Arbejderklassen Enighed gør stærk - fagbevægelsens solidariske grundsætning. Arbejderbevægelsen - organisering, parti og kultur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejderklassen 1938. Enighed gør stærk - fagbevægelsens solidariske grundsætning. Arbejderbevægelsen - organisering, parti og kultur"

Transkript

1 Arbejderklassen 18 Enighed gør stærk - fagbevægelsens solidariske grundsætning De kriseramte 0 ere er en periode i historien, hvor arbejdsløsheden er skyhøj. Hver tredje dansker står uden arbejde. Krisen hænger tæt sammen med krakket på Wall Street i 12 i New York, som udløste en finansiel krise, som ramte, ikke kun amerikanerne, men hele verden. I 18 er økonomien i fremgang igen, men der er bekymring for en ny storkrig. Arbejderbevægelsen - organisering, parti og kultur Arbejderbevægelsen havde sit politiske afsæt og ståsted i socialismen. I 181 argumenterede Louis Pio for, at arbejderne skulle frigøre sig fra de borgerlige ledere og organisere sig selvstændigt, og det blev til den Den Internationale Arbejderforening. På et stort arbejdermøde senere samme år, stiftede Louis Pio Socialdemokratiet. Industrialiseringen op gennem 1800 tallet, og udvandringen fra land til by, skaber en hastigt voksende klasse af faglærte og ufaglærte lønmodtagere, som sælger deres arbejdskraft til kapitalisterne, for det er den eneste vare, de har at handle med. De ønsker et rimeligt udbytte til gengæld, så de kan opretholde livet på anstændig vis, men det går arbejdsgiverne ikke bare med til; de giver ikke væk af deres overskud frivilligt. Arbejderne må organisere sig og skabe et seriøst modpres - og blive bevidste om deres egen magt. Arbejderne er afhængig af kapitalisterne, men kapitalisterne er også afhængig af arbejderne. Uden dem, ingen produktion. Men det forudsætter, at alle arbejdere er med, heraf Enighed gør stærk, for ellers er overmagten og risikoen for stor. Men det at organisere sig, gør det dog ikke i sig selv. Den politiske magt skal følge med, hvis der skal ske gennemgribende reformer af samfundet, og heraf stiftelsen af Socialdemokratiet. I begyndelsen mødte fagbevægelsen stor modstand, og det kunne betyde fyring at organisere sig, for magthavere og arbejdsgivere kunne hurtigt regne ud, hvad det ville føre til af krav om bedre vilkår, hvis alle nede på gulvet stod sammen. Året efter stiftelsen, i 182, bliver Pio sat i fængsel i år for at forbryde sig mod Statsforfatningen ved at indkalde til arbejdermøder. Den Internationale Arbejderforening forbydes, og det udløser en voldsom konfrontation mellem arbejdere, politi og militær, populært kaldet Slaget på Reden. I slutningen af 1800 tallet er det lykkedes at få så stor opbakning, og skabt så meget uro gennem strejker, at man i 18 med Septemberforliget, bliver anerkendt som forhandlingsparter. Strukturen i Den Danske Model er født; der skal laves faste aftaler for løn- og arbejdsforhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Arbejderbevægelsen har også fokus på kulturel (ud)dannelse af arbejderbefolkningen, og har egne aviser, Højskoler, aftenskolekurser (AOF, grundlagt 12), kunstforeninger, forsamlingshuse og sportsforeninger. Desuden opføres arbejderboligforeninger (AAB i 112), for at sikre bedre og billigere boligforhold for arbejderfamilierne. Kort fortalt, det bliver identitets- og tryghedsskabende at være med i arbejderbevægelsen, som tilgodeser ens behov på, og udenfor, arbejdet. Den første socialdemokratiske ledet regering kommer til magten i og igen i 12-2, og er begge gange ledet af Thorvald Stauning. Han er søn af en karatmager og selv opvokset i den fattige arbejderklasse i København.

2 Noter til Arbejderklassen 18 *socialismen og er medlem af socialdemokratiet. Gør din pligt og kræv din ret. Man har pligt til at Uddybende noter til portræt af arbejderklassen - Bemærk: kort med en note er markeret med en * i teksten! Arbejderklassen At være Naver er en udpræget skandinavisk tradition, hvor håndværkere går på valsen, dvs. vandrer fra by til by, og tilbyder deres arbejdskraft for mad og logi. De er altid iklædt et meget karakteristisk sort sæt tøj og en stor bredskygget hat. Den store krig fra 11-18, hvor Danmark var neutral, var navnet på 1. VK inden 2. VK. Gør din pligt og kræv din ret, er det foretrukne motto på de røde faner. Karl Marx kaldte religion for opium for folket. Troen bedøver den kritiske sans, mente han. Arbejderbevægelsen tilbød fx en cermoniel borgerlig konfirmation, så man kunne gå ind i de voksnes rækker uden kirkens velsignelse gennem Foreningen for borgerlig konfirmation, som eksisterede fra 11 til 12. I 181 etableres foreningen Arbejdernes Værn som den første kolonihaveforening i København. Foreningen giver arbejdere adgang til en billig nytte- og/eller prydshave i cykelafstand fra byen. Fabriksloven i 11 forbød børn under 1 at arbejde i industrien, men man måtte godt være fx bud. I dag er børnearbejde under 1 år forbudt, uanset arbejdets indhold. Indtil 16 var det tilladt for lærerne at slå eleverne. Steinkes Socialreform i 1 gjorde statstøtte til forsikringsordninger, såsom A-kassen, til et retsprincip. Det skulle ikke være skammeligt at modtage overførsel, når man var forsikret. Danmark tabte Sønderjylland (Slesvig-Holsten) i 186, men blev genforenet med Nordslesvig i 120 efter en folkeafstemning, som et Tyskland i knæ ikke kunne modsætte sig, for det var en del af fredsaftalen efter 1. VK. Borgerkrigen i Spanien i 16- var mellem den valgte republikanske regering, og den fascistiske general Franco. Fascisterne vandt krigen og indførte diktatur de næste 0 år. Børskrakket på Wall Street i New York i 12, hvor overophedede låne- og aktiemarkeder kollapsede, hvilket fik voldsom negativ indflydelse på verdensøkonomien.

3 Arbejderkvinder 11 Kvinders arbejde har i århundreder været tæt forbundet med ansvaret for husholdningen, børn, gamle og syge. I 1800 tallet var alle kvinder principielt husmødre, idet de skulle sørge for mad, vask, rengøring, børn, håndarbejde osv., men uden at blive aflønnet for det. Men ingen penge kunne fattige familier, enlige kvinder og enker selvsagt ikke leve af, så kvinderne havde også lønnet beskæftigelse oveni. På landet kunne det være sæsonarbejde i forbindelse med høsten, morgenmalkning eller andet forefaldende arbejde. I byen fandt kvinderne især beskæftigelse i tekstil, tobak og ernæringsindustrien, og det prægede billedet helt frem til nyere tid. Her kunne enlige kvinder uden børn arbejde fuld tid, hvorimod kvinder med børn ofte arbejdede hjemmefra med syning og tobak (enten som stilkefjerner eller cigarmager), så de samtidig kunne holde øje med børnene. Før og nu har mange kvinder også fundet beskæftigelse indenfor omsorgssektoren med pasning af børn, syge og gamle. Kvinders arbejdsevne er i udpræget grad blevet relateret til omsorgsopgaver, uanset om de selv havde familie eller ej. Manglende ligeløn Fra industrialiseringens begyndelse, blev kvinder aflønnet betydeligt under mænd for det samme arbejde, og det stillede mændene i et dilemma. Fordelen var, at selvom gifte kvinder arbejdede, så blev hjemmets opgaver ikke delt lige over med manden. De arbejdede dobbelt og tjente penge hjem til familien, som kunne lette noget af presset på manden som forsørger. Men mændenes kattepine var, at kvinderne, gifte som ugifte, fungerede som løntrykkere, for de kunne passe maskinerne og lave meget ensformige opgaver, som krævede stor fingerfærdighed, såsom at håndtere tobaksplanter og være syerske, men fik kun godt det halve i løn. Man fødes ikke som kvinde, man bliver det - Simone de Beauvoir Da fagbevægelsen så dagens lys fra 180erne og fremefter, fik det nogle mænd til at kræve arbejdende gifte kvinder hjem til kødgryderne, og andre, at de ikke måtte blive organiseret i mændendes forbund. Ligeløn kom dog ikke rigtig på tale. Men kvinderne arbejdsfrekvens faldt ikke af den grund, og omkring århundreskiftet var hver tredje kvinde over 1 år, registreret som erhvervsaktiv. Kvindeligt Arbejderforbund, KAD, blev stiftet i 101, da en gruppe ufaglærte kvinder fra forskellige kvindefagforeninger rundt omkring i landet gik sammen. Kvindeligt Arbejderforbund var modsvaret til Dansk Arbejdsmands Forbund, stiftet fire år forinden i 18, som havde forment kvinder adgang. Stemmeret Kvinder fik stemmeret i 11, og arbejderkvinderne følger her deres klassemæssige placering, og stemmer på socialdemokratiet - uanset at dette parti var båret af mænd fra arbejderklassen, der ikke nødvendigvis udviste klar solidaritet med kvindekampen, men hvad ingen partier rigtig gjorde. Kvindekampen gik derfor på tværs af klasserne, og den var stærkt medvirkende til, at kvinder fik stemmeret i 11, som ikke bare var en gave fra mændene. Først i 10erne blev kvindekampen et udpræget venstrefløjsprojekt, uanset hvilken klasse kvinderne tilhørte.

4 Noter til Arbejderkvinder * at dyrke gymnastik i en forening. Jeg var på Ollerup Højskole for jeg blev gift, og det var Arbejderkvinder Uddybende noter til portræt af Arbejderkvinder Bemærk: kort med en nedenstående note er markeret med en * i kortets tekst! 6 8 I 112 stiftes de første Arbejder- og andelsboligforeninger, hvor arbejderne kunne leje eller købe mindre lejligheder. Der manglede almennyttige boliger, og alternativet var slum eller dyre spekulationsbyggerier. Fattig- og kommunehjælp var til de ikke-forsikrede, dvs. som ikke var medlem af en arbejdsløshedskasse. Det svarer til nutidens kontanthjælp. Fattighjælp medførte, at enken mistede sin stemmeret og skulle spørge myndighederne om lov til at gifte sig, indtil pengene var tilbagebetalt. Børskrakket på Wall Street i 12, hvor overophedede låne- og aktiemarkeder kollapsede. Krakket havde stor indflydelse på verdensøkonomien, også den danske, hvor overbelåning i landbruget var udbredt. Bønderne kunne ikke holde til at foderpriserne steg, når eksporten samtidigt faldt pga. finanskrisen. Kvinders løn udgjorde i 11 mellem 0-% af mænds for det samme arbejde. I 11 bliver det lovligt, at gifte kvinder kan beholde deres næringbrev efter giftemål, dvs. kan fortsætte som selvstændigt erhvervsdrivende, hvis de allerede var det. Gymnastikhøjskoler var meget populære i 10erne, og bevidstheden om kropslig sundhed blev alment udbredt. Kvinder skulle også bevæge sig, svede og træne deres muskler. Det var ikke længere uklædeligt for kvinder at dyrke motion. I 12 udnævner Stauning Nina Bang til undervisningsminister, og hun var Danmarks første kvindelige minister. I 120 giver biblioteksloven ret til, at alle, på lige vilkår, kan låne bøger gratis, og læse aviser og magasiner på folkebibliotekerne. Thorvald Stauning, socialdemokratisk statsminister fra og 12-2, og søn af en karatmager. Kvinders valgret og valgbarhed til lands- og folketing i 11.

5 Den progressive middelklasse i 128 Det er selve kunstens ide, at folk ikke skal ha, hvad de kan li - PH De Brølende 20 ere var en meget kreativ periode i historien. Økonomi, fornuft og moral var blevet godt og grundigt rystet efter 1. verdenskrig, især i Tyskland, og europæiske storbyer som Berlin og Paris gik forrest, når det kom til nyskabende kunst og et opgør med ideer og konventioner, som ikke længere havde en berettigelse. Nytænkning på alle fronter Årtiet udvikler nye markante ismer indenfor malerkunst, litteratur, musik, filosofi, pædagogik og psykologi. Europa er hærget af 1. VK, og man er - blandt intellektuelle og kunstnere - af samme årsag nød til at prøve at forstå menneskeheden på nye radikale måder gennem modernisme, psykoanalyse, dadaisme, ekspressionisme, futurisme og surrealisme. Amerikansk kultur og kunst påvirker også Europa meget i perioden. Især den afro-amerikanske jazz. De kulturradikale En indflydelsesrig bevægelsen herhjemme, kulturradikalismen, havde siden 180erne også ført en hård kamp mod gældende ideer og konventioner. De mest fremtrædende personer over tid, er brødrene Georg og Edward Brandes, Viggo Hørup (medgrundlæggere af Dagbladet Politiken), forfatter Otto Gelsted og arkitekt Poul Henningsen. Bevægelsen er ikke ensartet, men den røde tråd er, at samfundet og den enkelte skal væk fra det forstillede. Man vil skabe et antiautoritært, socialt retfærdigt og internationaliseret samfund, som bruger kunsten til at frigøre sig selv. Og kunsten skal ikke behage og være pæn og pyntesyg; den skal udfordre og hive alle de beskyttende og falske masker af samfund og individ. Fjenden er de nationalkonservative, der opfattes som undertrykkere og hyklere, der vil gøre hvad som helst for at opretholde facaden og alle tænkelige grænser, indre såvel som ydre. 120ernes kulturradikale var i udgangspunktet partiuafhængige, men engagerede sig ofte i enten Det Radikale Venstre eller kommunistpartiet, afhængig af radikalitet. De tilhørte udpræget den veluddannede middelklasse, og miksede borgerskabets frihedsidealer fra oplysningstiden med marxistisk socialisme. De kulturradikale blev beskrevet således i en kronik i 1 i Politiken af Elias Bredsdorff: En tankegang, der bygger på respekten for mennesket, tænker i internationale perspektiver og er belastet med social samvittighed et åndeligt kætteri, som afslører vanetænkningen, hykleriet, fraserne og klichéerne; en åndelig åbenhed, der ikke nøjes med at se på etiketterne, men tager et uhildet standpunkt til realiteterne bag dem

6 Noter til Den progressive middelklasse i 128 *efter reformpædagogikken.vi har hidtil opdraget børn til et forudbestemt voksenliv Middelklassen Uddybende noter til portræt af den progressive middelklasse Bemærk: kort med en nedenstående note er markeret med en * i kortets tekst! 1 8 Den afro-amerikanske blues og jazz, var ikke populær i konservative kredse og blev set på som underlødig, men musikken var meget anerkendt og efterstræbt i kulturradikale kredse i 120 erne og 0 erne, og blev opfattet som avantgarde. Den store krig fra 11-18, hvor Danmark var neutral, var navnet på 1. VK inden 2. VK. 120 ernes eksperimenterende tilgang indholdt også et frigørende syn på det seksuelle, som skulle håndteres med naturlighed, og ikke med skyld og skam. Den afro-amerikanske danserinde Josephine Baker var inkarnationen af den ønskede naturlighed, når hun med sin næsten nøgne og meget dristige optræden, udfordrede tidens restriktive og nedladende syn på kvindekroppen, negeren og rytmisk dans og musik. Shake that booty er ikke et nyt fænomen, men noget hun allerede gjorde i 120erne i sin bananskørt-dans (se youtube). Som blev danset i afrikanske danse lang tid før det. Charleston er en energisk pardans fra 20 erne, som stammer fra South Carolina i USA - måske oprindelig fra Vestafrika Statsradiofonien (DR) etableres i 12, og i 128 kommer de første hørespil/radiodrama, som blev meget populære. Reformpædagogikken opstår i starten af 100 tallet, og arbejder ud fra den grundtanke, at man som forældre, såvel som offentlige institutioner, til enhver tid skal tage afsæt i barnets egen naturlige udvikling, fremfor at presse en masse viden og forventet adfærd ned over barnet, for at det følger en given norm. Sigmund Freud (186-1), og hans ide om underbevidstheden, flåede fornuften og bevidstheden ned fra piedestalen, som bestemmende for menneskets handlinger. Mennesket har ikke en fri vilje, men styres af indre kræfter, som bevidstheden ikke kontrollerer. I 12 krakker børsmarkederne på Wall Street i New York. Det medfører en verdensomspændende finanskrise med høj arbejdsløshed og prisstigninger til følge. Socialdemokraten K. K. Steincke skrev om eugenik/recehygiejne i bogen Fremtidens Forsørgelsesvæsen som udkom i 120. I 1 stod han, som Socialminister, bag Loven om Tvangssterilisering, som skulle forhindre at evnesvage formerede sig. Loven blev ophævet i 16. Tusindvis var blevet tvangssteriliseret i perioden. Loven havde til hensigt at beskytte velfærdsstaten mod unødige sociale byrder fra genetisk belastede individer.

7 Borgerskabet 11 Enhver er sin egen lykkes smed I middelalderen beskrev begrebet borgerskabet en stand i byerne, bestående af håndværks- og handelsfolk, som var formuende, men hverken tilhørte gejstligheden eller adelen. Borgerskabet havde lokalpolitiske rettigheder og pligter, men det var intet at sammenligne med de rettigheder og privilegier, som adelen havde, såsom at være skattefritaget og have ret til samfundets øverste poster. Dette gav et modsætningsforhold mellem borgerskab og adel i datidens stændersamfund, som var et lukket hierarki med kongen øverst, så kirken, adelen, borgerskabet og bønderne og proletariatet i bunden, som holdt ved i århundreder herhjemme. Det var stændersamfundets rigiditet, som udløste Den Franske Revolution, hvor borgerskabet med vold overtog magten i Frankrig i slutningen af 100 tallet og kappede hovedet af konge og adel, for at tilnærme landet en demokratisk kapitalistisk republik ud fra mottoet Frihed, Lighed og Broderskab. Fastlåsheden i stændersamfundets kastesystem skulle fjernes. Det frie initiativ skulle sejre. Det var også oprøret mod den feudale magtelite, som udløste den Russiske Revolution i februar 11. Revolutionen startede som et borgerligt oprør mod Zaren, hvor han måtte abdicere i februar 11, fordi 1. verdenskrig, manglende jordreformer og sult, havde fremkaldt et sammenbrud. Et demokrati blev forsøgsvis bygget op, men det stod ikke distancen før bolsjevikkerne, med Lenin som leder, samme år i oktober, kunne kuppe Vinterpaladset, fordi Rusland var i ét kaos. På landet erobrede bønderne jord fra godsejerne og mange soldater forlod fronten for at få del i omfordelingen. Borgerskabet kæmpede for demokrati de næste år, men tabte. I 122 var Sovjetunionen en realitet, selvom byernes proletariet kun udgjorde få procent af befolkningen, hvoraf hovedparten fortsat var bønder. I Danmark kom det ikke til revolution fra hverken borgerskab, bønder eller arbejderklassens side, for at komme af med konge og adel, men til en ny forfatning i 18, der afskaffede enevælden. Men det var et forhutlet demokrati, som kun gav 1% af befolkningen stemmeret, og som sørgede for fortsat stor indflydelse til adelen i Landstinget - og til kongen selv, især i udenrigspolitikken. I provisorietiden 188- med Estrup som konseilspræsident (statsminister), styrede godsejerne stadig landet, og deres magt manifesterede sig i partiet Højre, som regerede med et folketingsflertal imod sig. Det fandt det liberale borgerskab og bønderne sig ikke i. Deres parti var Venstre, som var et direkte oppositionsparti til Højre, og de havde flertal i folketinget. Striden bliver kaldt forfatningskampen, som Venstre vandt med fredelige midler, da parlamentarismen blev indført i 101, dvs. at Landstinget ikke længere kunne vedtage love med et folketingsflertal imod sig. Borgerskabet er et begreb, som ofte forbindes med noget konservativt og småborgerligt, men historisk set, så har borgerskabet ad flere omgange været en revolutionerende samfundsklasse, der tilstræbte demokrati og kapitalisme, og som ikke stod tilbage for brugen af brutal vold for at opnå det.

8 Noter til Borgerskabet * et stærkt borgerskab. I 101 mistede adelen sin magt, da parlamentarisme blev dansk prak- Borgerskabet Uddybende noter til portræt af Borgerskabet Bemærk: kort med en nedenstående note er markeret med en * i kortets tekst! 6 8 Frimurerlogen, og andre loger, er et netværk, der bakker op om en grundide. Frimurerne var helt bogstaveligt Frie omrejsende murere i det 1 århundrede, der lavede en loge med indbyggede ritualer. Fra 100 tallet blev den for alle. Logen kom til DK i 1. Loven om meningshedsråd i 10, havde været længe undervejs. Allerede i 186 kom de første frivillige meninghedsråd, men de faldt igennem. Årsagen var, at siden 162 havde kongen påbudt præstens medhjælpere, at sladre til præsten om druk, bandeord og folk der ikke kom til gudstjeneste. Rådsmedlemmerne, frygtede man, ville være præstens stikkere, så rådene fandt først opbakning, da det blev en lov. Først i 11 bliver det lovligt, at gifte kvinder kan beholde deres næringbrev efter giftemål, dvs. kan fortsætte som selvstændigt erhvervsdrivende, hvis de allerede var det. Ford Fabrikkerne revolutionerer produktionen i 11 med samlebåndet, hvor hver arbejder specialiserer sig i en lille del af bilproduktionen. Arbejderen underkastes maskinens rytme, for at skabe masseproduktion. Hver enhed blev heraf billigere, og salget steg. Kvinder og mænds valgret og valgbarhed til lands- og folketing ligestilles i 11. Men få undtages stadig, og det er folk på fattighjælp, som ikke har tilbagebetalt hjælpen. I årevis havde fagbevægelsen krævet 8 timer til hver - arbejde, frihed og hvile - og fik det igennem i 11. C. TH. Zahle, statsminister fra 11-20, og medstifter af Det Radikale Venstre i 10, som udbrydere af Reformpartiet Venstre. Den Russiske Revolution brød ud i 11, hvor Zaren blev styrtet, og landet efterfølgende overtaget af bolsjevikkerne. Da Det Radikale Venstre brød ud af Reformpartiet Venstre i 10, var et af partiets mærkesager en anti-militær pacifisme. Det Konservative Folkeparti blev grundlagt i 11, som udbrydere af godsejerpartiet Højre. Nederlaget til tyskerne i 186, og tabet af dele af Sønderjylland, var et blødende sår. Men Danmark blev genforenet med Nordslesvig i 120 efter en folkeafstemning, som et Tyskland i knæ ikke kunne modsætte sig, for det var en del af fredsaftalen efter Den store Krig fra (1. Verdenskrig), som tyskerne tabte. Men Flensborg blev ikke en del af Danmark. Det får kongen til at afskedige Zahle imod et folketingsflertal, kaldet Påskekrisen, i håb om at en ny folkeafstemning vil få et flertal til at indlemme Flensborg. De Konservative var enige i den strategi, uanset at det skabte en parlametarisk krise i landet. Ved Septemberforliget i 18, blev Den Danske Model grundlagt. Den store Krig fra (1. Verdenskrig).

9 Underklassen 182 Tyende At være ansat som tyende, dvs. karl eller tjenestepige, var at regne for den absolutte underklasse. Også efter Grundloven i 18. Man havde ingen borgerlige rettigheder, såsom stemmeret, og var underlagt sin arbejdsgivers forgodtbefindende. Man kunne være tyende i byen, såvel som på landet. Fælles for begge var, at man boede i sin arbejdsgivers husholdning. At være tyende var en tilværelse, hvor man ikke kunne betegnes som et selvstændigt menneske med ret til at sige til og fra. Tyende skulle stå til rådighed døgnet rundt, og fik kost og logi og en beskeden løn til gengæld. Arbejdsgiveren lå også inde med skudsmålsbogen, som var forudsætningen for at søge andet arbejde. Udleverede han den ikke, var man fastlåst, indtil han frigav den. Og mistede man den, så vankede der fængselsstraf eller straffearbejde. Fæstebonde At være husmand/fæstebonde, hvor man lejede hus og jord af de rige gårdmænd og godsejere, var stort set eneste mulighed, hvis man ville undgå at være tyende. Indtil midten af 1800 tallet var der fortsat hoveri forbundet med at være husmand, dvs. man skulle udføre tvangsarbejde for ejeren af jorden. Afskaffelsen af hoveriet, og en tilskyndelse til i 180erne, at godsejerne skulle sælge deres fæstegårde til fæstebønderne, gav husmændene mulighed for at blive gårdejere. Udviklingen gik langsomt i den rigtige retning for den brede befolkning. Bønderne kunne øge produktionen, fordi de kunne koncentrere sig om deres egen jordlod. Den øgede produktion øgede befolkningstilvæksten. Der blev født samme antal børn, men flere overlevede end før. Og det gav nye problemer, fordi for 1800 tallet var et århundrede, hvor samfundet gennemgik drastiske forandringer. Befolkningen blev fordoblet og industrialiseringen skabte en stor arbejderklasse i byerne, fordi så mange udvandrede fra land til by. Det var en konsekvens af, at stavnsbåndets ophævelse i 188 gav bonden større frihed, men også satte jordpriserne fri. Det skævvred livet på lan- det, hvor få ejede jorden og var meget rige, men hvor langt størstedelen forblev fattige. Det var dem, som havde i forvejen, der kunne købe. Hvilket var godsejerne, men også formuende gårdmænd. mange af de opvoksende børn og unge, var tyende og daglejer eneste mulighed for at ernære sig. Der var så megen arbejdskraft at tage af, at godsejere og gårdmænd kunne aflønne meget dårligt, og det fik mange til at flytte til byerne eller immigrere til USA, for at prøve lykken. Andelsbevægelsen Fra 1880erne udviklede andelsbevægelsen sig drastisk på landet. Gårdmændene gik sammen om at bygge mejerier, så de kunne undgå at sælge mælken til en underbetalende godsejer. Kooperativerne var demokratisk opbygget, og bønderne fandt sig ikke i at blive holdt udenfor indflydelse, hverken i landsbyen eller i folketinget. Presset fra bønderne, og fra borgerskabet i byen, var den primære grund til, at parlamentarismen blev indført i 101. Godsejerne i Landstinget kunne ikke længere ignorere bønderne, som havde flertallet i folketinget i partiet Venstre, og fortsætte med at regere ved hjælp af et mindretal, som det ellers var praksis. Flertalsdemokratiet var en realitet. Bønderne bestemte endelig over godsejerne. De mange over de få, og ikke omvendt.

10 Noter til Underklassen i Kun een gang har jeg overnattet udenfor sognet. Vi sov på en kro efter markedsdag i Ringsted. Underklassen Uddybende noter til portræt af underklassen Bemærk: kort med en nedenstående note er markeret med en * i kortets tekst! Tyende er betegnelsen for karle og tjenestepiger, som boede i deres arbejdsgivers husholdning. Tyende fik ikke stemmeret, uanset køn, før 11. De blev set på som børn i familien, og var derfor repræsenteret gennem deres arbejdsgiver. En daglejer hyres fra dag til dag, og må hutle sig gennem tilværelsen. Børn på landet skulle hjælpe til på gårdene, så de skulle kun gå i skole hver anden dag. Fæstebønder/husmænd rådede over jorden, og boede på, godsejerens, kongens eller kirkens gårde, og betalte skat til dem, og skulle udførte pligtarbejde (hoveri). Fæstet blev udfaset i 1800 tallet og helt afskaffet i 11. Bønder og arbejderbevægelsen havde stor fordel af at eje virksomheder i fællesskab - man kunne opnå mere sammen end alene, ganske enkelt. Andelsbevægelsen er bøndernes, og kooperativerne er arbejdernes, men princippet er grundlæggende ens. Man ejer og bestemmer i fællesskab. J. B. S. Estrup var Konseilspræsident, dvs. statsminister fra 18-, godsejer, og fra partiet Højre. Skudsmålsbogen blev afskaffet i 121, samtidig med afskaffelsen af arbejdsgiverens revselsesret (retten til at slå) af tyende for piger under 16 og drenge under 18, og afskaffelsen af mandens ret til at slå sin hustru. Børn måtte forældre principielt revse indtil 1. Eiffeltårnet blev færdigbygget i 188. I 182 var tyv og brandstifter, Jens Nielsen, den sidste dansker, der faktisk blev henrettet, selvom dødsstraffen først blev afskaffet i 10 - og kort genoptaget i retsopgøret efter 2. Verdenskrig med 6 henrettelser til følge. Den sidste krig mod tyskerne var slaget ved Dybbøl, hvor Danmark tabte dele af Sønderjylland til Tyskland i 186.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Det ny Danmark 1890=1985

Det ny Danmark 1890=1985 Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring 1890 13 Byvækst og udvandring

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

2 Enevælden i Modvind

2 Enevælden i Modvind Modul 1 Grundbog til historie, s. 133-138 1. Spørgeskema om gruppearbejde 2. Læreroplæg på klassen Power point 3. Parøvelse 4. Walk and talk 5. De vigtigste pointer i dag 2 Enevælden i Modvind I juli 1830

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden:

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: 1. Skriveøvelse (A): enten som opstart til et nyt emne, opsamling fra forrige time eller afslutning af timen (hvad har du lært i dag?). 3 elever arbejder sammen:

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne 100-året for kvinders valgret og 1915-grundloven: http://www.100aaret.dk/front-page samt en facebookside. Andersen, Lene (f. 1968-05-15) Demokratihåndbog / forfatter: Lene Andersen. - 1. udgave. - Kbh.

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER

GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER DA DEMOKRATIET BLEV TIL I DANMARK Den 5. juni 1849 gik Danmark fra enevælde til demokrati. Enevælde vil sige, at der er en konge, der regerer over landet. Når Danmarks Frederik

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen.

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. 1 Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. Det er i dag 162 år siden at Frederik den syvende underskrev Danmarks riges grundlov og lagde grundstenen til det samfund vi

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN Introduktion til materialet Undervisningsmaterialet "Slaget på Fælleden" er udgivet af Skoletjenesten på Arbejdermuseet. Materialet understøtter museets

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Grundlovsmøder i Brøderup (af John Gravesen) Side 1 (af 13)

Grundlovsmøder i Brøderup (af John Gravesen) Side 1 (af 13) Grundlovsmøder i Brøderup 1951-1955 (af John Gravesen) Side 1 (af 13) 5.6. 1951 5.6. 1952 5.6. 1953 5.6. 1954 5.6. 1955 Forstander Gunnar Damgaard Nielsen, Ryslinge højskole: Vor folkearv og frihedsarv

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

På vandring med Blicher

På vandring med Blicher Samfundet Som landet lå Blicher levede fra 1782 til 1848, og dengang så Danmark helt anderledes ud! Danmark bestod ikke kun af Danmark, som det ser ud i dag, men også af hertugdømmerne Slesvig og Holsten

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Lærervejledning "Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret"

Lærervejledning Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret Lærervejledning "Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret" Formålet med materialet Materialet "Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret" er udarbejdet med henblik på at understøtte kanonpunktet

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8 SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.

Læs mere

Dato: 2. december 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 2. december 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 2. december 2011, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Middelalderen. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Middelalderen. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING

KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING Om 50 års forskning i den vigtigste socialiseringsarena Interview med seniorforsker Mai Heide Ottosen Af Mads Andersen Høg Kernefamilien har levet en omskiftelig tilværelse

Læs mere

Arbejderklassen i 1938

Arbejderklassen i 1938 Mit navn er... Jeg blev uddannet murer, fordi... Jeg er aktiv i fagbevægelsen, og er... Jeg tror af hele mit hjerte på... s børn skal ikke... Når jeg har fri fra arbejde... Da børnene var små, var børneopdragelse...

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere