DANSK ØKONOMI NOVEMBER Konjunktursituationen. Underskuddet på statsfinanserne. Investeringer, inflation, skat og rente

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1981. Konjunktursituationen. Underskuddet på statsfinanserne. Investeringer, inflation, skat og rente"

Transkript

1 DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1981 Konjunktursituationen Underskuddet på statsfinanserne Investeringer, inflation, skat og rente DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN 1981

2 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske grundlag for de kommende måneders økonomisk politiske afgørelser. 18. december Foreligger kun stencileret. 2. Hovedtendenser i indkomstudviklingen for de vigtigste samfundsgrupper februar ,50 kr. 3. Den økonomiske situation. 16.september Foreligger kun stencileret. 4. Strukturproblemer i dansk landbrug. Maj kr. (Udsolgt). 5. Indkomstramme og indkomststatistik. November kr. 6. Bygge- og boligpolitikken. Juni ,50 kr. (Udsolgt). 7. Den økonomiske udvikling i ,50 kr. 8. Bidrag til belysning af formueudviklingen i Danmark i de senere år. August Genoptrykt kr. 9. Konjunktursituation, indkomstpolitik og indkomststatistik. September og december ,50 kr. (Udsolgt). 10. Konjunktursituationen i efteråret September kr. (Udsolgt). 11. Den personlige indkomstfordeling og indkomstudjævningen over de offentlige finanser. November Genoptrykt kr. (Udsolgt). 12. Dansk økonomi i efteråret (Herunder en særlig landbrugsredegørelse). September kr. (Udsolgt). 13. Indkomststatistik December kr. (Udsolgt). 14. Konjunkturudsigterne for April Foreligger kun stencileret. 15. Danmarks internationale konkurrenceevne. Maj kr. 16. Dansk økonomi i efteråret September kr. (Udsolgt). 17. Boligmarkedet og boligbyggeriet. Maj kr. (Udsolgt). 18. Dansk økonomi i efteråret September kr. 19. Dansk økonomi, foråret April kr. 20. Markedsperspektiver og strukturproblemer. Oktober kr. 21. Dansk økonomi, foråret Den økonomiske situation. Livsindkomstberegninger. Marts kr. (Udsolgt). 22. Økonomisk demokrati i samfundsøkonomisk belysning. November kr. 23. Dansk økonomi, foråret Den økonomiske situation. Måling af finanspolitikkens virkninger. Maj kr. 24. Dansk økonomi, efteråret Den økonomiske situation. Korttids-og langtidsvirkninger af ændringer i finanspolitikken. Inflationsproblemet. December kr. (Udsolgt). 25. Dansk økonomi, februar Økonomiske problemer efter oliekrisen. Virkninger af foreslåede økonomiske indgreb. 5 kr. 26. Dansk økonomi, september kr. 27. Dansk økonomi, maj kr. 28. Dansk økonomi, september kr. (Udsolgt). 29. Dansk økonomi, april De ændrede tendenser i international økonomisk politik. Er beskæftigelseskrisen strukturel? 15 kr. (Udsolgt). 30. Dansk økonomi, november Fortsat international lavkonjunktur? Balanceproblemer for dansk økonomi til Den økonomiske fordeling. 20 kr. 31. Dansk økonomi, maj Livsindkomstberegninger. Formueforskydninger under inflation. 20 kr. 32. Dansk økonomi, december Valutakurspolitik og indkomstpolitik. Arbejdskrafttilskud. Investeringssituationen i landbruget. 25 kr. 33. Dansk økonomi, maj Konjunktursituationen. Perspektiver for dansk økonomi og økonomisk politik på længere sigt. Krav til en dansk indkomstpolitik. 25 kr. (Fortsættes på omslagets 3. side)

3 DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1981

4

5 DET ØKONIMISKE RÅD Formandskabet DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1981 DIREKTORATET FOR STATENS INDKØB København, november 1981

6

7 Indhold Fremsendelsesskrivelse til regeringen 1 * Resumé 1 Kapitel / Hovedpunkter af den internationale og den danske konjunktursituation 11 A. Den internationale konjunktursituation 11 Indledning 11 De vigtigste nyudviklinger i enkeltlande 16 Sammenfatning vedrørende den internationale konjunktursituation 19 B. Konjunkturtendenserne i Danmark 22 Væsentlige elementer i vurderingsgrundlaget 25 Udviklingen Udviklingen på lidt længere sigt 42 Perspektiver til Kapitel II Problemer omkring udviklingen i statens budgetbalance 53 A. Indledning 53 B. Udviklingen i de finansielle balancer 57 C. Perspektiver for udviklingen i budgetbalancen 63 D. Pengepolitiske aspekter i forbindelse med underskuddet på statsfinanserne 75

8 Kapitel III Rente, inflation, investeringer og skat 81 Indledning 81 A. De mange forskellige renter 82 B. Renten som omkostningsfaktor 87 C. Den nødvendige rente 92 D. Nogle partielle løsninger 98 E. Mere gennemgribende løsninger 105

9 Til regeringen Under diskussionen af nærværende redegørelse på Det økonomiske Råds møde den 19. november 1981 fremhævedes fra flere sider det umiddelbart nedslående i, at der er sket en yderligere forværring af de økonomiske balanceproblemer på trods af den ret væsentlige styrkelse af erhvervenes internationale konkurrenceevne, der har fundet sted gennem det sidste par år. Man frygtede, at udviklingen kunne danne grobund for den opfattelse, at det ikke nytter at forbedre konkurrenceevnen gennem indkomst- og valutakurspolitik, og at løsningsmulighederne i det hele taget er blokerede. Det pointeredes imidlertid også, at der ikke er grundlag for en sådan opfattelse: Udviklingen i den danske økonomi må ses på baggrund af en usædvanlig uheldig international konjunkturudvikling siden Dette har sløret de resultater, der faktisk er nået i kraft af konkurrenceevneforbedringen. Trods de internationale konjunkturer har Danmark vundet markedsandele på de internationale markeder. Selv om den seneste tids internationale konjunkturudvikling bestyrker den ret pessimistiske vurdering af udsigterne, der er givet udtryk for i redegørelsen, synes tendenserne på lidt længere sigt trods alt stadig at pege svagt opad. På denne baggrund må fremtidige, yderligere danske konkurrenceevneforbedringer derfor også forventes at give sig klarere udslag i retning af en løsning af balanceproblemerne, end man hidtil har været vidne til. Det blev fra adskillige sider i rådet stærkt fremhævet, at der selv med en tålelig udlandsvækst i fremtiden, vil være behov for yderligere forbedringer af konkurrenceevnen, således som det også fremgår af langtidsfremskrivningerne i redegørelsen. -1 denne forbindelse må nævnes, at der fra nogle sider i rådet blev givet udtryk for en vis skepsis med hensyn til, om de internationale konjunkturtendenser nu også 1 *

10 kommer til at pege blot moderat opad i nogen nærmere fremtid. Det har været karakteristisk for de internationale konjunkturprognoser gennem flere år, at de til stadighed har regnet med opgang i løbet af et halvt års tid, men til stadighed er blevet revideret, så opgangen er blevet udskudt i endnu et halvt år. Udebliver opgangen også i den senere del af 1982, vil kravene til konkurrenceevneforbedring blive så meget desto større. I tilslutning til denne del af diskussionen oplystes fra såvel arbejdsgiver- som lønmodtagerside, at der praktisk taget ikke har været nogen lønglidning siden det bevægelige lønsystem blev suspenderet i foråret. Der var således sket eh klar afdæmpning af lønudviklingen igennem 1981, og der blev af Dansk Arbejdsgiverforenings repræsentanter givet udtryk for, at der på denne baggrund også burde kunne forventes en lavere lønstigning fra til 1982 end de ca. 11 pet., der er regnet med i redegørelsen. Både Arbejdsgiverforeningen og flere af erhvervsorganisationernes repræsentanter frygtede, at dette skøn (såvel som lignende skøn i andre redegørelser) kunne blive opfattet som en 'blåstempling' af lønglidningen med det resultat, at skønnene så at sige bliver selvbekræftende. - Fra formandskabets side repliceredes hertil, at det naturligvis ville være en fejlfortolkning af redegørelsen, hvis tallene heri blev brugt som motivering for lønaktioner. Fremregningerne illustrerer klart den helt afgørende betydning, en afdæmpet lønudvikling har for en løsning af balanceproblemerne (og afledt heraf også for bl.a. genskabelse af balance på statsbudgettet). Det vil imidlertid føre til forkerte konjunkturforudsigelser, hvis man lægger en lønudvikling til grund, som nok i høj grad vil være ønskelig, men som ikke forekommer sandsynlig. Dilemmaet kunne måske mindskes ved brug af alternativ-beregninger, hvilket dog erfaringsmæssigt gør konjunkturbedømmelserne vanskeligt tilgængelige. Dansk Metalarbejderforbunds repræsentant fremhævede, at det bevægelige lønsystem i jern- og metalindustrien i sin grundkonstruktion forudsætter, at lønudviklingen kædes sammen med produktivitetsudviklin-

11 gen. Fejlen var, at andre grupper uden tilsvarende produktivitetsstigninger ville have samme lønstigning som i jern- og metalindustrien og i reglen også fik det gennem en afsmitningsproces. H.K.'s repræsentant var enig i, at lønstigningerne måtte bunde i produktivitetsstigninger, men fremhævede i øvrigt, at holdningen til lønudviklingen uundgåeligt måtte være påvirket af, om man var placeret i den øvre eller nedre ende af lønstrukturen. H.K. ville gøre brug af den tilsigtede bevægelighed i minimallønsystemet, når systemet træder i kraft igen til nytår. Fra F.T.F.'s side blev det fremhævet, at det i den offentlige sektor ikke er muligt at konstruere produktivitetsmål, der tager det nødvendige hensyn til kvaliteten i arbejdsindsatsen. I den offentlige sektor kom man derfor ikke uden om lønsystemer baseret på taktregulering eller anden form for automatisk løntilpasning. Byggekrisen og landbrugskrisen indtog en central plads i diskussionen. Håndværksrådets repræsentant karakteriserede udviklingen inden for byggeriet på den måde, at byggefagene stod i fare for at 'blive likvideret'. Antallet af påbegyndte boliger pr. år er blevet reduceret med 40 pet. siden 1979, og erhvervsbyggeriet og det offentlige byggeri er ligeledes gået meget stærkt tilbage. Selv om man ikke gjorde sig illusioner om at komme tilbage til samme høje niveau for byggeinvesteringerne, som man havde været oppe på for år tilbage, var det klart, at den nævnte udvikling var helt uacceptabel. Arbejdsløsheden i byggefagene måtte i vinter forventes at komme op på omkring en trediedel. På baggrund af den senere tids mange virksomhedslukninger måtte aer ved et eventuelt senere opsving i den økonomiske aktivitet forventes kapacitetsmangel i byggefagene. Følgen heraf ville igen blive kapacitetsmangel også i andre erhverv. En løsning af balanceproblemerne alene gennem øget eksport ville efter Håndværksrådets mening blive en 3*

12 overordentlig tidkrævende proces. Man burde i langt højere grad, end det nu er tilfældet, støtte også de erhverv, som er arbejdskraftintensive, og som kun i ringe grad anvender importerede råvarer. Der pegedes på en lang række forslag hertil, herunder udstrækning af K-låneordningen til også at omfatte importkonkurrerende virksomheder. Man kunne efter Håndværksrådets opfattelse regne med langt mere sikre og positive effekter heraf end af de ofte ret problematiske beskæftigelsesplaner. Formandskabet bemærkede under denne del af diskussionen, at byggekrisen næppe alene er en følge af den høje rente. Hvis det lykkes at få sat skub i betalingsbalanceerhvervene og at genskabe en vis økonomisk optimisme, vil dette medvirke til at standse krisen i byggeriet, også selv om renten eventuelt skulle blive ved med at ligge på et højt niveau. Blandt andet fra Industrirådets side pegedes i denne forbindelse også på, at troen på den økonomiske tilstand 3-4 år fremme i tid spiller en afgørende rolle for investeringsbeslutningerne. Kunne der skabes tillid med hensyn til situationen til den tid, ville det nuværende høje renteniveau ikke længere virke så prohibitivt for investeringerne, som det nu er tilfældet. Fra fagøkonomisk side i rådet vurderedes det, at udviklingen i udbuds- og efterspørgselsforholdene på obligationsmarkedet pegede i retning af et væsentligt fald i obligationsrenten, såfremt staten ville holde sig tilbage med udbuddet af statsobligationer med lang løbetid. Forskydningen i finansieringen af statsunderskuddet over mod en højere grad af 'lang finansiering' var blevet gennemført på et meget uheldigt tidspunkt og havde bremset rentefaldet for realkredit. Dette var medvirkende til, at den lange rente fremdeles er langt højere i Danmark end i udlandet. Landbrugsrådets repræsentant fremhævede, at når det gælder nyinvesteringer, har højrenten mere end opvejet virkningerne af den opnåede konkurrenceevneforbedring. Denne har nok gavnet rentabiliteten på be-

13 stående anlæg, men under højrenten er der ofte meget stor afstand mellem rentabiliteten i den løbende produktion og rentabiliteten i nyinvesteringer. Det er derfor ikke overraskende, at investeringerne og dermed beskæftigelsen har været faldende på trods af konkurrenceevneforbedringen. Redegørelsens diskussion af virkningerne af en rentenedsættelse med én procentenhed fra de nuværende ca. 20 pet. måtte derfor også forekomme ret akademisk. I hvert fald kunne en sådan ændring kun gøre udslag for nogle få særligt effektive eller i øvrigt særlig heldigt stillede virksomheder. For de allerfleste virksomheder i både landbrug og byerhverv var der et anderledes stort spring ned til det renteniveau, som ville få gang i investeringerne. Selv det nuværende K-låne-niveau på 12 1/2 pet. betegnedes på de fleste områder som for højt til at gøre langsigtede nyinvesteringer tillokkende. De nuværende renteforhold er så alvorlige og skaber så store forvridninger, at de undergraver landbrugets økonomiske fremtid. Det ville naturligvis være at foretrække, om økonomien kunne rettes op ved hjælp af generelle midler. Men landbruget stod 'med ryggen mod muren', og i denne situation kunne man ikke afvente generelle økonomisk-politiske ændringer. Selektive foranstaltninger i en overgangsperiode var tvingende nødvendige, og direkte investeringstilskud og negativ indkomstskat var herunder bedre egnede for landbrugets situation end forbedrede afskrivningsmuligheder. Medens Arbejderbevægelsens Erhvervsråd helt kunne tilslutte sig redegørelsens analyse af problemerne omkring udviklingen i underskuddet på statsfinanserne - herunder at dette underskud ikke i sig selv er et hovedproblem på linie med arbejdsløsheden og betalingsbalanceudviklingen, men snarere er en følge af den økonomiske udvikling - var det en gennemgående linie i indlæggene fra de fleste af erhvervs- og arbejdsgiverrepræsentanterne, at rapporten tillægger disse problemer en for beskeden betydning. Det understregedes således, at væsentlige og tunge forudsætninger - nemlig de samme forudsætninger, som kræves opfyldt for at vende beskæftigelses- og betalingsbalanceudviklin- 5 *

14 gen - skal opfyldes for at ændre den statsfinansielle udvikling. På basis af den naturlige opdrift i de offentlige udgifter krævedes en stor indsats for at slå bremserne i. En lignende opfattelse blev der givet udtryk for fra fagøkonomisk side, idet det dog samtidig udtaltes, at de udsagn om den statsfinansielle udvikling, der havde stået i centrum for efterårets økonomisk-politiske debat, havde været særdeles ubalancerede. Formandskabet bemærkede til disse indlæg, at man har fundet det vigtigt at få fastslået, dels at det er aktiviteten i den private sektor, der er afgørende for udviklingen i underskuddet på statsfinanserne, dels at udviklingen i statsunderskuddet næppe har så stor betydning for renteniveauets højde, som man ofte går ud fra i debatten. Det er først og fremmest hensynet til valutareserverne, som er bestemmende for den nødvendige rente i Danmark, og statsunderskuddet som sådant kan - som primært afledt af udviklingen i den private sektor - ikke tillægges nogen væsentlig selvstændig betydning i denne sammenhæng. - En udvikling i retning af en 'statsbankerot', som har været så stærkt fremme i debatten, er kun tænkelig, hvis man tillige regner med fortsat faldende investeringer, ophør af eksportstigningen og af stigningen i det private forbrug samt afledt af denne udvikling en stærk yderligere stigning i ledigheden. Ingen af de langtidsfremskrivninger og 'scenarier', der har været fremlagt indtil nu, har indeholdt så dystre perspektiver. Dansk Arbejdsgiverforenings repræsentanter understregede sammen med Industrirådet, at renterne af den voksende statsgæld under alle omstændigheder vil medføre et stort fremtidigt omfordelingsproblem, også i tilfælde af at det lykkes at realisere en udvikling som i de gennemregnede produktionsalternativer med overskud på statsbudgettet i Det store spænd, der er mellem den korte og den lange rente, fandt man kun kunne forklares ved den voksende statsgæld. Endelig fandt Arbejdsgiverforeningen det overraskende, at of-

15 fentlige udgiftsbegrænsninger ifølge beregningerne i redegørelsen kun har en marginal effekt på budgetunderskuddet. Man fandt, at det burde have været trukket stærkere frem, at der i beregningerne ikke har kunnet tages hensyn til afledede virkninger på arbejdsmarkedet f.eks. i form af lavere lønpres, øget mobilitet m.v. Netop disse effekter var helt primære. Således var det høje dagpengeniveau og den automatiske regulering heraf efter Arbejdsgiverforeningens opfattelse en alvorlig blokering for en effektiv lønstyring. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd understregede omvendt, at virkningerne af offentlige besparelser i den nuværende situation hovedsagelig er øget arbejdsløshed og/eller lavere levestandard for visse befolkningsgrupper, medens virkningerne på budgetbalancen af selv store offentlige besparelser er forholdsvis små. Metalarbejderforbundets repræsentant bemærkede i relation til diskussionen om sammenhængen mellem lønniveauet og dagpengeniveauet, at den gennemsnitlige dagpengedækning inden for forbundets område er væsentlig lavere end de 90 pet. af lønnen, som er lovens maksimum. Redegørelsens kapitel III om sammenhængen mellem rente, inflation, investeringer og skat gav især anledning til kommentarer fra erhvervs- og arbejdsgiverrepræsentanternes side samt fra bankernes repræsentant. Arbejdsgiverforeningen fandt, at der var tale om et misforhold mellem de omfattende løsningsforslag, der er stillet, og den forholdsvis summariske analyse i kapitlet. Således fandt man ikke analysen dybtgående nok, hvad angår kapitalmarkedsvirkningerne af de diskuterede reformforslag, og der pegedes samtidig på, at man ikke kunne vurdere pensionskasseproblematikken ud fra det øjelikkelige meget høje niveau for realforrentningen af ny pensionsopsparing. Regneeksemplet der viser, at en nedgang i renten fra 20 til 19 pet. omkostningsmæssigt svarer til et fald i lønnen på 2 1/2 pet., fandt man forvirrende og efterlyste en nærmere belysning. - Formandskabet redegjorde på denne bag- 7*

16 grund for, at eksemplet alene tager sigte på at belyse rentabilitesforholdene ved nyinvesteringer. I en investeringssituation kan man som en grov tommelfingerregel parallelisere omkostningsvirkningerne af en rentenedsættelse på én procentenhed med virkningerne af en lønnedsættelse på 2 1/2 pet. Ser man i stedet på den totale indtjeningssituation og ikke kun på nyinvesteringssituationen, er det imidlertid klart, at en lønnedsættelse slår langt stærkere igennem end en rentenedsættelse, idet den virker ind på hele produktionen, mens en rentenedsættelse først og fremmest virker på nyinvesteringerne og derfor 'på grænsen'. Af Industrirådet blev det til sammenligningerne i kapitel III mellem afkastet af henholdsvis realinvesteringer og passive placeringer anført, at beregningerne vedrørende realafkastet bygger på materiale fra Finansieringsinstituttet for Håndværk og Industri, der i gennemsnit viser et større realafkast, end det er tilfældet for den øvrige fremstillingsvirksomhed, og at forholdene yderligere er forrykket i realinvesteringernes disfavør siden 1979, som ligger til grund for beregningerne. På grund af dobbeltbeskatningen i aktieselskaber ville det i øvrigt i mange tilfælde være korrekt at regne med en marginalbeskatning på 80 pet. i stedet for aktieselskabsbeskatningens 40 pet. Engroshandelens repræsentant understregede, at en eventuel overgang til indeksfinansiering må have karakter af et frivilligt forløb. Man er fra engroshandelens side meget betænkelig ved selektive renteordninger og finder det afgørende for mulighederne for, at erhvervslivet som helhed kan få del i en fremtidig opgang, at det generelle renteniveau snarest bliver nedtrappet. Engroshandelen kunne gå ind for negativ indkomstskat, idet dette kunne betyde frelse fra rentedød. Fra A.C. efterlystes under denne del af diskussionen en nærmere redegørelse for, hvilket indekseringsgrundlag der tænktes anvendt i forbindelse med overgang til indeksfinansiering. Der udtryktes samtidig betænkelig-

17 hed ved en eventuel renteskatteordning, som man frygtede ville få fordelingspolitiske konsekvenser langt ud over det, der vedrørte erhvervenes konkurrenceevne. Det fremstod som et spørgsmål i forbindelse med såvel renteskat som realrentebeskatning, om ordninger, der måtte forventes at blive varige, var en rimelig løsning på problemer, der måtte antages at være forbigående. Bankforeningens repræsentant udtalte, at meget andet end rentefaktoren spiller ind på investeringsbeslutningerne. Den udstrakte finansiering ved udenlandske finanslån til variabel rente og med stor valutakursrisiko er en illustration heraf. I praksis har den i redegørelsen efterlyste 'afkobling' fra renten i udlandet gennem reduktion af terminssikringsomkostningerne eksisteret i lang tid; der kunne her i øvrigt være tale om et tveægget sværd, for så vidt som en sådan reduktion også stiller importørerne gunstigere. De hjemlige erfaringer med hensyn til anvendelse af kreditrestriktioner tilsagde, at man som bivirkning bl.a. fik en forhøjelse af rentesatserne, fordi konkurrencen på udlånssiden blev afskaffet. Man var fra bankernes side fortsat uenige med formandskabet i synet på indekslån. Tankens realisering ville desuden være helt afhængig af, at staten gik ind som udbyder, idet de skattemæssige forhold ville bevirke, at der nok ville være stor interesse for indekslån fra kreditorside, men fra debitorside kun interesse fra ikke-beskattede samt måske fra grupper, der som landbruget stod 'med ryggen mod muren'. - Om pensionsopsparingsproblematikken anførte bankernes repræsentant, at al erfaring tilsagde, at der ikke var grund til at bekymre sig om en fremtidig pensionskrise i form af for store indkomster til pensionisterne. Til spørgsmålet aktiv/passiv placering anførtes, at det var forkert at betragte dette som et konkurrenceforhold. Uden passive investeringer ville der ikke komme nogen aktive. Til det sidste svarede formandskabet, at uden aktive investeringer vil hele økonomien stagnere eller vise tilbagegang, hvilket også går ud over den opsparing, der 9*

18 søger passiv anbringelse. I øvrigt bemærkede formandskabet, at det netop har være et meget langvarigt og tungtvejende problem i Danmark, at renten på grund af de fremdragne forhold omkring finansiering, inflation og beskatning på samme tid var 'både for høj og for lav'. Nationalbankens repræsentant var på grund af sygdom forhindret i at deltage i rådsmødet, men har efterfølgende fremsendt en skriftlig kommentar, hvis hovedindhold kan resumeres således: Nationalbanken kan i det store og hele tilslutte sig redegørelsens vurdering af konjunkturudsigterne for 1982, men anser dog - bl.a. fordi den siden 1979 opnåede konkurrenceevneforbedring næppe endnu har udtømt sin virkning - skønnene for væksten i industrieksporten og erhvervsinvesteringerne for at være underkantsskøn. Med hensyn til virkningerne af den offentlige sektors budgetunderskud er det Nationalbankens opfattelse, at der er behov for at understrege underskuddets selvstændige reelle virkninger stærkere, end det er kommet til udtryk i redegørelsen. Der gives i skrivelsen udtryk for, at de kompenserende offentlige udgifter, der gennemføres eller indtræder automatisk ved efterspørgselsbortfald i den private sektor, i andre henseender indebærer en svækkelse af økonomiens selvjusterende mekanismer, idet de modvirker en reduktion af lønstigningstakten og modvirker rentefald m.v. Ad disse og andre veje menes det offentlige budgetunderskud og det offentliges stabiliserende finanspolitik i det hele taget at føre til større spændinger i det finansielle system og større negative realøkonomiske virkninger end omtalt i redegørelsen. Forudsætningen om et rentefald på 4 procentenheder i såvel det indenlandske som det udenlandske renteniveau frem til 1985 vurderes som problematisk, og af denne og andre grunde er der ifølge Nationalbanken risiko for stadigt stigende uligevægt på statsfinanserne. København, den 24. november 1981 Erik Gørtz Karsten Laursen Hans E. Zeuthen

19 Resumé Konjunktursituationen, kapitel I Fortsat international lavkonjunktur Den vestlige verden befinder sig fortsat i en lavkonjunktursituation. Den økonomiske vækstrate for OECDområdet som helhed er formentlig omkring nul ved udgangen af Denne situation har en vis sammenhæng med de store olieprisstigninger i , men disses umiddelbare virkninger på den økonomiske aktivitet er ved at ebbe ud. Det afgørende for den nuværende situation er antagelig den kontraktive økonomiske politik, som de fleste lande har valgt at føre under indtryk af vedvarende høj inflation, en generel tendens til store underskud på de offentlige budgetter og for visse lande tillige underskud på betalingsbalancen. Selv om der også har været lagt en vis vægt på betydningen af at stimulere det samlede udbud, virker den førte økonomiske politik næsten udelukkende i retning af at begrænse den samlede efterspørgsel. Resultatet er blandt andet, at det internationale renteniveau er blevet ekstremt højt, og at arbejdsløsheden i OECDlandene fortsat er stigende. Dog svag vækst i 1982 Trods alt er de underliggende vækstfaktorer dog antag lig stærke nok til, at der er udsigt til en svag vækst i Men en tilbagevenden til vækstrater, som man kendte det i 1960'erne, forekommer usandsynlig inden for en overskuelig fremtid, og selv samme reducerede vækst som i sidste halvdel af 1970'erne ligger nok ikke lige om hjørnet. Når der i så høj grad er lagt låg over de internationale konjunkturer, hænger det som nævnt blandt andet sammen med de vedvarende inflationstendenser. Un- 1

20 der indtryk af den stigende arbejdsløshed er det dog muligt, at den økonomiske politik vil blive slækket, uanset at det måske menes at kollidere med målsætningerne for løn- og prisudviklingen. En vis virkning på inflationen fra den økonomiske politik er i øvrigt ventelig og kan vel allerede iagttages. Hvis de endnu kun svage tendenser til fald i inflationen kom til at slå kraftigere igennem, ville det i øvrigt i sig selv indebære, at den førte politik kom til at virke mindre stramt end nu. Dansk økonomis balanceproblem forværret Et udgangsskøn for udviklingstendenserne Ingen bedring i balanceprobleme t Som følge af den internationale udvikling er også dansk økonomis balanceproblem blevet forværret gennem de seneste år. Arbejdsløsheden er steget kraftigt - fra ledige i 1979 til ca ledige i mens betalingsbalanceunderskuddet kun er blevet lidt formindsket - fra godt 15 mia.kr. i 1979 til godt 13 mia. i Denne udvikling hænger især sammen med et betydeligt fald i investeringsaktiviteten og indebærer derfor en fare for tab af arbejdspladser også på længere sigt. Det er åbenbart, at denne svage investeringskonjunktur er resultat både af en afmatning i efterspørgslen og af det høje renteniveau. Vurderingen af de fremtidige udviklingstendenser er som sædvanligt knyttet til et udgangsskøn for den økonomiske udvikling. Dette skøn bygger blandt andet på den antagelse, at den økonomiske vækst i vore aftagerlande i løbet af de kommende år vil nå op på godt 2 1/2 pet. om året, og at den internationale nominelle rente vil falde noget, men næppe ret meget mere end inflationen. Samtidig er den danske økonomiske politik i udgangsskønnet forudsat uændret i forhold til den aktuelle situation. Der er derfor ikke tale om nogen prognose, men om en beskrivelse af det forløb, som ville blive resultatet, såfremt der ikke fandt justeringer sted i den indenlandske økonomiske politik, og såfremt den internationale konjunktur bliver som antaget. Under disse forudsætninger - hvor også konkurrenceevnen forbliver uændret - kan der ikke forventes nogen bedring i det økonomiske balanceproblem i de kommende år. I 1985 vil betalingsbalanceunderskuddet i 2

21 løbende priser være fordoblet i forhold til nu, svarende til en stigning fra knap 4 pet. af bruttofaktorindkomsten til ca. 5 pet. Til gengæld falder arbejdsløsheden lidt - fra de nuværende ca til ca I 1990 vil betalingsbalanceunderskuddet være vokset til knap 6 pet. af bruttofaktorindkomsten, mens arbejdsløsheden vil være faldet ned imod Men som lige nævnt er disse tal ikke udtryk for nogen prognose, men derimod for konsekvenserne af en uændret økonomisk politik under de internationale vilkår, som forventes at ville gælde. Statens budgetbalance, kapitel II Ingen én ty dig sammenhæng mellem budget- og betalingsbalanceunderskud Bogholderimæssigt modsvares underskuddet på de offentlige budgetter af betalingsbalanceunderskuddet over for udlandet og af det private opsparingsoverskud. I de seneste år er budgetunderskuddet vokset kraftigt, mens betalingsbalanceunderskuddet er reduceret. Allerede denne udvikling viser således, at der ikke er en så snæver og éntydig sammenhæng mellem det offentliges budgetunderskud og Danmarks betalingsbalanceunderskud over for udlandet, som det ofte gøres gældende i den offentlige debat. Modstykket til den stærke stigning i det offentliges budgetunderskud er, at de private investeringer er faldet stærkt, samtidig med at den private opsparing nogenlunde er opretholdt. Det heraf følgende stærke fald i aktiviteten i den private sektor har automatisk reduceret de offentlige indtægter og forøget de offentlige udgifter. Budgetbalance ikke noget hoved- mål Underskuddet på de offentlige budgetter kan ikke i sig selv betegnes som et økonomisk balanceproblem på lige fod med beskæftigelsesproblemet og underskuddet på betalingsbalancen over for udlandet. Den måde, hvorpå det spiller sammen med disse to sidstnævnte mere fundamentale problemer, er imidlertid illustrerende. Ud over det ovenfor omtalte grundforløb (udgangsskønnet) er der derfor foretaget en række simulationer af forskellige økonomiske forløb igennem 1980'erne frem mod forskellige økonomisk-politiske mål. De vig- 3

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

DANSK ØKONOMI DECEMBER 1983. Economic Prospects in Denmark, Autumn 1983 DET ØKONOMISKE RÅD. Konjunktursituationen

DANSK ØKONOMI DECEMBER 1983. Economic Prospects in Denmark, Autumn 1983 DET ØKONOMISKE RÅD. Konjunktursituationen DANSK ØKONOMI DECEMBER 1983 Economic Prospects in Denmark, Autumn 1983 Konjunktursituationen Den økonomiske politik i Danmark og nogle andre små, åbne økonomier Fremskrivninger English Summary DET ØKONOMISKE

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010

DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010 DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010 DET TALTE ORD GÆLDER Verdensøkonomien er i fremgang. Opsvinget er forsigtigt, og selv om nøgletallene

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner.

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner. \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\doer-11-00\kap-1-ln.doc Af Lise Nielsen 14. december 2000 Foreløbige vurderinger af DØR's rapport, kapitel I: Konjunkturvurdering Det følgende er AE s foreløbige kommentarer

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012 Økonomisk oversigt 13. maj 2013 Danmark Relaterede publikationer Investering Dansk økonomi i slæbesporet 2012 blev et skuffende år for dansk økonomi med negativ økonomisk vækst, et svagt arbejdsmarked

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2004

ECB Månedsoversigt September 2004 LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 2. september 2004 at fastholde minimumsbudrenten på Eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1979. Konjunkturtendenserne i udlandet. Dansk økonomi i 1979-80 og de nærmest følgende år DET ØKONOMISKE RÅD

DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1979. Konjunkturtendenserne i udlandet. Dansk økonomi i 1979-80 og de nærmest følgende år DET ØKONOMISKE RÅD DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1979 Konjunkturtendenserne i udlandet Dansk økonomi i 1979-80 og de nærmest følgende år DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN 1979 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

DANSK ØKONOMI DECEMBER 1985. - Economic Prospects in Denmark DET ØKONOMISKE RÅD. Konjunkturudviklingen - internationalt og i Danmark.

DANSK ØKONOMI DECEMBER 1985. - Economic Prospects in Denmark DET ØKONOMISKE RÅD. Konjunkturudviklingen - internationalt og i Danmark. DANSK ØKONOMI - Economic Prospects in Denmark DECEMBER 1985 Konjunkturudviklingen - internationalt og i Danmark. Risikofaktorer i den internationale økonomi. Konkurrenceevnen under pres. Privatforbruget

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009 Pressemeddelelse 11. december 2009 Økonomisk Redegørelse, december 2009 - Prognosen De fremadrettede konjunkturudsigter for Danmark vurderes at være styrket siden august navnlig i lyset af udviklingen

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs En artikel fra KRITISK DEBAT Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2013 Konkurrenceevnepakkerne er den

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

BankInvest Optima 70+

BankInvest Optima 70+ 3. kvartal 2015 BankInvest Optima 70+ Brev til investorerne Kære investor Porteføljen faldt 8,4% i 3. kvartal af 2015, som for de finansielle markeder bar præg af usikkerhed om såvel kinesisk økonomi som

Læs mere

DANSK ØKONOMI MAJ 1981 DET ØKONOMISKE RÅD. Konjunktursituationen. Indtjenings- og investeringssituationen i industrien og landbruget

DANSK ØKONOMI MAJ 1981 DET ØKONOMISKE RÅD. Konjunktursituationen. Indtjenings- og investeringssituationen i industrien og landbruget DANSK ØKONOMI MAJ 1981 Konjunktursituationen Indtjenings- og investeringssituationen i industrien og landbruget Muligheder for at stimulere erhvervsinvesteringerne Livsindkomstopgørelser DET ØKONOMISKE

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris Reguleringsordningen I notatet beskrives principperne i reguleringsordningen, ordningens virkning og udmøntningen historisk set. Desuden belyser notatet de aktuelle og konkrete problemer, der er opstået

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD 27. marts 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Hvis boligpriserne over de kommende syv år falder nominelt

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7 Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, 13.12.2008, 1. sektion, Side 7 Af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) Statsministeren mødes i disse dage med sine kollegaer

Læs mere

DANSK ØKONOMI. Fortsat international underbeskæftigelse. Dansk økonomi frem til 1980. Overvejelser omkring den økonomiske politik.

DANSK ØKONOMI. Fortsat international underbeskæftigelse. Dansk økonomi frem til 1980. Overvejelser omkring den økonomiske politik. DANSK ØKONOMI 1977 Fortsat international underbeskæftigelse. Dansk økonomi frem til 1980. Overvejelser omkring den økonomiske politik. Livsindkomstberegninger og formueforskydninger under inflation. DET

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

disponible realindkomst opstår der desuden et spillerum for et opsving i det private forbrug i euroområdet.

disponible realindkomst opstår der desuden et spillerum for et opsving i det private forbrug i euroområdet. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 7. oktober 2004 at fastholde minimumsbudrenten på Eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Forventninger til boligkøbernes økonomi i år

Forventninger til boligkøbernes økonomi i år NR. 4 / 13. MAJ 2002 Forventninger til boligkøbernes økonomi i år I denne analyse fra Nykredit Boligindeks sætter vi fokus på forventningerne til boligkøbernes økonomi i 2002. Prisudviklingen i årets 1.

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere