Det nye Danmark. bilag om opgaveplacering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det nye Danmark. bilag om opgaveplacering"

Transkript

1 Det nye Danmark bilag om opgaveplacering Regeringen April 2004

2 Det nye Danmark bilag om opgaveplacering, april 2004 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12, 2620 Albertslund Telefon Fax: Hjemmeside: Omslag: Schultz Grafisk Tryk: Schultz Grafisk Oplag: Pris: Gratis ISBN: Elektronisk publikation: ISBN: Publikationen kan hentes på

3 Indholdsfortegnelse 1. Sundhedsområdet En enstrenget beskæftigelsesindsats Det almene gymnasium og hf Voksenuddannelsescentre (VUC) og forberedende voksenundervisning (FVU) Sygeplejerskeuddannelsen og radiografuddannelsen Social- og sundhedsuddannelser (SOSU) Socialområdet Specialundervisning Erhvervsområdet Kollektiv trafik Vejområdet Natur- og miljøområdet Planlægningsområdet En bedre betjening af borgerne Skatteområdet Kulturområdet Placering af øvrige opgaver

4

5 Det nye Danmark bilag om opgaveplacering 1. Sundhedsområdet 1.1. Hvilke fordele vil vi opnå? Et stærkt offentligt sundhedsvæsen skal tilbyde patienterne fri, lige og gratis adgang til forebyggelse, undersøgelse, behandling og pleje på et højt fagligt niveau. Sundhedsvæsenet skal sikre uddannelse og forskning af høj kvalitet. Regeringen ønsker: Et sundhedsvæsen, der entydigt indrettes efter borgernes behov. Et sundhedsvæsen, hvor patienterne oplever høj kvalitet, korte ventetider og sammenhængende behandlingsforløb. Et sundhedsvæsen, hvor patienterne har adgang til behandling af samme høje kvalitet uanset, hvor i landet de bor. Et sundhedsvæsen, hvor ekspertisen samles i enheder, der er store nok til at sikre en effektiv arbejdsdeling med bedre kvalitet for patienterne og med en mere hensigtsmæssig udnyttelse af de lægefaglige ressourcer. Et sundhedsvæsen, hvor patienterne ikke oplever gråzoner, og hvor der er sammenhængende forebyggelses-, pleje- og træningstilbud tæt på borgenes eget hjem. Amterne er for små til at varetage en optimal sygehusplanlægning og til at sikre et tilstrækkeligt patientunderlag og dermed kvalitet for en række behandlinger. Ansvaret for en række patientgrupper er i dag delt mellem amter og kommuner. Kommunerne har ikke et medansvar for udgifterne i sundhedsvæsenet, og sygehusindlæggelse kan derfor være et gratis alternativ til en effektiv pleje- eller forebyggelsesindsats. På den baggrund foreslår regeringen en grundlæggende reform af sundhedsvæsenets organisering: Der oprettes 5 sundhedsregioner, som ledes af folkevalgte politikere. Sundhedsregionerne skal varetage ansvaret for sygehusene, praktiserende læger og øvrig sygesikring. 5

6 Sundhedsområdet Regionerne sikres lige økonomiske vilkår, og der etableres et finansieringssystem, der belønner dem, der yder en ekstra indsats for patienterne. Regionerne får ikke skatteudskrivningsret men modtager et fast bloktilskud samt en yderligere aktivitetsbestemt afregning pr. patient. En effektiv landsdækkende koordinering skal sikre samling af den allermest specialiserede behandling og en systematisk opfølgning på kvalitet og effektivitet. Kommunerne får et øget ansvar for genoptræningsindsatsen. Kommunerne betaler delvist for borgernes benyttelse af sundhedsvæsenet. Kommunerne får medlemskab af Sygesikringens Forhandlingsudvalg og medindflydelse via nye lovpligtige samarbejder mellem kommuner og regioner om bl.a. udskrivningsforløb, der involverer både sygehusbehandling, genoptræning og kommunal pleje. Den praktiserende læge skal fortsat være patientens personlige hovedindgang til sundhedsvæsenet. En lægefaglig visitation sikrer, at borgernes sundhedsfaglige behov hele tiden prioriteres først. Det gælder fx også i spørgsmålet om, hvorvidt den ældre patient har behov for indlæggelse på et sygehus, eller borgerens behov kan opfyldes på eksempelvis en kommunal akutstue i tilknytning til et plejehjem. Patienterne vil opleve en sundhedssektor som sætter de samlede behandlingsforløb i centrum. De komplicerede sygehusbehandlinger samles hos de mest kyndige og rutinerede hænder. En klar ansvarsfordeling vedrørende genoptræningsindsatsten skal sikre, at den træning, patienterne har behov for, gennemføres smidigt og effektivt, jf. boks

7 Det nye Danmark bilag om opgaveplacering Boks 1.1. Fordele for borgere 5 slagkraftige regioner vil give et bedre grundlag for at samle behandlingen af de forskellige sygdomme på færre sygehuse og dermed øge rutinen hos personalet og den faglige kvalitet i den behandling, patienterne modtager. Ensartede økonomiske vilkår for regionerne vil give patienterne lige muligheder for at vælge mellem sygehuse med samme høje kvalitetsniveau i hele landet. Styrket landsdækkende koordinering vil sikre patienterne, at sygehusene lever op til ensartede kvalitetsstandarder. Servicedeklarationer vil skabe fuld åbenhed om sygehusafdelingernes kvalitet, tilbud og faciliteter. Øget kommunalt medansvar for sundhedsområdet vil give patienterne bedre og flere tilbud i deres nærmiljø, fx akutstuer i tilknytning til plejehjem. En klar ansvarsfordeling for genoptræningsindsatsen vil sikre patienterne, at den træning, der er behov for, planlægges og gennemføres smidigt og effektivt. Patienterne skal opleve et samlet sundhedsvæsen uden grå zoner mellem myndigheder. Sundhedsområdet er et væsentligt velfærdsområde. De årlige udgifter til sundhedsvæsenet udgør ca. 75 mia. kr. og hvert år behandles næsten 2 mio. mennesker på sygehusene, jf. bilag Hvad sker der konkret? For at kunne imødekomme patienternes berettigede forventning om den bedst mulige forebyggelse, undersøgelse, behandling og pleje samles ansvaret for sundhedsvæsenet i 5 sundhedsregioner, jf. boks

8 Sundhedsområdet Boks 1.2. Ændringer på sundhedsområdet 5 stærke sundhedsregioner, som ledes af direkte valgte politikere, skal varetage ansvaret for sygehusene, praktiserende læger og øvrig sygesikring. Der etableres en styrket landsdækkende koordinering, som skal sikre samling af den allermest specialiserede behandling og en systematisk opfølgning på kvalitet, effektivitet og it-anvendelse i sundhedsvæsenet på grundlag af fælles standarder. Kommunerne får ansvaret for forebyggelse, pleje og genoptræning, der ikke foregår under indlæggelse. Kommunerne skal kunne etablere nye løsninger på især forebyggelses- og genoptræningsområdet. Kommuner og regioner forpligtes i lovgivningen til at samarbejde om sammenhæng mellem behandling, træning, forebyggelse og pleje. Obligatoriske sundhedsaftaler skal blandt andet indeholde aftaler om udskrivningsforløb for svage ældre patienter samt aftaler om forebyggelse og genoptræning. Alle regioner får samme økonomiske vilkår og modtager et beløb efter en fast fordelingsnøgle og en afregning pr. patient, så ekstra aktivitet belønnes. Kommunerne får et delvist betalingsansvar for egne borgeres behandling i sundhedsvæsenet, således at kommuner, der yder en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats, belønnes. Oprettelse af 5 sundhedsregioner Ansvaret for sundhedsvæsenet (sygehusvæsenet, sygesikringen og den behandlende psykiatri) placeres hos direkte valgte politikere i 5 sundhedsregioner. En region i Nordjylland, en i Midtjylland, en for Sydjylland/Fyn, en region, der dækker hovedstaden og Bornholm, og en region bestående af det nuværende Roskilde-, Vestsjællands- og Storstrøms amter. De præcise regionsgrænser tilpasses dannelsen af nye kommuner. 8

9 Det nye Danmark bilag om opgaveplacering Christiansø Skagen Hirtshals Bornholm Sindal Frederikshavn Løkken-Vrå Hjørring Sæby Pandrup Brønderslev Læsø Åbybro Dronninglund Thisted Hanstholm Fjerritslev Brovst Løgstør Nibe Hals Aalborg Sejlflod Allerød Farum Birkerød Hørsholm Søllerød Sydthy Varde Trehøje Morsø Lemvig Struer Vinderup Ulfborg-Wemb Ringkøbing Blåbjerg Blåvandshuk Thyholm Egvad Skjern Spøttrup Helle Esbjerg Bramming Fanø Holstebro Videbæk Ølgod Ribe Skærbæk Sallingsund Avlum-Haderup Åskov Holsted Herning Grindsted Sundsøre Brørup Gram Skive Fjends Brande Billund Vejen Rødding Nørre Rangstrup Karup Farsø Ikast Nørre Snede Give Egtved Vamdrup Ålestrup Møldrup Viborg Lunderskov Vojens Års Kjellerup Them Jelling Støvring Skørping Nørager Tjele Bjerringbro Silkeborg Vejle Christiansfeld Brædstrup Tørring-Uldum Haderslev Hobro Hvorslev Arden Langå Gjern Hammel Hedensted Børkop Ry Fredericia Horsens Middelfart Purhus Kolding Nørre Åby Galten Hinnerup Hørning Mariager Skanderborg Juelsminde Ejby Assens Randers Hadsund Nørhald Hadsten Århus Gedved Odder Vissenbjerg Årup Tommerup Rougsø Rosenholm Rønde Ebeltoft Bogense Otterup Hårby Sønderhald Søndersø Glamsbjerg Broby Fåborg Odense Årslev Midtdjurs Munkebo Ringe Samsø Egebjerg Nørre Djurs Langeskov Kerteminde Nyborg Ullerslev Ryslinge Grenå Ørbæk Gudme Kalundborg Bjergsted Hvidebæk Gørlev Korsør Høng Slagelse Tornved Jernløse Dianalund Stenlille Skælskør Roskilde Lejre Hvalsø Tølløse Ramsø Solrød Sorø Ringsted Suså Holmegård Skovbo Helsinge Græsted-Gilleleje Hundested Fredensborg-Humlebæk Frederiksværk Hillerød Nykøbing-Rørvig Karlebo Skævinge Trundholm Jægerspris Slangerup Frederikssund Stenløse Dragsholm Ølstykke Hashøj Svinninge Holbæk Bramsnæs Fuglebjerg Værløse Skibby Næstved Fladså Haslev Rønnede Fakse Præstø Køge Lyngby-Tårnbæk Gentofte Gladsaxe Ledøje-Smørum Herlev Ballerup Høje Tåstrup Greve Glostrup Albertslund Frederiksberg Rødovre København Brøndby Ishøj Vallensbæk Gundsø Hvidovre Vallø Stevns Helsingør Tårnby Dragør Bredebro Løgumkloster Rødekro Åbenrå Nordborg Svendborg Tranekær Vordingborg Langebæk Højer Tønder Tinglev Lundtoft Sundeved Augustenborg Gråsten Sønderborg Sydals Broager Rudkøbing Ravnsborg Nørre Alslev Møn Bov Ærøskøbing Marstal Sydlangeland Nakskov Højreby Maribo Rudbjerg Sakskøbing Nykøbing Falster Stubbekøbing Rødby Holeby Nysted Sydfalster Anm: De præcise regionsgrænser tilpasses dannelsen af nye kommuner. Oversigtskortet er derfor vejledende. Den mindste region vil opnå et indbyggertal svarende til det største amt i dag. Regionerne får dermed et langt bedre fagligt og økonomisk grundlag for at løfte sygehusopgaven i overensstemmelse med anbefalingerne fra regeringens rådgivende sundhedsudvalg og Strukturkommissionen. En samlet hovedstadsregion giver et klart potentiale for en effektiv samordning af indsatsen i hele hovedstadsområdet. Med færre sundhedsregioner bliver der bedre grundlag for at samle flere behandlinger, øge specialiseringen og sikre en bedre anvendelse af de knappe per- 9

10 Sundhedsområdet sonaleressourcer hos læger og sygeplejersker. Endvidere bliver der bedre grundlag for at leve op til ensartede nationale standarder for kvalitet, ligesom mulighederne for at opbygge elektroniske patientjournaler, der sikrer at tilgængelige informationer om patienterne kan udveksles, forbedres. De nye sundhedsregioner får endvidere en tilstrækkelig stor faglig og økonomisk bærekraft til at sikre forskning og uddannelse på et højt niveau. Med henblik på at sikre hjerteambulancer og gode muligheder for hurtig indlæggelse mv. vil regeringen igangsætte en kortlægning af akutområdet og den præhospitale indsats. Landsdækkende koordinering af specialeplanlægning og kvalitet Det er vigtigt at sikre den rette balance mellem regionernes egen planlægning og hensynet til den overordnede koordination af sundhedsvæsenet, fx for at sikre den nødvendige samling af behandlingen af bl.a. hjerte- og kræftpatienter. Der er på nogle punkter brug for en stærkere landsdækkende styring, som også er anbefalet af regeringens rådgivende sundhedsudvalg. Det gælder bl.a. specialeplanlægningen og IT- og kvalitetsområdet. Kommunalt ansvar for genoptræning Uanset hvor sygehusbehandlingen finder sted, vil der være behov for genoptræningstilbud i borgernes nærområde. En ny organisering af genoptræningsområdet skal sikre, at den genoptræning, der er planlagt, og eventuelt påbegyndt under indlæggelse, gennemføres og målrettes patientens behov. Endvidere skal genoptræning og eventuel vedligeholdelsestræning tilrettelægges i sammenhæng og foregå dér, hvor borgeren får størst effekt af indsatsen. Kommunerne overtager ansvaret for den træning og genoptræning, der ikke foregår under sygehusindlæggelse. Indsatsen kan varetages af egne institutioner, af private eller efter aftale på de offentlige sygehuse. Den højtspecialiserede genoptræning fx for hjerneskadede varetages fortsat på højt specialiserede afdelinger i sygehusvæsenet. På sygehusene skal der fortsat udarbejdes genoptræningsplaner, der er patientens sikkerhed for en målrettet indsats også i forhold til den træning, der foregår efter udskrivning fra sygehuset. Genoptræningsplanerne vil indeholde en 10

11 Det nye Danmark bilag om opgaveplacering faglig vurdering af den enkelte patients funktionsniveau før og efter genoptræningen. For at tilstræbe økonomisk neutralitet mellem genoptræning under og efter indlæggelse og undgå kassetænkning medfinansierer kommunerne ud over den træning, de selv har ansvar for, genoptræning under indlæggelse ved en grundtakstmodel baseret på relativt få takster. Der vil fortsat være behov for koordinering mellem sygehus og kommuner. For at sikre sammenhæng i patientens træningsforløb afløses de eksisterende samarbejdsbestemmelser i sundhedslovgivningen af nye, mere forpligtende bestemmelser omkring etablering af et regionalt samarbejdsudvalg, der bl.a. skal udarbejde en sundhedsaftale mellem region og samtlige kommuner i regionen. Øget samarbejde mellem regioner og kommuner Det er afgørende for patienterne, at der er et godt og stabilt samarbejde mellem sygehusene og kommunerne om varetagelse af genoptræning. Kommunal betaling for borgernes anvendelse af sundhedsvæsenet vil sikre, at pengene i højere grad følger borgerne. Samtidig vil kommunerne blive tilskyndet til igennem en effektiv forebyggelses- og plejeindsats at undgå sygehusindlæggelse af eksempelvis ældre personer, hvis ikke der er behov for en specialiseret diagnosticering og behandling. Lovpligtigt samarbejde mellem kommuner og regioner i form af obligatoriske regionale sundhedsaftaler skal understøtte den nødvendige sammenhæng mellem behandling, forebyggelse og pleje. De obligatoriske sundhedsaftaler skal blandt andet indeholde aftaler om udskrivningsforløb for svage ældre patienter samt aftaler om forebyggelse og genoptræning. Sundhedsaftalerne forankres hos regionale samarbejdsudvalg bestående af repræsentanter fra regionen, kommunerne i regionen og praksissektoren. De regionale samarbejdsudvalg vil kunne anvendes til løsning af uenigheder om fx serviceniveau, faglige indikationer og visitationskriterier på træningsområdet. Sundhedsaftalerne skal leve op til statsligt definerede indholdskrav, og der skal offentliggøres servicemål for den fælles indsats. 11

12 Sundhedsområdet Kommunerne får via medlemskab af Sygesikringens Forhandlingsudvalg større mulighed for at påvirke overenskomstsystemet og derigennem at sikre, at flere ydelser målrettes kommunale behov på fx det socialmedicinske område i relation til at få folk hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. Et finansieringssystem der understøtter kvalitet og sammenhæng Regionerne får et klart ansvar for at tilbyde borgerne den bedste behandling for de penge, der prioriteres til sundhedsområdet. De 5 sundhedsregioner skal have samme økonomiske muligheder, og får derfor ikke skatteudskrivningsret. Staten udbetaler et bloktilskud til sundhedsregionerne på baggrund af objektive kriterier for udgiftsbehov. Dermed får regionerne lige økonomiske vilkår for at løse sundhedsopgaverne. Langt hovedparten af regionernes finansiering sker via bloktilskuddet, hvilket skal sikre regionernes frihed til prioritering og planlægning af indsatsen. En del af finansieringen reserveres til en statslig aktivitetspulje, der udbetales á conto til regionerne, og som nedskrives efter faste takster, hvis regionerne ikke præsterer en aftalt aktivitet. Med finansiering via objektive kriterier bærer regionerne ansvaret for at levere den bedst mulige service over for borgerne, og resultaterne i regionerne kan måles i forhold til hinanden. Regionerne vil derfor have en tilskyndelse til at sikre den bedst mulige behandling for pengene. Systematiske og offentligt tilgængelige produktivitetsanalyser på regions- og sygehusniveau vil skabe synlighed om evnen til at levere mest mulig sundhed for pengene. Produktivitetsanalyser bliver dermed et vigtigt styringsredskab og vil kunne sikre, at de bedste metoder bliver hurtigere udbredt. Endvidere vil servicedeklarationer skabe fuld åbenhed om sygehusafdelingernes kvalitet, tilbud og faciliteter. For kommunerne kan sygehusindlæggelse i dag være et gratis alternativ til en effektiv plejeindsats. En del af sengedagene på de medicinske afdelinger kan hensigtsmæssigt og med fastholdelse af høj kvalitet erstattes af bedre og billigere plejetilbud, akutstuer og lignende. Kommunerne får et delvist betalingsansvar for borgernes brug af sundhedsvæsenet. Det vil forbedre sammenhængen mellem sundhedsopgaven og de kommunale opgaver og give kommunerne tilskyndelse til at aflaste sygehusvæsenet til gavn for både patienterne og samfundsøkonomien. Derved frigøres kapacitet og specialiserede faglige ressourcer til dem, der har behov for indlæggelse. 12

13 Det nye Danmark bilag om opgaveplacering Den kommunale medfinansiering vil svare til ca. 10 pct. af de samlede sundhedsudgifter. Betalingen tilgår regionen og vil omfatte: Sygehusindlæggelser (maksimalt kr. pr. indlæggelse) Obligatorisk plejetakst for færdigbehandlede patienter Ambulant behandling Psykiatri Sygesikringsområdet (praktiserende læger mv.). Genoptræningsområdet De kommuner, der via en effektiv forebyggelses- og plejeindsats nedsætter borgernes behov for sygehusbehandling, belønnes ved, at de skal betale mindre til borgernes sygehusindlæggelser. Borgerne får gavn af, at flere behov meningsfyldt kan opfyldes i nærmiljøet tæt på eget hjem og egen læge. Hensynet til at forkorte den unødvendige liggetid på sygehusene og sikre at færdigbehandlede patienter udskrives hurtigst muligt, tilgodeses ved at gøre den nuværende plejetakst, som amterne i dag kan opkræve kommunerne for færdigbehandlede patienter, obligatorisk for såvel somatiske som psykiatriske patienter. Ved delvis kommunal betaling for borgernes benyttelse af de praktiserende læger understøttes et tættere samspil mellem de praktiserende læger og kommunerne, fx om at sygemeldte kommer hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet Overgangsordninger For at sikre en gradvis og smidig udjævning af de nuværende forskelle i de regionaløkonomiske vilkår indfases den nye tilskudsmodel på basis af objektive kriterier over en periode på 5 år. 13

14 Sundhedsområdet Bilag. Oversigt over opgaveplacering og fakta på Sundhedsområdet Oversigt over opgaveplacering på sundhedsområdet Opgave Fremtidig placering Nuværende Kommunalt niveau Regionalt opgaveplacering Statsligt niveau niveau Sygehuse x Amter Behandlende psykiatri x Amter Socialpsykiatri x Amter/kommuner Sygesikring (praksis x Amter og medicintilskud) Genoptræning efter x Amter/kommuner sygehusindlægelse Forebyggelse og x Amter/kommuner/stat sundhedsfremme Hjemmesygepleje x Kommuner Alkoholmisbrug x Amter Specialeplanlægning x Staten Fakta vedrørende sundhedsområdet De amtslige og kommunale udgifter til sundhedsområdet udgør 75 mia. kr. Heraf udgør udgifterne til sygehusene 75 pct. Antallet af borgere, der behandles på sygehusene udgør næsten 2 mio. 4,6 mio. danskere er årligt i kontakt med den praktiserende læge Der er 60 sygehuse og praktiserende læger personer er ansat i sundhedsvæsenet 14

15 Det nye Danmark bilag om opgaveplacering 2. En enstrenget beskæftigelsesindsats 2.1. Hvorfor ændre organiseringen af beskæftigelsesindsatsen? I dag er beskæftigelsesindsatsen organiseret i to parallelle systemer. Den statslige arbejdsformidling (AF) varetager indsatsen for de forsikrede ledige. Indsatsen for mennesker, der modtager kontanthjælp og sygedagpenge, revalidender og mennesker med varige begrænsninger i arbejdsevnen varetages af kommunerne. Opdelingen af beskæftigelsesindsatsen i to parallelle systemer er ikke altid logisk, og i begge systemer er der uhensigtsmæssigheder. I både AF og kommunerne findes der personer, som hænger fast i offentlig forsørgelse. Og i begge systemer er der personer, som af sig selv finder et job. I virkelighedens verden kan man derfor ikke opdele de ledige i en stærk gruppe forsikrede ledige og en svag gruppe kontanthjælpsmodtagere. Den nuværende opdeling af beskæftigelsesindsatsen afspejler ikke de lediges behov. Det indebærer en risiko for, at de ledige ikke får de nødvendige tilbud. Stærke ledige i det kommunale system har brug for et klart jobperspektiv i indsatsen. Det gælder blandt andet for de mange sygedagpengemodtagere og revalidender. I dag er der en risiko for, at deres behov bliver sekundære i forhold til den sociale indsats i kommunerne. Svage ledige i kommunerne og AF har brug for en social indsats, der går hånd i hånd med en jobrettet indsats. Det er vanskeligt i et todelt system, hvor indsatsen ofte enten er jobrettet eller socialt orienteret. Derfor er der behov for at reorganisere og forenkle beskæftigelsesindsatsen. Indsatsen skal være så tæt på borgere og virksomheder som muligt. Indgangen til det offentlige skal være enkel og ubureaukratisk. Virksomhederne og de ledige må aldrig være i tvivl om, hvor de skal henvende sig. Med jobreformen Flere i arbejde blev det første skridt på vej mod en enstrenget beskæftigelsesindsats taget. Love og regler blev harmoniseret og forenklet. Nu er tiden kommet til at tage det næste skridt og samle beskæftigelsesindsatsen i ét nyt beskæftigelsessystem med lokale jobcentre og stærk 15

16 En enstrenget beskæftigelsesindsats statslig styring. En enstrenget beskæftigelsesindsats forudsætter økonomisk bæredygtige kommuner og dermed større kommuner, end vi har i dag. Et enstrenget beskæftigelsessystem vil målrette indsatsen og mindske antallet af personer på offentlig forsørgelse. Flere ledige får aktive tilbud og vil ad den vej komme i beskæftigelse. Samtidig vil kommunerne have klare økonomiske incitamenter til at levere en professionel og effektiv indsats Krav til fremtidens beskæftigelsessystem Regeringen har stillet 10 krav til den enstrengede beskæftigelsesindsats: De ledige skal kun henvende sig ét sted I dag er næsten kontanthjælpsmodtagere hvert år i kontakt med både AF og kommunen. Og sygemeldte dagpengemodtagere er i kontakt med både AF, a-kassen og kommunen. Det indebærer en risiko for, at de ledige bliver kastebold mellem forskellige offentlige instanser, eller at de falder ned mellem to stole. I en ny enstrenget beskæftigelsesindsats skal alle borgere kun henvende sig ét sted, og indgangen skal være tæt på borgerne. Beskæftigelsesmæssige og sociale problemer skal løses på én gang Den nuværende opdeling af de ledige i to systemer afspejler ikke altid de lediges behov. Der findes ledige i begge systemer, som har brug for en jobrettet indsats, der går hånd i hånd med en social indsats. Det er vanskeligt i det eksisterende todelte system, hvor indsatsen ofte bliver enten jobrettet (AF) eller socialt orienteret (kommunerne). Resultatet er, at de svage ledige hænger fast i offentlig forsørgelse. En ny enstrenget beskæftigelsesindsats skal tage udgangspunkt i den enkelte, og i hvor tæt han eller hun er på arbejdsmarkedet. Det skal være muligt at kombinere sociale, behandlingsmæssige og beskæftigelsesrettede tilbud, uanset om de ledige er forsikrede eller ej. Visiteringen af de ledige skal være ens landet over I dag afhænger indsatsen ikke altid af de lediges behov, men af hvor den ledige bor. Der er eksempler på, at otte ud af 10 ledige kontanthjælpsmodtagere vurderes som arbejdsmarkedsparate i en kommune, mens tallet kun er en ud af 10 lige på den anden side af kommunegrænsen. 16

17 Det nye Danmark bilag om opgaveplacering I en ny enstrenget beskæftigelsesindsats skal forskelle i visitationen af de ledige udelukkende være begrundet i, at de ledige har forskellige behov. Hvis tilbuddet til de ledige er forskelligt i Skagen og Gedser, skal det afspejle, at de ledige er forskellige. Beskæftigelsesindsatsen skal have fokus på hele arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked er meget fleksibelt med en høj faglig og geografisk mobilitet. Den omfattende specialisering betyder, at den person, som den enkelte virksomhed mangler, ikke nødvendigvis befinder sig i lokalområdet. En ny beskæftigelsesindsats skal sikre størst mulig gennemsigtighed på hele arbejdsmarkedet. Alle ledige job og alle ledige hænder skal være synlige på et landsdækkende jobmarked, og det skal sikres, at de ledige har de rette kvalifikationer på rette tid og sted. Ledige skal altid udfordres på, om deres jobsøgning er tilstrækkelig geografisk og faglig fleksibel. Beskæftigelsesindsatsen skal kunne styres af regering og Folketing Strukturpolitikken og i særdeleshed beskæftigelsespolitikken er vigtige redskaber i den økonomiske politik. Hvert år bruges godt 60 mia. kr. på beskæftigelsespolitikken. Derfor skal regeringen og Folketinget kunne styre beskæftigelsespolitikken målrettet og effektivt. I dag er der helt forskellige styringssystemer i AF og kommunerne, og træfsikkerheden i systemerne er ikke altid lige god. Fx har AF intet direkte økonomisk incitament til at få folk i arbejde, og man kan heller ikke sige sig fri for situationer, hvor kassetænkning i kommunerne overtrumfer målet om at få folk i arbejde. En ny enstrenget beskæftigelsesindsats skal styrke regeringens og Folketingets mulighed for at styre beskæftigelsespolitikken. Beskæftigelsesindsatsen skal få flere i arbejde og sikre arbejdsudbuddet Flere i arbejde er i høj grad afgørende for den fremtidige velstand og velfærd i samfundet. Derfor er det vigtigt, at arbejdskraftreserven i alle målgrupper udnyttes. Både i det kommunale system og i det statslige system. Der er stor forskel på den enkeltes afstand til arbejdsmarkedet og dermed behovet for hjælp til at vende tilbage til et job. Paradoksalt nok er konsekvensen af det eksisterende todelte system ofte, at den beskæftigelsesrettede indsats fo- 17

18 En enstrenget beskæftigelsesindsats kuserer på de arbejdsmarkedsparate, mens indsatsen for de øvrige grupper ikke i samme grad er målrettet job. Det mindsker den enkeltes chance for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og det mindsker arbejdsudbuddet i samfundet som helhed. I en fremtidig enstrenget indsats er det helt centralt at udnytte arbejdskraftreserven i alle målgrupper uanset om de ledige er forsikrede eller ej. Arbejdsmarkedet skal være fleksibelt I de kommende år vil det danske arbejdsmarked opleve et stigende omstillingspres. Både fordi mange trækker sig tilbage på grund af alder, og små årgange kommer til, og fordi den globale konkurrence betyder, at mange typer job nedlægges, mens nye job med krav om andre kvalifikationer opstår. Det er et problem, hvis virksomheder må sige nej til ordrer, fordi de mangler kvalificeret arbejdskraft. Samtidig vil vi stå over for det paradoks, at der på én og samme tid er flaskehalsproblemer og ledig arbejdskraft til rådighed arbejdskraften har blot de forkerte kvalifikationer. Omstillingen er en udfordring, der kræver solid viden om udviklingen på arbejdsmarkedet og en evne til at omsætte denne viden til konkret handling. I den nuværende indsats med to parallelle systemer er det et problem, at den viden om arbejdsmarkedet og om lediges forudsætninger, der opsamles i AF, ikke i samme grad er fundamentet for den kommunale beskæftigelsesindsats. Og omvendt. I en ny indsats er det helt afgørende, at der sker en målrettet indsats for at afhjælpe og forebygge balanceproblemer på hele arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesindsatsen skal altid målrettes mod de områder i økonomien, hvor der er job både på kort og langt sigt. Beskæftigelsesindsatsen skal alle steder baseres på solid viden om arbejdsmarkedet landet over. Beskæftigelsesindsatsen skal prioriteres højt ingen må opgives Det skal være en kerneopgave at få de ledige i arbejde. I 2001 kom mennesker, der gennem meget lang tid havde modtaget offentlig forsørgelse, i beskæftigelse. Ingen er på forhånd udelukket fra arbejdsmarkedet. Det er ikke acceptabelt at opgive at få folk i arbejde og parkere dem på permanent offentlig forsørgelse. 18

19 Det nye Danmark bilag om opgaveplacering I en ny enstrenget beskæftigelsesindsats skal alle sikres en jobrettet indsats. Det gælder også mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. De gode effekter skal være i fokus I dag er der stor forskel på, hvilken indsats der gøres rundt om i landet. Og der er stor forskel på resultaterne og effekterne af indsatsen. Der er ganske enkelt ikke tilstrækkelig viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Og den viden, der findes, bruges ikke alle steder til at målrette beskæftigelsesindsatsen. Målet skal altid være den hurtigste vej til job. En enstrenget beskæftigelsesindsats skal bygge på viden om, hvad der virker. Og den viden skal løbende ajourføres og bruges aktivt i indsatsen. De gode effekter skal være styrende for beskæftigelsesindsatsen Fremover skal der være massivt fokus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i hele systemet og på alle niveauer helt ud i yderste led. I dag er incitamenterne til at få ledige i arbejde ikke altid til stede hos de myndigheder og aktører, der arbejder på at få ledige i job. Fx har det ingen direkte økonomiske konsekvenser for AF, om de får mange eller få ledige i arbejde. 19

20 En enstrenget beskæftigelsesindsats En enstrenget beskæftigelsesindsats skal tilrettelægges, så det altid står klart for alle aktører, hvad opgaven går ud på, og hvilke resultater og effekter der bør opnås: Arbejdsmarkedets parter skal ansvarliggøres i forhold til at fremme beskæftigelsesindsatsen ude på de konkrete virksomheder. Kommunalbestyrelserne skal ansvarliggøres og tilskyndes til at sikre bedre resultater af indsatsen. Kommunalpolitikerne skal have viden om resultater og effekter af den kommunale beskæftigelsesindsats, og om hvad eventuelt manglende resultater konkret har kostet. De administrative niveauer, der tilrettelægger og udmønter indsatsen lokalt, skal holdes fast på at levere resultater og effekter, og på at sikre styringsgrundlaget og redskaberne hertil. Sagsbehandlere og jobkonsulenter skal ansvarliggøres i forhold til at holde det beskæftigelsesrettede fokus i opgaveløsningen. Nye fælles forpligtende metoder og systematisk kompetenceudvikling af medarbejdere skal bidrage til at fastholde fokus på resultaterne. Private og offentlige aktører, som gennemfører indsatsen, skal ansvarliggøres i forhold til at levere bedre resultater og effekter med respekt for den enkelte og de involverede virksomheder. Overvågning og opfølgning på andre aktørers resultater og resultatafhængig aflønning skal sikre, at de bedste udfører indsatsen Organiseringen af en enstrenget beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsatsen organiseres i to niveauer. Et statsligt niveau med en central myndighed og et antal regionale statslige enheder. Og et lokalt niveau med jobcentre i kommunalt regi, hvor alle borgere og virksomheder med behov for hjælp og service kan henvende sig. Modellen er vist i figur 1 nedenfor. Den nye beskæftigelsesindsats er enstrenget med én fælles indgang. Selve beskæftigelsesindsatsen bliver forankret i de lokale kommunale jobcentre og med stærk statslig styring. Jobcentrene er nye, særskilte forvaltninger. 20

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,858 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 189,156 heraf

Læs mere

Oversigt over retskredse

Oversigt over retskredse Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over

Læs mere

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 er Danmark opdelt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye fordeling.

Læs mere

Aftale om strukturreform

Aftale om strukturreform Mål med strukturreformen En enkel og effektiv offentlig sektor Bedre service med uændrede skatter Et sundhedsvæsen i verdensklasse Klart ansvar og opgør med gråzoner Bedre borgerbetjening mindre bureaukrati

Læs mere

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997 Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997. EHQKDYQÃRJÃ)UHGHULNVEHUJÃNRPPXQHU )RUV\ 8QGHU 6RFLDOÃRJ %\ QLQJVYLUN 9HM YLVQLQJ 6\JHKXV VXQGKHGV $GPLQL.RPPXQH XGYLNOLQJ VRPKHG Y VHQ RJÃNXOWXU

Læs mere

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE Rapport Oktober 2005 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre PERSONER UNDER INTEGRATIONSLOVEN Rapport Oktober 2005 Personer under

Læs mere

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl)

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Referencenetområdet Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Ifølge 3, stk. 1, i lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort- og

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne Tal om trafiksikkerhed i kommunerne 2001 1 Udgivet af Trafikministeriet med bistand fra Vejdirektoratet Oplag 5.000 eksemplarer Grafisk tilrettelæggelse: Birger Gregers Design, Frederiksberg Foto side

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Ældre Sagens Seniorbridge 2012

Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Turneringsplan opdelt i distrikter med tilhørende lokalafdelinger: Distriktsmesterskaberne spilles i perioden: 18. februar til og med 28. april Danmarksmesterskabet/finalen

Læs mere

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Dato: 15. maj 2014 Forfatter DSt: Michael Berg Rasmussen 1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk afgrænsning af Øresundsregionen Øresundsregionen er i Ørestat

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Tal og fakta om ældre

Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Udarbejdet af cand.oecon. Peter Halkjær og cand.polit. Jens Højgaard Redaktion: Journalist Gerda Grønning Tallene er hentet hos Danmarks

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om den kommunale

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 28. december 2011

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 28. december 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 28. december 2011 16. december 2011. Nr. 1350. Bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Strukturreform. Udmøntningsplan

Strukturreform. Udmøntningsplan Strukturreform Udmøntningsplan September 2004 Aftale om struktur- og opgavereform Indledning Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti indgik den 24. juni 2004 aftale om strukturreform.

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt Matas Trianglen Østerbrogade 72 2100 København Ø 10.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 142 2100 København Ø 18.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 104 2100 København Ø 25.08 12.00-16.00 Matas Østerbro Centret

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION. Bilag til rapport

POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION. Bilag til rapport POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION Bilag til rapport Maj 2005 POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION Bilagsmateriale udarbejdet af THE BOSTON CONSULTING GROUP Amaliegade 15

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Marginalskatterne efter Pinsepakken

Marginalskatterne efter Pinsepakken Marginalskatterne efter Pinsepakken Peter Guldager lektor, cand.polit. Nationaløkonomisk Institut Handelshøjskolen i Århus Resumé Et væsentligt element i pinsepakken var en nedsættelse af bundskatteprocenten

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Niv. 2 og 3 skemaer. Fordeling af sager på organisationer

Niv. 2 og 3 skemaer. Fordeling af sager på organisationer Niv. 2 og 3 skemaer Fordeling af sager på organisationer juni 2004 bcr 1 Forkortelse Organisationer Antal BF Bibliotekar Forbundet 8 Blik- Rør Blik- og Rørarbejderforbundet 15 BUPL BUPL 71 DE Dansk Elforbund

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

STATUS 2014. Besøgstjenesten og andre aktiviteter for ensomme. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Besøgstjenesten og andre aktiviteter for ensomme. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Besøgstjenesten og andre aktiviteter for ensomme Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 Røde Kors-afdelinger med besøgstjeneste... 4 Andre former for aktiviteter... 8 Besøgsmodtagere...

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

TV 2 REGIONALT REGIONALT

TV 2 REGIONALT REGIONALT REGIONALT PRISER 25 REGIONERNE 26 TILLÆG 35 RABAT 36 GARANTIER 37 PROVISION/GODTGØRELSE 38 BESTILLING AF REKLAMETID 39 BETALINGSBETINGELSER 40 JURIDISK RÅDGIVNING 83 GENERELLE BETINGELSER 84 24 1 PRISER

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Page 1 of 5 REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Uddannelse til ledige målrettes virksomhedernes behov Styrket kontakt mellem ledige og jobcenter Løft i jobcentrenes service til virksomhederne

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarkedsservice

Fremtidens arbejdsmarkedsservice Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fremtidens arbejdsmarkedsservice Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32 D 2300 København S Tlf.: 35 24 60 00 December

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet vedlagte nye forsøgsbekendtgørelse (bek. nr. 829 af 5. juli 2011), der træder i kraft den 15. juli 2011.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet vedlagte nye forsøgsbekendtgørelse (bek. nr. 829 af 5. juli 2011), der træder i kraft den 15. juli 2011. Til jobcentrene m.fl. Orientering om ny forsøgsbekendtgørelse Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet vedlagte nye forsøgsbekendtgørelse (bek. nr. 829 af 5. juli 2011), der træder i kraft den 15. juli 2011.

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Samlede sprøjtemiddeltal pr. golfbane pr. baneelement for 2013

Samlede sprøjtemiddeltal pr. golfbane pr. baneelement for 2013 Symbolforklaring: = belastningsloft = belastning = afvigelse fra belastningsloft Samlede sprøjtemiddeltal pr. golfbane pr. baneelement for 213 Pesticider og genteknologi J.nr. MST-666-9 Ref. louln/anfje

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere