DANSK ØKONOMI NOVEMBER Konjunktursituationen. Underskuddet på statsfinanserne. Investeringer, inflation, skat og rente

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1981. Konjunktursituationen. Underskuddet på statsfinanserne. Investeringer, inflation, skat og rente"

Transkript

1 DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1981 Konjunktursituationen Underskuddet på statsfinanserne Investeringer, inflation, skat og rente DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN 1981

2 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske grundlag for de kommende måneders økonomisk politiske afgørelser. 18. december Foreligger kun stencileret. 2. Hovedtendenser i indkomstudviklingen for de vigtigste samfundsgrupper februar ,50 kr. 3. Den økonomiske situation. 16.september Foreligger kun stencileret. 4. Strukturproblemer i dansk landbrug. Maj kr. (Udsolgt). 5. Indkomstramme og indkomststatistik. November kr. 6. Bygge- og boligpolitikken. Juni ,50 kr. (Udsolgt). 7. Den økonomiske udvikling i ,50 kr. 8. Bidrag til belysning af formueudviklingen i Danmark i de senere år. August Genoptrykt kr. 9. Konjunktursituation, indkomstpolitik og indkomststatistik. September og december ,50 kr. (Udsolgt). 10. Konjunktursituationen i efteråret September kr. (Udsolgt). 11. Den personlige indkomstfordeling og indkomstudjævningen over de offentlige finanser. November Genoptrykt kr. (Udsolgt). 12. Dansk økonomi i efteråret (Herunder en særlig landbrugsredegørelse). September kr. (Udsolgt). 13. Indkomststatistik December kr. (Udsolgt). 14. Konjunkturudsigterne for April Foreligger kun stencileret. 15. Danmarks internationale konkurrenceevne. Maj kr. 16. Dansk økonomi i efteråret September kr. (Udsolgt). 17. Boligmarkedet og boligbyggeriet. Maj kr. (Udsolgt). 18. Dansk økonomi i efteråret September kr. 19. Dansk økonomi, foråret April kr. 20. Markedsperspektiver og strukturproblemer. Oktober kr. 21. Dansk økonomi, foråret Den økonomiske situation. Livsindkomstberegninger. Marts kr. (Udsolgt). 22. Økonomisk demokrati i samfundsøkonomisk belysning. November kr. 23. Dansk økonomi, foråret Den økonomiske situation. Måling af finanspolitikkens virkninger. Maj kr. 24. Dansk økonomi, efteråret Den økonomiske situation. Korttids-og langtidsvirkninger af ændringer i finanspolitikken. Inflationsproblemet. December kr. (Udsolgt). 25. Dansk økonomi, februar Økonomiske problemer efter oliekrisen. Virkninger af foreslåede økonomiske indgreb. 5 kr. 26. Dansk økonomi, september kr. 27. Dansk økonomi, maj kr. 28. Dansk økonomi, september kr. (Udsolgt). 29. Dansk økonomi, april De ændrede tendenser i international økonomisk politik. Er beskæftigelseskrisen strukturel? 15 kr. (Udsolgt). 30. Dansk økonomi, november Fortsat international lavkonjunktur? Balanceproblemer for dansk økonomi til Den økonomiske fordeling. 20 kr. 31. Dansk økonomi, maj Livsindkomstberegninger. Formueforskydninger under inflation. 20 kr. 32. Dansk økonomi, december Valutakurspolitik og indkomstpolitik. Arbejdskrafttilskud. Investeringssituationen i landbruget. 25 kr. 33. Dansk økonomi, maj Konjunktursituationen. Perspektiver for dansk økonomi og økonomisk politik på længere sigt. Krav til en dansk indkomstpolitik. 25 kr. (Fortsættes på omslagets 3. side)

3 DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1981

4

5 DET ØKONIMISKE RÅD Formandskabet DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1981 DIREKTORATET FOR STATENS INDKØB København, november 1981

6

7 Indhold Fremsendelsesskrivelse til regeringen 1 * Resumé 1 Kapitel / Hovedpunkter af den internationale og den danske konjunktursituation 11 A. Den internationale konjunktursituation 11 Indledning 11 De vigtigste nyudviklinger i enkeltlande 16 Sammenfatning vedrørende den internationale konjunktursituation 19 B. Konjunkturtendenserne i Danmark 22 Væsentlige elementer i vurderingsgrundlaget 25 Udviklingen Udviklingen på lidt længere sigt 42 Perspektiver til Kapitel II Problemer omkring udviklingen i statens budgetbalance 53 A. Indledning 53 B. Udviklingen i de finansielle balancer 57 C. Perspektiver for udviklingen i budgetbalancen 63 D. Pengepolitiske aspekter i forbindelse med underskuddet på statsfinanserne 75

8 Kapitel III Rente, inflation, investeringer og skat 81 Indledning 81 A. De mange forskellige renter 82 B. Renten som omkostningsfaktor 87 C. Den nødvendige rente 92 D. Nogle partielle løsninger 98 E. Mere gennemgribende løsninger 105

9 Til regeringen Under diskussionen af nærværende redegørelse på Det økonomiske Råds møde den 19. november 1981 fremhævedes fra flere sider det umiddelbart nedslående i, at der er sket en yderligere forværring af de økonomiske balanceproblemer på trods af den ret væsentlige styrkelse af erhvervenes internationale konkurrenceevne, der har fundet sted gennem det sidste par år. Man frygtede, at udviklingen kunne danne grobund for den opfattelse, at det ikke nytter at forbedre konkurrenceevnen gennem indkomst- og valutakurspolitik, og at løsningsmulighederne i det hele taget er blokerede. Det pointeredes imidlertid også, at der ikke er grundlag for en sådan opfattelse: Udviklingen i den danske økonomi må ses på baggrund af en usædvanlig uheldig international konjunkturudvikling siden Dette har sløret de resultater, der faktisk er nået i kraft af konkurrenceevneforbedringen. Trods de internationale konjunkturer har Danmark vundet markedsandele på de internationale markeder. Selv om den seneste tids internationale konjunkturudvikling bestyrker den ret pessimistiske vurdering af udsigterne, der er givet udtryk for i redegørelsen, synes tendenserne på lidt længere sigt trods alt stadig at pege svagt opad. På denne baggrund må fremtidige, yderligere danske konkurrenceevneforbedringer derfor også forventes at give sig klarere udslag i retning af en løsning af balanceproblemerne, end man hidtil har været vidne til. Det blev fra adskillige sider i rådet stærkt fremhævet, at der selv med en tålelig udlandsvækst i fremtiden, vil være behov for yderligere forbedringer af konkurrenceevnen, således som det også fremgår af langtidsfremskrivningerne i redegørelsen. -1 denne forbindelse må nævnes, at der fra nogle sider i rådet blev givet udtryk for en vis skepsis med hensyn til, om de internationale konjunkturtendenser nu også 1 *

10 kommer til at pege blot moderat opad i nogen nærmere fremtid. Det har været karakteristisk for de internationale konjunkturprognoser gennem flere år, at de til stadighed har regnet med opgang i løbet af et halvt års tid, men til stadighed er blevet revideret, så opgangen er blevet udskudt i endnu et halvt år. Udebliver opgangen også i den senere del af 1982, vil kravene til konkurrenceevneforbedring blive så meget desto større. I tilslutning til denne del af diskussionen oplystes fra såvel arbejdsgiver- som lønmodtagerside, at der praktisk taget ikke har været nogen lønglidning siden det bevægelige lønsystem blev suspenderet i foråret. Der var således sket eh klar afdæmpning af lønudviklingen igennem 1981, og der blev af Dansk Arbejdsgiverforenings repræsentanter givet udtryk for, at der på denne baggrund også burde kunne forventes en lavere lønstigning fra til 1982 end de ca. 11 pet., der er regnet med i redegørelsen. Både Arbejdsgiverforeningen og flere af erhvervsorganisationernes repræsentanter frygtede, at dette skøn (såvel som lignende skøn i andre redegørelser) kunne blive opfattet som en 'blåstempling' af lønglidningen med det resultat, at skønnene så at sige bliver selvbekræftende. - Fra formandskabets side repliceredes hertil, at det naturligvis ville være en fejlfortolkning af redegørelsen, hvis tallene heri blev brugt som motivering for lønaktioner. Fremregningerne illustrerer klart den helt afgørende betydning, en afdæmpet lønudvikling har for en løsning af balanceproblemerne (og afledt heraf også for bl.a. genskabelse af balance på statsbudgettet). Det vil imidlertid føre til forkerte konjunkturforudsigelser, hvis man lægger en lønudvikling til grund, som nok i høj grad vil være ønskelig, men som ikke forekommer sandsynlig. Dilemmaet kunne måske mindskes ved brug af alternativ-beregninger, hvilket dog erfaringsmæssigt gør konjunkturbedømmelserne vanskeligt tilgængelige. Dansk Metalarbejderforbunds repræsentant fremhævede, at det bevægelige lønsystem i jern- og metalindustrien i sin grundkonstruktion forudsætter, at lønudviklingen kædes sammen med produktivitetsudviklin-

11 gen. Fejlen var, at andre grupper uden tilsvarende produktivitetsstigninger ville have samme lønstigning som i jern- og metalindustrien og i reglen også fik det gennem en afsmitningsproces. H.K.'s repræsentant var enig i, at lønstigningerne måtte bunde i produktivitetsstigninger, men fremhævede i øvrigt, at holdningen til lønudviklingen uundgåeligt måtte være påvirket af, om man var placeret i den øvre eller nedre ende af lønstrukturen. H.K. ville gøre brug af den tilsigtede bevægelighed i minimallønsystemet, når systemet træder i kraft igen til nytår. Fra F.T.F.'s side blev det fremhævet, at det i den offentlige sektor ikke er muligt at konstruere produktivitetsmål, der tager det nødvendige hensyn til kvaliteten i arbejdsindsatsen. I den offentlige sektor kom man derfor ikke uden om lønsystemer baseret på taktregulering eller anden form for automatisk løntilpasning. Byggekrisen og landbrugskrisen indtog en central plads i diskussionen. Håndværksrådets repræsentant karakteriserede udviklingen inden for byggeriet på den måde, at byggefagene stod i fare for at 'blive likvideret'. Antallet af påbegyndte boliger pr. år er blevet reduceret med 40 pet. siden 1979, og erhvervsbyggeriet og det offentlige byggeri er ligeledes gået meget stærkt tilbage. Selv om man ikke gjorde sig illusioner om at komme tilbage til samme høje niveau for byggeinvesteringerne, som man havde været oppe på for år tilbage, var det klart, at den nævnte udvikling var helt uacceptabel. Arbejdsløsheden i byggefagene måtte i vinter forventes at komme op på omkring en trediedel. På baggrund af den senere tids mange virksomhedslukninger måtte aer ved et eventuelt senere opsving i den økonomiske aktivitet forventes kapacitetsmangel i byggefagene. Følgen heraf ville igen blive kapacitetsmangel også i andre erhverv. En løsning af balanceproblemerne alene gennem øget eksport ville efter Håndværksrådets mening blive en 3*

12 overordentlig tidkrævende proces. Man burde i langt højere grad, end det nu er tilfældet, støtte også de erhverv, som er arbejdskraftintensive, og som kun i ringe grad anvender importerede råvarer. Der pegedes på en lang række forslag hertil, herunder udstrækning af K-låneordningen til også at omfatte importkonkurrerende virksomheder. Man kunne efter Håndværksrådets opfattelse regne med langt mere sikre og positive effekter heraf end af de ofte ret problematiske beskæftigelsesplaner. Formandskabet bemærkede under denne del af diskussionen, at byggekrisen næppe alene er en følge af den høje rente. Hvis det lykkes at få sat skub i betalingsbalanceerhvervene og at genskabe en vis økonomisk optimisme, vil dette medvirke til at standse krisen i byggeriet, også selv om renten eventuelt skulle blive ved med at ligge på et højt niveau. Blandt andet fra Industrirådets side pegedes i denne forbindelse også på, at troen på den økonomiske tilstand 3-4 år fremme i tid spiller en afgørende rolle for investeringsbeslutningerne. Kunne der skabes tillid med hensyn til situationen til den tid, ville det nuværende høje renteniveau ikke længere virke så prohibitivt for investeringerne, som det nu er tilfældet. Fra fagøkonomisk side i rådet vurderedes det, at udviklingen i udbuds- og efterspørgselsforholdene på obligationsmarkedet pegede i retning af et væsentligt fald i obligationsrenten, såfremt staten ville holde sig tilbage med udbuddet af statsobligationer med lang løbetid. Forskydningen i finansieringen af statsunderskuddet over mod en højere grad af 'lang finansiering' var blevet gennemført på et meget uheldigt tidspunkt og havde bremset rentefaldet for realkredit. Dette var medvirkende til, at den lange rente fremdeles er langt højere i Danmark end i udlandet. Landbrugsrådets repræsentant fremhævede, at når det gælder nyinvesteringer, har højrenten mere end opvejet virkningerne af den opnåede konkurrenceevneforbedring. Denne har nok gavnet rentabiliteten på be-

13 stående anlæg, men under højrenten er der ofte meget stor afstand mellem rentabiliteten i den løbende produktion og rentabiliteten i nyinvesteringer. Det er derfor ikke overraskende, at investeringerne og dermed beskæftigelsen har været faldende på trods af konkurrenceevneforbedringen. Redegørelsens diskussion af virkningerne af en rentenedsættelse med én procentenhed fra de nuværende ca. 20 pet. måtte derfor også forekomme ret akademisk. I hvert fald kunne en sådan ændring kun gøre udslag for nogle få særligt effektive eller i øvrigt særlig heldigt stillede virksomheder. For de allerfleste virksomheder i både landbrug og byerhverv var der et anderledes stort spring ned til det renteniveau, som ville få gang i investeringerne. Selv det nuværende K-låne-niveau på 12 1/2 pet. betegnedes på de fleste områder som for højt til at gøre langsigtede nyinvesteringer tillokkende. De nuværende renteforhold er så alvorlige og skaber så store forvridninger, at de undergraver landbrugets økonomiske fremtid. Det ville naturligvis være at foretrække, om økonomien kunne rettes op ved hjælp af generelle midler. Men landbruget stod 'med ryggen mod muren', og i denne situation kunne man ikke afvente generelle økonomisk-politiske ændringer. Selektive foranstaltninger i en overgangsperiode var tvingende nødvendige, og direkte investeringstilskud og negativ indkomstskat var herunder bedre egnede for landbrugets situation end forbedrede afskrivningsmuligheder. Medens Arbejderbevægelsens Erhvervsråd helt kunne tilslutte sig redegørelsens analyse af problemerne omkring udviklingen i underskuddet på statsfinanserne - herunder at dette underskud ikke i sig selv er et hovedproblem på linie med arbejdsløsheden og betalingsbalanceudviklingen, men snarere er en følge af den økonomiske udvikling - var det en gennemgående linie i indlæggene fra de fleste af erhvervs- og arbejdsgiverrepræsentanterne, at rapporten tillægger disse problemer en for beskeden betydning. Det understregedes således, at væsentlige og tunge forudsætninger - nemlig de samme forudsætninger, som kræves opfyldt for at vende beskæftigelses- og betalingsbalanceudviklin- 5 *

14 gen - skal opfyldes for at ændre den statsfinansielle udvikling. På basis af den naturlige opdrift i de offentlige udgifter krævedes en stor indsats for at slå bremserne i. En lignende opfattelse blev der givet udtryk for fra fagøkonomisk side, idet det dog samtidig udtaltes, at de udsagn om den statsfinansielle udvikling, der havde stået i centrum for efterårets økonomisk-politiske debat, havde været særdeles ubalancerede. Formandskabet bemærkede til disse indlæg, at man har fundet det vigtigt at få fastslået, dels at det er aktiviteten i den private sektor, der er afgørende for udviklingen i underskuddet på statsfinanserne, dels at udviklingen i statsunderskuddet næppe har så stor betydning for renteniveauets højde, som man ofte går ud fra i debatten. Det er først og fremmest hensynet til valutareserverne, som er bestemmende for den nødvendige rente i Danmark, og statsunderskuddet som sådant kan - som primært afledt af udviklingen i den private sektor - ikke tillægges nogen væsentlig selvstændig betydning i denne sammenhæng. - En udvikling i retning af en 'statsbankerot', som har været så stærkt fremme i debatten, er kun tænkelig, hvis man tillige regner med fortsat faldende investeringer, ophør af eksportstigningen og af stigningen i det private forbrug samt afledt af denne udvikling en stærk yderligere stigning i ledigheden. Ingen af de langtidsfremskrivninger og 'scenarier', der har været fremlagt indtil nu, har indeholdt så dystre perspektiver. Dansk Arbejdsgiverforenings repræsentanter understregede sammen med Industrirådet, at renterne af den voksende statsgæld under alle omstændigheder vil medføre et stort fremtidigt omfordelingsproblem, også i tilfælde af at det lykkes at realisere en udvikling som i de gennemregnede produktionsalternativer med overskud på statsbudgettet i Det store spænd, der er mellem den korte og den lange rente, fandt man kun kunne forklares ved den voksende statsgæld. Endelig fandt Arbejdsgiverforeningen det overraskende, at of-

15 fentlige udgiftsbegrænsninger ifølge beregningerne i redegørelsen kun har en marginal effekt på budgetunderskuddet. Man fandt, at det burde have været trukket stærkere frem, at der i beregningerne ikke har kunnet tages hensyn til afledede virkninger på arbejdsmarkedet f.eks. i form af lavere lønpres, øget mobilitet m.v. Netop disse effekter var helt primære. Således var det høje dagpengeniveau og den automatiske regulering heraf efter Arbejdsgiverforeningens opfattelse en alvorlig blokering for en effektiv lønstyring. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd understregede omvendt, at virkningerne af offentlige besparelser i den nuværende situation hovedsagelig er øget arbejdsløshed og/eller lavere levestandard for visse befolkningsgrupper, medens virkningerne på budgetbalancen af selv store offentlige besparelser er forholdsvis små. Metalarbejderforbundets repræsentant bemærkede i relation til diskussionen om sammenhængen mellem lønniveauet og dagpengeniveauet, at den gennemsnitlige dagpengedækning inden for forbundets område er væsentlig lavere end de 90 pet. af lønnen, som er lovens maksimum. Redegørelsens kapitel III om sammenhængen mellem rente, inflation, investeringer og skat gav især anledning til kommentarer fra erhvervs- og arbejdsgiverrepræsentanternes side samt fra bankernes repræsentant. Arbejdsgiverforeningen fandt, at der var tale om et misforhold mellem de omfattende løsningsforslag, der er stillet, og den forholdsvis summariske analyse i kapitlet. Således fandt man ikke analysen dybtgående nok, hvad angår kapitalmarkedsvirkningerne af de diskuterede reformforslag, og der pegedes samtidig på, at man ikke kunne vurdere pensionskasseproblematikken ud fra det øjelikkelige meget høje niveau for realforrentningen af ny pensionsopsparing. Regneeksemplet der viser, at en nedgang i renten fra 20 til 19 pet. omkostningsmæssigt svarer til et fald i lønnen på 2 1/2 pet., fandt man forvirrende og efterlyste en nærmere belysning. - Formandskabet redegjorde på denne bag- 7*

16 grund for, at eksemplet alene tager sigte på at belyse rentabilitesforholdene ved nyinvesteringer. I en investeringssituation kan man som en grov tommelfingerregel parallelisere omkostningsvirkningerne af en rentenedsættelse på én procentenhed med virkningerne af en lønnedsættelse på 2 1/2 pet. Ser man i stedet på den totale indtjeningssituation og ikke kun på nyinvesteringssituationen, er det imidlertid klart, at en lønnedsættelse slår langt stærkere igennem end en rentenedsættelse, idet den virker ind på hele produktionen, mens en rentenedsættelse først og fremmest virker på nyinvesteringerne og derfor 'på grænsen'. Af Industrirådet blev det til sammenligningerne i kapitel III mellem afkastet af henholdsvis realinvesteringer og passive placeringer anført, at beregningerne vedrørende realafkastet bygger på materiale fra Finansieringsinstituttet for Håndværk og Industri, der i gennemsnit viser et større realafkast, end det er tilfældet for den øvrige fremstillingsvirksomhed, og at forholdene yderligere er forrykket i realinvesteringernes disfavør siden 1979, som ligger til grund for beregningerne. På grund af dobbeltbeskatningen i aktieselskaber ville det i øvrigt i mange tilfælde være korrekt at regne med en marginalbeskatning på 80 pet. i stedet for aktieselskabsbeskatningens 40 pet. Engroshandelens repræsentant understregede, at en eventuel overgang til indeksfinansiering må have karakter af et frivilligt forløb. Man er fra engroshandelens side meget betænkelig ved selektive renteordninger og finder det afgørende for mulighederne for, at erhvervslivet som helhed kan få del i en fremtidig opgang, at det generelle renteniveau snarest bliver nedtrappet. Engroshandelen kunne gå ind for negativ indkomstskat, idet dette kunne betyde frelse fra rentedød. Fra A.C. efterlystes under denne del af diskussionen en nærmere redegørelse for, hvilket indekseringsgrundlag der tænktes anvendt i forbindelse med overgang til indeksfinansiering. Der udtryktes samtidig betænkelig-

17 hed ved en eventuel renteskatteordning, som man frygtede ville få fordelingspolitiske konsekvenser langt ud over det, der vedrørte erhvervenes konkurrenceevne. Det fremstod som et spørgsmål i forbindelse med såvel renteskat som realrentebeskatning, om ordninger, der måtte forventes at blive varige, var en rimelig løsning på problemer, der måtte antages at være forbigående. Bankforeningens repræsentant udtalte, at meget andet end rentefaktoren spiller ind på investeringsbeslutningerne. Den udstrakte finansiering ved udenlandske finanslån til variabel rente og med stor valutakursrisiko er en illustration heraf. I praksis har den i redegørelsen efterlyste 'afkobling' fra renten i udlandet gennem reduktion af terminssikringsomkostningerne eksisteret i lang tid; der kunne her i øvrigt være tale om et tveægget sværd, for så vidt som en sådan reduktion også stiller importørerne gunstigere. De hjemlige erfaringer med hensyn til anvendelse af kreditrestriktioner tilsagde, at man som bivirkning bl.a. fik en forhøjelse af rentesatserne, fordi konkurrencen på udlånssiden blev afskaffet. Man var fra bankernes side fortsat uenige med formandskabet i synet på indekslån. Tankens realisering ville desuden være helt afhængig af, at staten gik ind som udbyder, idet de skattemæssige forhold ville bevirke, at der nok ville være stor interesse for indekslån fra kreditorside, men fra debitorside kun interesse fra ikke-beskattede samt måske fra grupper, der som landbruget stod 'med ryggen mod muren'. - Om pensionsopsparingsproblematikken anførte bankernes repræsentant, at al erfaring tilsagde, at der ikke var grund til at bekymre sig om en fremtidig pensionskrise i form af for store indkomster til pensionisterne. Til spørgsmålet aktiv/passiv placering anførtes, at det var forkert at betragte dette som et konkurrenceforhold. Uden passive investeringer ville der ikke komme nogen aktive. Til det sidste svarede formandskabet, at uden aktive investeringer vil hele økonomien stagnere eller vise tilbagegang, hvilket også går ud over den opsparing, der 9*

18 søger passiv anbringelse. I øvrigt bemærkede formandskabet, at det netop har være et meget langvarigt og tungtvejende problem i Danmark, at renten på grund af de fremdragne forhold omkring finansiering, inflation og beskatning på samme tid var 'både for høj og for lav'. Nationalbankens repræsentant var på grund af sygdom forhindret i at deltage i rådsmødet, men har efterfølgende fremsendt en skriftlig kommentar, hvis hovedindhold kan resumeres således: Nationalbanken kan i det store og hele tilslutte sig redegørelsens vurdering af konjunkturudsigterne for 1982, men anser dog - bl.a. fordi den siden 1979 opnåede konkurrenceevneforbedring næppe endnu har udtømt sin virkning - skønnene for væksten i industrieksporten og erhvervsinvesteringerne for at være underkantsskøn. Med hensyn til virkningerne af den offentlige sektors budgetunderskud er det Nationalbankens opfattelse, at der er behov for at understrege underskuddets selvstændige reelle virkninger stærkere, end det er kommet til udtryk i redegørelsen. Der gives i skrivelsen udtryk for, at de kompenserende offentlige udgifter, der gennemføres eller indtræder automatisk ved efterspørgselsbortfald i den private sektor, i andre henseender indebærer en svækkelse af økonomiens selvjusterende mekanismer, idet de modvirker en reduktion af lønstigningstakten og modvirker rentefald m.v. Ad disse og andre veje menes det offentlige budgetunderskud og det offentliges stabiliserende finanspolitik i det hele taget at føre til større spændinger i det finansielle system og større negative realøkonomiske virkninger end omtalt i redegørelsen. Forudsætningen om et rentefald på 4 procentenheder i såvel det indenlandske som det udenlandske renteniveau frem til 1985 vurderes som problematisk, og af denne og andre grunde er der ifølge Nationalbanken risiko for stadigt stigende uligevægt på statsfinanserne. København, den 24. november 1981 Erik Gørtz Karsten Laursen Hans E. Zeuthen

19 Resumé Konjunktursituationen, kapitel I Fortsat international lavkonjunktur Den vestlige verden befinder sig fortsat i en lavkonjunktursituation. Den økonomiske vækstrate for OECDområdet som helhed er formentlig omkring nul ved udgangen af Denne situation har en vis sammenhæng med de store olieprisstigninger i , men disses umiddelbare virkninger på den økonomiske aktivitet er ved at ebbe ud. Det afgørende for den nuværende situation er antagelig den kontraktive økonomiske politik, som de fleste lande har valgt at føre under indtryk af vedvarende høj inflation, en generel tendens til store underskud på de offentlige budgetter og for visse lande tillige underskud på betalingsbalancen. Selv om der også har været lagt en vis vægt på betydningen af at stimulere det samlede udbud, virker den førte økonomiske politik næsten udelukkende i retning af at begrænse den samlede efterspørgsel. Resultatet er blandt andet, at det internationale renteniveau er blevet ekstremt højt, og at arbejdsløsheden i OECDlandene fortsat er stigende. Dog svag vækst i 1982 Trods alt er de underliggende vækstfaktorer dog antag lig stærke nok til, at der er udsigt til en svag vækst i Men en tilbagevenden til vækstrater, som man kendte det i 1960'erne, forekommer usandsynlig inden for en overskuelig fremtid, og selv samme reducerede vækst som i sidste halvdel af 1970'erne ligger nok ikke lige om hjørnet. Når der i så høj grad er lagt låg over de internationale konjunkturer, hænger det som nævnt blandt andet sammen med de vedvarende inflationstendenser. Un- 1

20 der indtryk af den stigende arbejdsløshed er det dog muligt, at den økonomiske politik vil blive slækket, uanset at det måske menes at kollidere med målsætningerne for løn- og prisudviklingen. En vis virkning på inflationen fra den økonomiske politik er i øvrigt ventelig og kan vel allerede iagttages. Hvis de endnu kun svage tendenser til fald i inflationen kom til at slå kraftigere igennem, ville det i øvrigt i sig selv indebære, at den førte politik kom til at virke mindre stramt end nu. Dansk økonomis balanceproblem forværret Et udgangsskøn for udviklingstendenserne Ingen bedring i balanceprobleme t Som følge af den internationale udvikling er også dansk økonomis balanceproblem blevet forværret gennem de seneste år. Arbejdsløsheden er steget kraftigt - fra ledige i 1979 til ca ledige i mens betalingsbalanceunderskuddet kun er blevet lidt formindsket - fra godt 15 mia.kr. i 1979 til godt 13 mia. i Denne udvikling hænger især sammen med et betydeligt fald i investeringsaktiviteten og indebærer derfor en fare for tab af arbejdspladser også på længere sigt. Det er åbenbart, at denne svage investeringskonjunktur er resultat både af en afmatning i efterspørgslen og af det høje renteniveau. Vurderingen af de fremtidige udviklingstendenser er som sædvanligt knyttet til et udgangsskøn for den økonomiske udvikling. Dette skøn bygger blandt andet på den antagelse, at den økonomiske vækst i vore aftagerlande i løbet af de kommende år vil nå op på godt 2 1/2 pet. om året, og at den internationale nominelle rente vil falde noget, men næppe ret meget mere end inflationen. Samtidig er den danske økonomiske politik i udgangsskønnet forudsat uændret i forhold til den aktuelle situation. Der er derfor ikke tale om nogen prognose, men om en beskrivelse af det forløb, som ville blive resultatet, såfremt der ikke fandt justeringer sted i den indenlandske økonomiske politik, og såfremt den internationale konjunktur bliver som antaget. Under disse forudsætninger - hvor også konkurrenceevnen forbliver uændret - kan der ikke forventes nogen bedring i det økonomiske balanceproblem i de kommende år. I 1985 vil betalingsbalanceunderskuddet i 2

21 løbende priser være fordoblet i forhold til nu, svarende til en stigning fra knap 4 pet. af bruttofaktorindkomsten til ca. 5 pet. Til gengæld falder arbejdsløsheden lidt - fra de nuværende ca til ca I 1990 vil betalingsbalanceunderskuddet være vokset til knap 6 pet. af bruttofaktorindkomsten, mens arbejdsløsheden vil være faldet ned imod Men som lige nævnt er disse tal ikke udtryk for nogen prognose, men derimod for konsekvenserne af en uændret økonomisk politik under de internationale vilkår, som forventes at ville gælde. Statens budgetbalance, kapitel II Ingen én ty dig sammenhæng mellem budget- og betalingsbalanceunderskud Bogholderimæssigt modsvares underskuddet på de offentlige budgetter af betalingsbalanceunderskuddet over for udlandet og af det private opsparingsoverskud. I de seneste år er budgetunderskuddet vokset kraftigt, mens betalingsbalanceunderskuddet er reduceret. Allerede denne udvikling viser således, at der ikke er en så snæver og éntydig sammenhæng mellem det offentliges budgetunderskud og Danmarks betalingsbalanceunderskud over for udlandet, som det ofte gøres gældende i den offentlige debat. Modstykket til den stærke stigning i det offentliges budgetunderskud er, at de private investeringer er faldet stærkt, samtidig med at den private opsparing nogenlunde er opretholdt. Det heraf følgende stærke fald i aktiviteten i den private sektor har automatisk reduceret de offentlige indtægter og forøget de offentlige udgifter. Budgetbalance ikke noget hoved- mål Underskuddet på de offentlige budgetter kan ikke i sig selv betegnes som et økonomisk balanceproblem på lige fod med beskæftigelsesproblemet og underskuddet på betalingsbalancen over for udlandet. Den måde, hvorpå det spiller sammen med disse to sidstnævnte mere fundamentale problemer, er imidlertid illustrerende. Ud over det ovenfor omtalte grundforløb (udgangsskønnet) er der derfor foretaget en række simulationer af forskellige økonomiske forløb igennem 1980'erne frem mod forskellige økonomisk-politiske mål. De vig- 3

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1979. Konjunkturtendenserne i udlandet. Dansk økonomi i 1979-80 og de nærmest følgende år DET ØKONOMISKE RÅD

DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1979. Konjunkturtendenserne i udlandet. Dansk økonomi i 1979-80 og de nærmest følgende år DET ØKONOMISKE RÅD DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1979 Konjunkturtendenserne i udlandet Dansk økonomi i 1979-80 og de nærmest følgende år DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN 1979 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

DANSK ØKONOMI FEBRUAR 1974. Økonomiske problemer efter oliekrisen. Virkninger af foreslåede økonomiske indgreb DET ØKONOMISKE RÅD KØBENHAVN

DANSK ØKONOMI FEBRUAR 1974. Økonomiske problemer efter oliekrisen. Virkninger af foreslåede økonomiske indgreb DET ØKONOMISKE RÅD KØBENHAVN DANSK ØKONOMI FEBRUAR 1974 Økonomiske problemer efter oliekrisen Virkninger af foreslåede økonomiske indgreb DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN FEBRUAR 1974 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1986. - Economic Prospects in Denmark DET ØKONOMISKE RÅD. Den internationale konjunktursituation.

DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1986. - Economic Prospects in Denmark DET ØKONOMISKE RÅD. Den internationale konjunktursituation. DANSK ØKONOMI - Economic Prospects in Denmark NOVEMBER 1986 Den internationale konjunktursituation. Konjunktursituationen i Danmark. Brancheglidning og andre innovationer på de finansielle markeder. English

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 DANMARKS NATIONALBANK Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 Det talte ord gælder Recessionen i verdensøkonomien ser nu ud til at være slut. Væksten

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 14. Pensum: Mankiw kapitel 15. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 14. Pensum: Mankiw kapitel 15. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 14 Pensum: Mankiw kapitel 15 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm OFFENTLIG GÆLD Temaer: - Hvad er udsigterne for den offentlige gæld? - Hvordan bør den offentlige

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Tema: USA er på vækstsporet trods sløv start på 2015

Tema: USA er på vækstsporet trods sløv start på 2015 Tema: USA er på vækstsporet trods sløv start på 2015 9. april 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Signalerne har været

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1976. Fortsat international lavkonjunktur? Balanceproblemer for dansk økonomi frem til 1980.

DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1976. Fortsat international lavkonjunktur? Balanceproblemer for dansk økonomi frem til 1980. DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1976 Fortsat international lavkonjunktur? Balanceproblemer for dansk økonomi frem til 1980. Den økonomiske fordeling. Indkomstpolitik - funktionel fordeling - kapitalgevinster. DET

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter Kommunaludvalget 2010-11 KOU alm. del Bilag 4 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse) I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck.

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Økonomi Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Vi er alle økonomer - i den daglige hverdag. Alle kender til at måtte økonomisere, fordi ind-komsten ikke slår til over for alle de ting, vi har behov

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

FOLKETINGETS BIBLIOTEK

FOLKETINGETS BIBLIOTEK let økonomiske Råd. formandskabet. ItécTégørelse til regeringen vedrørende det realøkonomiske grundlag for de kommende måneders økonomiske-politiske afgørelser- 1962. ' va l/\ FOLKETINGETS BIBLIOTEK BET

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere