Det nye Danmark. bilag om opgaveplacering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det nye Danmark. bilag om opgaveplacering"

Transkript

1 Det nye Danmark bilag om opgaveplacering Regeringen April 2004

2 Det nye Danmark bilag om opgaveplacering, april 2004 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12, 2620 Albertslund Telefon Fax: Hjemmeside: Omslag: Schultz Grafisk Tryk: Schultz Grafisk Oplag: Pris: Gratis ISBN: Elektronisk publikation: ISBN: Publikationen kan hentes på

3 Indholdsfortegnelse 1. Sundhedsområdet En enstrenget beskæftigelsesindsats Det almene gymnasium og hf Voksenuddannelsescentre (VUC) og forberedende voksenundervisning (FVU) Sygeplejerskeuddannelsen og radiografuddannelsen Social- og sundhedsuddannelser (SOSU) Socialområdet Specialundervisning Erhvervsområdet Kollektiv trafik Vejområdet Natur- og miljøområdet Planlægningsområdet En bedre betjening af borgerne Skatteområdet Kulturområdet Placering af øvrige opgaver

4

5 Det nye Danmark bilag om opgaveplacering 1. Sundhedsområdet 1.1. Hvilke fordele vil vi opnå? Et stærkt offentligt sundhedsvæsen skal tilbyde patienterne fri, lige og gratis adgang til forebyggelse, undersøgelse, behandling og pleje på et højt fagligt niveau. Sundhedsvæsenet skal sikre uddannelse og forskning af høj kvalitet. Regeringen ønsker: Et sundhedsvæsen, der entydigt indrettes efter borgernes behov. Et sundhedsvæsen, hvor patienterne oplever høj kvalitet, korte ventetider og sammenhængende behandlingsforløb. Et sundhedsvæsen, hvor patienterne har adgang til behandling af samme høje kvalitet uanset, hvor i landet de bor. Et sundhedsvæsen, hvor ekspertisen samles i enheder, der er store nok til at sikre en effektiv arbejdsdeling med bedre kvalitet for patienterne og med en mere hensigtsmæssig udnyttelse af de lægefaglige ressourcer. Et sundhedsvæsen, hvor patienterne ikke oplever gråzoner, og hvor der er sammenhængende forebyggelses-, pleje- og træningstilbud tæt på borgenes eget hjem. Amterne er for små til at varetage en optimal sygehusplanlægning og til at sikre et tilstrækkeligt patientunderlag og dermed kvalitet for en række behandlinger. Ansvaret for en række patientgrupper er i dag delt mellem amter og kommuner. Kommunerne har ikke et medansvar for udgifterne i sundhedsvæsenet, og sygehusindlæggelse kan derfor være et gratis alternativ til en effektiv pleje- eller forebyggelsesindsats. På den baggrund foreslår regeringen en grundlæggende reform af sundhedsvæsenets organisering: Der oprettes 5 sundhedsregioner, som ledes af folkevalgte politikere. Sundhedsregionerne skal varetage ansvaret for sygehusene, praktiserende læger og øvrig sygesikring. 5

6 Sundhedsområdet Regionerne sikres lige økonomiske vilkår, og der etableres et finansieringssystem, der belønner dem, der yder en ekstra indsats for patienterne. Regionerne får ikke skatteudskrivningsret men modtager et fast bloktilskud samt en yderligere aktivitetsbestemt afregning pr. patient. En effektiv landsdækkende koordinering skal sikre samling af den allermest specialiserede behandling og en systematisk opfølgning på kvalitet og effektivitet. Kommunerne får et øget ansvar for genoptræningsindsatsen. Kommunerne betaler delvist for borgernes benyttelse af sundhedsvæsenet. Kommunerne får medlemskab af Sygesikringens Forhandlingsudvalg og medindflydelse via nye lovpligtige samarbejder mellem kommuner og regioner om bl.a. udskrivningsforløb, der involverer både sygehusbehandling, genoptræning og kommunal pleje. Den praktiserende læge skal fortsat være patientens personlige hovedindgang til sundhedsvæsenet. En lægefaglig visitation sikrer, at borgernes sundhedsfaglige behov hele tiden prioriteres først. Det gælder fx også i spørgsmålet om, hvorvidt den ældre patient har behov for indlæggelse på et sygehus, eller borgerens behov kan opfyldes på eksempelvis en kommunal akutstue i tilknytning til et plejehjem. Patienterne vil opleve en sundhedssektor som sætter de samlede behandlingsforløb i centrum. De komplicerede sygehusbehandlinger samles hos de mest kyndige og rutinerede hænder. En klar ansvarsfordeling vedrørende genoptræningsindsatsten skal sikre, at den træning, patienterne har behov for, gennemføres smidigt og effektivt, jf. boks

7 Det nye Danmark bilag om opgaveplacering Boks 1.1. Fordele for borgere 5 slagkraftige regioner vil give et bedre grundlag for at samle behandlingen af de forskellige sygdomme på færre sygehuse og dermed øge rutinen hos personalet og den faglige kvalitet i den behandling, patienterne modtager. Ensartede økonomiske vilkår for regionerne vil give patienterne lige muligheder for at vælge mellem sygehuse med samme høje kvalitetsniveau i hele landet. Styrket landsdækkende koordinering vil sikre patienterne, at sygehusene lever op til ensartede kvalitetsstandarder. Servicedeklarationer vil skabe fuld åbenhed om sygehusafdelingernes kvalitet, tilbud og faciliteter. Øget kommunalt medansvar for sundhedsområdet vil give patienterne bedre og flere tilbud i deres nærmiljø, fx akutstuer i tilknytning til plejehjem. En klar ansvarsfordeling for genoptræningsindsatsen vil sikre patienterne, at den træning, der er behov for, planlægges og gennemføres smidigt og effektivt. Patienterne skal opleve et samlet sundhedsvæsen uden grå zoner mellem myndigheder. Sundhedsområdet er et væsentligt velfærdsområde. De årlige udgifter til sundhedsvæsenet udgør ca. 75 mia. kr. og hvert år behandles næsten 2 mio. mennesker på sygehusene, jf. bilag Hvad sker der konkret? For at kunne imødekomme patienternes berettigede forventning om den bedst mulige forebyggelse, undersøgelse, behandling og pleje samles ansvaret for sundhedsvæsenet i 5 sundhedsregioner, jf. boks

8 Sundhedsområdet Boks 1.2. Ændringer på sundhedsområdet 5 stærke sundhedsregioner, som ledes af direkte valgte politikere, skal varetage ansvaret for sygehusene, praktiserende læger og øvrig sygesikring. Der etableres en styrket landsdækkende koordinering, som skal sikre samling af den allermest specialiserede behandling og en systematisk opfølgning på kvalitet, effektivitet og it-anvendelse i sundhedsvæsenet på grundlag af fælles standarder. Kommunerne får ansvaret for forebyggelse, pleje og genoptræning, der ikke foregår under indlæggelse. Kommunerne skal kunne etablere nye løsninger på især forebyggelses- og genoptræningsområdet. Kommuner og regioner forpligtes i lovgivningen til at samarbejde om sammenhæng mellem behandling, træning, forebyggelse og pleje. Obligatoriske sundhedsaftaler skal blandt andet indeholde aftaler om udskrivningsforløb for svage ældre patienter samt aftaler om forebyggelse og genoptræning. Alle regioner får samme økonomiske vilkår og modtager et beløb efter en fast fordelingsnøgle og en afregning pr. patient, så ekstra aktivitet belønnes. Kommunerne får et delvist betalingsansvar for egne borgeres behandling i sundhedsvæsenet, således at kommuner, der yder en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats, belønnes. Oprettelse af 5 sundhedsregioner Ansvaret for sundhedsvæsenet (sygehusvæsenet, sygesikringen og den behandlende psykiatri) placeres hos direkte valgte politikere i 5 sundhedsregioner. En region i Nordjylland, en i Midtjylland, en for Sydjylland/Fyn, en region, der dækker hovedstaden og Bornholm, og en region bestående af det nuværende Roskilde-, Vestsjællands- og Storstrøms amter. De præcise regionsgrænser tilpasses dannelsen af nye kommuner. 8

9 Det nye Danmark bilag om opgaveplacering Christiansø Skagen Hirtshals Bornholm Sindal Frederikshavn Løkken-Vrå Hjørring Sæby Pandrup Brønderslev Læsø Åbybro Dronninglund Thisted Hanstholm Fjerritslev Brovst Løgstør Nibe Hals Aalborg Sejlflod Allerød Farum Birkerød Hørsholm Søllerød Sydthy Varde Trehøje Morsø Lemvig Struer Vinderup Ulfborg-Wemb Ringkøbing Blåbjerg Blåvandshuk Thyholm Egvad Skjern Spøttrup Helle Esbjerg Bramming Fanø Holstebro Videbæk Ølgod Ribe Skærbæk Sallingsund Avlum-Haderup Åskov Holsted Herning Grindsted Sundsøre Brørup Gram Skive Fjends Brande Billund Vejen Rødding Nørre Rangstrup Karup Farsø Ikast Nørre Snede Give Egtved Vamdrup Ålestrup Møldrup Viborg Lunderskov Vojens Års Kjellerup Them Jelling Støvring Skørping Nørager Tjele Bjerringbro Silkeborg Vejle Christiansfeld Brædstrup Tørring-Uldum Haderslev Hobro Hvorslev Arden Langå Gjern Hammel Hedensted Børkop Ry Fredericia Horsens Middelfart Purhus Kolding Nørre Åby Galten Hinnerup Hørning Mariager Skanderborg Juelsminde Ejby Assens Randers Hadsund Nørhald Hadsten Århus Gedved Odder Vissenbjerg Årup Tommerup Rougsø Rosenholm Rønde Ebeltoft Bogense Otterup Hårby Sønderhald Søndersø Glamsbjerg Broby Fåborg Odense Årslev Midtdjurs Munkebo Ringe Samsø Egebjerg Nørre Djurs Langeskov Kerteminde Nyborg Ullerslev Ryslinge Grenå Ørbæk Gudme Kalundborg Bjergsted Hvidebæk Gørlev Korsør Høng Slagelse Tornved Jernløse Dianalund Stenlille Skælskør Roskilde Lejre Hvalsø Tølløse Ramsø Solrød Sorø Ringsted Suså Holmegård Skovbo Helsinge Græsted-Gilleleje Hundested Fredensborg-Humlebæk Frederiksværk Hillerød Nykøbing-Rørvig Karlebo Skævinge Trundholm Jægerspris Slangerup Frederikssund Stenløse Dragsholm Ølstykke Hashøj Svinninge Holbæk Bramsnæs Fuglebjerg Værløse Skibby Næstved Fladså Haslev Rønnede Fakse Præstø Køge Lyngby-Tårnbæk Gentofte Gladsaxe Ledøje-Smørum Herlev Ballerup Høje Tåstrup Greve Glostrup Albertslund Frederiksberg Rødovre København Brøndby Ishøj Vallensbæk Gundsø Hvidovre Vallø Stevns Helsingør Tårnby Dragør Bredebro Løgumkloster Rødekro Åbenrå Nordborg Svendborg Tranekær Vordingborg Langebæk Højer Tønder Tinglev Lundtoft Sundeved Augustenborg Gråsten Sønderborg Sydals Broager Rudkøbing Ravnsborg Nørre Alslev Møn Bov Ærøskøbing Marstal Sydlangeland Nakskov Højreby Maribo Rudbjerg Sakskøbing Nykøbing Falster Stubbekøbing Rødby Holeby Nysted Sydfalster Anm: De præcise regionsgrænser tilpasses dannelsen af nye kommuner. Oversigtskortet er derfor vejledende. Den mindste region vil opnå et indbyggertal svarende til det største amt i dag. Regionerne får dermed et langt bedre fagligt og økonomisk grundlag for at løfte sygehusopgaven i overensstemmelse med anbefalingerne fra regeringens rådgivende sundhedsudvalg og Strukturkommissionen. En samlet hovedstadsregion giver et klart potentiale for en effektiv samordning af indsatsen i hele hovedstadsområdet. Med færre sundhedsregioner bliver der bedre grundlag for at samle flere behandlinger, øge specialiseringen og sikre en bedre anvendelse af de knappe per- 9

10 Sundhedsområdet sonaleressourcer hos læger og sygeplejersker. Endvidere bliver der bedre grundlag for at leve op til ensartede nationale standarder for kvalitet, ligesom mulighederne for at opbygge elektroniske patientjournaler, der sikrer at tilgængelige informationer om patienterne kan udveksles, forbedres. De nye sundhedsregioner får endvidere en tilstrækkelig stor faglig og økonomisk bærekraft til at sikre forskning og uddannelse på et højt niveau. Med henblik på at sikre hjerteambulancer og gode muligheder for hurtig indlæggelse mv. vil regeringen igangsætte en kortlægning af akutområdet og den præhospitale indsats. Landsdækkende koordinering af specialeplanlægning og kvalitet Det er vigtigt at sikre den rette balance mellem regionernes egen planlægning og hensynet til den overordnede koordination af sundhedsvæsenet, fx for at sikre den nødvendige samling af behandlingen af bl.a. hjerte- og kræftpatienter. Der er på nogle punkter brug for en stærkere landsdækkende styring, som også er anbefalet af regeringens rådgivende sundhedsudvalg. Det gælder bl.a. specialeplanlægningen og IT- og kvalitetsområdet. Kommunalt ansvar for genoptræning Uanset hvor sygehusbehandlingen finder sted, vil der være behov for genoptræningstilbud i borgernes nærområde. En ny organisering af genoptræningsområdet skal sikre, at den genoptræning, der er planlagt, og eventuelt påbegyndt under indlæggelse, gennemføres og målrettes patientens behov. Endvidere skal genoptræning og eventuel vedligeholdelsestræning tilrettelægges i sammenhæng og foregå dér, hvor borgeren får størst effekt af indsatsen. Kommunerne overtager ansvaret for den træning og genoptræning, der ikke foregår under sygehusindlæggelse. Indsatsen kan varetages af egne institutioner, af private eller efter aftale på de offentlige sygehuse. Den højtspecialiserede genoptræning fx for hjerneskadede varetages fortsat på højt specialiserede afdelinger i sygehusvæsenet. På sygehusene skal der fortsat udarbejdes genoptræningsplaner, der er patientens sikkerhed for en målrettet indsats også i forhold til den træning, der foregår efter udskrivning fra sygehuset. Genoptræningsplanerne vil indeholde en 10

11 Det nye Danmark bilag om opgaveplacering faglig vurdering af den enkelte patients funktionsniveau før og efter genoptræningen. For at tilstræbe økonomisk neutralitet mellem genoptræning under og efter indlæggelse og undgå kassetænkning medfinansierer kommunerne ud over den træning, de selv har ansvar for, genoptræning under indlæggelse ved en grundtakstmodel baseret på relativt få takster. Der vil fortsat være behov for koordinering mellem sygehus og kommuner. For at sikre sammenhæng i patientens træningsforløb afløses de eksisterende samarbejdsbestemmelser i sundhedslovgivningen af nye, mere forpligtende bestemmelser omkring etablering af et regionalt samarbejdsudvalg, der bl.a. skal udarbejde en sundhedsaftale mellem region og samtlige kommuner i regionen. Øget samarbejde mellem regioner og kommuner Det er afgørende for patienterne, at der er et godt og stabilt samarbejde mellem sygehusene og kommunerne om varetagelse af genoptræning. Kommunal betaling for borgernes anvendelse af sundhedsvæsenet vil sikre, at pengene i højere grad følger borgerne. Samtidig vil kommunerne blive tilskyndet til igennem en effektiv forebyggelses- og plejeindsats at undgå sygehusindlæggelse af eksempelvis ældre personer, hvis ikke der er behov for en specialiseret diagnosticering og behandling. Lovpligtigt samarbejde mellem kommuner og regioner i form af obligatoriske regionale sundhedsaftaler skal understøtte den nødvendige sammenhæng mellem behandling, forebyggelse og pleje. De obligatoriske sundhedsaftaler skal blandt andet indeholde aftaler om udskrivningsforløb for svage ældre patienter samt aftaler om forebyggelse og genoptræning. Sundhedsaftalerne forankres hos regionale samarbejdsudvalg bestående af repræsentanter fra regionen, kommunerne i regionen og praksissektoren. De regionale samarbejdsudvalg vil kunne anvendes til løsning af uenigheder om fx serviceniveau, faglige indikationer og visitationskriterier på træningsområdet. Sundhedsaftalerne skal leve op til statsligt definerede indholdskrav, og der skal offentliggøres servicemål for den fælles indsats. 11

12 Sundhedsområdet Kommunerne får via medlemskab af Sygesikringens Forhandlingsudvalg større mulighed for at påvirke overenskomstsystemet og derigennem at sikre, at flere ydelser målrettes kommunale behov på fx det socialmedicinske område i relation til at få folk hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. Et finansieringssystem der understøtter kvalitet og sammenhæng Regionerne får et klart ansvar for at tilbyde borgerne den bedste behandling for de penge, der prioriteres til sundhedsområdet. De 5 sundhedsregioner skal have samme økonomiske muligheder, og får derfor ikke skatteudskrivningsret. Staten udbetaler et bloktilskud til sundhedsregionerne på baggrund af objektive kriterier for udgiftsbehov. Dermed får regionerne lige økonomiske vilkår for at løse sundhedsopgaverne. Langt hovedparten af regionernes finansiering sker via bloktilskuddet, hvilket skal sikre regionernes frihed til prioritering og planlægning af indsatsen. En del af finansieringen reserveres til en statslig aktivitetspulje, der udbetales á conto til regionerne, og som nedskrives efter faste takster, hvis regionerne ikke præsterer en aftalt aktivitet. Med finansiering via objektive kriterier bærer regionerne ansvaret for at levere den bedst mulige service over for borgerne, og resultaterne i regionerne kan måles i forhold til hinanden. Regionerne vil derfor have en tilskyndelse til at sikre den bedst mulige behandling for pengene. Systematiske og offentligt tilgængelige produktivitetsanalyser på regions- og sygehusniveau vil skabe synlighed om evnen til at levere mest mulig sundhed for pengene. Produktivitetsanalyser bliver dermed et vigtigt styringsredskab og vil kunne sikre, at de bedste metoder bliver hurtigere udbredt. Endvidere vil servicedeklarationer skabe fuld åbenhed om sygehusafdelingernes kvalitet, tilbud og faciliteter. For kommunerne kan sygehusindlæggelse i dag være et gratis alternativ til en effektiv plejeindsats. En del af sengedagene på de medicinske afdelinger kan hensigtsmæssigt og med fastholdelse af høj kvalitet erstattes af bedre og billigere plejetilbud, akutstuer og lignende. Kommunerne får et delvist betalingsansvar for borgernes brug af sundhedsvæsenet. Det vil forbedre sammenhængen mellem sundhedsopgaven og de kommunale opgaver og give kommunerne tilskyndelse til at aflaste sygehusvæsenet til gavn for både patienterne og samfundsøkonomien. Derved frigøres kapacitet og specialiserede faglige ressourcer til dem, der har behov for indlæggelse. 12

13 Det nye Danmark bilag om opgaveplacering Den kommunale medfinansiering vil svare til ca. 10 pct. af de samlede sundhedsudgifter. Betalingen tilgår regionen og vil omfatte: Sygehusindlæggelser (maksimalt kr. pr. indlæggelse) Obligatorisk plejetakst for færdigbehandlede patienter Ambulant behandling Psykiatri Sygesikringsområdet (praktiserende læger mv.). Genoptræningsområdet De kommuner, der via en effektiv forebyggelses- og plejeindsats nedsætter borgernes behov for sygehusbehandling, belønnes ved, at de skal betale mindre til borgernes sygehusindlæggelser. Borgerne får gavn af, at flere behov meningsfyldt kan opfyldes i nærmiljøet tæt på eget hjem og egen læge. Hensynet til at forkorte den unødvendige liggetid på sygehusene og sikre at færdigbehandlede patienter udskrives hurtigst muligt, tilgodeses ved at gøre den nuværende plejetakst, som amterne i dag kan opkræve kommunerne for færdigbehandlede patienter, obligatorisk for såvel somatiske som psykiatriske patienter. Ved delvis kommunal betaling for borgernes benyttelse af de praktiserende læger understøttes et tættere samspil mellem de praktiserende læger og kommunerne, fx om at sygemeldte kommer hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet Overgangsordninger For at sikre en gradvis og smidig udjævning af de nuværende forskelle i de regionaløkonomiske vilkår indfases den nye tilskudsmodel på basis af objektive kriterier over en periode på 5 år. 13

14 Sundhedsområdet Bilag. Oversigt over opgaveplacering og fakta på Sundhedsområdet Oversigt over opgaveplacering på sundhedsområdet Opgave Fremtidig placering Nuværende Kommunalt niveau Regionalt opgaveplacering Statsligt niveau niveau Sygehuse x Amter Behandlende psykiatri x Amter Socialpsykiatri x Amter/kommuner Sygesikring (praksis x Amter og medicintilskud) Genoptræning efter x Amter/kommuner sygehusindlægelse Forebyggelse og x Amter/kommuner/stat sundhedsfremme Hjemmesygepleje x Kommuner Alkoholmisbrug x Amter Specialeplanlægning x Staten Fakta vedrørende sundhedsområdet De amtslige og kommunale udgifter til sundhedsområdet udgør 75 mia. kr. Heraf udgør udgifterne til sygehusene 75 pct. Antallet af borgere, der behandles på sygehusene udgør næsten 2 mio. 4,6 mio. danskere er årligt i kontakt med den praktiserende læge Der er 60 sygehuse og praktiserende læger personer er ansat i sundhedsvæsenet 14

15 Det nye Danmark bilag om opgaveplacering 2. En enstrenget beskæftigelsesindsats 2.1. Hvorfor ændre organiseringen af beskæftigelsesindsatsen? I dag er beskæftigelsesindsatsen organiseret i to parallelle systemer. Den statslige arbejdsformidling (AF) varetager indsatsen for de forsikrede ledige. Indsatsen for mennesker, der modtager kontanthjælp og sygedagpenge, revalidender og mennesker med varige begrænsninger i arbejdsevnen varetages af kommunerne. Opdelingen af beskæftigelsesindsatsen i to parallelle systemer er ikke altid logisk, og i begge systemer er der uhensigtsmæssigheder. I både AF og kommunerne findes der personer, som hænger fast i offentlig forsørgelse. Og i begge systemer er der personer, som af sig selv finder et job. I virkelighedens verden kan man derfor ikke opdele de ledige i en stærk gruppe forsikrede ledige og en svag gruppe kontanthjælpsmodtagere. Den nuværende opdeling af beskæftigelsesindsatsen afspejler ikke de lediges behov. Det indebærer en risiko for, at de ledige ikke får de nødvendige tilbud. Stærke ledige i det kommunale system har brug for et klart jobperspektiv i indsatsen. Det gælder blandt andet for de mange sygedagpengemodtagere og revalidender. I dag er der en risiko for, at deres behov bliver sekundære i forhold til den sociale indsats i kommunerne. Svage ledige i kommunerne og AF har brug for en social indsats, der går hånd i hånd med en jobrettet indsats. Det er vanskeligt i et todelt system, hvor indsatsen ofte enten er jobrettet eller socialt orienteret. Derfor er der behov for at reorganisere og forenkle beskæftigelsesindsatsen. Indsatsen skal være så tæt på borgere og virksomheder som muligt. Indgangen til det offentlige skal være enkel og ubureaukratisk. Virksomhederne og de ledige må aldrig være i tvivl om, hvor de skal henvende sig. Med jobreformen Flere i arbejde blev det første skridt på vej mod en enstrenget beskæftigelsesindsats taget. Love og regler blev harmoniseret og forenklet. Nu er tiden kommet til at tage det næste skridt og samle beskæftigelsesindsatsen i ét nyt beskæftigelsessystem med lokale jobcentre og stærk 15

16 En enstrenget beskæftigelsesindsats statslig styring. En enstrenget beskæftigelsesindsats forudsætter økonomisk bæredygtige kommuner og dermed større kommuner, end vi har i dag. Et enstrenget beskæftigelsessystem vil målrette indsatsen og mindske antallet af personer på offentlig forsørgelse. Flere ledige får aktive tilbud og vil ad den vej komme i beskæftigelse. Samtidig vil kommunerne have klare økonomiske incitamenter til at levere en professionel og effektiv indsats Krav til fremtidens beskæftigelsessystem Regeringen har stillet 10 krav til den enstrengede beskæftigelsesindsats: De ledige skal kun henvende sig ét sted I dag er næsten kontanthjælpsmodtagere hvert år i kontakt med både AF og kommunen. Og sygemeldte dagpengemodtagere er i kontakt med både AF, a-kassen og kommunen. Det indebærer en risiko for, at de ledige bliver kastebold mellem forskellige offentlige instanser, eller at de falder ned mellem to stole. I en ny enstrenget beskæftigelsesindsats skal alle borgere kun henvende sig ét sted, og indgangen skal være tæt på borgerne. Beskæftigelsesmæssige og sociale problemer skal løses på én gang Den nuværende opdeling af de ledige i to systemer afspejler ikke altid de lediges behov. Der findes ledige i begge systemer, som har brug for en jobrettet indsats, der går hånd i hånd med en social indsats. Det er vanskeligt i det eksisterende todelte system, hvor indsatsen ofte bliver enten jobrettet (AF) eller socialt orienteret (kommunerne). Resultatet er, at de svage ledige hænger fast i offentlig forsørgelse. En ny enstrenget beskæftigelsesindsats skal tage udgangspunkt i den enkelte, og i hvor tæt han eller hun er på arbejdsmarkedet. Det skal være muligt at kombinere sociale, behandlingsmæssige og beskæftigelsesrettede tilbud, uanset om de ledige er forsikrede eller ej. Visiteringen af de ledige skal være ens landet over I dag afhænger indsatsen ikke altid af de lediges behov, men af hvor den ledige bor. Der er eksempler på, at otte ud af 10 ledige kontanthjælpsmodtagere vurderes som arbejdsmarkedsparate i en kommune, mens tallet kun er en ud af 10 lige på den anden side af kommunegrænsen. 16

17 Det nye Danmark bilag om opgaveplacering I en ny enstrenget beskæftigelsesindsats skal forskelle i visitationen af de ledige udelukkende være begrundet i, at de ledige har forskellige behov. Hvis tilbuddet til de ledige er forskelligt i Skagen og Gedser, skal det afspejle, at de ledige er forskellige. Beskæftigelsesindsatsen skal have fokus på hele arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked er meget fleksibelt med en høj faglig og geografisk mobilitet. Den omfattende specialisering betyder, at den person, som den enkelte virksomhed mangler, ikke nødvendigvis befinder sig i lokalområdet. En ny beskæftigelsesindsats skal sikre størst mulig gennemsigtighed på hele arbejdsmarkedet. Alle ledige job og alle ledige hænder skal være synlige på et landsdækkende jobmarked, og det skal sikres, at de ledige har de rette kvalifikationer på rette tid og sted. Ledige skal altid udfordres på, om deres jobsøgning er tilstrækkelig geografisk og faglig fleksibel. Beskæftigelsesindsatsen skal kunne styres af regering og Folketing Strukturpolitikken og i særdeleshed beskæftigelsespolitikken er vigtige redskaber i den økonomiske politik. Hvert år bruges godt 60 mia. kr. på beskæftigelsespolitikken. Derfor skal regeringen og Folketinget kunne styre beskæftigelsespolitikken målrettet og effektivt. I dag er der helt forskellige styringssystemer i AF og kommunerne, og træfsikkerheden i systemerne er ikke altid lige god. Fx har AF intet direkte økonomisk incitament til at få folk i arbejde, og man kan heller ikke sige sig fri for situationer, hvor kassetænkning i kommunerne overtrumfer målet om at få folk i arbejde. En ny enstrenget beskæftigelsesindsats skal styrke regeringens og Folketingets mulighed for at styre beskæftigelsespolitikken. Beskæftigelsesindsatsen skal få flere i arbejde og sikre arbejdsudbuddet Flere i arbejde er i høj grad afgørende for den fremtidige velstand og velfærd i samfundet. Derfor er det vigtigt, at arbejdskraftreserven i alle målgrupper udnyttes. Både i det kommunale system og i det statslige system. Der er stor forskel på den enkeltes afstand til arbejdsmarkedet og dermed behovet for hjælp til at vende tilbage til et job. Paradoksalt nok er konsekvensen af det eksisterende todelte system ofte, at den beskæftigelsesrettede indsats fo- 17

18 En enstrenget beskæftigelsesindsats kuserer på de arbejdsmarkedsparate, mens indsatsen for de øvrige grupper ikke i samme grad er målrettet job. Det mindsker den enkeltes chance for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og det mindsker arbejdsudbuddet i samfundet som helhed. I en fremtidig enstrenget indsats er det helt centralt at udnytte arbejdskraftreserven i alle målgrupper uanset om de ledige er forsikrede eller ej. Arbejdsmarkedet skal være fleksibelt I de kommende år vil det danske arbejdsmarked opleve et stigende omstillingspres. Både fordi mange trækker sig tilbage på grund af alder, og små årgange kommer til, og fordi den globale konkurrence betyder, at mange typer job nedlægges, mens nye job med krav om andre kvalifikationer opstår. Det er et problem, hvis virksomheder må sige nej til ordrer, fordi de mangler kvalificeret arbejdskraft. Samtidig vil vi stå over for det paradoks, at der på én og samme tid er flaskehalsproblemer og ledig arbejdskraft til rådighed arbejdskraften har blot de forkerte kvalifikationer. Omstillingen er en udfordring, der kræver solid viden om udviklingen på arbejdsmarkedet og en evne til at omsætte denne viden til konkret handling. I den nuværende indsats med to parallelle systemer er det et problem, at den viden om arbejdsmarkedet og om lediges forudsætninger, der opsamles i AF, ikke i samme grad er fundamentet for den kommunale beskæftigelsesindsats. Og omvendt. I en ny indsats er det helt afgørende, at der sker en målrettet indsats for at afhjælpe og forebygge balanceproblemer på hele arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesindsatsen skal altid målrettes mod de områder i økonomien, hvor der er job både på kort og langt sigt. Beskæftigelsesindsatsen skal alle steder baseres på solid viden om arbejdsmarkedet landet over. Beskæftigelsesindsatsen skal prioriteres højt ingen må opgives Det skal være en kerneopgave at få de ledige i arbejde. I 2001 kom mennesker, der gennem meget lang tid havde modtaget offentlig forsørgelse, i beskæftigelse. Ingen er på forhånd udelukket fra arbejdsmarkedet. Det er ikke acceptabelt at opgive at få folk i arbejde og parkere dem på permanent offentlig forsørgelse. 18

19 Det nye Danmark bilag om opgaveplacering I en ny enstrenget beskæftigelsesindsats skal alle sikres en jobrettet indsats. Det gælder også mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. De gode effekter skal være i fokus I dag er der stor forskel på, hvilken indsats der gøres rundt om i landet. Og der er stor forskel på resultaterne og effekterne af indsatsen. Der er ganske enkelt ikke tilstrækkelig viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Og den viden, der findes, bruges ikke alle steder til at målrette beskæftigelsesindsatsen. Målet skal altid være den hurtigste vej til job. En enstrenget beskæftigelsesindsats skal bygge på viden om, hvad der virker. Og den viden skal løbende ajourføres og bruges aktivt i indsatsen. De gode effekter skal være styrende for beskæftigelsesindsatsen Fremover skal der være massivt fokus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i hele systemet og på alle niveauer helt ud i yderste led. I dag er incitamenterne til at få ledige i arbejde ikke altid til stede hos de myndigheder og aktører, der arbejder på at få ledige i job. Fx har det ingen direkte økonomiske konsekvenser for AF, om de får mange eller få ledige i arbejde. 19

20 En enstrenget beskæftigelsesindsats En enstrenget beskæftigelsesindsats skal tilrettelægges, så det altid står klart for alle aktører, hvad opgaven går ud på, og hvilke resultater og effekter der bør opnås: Arbejdsmarkedets parter skal ansvarliggøres i forhold til at fremme beskæftigelsesindsatsen ude på de konkrete virksomheder. Kommunalbestyrelserne skal ansvarliggøres og tilskyndes til at sikre bedre resultater af indsatsen. Kommunalpolitikerne skal have viden om resultater og effekter af den kommunale beskæftigelsesindsats, og om hvad eventuelt manglende resultater konkret har kostet. De administrative niveauer, der tilrettelægger og udmønter indsatsen lokalt, skal holdes fast på at levere resultater og effekter, og på at sikre styringsgrundlaget og redskaberne hertil. Sagsbehandlere og jobkonsulenter skal ansvarliggøres i forhold til at holde det beskæftigelsesrettede fokus i opgaveløsningen. Nye fælles forpligtende metoder og systematisk kompetenceudvikling af medarbejdere skal bidrage til at fastholde fokus på resultaterne. Private og offentlige aktører, som gennemfører indsatsen, skal ansvarliggøres i forhold til at levere bedre resultater og effekter med respekt for den enkelte og de involverede virksomheder. Overvågning og opfølgning på andre aktørers resultater og resultatafhængig aflønning skal sikre, at de bedste udfører indsatsen Organiseringen af en enstrenget beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsatsen organiseres i to niveauer. Et statsligt niveau med en central myndighed og et antal regionale statslige enheder. Og et lokalt niveau med jobcentre i kommunalt regi, hvor alle borgere og virksomheder med behov for hjælp og service kan henvende sig. Modellen er vist i figur 1 nedenfor. Den nye beskæftigelsesindsats er enstrenget med én fælles indgang. Selve beskæftigelsesindsatsen bliver forankret i de lokale kommunale jobcentre og med stærk statslig styring. Jobcentrene er nye, særskilte forvaltninger. 20

Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge 22/1999

Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge 22/1999 Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge København 168 70 0 0 20 78 98 213 118 0 0 45 50 95 381 312948 12,17 2,46 Frederiksberg 47 18 9 3 14 3 29 22 12 5 3 2 0 10 69 40062 17,22 1,25 I alt

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 98,937 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,946 heraf

Læs mere

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København 273489 502362 147 Frederiksberg 147 Frederiksberg 49907

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17.

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. oktober 2005 Kontor: 2.ø.kt. J.nr. 2005-2416-143 Sagsbeh.: MIJ/LNC Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til

Læs mere

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Frekvens Kommune, som angivet i tilladelsen Status 87,6 Kolding Kommerciel 87,6 København Blandet 87,6 Aalborg Kommerciel 87,6 Århus Kommerciel 87,8 Nykøbing

Læs mere

Oversigterne er rangordnet efter forbrugets størrelse pr årig for hvert af de fire områder.

Oversigterne er rangordnet efter forbrugets størrelse pr årig for hvert af de fire områder. Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 45 Offentligt Notat Besvarelse af FIU 7 alm. del - 7 spørgsmål 45 Spørgsmål: Finansministeren bedes oplyse, hvor stort et beløb hver enkel af de 271 kommuner

Læs mere

Kommune/amt/region Svar Tryghedsaftale. ja ja/nej ja/nej Tidsplan

Kommune/amt/region Svar Tryghedsaftale. ja ja/nej ja/nej Tidsplan Albertslund Kommune Allerød Kommune Arden Kommune Assens Kommune Augustenborg Kommune Aulum-Haderup Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Birkerød Kommune Bjergsted Kommune Bjerringbro Kommune Blaabjerg

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,978 heraf

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,938 heraf

Læs mere

Hvor mange gifte kontanthjælpsmodtagere, der efter ½ år på kontanthjælp får nedsat kontanthjælpen med 542 kr. eller i nogle tilfælde det dobbelte,

Hvor mange gifte kontanthjælpsmodtagere, der efter ½ år på kontanthjælp får nedsat kontanthjælpen med 542 kr. eller i nogle tilfælde det dobbelte, Beskæftigelsesministerens besvarelse af 20-spørgsmål nr. S 3184 af 25. august 2005 stillet af Jørgen Arbo-Bæhr (EL). Spørgsmål nr. S 3184: "Hvor mange personer (omregnet til helårspersoner) fik i 2004

Læs mere

Bilag 4. Antal sager o. 26 uger pr Antal sager o. 52 uger pr løbende sager (uge 48, 2001) løbende sager (uge 48, 2001)

Bilag 4. Antal sager o. 26 uger pr Antal sager o. 52 uger pr løbende sager (uge 48, 2001) løbende sager (uge 48, 2001) Bilag 4 Befolkning; 2001 Antal sygedagpengesager; 2001 Antal sager o. 8 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 26 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 52 uger pr.

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,858 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 189,156 heraf

Læs mere

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage)

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) København Frederiksberg København Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Nøgletal: Bilag 4 025 020 015 014 013 1. Arbejdsprøvning på revalideringsinstitution AKL

Læs mere

De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Når kommunalreformen træder i kraft den 1. januar 2007 opdeles Danmark som bekendt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye

Læs mere

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 er Danmark opdelt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye fordeling.

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt Sager om dagpenge ved sygdom 2004 2005 Hovedstaden, dvs. København, Frederiksberg og Gentofte. 36 30 Hovedstadens forstæder. 32 26 Bykommuner med

Læs mere

Oversigt over retskredse

Oversigt over retskredse Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over

Læs mere

1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr.

1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr. (MHQGRPVEHVNDWQLQJHQ - 145 7DEHO 1999 Procentvis stigning Kommuner Amtskommuner Staten I alt Kommuner Amtskommuner København Øvrige København Øvrige og Frede- og Frederiksberg riksberg pct. ««210 820 1

Læs mere

Lokalafdelingers oprettelser

Lokalafdelingers oprettelser Lokalafdelingers oprettelser Ældre Sagens lokalafdelinger er listet op arrangeret efter postnummer. For de fleste lokalafdelinger er året for oprettelsen angivet - og i visse tilfælde datoen. Nogle lokalafdelinger

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret.

Meddelelser fra CPR-kontoret. INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 11. oktober 2005 Kontor: CPR-kontoret J. nr.: 2004-5223-4 Kommunenumre oktober 2005 Revideret 4. oktober 2006 Meddelelser fra CPR-kontoret. NB. Der var en fejl i

Læs mere

Aftale om strukturreform

Aftale om strukturreform Mål med strukturreformen En enkel og effektiv offentlig sektor Bedre service med uændrede skatter Et sundhedsvæsen i verdensklasse Klart ansvar og opgør med gråzoner Bedre borgerbetjening mindre bureaukrati

Læs mere

!"# # $% &'(#")* +),-##"..(!&")* + ), - #'! ("." )* + ), -! " #.## -, "

!# # $% &'(#)* +),-##..(!&)* + ), - #'! (. )* + ), -!  #.## -, !"# # $% &'(#")* +),-##"..(!&")* + ), - #'! ("." )* + ), -! " #.## -, " / ),-# ),- % ) ), -! 0),, % - 0), 1, 2."!)* 2! )* "" )0-#--! #)0 2%2$"#& )0 &# )* 3 )0 %*!"& )0-#--!$!#"' )0 &)* 3 )0 0 40 -! 02

Læs mere

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997 Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997. EHQKDYQÃRJÃ)UHGHULNVEHUJÃNRPPXQHU )RUV\ 8QGHU 6RFLDOÃRJ %\ QLQJVYLUN 9HM YLVQLQJ 6\JHKXV VXQGKHGV $GPLQL.RPPXQH XGYLNOLQJ VRPKHG Y VHQ RJÃNXOWXU

Læs mere

En enkel offentlig sektor tæt på borgeren

En enkel offentlig sektor tæt på borgeren En enkel offentlig sektor tæt på borgeren Mere kvalitet for pengene En enkel og effektiv offentlig sektor Klart ansvar og opgør med gråzoner Større borgerindflydelse og bedre nærdemokrati Mindre bureaukrati

Læs mere

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl)

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Referencenetområdet Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Ifølge 3, stk. 1, i lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort- og

Læs mere

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE Rapport Oktober 2005 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre PERSONER UNDER INTEGRATIONSLOVEN Rapport Oktober 2005 Personer under

Læs mere

Bilag : Vejledningsregionerne og uddannelsesgrupper. Afgang fra uddannelsesgrupper : 1. 9. klasse (0112 0122) 2. 10. klasse (0113 0123)

Bilag : Vejledningsregionerne og uddannelsesgrupper. Afgang fra uddannelsesgrupper : 1. 9. klasse (0112 0122) 2. 10. klasse (0113 0123) Dokumentation for måling af Ungdomsvejledningscentrernes indsats. De valgte resultater er beregnet på baggrund af institutionernes indberetning til Danmarks Statistik. Der er taget udgangspunkt i de 46

Læs mere

Danske erfaringer med Samhandlingsreform

Danske erfaringer med Samhandlingsreform Danske erfaringer med Samhandlingsreform - Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet i Danmark Kommunaløkonomikonferansen Oslo, 25. maj 2012 Kim Gustavsen, kig@sum.dk Indhold Kommunalreformen 2007 Kommunal

Læs mere

Vækstbyernes udfordringer

Vækstbyernes udfordringer Vækstbyernes udfordringer Ellen Højgaard Jensen Dansk Byplanlaboratorium www.byplanlab.dk Ændrede forudsætninger Åbybro Støvring Skørping Nørager Tjele Kjellerup Hvorslev Hanstholm Bjerringbro Them Skanderborg

Læs mere

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger Cirkulære om Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2005 samt om andre lønmæssige ændringer som følge af kommunernes ændrede fordeling på stedtillægsområder med virkning

Læs mere

Ejendomsmarkedet og indtjening. Set fra et realkreditinstitut

Ejendomsmarkedet og indtjening. Set fra et realkreditinstitut Ejendomsmarkedet og indtjening Set fra et realkreditinstitut Indhold Status på RDs krediteksponering Hvorfor taber RD penge? Priserne falder Indtjening og innovation Side 2 Hvad er udgangspunktet for RD?

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Kommunalreformen. Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Kommunalreformen. Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet en Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet Reformens gennemførelse 3 hovedelementer: Geografi Nyt kommunalt landkort Opgavefordeling Kommuner-regioner-staten Økonomi Finansierings-

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt Oversigt over kommunernes svar på spørgsmål vedr. biogasanlæg, 7. marts 2005 Kommunenavn Kendskab til planer

Læs mere

En forhandlet løsning

En forhandlet løsning En forhandlet løsning En casebaseret analyse af byggegrunde, byudvikling og prisdannelse i Danmark Appendiks CENTER FOR BOLIG OG VELFÆRD REALDANIA FORSKNING Appendiks 5 6 APPENDIKS Bilag 1: Spørgeramme

Læs mere

Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007

Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 99 danske kommuner i Øresundsregionen bliver til 46 Betydning for Øresundsdatabanken Pr. 1. januar 2007 træder den ny kommunalreform i Danmark i kraft. Herved

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Kommunestatistik 2004

Kommunestatistik 2004 Kommunestatistik 2004 Kommunestatistik 2004 Styringsgruppe: Direktør Hans Simmelkjær, formand Københavns Kommune 1. udgave, 1. oplag 2005 Kontorchef Det Fælleskommunale Løndatakontor, 2005 Jens Bjørn Christiansen

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne Tal om trafiksikkerhed i kommunerne 2001 1 Udgivet af Trafikministeriet med bistand fra Vejdirektoratet Oplag 5.000 eksemplarer Grafisk tilrettelæggelse: Birger Gregers Design, Frederiksberg Foto side

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Julegenerationslejr Ingen aktivitet. Kontaktperson. Julehjælp. Juleaften Julecafé. Andet

Julegenerationslejr Ingen aktivitet. Kontaktperson. Julehjælp. Juleaften Julecafé. Andet Albertslund Allerød Anne Marie Brixtofte Olsen 48175293 ambrixtofte@gmail.com Arden Christian Odgaard 98561728 chr.odg@mail.dk Assens Hanne Svenstrup 64711679 hannes@webspeed.dk Augustenborg/Sydals Aulum-Haderup

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Hvad er Øresundsregionen? Øresundsregionen er i Ørestat (Øresundsdatabanken) defineret som et område bestående af: I Danmark: Alle kommuner

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

Kommunestatistik 2003

Kommunestatistik 2003 Kommunestatistik 2003 Kommunestatistik 2003 Styringsgruppe: Direktør Hans Simmelkjær, formand Københavns Kommune 1. udgave, 1. oplag 2005 Kontorchef Det Fælleskommunale Løndatakontor, 2005 Jens Bjørn Christiansen

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Sundhedsområdets finansiering og de interne betalingsstrømme

Sundhedsområdets finansiering og de interne betalingsstrømme Sundhedsområdets finansiering og NSH-konference om helseøkonomi, 8. december 2008 Administrerende direktør Jesper Fisker Sundhedsstyrelsen, Danmark Gennemgangsplan 1. Sundhedsområdet 2. Finansieringsmodellen

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Rotary Danmarks Sekretariat

Rotary Danmarks Sekretariat Ialt pr. 1. aug. 2011 186 1.250 10.293 11.543-4 - -4 Ialt pr. 1. aug. 2010 195 1.161 10.414 11.575 - Til/ afgang i perioden -9 89-121 -32 Allerød 1-38 38-1 - -1 Amager - 1 30 31 - - - Assens 2 8 30 38-1

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Ældre Sagens Seniorbridge 2012

Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Turneringsplan opdelt i distrikter med tilhørende lokalafdelinger: Distriktsmesterskaberne spilles i perioden: 18. februar til og med 28. april Danmarksmesterskabet/finalen

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Dato: 15. maj 2014 Forfatter DSt: Michael Berg Rasmussen 1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk afgrænsning af Øresundsregionen Øresundsregionen er i Ørestat

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007 Til samtlige kommuner 17. november 2006 Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Slettet: 5 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Udmøntning af ældrepuljen for 2007 CFB/ J.nr. 2006-1138

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

DE SENESTE FEM ÅRS SKATTEFRI BOLIGGEVINSTER

DE SENESTE FEM ÅRS SKATTEFRI BOLIGGEVINSTER 29. september 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Bjarne T. Hansen direkte tlf. 33557729 Resumé: DE SENESTE FEM ÅRS SKATTEFRI BOLIGGEVINSTER For fire ud af ti danskere gælder, at de har kunnet

Læs mere

Byggeskadefonden Tillæg til Beretning 1999

Byggeskadefonden Tillæg til Beretning 1999 Byggeskadefonden Tillæg til Beretning 1999 Medarbejdere pr. 31. Dec. 1999 Direktion Gert Nielsen, direktør Ole Bønnelycke, sekr. chef (jura/teknik) Birger R. Kristensen, sekr. chef (økonomi) Jura Gorm

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation August 2016

MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation August 2016 MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation August 2016 Albertslund Kommune (Region Hovedstaden) august 2016 Genoptræningscenteret i Albertslund (5790001387389 // CSC Sundhed) Meddelelse Hospitalsafd.

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens Bilag 5 Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens 1 Byen vokser og indbyggerne har det bedre 2 66.000 flere indbyggere i KK Antal indbyggere 580.000 570.172 560.000 540.000 520.000 500.000 480.000

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation December 2016

MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation December 2016 MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation December 2016 Albertslund Kommune (Region Hovedstaden) december 2016 Genoptræningscenteret i Albertslund (5790001387389 // CSC Sundhed) Meddelelse Hospitalsafd.

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Kommuner svigter unge arbejdsløse

Kommuner svigter unge arbejdsløse ---------------------------------------------------------- 12. SEPTEMBER 2002 LEDIGHED Det sociale system har spillet fallit. De unge får for mange penge mellem hænderne, lyder kommentaren fra en kommunal

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. L 118 - Bilag 13,L 119 - Bilag 13 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere