Arbejderklassen Enighed gør stærk - fagbevægelsens solidariske grundsætning. Arbejderbevægelsen - organisering, parti og kultur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejderklassen 1938. Enighed gør stærk - fagbevægelsens solidariske grundsætning. Arbejderbevægelsen - organisering, parti og kultur"

Transkript

1 Arbejderklassen 18 Enighed gør stærk - fagbevægelsens solidariske grundsætning De kriseramte 0 ere er en periode i historien, hvor arbejdsløsheden er skyhøj. Hver tredje dansker står uden arbejde. Krisen hænger tæt sammen med krakket på Wall Street i 12 i New York, som udløste en finansiel krise, som ramte, ikke kun amerikanerne, men hele verden. I 18 er økonomien i fremgang igen, men der er bekymring for en ny storkrig. Arbejderbevægelsen - organisering, parti og kultur Arbejderbevægelsen havde sit politiske afsæt og ståsted i socialismen. I 181 argumenterede Louis Pio for, at arbejderne skulle frigøre sig fra de borgerlige ledere og organisere sig selvstændigt, og det blev til den Den Internationale Arbejderforening. På et stort arbejdermøde senere samme år, stiftede Louis Pio Socialdemokratiet. Industrialiseringen op gennem 1800 tallet, og udvandringen fra land til by, skaber en hastigt voksende klasse af faglærte og ufaglærte lønmodtagere, som sælger deres arbejdskraft til kapitalisterne, for det er den eneste vare, de har at handle med. De ønsker et rimeligt udbytte til gengæld, så de kan opretholde livet på anstændig vis, men det går arbejdsgiverne ikke bare med til; de giver ikke væk af deres overskud frivilligt. Arbejderne må organisere sig og skabe et seriøst modpres - og blive bevidste om deres egen magt. Arbejderne er afhængig af kapitalisterne, men kapitalisterne er også afhængig af arbejderne. Uden dem, ingen produktion. Men det forudsætter, at alle arbejdere er med, heraf Enighed gør stærk, for ellers er overmagten og risikoen for stor. Men det at organisere sig, gør det dog ikke i sig selv. Den politiske magt skal følge med, hvis der skal ske gennemgribende reformer af samfundet, og heraf stiftelsen af Socialdemokratiet. I begyndelsen mødte fagbevægelsen stor modstand, og det kunne betyde fyring at organisere sig, for magthavere og arbejdsgivere kunne hurtigt regne ud, hvad det ville føre til af krav om bedre vilkår, hvis alle nede på gulvet stod sammen. Året efter stiftelsen, i 182, bliver Pio sat i fængsel i år for at forbryde sig mod Statsforfatningen ved at indkalde til arbejdermøder. Den Internationale Arbejderforening forbydes, og det udløser en voldsom konfrontation mellem arbejdere, politi og militær, populært kaldet Slaget på Reden. I slutningen af 1800 tallet er det lykkedes at få så stor opbakning, og skabt så meget uro gennem strejker, at man i 18 med Septemberforliget, bliver anerkendt som forhandlingsparter. Strukturen i Den Danske Model er født; der skal laves faste aftaler for løn- og arbejdsforhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Arbejderbevægelsen har også fokus på kulturel (ud)dannelse af arbejderbefolkningen, og har egne aviser, Højskoler, aftenskolekurser (AOF, grundlagt 12), kunstforeninger, forsamlingshuse og sportsforeninger. Desuden opføres arbejderboligforeninger (AAB i 112), for at sikre bedre og billigere boligforhold for arbejderfamilierne. Kort fortalt, det bliver identitets- og tryghedsskabende at være med i arbejderbevægelsen, som tilgodeser ens behov på, og udenfor, arbejdet. Den første socialdemokratiske ledet regering kommer til magten i og igen i 12-2, og er begge gange ledet af Thorvald Stauning. Han er søn af en karatmager og selv opvokset i den fattige arbejderklasse i København.

2 Noter til Arbejderklassen 18 *socialismen og er medlem af socialdemokratiet. Gør din pligt og kræv din ret. Man har pligt til at Uddybende noter til portræt af arbejderklassen - Bemærk: kort med en note er markeret med en * i teksten! Arbejderklassen At være Naver er en udpræget skandinavisk tradition, hvor håndværkere går på valsen, dvs. vandrer fra by til by, og tilbyder deres arbejdskraft for mad og logi. De er altid iklædt et meget karakteristisk sort sæt tøj og en stor bredskygget hat. Den store krig fra 11-18, hvor Danmark var neutral, var navnet på 1. VK inden 2. VK. Gør din pligt og kræv din ret, er det foretrukne motto på de røde faner. Karl Marx kaldte religion for opium for folket. Troen bedøver den kritiske sans, mente han. Arbejderbevægelsen tilbød fx en cermoniel borgerlig konfirmation, så man kunne gå ind i de voksnes rækker uden kirkens velsignelse gennem Foreningen for borgerlig konfirmation, som eksisterede fra 11 til 12. I 181 etableres foreningen Arbejdernes Værn som den første kolonihaveforening i København. Foreningen giver arbejdere adgang til en billig nytte- og/eller prydshave i cykelafstand fra byen. Fabriksloven i 11 forbød børn under 1 at arbejde i industrien, men man måtte godt være fx bud. I dag er børnearbejde under 1 år forbudt, uanset arbejdets indhold. Indtil 16 var det tilladt for lærerne at slå eleverne. Steinkes Socialreform i 1 gjorde statstøtte til forsikringsordninger, såsom A-kassen, til et retsprincip. Det skulle ikke være skammeligt at modtage overførsel, når man var forsikret. Danmark tabte Sønderjylland (Slesvig-Holsten) i 186, men blev genforenet med Nordslesvig i 120 efter en folkeafstemning, som et Tyskland i knæ ikke kunne modsætte sig, for det var en del af fredsaftalen efter 1. VK. Borgerkrigen i Spanien i 16- var mellem den valgte republikanske regering, og den fascistiske general Franco. Fascisterne vandt krigen og indførte diktatur de næste 0 år. Børskrakket på Wall Street i New York i 12, hvor overophedede låne- og aktiemarkeder kollapsede, hvilket fik voldsom negativ indflydelse på verdensøkonomien.

3 Arbejderkvinder 11 Kvinders arbejde har i århundreder været tæt forbundet med ansvaret for husholdningen, børn, gamle og syge. I 1800 tallet var alle kvinder principielt husmødre, idet de skulle sørge for mad, vask, rengøring, børn, håndarbejde osv., men uden at blive aflønnet for det. Men ingen penge kunne fattige familier, enlige kvinder og enker selvsagt ikke leve af, så kvinderne havde også lønnet beskæftigelse oveni. På landet kunne det være sæsonarbejde i forbindelse med høsten, morgenmalkning eller andet forefaldende arbejde. I byen fandt kvinderne især beskæftigelse i tekstil, tobak og ernæringsindustrien, og det prægede billedet helt frem til nyere tid. Her kunne enlige kvinder uden børn arbejde fuld tid, hvorimod kvinder med børn ofte arbejdede hjemmefra med syning og tobak (enten som stilkefjerner eller cigarmager), så de samtidig kunne holde øje med børnene. Før og nu har mange kvinder også fundet beskæftigelse indenfor omsorgssektoren med pasning af børn, syge og gamle. Kvinders arbejdsevne er i udpræget grad blevet relateret til omsorgsopgaver, uanset om de selv havde familie eller ej. Manglende ligeløn Fra industrialiseringens begyndelse, blev kvinder aflønnet betydeligt under mænd for det samme arbejde, og det stillede mændene i et dilemma. Fordelen var, at selvom gifte kvinder arbejdede, så blev hjemmets opgaver ikke delt lige over med manden. De arbejdede dobbelt og tjente penge hjem til familien, som kunne lette noget af presset på manden som forsørger. Men mændenes kattepine var, at kvinderne, gifte som ugifte, fungerede som løntrykkere, for de kunne passe maskinerne og lave meget ensformige opgaver, som krævede stor fingerfærdighed, såsom at håndtere tobaksplanter og være syerske, men fik kun godt det halve i løn. Man fødes ikke som kvinde, man bliver det - Simone de Beauvoir Da fagbevægelsen så dagens lys fra 180erne og fremefter, fik det nogle mænd til at kræve arbejdende gifte kvinder hjem til kødgryderne, og andre, at de ikke måtte blive organiseret i mændendes forbund. Ligeløn kom dog ikke rigtig på tale. Men kvinderne arbejdsfrekvens faldt ikke af den grund, og omkring århundreskiftet var hver tredje kvinde over 1 år, registreret som erhvervsaktiv. Kvindeligt Arbejderforbund, KAD, blev stiftet i 101, da en gruppe ufaglærte kvinder fra forskellige kvindefagforeninger rundt omkring i landet gik sammen. Kvindeligt Arbejderforbund var modsvaret til Dansk Arbejdsmands Forbund, stiftet fire år forinden i 18, som havde forment kvinder adgang. Stemmeret Kvinder fik stemmeret i 11, og arbejderkvinderne følger her deres klassemæssige placering, og stemmer på socialdemokratiet - uanset at dette parti var båret af mænd fra arbejderklassen, der ikke nødvendigvis udviste klar solidaritet med kvindekampen, men hvad ingen partier rigtig gjorde. Kvindekampen gik derfor på tværs af klasserne, og den var stærkt medvirkende til, at kvinder fik stemmeret i 11, som ikke bare var en gave fra mændene. Først i 10erne blev kvindekampen et udpræget venstrefløjsprojekt, uanset hvilken klasse kvinderne tilhørte.

4 Noter til Arbejderkvinder * at dyrke gymnastik i en forening. Jeg var på Ollerup Højskole for jeg blev gift, og det var Arbejderkvinder Uddybende noter til portræt af Arbejderkvinder Bemærk: kort med en nedenstående note er markeret med en * i kortets tekst! 6 8 I 112 stiftes de første Arbejder- og andelsboligforeninger, hvor arbejderne kunne leje eller købe mindre lejligheder. Der manglede almennyttige boliger, og alternativet var slum eller dyre spekulationsbyggerier. Fattig- og kommunehjælp var til de ikke-forsikrede, dvs. som ikke var medlem af en arbejdsløshedskasse. Det svarer til nutidens kontanthjælp. Fattighjælp medførte, at enken mistede sin stemmeret og skulle spørge myndighederne om lov til at gifte sig, indtil pengene var tilbagebetalt. Børskrakket på Wall Street i 12, hvor overophedede låne- og aktiemarkeder kollapsede. Krakket havde stor indflydelse på verdensøkonomien, også den danske, hvor overbelåning i landbruget var udbredt. Bønderne kunne ikke holde til at foderpriserne steg, når eksporten samtidigt faldt pga. finanskrisen. Kvinders løn udgjorde i 11 mellem 0-% af mænds for det samme arbejde. I 11 bliver det lovligt, at gifte kvinder kan beholde deres næringbrev efter giftemål, dvs. kan fortsætte som selvstændigt erhvervsdrivende, hvis de allerede var det. Gymnastikhøjskoler var meget populære i 10erne, og bevidstheden om kropslig sundhed blev alment udbredt. Kvinder skulle også bevæge sig, svede og træne deres muskler. Det var ikke længere uklædeligt for kvinder at dyrke motion. I 12 udnævner Stauning Nina Bang til undervisningsminister, og hun var Danmarks første kvindelige minister. I 120 giver biblioteksloven ret til, at alle, på lige vilkår, kan låne bøger gratis, og læse aviser og magasiner på folkebibliotekerne. Thorvald Stauning, socialdemokratisk statsminister fra og 12-2, og søn af en karatmager. Kvinders valgret og valgbarhed til lands- og folketing i 11.

5 Den progressive middelklasse i 128 Det er selve kunstens ide, at folk ikke skal ha, hvad de kan li - PH De Brølende 20 ere var en meget kreativ periode i historien. Økonomi, fornuft og moral var blevet godt og grundigt rystet efter 1. verdenskrig, især i Tyskland, og europæiske storbyer som Berlin og Paris gik forrest, når det kom til nyskabende kunst og et opgør med ideer og konventioner, som ikke længere havde en berettigelse. Nytænkning på alle fronter Årtiet udvikler nye markante ismer indenfor malerkunst, litteratur, musik, filosofi, pædagogik og psykologi. Europa er hærget af 1. VK, og man er - blandt intellektuelle og kunstnere - af samme årsag nød til at prøve at forstå menneskeheden på nye radikale måder gennem modernisme, psykoanalyse, dadaisme, ekspressionisme, futurisme og surrealisme. Amerikansk kultur og kunst påvirker også Europa meget i perioden. Især den afro-amerikanske jazz. De kulturradikale En indflydelsesrig bevægelsen herhjemme, kulturradikalismen, havde siden 180erne også ført en hård kamp mod gældende ideer og konventioner. De mest fremtrædende personer over tid, er brødrene Georg og Edward Brandes, Viggo Hørup (medgrundlæggere af Dagbladet Politiken), forfatter Otto Gelsted og arkitekt Poul Henningsen. Bevægelsen er ikke ensartet, men den røde tråd er, at samfundet og den enkelte skal væk fra det forstillede. Man vil skabe et antiautoritært, socialt retfærdigt og internationaliseret samfund, som bruger kunsten til at frigøre sig selv. Og kunsten skal ikke behage og være pæn og pyntesyg; den skal udfordre og hive alle de beskyttende og falske masker af samfund og individ. Fjenden er de nationalkonservative, der opfattes som undertrykkere og hyklere, der vil gøre hvad som helst for at opretholde facaden og alle tænkelige grænser, indre såvel som ydre. 120ernes kulturradikale var i udgangspunktet partiuafhængige, men engagerede sig ofte i enten Det Radikale Venstre eller kommunistpartiet, afhængig af radikalitet. De tilhørte udpræget den veluddannede middelklasse, og miksede borgerskabets frihedsidealer fra oplysningstiden med marxistisk socialisme. De kulturradikale blev beskrevet således i en kronik i 1 i Politiken af Elias Bredsdorff: En tankegang, der bygger på respekten for mennesket, tænker i internationale perspektiver og er belastet med social samvittighed et åndeligt kætteri, som afslører vanetænkningen, hykleriet, fraserne og klichéerne; en åndelig åbenhed, der ikke nøjes med at se på etiketterne, men tager et uhildet standpunkt til realiteterne bag dem

6 Noter til Den progressive middelklasse i 128 *efter reformpædagogikken.vi har hidtil opdraget børn til et forudbestemt voksenliv Middelklassen Uddybende noter til portræt af den progressive middelklasse Bemærk: kort med en nedenstående note er markeret med en * i kortets tekst! 1 8 Den afro-amerikanske blues og jazz, var ikke populær i konservative kredse og blev set på som underlødig, men musikken var meget anerkendt og efterstræbt i kulturradikale kredse i 120 erne og 0 erne, og blev opfattet som avantgarde. Den store krig fra 11-18, hvor Danmark var neutral, var navnet på 1. VK inden 2. VK. 120 ernes eksperimenterende tilgang indholdt også et frigørende syn på det seksuelle, som skulle håndteres med naturlighed, og ikke med skyld og skam. Den afro-amerikanske danserinde Josephine Baker var inkarnationen af den ønskede naturlighed, når hun med sin næsten nøgne og meget dristige optræden, udfordrede tidens restriktive og nedladende syn på kvindekroppen, negeren og rytmisk dans og musik. Shake that booty er ikke et nyt fænomen, men noget hun allerede gjorde i 120erne i sin bananskørt-dans (se youtube). Som blev danset i afrikanske danse lang tid før det. Charleston er en energisk pardans fra 20 erne, som stammer fra South Carolina i USA - måske oprindelig fra Vestafrika Statsradiofonien (DR) etableres i 12, og i 128 kommer de første hørespil/radiodrama, som blev meget populære. Reformpædagogikken opstår i starten af 100 tallet, og arbejder ud fra den grundtanke, at man som forældre, såvel som offentlige institutioner, til enhver tid skal tage afsæt i barnets egen naturlige udvikling, fremfor at presse en masse viden og forventet adfærd ned over barnet, for at det følger en given norm. Sigmund Freud (186-1), og hans ide om underbevidstheden, flåede fornuften og bevidstheden ned fra piedestalen, som bestemmende for menneskets handlinger. Mennesket har ikke en fri vilje, men styres af indre kræfter, som bevidstheden ikke kontrollerer. I 12 krakker børsmarkederne på Wall Street i New York. Det medfører en verdensomspændende finanskrise med høj arbejdsløshed og prisstigninger til følge. Socialdemokraten K. K. Steincke skrev om eugenik/recehygiejne i bogen Fremtidens Forsørgelsesvæsen som udkom i 120. I 1 stod han, som Socialminister, bag Loven om Tvangssterilisering, som skulle forhindre at evnesvage formerede sig. Loven blev ophævet i 16. Tusindvis var blevet tvangssteriliseret i perioden. Loven havde til hensigt at beskytte velfærdsstaten mod unødige sociale byrder fra genetisk belastede individer.

7 Borgerskabet 11 Enhver er sin egen lykkes smed I middelalderen beskrev begrebet borgerskabet en stand i byerne, bestående af håndværks- og handelsfolk, som var formuende, men hverken tilhørte gejstligheden eller adelen. Borgerskabet havde lokalpolitiske rettigheder og pligter, men det var intet at sammenligne med de rettigheder og privilegier, som adelen havde, såsom at være skattefritaget og have ret til samfundets øverste poster. Dette gav et modsætningsforhold mellem borgerskab og adel i datidens stændersamfund, som var et lukket hierarki med kongen øverst, så kirken, adelen, borgerskabet og bønderne og proletariatet i bunden, som holdt ved i århundreder herhjemme. Det var stændersamfundets rigiditet, som udløste Den Franske Revolution, hvor borgerskabet med vold overtog magten i Frankrig i slutningen af 100 tallet og kappede hovedet af konge og adel, for at tilnærme landet en demokratisk kapitalistisk republik ud fra mottoet Frihed, Lighed og Broderskab. Fastlåsheden i stændersamfundets kastesystem skulle fjernes. Det frie initiativ skulle sejre. Det var også oprøret mod den feudale magtelite, som udløste den Russiske Revolution i februar 11. Revolutionen startede som et borgerligt oprør mod Zaren, hvor han måtte abdicere i februar 11, fordi 1. verdenskrig, manglende jordreformer og sult, havde fremkaldt et sammenbrud. Et demokrati blev forsøgsvis bygget op, men det stod ikke distancen før bolsjevikkerne, med Lenin som leder, samme år i oktober, kunne kuppe Vinterpaladset, fordi Rusland var i ét kaos. På landet erobrede bønderne jord fra godsejerne og mange soldater forlod fronten for at få del i omfordelingen. Borgerskabet kæmpede for demokrati de næste år, men tabte. I 122 var Sovjetunionen en realitet, selvom byernes proletariet kun udgjorde få procent af befolkningen, hvoraf hovedparten fortsat var bønder. I Danmark kom det ikke til revolution fra hverken borgerskab, bønder eller arbejderklassens side, for at komme af med konge og adel, men til en ny forfatning i 18, der afskaffede enevælden. Men det var et forhutlet demokrati, som kun gav 1% af befolkningen stemmeret, og som sørgede for fortsat stor indflydelse til adelen i Landstinget - og til kongen selv, især i udenrigspolitikken. I provisorietiden 188- med Estrup som konseilspræsident (statsminister), styrede godsejerne stadig landet, og deres magt manifesterede sig i partiet Højre, som regerede med et folketingsflertal imod sig. Det fandt det liberale borgerskab og bønderne sig ikke i. Deres parti var Venstre, som var et direkte oppositionsparti til Højre, og de havde flertal i folketinget. Striden bliver kaldt forfatningskampen, som Venstre vandt med fredelige midler, da parlamentarismen blev indført i 101, dvs. at Landstinget ikke længere kunne vedtage love med et folketingsflertal imod sig. Borgerskabet er et begreb, som ofte forbindes med noget konservativt og småborgerligt, men historisk set, så har borgerskabet ad flere omgange været en revolutionerende samfundsklasse, der tilstræbte demokrati og kapitalisme, og som ikke stod tilbage for brugen af brutal vold for at opnå det.

8 Noter til Borgerskabet * et stærkt borgerskab. I 101 mistede adelen sin magt, da parlamentarisme blev dansk prak- Borgerskabet Uddybende noter til portræt af Borgerskabet Bemærk: kort med en nedenstående note er markeret med en * i kortets tekst! 6 8 Frimurerlogen, og andre loger, er et netværk, der bakker op om en grundide. Frimurerne var helt bogstaveligt Frie omrejsende murere i det 1 århundrede, der lavede en loge med indbyggede ritualer. Fra 100 tallet blev den for alle. Logen kom til DK i 1. Loven om meningshedsråd i 10, havde været længe undervejs. Allerede i 186 kom de første frivillige meninghedsråd, men de faldt igennem. Årsagen var, at siden 162 havde kongen påbudt præstens medhjælpere, at sladre til præsten om druk, bandeord og folk der ikke kom til gudstjeneste. Rådsmedlemmerne, frygtede man, ville være præstens stikkere, så rådene fandt først opbakning, da det blev en lov. Først i 11 bliver det lovligt, at gifte kvinder kan beholde deres næringbrev efter giftemål, dvs. kan fortsætte som selvstændigt erhvervsdrivende, hvis de allerede var det. Ford Fabrikkerne revolutionerer produktionen i 11 med samlebåndet, hvor hver arbejder specialiserer sig i en lille del af bilproduktionen. Arbejderen underkastes maskinens rytme, for at skabe masseproduktion. Hver enhed blev heraf billigere, og salget steg. Kvinder og mænds valgret og valgbarhed til lands- og folketing ligestilles i 11. Men få undtages stadig, og det er folk på fattighjælp, som ikke har tilbagebetalt hjælpen. I årevis havde fagbevægelsen krævet 8 timer til hver - arbejde, frihed og hvile - og fik det igennem i 11. C. TH. Zahle, statsminister fra 11-20, og medstifter af Det Radikale Venstre i 10, som udbrydere af Reformpartiet Venstre. Den Russiske Revolution brød ud i 11, hvor Zaren blev styrtet, og landet efterfølgende overtaget af bolsjevikkerne. Da Det Radikale Venstre brød ud af Reformpartiet Venstre i 10, var et af partiets mærkesager en anti-militær pacifisme. Det Konservative Folkeparti blev grundlagt i 11, som udbrydere af godsejerpartiet Højre. Nederlaget til tyskerne i 186, og tabet af dele af Sønderjylland, var et blødende sår. Men Danmark blev genforenet med Nordslesvig i 120 efter en folkeafstemning, som et Tyskland i knæ ikke kunne modsætte sig, for det var en del af fredsaftalen efter Den store Krig fra (1. Verdenskrig), som tyskerne tabte. Men Flensborg blev ikke en del af Danmark. Det får kongen til at afskedige Zahle imod et folketingsflertal, kaldet Påskekrisen, i håb om at en ny folkeafstemning vil få et flertal til at indlemme Flensborg. De Konservative var enige i den strategi, uanset at det skabte en parlametarisk krise i landet. Ved Septemberforliget i 18, blev Den Danske Model grundlagt. Den store Krig fra (1. Verdenskrig).

9 Underklassen 182 Tyende At være ansat som tyende, dvs. karl eller tjenestepige, var at regne for den absolutte underklasse. Også efter Grundloven i 18. Man havde ingen borgerlige rettigheder, såsom stemmeret, og var underlagt sin arbejdsgivers forgodtbefindende. Man kunne være tyende i byen, såvel som på landet. Fælles for begge var, at man boede i sin arbejdsgivers husholdning. At være tyende var en tilværelse, hvor man ikke kunne betegnes som et selvstændigt menneske med ret til at sige til og fra. Tyende skulle stå til rådighed døgnet rundt, og fik kost og logi og en beskeden løn til gengæld. Arbejdsgiveren lå også inde med skudsmålsbogen, som var forudsætningen for at søge andet arbejde. Udleverede han den ikke, var man fastlåst, indtil han frigav den. Og mistede man den, så vankede der fængselsstraf eller straffearbejde. Fæstebonde At være husmand/fæstebonde, hvor man lejede hus og jord af de rige gårdmænd og godsejere, var stort set eneste mulighed, hvis man ville undgå at være tyende. Indtil midten af 1800 tallet var der fortsat hoveri forbundet med at være husmand, dvs. man skulle udføre tvangsarbejde for ejeren af jorden. Afskaffelsen af hoveriet, og en tilskyndelse til i 180erne, at godsejerne skulle sælge deres fæstegårde til fæstebønderne, gav husmændene mulighed for at blive gårdejere. Udviklingen gik langsomt i den rigtige retning for den brede befolkning. Bønderne kunne øge produktionen, fordi de kunne koncentrere sig om deres egen jordlod. Den øgede produktion øgede befolkningstilvæksten. Der blev født samme antal børn, men flere overlevede end før. Og det gav nye problemer, fordi for 1800 tallet var et århundrede, hvor samfundet gennemgik drastiske forandringer. Befolkningen blev fordoblet og industrialiseringen skabte en stor arbejderklasse i byerne, fordi så mange udvandrede fra land til by. Det var en konsekvens af, at stavnsbåndets ophævelse i 188 gav bonden større frihed, men også satte jordpriserne fri. Det skævvred livet på lan- det, hvor få ejede jorden og var meget rige, men hvor langt størstedelen forblev fattige. Det var dem, som havde i forvejen, der kunne købe. Hvilket var godsejerne, men også formuende gårdmænd. mange af de opvoksende børn og unge, var tyende og daglejer eneste mulighed for at ernære sig. Der var så megen arbejdskraft at tage af, at godsejere og gårdmænd kunne aflønne meget dårligt, og det fik mange til at flytte til byerne eller immigrere til USA, for at prøve lykken. Andelsbevægelsen Fra 1880erne udviklede andelsbevægelsen sig drastisk på landet. Gårdmændene gik sammen om at bygge mejerier, så de kunne undgå at sælge mælken til en underbetalende godsejer. Kooperativerne var demokratisk opbygget, og bønderne fandt sig ikke i at blive holdt udenfor indflydelse, hverken i landsbyen eller i folketinget. Presset fra bønderne, og fra borgerskabet i byen, var den primære grund til, at parlamentarismen blev indført i 101. Godsejerne i Landstinget kunne ikke længere ignorere bønderne, som havde flertallet i folketinget i partiet Venstre, og fortsætte med at regere ved hjælp af et mindretal, som det ellers var praksis. Flertalsdemokratiet var en realitet. Bønderne bestemte endelig over godsejerne. De mange over de få, og ikke omvendt.

10 Noter til Underklassen i Kun een gang har jeg overnattet udenfor sognet. Vi sov på en kro efter markedsdag i Ringsted. Underklassen Uddybende noter til portræt af underklassen Bemærk: kort med en nedenstående note er markeret med en * i kortets tekst! Tyende er betegnelsen for karle og tjenestepiger, som boede i deres arbejdsgivers husholdning. Tyende fik ikke stemmeret, uanset køn, før 11. De blev set på som børn i familien, og var derfor repræsenteret gennem deres arbejdsgiver. En daglejer hyres fra dag til dag, og må hutle sig gennem tilværelsen. Børn på landet skulle hjælpe til på gårdene, så de skulle kun gå i skole hver anden dag. Fæstebønder/husmænd rådede over jorden, og boede på, godsejerens, kongens eller kirkens gårde, og betalte skat til dem, og skulle udførte pligtarbejde (hoveri). Fæstet blev udfaset i 1800 tallet og helt afskaffet i 11. Bønder og arbejderbevægelsen havde stor fordel af at eje virksomheder i fællesskab - man kunne opnå mere sammen end alene, ganske enkelt. Andelsbevægelsen er bøndernes, og kooperativerne er arbejdernes, men princippet er grundlæggende ens. Man ejer og bestemmer i fællesskab. J. B. S. Estrup var Konseilspræsident, dvs. statsminister fra 18-, godsejer, og fra partiet Højre. Skudsmålsbogen blev afskaffet i 121, samtidig med afskaffelsen af arbejdsgiverens revselsesret (retten til at slå) af tyende for piger under 16 og drenge under 18, og afskaffelsen af mandens ret til at slå sin hustru. Børn måtte forældre principielt revse indtil 1. Eiffeltårnet blev færdigbygget i 188. I 182 var tyv og brandstifter, Jens Nielsen, den sidste dansker, der faktisk blev henrettet, selvom dødsstraffen først blev afskaffet i 10 - og kort genoptaget i retsopgøret efter 2. Verdenskrig med 6 henrettelser til følge. Den sidste krig mod tyskerne var slaget ved Dybbøl, hvor Danmark tabte dele af Sønderjylland til Tyskland i 186.

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

2 Enevælden i Modvind

2 Enevælden i Modvind Modul 1 Grundbog til historie, s. 133-138 1. Spørgeskema om gruppearbejde 2. Læreroplæg på klassen Power point 3. Parøvelse 4. Walk and talk 5. De vigtigste pointer i dag 2 Enevælden i Modvind I juli 1830

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER

GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER DA DEMOKRATIET BLEV TIL I DANMARK Den 5. juni 1849 gik Danmark fra enevælde til demokrati. Enevælde vil sige, at der er en konge, der regerer over landet. Når Danmarks Frederik

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Arbejderklassen i 1938

Arbejderklassen i 1938 Mit navn er... Jeg blev uddannet murer, fordi... Jeg er aktiv i fagbevægelsen, og er... Jeg tror af hele mit hjerte på... s børn skal ikke... Når jeg har fri fra arbejde... Da børnene var små, var børneopdragelse...

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Varde, juli 2007. Claus Friisberg

Varde, juli 2007. Claus Friisberg Forord Det er en gammel interesse, der ligger bag udarbejdelsen af denne afhandling. I 1966-67 fulgte jeg som studerende daværende lektor Lorenz Rerups øvelser over dansk historie 1864 til 1914 ved Aarhus

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE Pionererne De første formænd Kabellodder A. Jensen er formand fra 19. marts 1899 til 18. juni 1901 for det nystiftede Københavns kommunale Arbejderforbund. Sprøjtefører

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

LØVELPIGEN EN HISTORISK PERSON I TJELE KOMMUNE.

LØVELPIGEN EN HISTORISK PERSON I TJELE KOMMUNE. LØVELPIGEN EN HISTORISK PERSON I TJELE KOMMUNE. Pigen fra Løvel, Kirsten Simonsen, senere Kvorning, blev kendt landet over da hun som 25-årig d.14.maj 1885 huggede hovedet af Chr. den 9. s buste i Løvel

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk Folkeviser i middelalderen Middelalder her danses og synges folkeviserne - nedskrives først i 1500-1700 tallet i poesibøger af adelsdamer Folkeviser Trylleviser Ridderviser Kæmpeviser Historiske viser

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

Folkets århundrede. -demokrati og velfærd FOR LIV OG BRØD GØR DIN PLIGT OG KRÆV DIN RET! VEJEN FREM HVAD NU? ARBEJDS- SPØRGSMÅL

Folkets århundrede. -demokrati og velfærd FOR LIV OG BRØD GØR DIN PLIGT OG KRÆV DIN RET! VEJEN FREM HVAD NU? ARBEJDS- SPØRGSMÅL Folkets århundrede -demokrati og velfærd FOR LIV OG BRØD GØR DIN PLIGT OG KRÆV DIN RET! VEJEN FREM HVAD NU? ARBEJDS- SPØRGSMÅL Folkets århundrede INTRODUKTION Det er en stor del af vores selvforståelse

Læs mere

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Demokratiske og politiske ideologier O M

Demokratiske og politiske ideologier O M Demokratiske og politiske ideologier T D A O M K E R I Indhold Holdnings- og argumentationsøvelse om samfundets indretning. Materialet udgør en række udsagn om, hvordan samfundet bedst indrettes, som eleverne

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Martin Paldam Om mig se: http://www.martin.paldam.dk 1 Ud fra den nye bog: Oplysningens Verden. Aarhus Universitetsforlag. Den skulle I alle have!

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Kvinders valgret. frihed, lighed og stemmeret

Kvinders valgret. frihed, lighed og stemmeret Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret Demokrati men ikke for alle Demokrati betyder folkestyre. I dag forstår vi i Danmark et folkestyre som et samfund, hvor folket skal styre, og hvor den politiske

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer Indfødsretsprøven 17. juni 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret!

Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret! Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret! Konfrontationen 3 gange opfordret i lovens navn styrtede de (politibetjentene) som gale ind på folk, huggede med deres frygtelige stave til højre og venstre,

Læs mere

Kongeudpeget via Landstinget. Politisk - partimæssig baggrund + evt. regeringspartnere 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister

Kongeudpeget via Landstinget. Politisk - partimæssig baggrund + evt. regeringspartnere 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister /regering 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister Koalition af upolitiske ministre, nationalliberale og bondevenner (Martsministeriet) 1848-1851 A.W. Moltke II Premierminister Koalition af upolitiske ministre

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

FANT Årsberetning 2012

FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 Fremlagt og godkendt på generalforsamlingen mandag den 26. august 2013. Erik Rasmussen Louise Dalsgaard Ingo Jensen Maya Christensen Mikkel Thygesen Simon

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Verden omkring DT Group

Verden omkring DT Group Verden omkring DT Group SILVAN og STARK i en globaliseret verden 2 Finanskrise 3 Tilskud til renovering og nybyggeri 5 Lukkeloven ændres 6 Interviews 8 damkjær & vesterager 1 SILVAN og STARK i en globaliseret

Læs mere

Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden

Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden på Svaneøen - Maleri med Paris-motiv v. J. F. Willumsen

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere