CYKELVIDEN. Startskuddet går for Århus Cykelby. XHusk kryds i kalenderen til: Transportforum 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CYKELVIDEN. Startskuddet går for Århus Cykelby. XHusk kryds i kalenderen til: Transportforum 2009"

Transkript

1 CYKELVIDEN Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med det danske Cykelnetværk Nr Årgang 7 - december 2008 INDEKS Startskuddet går for Århus Cykelby Cykelplanlægning i Mexico City Spicycles 500 mio. kroner til fremme af cyklismen i Danmark Startskuddet går for Århus Cykelby Af Pablo Celis, Århus Kommune Århus Byråd vedtog i 2007 en ambitiøs cykelhandlingsplan for Århus Kommune. Cykelhandlingsplanen indeholder samlet set projekter for ca. 240 mio. kroner og målet er, at få markant flere århusianere op på cyklen. Byrådet har samlet afsat knap 70 mio. kr. over de næste 5 år til realisering af dele af cykelhandlingsplanen og der er nu vedtaget en plan for udmøntning af de første 50 mio. kroner. Fokus på 7 indsatsområder Cykelhandlingsplanen omfatter syv hovedindsatsområder, der spænder fra etablering af et sammenhængende net af hurtige, sikre og direkte cykelruter, over forhold omkring sikkerhed og parkering til bedre dialog med brugerne og mere information om cyklistforhold generelt. Med realiseringen af projekterne i de kommende 5 år vil der for alvor blive taget hul på en styrkelse af cykeltrafikken i Århus. I 2009 vil indsatsen især dreje sig omkring en forbedring af cykelparkeringsforhold og andre faciliteter i Århus Midtby samt forbedret vedligehold af stianlæg. XHusk kryds i kalenderen til: Transportforum 2009 Konferencen afholdes den 8. og 9. januar i Linköping, Sverige. Læs mere om konferencen på CYKELVIDEN - Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik V/ Dansk Cyklist Forbund Rømersgade København K Hjemmeside: Redaktør: Pablo Celis - Celis Consult Redaktion afsluttet: 10. december 2008 Forventet deadline for næste nummer: 6. februar 2009 Udover de egentlige anlægsprojekter, vil Århus - gennem kampagner og events i 2009 blive lanceret som Cykelby. En titel der i sig selv forpligter og som vil være en fællesnævner for projekter, kampagner og design af byinventar for den kommende 5-års periode. Nye hovedruter færdiggøres indenfor Ringgaden Overordnet er der indenfor prioritering af indsatsområdet omkring et sammenhængende cykelrutenet valgt en strategi, hvor nye primære cykelruter indenfor Ringgaden prioriteres højest og færdiggøres indenfor 5 år. De nye hovedruter skal i fremtiden forbinde oplandsbyerne i Århus med midtbyen via nogle hurtige, direkte og trafikrolige stiforløb anlagt i kilerne af de mest trafikerede veje i Kommunen. I alt er der afsat godt 20 mio. kroner til anlæg af nye cykelstier. Fremkommelighed i kryds En god fremkommelighed er af stor betydning for cyklister. Under indsatsområdet Fremkommelighed i kryds vil der med midlerne afsat blive sat fokus på en række fremkommelighedsfremmende projekter. Cykelsti udenom kryds og etablering af venstresvingsbås Cyklende på Frederiks Alle skal i dag holde tilbage for fodgængere i T-krydset ved Banegårdsgade når der er rødt. Endvidere skal venstresvingende cyklister fra Frederiks Allé mod Banegårdsgade på en uhensigtsmæssig måde afvente mulighed for venstresving på cykelstien. Af disse årsager vil der blive etableret en løsning, hvor cyklister ledes udenom krydset samtidigt med at muligheden for at foretage venstresving fra Frederiks Alle mod Fortsættes på side 2

2 Startskuddet går for Århus Cykelby - fortsat fra side 1 Banegårdsgade forbedres med etableringen af en venstresvingslomme. Løsningen vil principielt blive udbredt til en række forskellige lignende T-kryds i kommunen Etablering af højresvingsshunts i en række kryds skal forbedre fremkommeligheden for cyklisterne i Århus Princip for etablering af cykelsti udenom kryds samt venstresvingsbås ved krydset Frederiks Allé/Banegårdsgade. Danmarks første Cykelgade Mejlgade er én af byens vigtigste og mest trafikerede cykelruter og en vigtig port til til byens centrale Cykelring. Vejen er i dag ensrettet for biler og dobbeltrettet for cyklister. På dele af strækningen fungerer Mejlgade i dag ikke tilfredsstillende for cyklister. Vejen er mange steder meget smal, hvilket giver problemer for både cyklister og fodgængere især i situationer, hvor der holder parkerede køretøjer, bliver forholdene meget kaotiske. Mange biler viser ikke hensyn overfor de modkørende cyklister, hvilket skaber mange uheldige situationer med cyklister på fortovet og cyklister der tvinges af cyklen. For at forbedre trafikadfærden og afviklingen på Mejlgade og for at forstærke Mejlgades betydning som vigtig cykelrute til og fra City vil strækningen mellem Skt. Olufs Gade og Nørreport blive omdannet til en Cykelgade. Idéen med Cykelgader kendes bl.a. fra Tyskland. Princippet er, at alle trafikanter må færdes på vejen - men på cyklisternes præmisser. Princippet kendes i øvrigt fra landets gågadestrækninger, hvor anden trafik også er tilladt. Princip for ny indretning af Mejlgade til Cykelgade Det principielle i løsningen er, at etablere en ny belægning i samme niveau mellem de tilgrænsende bebyggelser, som det kendes fra eksempelvis gågader. En belægning i samme niveau er med til at understrege gaden som en særlig strækning og samtidigt gøres gaden bredere, idet spildarealer omkring kantsten undgås. Projektet forudsætter en dispensation fra Transportministeriets cirkulære om vejafmærkning. Idéen med cykelgader vil blive udbredt til andre gader, hvis løsningen virker hensigtsmæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Forsøg til nedbringelse af højresvingsulykker med lastbiler I forbindelse med Cykelby projektet og en ITS handlingsplan for Ringgaden vil der blive iværksat et forsøg med detektering af højresvingende lastbiler. Formålet med forsøget er 2

3 Kort nyt & landet rundt Startskuddet går for Århus Cykelby - fortsat fra side 2 at afprøve et tiltag som skal forbedre trafiksikkerheden i signalregulerede kryds - i forhold til situationer med ligeudkørende cyklister og højresvingende store køretøjer. Detekteres en højresvingende lastbil er det meningen, at der skal udløses en advarsel til cyklisten - i form af et signal på en pylon med LED tavle. Det er tanken at den ca. 1 meter høje højresvingspylon placeres mellem cykelsti og fortov. Figur 1: Principskitse af systemopstilling for forsøg omkring nedbringelse af højresvingsuheld I langt de fleste andre højresvingsforsøg fokuseres der på orientering af lastbilchaufføren om tilstedeværelsen af cyklister. Problemet her ligger i at bruge teknik til at advare det køretøj, der har vigepligten. I de tilfælde hvor systemet virker er det selvfølgelig ikke noget problem. Men i tilfælde af svigt - både på signal og/eller registrering af cyklist - vil cyklisterne være i fare for at blive overset, da chaufførerne vil forvente en advarsel. Derfor er det i det aktuelle forsøg valgt at arbejde videre med en løsning, hvor man i stedet for at advare chaufføren advarer cyklisten. Ovenstående betragtninger er i øvrigt i tråd med de anbefalinger som Havarikommissionen for vejtrafikulykker (HVU) har beskrevet i deres seneste rapport om emnet. I tilknytning til området omkring Århus Hovedbanegård vil cykelparkeringen blive udvidet med 600 nye pladser i 2 etager. stativer Princip for udformningen af højresvingspylon med advarsel til cyklister, når der detekteres en potentiel konklift med højresvingende lastbil. På Lille Torv vil der blive etableret en underjordisk cykelparkeringsautomat med plads til 96 cykler Lidt om selve højresvingsforsøget Målet med forsøget i Århus er, at øge cyklisternes opmærksomhed overfor de højresvingende store køretøjer. Dette opnås via en variabel tavle som aktiveres af et højresvingende stort køretøj. Systemet vil primært være relevant at anvende i kryds i byområder med en del lastbiltrafik og cykeltrafik. De variable tavler skal, når de er tændt, advare cyklisterne om højresvingende store køretøjer og derved skærpe deres opmærksomhed. Herved har de mulighed for at agere i situationen ved at bremse, speede op, søge øjenkontakt m.m. Målgruppen er både cyklister i fart mod krydset samt cyklister, der holder ved stopstregen. De variable tavler (nr. 1 og 2 på figur 1) aktiveres både af store køretøjer, der svinger ind i højresvingsbanen samt af store køretøjer der holder ved stopstregen eller i sidste øjeblik vælger at køre ind i højresvingsbanen. Den passive pylon er med fast tavle og opsættes m fra krydset som en forvarsel til cyklisterne, for at skærpe deres opmærksomhed inden de møder den variable tavle. Det er valgt at placere den variable tavle i en pylon for at øge opfattelsen af at skiltet ikke er målrettet bilister. Gennemførelsen af en intensiveret oprydningsindsats samt kampagne skal sikre bedre cykelparkeringsforhold for de Århusianske cyklister. Højresvingsforsøget gennemføres primo 2009 og vil blive evalueret via konflikt- og adfærdsstudier. Fortsættes på side 4 3

4 Kort nyt & landet rundt Startskuddet går for Århus Cykelby - fortsat fra side 3 Børnehavebørn skal på cykelkursus Børnehave-børnene i Vejle skal være pedalatleter. Alt for mange børn kommer nemlig for sent i gang med at cykle, mener Vejle Kommune. Derfor tilbyder den nu alle børne-havebørn og deres pædagoger et cykelkursus, som skal sætte dem istand til at komme igang med at trampe i pedalerne. Det fortæller Bevægelseskonsulent Lars Kjær Larsen fra Videnscenter for Bevægelse ved Vejle Kommune. Han regner med at projektet starter i foråret. Det indeholder bl.a. at børnene skal cykle e n t u r m e d p æ d a g o g e r n e p å Bindeballestien. Kilde: dr.dk Trekanten den 8. december 2008 Horsens til kamp mod trafikulykker I løbet af de kommende tre år vil Horsens Kommune gøre vejene så sikre, at antallet af trafikulykker falder med 40 procent. Det vil betyde, at højst 63 personer bliver dræbt eller kommer til skade i Hvis dét lykkes for kommunen, vil det give en besparelse på 24 millioner kroner om året ud over, at man undgår en masse menneskelige omkostninger, skriver Horsens Folkeblad. Udgifterne til bedre trafiksikkerhed vil til gengæld løbe op i godt 50 millioner kroner. Kilde: dr.dk den 4. december 2008 Mange projekter i støbeskeen Cykelby projektet indeholder et væld af spændende projekter som alle skal realiseres inden Af yderligere eksempler kan nævnes; Særlig sortpletudpegning og uheldsbekæmpelse af cykeluheld baseret på skadestueregistreringer Udbygning med en række stianlæg indenfor Ringgaden Tiltag til forbedring af kombinationsrejser mellem cykel og kollektiv trafik Opgradering af drift og vedligehold af cykelstier og cykelruter Udarbejdelse af et Cykelregnskab Etablering af en hjemmeside vedrørende cykeltrafik Etablering af højresvingsshunts i en række kryds Udarbejdelse af en Cykelparkeringsplan Etablering af højklassede cykelparkeringsanlæg Udarbejdelse af stikort og en webbaseret cykelruteplanlægger Udarbejdelse af skilte- og ruteplan Etablering af en lang række servicetiltag - herunder cykelbaromtre, luftpumper, drikkefontæner mm. Udvikling af en pendlercykelordning i tilknytning til Århus Hovedbanegård Dansk Cyklist Forbund hædrede i 2007 Århus med titlen Årets Cykelby for arbejdet med Cykelhandlingsplanen. Og vi glæder os til forhåbentligt at kunne generobre titlen i 2009 med de mange spændende cykelprojekter, der vil blive gennemført i forbindelse med Cykelby projektet. Yderligere oplysninger omkring Århus Cykelby projektet kan fås hos: Pablo Celis Århus Kommune Trafik og Veje Telefon:

5 Kort nyt & landet rundt Cyklister er farlige for sig selv og hinanden Eneulykker er skyld i flest skadestuebesøg for cyklister. Du kender det måske - du har travlt og tramper af sted i pedalerne. I krydset skal du til højre, og selv om der er rødt, ræser du alligevel over. I 2007 endte næsten cyklister på de danske skadestuer efter et uheld. For tre ud af fires vedkommende var der ikke andre involveret i uheldet end dem selv. Uopmærksomhed og dårlige færdselsvaner er som regel skyld i uheldene, fortæller Søren Berg, der er projektleder i Rådet for større færdselssikkerhed. Snakker i mobil og sms'er»der sker rigtigt mange eneulykker, måske fordi folk sms'er og snakker i mobiltelefon, mens de kører, men også bare fordi de er uopmærksomme og kører ind i en kantsten,«siger Søren Berg og påpeger, at mange cyklister heller ikke bruger de tegn, der viser andre trafikanter, at de vil stoppe eller dreje.»og det er jo netop, når nogen gør noget uforudset, at der meget hurtigt kan ske nogle ting. Hvis man så kører tæt på en cykelsti, skal der ikke meget til, før det går galt,«siger han. Ingen respekt for regler Manglende tegn er desværre langt fra den eneste dårlige færdselsvane hos danske cyklister, og det viser sig endnu tydeligere i den mørke tid, hvor lygter er påkrævet, fortæller vicepolitikommissær i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter Per Lundbæk Nielsen.»Vores cyklistkontroller viser med al tydelighed, at respekten for færdselsreglerne generelt - og dermed også hensynet til egen sikkerhed - kan ligge på et meget lille sted. Vi noterer masser af cyklister, der mangler lys i lygtetændingstiden, kører over for rødt, cykler i fodgængerfelt eller på fortovet, eller mod færdselsretningen,«siger han. Halvdelen er utrygge Blandt cyklister er opfattelsen den samme. I Dansk Cyklist Forbund mener mange af medlemmerne, at deres medcyklister kører for dårligt, fortæller direktør for Jens Loft Rasmussen. Og det er faktisk paradoksalt i store byer som København.»Selv om der er et stigende antal cyklister og færre uheld, så føler folk sig ikke mere trygge. Den seneste undersøgelse viste, at halvdelen føler sig utrygge, når de cykler, blandt andet fordi, de er nervøse over andre i trafikken, som kører utilregneligt,«siger Jens Loft Rasmussen. Kilde: 24 timer den 18. november 2008 Cykelplanlægning i Mexico City Af Troels Andersen, COWI A/S Mexico City har bedt Gehl Architects ApS om at udvikle metoder og principper for at fremme cykeltrafikken i de kommende år. Der skal bygges flere hundrede kilometre cykelinfrastruktur, og alt skal baseres på de bedste erfaringer fra Nordeuropa. Jeg er tilknyttet som konsulent på opgaven i Mexico Forbillederne er byer som Bogota og New York, hvor tilsvarende satsninger på cykeltrafik har høj politisk prioritet. Mexico City har omkring 26 millioner indbyggere. Byen er ret flad og ligger på en højslette m over havets overflade omgivet af bjerge. Pga. risiko for jordskælv er der ikke særlig høj bebyggelse, og arealet er derfor omkring 40 X 60 km. I Mexico City er turfordelingen således: Bus/minibus 41 % Metro 12 % Bil 29 % Andet 18 % Den gennemsnitlige rejsetid er 60 min., og mange bruger 2-3 timer hver vej for at komme på arbejde. Den gennemsnitlige turafstand er 10 km. Halvdelen af turene er på under 8 km et godt potentiale for cykeltrafik. Biltrafikken Der er massiv biltrafik, men da vejene er ret brede, er trafikken nogenlunde glidende. For at begrænse biltrafikken har alle biler 1 ugedag, hvor de ikke må benyttes. Belægningerne er i dårlig stand, og kraftig regn kan være et problem for cyklister. Der er ikke mange cykelfaciliteter, bortset fra få dobbeltrettede cykelbaner uden praktisk værdi. Både skiltning og afmærkning er meget mangelfulde. Da signalernes omløbstider er meget lange, er det ikke alle, der respekterer det røde lys. De mange store gadeanlæg udgør en markant barriere for de omkringliggende bydele. Parkering foregår langs kantstenene, og er næsten fyldt overalt. Betalingsparkering findes ikke i særligt omfang, da mexicanerne prioriterer bilerne højt. Det ses i sundhedsstatistikkerne, hvor kun USA har flere fede indbyggere. Mange gader er meget brede, og tit er sporbredden for biltrafikken op mod 4 m. Det betyder, at bilerne kører alt for hurtigt. Det vil være let at indpasse cykelstier i mange af disse gader, og en sidegevinst vil være snævrere kørespor og højere sikkerhed. Den kollektive trafik Tusindvis af minibusser fragter en meget stor del af befolkningen hver dag. Det er ret kaotisk, når busserne maser sig igennem de enorme busstationer, og systemet er svært at forstå. Det koster et par kroner at køre med. Bussen kan stoppe overalt, og det kan være til gene for andre trafikanter. Metrobussen er højt prioriterede ledbusser, der hele ruten kører i et reserveret busspor i midten af gaden. Her er der hævede perroner og busstationer en tur koster 2,50 kr. Systemet er ved at blive udvidet markant. Metroen har 12 linjer og systemet virker hurtigt og effektivt. Det er billigt at benytte - 1 Fortsættes på side 6 5

6 Cykelplanlægning i Mexico City - fortsat fra side 5 kr. for en tur, og vognene er ofte overfyldte. Der er planlagt et nyt sporvognssystem. Cykeltrafikkens potentiale Der er ikke mange cyklister - bortset fra få transportcykler bruges cykler mest i fritiden. Man kan dog godt cykle i Mexico City, men bilerne er ikke vant til at tage hensyn til cykler, og det er tilladt bilerne at svinge til højre ved rødt lys. På universitetets område er der en bred cykelkultur, og i fattige bydele ses en del cyklister og cykeltaxier. Der er behov for etablering af en omfattende cykelinfrastruktur, cykelparkering, kampagner og undervisning. Mange store boulevarder er ensrettede og med massiv biltrafik Cykelstierne skal fremover altid placeres til højre i kørselsretningen og langs fortovet, og evt. parkering skal foregå til venstre for stien. Vi har angivet følgende mål for tværsnittet på cykelstier: 2,80 m = plads til 3 cykler 2,00 2,20 m = 2 cykler 1,30 m = 1 cykel 1,30 m er absolut en undtagelse. Krydsninger skal der arbejdes meget med, da det i dag er rigtigt farligt for cyklisterne mange steder. Det er muligvis for tidligt at begynde at introducere særlige cyklistsignaler førgrønt for cyklister har f.eks. ikke megen mening, hvis bilerne også starter sammen med cyklisterne. Særlige signaler, hvor cyklisterne med trykknapper eller følere kan anmelde en cyklistfase, er måske en mulighed. Malede cykelfelter gennem krydsene på cykelruterne er en billig og let måde at sikre cyklisterne på og en meget synlig måde at signalere, at her er en rute, som cyklisterne bør følge. Efterhånden som cykelkulturen bygges op, kan der så tænkes i mere raffinerede løsninger. Universitetet har samme antal studerende som indbyggertallet i Odense, og et udbygget stinet og cykeludlejning fra adskillige cykelcentre I første omgang er der et stort behov for at kunne cykle kortere ture til mål i nærmiljøet, dvs. til butikker, besøg, fritidsaktiviteter, skoler og andre uddannelsessteder mv. Byen har et tætmasket net af lokale veje, som uden videre kunne anvendes. Det kræver dog etablering af flere trafiksaneringer. Trafik til- og fra trafikknudepunkter, dvs. først og fremmest metrostationer og metrobusstationer, men også busholdepladser, hvor rejsen kan fortsættes med et andet transportmiddel bliver et vigtigt indsatsområde, hvor cyklen kan indgå i den samlede turkæde. I forhold til gang øges hastigheden med cykel 3 gange, hvilket giver en stigning i dækningsområdet på 8 gange. Der er mange, der kunne have glæde af at cykle ture op til 10 km eller længere i den daglige trafik til og fra arbejde eller uddannelsesinstitutioner mv., hvis forholdene var til det. Både bus- og metropassagerer, men også bilister kan komme lige så hurtigt frem på cykel. Som en billig variant vil der blive støbt elementer som disse til at afskærme cyklisterne fra bilerne. Den er 15 cm høj og giver mulighed for at passagerer fra biler og minibusser kan benytte klodsen som trædesten. Det beskytter også cyklisterne mod bildøre, der åbnes. Den ideelle afstand mellem veje med cykelstier er få hundrede meter, men det er næsten uoverkommeligt at realisere i en kæmpe by som Mexico City. En begyndelse er at udpege ruter, hvor man ved, der kan forventes et stort behov. Hvor disse ruter følger eksisterende bilveje, bør der anlægges cykelstier og krydsene sikres. På lange strækninger kan man også udmærket forestille sig, at ruten følger fredelige lokalgader, hvor en sikring af krydsene er tilstrækkelig. Det hele kræver vejvisning, udgivelse af cyklistkort og kampagner mv. for at få ruterne introduceret. Ud fra viden om cykelbehovet (interviews om rejser, rejsemål, alder, køn osv.) i de enkelte bydele kan man opbygge en viden, som kan give basis for en hensigtsmæssig udbygning af nettet. En løbende udbygning af cykelstier og cykelruter vil kunne føre til Fortsættes på side 7 6

7 Kort nyt & landet rundt Lån en cykel gratis og kør ud i naturen Tag metroen til Vestamager Station, lån splinternye cykler til hele familien og kør ud i naturen. En julegave gør det muligt for Naturcenter Vestamager at låne gratis cykler ud til endnu flere københavnere. I forvejen låner mange familier, ældre og unge cykler af Naturcenter Vestamager og kører rundt i det naturskønne område. Nu skal der indkøbes 30 nye cykler. Naturcenter Vestamager bliver hvert år besøgt af omkring mennesker. Kilde: P4 København den 24. november 2008 Flere svenskere tager cyklen Cyklen er blevet populær i Sverige. Især i de store byer. I Stockholm er antallet af cyklister steget med 30 procent på et år. Om det er krisen eller hensyn til helbredet vides ikke. Men antallet af cyklister stiger markant i Sverige og især i de store byer. Der skriver Dagens Nyheter. I Stockholm, hvor der årligt foretages målinger, er antallet af cyklister steget med 30 procent på et år. I byens centrum er stigningen endda 37 procent. et passende net i Mexico City - desværre har byens gadenet ikke en klarhed, der kan skabe en konsekvent struktur. Cykelparkering bør have høj prioritet. Især er der et potentiale ved de kollektive trafikknudepunkter, hvor der kan etableres gode og sikre parkeringsanlæg og service i form at reparationer, cykelleje mv. Det findes allerede på universitetets område. Cykelparkering vil være en meget synlig måde at starte markedsføringen på. Der er planer om at etablere en cykelskole, hvor 2000 cykler skal stilles til rådighed for de nyuddannede cyklister. Der findes mindre ordninger med udlån af cykler, mens der er overvejelser om egentlige bycykler. Som led i miljøafdelingens cykelstrategi vil der blive lavet flere cykelkampagner og events. Yderligere information omkring projektet kan fås hos: Troels Andersen COWI A/S Cykelplanlægning i Mexico City - fortsat fra side 6 COWI satser på cykeltrafikken COWI satser nyt indenfor cykeltrafik med ansættelse af Troels Andersen, der har arbejdet med cykelplanlægning i Odense Kommune og hos TTS A/S. Desuden har firmaet ansat Brian Henriksen, der tidligere har arbejdet med bl.a. måling af stikvalitet hos Dynatest Denmark A/S. COWI har dermed en faglig gruppe af medarbejdere, der går bredt ud med planlægning, cykelfremme og bycykler mv. Målingerne er foretaget i juni måned. Og selv om vejret i år var dårligere end i fjor, var der mange flere, der tog cyklen end for et år siden. Eksperter tror, at en afgørende forklaring på stigningen kan være, at cyklister ofte kommer lige så hurtigt frem som bilister. Desuden ved cyklister, hvor lang tid en tur tager. Der gør bilister sjældent på grund af trafikpropper. Stigningen ventes at fortsætte, også selv om udbygningen af cykelstier er taget af på grund af krisen. Kilde: ritzau 7

8 Kort nyt & landet rundt Cyklister blæser på sikkerheden Flere og flere cyklister blæser på deres eget helbred og cykler over for rødt lys, viser en opgørelse fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter. I år er cyklister blevet sigtet for at overtræde Færdselsloven og en fjerdedel af dem blev det, fordi de kørte over for rødt lys. Et under ikke flere dræbes Kun antallet af sigtelser for at cykle i en fodgængerovergang er højere, skriver MetroXpress. Projektleder Søren Troels Berg fra Rådet for Større Færdselssikkerhed mener, at det er et rent held, at der ikke er flere cyklister, der bliver dræbt, når man tænker på, hvor mange der kører over for rødt. Det griber om sig Dansk Cyklist Forbunds formand, Claus Steffen Hansen, erkender at mange cyklister ikke har respekt for det røde lys. - Det er en uskik, der desværre er mere og mere omsiggribende, siger han. Kilde: dr.dk - Kristian Kliim den 10. december 2008 Af Marianne Weinreich, Mobilitets- og kommunikationskonsulent, Veksø EU-projektet SpiCycles har udviklet et værktøj til kortlægning og benchmarking af byer og kommuners indsats til fremme af cykeltrafik. Værktøjet er gratis og tilgængeligt for alle byer og kommuner på nettet. Det er enkelt at bruge og giver mulighed for at kigge helhedsorienteret på kommunens indsats på cykelområdet. Over alt i verden er der i øjeblikket fokus på cyklisme som middel til at reducere CO2- udledningen, begrænse trængsel, fremme sundhed og bevægelse samt at sikre borgerne livskvalitet i byerne. I EU-regi er der flere projekter, der arbejder med at fremme cykeltrafik. Et af dem er et Intelligent Energy Europe STEER-projekt kaldet SpiCycles. Formålet med projektet er at demonstrere, at andelen af cyklister kan øges gennem en strategisk og helhedsorienteret tilgang. Partnerne i projektet er Barcelona, Berlin, Bukarest, Gøteborg, Ploiesti og Rom. Udover at arbejde med at fremme cykeltrafik lokalt har de også udviklet et internetbaseret værktøj, som byer og kommuner gratis kan anvende til at kortlægge deres indsats i forhold til fremme af cykeltrafik. Værktøjet Værktøjet indeholder 2 spørgeskemaer - et General characteristics -skema med ca. 10 overordnede spørgsmål og et kortlægningsskema med 30 spørgsmål fordelt på 6 overordnede kategorier: 1. Preperation 2. Planning 3. Implementation 4. Monotoring & evaluation 5. Bicycle Policy 6. Bicycle Promotion Når man har indtastet data for kommunen, får kommunen en score bronze, sølv, guld eller platin. Man får både en score for hver af de 6 kategorier og en samlet score. Scoren kan man derefter sammenligne med de øvrige kommuners score. Resultatet kan bruges som et simpelt cykelregnskab, der i forvaltningen kan bruges til at prioritere indsatsområder, sætte mål og evaluere. I en bearbejdet form kan resultaterne også formidles til politikere og borgere. Hvis mange danske kommuner benytter værktøjet, giver det mulighed for national benchmarking og et overordnet billede af status i Cykeldanmark. Det skal dog naturligvis bemærkes, at der er tale om et selvevalueringsskema, og at det naturligvis indebærer en mulighed for at byer og kommuner pynter på resultaterne. Men da det i sidste ende er kommunen selv, der bliver snydt for muligheden for at få et reelt billede af situationen, er det en usikkerhed, man må leve med ved et gratis værktøj. Prøv værktøjet på: 8

9 Bløde trafikanter føres under rundkørsel Cyklister og fodgængere forkæles i et stort rundkørselsbyggeri ved Viborg. De bløde trafikanter vil i fremtiden kunne bevæge sig under en 2-sporet rundkørsel i tunneler. Byggeriet er lige nu i fuld gang, og det er planen, at det skal stå færdigt i maj 2009: En 2-sporet rundkørsel med ca. 900 m dobbeltrettet cykelsti, der føres gennem 4 cykelstitunneler under rundkørslen. Bygherre er Viborg Kommune og den samlede pris for anlægget bliver 13,5 mio. kroner. Det drejer sig om en udvidelse af den eksisterende rundkørsel i krydset Randersvej/Houlkærvej/ Tapdrupvej ved Viborg. Der bygges fire stitunneler, så cyklister og fodgængere kommer til at krydse rundkørslen i et niveau under bilerne. Kilde: vejsektoren.dk den 8. december mio. kroner til fremme af cyklismen i Danmark Regeringen fremlagde for nyligt sit bud på en samlet plan for dansk transportpolitik frem til Der er tale om en omfattende reform, der sikrer massive investeringer i infrastrukturen og sætter markant ind overfor transportens miljøudfordringer. Regeringen vil arbejde for et samfund, der hænger sammen miljømæssigt og trafikalt. Trængslen skal ned, mobiliteten skal op, og transportsektoren skal i langt højere grad bidrage til et bedre miljø og mindre CO2. Til fremme af cyklismen i Danmark er der afsat samlet 500 mio. kroner frem til Bedre vilkår for cykler Det skal være nemmere og mere sikkert at være cyklist i Danmark. Regeringen vil støtte sammenhængende kommunale cykelprojekter, der bidrager til at aflaste vejnettet og reducere CO2-udledningen og miljøbelastningen. Cyklisme nedsætter CO2-udledningen, forbedrer fremkommeligheden og gavner folkesundheden. Og Regeringen vil derfor tage initiativer, der skal være med til at sikre, at cyklen i de kommende år får en større betydning i det samlede transportbillede. For at sikre, at Danmark bevarer sin position som et af verdens bedste cykellande, vil regeringen frem til 2014 afsætte en samlet pulje på 500 mio. kr. til en styrkelse af cyklismen i Danmark. Cykelpendling finder hovedsageligt sted på de kommunale veje, og regeringen vil derfor med puljen på 500 mio. kr. medfinansiere sammenhængende, kommunale cykelprojekter, der kan være med til at afhjælpe trængsel på såvel det statslige som den kommunale cykelinfrastruktur og reducere CO2-udledningen gennem mere cykelpendling. Muligheden for statslig medfinansiering skaber grundlag for investeringer for et beløb, der samlet set er højere end de 500 mio. kr., som staten afsætter. Målet er en samlet indsats på over 1 mia. kr. Regeringen vil samtidigt gøre det lettere at kombinere den kollektive trafik med cyklismen, således at cyklen kan bruges til og fra stationen eller på anden vis. Dette skal bl.a. ske ved at etablere bedre cykelparkeringsfaciliteter ved stationerne og ved at gøre stationerne mere tilgængelige for cyklister. Regeringen vil desuden styrke cykelturisme og cyklens rolle i fritidsaktiviteter for hele famillien. Dette skal bl.a. gøres ved at skabe nem adgang til et sammenhængende og velfungerende cykelstinet. Af konkrete tiltag til styrkelse af cyklismen er bl.a. nævnt: Bedre cykelpendlerruter og cykel-hurtig-ruter i og omkring de større byer Støtte til sammenhængende kommunale cykelprojekter Bedre Parkér og Rejs faciliteter for cykler Styrkelse af fritids- og turistcyklismen Yderligere information omkring statens investeringer i en bæredygtig transport kan ses på Transport og Energi Ministeriets hjemmeside på 9

10 URBAN CYCLE SOLUTIONS cykelstrategi borgerinddragelse mobilitet cyklismeprodukter cykelparkering cykelhandleplan Skal du være med? cykelregnskab infrastruktur cyklismeprodukter cyklisttæller så Har du brug for at komme videre med fremme af cyklisme?

Den globale cykelby - erfaringer fra Mexico City, New York og Guangzhou

Den globale cykelby - erfaringer fra Mexico City, New York og Guangzhou Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

XHusk tilmelding til: Vejforum 2007. Ny håndbog om cykelparkering. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 15 Årgang 6 august 2007

XHusk tilmelding til: Vejforum 2007. Ny håndbog om cykelparkering. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 15 Årgang 6 august 2007 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 15 Årgang 6 august 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Ny håndbog om cykelparkering Århus kåret som Årets Cykelby Nyt cykelregnskab for Københavns

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Sikkerhed og tryghed på cykelstier i København Fremme af cyklismen i europæiske byer

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Fremme af Cykeltrafik

Fremme af Cykeltrafik Madsen et al, 2011, Fremme af Cykeltrafik 1 Fremme af Cykeltrafik Post doc. Jens Chr. O. Madsen, Aalborg Universitet, overgaard@plan.aau.dk Lektor Victor Andrade, Aalborg Universitet, vsil@create.aau.dk

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Der mangler kvinder, børn og ældre på cykelstierne i New York. Ny undersøgelse viser at kulturelle tiltag er nødvendige for at mangfoldiggøre cykelkulturen og

Læs mere

Østervangs trafikpolitik

Østervangs trafikpolitik Østervangs trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Også på længere

Læs mere

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret!

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret! Cykelinspiration Vi brænder for cyklisme, og det er der allerede en lang række kommuner, der har nydt godt af. Hvis der er noget her, der inspirerer dig, må du endelig ikke tøve med at kontakte os. Vi

Læs mere

Odense - Danmarks Nationale Cykelby

Odense - Danmarks Nationale Cykelby Henrik Lumholdt Afdelingsleder Park- og Vejafdelingen Odense Kommune Odense - Danmarks Nationale Cykelby Indledning Regeringen fremlagde i december 1993 en samlet trafikpolitisk redegørelse - Trafik 2005.

Læs mere

På cykel - fra København til New York, Sydney og Mexico City

På cykel - fra København til New York, Sydney og Mexico City 1 På cykel - fra København til New York, Sydney og Mexico City Af Jens Rørbech Rådgivende ingeniør, dr. techn. Jens Rørbech ApS. Danske rådgivere er godt rustede til at rådgive på cykelområdet Der er en

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Bjarne Eir. Indholdet af dette paper

Bjarne Eir. Indholdet af dette paper Indholdet af dette paper Papiret omtaler to nye initiativer i s politik for at fremme cykling i byen. Det ene initiativ, nye grønne cykelruter, har til formål at forbedre og udbygge infrastrukturen for

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Middelfart Kommune. Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014

Middelfart Kommune. Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014 Middelfart Kommune Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014 Indholdsfortegnelse Baggrund 4 Formål med cykelinspektionen 5 Metodebeskrivelse 6 Definitioner 7 Afgrænsning 8 Registreringer 9 Generelle anbefalinger

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Massiv investering i kollektiv trafik -Letbanelangs Ring 3 - Udbygge metro-systemet i København Fremkommelighed og mobilitet Byrådet sætter fokus på fremkommelighed og

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3.

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. Dagsorden Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal Side 1 af 6 16. september 2015 Til medlemmerne af Chaufførkontaktudvalget

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012 Stierne i Sejs-Svejbæk optimeres I forbindelse med navngivningen af stier i lokalområderne ønsker Sejs-Svejbæks borgere, at der bliver skiltet med de nye navne. De større stier er vigtigst, men i princippet

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport.

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport. HØRSHOLM KOMMUNE Trafiksikkerhedsplan 2008 Forord Usserød Kongevej Hørsholm Kommune har gennem mange år arbejdet bevidst med trafiksikkerhed og tryghed. Det har resulteret i, at der sker relativt få uheld

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen Handlingsplan for Grøn Mobilitet Annette Kayser Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen København - kommunen 570.000 indbyggere 360.000 arbejdspladser 67.000 studenter 178.000 pendlere Tilføj

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

Nulpunktsmåling til cykliststrategi

Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rådet for Større Færdselssikkerhed Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rapport Capacent Epinion 30. december 2008 Indholdsfortegnelse 1 Kort Capacent Epinion...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Frekvenser...5

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

Udformning af færdselsarealer

Udformning af færdselsarealer FOTO: Lars Bahl Udformning af færdselsarealer For cyklister er udformning af færdselsarealerne et spørgsmål om fremkommelighed, tryghed og sikkerhed. For at kunne vælge den rigtige udformning er det vigtigt

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Køretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Bruger- og implementeringsvejledning Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Farvet

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 200 CYKELREGNSKAB 200 København cyklernes by! København skal være verdens bedste cykelby. Vi er allerede i verdensklasse, men vi kan stadig gøre

Læs mere

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 29-05-2014 Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 Til stede Anna Driscoll, Ballerup Kommune Linda Madsen, Herlev Kommune Nawsad Marouf, Frederikssund Kommune Line Groot, Sekretariatet Peter Jantzen,

Læs mere

1. Nu kommer en række generelle spørgsmål om cykelpendlerruten.

1. Nu kommer en række generelle spørgsmål om cykelpendlerruten. Interview Nr. Dato og ca. tidspunkt Interviewer Interviewsted Velkommen Dette spørgeskema er lavet for at undersøge effekterne af cykelpendlerruten.. Vi vil gerne bede om din vurdering af den så vi kan

Læs mere

Vestvoldsruten En attraktiv cykelsti. Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten. August 2009

Vestvoldsruten En attraktiv cykelsti. Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten. August 2009 j Vestvoldsruten En attraktiv cykelsti Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten August 2009 Vestvoldsruten Vision for Vestvoldsruten 1 Hovedresultater 2 Cykelpotentialet på Vestvoldsruten 4 Cykelpendling

Læs mere

5 år med CYCLING EMBASSY OF DENMARK

5 år med CYCLING EMBASSY OF DENMARK Februar 2014 ONLINE VIDEN FOR OS, DER ARBEJDER MED CYKELTRAFIK 5 år med CYCLING EMBASSY OF DENMARK KLIK OG LÆS ET KNUDEPUNKT i Horsens KLIK OG LÆS GPS REGISTRERING af cykelruter KLIK OG LÆS Cykelambassadens

Læs mere

Aalborg letbane alternativt forslag

Aalborg letbane alternativt forslag Aalborg letbane alternativt forslag Her i september 2015 har letbanen modtaget ca. 65 høringssvar, hvor de største kritikpunkter er - usikkerheden om banen vil skabe tilstrækkeligt mange nye passagerer

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

Ballerup Kommune Måløv Station Supercykelsti gennem området ved Måløv Station

Ballerup Kommune Måløv Station Supercykelsti gennem området ved Måløv Station Måløv Station Supercykelsti gennem området ved Måløv Station NOTAT REV. NR. 02 24. september 2014 mkk/mg/mm Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 4 2 Konklusion... 4 3 Vurdering af valgt

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Hvad virker hvor? Forskellige indsatser til cykelfremme

Hvad virker hvor? Forskellige indsatser til cykelfremme Hvad virker hvor? Forskellige indsatser til cykelfremme Arbejdspapir 6 Den nationale cykelstrategi 2013 UDKAST Hvad virker hvor? Forskellige indsatser til cykelfremme Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms

Læs mere

Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter

Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter Vejchef Michael Kirkfeldt Brabrand Erhvervsforening 13. marts 2014 Udredningens formål er at klarlægge: kommende udfordringer

Læs mere

Biltrafikken på få men robuste veje

Biltrafikken på få men robuste veje Biltrafikken på få men robuste veje Ikke flere biler til og fra Midtbyen Mindre gennemfartstrafik Øget kapacitet på Ringgaden En ny trafikal hovedstruktur Den individuelle biltrafik udgør i dag en meget

Læs mere

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2015-03-20 Til Morten Mortensen Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Signaloptimering i Lautrupområdet Dette notat beskriver kortfattet

Læs mere

HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT CYKLE? IDÉKATALOG

HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT CYKLE? IDÉKATALOG HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT CYKLE? IDÉKATALOG - Idékataloget er blevet til på et brainstorming møde mellem Dansk Cyklistforbund, kommunale medarbejdere og cykel-ildsjæle Gladsaxe Rådhus torsdag den 29.

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Odensenize. Cycle City Odense. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Nyt udtryk:

Odensenize. Cycle City Odense. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Nyt udtryk: Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket Nyt udtryk: Odensenize Cycle City Odense A bike may not make the world go round, but it sure makes the

Læs mere

Registrering og klassificering af stier

Registrering og klassificering af stier Registrering og klassificering af stier Kolofon Titel: Udgiver: Registrering og klassificering af stier Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM) Udgivet: November 2011 Redaktion: Design: Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Formål Bordings Friskoles trafikpolitik er udarbejdet med henblik på at sikre elevernes skolevej og

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

4 BRUGERTYPER. Udgangspunktet er at motivere cyklisterne, så kommer man længst. Jeg sætter min cykel et godt sted og kommer tilbage!

4 BRUGERTYPER. Udgangspunktet er at motivere cyklisterne, så kommer man længst. Jeg sætter min cykel et godt sted og kommer tilbage! 4 BRUGERTYPER I forbindelse med cykelparkering i gågaderne er der tre bruger typer med hver deres adfærd og behov. Ved at matche brugertypernes behov kan man motivere brugerne til at parkere steder, der

Læs mere

NOTAT. Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur. Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 INDHOLD. Dansborgskolen 5+6 side 2-3

NOTAT. Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur. Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 INDHOLD. Dansborgskolen 5+6 side 2-3 NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 By- og Teknikforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Sagsbehandler: Per Jensen

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere