigt at være opmærksom på, at arbejde og arbejdsløshedsforsikring i udlandet som hovedregel ikke medregnes, når det skal afgøres, om betingelserne er opfyldte. Efterlønsydelsen nedsættes ved lønarbejde en times arbejde nedsætter ydelsen med 1 / 37 for den pågældende uge. Timelønnens størrelse har ingen betydning, dog er der en lempeligere beregning ved en timeløn under ca. DKK 205 (DKK 210 i 2012). Efterlønsmodtagere kan også få tilladelse til at drive erhvervsmæssig virksomhed, og der gælder forskellige vilkår for omregning alt efter den valgte model (hovedreglen er 400 timers-ordningen med et maksimalt dækningsbidrag på ca. t.dkk 70 årligt). Reglerne er meget komplicerede, og det er helt afgørende at få skriftlige aftaler på plads med A- kassen. En række indtægter vil reducere efterlønnen, eksempelvis rådighedsløn, ferieløn, indtægter fra borgerligt ombud, indtægter frakunstneriske arbejder, legater m.v. Derimod er der en række indtægter, som ikke påvirker efterlønnens størrelse, eksempelvis forpagtningsafgifter, udlejning af fast ejendom, renter og aktieudbytter m.v. Disse regler gennemgås ikke. Efterløn beskattes som personlig indkomst, dog uden arbejdsmarkedsbidrag. Ved flytning til udlandet skal der normalt betales dansk skat af ydelsen, men det må afgøres konkret i forhold til den gældende dobbeltbeskatningsaftale med tilflytningslandet. 7

8 Udmelding og fortrydelsesordningen Det er muligt at udmelde sig af efterlønsordningen. I givet fald kan betalte efterlønsbidrag tilbagebetales efter ansøgning. Som udgangspunkt udbetales bidragene til en pensionsordning (kun afgift hvis overførsel til udenlandsk ordning, der ikke er godkendt), men det er muligt at få dem udbetalt direkte (mod indkomstbeskatning). Der er en særlig fortrydelsesordning, hvis man har fortrudt fravalg af efterlønsordningen. Følgende betingelser skal være opfyldte: Skal være født den 1. juli 1960 eller senere. Hvis medlemmet er født før den 1. januar 1973, skal du have været medlem af en A-kasse uafbrudt siden dit fyldte 24. år 1 Må ikke kunne opfylde de almindelige bidragskrav til efterlønnen, inden folkepensionsalderen Medlemmet skal melde sig til efterlønsordningen inden det fyldte 47. år Skal have betalt efterlønsbidrag i mindst 15 år inden efterlønsalderen. Ved tilmelding efter fortrydelsesordningen nedsættes efterlønsydelsen med 2% af højeste dagpengesats, for hvert hele år/måned der ikke er indbetalt i forhold til den almindelige tilmelding. Det svarer til en nedsættelse på DKK 15,32 (DKK 15,76 i 2012) pr. dag for hvert hele års manglende bidragsbetaling, og DKK 1,28 (DKK 1,31 i 2012) pr. dag for hver manglende måned. Opfyldes 2-års-reglen, nedsættes præmien med 4% i stedet for de 2%. 1 Hvis medlemmet er født før 1971 og ikke har betalt efterlønsbidrag fra den 1.januar 2008, kan vedkommende tidligst melde sig ind i efterlønsordningen igen to år efter fravalget af ordningen. Hvis der var ret til bidragsfrie perioder, skal 2-års-perioden øges med tilsvarende. 8

9 Fremrykning af forhøjelsen af efterlønsalderen og forkortelse af efterlønsperioden (gældende regler) 1. FREMRYKNING AF FORHØJELSEN AF EFTERLØNSALDEREN OG FOR- KORTELSE AF EFTERLØNSPERIODEN (GÆLDENDE REGLER) Efterlønsalderen er 60 år. Som led i Velfærdsaftalen fra 2006 blev efterlønsalderen med det formål at sikre, at danskernes stigende levetid fører til flere år på arbejdsmarkedet dog forhøjet med ½ år ad gangen i årene , således at efterlønsalderen efter de gældende regler er: Fødselstidspunkt Efterlønsalder Folkepensionsalder Før 1. december år 65 år 1. januar 1959 til og med den 30. juni juli 1959 til og med den 31. december januar 1960 til og med den 30. juni juli 1960 til og med den 31. december ½ år 65½ år 61 år 66 år 61½ 66½ 62 år 67 år For personer, der er født efter den 31. december 1962, kan efterlønsalderen blive højere end 62 år som følge af levetidsindekseringen. Folkepensionsalderen blev tilsvarende forhøjet, således at efterlønsperioden bevares på fem år. Samtidig med forhøjelsen af efterlønsalderen og folkepensionsalderen blev der indført en indekseringsordning, således at tilbagetrækningsalderen på længere sigt følger den stigende levealder. Indekseringsordningen betyder, at efterlønsalderen og folkepensionsalderen forhøjes, hvis den gennemsnitlige levetid for de 60-årige overstiger levetiden i på 81,4 år. Levetiden opgøres som et simpelt gennemsnit for mænd og kvinder. I 2015 og herefter hvert 5. år beregnes, om efterlønsalderen og folkepensionsalderen skal forhøjes for personer, der er født efter den 31. december Den eventuelle forhøjelse af efterlønsalderen sker med virkning pr. 1. januar i kalenderåret 10 år efter det år, hvori efterlønsalderen reguleres. Det betyder, at efterlønsalderen vil kunne stige igen i 2025 og folkepensionsalderen i 2030, hvis levetiden er steget yderligere i forhold til i Er der ikke sket en stigning i levetiden, fastholdes efterlønsalderen på 62 år og folkepensionsalderen på 67 år. 9

10 Fremrykning af forhøjelsen af efterlønsalderen og forkortelse af efterlønsperioden 1.1. Fremrykning af forhøjelsen af efterlønsalderen og forkortelse af efterlønsperioden Det foreslås, at forhøjelsen af efterlønsalderen rykkes frem med fem år, således at efterlønsalderen forhøjes med ½ år ad gangen i årene , og at efterlønsperioden forkortes. Det betyder, at efterlønsalderen bliver: Fødselstidspunkt Efterlønsalder Efterlønsperiode Folkepensionsalder Frem til 31. december år 5 år 65 år 1. januar 1954 til og med den 30. juni ½ år 5 år 65½ år 1. juli 1954 til og med den 31. december år 5 år 66 år 1. januar 1955 til og med den 30. juni ½ 5 år 66½ 1. juli 1955 til og med den 31. december år 5 år 67 år 1. januar 1956 til og med den 30. juni ½ år 4½ år 67 år 1. juli 1956 til og med den 31. december år 4 år 67 år 1. januar 1959 til og med den 30. juni ½ år 3½ år 67 år 1. juli 1959 til og med den 31. december år 3 år 67 år 1. januar 1960 til og med den 30. juni år 3 år 67 år 1. juli 1960 til og med den 31. december år 3 år 67 år For personer, der er født før 1956, bevares efterlønsperioden således på fem år. Personer, der er født før 1954, bliver ikke berørt af fremrykningen af forhøjelsen af efterlønsalderen eller af forkortelsen af efterlønsperioden. For de årgange bevares efterlønsalderen på 60 år, og efterlønsperioden bevares på 5 år. Der sker således heller ikke ændringer i efterlønsalderen og efterlønsperioden for personer, der allerede er gået på efterløn. 10

11 Forhøjelse af efterlønssatsen (gældende regler) 2. FORHØJELSE AF EFTERLØNSSATSEN (GÆLDENDE REGLER) Efter gældende regler kan et medlem få ret til efterløn i op til fem år. Efterlønnen udbetales med en sats, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til ved ledighed, dog højst 91% af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede. Det er som beskrevet indledningsvist en betingelse, for at et medlem kan få udbetalt efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede, at medlemmet har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart inden overgangen til efterløn. Hvis et fuldtidsforsikret medlem ikke opfylder disse betingelser, eller hvis medlemmet er deltidsforsikret, udbetales efterløn med satsen for deltidsforsikrede. Hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn i mindst 2 år fra datoen på efterlønsbeviset og arbejder i ustøttet beskæftigelse eller driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i udskydelsesperioden, får medlemmet efterløn med en sats, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til ved ledighed, dvs. op til 100% af den højeste dagpengesats. Det er en betingelse, at medlemmet i udskydelsesperioden har haft en minimumsbeskæftigelse. 11

12 Forhøjelse af efterlønssatsen 2.1. Forhøjelse af efterlønssatsen Det foreslås, at når den treårige efterlønsmodel er endeligt indfaset, vil et medlem i hele efterlønsperioden få udbetalt efterløn med den sats, som medlemmet ville være berettiget til ved ledighed. Det betyder, at medlemmet vil kunne få udbetalt efterløn med en sats, der svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede. Dette omfatter medlemmer, der er født efter den 30. juni 1959, men der for de øvrige skal gælde følgende: Et medlem, der er født før den 1. januar 1956, bliver i relation til efterlønssatsen ikke berørt af dette lovforslag og vil således få beregnet efterlønnens størrelse efter de gældende regler Et medlem, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1959, vil have ret til efterløn i 3½ til 4½ år. Det foreslås, at disse personer som udgangspunkt får udbetalt efterløn med en sats, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til ved ledighed, dog højst 91% af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede Et medlem, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1959, vil have ret til at få udbetalt efterløn med en sats, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til ved ledighed, hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn til tidligst tre år før folkepensionsalderen. Det er endvidere en betingelse, at medlemmet skal opfylde et beskæftigelseskrav, der for lønmodtagere svarer til gennemsnitligt 30 timers arbejde om ugen for en fuldtidsforsikret, i den periode der udgør forskellen mellem den længst mulige efterlønsperiode og tre år. Fødselstidspunkt Efterlønsalder Efterlønsperiode Før 1. december 60 år 5 år januar 1954 til og med den 30. juni juli 1954 til og med den 31. december januar 1955 til og med den 30. juni juli 1955 til og med den 31. december januar 1956 til og med den 30. juni ½ år 5 år 61 år 5 år 61½ 5 år 62 år 5 år 62½ år 4½ år Ved overgang til efterløn tidligere end tre år før folkepensionsalderen kan efterlønnen højst udgøre et beløb svarende til 91% af højeste dagpengesats 12

13 Forhøjelse af efterlønssatsen 1. juli 1956 til og med den 31. december januar 1959 til og med den 30. juni juli 1959 til og med den 31. december 1962 For at få ret til efterløn med en sats svarende til 100% af dagpengesatsen ved ledighed, skal medlemmet udskyde overgangen til efterløn i mindst 18 måneder og i perioden have fået indberettet mindst løntimer til indkomstregistret som fuldtidsforsikret. Et deltidsforsikret medlem skal have fået indberettet mindst løntimer. Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode 63 år 4 år Ved overgang til efterløn tidligere end tre år før folkepensionsalderen kan efterlønnen højst udgøre et beløb svarende til 91% af højeste dagpengesats. For at få ret til efterløn med en sats svarende til 100% af dagpengesatsen ved ledighed, skal medlemmet udskyde overgangen til efterløn i mindst 12 måneder og i perioden have fået indberettet mindst løntimer til indkomstregistret som fuldtidsforsikret. Et deltidsforsikret medlem skal have fået indberettet mindst løntimer. Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode 63½ år 3½ år Ved overgang til efterløn tidligere end tre år før folkepensionsalderen kan efterlønnen højst udgøre et beløb svarende til 91% af højeste dagpengesats. For at få ret til efterløn med en sats svarende til 100% af dagpengesatsen ved ledighed, skal medlemmet udskyde overgangen til efterløn i mindst 6 måneder og i perioden have fået indberettet mindst 780 løntimer til indkomstregistret som fuldtidsforsikret. Et deltidsforsikret medlem skal have fået indberettet mindst 624 løntimer. Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode. 64 år 3 år Efter samme principper som efter de gældende regler vil der blive fastsat regler om, at der for personer, der er født før den 1. juli 1959, og som opfylder kravet om beskæftigelse 13

14 Forhøjelse af efterlønssatsen med lønarbejde, foretages en forholdsmæssig opgørelse af de indberettede løntimer i den indberetningsperiode, hvor efterlønsbeviset er udstedt. Hvis medlemmet ikke opfylder beskæftigelseskravet på det tidspunkt, hvor det tidsmæssige krav til udskydelse af overgangen til efterløn er opfyldt, foretages der en forholdsmæssig opgørelse af de indberettede løntimer i den indberetningsperiode, hvor beskæftigelseskravet opfyldes. 14

15 Skærpet pensionsmodregning m.v. (gældende regler) 3. SKÆRPET PENSIONSMODREGNING M.V. (GÆLDENDE REGLER) Efter de gældende regler bliver efterlønnen som udgangspunkt sat ned, hvis medlemmet har alderspensioner. Opsparing i Arbejdsmarkedets Tillægspension samt invalidepension, ægtefælle- eller samleverpension og børnepension medfører dog ikke fradrag i efterlønnen. Alle alderspensionsordninger kan påvirke efterlønssatsen, uanset om de kommer til udbetaling i efterlønsperioden eller senere. Efter de gældende regler tages der ved beregning af fradraget i efterlønnen udgangspunkt i et beregningsgrundlag for den enkelte pensionsordning: For pensionsordninger med livsvarig løbende udbetaling er beregningsgrundlaget et beløb, der svarer til 80% af pensionstilsagnet, dvs. en beregnet udbetaling fra pensionsordningen opgjort ved efterlønsalderen For andre pensionsordninger er beregningsgrundlaget et beløb, der svarer til 5% af pensionsordningens depotværdi opgjort ved efterlønsalderen. Fradraget i efterlønnen sker med et beløb, der svarer til 60% af den del af beregningsgrundlagene, der overstiger et fælles bundfradrag på DKK (2012-niveau). En arbejdsmarkedspension, der udbetales med en løbende ydelse i efterlønsperioden, medfører fradrag med et beløb, der svarer til 50% af det løbende udbetalte beløb (uden bundfradrag). Fradragsprocenten er dog 55 ved opfyldelse af 2-års-reglen. I praksis indberetter pensionsselskaber m.fl. pensionsformuen ca. 6 måneder før efterlønsalderen. Der kan være foretaget en fremskrivning frem til efterlønsalderen, men ellers vil efterfølgende ændringer ikke påvirke beregningen. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på risikoprofil på investeringerne. 15

16 Skærpet pensionsmodregning m.v. (gældende regler) Eksempel Et medlem overgår til efterløn ved efterlønsalderen uden at opfylde den såkaldte 2-års regel og har før fradrag for pensionsopsparinger ret til en årlig efterløn på DKK (2012-niveau). Medlemmet har en kapitalpension på DKK , en privat oprettet pensionsordning med en årlig løbende livsvarig ydelse på DKK og en arbejdsmarkedspension, der løbende udbetales i efterlønsperioden med et årligt beløb på DKK Fradraget i efterlønnen for pensionsordningerne er herefter: DKK Årlig efterløn før fradrag for pensioner % af kapitalpensionen på DKK % af den private pensionsordning med livsvarig løbende ydelse på DKK Samlet beregningsgrundlag Bundfradrag Beløb, der overstiger bundfradraget (2012) Fradrag i efterlønnen (60% af den del af beregningsgrundlaget, der overstiger bundfradraget) % fradrag i efterlønnen af løbende udbetalt arbejdsmarkedspension på DKK Samlet fradrag Årlig efterløn efter fradrag for pensioner Medlemmer, der opfylder den såkaldte 2-års regel, vil kun få nedsat efterlønnen for pensioner, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og som kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden. Nedsættelsen af efterlønnen er 55% af det årligt udbetalte beløb. En særregel sikrer, at der ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for pensionsfradrag ved efterlønsalderen medregnes pensionsbeløb, som er udbetalt i overensstemmelse med den pågældende pensionsordnings aldersvilkår efter det 60. år, men inden efterlønsalderen. Pengeinstitutter m.v. har pligt til at oplyse om udbetalinger fra sådanne pensioner i forbindelse med indberetningen af pensionsformuen ved efterlønsalderen. Beregningsgrundlaget for pensionsfradrag ved efterlønsalderen skal dog ikke tillægges udbetalinger fra pensionsordninger, i det omfang pensionsordningen har medført fradrag i udbetalte dagpenge efter medlemmets fyldte 60. år, men inden efterlønsalderen. 16

17 Skærpet pensionsmodregning m.v. (gældende regler) Efter gældende regler kan et medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, vælge enten at måtte arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller at måtte arbejde mod fradrag i efterlønnen. Som følge af, at der efter udgangen af 2011 ikke længere er medlemmer, der modtager efterløn, som er overgået til efterløn fra overgangsydelse, vil bestemmelsen efter 2011 ikke længere have betydning. 17

18 Skærpet pensionsmodregning m.v Skærpet pensionsmodregning m.v. Det foreslås at skærpe fradraget i efterlønnen for pensioner for medlemmer, der er født den 1. januar 1956 eller senere. Det foreslås også, at alle pensioners påvirkning af efterlønnen skal være den samme, uanset hvornår medlemmet går på efterløn. Personer med en pensionsformue på under ca. 1 mio. DKK vil efter forslagene opnå en højere efterløn, end de ville være berettiget til efter de gældende regler, hvis de går på efterløn, før de opfylder betingelserne i 2-års-reglen. Det foreslås således, at fradraget i efterlønnen for pensioner, der er privattegnede med livsvarige ydelser, samt arbejdsmarkedspensioner der ikke udbetales i efterlønsperioden, hæves fra et beløb, der svarer til 60% af pensionernes beregningsgrundlag, til et beløb der svarer til 80% af pensionernes beregningsgrundlag. Det foreslås, at der for alle andre pensioner, fx kapitalpensioner, ratepensioner, indekskontrakter og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, sker en tilsvarende forhøjelse af fradraget i efterlønnen. Det foreslås også at fjerne retten til det bundfradrag, der i dag fratrækkes i beregningsgrundlaget, inden nedsættelsen af efterlønssatsen beregnes. Det foreslås videre, at modregning i efterlønnen for arbejdsmarkedspensioner, der udbetales løbende i efterlønsperioden, skærpes parallelt med den højere pensionsmodregning for øvrige pensioner. Det indebærer, at disse pensioner nedsætter efterlønnen med et beløb, der svarer til 64% af den løbende udbetalte pension, uanset hvornår medlemmet går på efterløn. 18

19 Skærpet pensionsmodregning m.v. Eksempel Et medlem overgår til efterløn ved efterlønsalderen og har før fradrag for pensionsopsparinger ret til en årlig efterløn på DKK (2012-niveau). Medlemmet har en kapitalpension på DKK , en privat oprettet pensionsordning med en årlig løbende livsvarig ydelse på DKK og en arbejdsmarkedspension, der løbende udbetales i efterlønsperioden med et årligt beløb på DKK Fradraget i efterlønnen for pensionsordningerne er herefter: DKK Årlig efterløn før fradrag for pensioner % af kapitalpensionen på DKK % af den private pensionsordning med livsvarig løbende ydelse på DKK Samlet beregningsgrundlag Fradrag i efterlønnen (80% af beregningsgrundlaget) % fradrag i efterlønnen af løbende udbetalt arbejdsmarkedspension på DKK Samlet fradrag Årlig efterløn efter fradrag for pensioner For medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, vil fradrag i efterlønnen blive foretaget på samme måde som efter de gældende regler. Det indebærer blandt andet, at medlemmer, der opfylder 2-års-reglen, alene får foretaget fradrag for arbejdsmarkedspensioner, der udbetales løbende i efterlønsperioden. Fradraget udgør et beløb, der svarer til 55% af den løbende udbetalte pension (uden bundfradrag) 19

20 Skærpet pensionsmodregning m.v. Det vil fortsat være muligt at ophæve eller begynde udbetalingen fra pensionsordninger, fem år før man når folkepensionsalderen, uden at man skal betale afgiften på 60%. De ordninger, der oprettes fremover, skal således kunne udbetales uden ekstra skat op til fem år før folkepensionsalderen, dvs. når efterlønsperioden forkortes til mindre end fem år, dvs. for medlemmer, der er født den 1. januar 1956 eller senere.. 20

21 Optjening af skattefri præmie (gældende regler) 4. OPTJENING AF SKATTEFRI PRÆMIE (GÆLDENDE REGLER) Et medlem optjener ret til en skattefri præmie ved arbejde, der udføres efter, at betingelserne i 2-års-reglen er opfyldt. Formålet med den skattefri præmie er at give en væsentlig økonomisk tilskyndelse for den enkelte til at udskyde tidspunktet for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og dermed øge arbejdsudbuddet. Betingelserne i 2-års-reglen er, at medlemmet skal udskyde overgangen til efterløn i mindst to år, efter at efterlønsbeviset har virkning og som fuldtidsforsikret have fået indberettet mindst løntimer til indkomstregistret. En deltidsforsikret opfylder kravet om beskæftigelse, når personen har fået indberettet løntimer til indkomstregistret. Kravet om beskæftigelse kan også opfyldes ved selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode. Det er endvidere en betingelse for optjening af skattefri præmie, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension, og at de indbetalte efterlønsbidrag ikke er betalt tilbage. Når betingelserne for at kunne optjene ret til en skattefri præmie er opfyldt, optjener medlemmet en skattefri præmieportion, hver gang medlemmet har indberettet 481 løntimer til indkomstregistret (svarende til et kvartals arbejde med 37 timer om ugen), eller medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 13 uger. Medlemmet kan optjene skattefri præmie i hele perioden, uanset om medlemmet er overgået til efterløn. Arbejdet, som danner grundlag for optjening af skattefri præmie, kan være placeret såvel før som efter overgangen til efterløn. Alle løntimer kan medregnes til optjening af skattefri præmie, uanset om de stammer fra beskæftigelse i et fast ansættelsesforhold eller fra løsere ansættelsesforhold. Selvstændig virksomhed, der er givet tilladelse til, kan også danne grundlag for optjening af ret til skattefri præmie. Optjeningen af skattefri præmie kan tidligst ske fra det tidspunkt, hvor personen fylder 62 år, og der kan optjenes skattefri præmie, indtil personen når folkepensionsalderen. Der kan således højst optjenes skattefri præmie i 3 år, hvilket indebærer, at der højst kan optjenes 12 skattefri præmieportioner. Den skattefri præmie for 481 løntimer udgør et beløb på DKK for fuldtidsforsikrede og DKK for deltidsforsikrede (2012-niveau). Den maksimale skattefri præmie (12 præmieportioner) udgør således et beløb på DKK for fuldtidsforsikrede og DKK for deltidsforsikrede (2012-niveau). Der kan højst medregnes timers arbejde til optjening af den skattefri præmie, og der fradrages for timer, hvor der er udbetalt efterløn eller arbejdsløshedsdagpenge. Selvom der kan udbetales efterløn og arbejdsløshedsdagpenge indtil udgangen af den måned, hvori medlemmet når folkepensionsalderen, er det kun efterløn og arbejdsløshedsdagpenge, der udbetales, indtil medlemmet når folkepensionsalderen, der fradrages i optjeningen af den skattefri præmie. 21

22 Optjening af skattefri præmie 4.1. Optjening af skattefri præmie For fortsat at give en væsentlig økonomisk tilskyndelse for den enkelte til at udskyde tidspunktet for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og dermed øge arbejdsudbuddet, foreslås det at bevare muligheden for at optjene en skattefri præmie. Det foreslås, at muligheden for at optjene ret til op til 12 præmieportioner over en 3-årig periode bevares, herunder at der højst kan medregnes timers arbejde til optjening af skattefri præmie. Det foreslås, at et medlem, der ikke er overgået til efterløn, får ret til at optjene skattefri præmie fra det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset har virkning. Det er ikke en betingelse, at medlemmet opfylder et forudgående beskæftigelseskrav. Dette gælder for medlemmer, der er født den 1. juli 1959 eller senere, og som har en efterlønsperiode på tre år. Det foreslås endvidere, at det for medlemmer, der er født før den 1. juli 1959, fortsat er en betingelse for at kunne optjene ret til skattefri præmie, at medlemmet udskyder overgangen til efterløn og opfylder et beskæftigelseskrav. Kravet til udskydelse af overgangen til efterløn og opfyldelsen af beskæftigelseskravet tager udgangspunkt i den gældende 2-års regel, således at 2-års-reglen justeres proportionalt med forkortelsen af efterlønsperioden. Det betyder, at et medlem, der er født i perioden fra og med den 1. januar til og med den 30. juni 1956, og som har en efterlønsperiode på 4½ år, får ret til at optjene skattefri præmie, hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn i mindst 18 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning, og at som fuldtidsforsikret har fået indberettet mindst løntimer (1.872 løntimer som deltidsforsikret) eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode. Et medlem, der er født i perioden fra og med den 1. juli til og med den 31. december 1958, og som har en efterlønsperiode på 4 år, får ret til at optjene skattefri præmie, hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn i mindst 12 måneder, efter at efterlønsbeviset har virkning, og som fuldtidsforsikret har fået indberettet mindst løntimer (1.248 løntimer som deltidsforsikret) eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode. Et medlem, der er født i perioden fra og med den 1. januar til og med den 30. juni 1959, og som har en efterlønsperiode på 3½ år, får ret til at optjene skattefri præmie, hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn i mindst 6 måneder, efter at efterlønsbeviset har virkning, og som fuldtidsforsikret har fået indberettet mindst 780 løntimer (624 løntimer som deltidsforsikret) eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode. 22

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Efterlønsordningen er fleksibel... Efterlønsbevis... Ret til efterløn... Fuldtid eller deltid... Efterlønssatser... 2-års-reglen - skattefri

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Marts 2007 Om at få fleksibel efterløn INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN FLEKSIBLE EFTERLØN...3 3. HVAD ER ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4. HVORNÅR HAR DU RET TIL ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4.1.

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født i 1952 og 1953 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den fleksible efterløn 1 3. Hvad er et efterlønsbevis? 2 4. Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn 1. Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter. Pjecen tager udgangspunkt i de nugældende regler. Efterlønsalderen hæves

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Den fleksible efterløn

Den fleksible efterløn 1 Den fleksible efterløn 2 3 Indhold 04 Efterlønsbeviset 08 Den skattefri præmie 09 Hvornår og hvor meget 11 Pensionsordninger og fradrag 14 Efterløn og arbejde 15 Efterløn og ferie 18 Efterløn og indtægter

Læs mere

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent (Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg

Læs mere

Velkommen til fyraftensmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg

Velkommen til fyraftensmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Velkommen til fyraftensmøde om EFTERLØN Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Mødets indhold Præsentation Lidt om efterlønshistorien Efterlønsalderen Betingelser for bevis og efterløn Efterlønsbidraget

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956 Fleksibel efterløn - for dig der er født før 1956 Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Den fleksible efterløn... 2 3. Efterløns- og folkepensionsalder...

Læs mere

Velkommen til gå hjemmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg

Velkommen til gå hjemmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Velkommen til gå hjemmøde om EFTERLØN Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Dias fra efterlønsmøder foråret 2014 Mødets indhold Efterlønsreformen fra 2012 Efterlønsalderen Betingelser for

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

Efterløn en god investering

Efterløn en god investering Efterløn en god investering DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Ret til den fleksible efterløn 2. Medlemskab & efterlønsbidrag 3. Efterlønsbevis 4. Satser 5. Fradrag for arbejde 6. Efterløn og selvstændig virksomhed

Læs mere

HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Februar 2007 HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Organisationsændringer Overenskomst 2007 for TDC og De Gule Sider Nye LTD talsmænd LTD generalforsamling

Læs mere

Pensioners betydning for efterlønnens størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere)

Pensioners betydning for efterlønnens størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere) Pensioners betydning for s størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere) 8. udgave, januar 2006 Indledning Når du er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, følger du reglerne

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Men der er flere økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet, og venter med at gå på efterløn.

Men der er flere økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet, og venter med at gå på efterløn. Efterløn 2009 Forord Dette notat beskriver hovedpunkterne i den fleksible efterløn. Reglerne er fastsat af staten, og er de samme i alle a-kasser. Hvis du har spørgsmål om efterløn, kan du altid spørge

Læs mere

Den fleksible efterløn. for dig, der er født før 1. januar 1956

Den fleksible efterløn. for dig, der er født før 1. januar 1956 1 Den fleksible efterløn for dig, der er født før 1. januar 1956 2 3 Indhold 04 INTRODUKTION 05 DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 08 EFTERLØNSBEVISET 10 2-ÅRS-REGLEN 11 DEN SKATTEFRI PRÆMIE 12 EFTERLØN: HVORNÅR OG

Læs mere

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn Bekendtgørelse om fleksibel efterløn I medfør af 74 b, stk. 4, 74 c, stk. 3 og 6, 74 d, stk. 1, 74 i, 74 j, stk. 13, 74 k, stk. 3, 74 l, stk. 15, 74 m, stk. 18, 74 n, stk. 2 og 11, 74 o, stk. 6, 74 p og

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 30. december 2011. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn. 28. december 2011. Nr. 1409.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 30. december 2011. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn. 28. december 2011. Nr. 1409. Lovtidende A 2011 Udgivet den 30. december 2011 28. december 2011. Nr. 1409. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn I medfør af 74 b, stk. 4, 74 c, stk. 3 og 6, 74 d, stk. 1, 74 i, 74 j, stk. 12, 74 k, stk.

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Udkast (28. september 2006) Forslag. til

Udkast (28. september 2006) Forslag. til ARBEJDSDIREKTORATET J. nr. 06-21-0007 Udkast (28. september 2006) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om

Læs mere

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år?

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år? F O A F A G O G A R B E J D E A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E N Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn Er du mellem 30 og 40 år? Valget er dit! Pjecen henvender sig til medlemmer, som skal

Læs mere

Efterløn. For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959

Efterløn. For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959 Efterløn For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959 1 Indhold 3 Tilbagetrækningsreformen 1/1 2012 7 Efterløn 8 2 års-regel 9 Hvornår kan du få efterløn 12.. Medlemskab og efterlønsbidragsbetaling

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957 Janne Nielsen Specialkonsulent 3318 4957 DAGPENGE eller EFTERLØN Dagpenge fra IAK Tilmeld dig som ledig dagpengemodtager den 1. ledige dag! Enten på adressen www.jobnet.dk eller på det lokale jobcenter

Læs mere

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 er mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 Der henvises til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1013 af 22. august 2010, hvoraf det fremgår, at satsreguleringsprocenten for 2011 udgør 1,9 pct.

Læs mere

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn.

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Om at få efterløn Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Vejledningen beskriver også, hvordan reglerne er, mens du er på efterløn

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Værd at vide. - om efterløn

Værd at vide. - om efterløn Værd at vide - om efterløn I denne brochure har vi samlet hovedreglerne om den fleksible efterløn. Det er kun hovedreglerne, vi kan få med her. Du kan læse mere om de områder, vi ikke behandler her i brochuren,

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Efterløn. For medlemmer født efter 30/6 1959

Efterløn. For medlemmer født efter 30/6 1959 Efterløn For medlemmer født efter 30/6 1959 1 2 Indhold 4 Tilbagetrækningsreformen 1/1 2012 7 Efterløn 8 Hvornår kan du få efterløn 11.. Efterlønsbevis 13.. Efterløn hvor meget? 15.. Fradrag for pensioner

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Snart på pension? 3. Planlæg din tilbagetrækning 4. Brug pensionsoverblikket 8. Mere information 15

Snart på pension? 3. Planlæg din tilbagetrækning 4. Brug pensionsoverblikket 8. Mere information 15 Snart på pension? Snart på pension? 3 Planlæg din tilbagetrækning 4 Brug pensionsoverblikket 8 Offentlige ydelser i samspil med pension Mere information 15 10 Snart på pension? Måske er du allerede i gang

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Satserne i denne pjece gælder for 2010.

Satserne i denne pjece gælder for 2010. Efterløn Denne pjece klarlægger en række detaljer om efterlønsordningen, du med fordel kan være opmærksom på hvis du overvejer at tilmelde dig ordningen - eller er på vej på efterløn. Vi fortæller her

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2006-170-0904 Udkast (2) 2. januar 2007

Skatteministeriet J. nr. 2006-170-0904 Udkast (2) 2. januar 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 83 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2006-170-0904 Udkast (2) 2. januar 2007 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, arbejdsmarkedsfondsloven og kildeskatteloven

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i

Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i samarbejde med Dansk Journalistforbund Forsideillustration

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. august 2013 Sag 159/2012 (2. afdeling) A (advokat Christian Riewe) mod Ikast Betonvarefabrik A/S (tidligere IBF Ringe A/S) (advokat Marlene Gjedde) I tidligere instanser

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Efterløn. For medlemmer født før 1. januar 1956

Efterløn. For medlemmer født før 1. januar 1956 Efterløn For medlemmer født før 1. januar 1956 2 Denne pjece klarlægger en række detaljer om efterlønsordningen, du med fordel kan være opmærksom på hvis du overvejer at tilmelde dig ordningen - eller

Læs mere

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL

Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL TAT s temadag for kommende seniorer 1.3.2011 Vi beskæftiger

Læs mere

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension (Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension mv.

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension (Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension mv. UDKAST Fremsat den {FREMSAT} af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension

Læs mere

Aktieløn 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Aktieløn 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Aktieløn 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere Indledning INDLEDNING

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og lov om seniorjob. Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og lov om seniorjob. Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11 Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

UDKAST. Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. UDKAST Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. I medfør af 65, stk. 6 og 7, og 91, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 8. april 2014, og 35,

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Til a-kasser, jobcentre og kommuner m.fl. Njalsgade 72 A 2300 København S Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 Nyhedsbrev om bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Forsikringsbetingelser for DAGPENGE +

Forsikringsbetingelser for DAGPENGE + Forsikringsbetingelser for DAGPENGE + PenSam Forsikring A/S Jørgen Knudsens Vej 2 3520 Farum Telefon 44 39 39 39 forsikring@pensam.dk www.pensam.dk/forsikring CVR-nr. 17 11 81 88 Hjemsted Furesø, Danmark

Læs mere

Teknisk vejledning til AR260 - inkl. valideringsregler

Teknisk vejledning til AR260 - inkl. valideringsregler Teknisk vejledning til AR260 - inkl. valideringsregler Grundoplysninger AK-Samvirke, den 6. marts 2012, version 3.03 afsender_reference ex Efterlønsreg.projekt 2001 el. j.nr. 01-02-1234 Afsendende a-kasses

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

Rekonstruktion. Fra kriseramt til sund virksomhed

Rekonstruktion. Fra kriseramt til sund virksomhed Rekonstruktion Fra kriseramt til sund virksomhed I de fleste virksomheders livscyklus vil der være både gode og dårlige tider. I de dårlige tider kan risikoen være, at der opstår så store problemer, at

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Bekendtgørelse om feriedagpenge I medfør af 75 h, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348574 af 8. april 201427. maj 2010, som ændret ved lov nr. 14861540 af

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

SNART PÅ pension. joep.dk

SNART PÅ pension. joep.dk SNART PÅ pension JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Forord 4 Alderspension fra JØP 5 Hvad skal du gøre, når du vil på pension? 6 Valgmuligheder ved udbetaling 6 Tillæg til din

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler

Udkast. Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler Udkast Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler (Ændret regulering af forskellige satsregulerede indkomstoverførsler med virkning for finansårene 2016-2023)

Læs mere

Nyt om Skat og Socialjura

Nyt om Skat og Socialjura Nyt om Skat og Socialjura Årsmøde 26. februar 2013 Af økonomikonsulent Eva Christensen evc@landbocenter.dk Tlf. 5679 1934 ØkonomiRådgivning - En del af Dansk Nyt om SKAT Håndværkerfradrag 2012: Faktura

Læs mere

Pensionsvilkår for Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer CVR-nr. 71 97 15 11

Pensionsvilkår for Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer CVR-nr. 71 97 15 11 Pensionsvilkår for Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer CVR-nr. 71 97 15 11 I. Medlemsoptagelse 1. Som medlemmer af pensionskassen optages uden afgivelse af helbredsoplysninger sygeplejersker

Læs mere

Regulativ om fratrædelsesgodtgørelse

Regulativ om fratrædelsesgodtgørelse Regulativ om fratrædelsesgodtgørelse KL Side 1 I henhold til 23, stk. 1 og 2, i pensionsregulativ af 2006 for tjenestemænd for kommuner inden for KL s forhandlingsområde fastsættes følgende regler om fratrædelsesgodtgørelse:

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). GEVINST OG TAB AKTIER OG INVESTERINGSFORENINGSBEVISER Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse af den

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 29. april 2010. Nr. 470. Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland I medfør af 41, stk. 7, 53, stk. 9, og

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere