Inspirationsmateriale
|
|
- Hilmar Svendsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Inspirationsmateriale Uddannelsens titel: Opsporing og omsorg ved tygge-synkebesvær Inspirationsmaterialet er udviklet af: Sanne Andersen Underviser og ergoterapeut Efter- og videreuddannelse Social- og Sundhedsskolen Fyn Vestre Stationsvej Odense C. Tlf: / Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB) Moder-FKB: 2222 Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunalt regi. Endvidere tilknyttet følgende af EPOS FKBere: 2272 Sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsenet Socialpsykiatri og fysisk/psykisk handicap Arbejdsfunktioner Dysfagi betyder tygge-synke vanskeligheder. Mennesker med dysfagi har vanskeligheder ved at indtage mad og væske på en effektiv og sikker måde. Mennesker med dysfagi findes mange steder inden for plejeog omsorgsfagene. På hospitalet ses de ofte neurologi, lungemedicin, geriatri, hoved-hals cancer, almen medicin og akut modtage afsnit. De findes på plejecentrene blandt de faste beboere og på de midlertidige pladser, såsom aflastning og genoptræning/rehabilitering. De findes i hjemmeplejen og på institutioner for fysisk handicappede. Plejepersonalet er den medarbejdergruppe, der tilbringer mest tid sammen med borgeren eller patienten og det er også den gruppe, der oftest er sammen med borgeren eller patienten under måltiderne. Det er derfor vigtigt, at plejepersonalet har viden og kompetencer til at opspore borgere eller patienter, der har dysfagi samt yde den rette omsorg eller støtte under selve måltidet. Igennem de sidste år har man via danske og udenlandske studier dokumenteret, at dysfagi er et langt mere udbredt fænomen end hidtil antaget. Det danske patientombud udgav en temarapport i 2012, der gjorde opmærksom på patientsikkerhed og dysfagi. Mennesker med dysfagi har høj risiko for lungeinfektioner, da mad og væske kan komme i luftvejene. Derudover er borgere og patienter med dysfagi også ramt af underog/eller fejlernæring, nedsat livskvalitet samt øget dødlighed. Patientombuddet kom med en række anbefalinger til både kommunerne og regionerne. Siden da har der, i hele landet, været et stigende fokus 1
2 på mennesker med dysfagi. Der er bl.a. lavet en ny national klinisk retningslinje for øvre dysfagi i december Deltagerforudsætninger Social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagogisk assistenter, pædagoger, handicaphjælpere samt andet personale, der har kontakt med borgere eller patienter under måltiderne. Deltageren kan være ansat på plejecenter, hospital, hjemmeplejen, boenheder for fysisk handicappede eller i borgeres egen hjem. Der kræves ikke særlige forudsætninger for at kunne deltage på uddannelsen. Det vil være en fordel, hvis deltageren har erfaring med at arbejde med borgere/patienter i måltidssituationerne. Underviserforudsætninger Det anbefales at underviser er ergoterapeut af uddannelse og med solide kompetencer inden for udredning og behandling af borgerer eller patienter med dysfagi. Meget gerne FOTT uddannet. Relevante uddannelser at kombinere med Samarbejde med ældre om gode kostvaner Tværfaglig samarbejde om måltidet til ældre Ernæringsscreening i ældreplejen Assistenten som nøgleperson De almindeligste Forekommende sygdomme hos ældre Pleje af patient med akut medicinsk sygdom Neurorehabilitering af senhjerneskadet Medvirken til pleje ag borger med KOL Personer med demens, sygdomskendskab 2. Ideer til tilrettelæggelse Kombinationsmulighederne Hvis AMU uddannelsen udbydes som et katalogkursus, hvor der kommer deltagere fra mange forskellige arbejdspladser og områder, er det vigtigt at favne så bredt som muligt. Det er vigtigt i tilrettelæggelsen, at 2
3 opgaver og eksempler både kan omhandle den akut indlagte patient og en plejehjemsbeboer med nogle gamle problematikker. Hvis en kommune eller hospital ønsker at uddanne nogle medarbejdere ift. dysfagi, fordi de fx vil starte et særligt projekt op, har fået en ny strategi eller lignende, kan uddannelsen strikkes sammen med det sigte. Det kan eventuelt kombineres med andre AMU uddannelser jævnfør afsnittet relevante uddannelser at kombinere med. Sådanne forløb ville med fordel kunne gennemføres som split således, at deltageren kunne prøve nogle ting af undervejs. Fx hvis en kunde ønsker at have en gruppe social- og sundhedsassistenter til at fungere som nøglepersoner ift. dysfagi. nøgleperson 1 nøgleperson 2 dysfagi 1 dysfagi 2 nøgleperson 3 split nøgleperson 4 nøgleperson 5 Eller hvis kunden ønsker fokus på ernæring og ernæringsscreening generelt: ernæringsscreening 1 ernæringsscmrrening 2 samarbjede med ældre om gode 1 samarbjede med ældre om gode 2 dysfagi 1 dysgagi 2 ernæringsscrening 3 Kombinationsmuligheder kan være mange afhæning af kundens ønsker, behov, økonomi og tid. I dag ved man, at dysfagi er et hyppigt symptom ved de almindeligste forekommende sygdomme hos ældre og ved mange akut medicinske sygdomme. Derfor kunne det også være relevant at kombinere AMU uddannelsen om dysfagi med de to AMU uddannelser, der henholdsvis hedder De almindeligste forekommende sygdomme hos ældre og Pleje af patient med akut medicinsk sygdom. Hjerneskader, KOL og demens er tre af de sygdomme, hvor man oftest ser dysfagi. Derfor kunne Neurorehabilitering af senhjerneskadet, Medvirken til pleje af borger med KOL, Personer med demens, sygdomskendskab også være en meget relevant kombinationsmulighed. Ideer til praktisk tilrettelæggelse: Hvis deltagerne skal opnå kompetencer ift. dysfagi, er det meget vigtigt, at de får mulighed for at prøve nogle ting af i praksis og mærke på egen krop. Så allerede i tilrettelæggelsen kan man overveje, hvilke fysiske rammer, der er brug for og hvilket udstyr, der skal være til rådighed fx: Kørestol. Plejeseng. Evt. hjælpemidler, der kan bruges under et måltid (bestik, sugerør, tudkop/heidikop osv.). 3
4 Tandbørster og tandpasta. Fortykningsmiddel. Væsker. Det kunne både være noget varmt, koldt og med brus. Mad, der er relevant at inddrage i diverse øvelser og som er nemme at have med at gøre: Æbler, mariekiks og roulade. At lave praktiske øvelser og mærke på egen krop kan være grænseoverskridende for nogle. Særligt da mange øvelser vil omhandle ansigt, mund og svælg. Undervisningen kan derfor let falde til jorden. Det er vigtigt, at man i tilrettelæggelsen har overvejet; formålet med de enkelte øvelser, hvordan øvelserne skal præsenteres og hvilken strategi, der skal anvendes, hvis man oplever modstand fra deltagerne. 3. Temaer Temaoversigt Tema 1: Basal viden om dysfagi. Tema 2: At kunne opspore dysfagi. Tema 3: Den optimale omsorg, pleje og støtte til borgere og patienter med dysfagi. Tema 4: Træning og behandling. Tema 1, 2 og 3 skal have størst vægtning på uddannelsen. Tema 3 er særlig vigtig og omhandler opgaver, der kræver nogle praktiske færdigheder, som deltageren skal kunne arbejde med selvstændigt efter endt uddannelse. Tema 4 omhandler opgaver, som deltageren kan udføre, hvis ergoterapeuten eller anden relevant fagperson vurderer det er relevant og hvis deltageren er instrueret. Så temaet er kun ment som en appetitvækker. Rækkefølgen i temaerne kan med fordel følges, når uddannelsen skal tilrettelægges. Viden fra tema 1 er nemlig nødvendig i tema 2 osv. Flere af emnerne under de enkelte temaer lapper naturligt over hinanden. I tilrettelæggelsen må underviser derfor gøre sig overvejelser ift. hvor meget de enkelte emner skal fylde, så det bliver meningsfuldt set hen over uddannelsens to dage. Efter hvert tema skrives der forslag til litteratur, der kan benyttes som baggrundsmateriale eller direkte i undervisningen. Vær opmærksom på, at det litteratur der henvises til, ikke er udtømmende for emnet/området. Tema 1: Basal viden om dysfagi Anatomi og fysiologi. Den normale synkeproces (Coombes-konceptet). 4
5 Årsag, hyppighed, forekomst. Konsekvenser, fysisk, psykisk og socialt. Formålet med dette tema er at få grundlæggende viden om, hvad dysfagi er. Anatomi og fysiologi for ansigt, mund og svælg gennemgås, med det sigte at få en forståelse for den normale synkeproces. Her kan man med fordel bruge billeder, vise film, animationsfilm eller bruge apps om synkeprocessen. Dette for at illustrere og visualisere viden om kroppen, som vi normalt ikke tænker så meget over, da synkeprocessen er en automatiseret handling. Her kan man fx lade deltagerne spise et stykke æble og bede dem forholde sig til, hvad de gør og hvad der sker undervejs. Under dette tema hører også viden om årsager, hyppighed og forekomst. Her er det vigtigt at synliggøre, hvor udbredt dysfagi faktisk er hos rigtig mange borgere og patienter. Her kan man give deltagerne mulighed for at reflektere over årsager, forekomst og hyppighed hos deres egne borgere og patienter på deres arbejdspladser. Sidste emne i dette tema er også vigtigt og handler om de konsekvenser patienter og borgere oplever pga. deres dysfagi. Konsekvenserne kan være meget alvorlige og endda livstruende. Vær opmærksom på, at konsekvenserne både kan påvirke den fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Man kunne fx. anvende verdenssundhedsorganisationens (WHO) internationale klassifikation af funktionsevne (ICF) til at beskrive, hvordan funktionsevnen kan påvirkes ved dysfagi. Litteratur til tema 1 A. M. Beck. Weight loss, mortality and associated potentially modifiable nutritional risk factors among nursing home residents A Danish follow-up study. The journal of nutrition, health & aging. Side Dahl-Rasmussen M. Focus dysfagi. Ergoterapeuten. Nr. 05/15. Side Dysfagi, om de ændringer og problemer der opstår som følge af dysfagi tygge og synkebesvær. Hjerneskadeforeningen Side Guan X. L. Prevalence of dysphagia in multiple sclerosis: a systematic review and meta-analysis. Neurological Sciences ICF international klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. Sundhedsstyrelsen. Munksgård Kjærsgaard A. Ansigt, mund og svælg. København: Munksgaard, kap. 5. Lundqvist B. Synkebesvær øger dødeligheden. Fagbladet FOA. Nr 04/15. Side Scelza L. Chronic obstructive pulmonary diasase and swallowing. Seminars in dysphgia kap. 12 Stensvold H, Utne L. Dysfagi. Gyldendal Temarapport om dysfagi om faren ved fejlsynkning. Patientombuddet Afsnit 1. App: Swallowing Disorders fra Blue Tree Publishing. 5
6 Tema 2 At kunne opspore dysfagi Tegn på dysfagi. Screening. Inddrage relevant samarbejdspartner til udredning og undersøgelse. Tema 2 omhandler det at kunne opspore borgere og patienter med dysfagi. Her skal man gennemgå symptomerne på dysfagi, så deltagerne bliver i stand til at reagere på tegn på dysfagi hos deres nuværende og fremtidige borgere og patienter. Viden fra tema 1 er nødvendig for forståelsen af de symptomer, der opstår ved dysfagi. Derfor vil dele af tema 1 og 2 flyde sammen. En del af litteraturen fra team 1 vil også være relevant her. Deltagerne kan også under dette tema introduceres til et eller flere simple screenings redskaber. Fx MEOF- 2 eller EAT-10. Disse screeningsredskaber kan benyttes, når deltageren oplever tegn på dysfagi hos en borger eller patient eller ønsker at screene en gruppe borgere eller patienter som et led i tidlig opsporing eller ved almindelig ernæringsscreening. Det er en god ide at lade deltagerne screene hinanden eller en borger eller patient fra en film, så de får praktiske erfaringer med at bruge den. Hvis alle deltagerne på et hold kommer fra samme arbejdsplads, kommune eller hospital, kan man med fordel forhøre sig hos kunden, så man ved, hvilket screeningsredskab de benytter. På den måde sikrer man sig, at undervisningen bliver både praksisnær og relevant. Sidste del af tema 2 omhandler den videre udredning af den borger eller patient, som viser tegn på dysfagi eller er blevet opdaget ved en screening. Denne del skal deltageren ikke kunne varetage selv. Men de skal vide, hvornår det er relevant at inddrage andre faglige samarbejdspartnere som fx ergoterapeut, diætist eller lignende. Deltageren kan eventuelt medvirke til udredning ved fx at observere under måltiderne, give tværfaglige tilbagemeldinger, følge den spiseinformation, som ergoterapeuten har lavet samt evt. medvirke til rådgivning af patienter eller borgere. Her er det vigtigt, at deltagerne får reflekteret over rollefordeling, ansvar og kompetenceniveau. Litteratur til tema 2 Cheney D. M. The Ability of the 10-Item Eating Assessment Tool (EAT-10) to Predict Aspiration Risk in Persons With Dysphagia. The Annals of ontology, rhinology and laryngology Dysfagi og aktivitetsproblemer med at synke-spise-drikke anbefalinger til ergoterapeutisk viden, færdigheder og kompetencer. Ergoterapeutforeningen. EFS Dysfagi Kjærsgaard A. Ansigt, mund og svælg. København: Munksgaard, kap. 8, 9, 13 og 14. National kliniks retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Sundhedsstyrelsen siden
7 Stensvold H, Utne L. Dysfagi. Gyldendal Temarapport om dysfagi om faren ved fejlsynkning. Patientombuddet Afsnit 5-8. Westergren A. Minimal eating observation form: reliability and validity. Health and Aging Links til screeningsredskaber: _Swallowing_Assessment_Tool.pdf Tema 3 Den optimale omsorg, pleje og støtte til borgere og patienter med dysfagi Siddestillinger og lejringer. Madens konsistens. Mundpleje. Hjælpemidler. Følge tværfaglig plan og anbefalinger. I tema 3 skal deltageren klædes på til at kunne varetage omsorg, pleje og støtte for borgere og patienter med dysfagi. Under dette tema kan man vælge at introducere redskabet spiseinformation fra ansigt, mund og svælg s. 153, som ergoterapeuten ofte udfylder, når hun er færdig med sin vurdering. Spiseinformationen beskriver nemlig hvad/hvordan bl.a. plejepersonalet kan give den rette omsorg, pleje og støtte. Det første emne handler om, at deltageren skal lære at hjælpe borger og patient til at sidde i den mest optimale udgangsstilling under måltidet. Hovedet og nakkens stilling har betydning for, hvordan den normale synkeproces forløber. Det betyder, at plejepersonalet kan minimere borger og patients symptomer på dysfagi under måltidet, ved at korrigere den siddende eller liggende stilling. Her bygges der igen videre på den viden, deltagerne fik i tema 1 ift. anatomi, fysiologi, normal synkeproces og konsekvenser. Under dette emne er det meget vigtigt med masser af praktisk afprøvning på egen krop i stol og seng. Næste emne under dette tema omhandler madens og væskens konsistens. Hvis konsistensen på mad og væske tilpasses, vil borger og patient lettere kunne indtage et måltid uden risiko for fx fejlsynkning. Hvilken konsistens, en borger eller patient kan indtage, er også berørt i tema 2 under udredning. Dette kan evt. uddybes yderligere under dette tema. Til dette emne kan man med fordel gennemgå de fire anbefalede konsistenstyper til mennesker med dysfagi; normal konsistens, blød konsistens, gratin konsistens og cremet konsistens. Brug fx anbefalinger for den danske institutionskost s fra Sundhedsstyrelsen eller konsistenstrappen fra ansigt, mund og svælg s. 101 (navnene på de enkelte konsistenser er i 2015 ændret 7
8 og ensrettede, så det der hed sammenhængende konsistens førhen, nu bliver kaldt cremet konsistens). Det er en god ide at lade deltageren smage mad og væske med forskellige konsistenser, samt lade dem eksperimentere med fortykningsmiddel i forskellige væsker: Varmt, koldt, med brus. Se på 1. og 2. generations fortykningsmiddel. Man kan lade deltagerne reflektere over, hvilke konsistenstyper de har adgang til på deres arbejdsplads og hvordan de bruger dem. Det kan være relevant at komme ind på korrekt ernæring og nødvendigheden af ernæringssonde, men der findes andre AMU uddannelser, der går i dybden med dette. Mundpleje hører også til dette tema. Rigtig mange borgere og patienter med dysfagi har problemer med dårlig mundhygiejne. Hos den enkelte har det betydning for sygdomme, infektioner, tandstatus, velvære, socialt samvær osv. Man kan med fordel, helt praktisk, gennemgå mundhygiejnerutiner. Altså hvordan foretages mundpleje, se fx i ansigt, mund og svælg s eller i artiklen Dysfagi-synkebesvær fra fagbladet Tandplejen. Her kan de også få lov at reflektere over egen praksis på området evt. i grupper på tværs af arbejdspladser. Hjælpemidler skal også berøres under dette tema. Her skal fokus være på hjælpemidler, som kunne være relevant at bruge under måltidet med borgere og patienter, der har dysfagi. Fx diverse sugerør, tudkopper og madningsbestik. Det er her vigtigt at få snakket om, at ikke alle hjælpemidler er lige gode til alle borgere og patienter. Fx kan det give god mening at benytte et sugerør til én, men bestemt ikke til en anden. Tudkopper ser forskellige ud. Hvad er fordele og ulemper ved det osv. Hvis deltagerne kan få lov at se og mærke nogle af disse hjælpemidler, vil det gøre dette emne mere praksisnært. Sidste emne i dette tema er vigtigt. At følge den tværfaglig plan og anbefalinger. Det lapper ind over emner i tema 2 samt tidligere emner i dette tema. Formålet med emnet er at deltagerne forstår vigtigheden af det tværfaglige samarbejde. Ser sin egen rolle som frontpersonale ift. dysfagi som vital, fordi de er den faggrupper, der tilbringer mest tid med borgeren og patienten, også under måltidet. At de respekterer og forstår anbefalinger, som andre faggrupper har givet. Man kan komme omkring dokumentationskultur på arbejdspladsen eller på tværs af fag. Her kan der igen med fordel reflekteres over egen rolle, ansvar og kompetencer. Litteratur til Tema 3 Anbefalinger for den danske institutionskost. Sundhedsstyrelsen, DTU fødevare instituttet, Miljø og fødevareministeriet siden Jensen M. Småtspisende får en chance til. Kost og ernærings forbundet Kaas G. Dysfagi synkebesvær. Tandplejen. Juni Side Kjærsgaard A. Ansigt, mund og svælg. København: Munksgaard, kap. 4, 7,(15), 17, 19. Klebak A. Bedre mundhygiejne på plejecentre kan redde liv. Tandlægebladet Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patienter. Center for klinisk retningslinjer National kliniks retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Sundhedsstyrelsen Side 23-24,
9 Steele C. M.. The influence of food texture and liquid consistency modification on swallowing physiology and function: a systematic review. Dysphagia Synk let mad til dig med sykebesvær. Center for Kræft og Sundhed København Temarapport om dysfagi om faren ved fejlsynkning. Patientombuddet Afsnit 2-8. Yady J. Crushed Tablets: Does the Administration of Food Vehicles and Thickened Fluids to Aid Medication Swallowing Alter Drug Release. Journal of pharmacy and pharmaceutical sciences Link til digital kogebog til mennesker med dysfagi: Tema 4 Træning og behandling Mimik og tunge øvelser Træningsøvelser fx Shaker og chin tuck Åndedræts øvelser og sang Grundstimulering Sidste tema omhandler træning og behandling. Det er opgaver, som plejepersonalet kan medvirke til at udføre, hvis ergoterapeuten eller anden relevant fagperson vurderer at det er relevant og hvis plejepersonalet er blevet oplært i det. Træning og behandling af dysfagi kan bestå af mange forskellige tiltag. Hvilket tiltag der vil gavne den enkelte borger eller patient, afhænger af hvilken slags dysfagi problematik som borgeren eller patienten har. Under dette tema kan man give deltageren kendskab til forskellige trænings og behandlings tiltag, som de måske kan støde på ude i praksis, hvor en borger eller patient fx er tilknyttet en ergoterapeut. Til dette tema kan det også være relevant at kende kundens behov. Hvis man fx har et helt hold, der arbejder med en helt bestemt målgruppe af borgere eller patienter fx KOL, kan man lægge vægten på åndedræts øvelser og sang. Litteratur til tema 4: Kjærsgaard A. Ansigt, mund og svælg. København: Munksgaard, kap. 6, 15 National kliniks retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Sundhedsstyrelsen Side 25-26, Woo H. S. Comparison of muscle activity between two adult groups according to the number of Shaker exercise. Journal of oral rehabilitation
10 Træningsprogram til patienter med spisevanskeligheder som følge af hoved-hals cancer. Patientinformation Region H, rigshospitalet. Mimiske øvelser. Roskilde kommune, social og sundhed Øvelser til borgere med dysfagi. Roskilde kommune, social og sundhed Links til film der viser træningsøvelser: Shaker Chin Tuck 4. Opgaver og undervisningsmaterialer I det følgende kommer der forslag til opgaver, der kan benyttes i de 4 temaer. Opgaverne dækker ikke alle emner, så man skal selv supplere med opgaver og undervisningsmateriale således, at målene nås og at undervisningen bliver meningsfuld. Opgave 1 Formål: Deltageren får forståelse for den normale synkeproces. (Tema 1, emne 2) Deltagerne sættes sammen to og to. De får udleveret noget at spise fx et stykke æble. De bliver bedt om at spise æblet èn ad gangen. Mens den ene spiser, skal den anden observere, hvad der sker og hvad den anden gør før, under og efter. Efterfølgende kan man samle op på øvelsen på flere måder: 10
11 1. Opsamling i plenum. Underviser systematiserer deres observationer på tavlen efter synkeprocessens fire faser, jævnfør ansigt, mund og svælg af Annette Kjærsgård. Det er vigtigt, at underviser supplerer med viden til de 4 faser, som deltagerne ikke selv er opmærksomme på. 2. Opsamling i mindre grupper på 4-6 deltagere. De får udleveret et skema med de 4 faser på og skal i fællesskab skrive deres observationer ind. Som afslutning kan man vise film eller billeder, der på den ene eller anden måde viser faserne i synkeprocessen. Måske har man adgang til eget film materiale, ellers findes der mange film på YouTube fx: VFES undersøgelse (god til at viser fase 2-4). Video animation (god til at vise fase 2-4). FEES undersøglser (god til at vise fase 3-4). Der findes også en app til ipad og iphone, der hedder Swallowing Disorders fra Blue Tree Publishing, som er meget anvendelig. Opgave 2 Formål: At deltagerne får reflekteret over, hvor mange af deres egne borgere, der har eller kunne have dysfagi, ud fra den teoretiske viden, de lige har fået ift. årsager, hyppighed samt forekomst og derved får indsigt i, hvor udbredt dysfagi faktisk er. (Tema 1, emne 3) Deltagerne grupperes, så de er sammen med nogen fra deres egen arbejdsplads, hvis det kan lade sig gøre, ellers i de grupper, der giver bedst mening. I grupperne skal de kortlægge årsager, hyppighed og forekomst hos den gruppe af borgere eller patienter, de selv arbejder med. Obs. de skal ikke endnu forholde sig til, om borgeren reelt har dysfagi. De skal blot statistisk/teoretisk forholde sig til hvem kan have dysfagi. Man kan evt. bruge Patientombuddets tema rapport om dysfagi fra Her findes et udemærket overblik over, hvilke diagnoser og problematikker, der kan give dysfagi. Opgave 3 International klassifikation af funktionsevne, ICF, er et redskab, som tager lidt tid at introducere. Så hvis man bare vil bruge den til en enkelt øvelse eller underviser ikke selv har kendskab til ICF, er det nok spild at bruge tid på, på en 2 dags uddannelse. Men hvis man vælger at lade ICF gå igen på alle temaerne, eller hvis man ved, at deltagerne har kendskab til den i forvejen, vil ICF give rigtig god mening samt skabe en rød tråd. Model af ICF:, 11
12 Nedenfor er et eksempel på hvordan den kan bruges under tema 1. Formål: At deltageren skal anvende den viden, de har fået om konsekvenserne af dysfagi, til at forstå hvordan funktionsevnen påvirkes Ift. kroppens funktioner og anatomi, aktivitet og deltagelse (tema 1, emne 4) Deltagerne får udleveret et skema med de forskellige komponenter fra ICF, kroppens funktioner og anatomi, aktivitet og deltagelse. De skal nu i grupper udfylde skemaet. Eller man deler holdet op i tre lige store grupper og lader hver gruppe arbejde med ét af komponenterne. Fx hvordan kan dysfagi påvirke et menneskes deltagelse. Efterfølgende skal grupperne forklare hinanden hvad de er nået frem til. Man kan også benytte den metode der hedder ekspert-puslespil fra bogen Cooperative Learning Eksempel på skema: Kroppens funktioner og anatomi De funktionelle systemers fysiologiske funktioner og kroppens forskellige dele, som organer, lemmer og enkeltdele af disse Aktivitet Udførsel af en opgave eller handling Deltagelse Involvering i daglivet (interaktion med omverden 12
13 Opgave 4 Formål: At deltageren får kendskab til et screenings redskab og får afprøvet det. (Tema 2, emne 2) Deltagerne introduceres til et screenings redskab fx MEOF-2 eller EAT-10. De afprøver det på hinanden eller en borger de kender fra deres egen praksis. De skal prøve at følge flowchart eller give score eller hvad man nu skal ved et screenings redskab. Find MEOF-2 på dette link: EAT-10 er blevet oversat til dansk, men findes ikke online endnu. På nedenstående link findes den originale: 10_Swallowing_Assessment_Tool.pdf Opgave 5 Formål: At deltageren får deres nyerhvervede viden om tegn på dysfagi afprøvet på en case samt får reflekteret over hvilke faggrupper, det er relevant at samarbejde med hvornår. (Tema 2, emne 1 og 3) Hvis uddannelsen foregår som et splitforløb, kan man bede deltagerne om at lave en kort casebeskrivelse af en borger, som de tror eller ved har dysfagi. Når de vender tilbage på uddannelsen kan man bruge casen til denne opgave. Hvis ikke det kan lade sig gøre, kan man benytte en case som denne: Case: Ellen er 85 år. Hun bor på plejehjem. Ellen har KOL og fremstår nogle gange lidt dement, selv om hun egentlig ikke har fået en diagnose. Hun klarer en del ting selv, hvis hun bliver husket på det eller får verbal støtte. Ellen kommer omkring med en rollator i dagtimerne, men om aftenen har hun ikke så mange kræfter og må nogen gange have hjælp. Så kører de hende på rollatoren eller i en låne kørestol. Hun er som regel glad og meget social. Ellen får med jævne mellemrum lungebetændelse og indimellem fører det til en indlæggelse. Sådan har det været siden, hun fik konstateret KOL for 6 år siden. I det tidsrum har Ellen også tabt sig ret meget. Ellen har altid været glad for mad, det er hun stadig, men hun spiser mindre og mindre og vælger mange madvarer fra. Ellen får tit løbenæse, når hun spiser, hiver efter vejret og kan næsten ikke tale. Nogle aftner er hun så træt, at hun beder personalet om at komme i seng, så hun kan spise sin mad der og samtidig slappe af. Det syntes Ellen er dejligt, lige bortset fra når hun får maden galt i halsen. 13
14 Refleksionsspørgsmål: Hvilke tegn på dysfagi viser Ellen? o Redegør for, hvorfor det kan være tegn på dysfagi. Hvad kunne årsagen være til, at Ellen måske har dysfagi? Hvad kan du, som plejepersonale, gøre for Ellen og hvilke kollegager og andre faggrupper ville Involvere i dette tilfælde? Det er vigtigt, at den case, man udleverer, er genkendelig for deltageren. Hvis deltagerne på holdet kommer fra meget forskellige arbejdspladser, kan det være en god ide at have flere cases med, så det bliver praksisnært for deltagerne. Opgave 6 Formål: At deltagerne mærker på egen krop, hvordan det føles at have dysfagi. (Denne opgave kan bruges som en indledning til tema 3) De skal gå sammen to og to. På skift skal den ene simulere at have dysfagi og den anden agere plejepersonale i en spisesituation. Deltagerene skal made hinanden og give kaffe/the. Man kan bruge roulade, gåsebryst eller anden kage/mad. Det er vigtigt at vælge noget, der har flere konsistenser og som klistrer. De kan simulere dysfagi på følgende måder: Respirations problemer: Deltageren løber ude på gangene/trapperne og kommer forpustet tilbage. Må ikke få pusten, inden vedkommende skal spise. Mundtørhed: Deltageren sidder med tungen ude og munden åben i ca. 1-2 min. Effekten forsvinder hurtig, så vedkommende skal spise umiddelbart efter. Massiv hoveddrejning: Hovedet er drejet, så kæben flugter med skulderen. Nedsat læbelukke: Deltageren danner en krog med sin pegefinger og putter den ind i den ene mundvigunder hele måltidet. Nedsat funktion af tungen: Deltageren må kun bevæge sin tunge op og ned, absolut ingen vandrette tungebevægelser. Ekstension af hovedet: Deltageren er gledet godt frem i stolen. Hovedet kigger opad, så nakken bliver kort og halsen lang. Der må godt overdrives lidt. Man kan vælge at gøre en eller to af de overstående ting ad gangen. Afslutning i plenum, hvor deltagerne deler deres oplevelser med at blive madet samt at have dysfagi. Opgave 7 14
15 Formål: At deltagerne får praktiske og kropslige erfaringer med at ligge i sengen under indtagelse af mad og væske. (Tema 3, emne 1) Her skal man bruge: Plejesenge, evt. sengebord og noget at spise og drikke. Holdet deles op i grupper på ca. fire deltagere afhængig af, hvor mange senge man har til rådighed. Hver gruppe får tildelt en seng. Ved hver seng ligger der en opgave. Opgave 1. Alle i gruppen skal nu på skift prøve at drikke en tår vand, mens de ligger i sengen. Prøv at drikke med hovedgærdet hævet først ca. 30 grader, så 60 og 90 grader. a. Snak sammen om, hvordan det var at drikke med hovedgærdet i de forskellige positioner. Hvordan oplevede I det hver især? 2. Nu skal I prøve at give hinanden mad, mens I ligger i sengen. Prøv at eksperimentere med både hovedgærde og fodende. I må gerne benytte jer af puder, fjerne sengegærde osv. a. Hvilken udgangsstilling fandt I mest optimal ift. at indtage et måltid? b. Hvor er det bedst at stå som plejepersonale, når man skal gi mad? c. Hvor oplever borger det er bedst at blive madet fra? 3. Diskutér jeres egen praksis: a. Hvor mange borgere eller patienter, har I, som får mad og drikke i sengen? b. Hvorfor får de mad og drikke i sengen? Kunne det være anderledes? Under opgaven går underviser rundt og støtter og kommer med input. Efter opgaven er det vigtigt at få samlet op på alle tre dele af opgaven. Her kan man fylde teori på deres oplevelser og sikre sig, at alle har forstået de problemer, der kan være, når borgere og patienter med dysfagi indtager mad og drikke, mens de er sengeliggende. Opgave 8 Formål: At deltagerne får erfaring med at blande fortykningsmiddel i forskellige tynde væsker, får smagt forskellige væsker med fortykningsmiddel i samt stifter bekendtskab med flere forskellige typer af fortykningsmiddel fx Atylet og Atylet plus eller ThickenUp Clear (TUC) (tema 3, emne 2) Deltagerne deles igen op i grupper på ca. fire personer. Hver gruppe får flere tyder af fortykningsmiddel samt kold væske fx vand, saft, juice, noget varm væske fx kaffe/the og væske med kulsyre i fx sodavand. Gruppen skal nu gøre sig erfaringer med konsistens, farve og smag ved brug af forskellige fortykningsmiddler. Gruppen skal også fortælle, hvordan de hver især bruger fortykningsmiddel på deres arbejdsplads. Opgave 9 15
16 Formål: At deltagerne får afprøvet mundhygiejnerutiner, der er relevant at bruge ved borgere og patienter, der har dysfagi. (tema 4, emne 1) Inden opgaven kan man vise mundhygienerutinen på en af deltagerne eller man kan vise det på en film. Derudover kan man gennemgå fremgangsmåden trin for trin, mens man forklarer, hvorfor det skal gøres på lige netop den måde. Husk at snakke om hvornår, hvor ofte og på hvem. Man skal bruge; små bløde tandbørster, 2 plastik krus per mand, servietter eller lille håndklæde, lidt tandpasta. Deltagerene går sammen 2 og 2 og udfører mundhygienerutinen på hinanden. Fremgangsmåden er detaljeret beskrevet I Annette Kjærsgårds Ansigt, mund og svælg kap. 19, så som: Brug en tandbørste med et lille hoved. HUSK at berøre hænder og ansigt før invasion af mund (for at forberede borger eller patient på, hvad der skal til at ske. Munden er et intimt område for de fleste) Opgave Start med at børste de bagerste tænder og arbejd dig frem (så bakterier flyttes frem og ud af mund i stedet for tilbage i mund) og børst fra rødt (gummerne) til hvidt (tænderne). 2. Børst følgende flader: Ydersiden. Indersiden. Tyggefladerne. Formål: At deltagerne får erfaringer med at formidle viden om dysfagi til patient og pårørende. Deltagerne går sammen to og to. På skift skal de agere henholdsvis plejepersonale og borger/patient/pårørende de vælger selv. Underviser har lavet nogle kuverter, der beskriver forskellige senarier. Der udleveres en kuvert til hver par og de skal nu udspille det senarie, de har fået. Hvis der er god tid, kan parrene bytte kuverter og udspille et nyt senarie. Forslag til Senarier: 1. Uffe er kommet hjem fra hospitalet efter en blodprop i hjernen. I udskrivelsespapirerne står der, at han skal have 1 mål fortykningsmiddel i væsker. Uffe ved ikke helt, hvad det hvide pulver, som du putter i hans kaffe, er og bliver lidt utilfreds. Plejepersonalet: Forklar Uffe, hvad det hvide pulver er og hvorfor det skal i de tynde væsker. Uffe: Fremstå lidt utilfreds og spørg kritisk ind til det, som plejepersonalet fortæller dig. 2. Ulla er indlagt på lungemedicinsk afd. med lungebetændelse og er rigtig dårlig. Ullas mand kommer og besøger hende hver dag og han har romkugler med hver gang, for dem kan Ulla nemlig så godt 16
17 lide. Ulla bliver ved med at få romkuglerne galt i halsen. De er klistrede og sidder fast i mundhulen. Men hun spiser dem hver gang og siger ikke nej til manden. På sengeafdelingen får Ulla kun mad med cremet konsistens. Plejepersonalet: Forklar Ullas mand, at Ulla ikke kan spise romkugler lige nu, også selv om hun syntes, de smager godt. Beskriv den risiko der er for Ulla ved at spise romkugler. Ullas mand: Fremstå frustreret over, at plejepersonalet blander sig i, hvad du må have med til din kone. Du er ked af, at hun er så dårlig og du ville ønske, at hun snart blev rask og kom hjem til dig. 5. Litteraturliste mv. Anbefalinger for den danske institutionskost. Sundhedsstyrelsen, DTU fødevare instituttet, Miljø og fødevareministeriet Dahl-Rasmussen M. Focus dysfagi. Ergoterapeuten. Nr. 05/15. Side Dysfagi, om de ændringer og problemer der opstår som følge af dysfagi tygge og synkebesvær. Hjerneskadeforeningen Side ICF international klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. Sundhedstyrelsen. Munksgård Kjærsgaard A. Ansigt, mund og svælg. København: Munksgaard, Lundqvist B. Synkebesvær øger dødeligheden. Fagbladet FOA. Nr 04/15. Side National kliniks retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Sundhedsstyrelsen. 2015Stensvold H, Utne L. Dysfagi. Gyldendal Temarapport om dysfagi om faren ved fejlsynkning. Patientombuddet Tema Dysfagi. Diætisten Hjemmeside med mange artikler, rapporter og andet godt om dysfagi. Meget af litteratur i dette materiale kan også findes på denne hjemmeside, der bliver drevet af ergoterapeut og nuværende Ph.d. Studerende Dorte Meldgaard. 17
IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI FORMÅL Systematisk identifikation af vanskeligheder med at spise hos borgere /patienter > 65 år efter
Læs mereDysfagi Forudsætninger for deltagelse i måltider.
Dysfagi Forudsætninger for deltagelse i måltider. Forudsætninger for deltagelse i måltider Gode rammer At borgeren kan tygge og synke maden At maden har den rette konsistens og sammensætning. Rette siddestilling
Læs mereDysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser
Dysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser HEIDI ADAMSEN, ERGOTERAPEUT OG UNDERVISER PÅ SOSU SILKEBORG Et kig i hverdagen: Ordet DYSFAGI stammer fra Græsk - DYS betyder vanskeligheder eller besvær -
Læs mereIDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI FORMÅL Systematisk identifikation af vanskeligheder med at spise hos borgere /patienter > 65 år efter
Læs mereDYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser
DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser Annette Kjærsgaard Ph.d. studerende, MSc, Ergoterapeut Forskningsinitiativerne for Rehabilitering og Aktivitetsstudier/Ergoterapi, Syddansk Universitet Tilknyttet
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen mm 40933 Udviklet af: Asta Nielsen
Læs mereDYSFAGI. Definition. Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00. Dysfagi er på latin dys-phagia.
DYSFAGI Ph.d stud, MSc, Specialergoterapeut, F.O.T.T. Instruktør Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00 Definitioner Symptomer, årsager og konsekvenser Normal synkning Incidens og prævalens Screening,
Læs mereTygge- og synkebesvær. Til dig der oplever, at måltidet er blevet svært at komme igennem - om førstehjælp og siddestillinger
Tygge- og synkebesvær Til dig der oplever, at måltidet er blevet svært at komme igennem - om førstehjælp og siddestillinger Tygge og synkeprocessen Når man spiser, bruger man 28 muskler og 7 hjernenerver
Læs mereSPISEINFORMATION. Navn Cpr.nr. Dato Udarbejdet af
SPISEINFORMATION Navn Cpr.nr. Dato Udarbejdet af SIDDESTILLING Sidde på briks med terapeut eller packs bagved og højdeindstilleligt bord foran Sidde i kørestol, hvor den er kippet langt frem og fødderne
Læs mereDysfagiprøvehandling Plejecenter 2017
Dysfagiprøvehandling Plejecenter 2017 Baggrund Hvorfor: En stor del ældre på plejecentre vurderes at være i risiko for at have dysfagi. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der overvejes at tilbyde personer
Læs mereDet smager af torskerogn Temadag om dysfagi d. 19. november 2013. Ergoterapeut Dorthe Braüner Bjerge Aarhus Kommunes Neurocenter
Det smager af torskerogn Temadag om dysfagi d. 19. november 2013 Ergoterapeut Dorthe Braüner Bjerge Aarhus Kommunes Neurocenter Ergoterapeutens rolle Et tværfagligt samarbejde Fysioterapeut Ergoterapeut
Læs mereDysfagi. - mad til patienter med tygge- og synkevanskeligheder. Anja Weirsøe Dynesen Cand.scient. i human ernæring, tandlæge, ph.d. 12.
Dysfagi - mad til patienter med tygge- og synkevanskeligheder Anja Weirsøe Dynesen Cand.scient. i human ernæring, tandlæge, ph.d. 12. juni 2018 Agenda Hvad er dysfagi? Hvem har dysfagi? Konsekvenser af
Læs mereSynkebesvær øger dødelighed
Synkebesvær øger dødelighed Ældres risiko for lungebetændelse stiger, hvis de ikke kan synke mad og drikke normalt, og det medfører flere dødsfald. Af Britta Lundqvist tema dysfagi Fire ud af 10, der indlægges
Læs mereOverskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021
Overskrift: Akkrediteringsstandard: Godkendt: December 2018 Revideres: December 2021 Formål: At identificere borgere, der er i ernæringsmæssig risiko eller er i risiko for at blive det, for at forebygge
Læs mereDysfagi. Tygge- og synkebesvær. Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre
Dysfagi Tygge- og synkebesvær Rehabiliteringssektionen Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre Bevægelse Trivsel Engagement Rummelighed Kompetence Sammenhæng Værdighed Hvad
Læs mereHvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.
Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer
Læs mereHerunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.
Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Ernæringsscreening i ældreplejen m.m. 42952 Udviklet af: Birgitte Højlund Social
Læs mereNOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet
Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens
Læs mereERNÆ- RINGS- VURDE- RING
INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive
Læs mereØvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi
Øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Pixi-udgave Øvre pi Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs mereErnæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:
Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.
Læs mereUDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS
UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
Læs mereUdredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand
Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand Tygge- og synkebesvær Tandstatus Har den ældre dårlige tænder, kan det være svært at tygge. Har den ældre tabt sig meget, passer tandprotesen måske ikke
Læs mereDysfagi? Er det blevet sværere at tygge og synke maden?
Dysfagi? Er det blevet sværere at tygge og synke maden? Hvad er dysfagi? Dysfagi er udfordringer i forhold til at spise, tygge og synke. Det kan både være problemer med at kunne tygge og synke maden og
Læs mereDysfagipakken. Udarbejdet af: - Sophie Lytoft Simonsen - Kristin Felicia Nilausen - Jytte Strange
Dysfagipakken Udarbejdet af: - - Kristin Felicia Nilausen - Jytte Strange Baggrund for arbejdet Prævalens 10-33% af medicinske patienter over 50 år har øvre dysfagi (Eisenstadt 2010) 20-50% med Morbus
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mereUdkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap
Udkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap Forord Ældre borgeres ernæringsmæssige status har stor betydning for deres helbred og livskvalitet. Fejlernæring har store konsekvenser for den daglige
Læs mereKlinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i
Læs mereProjektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Ældre og Tandsundhed
Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Ældre og Tandsundhed September 2016 Baggrund for projektet: Mange ældre på landets plejecentre oplever et markant fald i tandsundheden, når de ikke længere selv evner
Læs mereVærdighedspolitik Sammen om det gode liv
Værdighedspolitik 2019-2022 Sammen om det gode liv Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse... 10 Kvalitet,
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Tværfagligt samarbejde om måltider til ældre 42934 Udviklet af: Birgitte Højlund
Læs mereVIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN. Læs mere på
VIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN Læs mere på www.regionh.dk/virkerhverdagen INDHOLD Kapitel 1 2 Konklusion 2 Målene i Virker Hverdagen 2 Implementering af Virker Hverdagen 2 Metode 3 Kapitel
Læs mereBilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:
Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780
Læs mereMidler til løft af ældreområdet
Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring
Læs mereUnderviser / Emne
Personlig hjælp, omsorg og pleje. Personlig hjælp, omsorg og pleje. Grundforløb 2 er grundlaget for at komme på uddannelsen som social og sundhedshjælper fokus på det raske menneske, det at yde omsorg
Læs mereDYSFAGI set med kliniske øjne. Arrangeret af EFS-dysfagi
DYSFAGI set med kliniske øjne Arrangeret af EFS-dysfagi Efs.dysfagi@gmail.com Parallel session 1 kl. 13.30-14.30 Undersøgelse af øvre dysfagi - set ud fra egen klinisk kontekst Screening (opsporing) Nete
Læs mereTandpleje. ved mundtørhed
Tandpleje ved mundtørhed Tegn på at munden er tør Hvis du tager medicin, kan det påvirke din produktion af spyt. Det er almindeligt, at produktionen af spyt bliver normal, når din krop har vænnet sig til
Læs mereI Varde Kommunes værdighedspolitik indgår herudover følgende områder: 8) Værdighed også for demensramte 9) Oplevelser i naturen.
Dato 02.aug.2018 Dok.nr. 116912/18 Sagsnr. 18-4735 Ref. chzo Værdighedspolitik Kommunerne skal i hver byrådsperiode udarbejde en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Politikken vedtages i byrådet.
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs merePraktikvejledertræf 2018
Praktikvejledertræf 2018 SSH - Uddannelsen 2. Skoleperiode 1 Mål for (1.og) 2. Skoleperiode Personlig hjælp, omsorg og pleje 1. Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende behov og funktionsniveau
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012
APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den
Læs mereEt kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter
Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikt fags beskrivelse. Titel: Kost og motion til udsatte grupper
Valgfri uddannelsesspecifikt fags beskrivelse Titel: Kost og motion til udsatte grupper Formål: er at eleven får mulighed for at udvikle sine faglige kompetencer i forhold til ernærings- og mobilitetsproblemer
Læs mereKonsistens på mad og drikke
Konsistens på mad og drikke Til dig der har brug for at få mad og drikke i en modificeret konsistens for at kunne tygge og/eller synke den Konsistens på mad Tygge- og synkevenlig kost Det er vigtigt, at
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen
Læs mereUDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE
EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på
Læs mereMundpleje. - en kvikguide til plejepersonale. Omsorgstandplejen
Mundpleje - en kvikguide til plejepersonale Omsorgstandplejen Mundpleje er vigtig Mundhulen er et følsomt og intimt område. Derfor kan det være vanskeligt for plejepersonale at få lov til at hjælpe med
Læs merePROCEDURE (Mundpleje)
Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker
Læs mereVærdighedspolitik En værdig ældrepleje
Værdighedspolitik 2018 En værdig ældrepleje Livskvalitet og selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng Mad og ernæring En værdig død Pårørende Ny værdighedspolitik Værdighedspolitik Kommunerne
Læs mereBilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019
Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Hvidovre Kommune Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 8.880.000 kr. Tilskud
Læs mereFag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.
Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret
Læs mereDine tænder når du bruger psykofarmaka
Dine tænder når du bruger psykofarmaka Når det føles anderledes Jeg blev først rigtig opmærksom på forandringerne i min mund, da nogle af mine tænder knækkede, og det gjorde ondt. I månederne forinden
Læs mereParodontitis de løse tænders sygdom
Parodontitis de løse tænders sygdom Hvad er parodontitis? Parodontitis er infektion i den knogle, som tænderne sidder fast i. Parodontitis opstår ved ubehandlet betændelse i tandkødet i en længere periode.
Læs mereEt liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik
Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden
Læs mereBusiness Case nr. I 30X/01
Business Case nr. I 30X/01 Forslagets overskrift: Mindske komplikationer hos borgere med dysfagi Forslagsstiller: Tværgående gruppe sudfordring (vision): Mindske komplikationer hos borgere med dysfagi,
Læs mereBeskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5
Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb Gastromedicinsk afsnit 03-5 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af det kliniske undervisningssted: Gastromedicinsk
Læs mere20. november 2013. slide 1. Patientsikkerhed. Faren ved fejlsynkning. Temarapport om dysfagi fra Patientombuddet
slide 1 Faren ved fejlsynkning Patientsikkerhed Temarapport om dysfagi fra Patientombuddet 2013 slide 2 De næste 35 minutter Hvad gør patientombuddet Viden om dysfagi fra utilsigtede hændelser Sikkerhedstænkning.
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereEpilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet
Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok
Læs mereVejledning til skabelon for inspirationsmateriale til AMU uddannelser
Vejledning til skabelon for inspirationsmateriale til AMU uddannelser Formålet med at udvikle et inspirationsmateriale til FUHA s AMU uddannelser, er at uddybe den meget kortfattede målbeskrivelse, som
Læs mereLæringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18.
Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18. august 2015 Formål og forberedelse Læringsforløbet i Læringscenter Midt
Læs mereDANSK APOPLEKSIREGISTER
DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Vejledning til første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Marts 2012 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase,
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mere7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder
7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En
Læs mereVejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals
Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket
Læs mereDysfagi Dorte Melgaard
Dysfagi Dorte Melgaard Dagens program 13.00 13.10 Velkomst 13.10-14.10 Forskningresultater - dysfagi hos den ældre medicinske pa9ent 14.10-14.30 Pause 14.30-15.30 Screening og undersøgelse af dysfagi Fysisk
Læs mereSundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid
Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret
Læs mereEn værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune
En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen
Læs mereSondeernæring til patienter med akut apopleksi
Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi
Læs mereHvorfor og hvordan. - en kvikguide til plejepersonale. Omsorgstandplejen
Mundpleje Hvorfor og hvordan - en kvikguide til plejepersonale Omsorgstandplejen Hvorfor mundpleje? Mundhulen er et følsomt og intimt område. Derfor kan det være vanskeligt for plejepersonale at få lov
Læs mereBilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017
Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017 Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt
Læs mereOralmotorisk Team København
Oralmotorisk Team København Børnecenter København Målgruppe: Oralmotorisk Teams målgruppe er børn i alderen 0-18 år, der har større mundmotoriske vanskeligheder. Disse børn kan indstilles til teamet og
Læs mereTabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og
Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik
Læs mereTALE- OG SYNKE- PROBLEMER
ALT OM TALE- OG SYNKE- PROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Taleproblemer defineres som vanskeligheder ved eller manglende evne til at udtale ord og, som følge heraf, til
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for synkebesvær Baggrund og formål En velfungerende synkefunktion er afgørende for at bringe mad og drikke fra mundhulen gennem svælget
Læs mereErnæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017
Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune Præsentation til Forebyggelsesrådet - 19. Januar 2017 Program: Introduktion af team Ernæringsindsatser Perspektivering Spørgsmål Klinisk diætist: 3,5 årig professionsuddannelse,
Læs mereTemadag: En værdig død
Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende
Læs mereValgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1
Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive
Læs mereRehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Læs merePlejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015
undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereRegionshospitalet Viborg Skive. Medicinsk Afdeling Lungemedicin
Regionshospitalet Viborg Skive Medicinsk Afdeling Lungemedicin Mundtørhed Mundtørhed er en fornemmelse af ikke at have tilstrækkelig spyt i munden. Det har betydning for vores oplevelse af velvære samt
Læs mereRadiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6
Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende
Læs mereGenerelle oplysninger
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger
Læs mereVærdighed har mange facetter Helhedsbilledet RSS
Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet 1 De 10 kriterier i de 5 hovedområder Hovedområde: Livskvalitet: Respekt, rummelighed og mulighed for udvikling Støtte til at kunne fungere i hverdagen og få
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område 44312 Udviklet af: Jonna Rosenkilde
Læs mereKommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.
Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016
APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber
Læs mereProjektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Kost og Ernæring
Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Kost og Ernæring September 2016 Baggrund for projektet: Med en betydelig stigning i antallet af ældre i de kommende år, vil det være væsentligt at fokusere på kost og
Læs mereSundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning
Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.
Læs mere