Sådan er det... at være bloddonor Udvalgte resultater fra en undersøgelse blandt donorer i Region Hovedstaden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan er det... at være bloddonor Udvalgte resultater fra en undersøgelse blandt 40.651 donorer i Region Hovedstaden"

Transkript

1 Sådan er det... at være bloddonor Udvalgte resultater fra en undersøgelse blandt donorer i Region Hovedstaden Jeg bliver mødt med et smil, og de tager sig rigtig god tid, så man føler, det er en behagelig oplevelse at komme, og dermed får man lyst til at komme igen. Som bonus siger de altid: Tak for hjælpen når man går.

2 Tak for hjælpen! I Region Hovedstaden er der ca donorer, som til sammen frivilligt leverer godt portioner blod til patientbehandling om året. En indsats, som leveres kvit og frit af et godt hjerte, hvilket er helt unikt. For at kunne bevare dette enestående system, er det vigtigt, at vi sætter os grundigt ind i, hvad vores donorer går og tænker om det at være bloddonor. Vi har derfor opfordret de godt donorer, der har opgivet en -adresse, til at give deres mening til kende i en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Over valgte at deltage, og det skal de have en stor tak for. Formålet med undersøgelsen har været at tegne et generelt billede af, hvordan donorerne oplever det at give blod. Samtidig kan resultaterne vise, hvorvidt der er særlige områder, vi som organisation skal prioritere i det videre arbejde med at udvikle bloddonorkonceptet. Dette både for at sikre at de trofaste donorer også i fremtiden vil lægge vejen forbi blodbanken, og at vi fortsat kan tiltrække nye donorer. Vi vil i fremtiden gøre alt for at leve op til eksperternes (bloddonorernes) behov og forventninger, som er kommet til udtryk i undersøgelsen. Sammen kan vi skabe de bedste rammer for en af de mest sikre blodforsyninger i verden et faktum, som vi alle kan være meget stolte af og trygge ved. GivBlod og blodbankerne i Region Hovedstaden Det er en stor glæde, at over 99 % af donorerne, som har deltaget i undersøgelsen, føler sig velkomne i blodbanken, og at 96 % af hospitalsdonorerne og 89 % af de mobile donorer vurderer, at ventetiden ved tapningerne er passende. Samtidig ser vi, at det behov, som vi troede, der var for at holde åbent i weekenderne, er meget mindre end antaget. Vi har desuden modtaget mange gode råd, som vi vil arbejde videre med. I det følgende kommenterer vi undersøgelsens resultater for udvalgte fokusområder.

3 Hvem og hvad? Der indgår mobile donorer og hospitalsdonorer i undersøgelsen, og resultaterne er opgjort for de to typer af donorer. De temaer, donorerne er blevet spurgt om, er: Tidsbestilling Praktiske forhold i forbindelse med tapning Personalet i blodbankerne Tappefrekvens Information Motivation Gaver Derudover har donorerne haft mulighed for at komme med kommentarer og gode råd til GivBlod og blodbankerne. I det følgende præsenteres udvalgte resultater. At være hospitalsdonor vil sige, at man giver blod i de stationære blodbanker på hospitalerne. Det kan man enten gøre som blodbankdonor, hvor man er fast tilknyttet en stationær blodbank, således at man bliver indkaldt til denne blodbank medmindre andet aftales. Eller som udrykningsdonor, hvor man giver blod ved forskellige stationære blodbanker i Storkøbenhavn, som har behov for den pågældende blodtype med kort varsel. At være mobildonor vil sige, at man er tilknyttet som donor i et firma, en uddannelsesinstitution eller et lokalområde, hvor Den Mobile Blodbank kommer. Mobile donorer omtales derfor ofte som enten firmadonorer (inklusiv uddannelsesstederne) eller lokalområdedonorer. På givblod.dk kan man finde adresser og åbningstider på de stationære blodbanker samt en oversigt over, hvor og hvornår Den Mobile Blodbank kommer. 3

4 Hvad siger donorerne? Donorerne i Region Hovedstaden er overordnet set meget tilfredse med den måde, bloddonationen fungerer på. De fleste donorer har meget positive oplevelser med at give blod og kommer med mange rosende kommentarer. Eksempelvis er donorerne meget glade for personalet både i blodbankerne og i Den Mobile Blodbank, hvilket bl.a. viser sig ved, at stort set samtlige donorer føler sig velkomne i blodbanken. Donorerne peger dog også på områder, hvor der er mulighed for forbedringer, eksempelvis i forhold til parkeringsforhold. 4 Føler du dig velkommen i blodbanken? 93 % 95 % Donor: Jeg har faktisk aldrig været ude for dårlig behandling. Personalet er altid venlige og imødekommende. Jeg er blevet tappet 87 gange. Ja, i høj grad 7 % 5 % <1 % <1 % <1 % Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke

5 Populært personale Stort set samtlige donorer har tillid til personalets faglige dygtighed og synes, at de håndterer komplikationer godt og giver tilfredsstillende svar på spørgsmål under tapningen. At donorerne føler sig velkomne i blodbakerne skyldes overvejende, at der er en god stemning, samt at personalet smiler og hilser. Har du tillid til personalets faglige dygtighed? 89 % 85 % 4 15 % 11 % <1 % <1 % 1 % < Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Hvordan vurderer du personalets evne til at håndtere komplikationer? Donorer: Det er altid rart at komme i Blodbanken. Søde, glade og smilende personale. Der er en ualmindelig dejlig uhøjtidelig stemning i min blodbank, hvilket gør det til en dejlig oplevelse at komme. De kan tale med alle slags mennesker, når man giver blod, det er dejligt med en uforpligtende samtale % 44 % 52 % 5 Jeg bryder mig ikke om at blive stukket og er lidt bange for det. Derfor er det vigtigt, at personalet lytter og følger mine ønsker ved stikningen. Rigtig god God 4 % 2 % Dårlig <1 % <1 % Rigtig dårlig 5

6 I hvilken grad får du tilfredsstillende svar på eventuelle spørgsmål under selve tapningen? 80% 83% 4 19% 16% 1 % 1 % <1 % <1 % I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Hvad er afgørende for, at du føler dig velkommen? Det er dejligt at høre, at donorerne vurderer det, vi betragter som vores kernefunktioner, så godt. Det giver mere plads til at arbejde med forhold som parkering, information og forplejning, så det på sigt også bliver helt i top. Personalet lytter Personalet er opmærksom på behov Personalet værdsætterindsats Personalet hilsner Personalet smiler 41% 38% 40% 43% 45% 44% 69% 71% 75% 78% God stemning 84% 89% 4 6

7 Bedre parkering, tak Næsten hver tredje hospitalsdonor mener, at parkeringsforholdene er dårlige. Det er særligt parkeringsmulighederne ved blodbankerne på Rigshospitalet, Gentofte Hospital og Glostrup Hospital, der vurderes som værende dårlige, mens meget få donorer fra blodbankerne i Helsingør og Hørsholm finder parkeringsforholdene dårlige. Hvad synes du om parkeringsforholdene ved din blodbank? Vurdering af parkeringsforhold fordelt på blodbanker 4 26% 16% 64% 53% 21% 8% 10% 2% Helsingør Hospital Hørsholm Hospital Frederikssund Hospital Bispebjerg Hospital Hvidovre Hospital Frederiksberg Hospital 2 % 3 % 11 % 14 % 14 % 14 % 98 % 97 % 89 % 86 % 86 % 86 % Hillerød Hospital 29 % 71 % Glostrup Hospital Gentofte Hospital Rigshospitalet 45 % 57 % 58 % 55 % 43 % 42 % Virkelig gode Gode Dårlige Virkelig dårlige 0% 20% 40% 60% 80% 100% Dårlige/virkelig dårlige Virkelig gode/gode Vi er klar over, at parkeringsforholdene ved enkelte blodbanker er et problem for mange. Vi har tidligere søgt de pågældende myndigheder om særlige p-pladser til formålet uden den store effekt. Dog vil denne undersøgelse danne grundlag for at tage emnet op igen. Vi håber, at donorerne vil kontakte os, hvis parkeringsforholdene er årsag til, at de overvejer at stoppe som bloddonor. Donorerne er meget velkomne til at ringe på telefon

8 Elektronisk tidsbestilling efterspørges Elektronisk bookning er den form for tidsbestilling, flest donorer ville foretrække, hvis de frit kunne vælge. Mange mobile donorer har derimod et ønske om ikke at skulle bestille tid (særlig udbredt blandt donorer i lokalområderne), mens mange hospitalsdonorer gerne vil kontaktes telefonisk. Hvordan ville du foretrække at bestille tid, hvis du kunne vælge frit?* 4 44% 43% 35% 25% 10% 18% Elektronisk booking via internettet At blive kontaktet pr. telefon Foretrækker ikke at skulle bestillle tid Fra gang til gang (i blodbanken) 8% 11% 5% 1% Selv at tage kontakt pr. telefon * Spørgemålet er ikke stillet til udrykningsdonorer Undersøgelsens resultater på dette punkt giver anledning til hurtigst muligt at få udviklet et elektronisk bookingsystem. Det vil spare tid for både donorer og personale. Donorerne vil naturligvis blive orienteret nærmere, når et elektronisk bookingsystem er på plads.

9 De nuværende åbningstider er ikke helt ved siden af Kun hver 20. hospitalsdonor og endnu færre mobile donorer har ønsker om at kunne give blod i weekenden. I hverdagene foretrækker hospitalsdonorerne at give blod i tidsrummet 9-19, i weekenden i tidsrummet De mobile donorer adskiller sig alt efter, om de er firmadonorer eller lokalområdedonorer. I hverdagene ønsker flest firmadonorer at give blod i tidsrummet 10-15, mens donorerne i lokalområderne ønsker at give blod i tidsrummet Donorerne vurderer desuden passende åbningstider, som det vigtigste af flere forhold, hvis det skal være attraktivt at give blod. Vi havde en fornemmelse af, at behovet for at holde åbent i weekenderne var større, end det reelt har vist sig at være. Derfor vil vi i højere grad arbejde hen imod at kunne holde længere åbent på hverdagsaftener i de stationære blodbanker og ved Den Mobile Blodbank i lokalområderne, hvor behovet tilsyneladende er større. Da donorerne vurderer passende åbningstider som det vigtigste blandt flere praktiske forhold, vil det også blive prioriteret i de enkelte blodbanker i fremtiden, så det fortsat er attraktivt at være bloddonor. Ønskede åbningstider for hospitalsdonorer fordelt på hverdage og weekend* Antal: Kl.: Hverdag Weekend * Spørgemålet er ikke stillet til udrykningsdonorer Ønsker til åbningstider på hverdage blandt firma- og lokalområdedonorer (i procent) 4 Kl.: Hverdag Weekend 9

10 Ventetid er en sjælden oplevelse Knap hver 10. hospitalsdonor oplever ventetid ved tidsbestilling (fra de bestiller tid, til de kan give blod). Ventetiden ved tapningen vurderer de fleste hospitalsdonorer som passende, mens hver 10. mobile donor synes, at ventetiden ved tapning er for lang. Mere end halvdelen af alle donorer mener, at det er vigtigt at blive informeret om evt. ventetid, når de ankommer til blodbanken. Oplever du ventetid ved tidsbestilling (tid fra du henvender dig, til du kan give blod)?* 47 % 8 % 1 % 44 % Slet ikke Kun i ringe grad I nogen grad I høj grad * Spørgemålet er ikke stillet til udrykningsdonorer Hvordan vurderer du ventetiden, fra du ankommer i blodbanken, til det bliver din tur til at give blod? Det er rart, at ventetiden overvejende opleves som passende. Det er naturligt, at der blandt de mobile donorer er et større antal, som oplever ventetid ved tapning, da der de fleste steder ikke kan bookes tid i forvejen. Da friheden omkring mødetid samtidig er noget, der værdsættes blandt disse donorer, vil det være svært at komme problemet helt til livs. I fremtiden vil vi gøre mere ud af at informere alle donorgrupper om evt. ventetid, når de møder op til tapning. 4 96% 89% 10% 1% 1% 3% For kort Passende For lang Hvor vigtigt er det at blive informeret om, hvor meget ventetid, du kan forvente, når du møder op? 4 41% 46% 35% 30% 14% 17% 10% 7% Meget vigtigt Vigtigt Mindre vigtigt Slet ikke vigtigt

11 Kun få donorer ved, at de frit kan vælge tappested Er du blevet informeret om, at du inden for Region Hovedstadens blodbanker frit kan vælge fra gang til gang, hvor du ønsker at give blod? Langt over halvdelen af donorerne er ikke informeret om, at de fra gang til gang frit kan vælge, hvilken af Region Hovedstadens blodbanker, de ønsker at give blod i % 4 37 % 3 Ja Nej Det er utrolig vigtigt, at vi får fortalt donorerne om denne mulighed. Uanset hvor man er tilknyttet som bloddonor i Region Hovedstaden, kan man til hver en tid henvende sig i en anden blodbank og blive tappet der. Det skal være nemt at give blod, og donorerne skal være velkomne der, hvor det passer dem bedst på det pågældende tidspunkt. Ønsker man permanent overflytning, skal det blot oplyses til nuværende eller kommende blodbank. Vi har samme edb-system, og alt blodet går i den samme pulje. 11

12 Donorerne gør det ikke for gavernes skyld At give blod er tydeligvis ikke noget, donorerne gør for gavernes skyld. Af de nuværende gaver er de festlige arrangementer de mest attraktive for donorerne, men der er generelt ikke mange donorer, der finder gaverne attraktive. Mange donorer kommer i spørgeskemaets kommentarfelt med ideer til nye typer af gaver, og mange giver udtryk for, at de ikke har behov for gaver. Donorer: Jeg har vurderet de fleste gaver som mindre attraktive, fordi jeg ikke har behov for gaver. Jeg giver gerne blod uden. Gaver har ikke min interesse. Jeg giver blod, fordi det giver mening, og fordi det er nemt. Giv folk et bonuskort, hvor de kan samle points til et gavekort til et stormagasin. Det ville være topmotiverende. T-shirts, hættetrøjer i god pasform ville være fede gratialer - og en indbygget reklame. Så mange donorer vurderer gaverne som attraktive % 43 % 43 % 37 % 35 % 33 % 32 % 33 % 35 % 27 % 28 % 21 % Festlige arrangementer Pelikan, vase, glasdråbe Vinglas Jubilæumsnål Krus Mobilsnor, vognpolet, oplukker Slips, tørklæde Ovenstående understreger det faktum, at donorerne giver blod af et godt hjerte og det glæder os meget, da ressourcerne til gaver er meget begrænsede. Tak for alle de gode ideer og forslag til gaver, der kan være mere attraktive end de nuværende. Dem vil vi helt klart tage med i vores overvejelser.

13 Donorerne vil gerne tappes oftere Mellem hver fjerde og hver femte donor mener, at de bliver tappet for få gange om året. Særligt de yngre mænd vil gerne tappes oftere. Hvordan vurderer du antallet af gange, du bliver tappet om året? 77 % 75 % 4 22 % 24 % Hvis alle donorer blev tappet 3-4 gange årligt, ville der i praksis ingen buffer være, til at klare spidsbelastningsperioder, hvor der er behov for ekstra meget blod. 1 % 1 % For få Passende For mange Men det tegner godt for fremtiden, at donorerne ikke mindst de unge mænd gerne vil tappes oftere. 13

14 47 % 42 % 38 % 38 % Mere frugt, tak Hvordan vurderer du forplejningen i blodbanken? Donorerne er tydeligvis meget tilfredse med den nuværende forplejning. Hvis de kunne vælge frit, ville de foretrække frugt, juice og vand. Chips, kage, slik og vin er de typer af forplejning, færrest donorer er interesseret i. 65% 73% 4 32% 23% 3% 4% <1 % <1 % Virkelig god God Dårlig Virkelig dårlig Hvis du kunne vælge frit, hvilke typer af forplejning, ville du da foretrække? 67 % 62 % 66 % 62 % 4 35 % 31 % 31 % 27 % 29 % Frugt Juice Vand Sodavand Chokolade Saft Sandwich Chips Kage Slik Vin 23 % 16 % % 7 % 4 % 6 % Det er positivt, at vores donorer vælger de sunde alternativer. Vi vil meget gerne kunne tilbyde frisk frugt i alle blodbankerne, og vi vil undersøge mulighederne for dette i fremtiden.

15 Engagement og motivation! Donorerne har overvejende meldt sig som bloddonor fordi: Der er behov for blodet Hvad fik dig til at melde dig som bloddonor? De er blevet opfordret af andre De har haft besøg af Den Mobile Blodbank på deres arbejdsplads eller i deres lokalområde 7 67% Det, der motiverer donorerne til at møde op fra gang til gang er: at det føles godt at hjælpe andre at der er behov for blod at det er nemt Hvis donorerne bliver tappet uregelmæssigt, skyldes det overvejende, at de har været i karantæne. For de mobile donorer skyldes det endvidere, at de har været forhindrede den dag, Den Mobile Blodbank besøgte firmaet eller lokalområdet. Mange donorer vil være mere motiverede for at blive tappet regelmæssigt, hvis de fik tilbud om sund- 4 Behovet for blod 32 % 31 % På opfordring 21 % 19 % 17 % 17 % En familietradition Blodet kontrolleres 1 35 % Besøg af Den Mobile Blodbank Hvad motiverer dig til at møde op til tapningen? 83 % 78 % 76 % 4 47 % 53 % 28 % 24 % 18 % 16 % 15 % 15 % Føles godt at hjælpe andre Behovet for blod Det er nemt Blodet kontrolleres God stemning i blodbanken Indkaldelsen 15

16 Hvis der går mere end 3 mdr. mellem dine tapninger, hvad skyldes det da typisk? 48 % 4 34 % 29 % Forhindret den dag Den Mobile Blodbank kommer Karantæne 7 % 12 % 11 % Ikke rask nok på tappedagen 6 % Ingen indkaldelse 9 % 6 % 8 % 8 % Ingen tid, der passer Forhold, der kunne motivere donorerne til at give blod oftere (dog max. 4 gange årligt) For lav blodprocent Det er nogle prisværdige motivationsfaktorer, der får donorerne til at melde sig og møde op den ene gang efter den anden. Når det så er sagt, er der ikke noget at sige til, at de også gerne selv vil have lidt ud af anstrengelserne. Eksempelvis et tilbud om at få målt diverse værdier som blodsukker, kolesterol og blodtryk. Blodsukker og kolesterol vil der blive arbejdet på, men allerede nu vil den enkelte donor kunne få målt blodtryk i forbindelse med blodgivning, hvis pågældende udtrykker ønske herom % 21 % 19 % 25 % 26 % 19 % 13 % 13 % Tilbud om måling af kolesteroltal Tilbud om måling af blodtryk Tilbud om måling af blodsukkertal Flere/hyppigere opfordringer til at møde op

17 Kommentarer Donorerne har i spørgeskemaet haft mulighed for at skrive kommentarer eller komme med gode råd til GivBlod og blodbankerne. Nogle af de emner, der fylder mest i de mange kommentarer, er information, Den Mobile Blodbank og indkaldelse. Information Donorerne efterspørger information om andre typer donation for eksempel knoglemarvs-, blodpladeeller organdonation: Jeg vil anbefale, at man gør mere for at gøre opmærksom på, at der også er brug for registrering af knoglemarvs-donorer. Synes måske, at der skulle være mere fokus på det at være blodpladedonor og knoglemarvsdonation. Stil evt. oplysninger om organdonation til rådighed. Andre efterspørger opdateret viden om karantæneregler, så de undgår at møde op til tapning for derefter at blive afvist, fx på grund af sygdom eller rejser: Jeg synes, det kunne være meget relevant at få bedre info om karantæne. Røg selv i karantæne, da jeg var mødt op til tapning, pga. en misforståelse i telefonen. Information om kroppens reaktion på bloddonation, eksempelvis i forbindelse med fysisk træning, er også noget, nogle donorer efterspørger: Jeg kunne godt tænke mig skriftlig information omkring træning (udholdenhed) og tapning. 17

18 Den Mobile Blodbank Indkaldelse Donorerne kommer med mange gode råd og roser til konceptet. Både mobile donorer og hospitalsdonorer giver udtryk for, at mere reklame for Den Mobile Blodbank er en god måde at hverve nye donorer på, mens andre efterspørger mere information om Den Mobile Blodbank: Den Mobile Blodbanks aktiviteter kan få flere op af stolen og i gang som donor. Folk er magelige og har måske ikke tid efter arbejdstid. Savner en oversigt over, hvor den mobile blodbank stopper. Der er både negative og positive tilkendegivelser omkring indkaldelsen til tapning. Der er donorer, som oplever, at de ikke bliver indkaldt med jævne mellemrum, og derfor føler, at de ikke bliver tappet ofte nok: Jeg oplever desværre tit, at blodbanken IKKE indkalder mig til tapning, når tiden er til det, jeg må mange gange selv henvende mig for at høre, hvornår de havde tænkt sig at tappe mig. Mange oplever i modsætning hertil, at indkaldelsen til tapning fungerer fint. Det påpeges, at det er en nødvendig ordning for at blive tappet regelmæssigt: Jeg synes, det er fantastisk, at I nu sender sms og i forbindelse med at huske at bestille tid. Der er dog også donorer, der ikke har fået tilstrækkelig information om de forskellige muligheder for påmindelser: Jeg ville sætte pris på en påmindelse, evt. en sms, så jeg huskede at blive tappet. Jeg har en hektisk hverdag og glemmer ofte, hvornår jeg har mulighed for at blive tappet. Tak for alle de brugbare tilbagemeldinger. De er guld værd for os. På baggrund af undersøgelsen vil vi i fremtiden gøre endnu mere ud af at give information til donorerne. Vi vil dog med det samme skynde os at henvise til givblod.dk, hvor der ligger masser af information vedrørende bloddonation. Her findes også en oversigt over de steder, Den Mobile Blodbank besøger, og en kalender for, hvornår der er aftalt tappedage de forskellige steder. På givblod.dk er der også en samlet oversigt over karantænereglerne under menupunktet Donorinfo. Spørgsmål eller gode ideer modtages meget gerne på På gensyn i blodbanken!

19 Sådan er det at være bloddonor Udvalgte resultater fra en undersøgelse blandt donorer i Region Hovedstaden Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser i samarbejde med GivBlod og blodbankerne i Region Hovedstaden. Grafisk layout og tryk Prografica A/S Folderen kan downloades på givblod.dk under menupunktet Donorinfo eller bestilles hos GivBlod. Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: GivBlod Telefon

20 Rathsacksvej Frederiksberg C Tlf Citater fra donorerne: Fortsæt det gode arbejde. Bliv ved, det hjælper. Personalet skal blive ved med at være så søde og smilende og meget overbærende, som de plejer. Det var måske en idé at lave kampagner på de enkelte gymnasier, hvor man kom ud og fortalte om det og gjorde det muligt for eleverne at blive tappet på stedet. Gør det lidt sejt at give blod, biografreklamer, SMS-info. Fortsæt det gode arbejde og hils personalet på alle landets blodbanker og sig, de er VERDENSKLASSE de fortjener et stort klap på skulderen.

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Kolofon Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser Chefkonsulent Rikke Gut Evalueringskonsulent

Læs mere

På vej til mere patientcentreret pleje og behandling i Klinik for

På vej til mere patientcentreret pleje og behandling i Klinik for På vej til mere patientcentreret pleje og behandling i Klinik for Infektionsmedicin og Reumatologi En organisationsanalyse efter Planetree-modellen Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser På vej

Læs mere

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Enheden for Brugerundersøgelser Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN

KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN 2012 Signe Ravn AARHUS UNIVERSITET Business and Social Sciences Center for Rusmiddelforskning Kvalitativ delevaluering af Stofrådgivningen Signe Ravn Center

Læs mere

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Etniske forskelle i patienters oplevelser En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Forsknings- og udviklingsrapport

Læs mere

Der er brug for dig. givblod.dk

Der er brug for dig. givblod.dk Der er brug for dig givblod.dk Måske har du reddet mit liv? eller måske kommer du til at redde et andet liv, når du har læst min historie Jeg var højgravid, og alt forløb som det skulle. Ida på 3 år glædede

Læs mere

Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads. For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge

Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads. For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Forord 3 Indledning 4 Arbebjdet skal organiseres målrettet

Læs mere

projekt mere tid lær at leve med kronisk sygdom

projekt mere tid lær at leve med kronisk sygdom projekt mere tid lær at leve med kronisk sygdom Indhold 1 INTRODUKTION... 2 2 MATERIALE OG METODER... 4 2.1 SPØRGESKEMABESVARELSER... 5 2.2 INTERVIEWS MED INSTRUKTØRER... 6 3 UNDERSØGELSENS RESULTATER...

Læs mere

Erfaringer med det nye socialtilsyn

Erfaringer med det nye socialtilsyn Pernille Hjarsbech og Ulf Hjelmar Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud på stofmisbrugsområdet hkjh Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

AT SKABE ET BEDRE LIV

AT SKABE ET BEDRE LIV AT SKABE ET BEDRE LIV - fortællinger fra Korskærparken www.korskaerparken.dk Denne bog er lavet i samarbejde mellem beboere i Korskærparken og Fredericia Kommune. TAK til Niels Dahl for den store hjælp

Læs mere

Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse

Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvad det er der betyder noget

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

ANERKEND DIN MEDARBEJDER

ANERKEND DIN MEDARBEJDER PERSONALESTYRELSEN DANSKE REGIONER KL DECEMBER 2009 ANERKEND DIN MEDARBEJDER INSPIRATION TIL ENGAGEMENT OG ARBEJDSGLÆDE udmøntning af kvalitetsreformen Kære leder Dine medarbejdere er grundlæggende meget

Læs mere

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 5 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Rapporten er udarbejdet af: Katja Krabbe, cand.scient.soc Louise Dam, stud.comm Nikolaj Stagis, mdd, stud.md AnneMarie Herold

Læs mere

(0) Udret mere bliv ikke kun flere. Header. Sideheader. En guide til et styrket og mere mangfoldigt foreningsliv. Header. Rubrik. Rubrik.

(0) Udret mere bliv ikke kun flere. Header. Sideheader. En guide til et styrket og mere mangfoldigt foreningsliv. Header. Rubrik. Rubrik. Header Udret mere bliv ikke kun flere En guide til et styrket og mere mangfoldigt foreningsliv Rubrik Header (0) Rubrik Citat Reference Sideheader Udret mere - bliv ikke kun flere En guide til et styrket

Læs mere

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre?

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre? Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Jeg har fået kræft hvad kan jeg selv gøre? Tekst og redaktion: Nanna Kathrine Riiber Heidi Friis Sisse Bang Kilder: Cand. scient., ph.d. Nina Føns Johnsen Socialrådgiver

Læs mere

pigeklubben Håndbog for frivillige i en pigeklub Dansk Flygtningehjælp

pigeklubben Håndbog for frivillige i en pigeklub Dansk Flygtningehjælp pigeklubben Håndbog for frivillige i en pigeklub Dansk Flygtningehjælp Dansk Flygtningehjælp igangsatte i 2006 et toårigt Pigeklubprojekt, der skulle etablere 21 pigeklubber for teenagepiger med etnisk

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

Mellem hjem og børnehave

Mellem hjem og børnehave Mellem hjem og børnehave En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Mellem hjem og børnehave 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3 Resultater af undersøgelsen

Læs mere

Lektiehjælpernes Hvem, Hvad, Hvor

Lektiehjælpernes Hvem, Hvad, Hvor Lektiehjælpernes Hvem, Hvad, Hvor - En informationsmappe for lektiehjælpere ved Dansk Flygtningehjælp Lektiehjælpen er etableret i samarbejde med Brug for alle unge - en kampagne ved Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Uafhængig brugerundersøgelse af. Projekt GIV TID.. Målrettet hjemmepleje til borgere med demens. Demenscentret Pilehuset, Københavns Kommune 2006/2007

Uafhængig brugerundersøgelse af. Projekt GIV TID.. Målrettet hjemmepleje til borgere med demens. Demenscentret Pilehuset, Københavns Kommune 2006/2007 Able ApS Udvikling & forskning omkring Aldring og arbejdet med ældre Uafhængig brugerundersøgelse af Projekt GIV TID.. Målrettet hjemmepleje til borgere med demens. Demenscentret Pilehuset, Københavns

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

Ud af busken bank på nye døre Slutevaluering

Ud af busken bank på nye døre Slutevaluering Ud af busken bank på nye døre Slutevaluering Rådgivende Sociologer for Ældre Sagen 2013 1 Kapitel 1 Baggrund Ud af busken bank på nye døre. Slutevaluering Rapporten er udarbejdet i 2013 Rapporten er udarbejdet

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

Gør noget ved dit arbejdsmiljø

Gør noget ved dit arbejdsmiljø Gør noget ved dit arbejdsmiljø Forord Denne bog giver en række eksempler fra garageanlæg, der deltog i Projekt SundBus, på hvordan man kan iværksætte interventioner, som forbedrer sundhed og arbejdsmiljø

Læs mere

Jeg gjorde det du kan også! - NETVÆRKSRÅDSLAGNING FOR HJEMLØSE

Jeg gjorde det du kan også! - NETVÆRKSRÅDSLAGNING FOR HJEMLØSE Jeg gjorde det du kan også! - NETVÆRKSRÅDSLAGNING FOR HJEMLØSE 1 Jeg gjorde det du kan også! Netværksrådslagning for hjemløse Socialt Udviklingscenter SUS og KFUM s Sociale Arbejde i Danmark, 2006 Tekst:

Læs mere