VELKOMMEN v/sune Aagot Sckerl

Transkript

1 BGORJ ÅRSMØDE 2016

2 Program

3 VELKOMMEN v/sune Aagot Sckerl

4 Hvem er vi? Desuden: AffaldGenbrug Vejle, Rambøll, Klintholm I/S, Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A., Billund Vand A/S, Faxe Kalk A/S, CompSoil Danmark ApS, KomTek Miljø A/S, Roskilde Forsyning A/S, Mijodan A/S, NK-Forsyning, Furesø Egedal Forsyning, DIN Forsyning, Combineering A/S, Amager Ressourcecenter.

5 10 års jubilæum i genanvendelsens tegn - fra affald til ressource Milepæle: Fra 50 % biogødning i kredsløb i 2006 til i dag op mod 80 % Ressourcestrategien fra 2013 Fremme anvendelse af kildesorteret organisk dagrenovation (KOD) samt andre restprodukter

6

7 Ressourcegenanvendelse i et samfundsperspektiv v/lisbeth Olsgaard & Henrik Bang Jensen, Landbrug & Fødevarer

8 Omdømme og kommunikation v/brandingmanager Lisbeth Olsgaard

9

10 Beercycling - The movie Se videoen på:

11 Fra idé til virkelighed

12 Beercycling bæredygtighed i øjenhøjde

13

14 Stort impact på de sociale medier

15 Beercycling er et bevis på, at man kan skabe bæredygtig kompliceret kommunikation i øjenhøjde og få massiv succes.

16 Media attention Beercycling More than 120 international press stories from Bild, The Guardian, Aftenposten, Lonely Planet, Huffington Post. Across Africa, USA and Europe. The most successful press story so far from the Danish Agriculture & Food Council, in terms of the amount of publicity. Coverage before, during and after in all Danish media, including radio, national TV and the major newspapers and most importantly almost exclusively positive. The Danish Agriculture & Food Council s own Facebookposts about Roskilde Festival: More than 1 million unique views, around 1000 shares and 2000 likes.

17 Sustainable production An event where nothing goes to waste. Meaning, no use of non-recyclable elements such as wooden boards, paint, glue, nails etc. Everything was assembled, dismantled and recycled 1:1. The banner fabric, for example, was made without the use of PVC, and the ink was water-based. The loops in the banner were nickel free. All straps used for assembly were also recyclable. The urinals themselves are CNC cut and produced in state-of-the-art Danish facilities, known for their ability to reduce the amount of raw material used compared with older production equipment. This also means that we have been able to cut down the thickness of the materials by 50%. Selected parts are stored, others re-used elsewhere, but every component is 1:1 re-usable and ready for the next production.

18 Beercycling skolematerialer

19

20 Se videoen på:

21 Ressourcegenanvendelse nogle tanker om udnyttelse af de organiske ressourcer BGORJs årsmøde 15. april 2016 Henrik Bang Jensen

22 Pres på verdens ressourcer Når.. flere vil have mere og ressourcerne ikke er uendelige...så skal der produceres mere med mindre dvs. ressourcerne skal udnyttes bedre Ingeniøren 8. april 2016

23 Bioøkonomien gør det ikke alene Bioøkonomien Fornybare produkter understøtter CØ mindst muligt brug af kritiske råstoffer og optimeret ressourceeffektivitet understøtter Bæredygtighed Miljømæssig bæredygtighed Produktion af bioprodukter er også ressourcekrævende (høst af soyabønner i Brasilien)

24 Politisk fokus cirkulær økonomi : Closing the loop Kommissionens pakke om cirkulær økonomi 2/ Rigtig meget fokus på affald Ikke meget fokus på bioprodukter

25 Cirkulær økonomi - udfordringerne er forskellige I det biologiske kredsløb er fokus på sikker recirkulering af næringsstoffer udnyttelse af kulstof til energi og produkter I det teknisk kredsløb kan der arbejdes med bl.a. produktdesign, tilbagetagningsordninger etc

26 Hvad er der i det her for landbruget? den cirkulære tankegang er ikke så ny for landbruget og er der noget at komme efter for landbruget? Kortlægning af hensigtsmæssig lokalisering af nye biogasanlæg i Danmark. SEGES og AgroTech for Erhvervsstyrelsen 2016

27 Kom nu ud af siloen.! - der må være en fælles dagsorden for dem der er i markedet for organiske restprodukter/ressourcer Enighed om, at der er en global ressourceudfordring Ved at pulje mængderne skabes større volumen altafgørende for at drive en forretningsbaseret udvikling Sammen om at udvikle teknologi og logistikkæder for de organiske ressourcer behov for gode caseprojekter - eller er de allerede derude? Økologer på jagt efter næringsstoffer godt sted at begynde For landbruget kan selv helt lavpraktiske løsninger som gylle-bytte bidrage til bedre udnyttelse af ressourcerne I husdyrgødningen Kritiske ressourcer som f.eks. fosfor skal holdes i kredsløbet

28 Fosfor et fordelingsproblem Danmark er i fosforbalance men fosfor i husdyrgødning er skævt fordelt

29 Gode eksempler inspirerer - Vandeffektiv fødevareproduktion Konkurrenceevne, fødevaresikkerhed, miljø Krav til fødevaresikkerhed giver stort vandforbrug i fødevareerhvervet L&F i spidsen for partnerskab med ambitiøse mål for vandbesparelser Stor satsning til 100 mio. kr. skal give Lavere miljøbelastning Forbedret konkurrenceevne Fastholdt høj fødevaresikkerhed Nye standarder og smidige regler L&F-partnerskab 30 % reduktion i vandforbruget 100 mio. kr. 5 år 19 partnere Tæt samarbejde med myndigheder

30 Sammen om at skabe accept forbrugernes skepsis - eller accept er en væsentlig faktor Beercycling er en meget direkte konfrontation men en stor succes

31 Nogle bud på hvad der kan gøre for at fremme anvendelse af organiske restprodukter Brug CØ vinduet Vigtigt med dansk engagement - vi har en stærk position mht udnyttelse af restprodukter og høj ressourceeffektivitet i hele fødevare-værdikæden Justering og koordinering af eksisterende lovgivning og initiativer ensartede reguleringsrammer, fastsættelse af kvalitetskriterier og grænseværdier end-of-waste tankegang Gødningsforordningen IE direktivet Affaldsrammedirektivet Biproduktforordningen Emballagedirektivet Bioøkonomistrategien Handlingsplanen for bæredygtig produktion og forbrug Nitratdirektivet Dansk lovgivning: ATJ-bekendtgørelsen, husdyrloven, Gang i lokale samarbejdsprojekter mellem landmænd, lokale rådgivningsselskaber og kommuner/affaldsindsamlere/-behandlere Skab forbrugeraccept (- begejstring?) Men husk fødevaresikkerheden vi tager ikke mod alt pis og lort!

32 Politikerens syn på genanvendelse perspektiver og muligheder v/ Christian Poll, Folketingsmedlem for Alternativet, Klima-, Landbrugs- og Miljøordfører

33 Organisk stof i dyrket jord effekt af driftstiltag v/ Bent Tolstrup Christensen, Institut for Agroøkologi, Jordbiologi og Næringsstoffer, Aarhus Universitet, Foulum

34 Organisk stof i dyrket jord effekt af driftstiltag Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet AU-Foulum BGORJ Årsmøde Axelborg 15. april 2016

35 Hvorfor bør man interessere sig for det organisk stof i dyrket jord? Af hensyn til jordens evne til fortsat at kunne understøtte en forsvarlig jordbrugsproduktion - opretholdelse af jordens frugtbarhed Af hensyn til luftens indhold af CO 2 og modvirkning af klimaforandringer - opretholdelse af jordens kulstoflager - og fordi ca. 2/3 af det danske areal dyrkes 35

36 Organisk stof i jord Ændringer sker langsomt Organisk stof i udgangssituationen? driftshistorien har stor betydning Kritisk lavt niveau af organisk stof i dyrket jord? ja, det afhænger af men < 1% C bør udløse en alarm! Fokus på ændringer: kan min dyrkningspraksis opretholde 1,2 2,0 % C i pløjelaget?

37 Organisk stof og jordens frugtbarhed Virkning af tilført organisk materiale: - umiddelbar effekt (< 1-2 år): omsætning - langsigtet effekt (> 5 år): jordpuljen Organisk stof i jord: - udgør et næringsstof-lager (N, P, S), - skaber biologisk aktivitet (mineralisering), - skaber struktur (vand- og luftskifte, smuldre-evne), - påvirker det kemiske miljø (binder kationer) 37

38 Kulstofkredsløb ved planteproduktion Høst CO 2 Labilt jord C Stabilt jord C

39 Hvordan kan vi øge indholdet af kulstof? Vi kan øge tilførslen af kulstof til jorden: - nedmulde afgrøderester - tilføre husdyrgødning og andre organiske produkter - flerårige græsmarker Vi kan nedsætte omsætnings-hastigheden af jordens kulstoflager - reduceret intensitet i jordbearbejdningen? - øget vandmætning (nedsat luftskifte)? - nedsat omsættelighed delvis forkulning? 39

40 Resultater fra markforsøg

41 Barré et al. (2010) Tab af organisk stof ved sort-brak (LTBF) Relativt C indhold i jorden 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 Kursk Ultuna Askov (B3) Askov (B4) Rothamsted Versailles Grignon Tid (år siden start af sort-brak) 41

42 Jordens indhold af kulstof (0-20 cm) 1 år og 4 år efter sidste halmtilførsel. Ensidig dyrkning af vårbyg med handelsgødning og årlig nedmuldning af halm. Kulstof i pløjelaget (t/ha) år efter 4 år efter Årlig halmtilførsel gennem 18 år (t/ha) (Thomsen & Christensen, 2004)

43 Jordens indhold af kulstof (0-20 cm) i forsøg med ensidig dyrkning af vårbyg. Efterafgrøde er forårsudlagt rajgræs og der tilføres 35 t svinegylle/ha. Kulstof i pløjelaget (t/ha) Uden efterafgrøde Med efterafgrøde Med efterafgrøde og gylle 30 Efterafgrødestrategi gennem 10 år (Thomsen & Christensen, 2004)

44 Kulstof i jord (0-25 cm) tilført halm, savsmuld, sphagnum, og fast husdyrgødning (6,5 t TS/ha/år i 30 år) 60 Tilvækst i C lager (0-25 cm), t C/ha Fast husdyrgødning (y = 0,36x) Halm (y = 0,20x) Sphagnumtørv (y = 0,49x) Savsmuld (y = 0,23x) Akkumuleret C tilførsel, t C/ha (Christensen & Johnston, 1997). 44

45 % C i jorden Fortsat vedvarende græs Fra omdrift til vedvarende græs Fra vedvarende græs til omdrift Fortsat omdrift Johnston et al. (2009) Udviklingen i jordens kulstof indhold i Rothamsted forsøg, hvor en vedvarende græsmark blev pløjet op, og hvor et areal med lang tids omdrift blev omlagt til vedvarende græsmark

46 Konklusion I: Hvad siger markforsøgene med hensyn til tilbageholdelse af tilført kulstof? Ved årlig nedmuldning af planterester tilbageholdes % af det tilførte kulstof Ved årlig tilførsel af husdyrgødning tilbageholdes % af det tilførte kulstof - set over en periode på år 46

47 Konklusion II: Hvad siger markforsøgene med hensyn til virkning af driftstiltag i pløjelaget? Rod, stub, bladtab mv. 300 kg C/ha/år Halmnedmuldning (5 t TS/ha) 300 kg C/ha/år Gylle (30 t/ha, 5 %TS) 200 kg C/ha/år Efterafgrøde (rajgræs, udlagt forår) 400 kg C/ha/år Vedvarende græsmark (slæt) 1100 kg C/ha/år - set over en periode på år

48 Kvadratnettet

49 100 Kulstofindhold (ton C / ha) / / / cm cm Kvadratnettet: Kulstofindhold i de øverste 50 cm. Jord indsamlet ved anlæg og efter 10 og 20 år cm JB1 JB2 JB3+4 JB5+6 JB7 Alle Jordtype

50 Konklusion III: Hvad siger Kvadratnettet med hensyn til udviklingen i jordens kulstoflager? 1986/87 til 2008/09: 0-50 cm cm Årlig ændring (kg C / ha) cm JB1 JB2 JB3+4 JB5+6 JB7 Alle Jordtype

51 Konklusion IV: Hvad siger Kvadratnettet med hensyn til virkning af driftstiltag? For 0-25 cm: - Græsmark 950 kg C/ha/år - Vintersæd + halmnedmuldning 400 kg C/ha/år - Kvæggødning 200 kg C/ha/år For cm: - Græsmark 580 kg C/ha/år

52 Nogle perspektiver

53 Kulstofkredsløb nu med drøvtygger og biogas CO 2 Biogas Labilt jord C Stabilt jord C

54 1000 kg C 1000 kg C 1000 kg C 1000 kg C Plantebiomasse 300 kg C 300 kg C Drøvtygger 200 kg C 160 kg C Biogasanlæg kg C kg C kg C kg C Labilt jord C og Stabilt jord C (Thomsen et al., 2013)

55 Kulstofindhold (0-20 cm) i de langvarige gødningsforsøg anlagt ved Askov Forsøgsstation i B 3 mark Jordens C indhold (%) Led Ugødet 0.5 1½ husdyrgødning Årligt tab (kg C/ha) ½ NPK

56 The Morrow Plots, Illinois, USA: Jordens C indhold (0-15 cm): Simulering med RothC model 80 SOC (t/ha to 15cm) Bluegrass Border Corn-oats -clover Continuous Corn Year

57 Simuleret udvikling i kulstofindhold (0-20 cm) i de langvarige gødningsforsøg efter opdyrkning 6 5 B 3 -mark 1½ husdyrgødning Jordens C indhold (%)

58 Overordnet konklusion Tilførsel af organisk materiale er afgørende for omsætning og C lagring i jorden Ved ensidig korndyrkning og fjernelse af halm er kompenserende tiltag nødvendige Græsmarker bidrager væsentligt til organisk stof i jord Bundlinjen: Ændringer i jordens organiske puljer sker med meget lang tidshorisont derfor er rettidig omhu ekstra vigtig

59 En aktuel udfordring Biomasse til energiformål - afgrøderester: biogas, ætanol, olie (bio-raf) - afbrænding af halm, husdyrgødning, kompost, slam - pyrolyse og bio-koks (biochar) Formålet med planteproduktion til energiformål skal udvides: - dyrkning af bioenergiafgrøder? - hvordan sikres jordens organiske puljer? 59

60 Tak for opmærksomheden

61 TAK FOR I DAG! FROKOST & NETWORKING