CYKELVIDEN. Startskuddet går for Århus Cykelby. XHusk kryds i kalenderen til: Transportforum 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CYKELVIDEN. Startskuddet går for Århus Cykelby. XHusk kryds i kalenderen til: Transportforum 2009"

Transkript

1 CYKELVIDEN Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med det danske Cykelnetværk Nr Årgang 7 - december 2008 INDEKS Startskuddet går for Århus Cykelby Cykelplanlægning i Mexico City Spicycles 500 mio. kroner til fremme af cyklismen i Danmark Startskuddet går for Århus Cykelby Af Pablo Celis, Århus Kommune Århus Byråd vedtog i 2007 en ambitiøs cykelhandlingsplan for Århus Kommune. Cykelhandlingsplanen indeholder samlet set projekter for ca. 240 mio. kroner og målet er, at få markant flere århusianere op på cyklen. Byrådet har samlet afsat knap 70 mio. kr. over de næste 5 år til realisering af dele af cykelhandlingsplanen og der er nu vedtaget en plan for udmøntning af de første 50 mio. kroner. Fokus på 7 indsatsområder Cykelhandlingsplanen omfatter syv hovedindsatsområder, der spænder fra etablering af et sammenhængende net af hurtige, sikre og direkte cykelruter, over forhold omkring sikkerhed og parkering til bedre dialog med brugerne og mere information om cyklistforhold generelt. Med realiseringen af projekterne i de kommende 5 år vil der for alvor blive taget hul på en styrkelse af cykeltrafikken i Århus. I 2009 vil indsatsen især dreje sig omkring en forbedring af cykelparkeringsforhold og andre faciliteter i Århus Midtby samt forbedret vedligehold af stianlæg. XHusk kryds i kalenderen til: Transportforum 2009 Konferencen afholdes den 8. og 9. januar i Linköping, Sverige. Læs mere om konferencen på CYKELVIDEN - Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik V/ Dansk Cyklist Forbund Rømersgade København K Hjemmeside: Redaktør: Pablo Celis - Celis Consult Redaktion afsluttet: 10. december 2008 Forventet deadline for næste nummer: 6. februar 2009 Udover de egentlige anlægsprojekter, vil Århus - gennem kampagner og events i 2009 blive lanceret som Cykelby. En titel der i sig selv forpligter og som vil være en fællesnævner for projekter, kampagner og design af byinventar for den kommende 5-års periode. Nye hovedruter færdiggøres indenfor Ringgaden Overordnet er der indenfor prioritering af indsatsområdet omkring et sammenhængende cykelrutenet valgt en strategi, hvor nye primære cykelruter indenfor Ringgaden prioriteres højest og færdiggøres indenfor 5 år. De nye hovedruter skal i fremtiden forbinde oplandsbyerne i Århus med midtbyen via nogle hurtige, direkte og trafikrolige stiforløb anlagt i kilerne af de mest trafikerede veje i Kommunen. I alt er der afsat godt 20 mio. kroner til anlæg af nye cykelstier. Fremkommelighed i kryds En god fremkommelighed er af stor betydning for cyklister. Under indsatsområdet Fremkommelighed i kryds vil der med midlerne afsat blive sat fokus på en række fremkommelighedsfremmende projekter. Cykelsti udenom kryds og etablering af venstresvingsbås Cyklende på Frederiks Alle skal i dag holde tilbage for fodgængere i T-krydset ved Banegårdsgade når der er rødt. Endvidere skal venstresvingende cyklister fra Frederiks Allé mod Banegårdsgade på en uhensigtsmæssig måde afvente mulighed for venstresving på cykelstien. Af disse årsager vil der blive etableret en løsning, hvor cyklister ledes udenom krydset samtidigt med at muligheden for at foretage venstresving fra Frederiks Alle mod Fortsættes på side 2

2 Startskuddet går for Århus Cykelby - fortsat fra side 1 Banegårdsgade forbedres med etableringen af en venstresvingslomme. Løsningen vil principielt blive udbredt til en række forskellige lignende T-kryds i kommunen Etablering af højresvingsshunts i en række kryds skal forbedre fremkommeligheden for cyklisterne i Århus Princip for etablering af cykelsti udenom kryds samt venstresvingsbås ved krydset Frederiks Allé/Banegårdsgade. Danmarks første Cykelgade Mejlgade er én af byens vigtigste og mest trafikerede cykelruter og en vigtig port til til byens centrale Cykelring. Vejen er i dag ensrettet for biler og dobbeltrettet for cyklister. På dele af strækningen fungerer Mejlgade i dag ikke tilfredsstillende for cyklister. Vejen er mange steder meget smal, hvilket giver problemer for både cyklister og fodgængere især i situationer, hvor der holder parkerede køretøjer, bliver forholdene meget kaotiske. Mange biler viser ikke hensyn overfor de modkørende cyklister, hvilket skaber mange uheldige situationer med cyklister på fortovet og cyklister der tvinges af cyklen. For at forbedre trafikadfærden og afviklingen på Mejlgade og for at forstærke Mejlgades betydning som vigtig cykelrute til og fra City vil strækningen mellem Skt. Olufs Gade og Nørreport blive omdannet til en Cykelgade. Idéen med Cykelgader kendes bl.a. fra Tyskland. Princippet er, at alle trafikanter må færdes på vejen - men på cyklisternes præmisser. Princippet kendes i øvrigt fra landets gågadestrækninger, hvor anden trafik også er tilladt. Princip for ny indretning af Mejlgade til Cykelgade Det principielle i løsningen er, at etablere en ny belægning i samme niveau mellem de tilgrænsende bebyggelser, som det kendes fra eksempelvis gågader. En belægning i samme niveau er med til at understrege gaden som en særlig strækning og samtidigt gøres gaden bredere, idet spildarealer omkring kantsten undgås. Projektet forudsætter en dispensation fra Transportministeriets cirkulære om vejafmærkning. Idéen med cykelgader vil blive udbredt til andre gader, hvis løsningen virker hensigtsmæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Forsøg til nedbringelse af højresvingsulykker med lastbiler I forbindelse med Cykelby projektet og en ITS handlingsplan for Ringgaden vil der blive iværksat et forsøg med detektering af højresvingende lastbiler. Formålet med forsøget er 2

3 Kort nyt & landet rundt Startskuddet går for Århus Cykelby - fortsat fra side 2 at afprøve et tiltag som skal forbedre trafiksikkerheden i signalregulerede kryds - i forhold til situationer med ligeudkørende cyklister og højresvingende store køretøjer. Detekteres en højresvingende lastbil er det meningen, at der skal udløses en advarsel til cyklisten - i form af et signal på en pylon med LED tavle. Det er tanken at den ca. 1 meter høje højresvingspylon placeres mellem cykelsti og fortov. Figur 1: Principskitse af systemopstilling for forsøg omkring nedbringelse af højresvingsuheld I langt de fleste andre højresvingsforsøg fokuseres der på orientering af lastbilchaufføren om tilstedeværelsen af cyklister. Problemet her ligger i at bruge teknik til at advare det køretøj, der har vigepligten. I de tilfælde hvor systemet virker er det selvfølgelig ikke noget problem. Men i tilfælde af svigt - både på signal og/eller registrering af cyklist - vil cyklisterne være i fare for at blive overset, da chaufførerne vil forvente en advarsel. Derfor er det i det aktuelle forsøg valgt at arbejde videre med en løsning, hvor man i stedet for at advare chaufføren advarer cyklisten. Ovenstående betragtninger er i øvrigt i tråd med de anbefalinger som Havarikommissionen for vejtrafikulykker (HVU) har beskrevet i deres seneste rapport om emnet. I tilknytning til området omkring Århus Hovedbanegård vil cykelparkeringen blive udvidet med 600 nye pladser i 2 etager. stativer Princip for udformningen af højresvingspylon med advarsel til cyklister, når der detekteres en potentiel konklift med højresvingende lastbil. På Lille Torv vil der blive etableret en underjordisk cykelparkeringsautomat med plads til 96 cykler Lidt om selve højresvingsforsøget Målet med forsøget i Århus er, at øge cyklisternes opmærksomhed overfor de højresvingende store køretøjer. Dette opnås via en variabel tavle som aktiveres af et højresvingende stort køretøj. Systemet vil primært være relevant at anvende i kryds i byområder med en del lastbiltrafik og cykeltrafik. De variable tavler skal, når de er tændt, advare cyklisterne om højresvingende store køretøjer og derved skærpe deres opmærksomhed. Herved har de mulighed for at agere i situationen ved at bremse, speede op, søge øjenkontakt m.m. Målgruppen er både cyklister i fart mod krydset samt cyklister, der holder ved stopstregen. De variable tavler (nr. 1 og 2 på figur 1) aktiveres både af store køretøjer, der svinger ind i højresvingsbanen samt af store køretøjer der holder ved stopstregen eller i sidste øjeblik vælger at køre ind i højresvingsbanen. Den passive pylon er med fast tavle og opsættes m fra krydset som en forvarsel til cyklisterne, for at skærpe deres opmærksomhed inden de møder den variable tavle. Det er valgt at placere den variable tavle i en pylon for at øge opfattelsen af at skiltet ikke er målrettet bilister. Gennemførelsen af en intensiveret oprydningsindsats samt kampagne skal sikre bedre cykelparkeringsforhold for de Århusianske cyklister. Højresvingsforsøget gennemføres primo 2009 og vil blive evalueret via konflikt- og adfærdsstudier. Fortsættes på side 4 3

4 Kort nyt & landet rundt Startskuddet går for Århus Cykelby - fortsat fra side 3 Børnehavebørn skal på cykelkursus Børnehave-børnene i Vejle skal være pedalatleter. Alt for mange børn kommer nemlig for sent i gang med at cykle, mener Vejle Kommune. Derfor tilbyder den nu alle børne-havebørn og deres pædagoger et cykelkursus, som skal sætte dem istand til at komme igang med at trampe i pedalerne. Det fortæller Bevægelseskonsulent Lars Kjær Larsen fra Videnscenter for Bevægelse ved Vejle Kommune. Han regner med at projektet starter i foråret. Det indeholder bl.a. at børnene skal cykle e n t u r m e d p æ d a g o g e r n e p å Bindeballestien. Kilde: dr.dk Trekanten den 8. december 2008 Horsens til kamp mod trafikulykker I løbet af de kommende tre år vil Horsens Kommune gøre vejene så sikre, at antallet af trafikulykker falder med 40 procent. Det vil betyde, at højst 63 personer bliver dræbt eller kommer til skade i Hvis dét lykkes for kommunen, vil det give en besparelse på 24 millioner kroner om året ud over, at man undgår en masse menneskelige omkostninger, skriver Horsens Folkeblad. Udgifterne til bedre trafiksikkerhed vil til gengæld løbe op i godt 50 millioner kroner. Kilde: dr.dk den 4. december 2008 Mange projekter i støbeskeen Cykelby projektet indeholder et væld af spændende projekter som alle skal realiseres inden Af yderligere eksempler kan nævnes; Særlig sortpletudpegning og uheldsbekæmpelse af cykeluheld baseret på skadestueregistreringer Udbygning med en række stianlæg indenfor Ringgaden Tiltag til forbedring af kombinationsrejser mellem cykel og kollektiv trafik Opgradering af drift og vedligehold af cykelstier og cykelruter Udarbejdelse af et Cykelregnskab Etablering af en hjemmeside vedrørende cykeltrafik Etablering af højresvingsshunts i en række kryds Udarbejdelse af en Cykelparkeringsplan Etablering af højklassede cykelparkeringsanlæg Udarbejdelse af stikort og en webbaseret cykelruteplanlægger Udarbejdelse af skilte- og ruteplan Etablering af en lang række servicetiltag - herunder cykelbaromtre, luftpumper, drikkefontæner mm. Udvikling af en pendlercykelordning i tilknytning til Århus Hovedbanegård Dansk Cyklist Forbund hædrede i 2007 Århus med titlen Årets Cykelby for arbejdet med Cykelhandlingsplanen. Og vi glæder os til forhåbentligt at kunne generobre titlen i 2009 med de mange spændende cykelprojekter, der vil blive gennemført i forbindelse med Cykelby projektet. Yderligere oplysninger omkring Århus Cykelby projektet kan fås hos: Pablo Celis Århus Kommune Trafik og Veje Telefon:

5 Kort nyt & landet rundt Cyklister er farlige for sig selv og hinanden Eneulykker er skyld i flest skadestuebesøg for cyklister. Du kender det måske - du har travlt og tramper af sted i pedalerne. I krydset skal du til højre, og selv om der er rødt, ræser du alligevel over. I 2007 endte næsten cyklister på de danske skadestuer efter et uheld. For tre ud af fires vedkommende var der ikke andre involveret i uheldet end dem selv. Uopmærksomhed og dårlige færdselsvaner er som regel skyld i uheldene, fortæller Søren Berg, der er projektleder i Rådet for større færdselssikkerhed. Snakker i mobil og sms'er»der sker rigtigt mange eneulykker, måske fordi folk sms'er og snakker i mobiltelefon, mens de kører, men også bare fordi de er uopmærksomme og kører ind i en kantsten,«siger Søren Berg og påpeger, at mange cyklister heller ikke bruger de tegn, der viser andre trafikanter, at de vil stoppe eller dreje.»og det er jo netop, når nogen gør noget uforudset, at der meget hurtigt kan ske nogle ting. Hvis man så kører tæt på en cykelsti, skal der ikke meget til, før det går galt,«siger han. Ingen respekt for regler Manglende tegn er desværre langt fra den eneste dårlige færdselsvane hos danske cyklister, og det viser sig endnu tydeligere i den mørke tid, hvor lygter er påkrævet, fortæller vicepolitikommissær i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter Per Lundbæk Nielsen.»Vores cyklistkontroller viser med al tydelighed, at respekten for færdselsreglerne generelt - og dermed også hensynet til egen sikkerhed - kan ligge på et meget lille sted. Vi noterer masser af cyklister, der mangler lys i lygtetændingstiden, kører over for rødt, cykler i fodgængerfelt eller på fortovet, eller mod færdselsretningen,«siger han. Halvdelen er utrygge Blandt cyklister er opfattelsen den samme. I Dansk Cyklist Forbund mener mange af medlemmerne, at deres medcyklister kører for dårligt, fortæller direktør for Jens Loft Rasmussen. Og det er faktisk paradoksalt i store byer som København.»Selv om der er et stigende antal cyklister og færre uheld, så føler folk sig ikke mere trygge. Den seneste undersøgelse viste, at halvdelen føler sig utrygge, når de cykler, blandt andet fordi, de er nervøse over andre i trafikken, som kører utilregneligt,«siger Jens Loft Rasmussen. Kilde: 24 timer den 18. november 2008 Cykelplanlægning i Mexico City Af Troels Andersen, COWI A/S Mexico City har bedt Gehl Architects ApS om at udvikle metoder og principper for at fremme cykeltrafikken i de kommende år. Der skal bygges flere hundrede kilometre cykelinfrastruktur, og alt skal baseres på de bedste erfaringer fra Nordeuropa. Jeg er tilknyttet som konsulent på opgaven i Mexico Forbillederne er byer som Bogota og New York, hvor tilsvarende satsninger på cykeltrafik har høj politisk prioritet. Mexico City har omkring 26 millioner indbyggere. Byen er ret flad og ligger på en højslette m over havets overflade omgivet af bjerge. Pga. risiko for jordskælv er der ikke særlig høj bebyggelse, og arealet er derfor omkring 40 X 60 km. I Mexico City er turfordelingen således: Bus/minibus 41 % Metro 12 % Bil 29 % Andet 18 % Den gennemsnitlige rejsetid er 60 min., og mange bruger 2-3 timer hver vej for at komme på arbejde. Den gennemsnitlige turafstand er 10 km. Halvdelen af turene er på under 8 km et godt potentiale for cykeltrafik. Biltrafikken Der er massiv biltrafik, men da vejene er ret brede, er trafikken nogenlunde glidende. For at begrænse biltrafikken har alle biler 1 ugedag, hvor de ikke må benyttes. Belægningerne er i dårlig stand, og kraftig regn kan være et problem for cyklister. Der er ikke mange cykelfaciliteter, bortset fra få dobbeltrettede cykelbaner uden praktisk værdi. Både skiltning og afmærkning er meget mangelfulde. Da signalernes omløbstider er meget lange, er det ikke alle, der respekterer det røde lys. De mange store gadeanlæg udgør en markant barriere for de omkringliggende bydele. Parkering foregår langs kantstenene, og er næsten fyldt overalt. Betalingsparkering findes ikke i særligt omfang, da mexicanerne prioriterer bilerne højt. Det ses i sundhedsstatistikkerne, hvor kun USA har flere fede indbyggere. Mange gader er meget brede, og tit er sporbredden for biltrafikken op mod 4 m. Det betyder, at bilerne kører alt for hurtigt. Det vil være let at indpasse cykelstier i mange af disse gader, og en sidegevinst vil være snævrere kørespor og højere sikkerhed. Den kollektive trafik Tusindvis af minibusser fragter en meget stor del af befolkningen hver dag. Det er ret kaotisk, når busserne maser sig igennem de enorme busstationer, og systemet er svært at forstå. Det koster et par kroner at køre med. Bussen kan stoppe overalt, og det kan være til gene for andre trafikanter. Metrobussen er højt prioriterede ledbusser, der hele ruten kører i et reserveret busspor i midten af gaden. Her er der hævede perroner og busstationer en tur koster 2,50 kr. Systemet er ved at blive udvidet markant. Metroen har 12 linjer og systemet virker hurtigt og effektivt. Det er billigt at benytte - 1 Fortsættes på side 6 5

6 Cykelplanlægning i Mexico City - fortsat fra side 5 kr. for en tur, og vognene er ofte overfyldte. Der er planlagt et nyt sporvognssystem. Cykeltrafikkens potentiale Der er ikke mange cyklister - bortset fra få transportcykler bruges cykler mest i fritiden. Man kan dog godt cykle i Mexico City, men bilerne er ikke vant til at tage hensyn til cykler, og det er tilladt bilerne at svinge til højre ved rødt lys. På universitetets område er der en bred cykelkultur, og i fattige bydele ses en del cyklister og cykeltaxier. Der er behov for etablering af en omfattende cykelinfrastruktur, cykelparkering, kampagner og undervisning. Mange store boulevarder er ensrettede og med massiv biltrafik Cykelstierne skal fremover altid placeres til højre i kørselsretningen og langs fortovet, og evt. parkering skal foregå til venstre for stien. Vi har angivet følgende mål for tværsnittet på cykelstier: 2,80 m = plads til 3 cykler 2,00 2,20 m = 2 cykler 1,30 m = 1 cykel 1,30 m er absolut en undtagelse. Krydsninger skal der arbejdes meget med, da det i dag er rigtigt farligt for cyklisterne mange steder. Det er muligvis for tidligt at begynde at introducere særlige cyklistsignaler førgrønt for cyklister har f.eks. ikke megen mening, hvis bilerne også starter sammen med cyklisterne. Særlige signaler, hvor cyklisterne med trykknapper eller følere kan anmelde en cyklistfase, er måske en mulighed. Malede cykelfelter gennem krydsene på cykelruterne er en billig og let måde at sikre cyklisterne på og en meget synlig måde at signalere, at her er en rute, som cyklisterne bør følge. Efterhånden som cykelkulturen bygges op, kan der så tænkes i mere raffinerede løsninger. Universitetet har samme antal studerende som indbyggertallet i Odense, og et udbygget stinet og cykeludlejning fra adskillige cykelcentre I første omgang er der et stort behov for at kunne cykle kortere ture til mål i nærmiljøet, dvs. til butikker, besøg, fritidsaktiviteter, skoler og andre uddannelsessteder mv. Byen har et tætmasket net af lokale veje, som uden videre kunne anvendes. Det kræver dog etablering af flere trafiksaneringer. Trafik til- og fra trafikknudepunkter, dvs. først og fremmest metrostationer og metrobusstationer, men også busholdepladser, hvor rejsen kan fortsættes med et andet transportmiddel bliver et vigtigt indsatsområde, hvor cyklen kan indgå i den samlede turkæde. I forhold til gang øges hastigheden med cykel 3 gange, hvilket giver en stigning i dækningsområdet på 8 gange. Der er mange, der kunne have glæde af at cykle ture op til 10 km eller længere i den daglige trafik til og fra arbejde eller uddannelsesinstitutioner mv., hvis forholdene var til det. Både bus- og metropassagerer, men også bilister kan komme lige så hurtigt frem på cykel. Som en billig variant vil der blive støbt elementer som disse til at afskærme cyklisterne fra bilerne. Den er 15 cm høj og giver mulighed for at passagerer fra biler og minibusser kan benytte klodsen som trædesten. Det beskytter også cyklisterne mod bildøre, der åbnes. Den ideelle afstand mellem veje med cykelstier er få hundrede meter, men det er næsten uoverkommeligt at realisere i en kæmpe by som Mexico City. En begyndelse er at udpege ruter, hvor man ved, der kan forventes et stort behov. Hvor disse ruter følger eksisterende bilveje, bør der anlægges cykelstier og krydsene sikres. På lange strækninger kan man også udmærket forestille sig, at ruten følger fredelige lokalgader, hvor en sikring af krydsene er tilstrækkelig. Det hele kræver vejvisning, udgivelse af cyklistkort og kampagner mv. for at få ruterne introduceret. Ud fra viden om cykelbehovet (interviews om rejser, rejsemål, alder, køn osv.) i de enkelte bydele kan man opbygge en viden, som kan give basis for en hensigtsmæssig udbygning af nettet. En løbende udbygning af cykelstier og cykelruter vil kunne føre til Fortsættes på side 7 6

7 Kort nyt & landet rundt Lån en cykel gratis og kør ud i naturen Tag metroen til Vestamager Station, lån splinternye cykler til hele familien og kør ud i naturen. En julegave gør det muligt for Naturcenter Vestamager at låne gratis cykler ud til endnu flere københavnere. I forvejen låner mange familier, ældre og unge cykler af Naturcenter Vestamager og kører rundt i det naturskønne område. Nu skal der indkøbes 30 nye cykler. Naturcenter Vestamager bliver hvert år besøgt af omkring mennesker. Kilde: P4 København den 24. november 2008 Flere svenskere tager cyklen Cyklen er blevet populær i Sverige. Især i de store byer. I Stockholm er antallet af cyklister steget med 30 procent på et år. Om det er krisen eller hensyn til helbredet vides ikke. Men antallet af cyklister stiger markant i Sverige og især i de store byer. Der skriver Dagens Nyheter. I Stockholm, hvor der årligt foretages målinger, er antallet af cyklister steget med 30 procent på et år. I byens centrum er stigningen endda 37 procent. et passende net i Mexico City - desværre har byens gadenet ikke en klarhed, der kan skabe en konsekvent struktur. Cykelparkering bør have høj prioritet. Især er der et potentiale ved de kollektive trafikknudepunkter, hvor der kan etableres gode og sikre parkeringsanlæg og service i form at reparationer, cykelleje mv. Det findes allerede på universitetets område. Cykelparkering vil være en meget synlig måde at starte markedsføringen på. Der er planer om at etablere en cykelskole, hvor 2000 cykler skal stilles til rådighed for de nyuddannede cyklister. Der findes mindre ordninger med udlån af cykler, mens der er overvejelser om egentlige bycykler. Som led i miljøafdelingens cykelstrategi vil der blive lavet flere cykelkampagner og events. Yderligere information omkring projektet kan fås hos: Troels Andersen COWI A/S Cykelplanlægning i Mexico City - fortsat fra side 6 COWI satser på cykeltrafikken COWI satser nyt indenfor cykeltrafik med ansættelse af Troels Andersen, der har arbejdet med cykelplanlægning i Odense Kommune og hos TTS A/S. Desuden har firmaet ansat Brian Henriksen, der tidligere har arbejdet med bl.a. måling af stikvalitet hos Dynatest Denmark A/S. COWI har dermed en faglig gruppe af medarbejdere, der går bredt ud med planlægning, cykelfremme og bycykler mv. Målingerne er foretaget i juni måned. Og selv om vejret i år var dårligere end i fjor, var der mange flere, der tog cyklen end for et år siden. Eksperter tror, at en afgørende forklaring på stigningen kan være, at cyklister ofte kommer lige så hurtigt frem som bilister. Desuden ved cyklister, hvor lang tid en tur tager. Der gør bilister sjældent på grund af trafikpropper. Stigningen ventes at fortsætte, også selv om udbygningen af cykelstier er taget af på grund af krisen. Kilde: ritzau 7

8 Kort nyt & landet rundt Cyklister blæser på sikkerheden Flere og flere cyklister blæser på deres eget helbred og cykler over for rødt lys, viser en opgørelse fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter. I år er cyklister blevet sigtet for at overtræde Færdselsloven og en fjerdedel af dem blev det, fordi de kørte over for rødt lys. Et under ikke flere dræbes Kun antallet af sigtelser for at cykle i en fodgængerovergang er højere, skriver MetroXpress. Projektleder Søren Troels Berg fra Rådet for Større Færdselssikkerhed mener, at det er et rent held, at der ikke er flere cyklister, der bliver dræbt, når man tænker på, hvor mange der kører over for rødt. Det griber om sig Dansk Cyklist Forbunds formand, Claus Steffen Hansen, erkender at mange cyklister ikke har respekt for det røde lys. - Det er en uskik, der desværre er mere og mere omsiggribende, siger han. Kilde: dr.dk - Kristian Kliim den 10. december 2008 Af Marianne Weinreich, Mobilitets- og kommunikationskonsulent, Veksø EU-projektet SpiCycles har udviklet et værktøj til kortlægning og benchmarking af byer og kommuners indsats til fremme af cykeltrafik. Værktøjet er gratis og tilgængeligt for alle byer og kommuner på nettet. Det er enkelt at bruge og giver mulighed for at kigge helhedsorienteret på kommunens indsats på cykelområdet. Over alt i verden er der i øjeblikket fokus på cyklisme som middel til at reducere CO2- udledningen, begrænse trængsel, fremme sundhed og bevægelse samt at sikre borgerne livskvalitet i byerne. I EU-regi er der flere projekter, der arbejder med at fremme cykeltrafik. Et af dem er et Intelligent Energy Europe STEER-projekt kaldet SpiCycles. Formålet med projektet er at demonstrere, at andelen af cyklister kan øges gennem en strategisk og helhedsorienteret tilgang. Partnerne i projektet er Barcelona, Berlin, Bukarest, Gøteborg, Ploiesti og Rom. Udover at arbejde med at fremme cykeltrafik lokalt har de også udviklet et internetbaseret værktøj, som byer og kommuner gratis kan anvende til at kortlægge deres indsats i forhold til fremme af cykeltrafik. Værktøjet Værktøjet indeholder 2 spørgeskemaer - et General characteristics -skema med ca. 10 overordnede spørgsmål og et kortlægningsskema med 30 spørgsmål fordelt på 6 overordnede kategorier: 1. Preperation 2. Planning 3. Implementation 4. Monotoring & evaluation 5. Bicycle Policy 6. Bicycle Promotion Når man har indtastet data for kommunen, får kommunen en score bronze, sølv, guld eller platin. Man får både en score for hver af de 6 kategorier og en samlet score. Scoren kan man derefter sammenligne med de øvrige kommuners score. Resultatet kan bruges som et simpelt cykelregnskab, der i forvaltningen kan bruges til at prioritere indsatsområder, sætte mål og evaluere. I en bearbejdet form kan resultaterne også formidles til politikere og borgere. Hvis mange danske kommuner benytter værktøjet, giver det mulighed for national benchmarking og et overordnet billede af status i Cykeldanmark. Det skal dog naturligvis bemærkes, at der er tale om et selvevalueringsskema, og at det naturligvis indebærer en mulighed for at byer og kommuner pynter på resultaterne. Men da det i sidste ende er kommunen selv, der bliver snydt for muligheden for at få et reelt billede af situationen, er det en usikkerhed, man må leve med ved et gratis værktøj. Prøv værktøjet på: 8

9 Bløde trafikanter føres under rundkørsel Cyklister og fodgængere forkæles i et stort rundkørselsbyggeri ved Viborg. De bløde trafikanter vil i fremtiden kunne bevæge sig under en 2-sporet rundkørsel i tunneler. Byggeriet er lige nu i fuld gang, og det er planen, at det skal stå færdigt i maj 2009: En 2-sporet rundkørsel med ca. 900 m dobbeltrettet cykelsti, der føres gennem 4 cykelstitunneler under rundkørslen. Bygherre er Viborg Kommune og den samlede pris for anlægget bliver 13,5 mio. kroner. Det drejer sig om en udvidelse af den eksisterende rundkørsel i krydset Randersvej/Houlkærvej/ Tapdrupvej ved Viborg. Der bygges fire stitunneler, så cyklister og fodgængere kommer til at krydse rundkørslen i et niveau under bilerne. Kilde: vejsektoren.dk den 8. december mio. kroner til fremme af cyklismen i Danmark Regeringen fremlagde for nyligt sit bud på en samlet plan for dansk transportpolitik frem til Der er tale om en omfattende reform, der sikrer massive investeringer i infrastrukturen og sætter markant ind overfor transportens miljøudfordringer. Regeringen vil arbejde for et samfund, der hænger sammen miljømæssigt og trafikalt. Trængslen skal ned, mobiliteten skal op, og transportsektoren skal i langt højere grad bidrage til et bedre miljø og mindre CO2. Til fremme af cyklismen i Danmark er der afsat samlet 500 mio. kroner frem til Bedre vilkår for cykler Det skal være nemmere og mere sikkert at være cyklist i Danmark. Regeringen vil støtte sammenhængende kommunale cykelprojekter, der bidrager til at aflaste vejnettet og reducere CO2-udledningen og miljøbelastningen. Cyklisme nedsætter CO2-udledningen, forbedrer fremkommeligheden og gavner folkesundheden. Og Regeringen vil derfor tage initiativer, der skal være med til at sikre, at cyklen i de kommende år får en større betydning i det samlede transportbillede. For at sikre, at Danmark bevarer sin position som et af verdens bedste cykellande, vil regeringen frem til 2014 afsætte en samlet pulje på 500 mio. kr. til en styrkelse af cyklismen i Danmark. Cykelpendling finder hovedsageligt sted på de kommunale veje, og regeringen vil derfor med puljen på 500 mio. kr. medfinansiere sammenhængende, kommunale cykelprojekter, der kan være med til at afhjælpe trængsel på såvel det statslige som den kommunale cykelinfrastruktur og reducere CO2-udledningen gennem mere cykelpendling. Muligheden for statslig medfinansiering skaber grundlag for investeringer for et beløb, der samlet set er højere end de 500 mio. kr., som staten afsætter. Målet er en samlet indsats på over 1 mia. kr. Regeringen vil samtidigt gøre det lettere at kombinere den kollektive trafik med cyklismen, således at cyklen kan bruges til og fra stationen eller på anden vis. Dette skal bl.a. ske ved at etablere bedre cykelparkeringsfaciliteter ved stationerne og ved at gøre stationerne mere tilgængelige for cyklister. Regeringen vil desuden styrke cykelturisme og cyklens rolle i fritidsaktiviteter for hele famillien. Dette skal bl.a. gøres ved at skabe nem adgang til et sammenhængende og velfungerende cykelstinet. Af konkrete tiltag til styrkelse af cyklismen er bl.a. nævnt: Bedre cykelpendlerruter og cykel-hurtig-ruter i og omkring de større byer Støtte til sammenhængende kommunale cykelprojekter Bedre Parkér og Rejs faciliteter for cykler Styrkelse af fritids- og turistcyklismen Yderligere information omkring statens investeringer i en bæredygtig transport kan ses på Transport og Energi Ministeriets hjemmeside på 9

10 URBAN CYCLE SOLUTIONS cykelstrategi borgerinddragelse mobilitet cyklismeprodukter cykelparkering cykelhandleplan Skal du være med? cykelregnskab infrastruktur cyklismeprodukter cyklisttæller så Har du brug for at komme videre med fremme af cyklisme?

Den globale cykelby - erfaringer fra Mexico City, New York og Guangzhou

Den globale cykelby - erfaringer fra Mexico City, New York og Guangzhou Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Skoleveje Kirstinebjergskolen Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere:

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere: Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm Indlægsholdere: Michael Bloksgaard, Århus Kommune Karen Marie Lei, COWI A/S # 1 9. dec. 2010 Vejforum 2010 3 forsøgsprojekter Variable tavler for cyklister

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks

Læs mere

Cykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet

Cykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Vejdirektoratet Dato: Maj 2017 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Cykeltrafikkens udvikling Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Ifølge VD's trafikindeks for cykeltrafik faldt den med 15 % fra 1990 til 2000 og yderligere

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED RØDE PORT INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3 ROSKILDE KOMMUNE HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning og konklusion

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst.

Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 25. oktober 2016 Cykelparkering ved cykelrute og Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti

Læs mere

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne

Læs mere

XHusk tilmelding til: Vejforum 2007. Ny håndbog om cykelparkering. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 15 Årgang 6 august 2007

XHusk tilmelding til: Vejforum 2007. Ny håndbog om cykelparkering. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 15 Årgang 6 august 2007 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 15 Årgang 6 august 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Ny håndbog om cykelparkering Århus kåret som Årets Cykelby Nyt cykelregnskab for Københavns

Læs mere

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført.

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført. Faxe Kommune Trafikplan ApS Enghavevej 12 8660 Skanderborg Prioritering af cykelstiprojekter Prioriteringsmodel Tlf.: 25 30 06 63 info@trafikplan.dk www.trafikplan.dk CVR: 37539163 Dato 11. januar 2016

Læs mere

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Kvalitetssikring for cyklister Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Odense Kommune 2015 1 Baggrund I 2014 vedtog Odense Byråd en ny ambitiøs cykelhandlingsplan. Frem til 2018 skal cykelturene

Læs mere

Intelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015

Intelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015 Copyright 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Fremkommelighed på Supercykelstier Intelligente løsninger i lyskryds Workshop, 4. februar 2015 v/ Dennis Bjørn-Pedersen Tiltag til forbedring af fremkommelighed

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Cykling og fysisk aktivitet. Introduktion. Cykling, motion, miljø og sundhed. Baggrund. Fysisk inaktivitet og sundhed. Fysisk inaktivitet og sundhed

Cykling og fysisk aktivitet. Introduktion. Cykling, motion, miljø og sundhed. Baggrund. Fysisk inaktivitet og sundhed. Fysisk inaktivitet og sundhed Introduktion Cykling, motion, miljø og sundhed Generelt om cykling, sikkerhed og sundhed Fokus på cykelbyer hvad er de drivende faktorer og hvordan er resultaterne? Baggrund Fysisk inaktivitet og sundhed

Læs mere

Sykkelbynettverket Studietur til København. Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014

Sykkelbynettverket Studietur til København. Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014 Sykkelbynettverket Studietur til København Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014 1. Vejdirektoratets organisering VD Vejdirektoratet en del af VD Vejdirektorates

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2 RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE SUPERCYKELSTI ÅRSLEV-ODENSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund og formål

Læs mere

Lars Gemzøe, associate partner Gehl Architects. Bløde cykelbyer

Lars Gemzøe, associate partner Gehl Architects. Bløde cykelbyer Lars Gemzøe, associate partner Gehl Architects Bløde cykelbyer Nye udfordringer Sundhed og fedmeepidemi Mobilitet og trængsel Miljøet og global opvarmning Gå Cykle Offentlig transport Byrum Bæredygtig

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

XHusk tilmelding til: First Public Bicycle Conference. Kommune. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 16 Årgang 6 november 2007

XHusk tilmelding til: First Public Bicycle Conference. Kommune. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 16 Årgang 6 november 2007 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 16 Årgang 6 november 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Ny cykelhandlingsplan for Århus Kommune side 1 Rundkørsler og cyklistsikkerhed Dobbelt

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre

Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK ANALYSEPAPIR OKTOBER 2017 Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre Hver anden byrådskandidat er ifølge en ny undersøgelse fra Cyklistforbundet

Læs mere

Notat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11.

Notat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11. Notat Emne: Til: Kopi: til: Supercykelstiens delprojekter og finansiering Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt De 11. september 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Supercykelstiens delprojekter

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

NVF workshop om cykeltrafik

NVF workshop om cykeltrafik NVF workshop om cykeltrafik CV Troels Andersen 1990 2007 Trafikplanlægger og Projektleder Odense Cykelby 2007 2008 Udviklingskonsulent TTS A/S 2008 2010 Rådgiver COWI A/S 2010 - Projektleder Fredericia

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme Ballerup prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for Ballerup en integreret del af den moderne by,

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Cykelparkeringsplan for Århus

Cykelparkeringsplan for Århus Pablo Celis Projektleder Århus Cykelby pace@aarhus.dk Kresten Madsen Trafikplanlægger COWI A/S krma@cowi.dk 1 25 okt 2010 Lidt om Århus Cykelby Århus Cykelby blev startet op i 2009 på baggrund af en politisk

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

f f Cykelhandleplan2012

f f Cykelhandleplan2012 CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012

Læs mere

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden

Læs mere

Cykling, motion, miljø og sundhed. Økologisk Råd og Thomas Krag Mobility Advice

Cykling, motion, miljø og sundhed. Økologisk Råd og Thomas Krag Mobility Advice Cykling, motion, miljø og sundhed Introduktion Generelt om cykling, sikkerhed og sundhed Fokus på cykelbyer hvad er de drivende faktorer og hvordan er resultaterne? Baggrund 2.5 million years 50 years

Læs mere

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Aalborg trafikdage 24-25 aug. 2009 Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune anneri@tmf.kk.dk Tre forskellige

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Skolen på La Cours Vej Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone

Skolen på La Cours Vej Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone Skolen på Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone Indledning Løsningsforslagene på de følgende sider tager afsæt i de problematikker, som er blevet udpeget i forbindelse med skolevejsanalysen

Læs mere

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Menneskevenlige, bæredygtige g byer

Menneskevenlige, bæredygtige g byer Menneskevenlige, bæredygtige g byer Veksø Taulov 19.maj 2010 Lars Gemzøe Arkitekt M.A.A. Lektor i Urban Design Associeret partner, GEHL Architects ApS Urban Quality Consultants Nye udfordringer Sundhed

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6

cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6 cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6 Tilfredshed med Århus Cykelby _ 8-11 FORORD LAURA HAY RÅDMAND FOR TEKNIK OG MILJØ

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Indstilling. Supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Indstilling. Supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 22. oktober 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Godkendelse af projekt og indtægtsbevilling for en supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg.

Læs mere

Et af de kommende indsatspunkter burde her være cyklisters vilkår ved broen over Fiskbæk Å,ad Skivevej (rute 26)

Et af de kommende indsatspunkter burde her være cyklisters vilkår ved broen over Fiskbæk Å,ad Skivevej (rute 26) Til Viborg Kommune Teknik og Miljø Prinsens Allé 5 8800 Viborg (Høringssvar ang debat vedr. Trafikplan Lokalitet: Broen ved Fiskbæk Å, Rute 20, Skivevej) 14-10-2016 Viborg Kommune har gennem de seneste

Læs mere

Håndbog om supercykelstier

Håndbog om supercykelstier Håndbog om supercykelstier Henrik Grell, COWIs projektleder 1 Introduktion 2 Introduktion Baggrund og formål Supercykelstier har medvind lige nu => Vigtigt at smede mens jernet er varmt Men hvad er supercykelstier?

Læs mere

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde Hvorfor trafikforsøg i Vestergade

Læs mere

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej.

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej. Memo Dato Sag 7. januar 006 Gentofte Kommune Vedr: Til: Vurdering af trafikforhold omkring Gersonsvej i forbindelse med ny idræts- og fritidscenter Skolebestyrelsen for Tranegårdsskolen - Gentofte Ref

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9 juni 2010 11 juni 2010/NIHE På workshoppen blev gennemgået en række principper for de kommende cykelpendlerruter

Læs mere

Den statslige cyklepulje er kommet for at blive!

Den statslige cyklepulje er kommet for at blive! Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket Den statslige cyklepulje er kommet for at blive! Transportminister Hans Christian Schmidt (V), januar 2011

Læs mere

Randers Cykelby COWI A/S

Randers Cykelby COWI A/S Randers Cykelby COWI A/S Forfattere: Birgit Berggrein, ingeniør, Randers Kommune bibe@randers.dk Karen Marie Lei, sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S, klei@cowi.dk Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Cykelsti langs Stumpedyssevej Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet

Læs mere

Hvordan kan vi skabe høj standard ("best practise") for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne

Hvordan kan vi skabe høj standard (best practise) for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne Hvordan kan vi skabe høj standard ("best practise") for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne prioriterer cykeltrafik Sælge de gode ting ved cykling: sundhed,

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg

Læs mere

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft

Læs mere

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve. 1 Bernadotteskolen, Hellerup Skole, Maglegårdsskolen og Tranegårdskolen Cyklistprøve Rute 3 Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten kan gennemgås med eleverne og reglerne rundt

Læs mere

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund. Paper til Vejforum 2010 Stiplan for åbent land, Mariagerfjord Kommune Stiplanlægning i åbent land hvordan får man mest for pengene? Forfattere: Aleks Danmark, Mariagerfjord Kommune, aldan@mariagerfjord.dk

Læs mere

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet

Læs mere

HURTIGT, SIKKERT OG TRYGT PÅ CYKEL

HURTIGT, SIKKERT OG TRYGT PÅ CYKEL HORSENS KOMMUNE, CYKELPULJEANSØGNING 2014 HURTIGT, SIKKERT OG TRYGT PÅ CYKEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE

Læs mere

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler Flere cyklister Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG Mål og midler Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor

Læs mere

Herning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11

Herning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning Trafiksikkerhedsby 2011 Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning bliver udpeget til trafiksikkerhedsby Jubelbillede da fandt ud af det, så blev virkeligheden en realitet Fotograf Claus Fisker

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere