Kære medarbejdere og ledere i skolerne i Horsens

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kære medarbejdere og ledere i skolerne i Horsens"

Transkript

1 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Dato: Kære medarbejdere og ledere i skolerne i Horsens Vi er i fuld gang med at gøre en god skole bedre. Derfor indgår Horsens Kommunes skoler de kommende 4 år i et kompetenceudviklingsforløb: Program for læringsledelse. Programmet styrker de indsatser vi allerede arbejder med; synlig, målstyret læring, databaserede indsatser og professionelle læringsfællesskaber. 11 andre kommuner deltager sammen med Horsens i forløbet, der er et samarbejde mellem Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) på Aalborg Universitet og Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK). Programmet støttes af A.P. Møller-fonden med 21 millioner kr. Vi har klare mål for folkeskolens arbejde: Vore elever skal lære mest muligt og trives bedst muligt uanset baggrund. Det er vores kerneopgave. Vores første initiativ i forbindelse med Folkeskolereformen var i august 2013 at invitere medarbejdere og ledere fra skolerne til at deltage i 12 delprojekter omkring Folkeskolereformen. Resultatet af dette arbejde kan ses på: www. horsensnyefolkeskole.com. Her er der konkret viden, værktøjer og praksisinspiration at hente. Det andet store initiativ igangsættes nu. Med inspiration fra skolesystemet i Ontario, Canada, sættes der fremover fokus på følgende: Mere og stærkere fællesskab Styrket ledelse Synlig og målstyret læring Professionelle læringsfællesskaber Styrket udskoling Program for læringsledelse bliver dermed en understøttelse af fokusområderne, og vi sikrer i fællesskab at skolerne i Horsens lever op til de nationale mål, der er i folkeskolereformen. Program for læringsledelse har en styregruppe og en projektgruppe med en bred repræsentation fra skolevæsenet. Det gør vi for at skabe sammenhæng mellem Program for læringsledelse og Horsens Kommunes øvrige indsatser. I vil høre mere om projektet i den kommende tid, ligesom I kan læse mere på Med venlig hilsen Kjeld Kristensen Uddannelsesdirektør Horsens Kommune

2 Program for læringsledelse En gevinst for lærere, pædagoger, ledere, skoleejere og elever Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, leder af Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Program for læringsledelse I de seneste år er der sket et paradigmeskifte: Den pædagogiske praksis er ikke længere defineret af pensum, men af læringsmål, og begrebet synlig læring har vundet indpas overalt. Vores fælles ansvar er, at alle elever lærer mest muligt og trives bedst muligt. Derfor er vi alle sammen læringsledere: Pædagoger og lærere leder læring, og det samme gør skoleledere og forvaltningsmedarbejdere. Vi leder først og fremmest elevernes læring, men vi leder også medarbejderes og kollegers læring. Derfor hedder AP Møller programmet for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling i daglig tale: Program for læringsledelse. Læringsledelse foregår i undervisningen, og den foregår i samarbejdsteam og i skoleledelse. Den er definereret ved at der skal sættes læringsmål, og at læring, trivsel og udvikling skal gøres synlig, så vi ved, om vi er på rette vej, og så vi kender udgangspunktet for vores læringsindsatser. Målet med programmet er at udvikle den pædagogiske praksis, medarbejdernes kompetencer og skolernes måde at fungere på, så vi alle sammen bliver professionelle læringsledere, og så alle parter omkring folkeskolen elever, forældre, politikere anerkender lærere og pædagoger for netop det: At det er dem, der i kraft af deres kompetencer og professionelle indsats sikrer at hver enkelt elev stimuleres til at lære, trives og udvikle sig bedst muligt. Fremtidens folkeskole Dette er fuldstændig i tråd med den folkeskolereform, der blev vedtaget af et bredt flertal i det danske Folketing i slutningen af 2013, og som trådte i kraft d. 1. august Det egentligt nye det der kan betegnes som et paradigmeskift for den danske folkeskole er, at undervisningen skal være vidensbaseret og målstyret, og at målene skal fastsættes som læringsmål. At realisere visionerne bag folkeskolereformen forudsætter en grundlæggende forandring af den måde, vi driver skole på for undervisere, ledere og skoleforvaltninger. Det er netop det, der er målet med Program for læringsledelse. Programmet er baseret på fire indsatser: 1. Lærere, pædagoger, ledere og skoleforvaltninger skal tilrettelægge arbejdet efter lærings- og kompetencemål. Det forudsætter en ny professionel praksis på alle niveauer i folkeskolen. 2. Den pædagogiske indsats skal baseres på forskningsbaseret viden om, hvad der virker bedst. Det forudsætter, at forskningsbaseret viden bruges og er tilgængelig i en form, der umiddelbart kan omsættes til praksis. 1

3 3. Indsatsen skal ske på grundlag af data om lærings- og udviklingsresultater på den enkelte skole. Det forudsætter, at elevernes læring og trivsel på den enkelte skole og i den enkelte klasse skal gøres synlig for lærere og ledere. 4. Forandringen skal bæres af en omfattende kompetenceudvikling for alle, der er tilknyttet folkeskolen. Det forudsætter, at der skal tilbydes efteruddannelse og udvikling på en måde, som understøtter de opstillede mål og samtidig er koblet direkte til den pædagogiske praksis, og som kan bruges til at takle de udfordringer, den enkelte underviser og leder står med. Programmet tager udgangspunkt i metoder, som allerede er afprøvet af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP), Aalborg Universitet gennem et par år i Kristiansand kommune (Norge), og som er blevet brugt i pilotprojekter med alle skoler i Fredericia og Brønderslev kommuner. Det er inspireret af den skoleudvikling, som er gennemført med ca skoler i Ontario-provinsen i Canada siden 2004 med resultater, der nyder international anerkendelse, og det bygger på Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) s omfattende erfaringer med kompetenceløft af uddannelsesaktører. I programmet deltager tolv kommuner: Billund, Brønderslev, Fredericia, Frederikssund, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg og Thisted. Programmet ledes af LSP, og det gennemføres i samarbejde med COK. De tolv kommuner dækker tilsammen et bredt spektrum af danske kommuner. Målt på antallet af elever og medarbejdere udgør Program for læringsledelse ca. 1/10 af den samlede folkeskole. Det betyder, at deltagerne kan lære af hinanden på tværs af kommunegrænserne, at programmets storskalafordele kan udnyttes, og at det vil give et realistisk billede af fremtidens folkeskole. Kommunerne er indstillet på, at de med deltagelse i Program for Læringsledelse investerer i en omfattende udvikling af systemer og kompetencer hos alle medarbejdere og ledere for at kunne arbejde forskningsinformeret og målrettet, og at alle kommer til at indgå i et tværkommunalt samarbejde og netværk. Evidensinformeret udvikling af skoler, kompetencer og pædagogisk praksis Programmets varighed er fire år. Det starter med, at alle elever, lærere, pædagoger, ledere og forældre udfylder elektroniske spørgeskemaer. Herudfra gennemføres der en kortlægning i form af dataindsamling, analyse og udarbejdelse af institutionsprofiler om elevernes læring og trivsel, om undervisernes trivsel, indsatser og elevvurderinger, og om ledernes indsatser. Samtidig tages der hul på en kompetenceindsats som sikrer, at alle lærere, pædagoger, ledelser og forvaltninger arbejder med fokus på læring og med baggrund i sikker viden om elevernes læring, udvikling og trivsel. Kortlægningens resultater samles i en kvalitetsrapport for hver enkelt deltagende kommune, der afdækker lærings- og trivselsresultater, påviser sammenhænge mellem pædagogiske indsatser og læringsresultater, og giver anbefalinger til, hvordan der effektfuldt kan iværksættes en vedvarende udvikling, der forbedrer elevernes læring og trivsel. Resultatet af kortlægningen gøres tilgængelig i form af skole- og kommuneprofiler, så skoleledelse og forvaltning kan se profiler for den enkelte skole, sammenligne resultater internt i kommunen samt på tværs af de deltagende kommuner i programmet. Via skolens profiler kan skolens ledelse, lærere og pædagoger se profiler for den enkelte klasses eller årgangs lærings- og trivselsresultater. Profilerne 2

4 kan blandt andet brydes ned på køn og fx vise forskelle mellem drenge og pigers trivsel og læring. Profilerne bruges i lærernes og pædagogernes daglige arbejde med at styrke elevernes læring og trivsel. Desuden kan teamet omkring den enkelte klasse bruge kortlægningens resultater på klasseniveau i forbindelse med tilrettelæggelse af en differentieret og målstyret undervisning, skolehjem samarbejde med videre. På basis af kvalitetsrapporten og den enkelte skoles resultater identificerer aktørerne en række udviklingsaktiviteter med fokus på kompetenceudvikling for medarbejdere og ledere via forløb baseret på forskellige læringstilgange som seminarer, workshops, e-læring, evidensbaserede udviklingssamtaler, praksisnære udviklingsforløb og strategiske indsatser. Efter en periode på to år gentages kortlægningen. Ved at sammenligne resultaterne med den indledende kortlægning får man et evidensbaseret billede af effekten for elevernes læring og trivsel af de gennemførte kompetenceudviklingsindsatser og pædagogiske initiativer. Herefter fortsættes indsatsen med nye, reviderede eller supplerende kommunale indsatser og evt. nye udviklingsmål i yderligere to år, således at den samlede udviklingsindsats i Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling har en varighed på fire år. Efter disse fire år gennemføres en afsluttende kortlægning, så man kan identificere de vedvarende effekter af indsatsen, og så man kan beslutte om det er den måde, man vil drive skole på fremover. Hvorfor? At udvikle den danske folkeskole, så man styrker alle elevers læring, udvikling og trivsel, er vigtig i et samfundsmæssigt perspektiv. Men der er også klare gevinster for alle de centrale aktører: Lærerne og pædagogerne, lederne, skoleejerne og eleverne. Lærerne og pædagogerne Denne måde at drive skole på er vigtig for lærerne og pædagogerne, fordi den styrker kerneopgaven med at fremme elevernes læring og trivsel. Den afledte effekt er, at den løfter lærernes og pædagogernes professionelle status og omdømme. I den canadiske provins Ontario blev et tilsvarende program for alle provinsens 5000 skoler sat i gang fra årsskiftet , og et af de veldokumenterede resultater er, at undervisernes anseelse i befolkningen er sat markant i vejret. Fra at lærere og pædagoger lå lavt på troværdighedslisten i offentligheden, ligger de nu højt placeret. Dels fordi politikerne og ikke mindst forældrene kan se, at de yder en professionel indsats. Dels fordi resultaterne taler deres eget sprog. Læringsudbyttet er sat i vejret, når man måler det i et internationalt perspektiv, og fra udlandet strømmer folk til Ontario for at se, hvordan man har gjort. Det centrale er imidlertid, at denne måde at drive skole på styrker undervisernes professionelle dømmekraft. Lærere og pædagoger arbejder evidens-informeret. Det betyder, at de bruger forskningsviden til at træffe pædagogiske valg som grundlag for den daglige praksis, skole-hjem samarbejde og i deres teamarbejde. Det betyder, at de har klare data om effekten af pædagogiske indsatser for elevernes læring, udvikling og trivsel. Konsekvensen er ikke, at nogen fortæller dem, hvilke metoder de skal bruge. Konsekvensen er, at valget af metoder og pædagogiske indsatser er informeret af data og af forskningsviden. 3

5 Skolelederne Lige så stor effekt har denne måde at drive skole på for skolelederne. Med folkeskolereformen er der blevet stillet nye krav til skoleledelse: De skal lede en skole, hvor alle har fokus på elevernes læring. Den internationalt kendte forsker Viviane Robinson har præciseret, hvad det kræver: Lederne skal skabe klare mål og forventninger. De skal prioritere ressourcerne. De skal sikre kvalitetsundervisning. De skal gå i spidsen for lærernes og pædagogernes kompetenceudvikling. Og de skal sikre klare og gode rammer for skolens aktiviteter, Netop denne måde at lede skolen på understøttes af program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling: Programmet sikrer, at ledelsen kan ske på et solidt datagrundlag. Det bidrager til, at der kommer fokus på læring, udvikling og trivsel. Det giver ledelsen redskaber til at bruge data til at fremme skolens kerneopgave. Og det garanterer, at udviklingen sker i kraft af udvikling af medarbejdernes professionelle kompetencer. Skoleejerne Denne måde at drive skole på er ligeledes vigtig for skoleejerne, dvs. for politikere og medarbejdere i skole- eller børne/unge-forvaltninger. Baggrunden er, at vi igennem en række år har været vidne til en såkaldt accountability-udvikling. At en indsats er accountable betyder dels, at den kan måles, dels at nogen kan holdes ansvarlig for den. Og det er præcis det, der er effekten af nærværende program. Skoleejerne kan fortælle borgerne, hvad de får for skattekronerne, og de kan fortælle forældrene, hvorfor man vælger én og ikke en anden fremgangsmåde. Konsekvensen er ikke, at skoleejerne styrer strammere, men at de styrer med større effekt og med bedre begrundelse. For enhver indsats uanset om det handler om skolestruktur eller kompetenceudvikling er begrundet i dens effekt for elevernes læring, trivsel og udvikling, og om indsatsen lykkes kan efterfølgende dokumenteres. Eleverne Sidst men ikke mindst er denne måde at drive skole på vigtig for eleverne. Fra Ontario og fra andre internationale indsatser ved vi, at eleverne får en bedre og mere udbytterig skolegang: De lærer mere, udvikler sig til stærkere individer og borgere, samtidig med at afstanden mellem såkaldt stærke og svage elever reduceres. Et af resultaterne er, at flere elever i folkeskolen rustes til at gennemføre en ungdomsuddannelse. 4

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse LSP Program for læringsledelse En gevinst for lærere, pædagoger, ledere, skoleejere og elever Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Program for læringsledelse En gevinst for lærere, pædagoger, ledere,

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling

Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Program for Læringsledelse Hvad, hvordan og hvorfor? Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Program for Læringsledelse

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 1 Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 2 Læringsledelse 1 Program for Læringsledelse

Læs mere

Præsentation af LSP. v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent 1.9.2015

Præsentation af LSP. v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent 1.9.2015 Præsentation af LSP v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent 1.9.2015 1 Hvad er LSP og hvem er vi? Et laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, forankret på Aalborg

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse Program for læringsledelse Dagtilbud og skoler i Kolding Kommune er med i Europas største udviklingsprogram Program for læringsledelse Alle børn fra 0-18 år er målgruppen for et 4-årigt udviklingsprogram

Læs mere

Skoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel. PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016

Skoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel. PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016 Skoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016 1 PROGRAM FOR LÆRINGSLEDELSE 2 Hvem er vi? Billund Horsens Fredericia Frederiksund Holbæk Haderslev Hedensted

Læs mere

Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk

Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Hvad er LSP og hvem er vi? Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

FRA KONTROL TIL KAPACITETSOPBYGNING:

FRA KONTROL TIL KAPACITETSOPBYGNING: FRA KONTROL TIL KAPACITETSOPBYGNING: DATA SKAL STYRKE PROFESSIONEL DØMMEKRAFT Lars Qvortrup, NCS, DPU/AU Efter NPM, Aarhus d. 2/3 2017 1 DE STORE FORANDRINGER Styringsparadigme Pædagogiske grundantagelser

Læs mere

Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling

Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling LSP Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Projektbeskrivelse 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Et nyt paradigme for folkeskolen... 6 3. Udfordringer for

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

PROGRAM FOR LÆRINGSLEDELSE

PROGRAM FOR LÆRINGSLEDELSE PROGRAM FOR LÆRINGSLEDELSE August 2015 Skole- og dagtilbud i Svendborg Kommune Vores fælles opgave er at udvikle hele, unge mennesker EN AF DE STØRSTE og mest berigende opgaver, vi kan få i livet, er medansvaret

Læs mere

Disposition. UDFORDRINGEN: De mange dagsordener. 12. maj 2015. Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen?

Disposition. UDFORDRINGEN: De mange dagsordener. 12. maj 2015. Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen? Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen? Lars Qvortrup, LSP/AAU, Program for Roskilde d. 11. maj 2015 1 Disposition UDFORDRINGEN: De mange dagsordener LØSNINGEN: En gennemgående fortælling

Læs mere

Undervisning: Udøvelse af professionel

Undervisning: Udøvelse af professionel Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1 Undervisning Spørg en

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Skoler Læringsrapport 2015 Fredericia Kommune

Skoler Læringsrapport 2015 Fredericia Kommune Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Skoler Fredericia Kommune Lars Qvortrup Ann Margareth Aasen Niels Egelund Thomas

Læs mere

Resultater fra Kortlægningsundersøgelse for alle kommuner 2015 Qvortrup, Lars; Egelund, Niels; Nordahl, Thomas

Resultater fra Kortlægningsundersøgelse for alle kommuner 2015 Qvortrup, Lars; Egelund, Niels; Nordahl, Thomas Aalborg Universitet Resultater fra Kortlægningsundersøgelse for alle kommuner 2015 Qvortrup, Lars; Egelund, Niels; Nordahl, Thomas Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link

Læs mere

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN Roskilde Kommune 10. februar 2014 FOLKESKOLEREFORMEN Kompetenceløft

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Velkommen til Skolebestyrelseskursus D. 26. AUGUST 2015 TINGSTEDET, SØNDERSØ RÅDHUS.

Velkommen til Skolebestyrelseskursus D. 26. AUGUST 2015 TINGSTEDET, SØNDERSØ RÅDHUS. Velkommen til Skolebestyrelseskursus D. 26. AUGUST 2015 TINGSTEDET, SØNDERSØ RÅDHUS. Livstræet Der er så meget, der kan trykke gøre dagen trist og grå Se de folk der uden lykke bare går og går i stå Lad

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,

Læs mere

Viden i skolen (VIS)

Viden i skolen (VIS) Viden i skolen (VIS) Abstrakt: Folkeskolereformen lægger vægt på at fremme praksisnær forskning til skolerne. Praksisnær forskning er en afgørende faktor til forbedringen af skolen. Det er en vanskelig

Læs mere

Forskningsinformeret læringsledelse

Forskningsinformeret læringsledelse Lars Qvortrup (??) Forskningsinformeret læringsledelse den 15-07-2017 kl. 9:05 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Forord Begrebet forskningsinformeret henviser til, at forskningsbaseret viden ikke automatisk

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Oplæg KORAs konference den 4. november 2014

Oplæg KORAs konference den 4. november 2014 Oplæg KORAs konference den 4. november 2014 Workshop C i første runde: Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? - 4 (5) konkrete nedslag set fra BKFs perspektiv Nedslag 1 nye

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Læringsrapport 2015 Uligheder og variationer - i dagtilbud SAMMENFATNING

Læringsrapport 2015 Uligheder og variationer - i dagtilbud SAMMENFATNING Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Dagtilbud Uligheder og variationer - i dagtilbud SAMMENFATNING Billund, Fredericia,

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Torsdag d. 7. november 2013

Torsdag d. 7. november 2013 Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE. Første måling, december 2013

SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE. Første måling, december 2013 SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE Første måling, december 2013 OPLÆG FRA ULLERUP BÆK SKOLEN 1. Oplæg om LSP undersøgelsen for medarbejderne på UBS (Jan) Indledning

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

SAMMENFATNING. Skoler Læringsrapport Lars Qvortrup Niels Egelund Thomas Nordahl

SAMMENFATNING. Skoler Læringsrapport Lars Qvortrup Niels Egelund Thomas Nordahl Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Lars Qvortrup Niels Egelund Thomas Nordahl Skoler Billund, Fredericia, Frederikssund,

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og

Læs mere

Evaluering af Program for læringsledelse. Første delrapport, 2017

Evaluering af Program for læringsledelse. Første delrapport, 2017 Evaluering af Program for læringsledelse Første delrapport, 2017 Evaluering af Program for læringsledelse Første delrapport, 2017 2017 Evaluering af Program for læringsledelse 2017 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Afdelingsleder. Sletten Skole Job- og Kravprofil

Afdelingsleder. Sletten Skole Job- og Kravprofil Afdelingsleder Sletten Skole Job- og Kravprofil Indhold Indledning 2 Ansættelsesudvalg 2 Tidsplan 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen 3 Sletten Skole 4 Ledelsesopgaven 4 Lederprofil 5 Ansættelsesvilkår 5 1

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Status på den nye skoledag

Status på den nye skoledag Status på den nye skoledag Kursus for skolebestyrelser i København 30. Oktober 2015 1 Hvad kan I forvente af oplægget? Kort status på udviklingen af folkeskolerne i København Workshops: Læring der ses

Læs mere

Skoleudvikling og Pædagogisk praksis ved Aalborg Universitet

Skoleudvikling og Pædagogisk praksis ved Aalborg Universitet Fagafdelingen i samarbejde med Laboratorium for forskningsbaseret Skoleudvikling og Pædagogisk praksis ved Aalborg Universitet 11. marts 2013 Fredericia former fremtidens folkeskole gennem forskningsbaseret

Læs mere

Velkommen til Læringskaravane Startskuddet for medarbejdernes e-læringsforløb

Velkommen til Læringskaravane Startskuddet for medarbejdernes e-læringsforløb Velkommen til Læringskaravane 2016 - Startskuddet for medarbejdernes e-læringsforløb 1 Aftenens program: Historisk tilbageblik fem spor samtidigt siden 1. januar 2011, ved Birgit Lindberg, Sekretariats-

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Status på gennemførelse af folkeskolereformen v/ skolechef Holger Bloch Olsen. Møde i Folkeskolereformudvalget den 26.

Status på gennemførelse af folkeskolereformen v/ skolechef Holger Bloch Olsen. Møde i Folkeskolereformudvalget den 26. Status på gennemførelse af folkeskolereformen v/ skolechef Holger Bloch Olsen Møde i Folkeskolereformudvalget den 26. februar 2015 Hvad fylder nu Prram for gennemførsel af folkeskolereform (syv søjler):

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere

Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere Kompetenceopbygningen er tilrettelagt og afvikles i samarbejde med LSP LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis,

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

UDDANNELSE TIL TEAMKOORDINATOR

UDDANNELSE TIL TEAMKOORDINATOR UDDANNELSE TIL TEAMKOORDINATOR UDVIKLING AF PROFESSIONELLE LÆRINGSFÆLLESSKABER MED FOKUS PÅ TEAMKOORDINATORENS ROLLE NY UDDANNELSE I COK TEAMKOORDINATOR-UDDANNELSE Der er sket et paradigmeskifte i den

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan

Kompetenceudviklingsplan Revideret December 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen 96 kommuner har besvaret, heraf delvist, ikke besvaret Dataindsamlingen er foregået fra oktobernovember

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Viceskoleleder. Særslev-Hårslev-Skolen Job- og Kravprofil

Viceskoleleder. Særslev-Hårslev-Skolen Job- og Kravprofil Viceskoleleder Særslev-Hårslev-Skolen Job- og Kravprofil Indhold Indledning 2 Ansættelsesudvalg 2 Tidsplan 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen 3 Særslev-Hårslev-Skolen 4 Ledelsesopgaven 4 Lederprofil 5 Ansættelsesvilkår

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Vidensinformeret skoleudvikling i et ledelsesperspektiv. N.J. Fjordsgades Skole

Vidensinformeret skoleudvikling i et ledelsesperspektiv. N.J. Fjordsgades Skole Vidensinformeret skoleudvikling i et ledelsesperspektiv N.J. Fjordsgades Skole Præsentation Jette Bjørn Hansen, skoleleder på N.J. Fjordsgades Skole, Aarhus C Skoleleder, 3 pæd.ledere, adm.leder Ca 810

Læs mere

Team et som professionelt læringsfællesskab

Team et som professionelt læringsfællesskab Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Hvis man som skoleleder vil styrke skoler og uddannelsesinstitutioner i forhold til elevernes læringsudbytte og trivsel, er en af de vigtigste indsatser at styrke

Læs mere

Overordnet kan aktiviteterne opdeles i tre hovedindsatser:

Overordnet kan aktiviteterne opdeles i tre hovedindsatser: Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8. Kompetenceudvikling Baggrund For at opnå intentionen med folkeskolereformen er det bl.a. afgørende, at ledere, lærere og pædagoger har et højt fagligt

Læs mere

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Professionshøjskolernes bidrag til at realisere pejle-mærkerne for kompetenceudviklingen i folkeskolen KLs konference 25.2.2014 om strategisk kompetenceudvikling

Læs mere

Jobbeskrivelse for skoleleder i Billund Kommune

Jobbeskrivelse for skoleleder i Billund Kommune Jobbeskrivelse for skoleleder i Billund Kommune Billund Kommune Billund Kommune har ca. 26.400 indbyggere, og der er cirka 2500 ansatte i den samlede kommunale organisation cirka 1000 af dem arbejder under

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Skoledagen styres af elevernes læring

Skoledagen styres af elevernes læring LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og Vesthimmerland

Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og Vesthimmerland Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Skoler Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens,

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Fælles Skoleudvikling

Fælles Skoleudvikling Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed

Læs mere

Det ved vi. om den danske folkeskole. Lars Qvortrup. LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis

Det ved vi. om den danske folkeskole. Lars Qvortrup. LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis Det ved vi om den danske folkeskole Lars Qvortrup LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis 1 Om LP-modellen Et overordnet mål for al undervisning er, at eleverne skal

Læs mere

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017 Dato: xx.xx.2017 INDHOLD Faglig standard for segregerede tilbud i Horsens Kommune/ maj 2017 2 Introduktion til den faglig standard for segregerede tilbud 2 Formål 2 Baggrund 2 1. Udmøntning af et fælles

Læs mere

Teamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC

Teamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Teamsamarbejde og vejledning SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Skoleudvikling kræver fælles læreprocesser Som fx kan bestå af strukturerede samtaler i professionelle fællesskaber

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere